Bilag 1. Jeg har søgt på følgende ord:

Transkript

1 Bilag 1 Dette bilag viser udviklingen i antallet af hits på forskellige søgeord i søgefunktionen på Jeg har lavet søgningen indenfor perioder på et år fra 1998 til 2012, i alle danske medier og med søgeordet som Præcis sådan. Jeg har søgt på følgende ord: Feminisme Feministisk Ligestilling Kvindebevægelse Rødstrømpe Antifeminisme Antifeminist Tabermænd Tabermand Maskulinitet Søgningen gav følgende resultater:

2 Grafisk fremstilling For at give et bedre billede af denne søgning lavede jeg endvidere en grafisk fremstilling af tallene. Her skal man være opmærksom på, at værdierne i de forskellige skemaers y- akser svinger, alt afhængig af antallet af hits på de forskellige ord. De forskellige grafer kan derfor ikke sammenlignes indbyrdes, men skal læses hver for sig.

3

4 Bilag 2 Blogosfæren: Fællesbetegnelsen for alle blogs(ebbesen & Haug 2009) CMS- System: Content Management System (CMS) er et stykke software til at organisere og lette samarbejdet med at oprette dokumenter og anden information hvorigennem enkeltpersoner eller grupper kan håndtere en mængde elektronisk indhold, for eksempel dokumenter, filer og billeder.(wikipedia , opslag crm system ) Facebook: Det mest besøgte onlinebaserede sociale medie til dato, med over 1 milliard brugere verden over. En bruger på sitet kan oprette en profil på netværket og via denne skabe kontakt til venner og bekendte, men også folk brugeren ikke kender. Facebook- gruppe: Facebook giver brugerne mulighed for at samle sig i grupper. Disse grupper kan være alt fra lukkede eller åbne, private eller offentlige. På den mådes skabes kontakt mellem brugere der i forvejen ikke kender i hinanden, på tværs af landegrænser, interesser og politiske holdninger. Facebook- page: En privatperson, virksomhed, institution mv. kan have en profil på Facebook, som kaldes en Facebook- page. Her kan deles billeder, opslag, link osv. som ejeren af Facebook- pages bestemmer. Like/Likes: Funktion i Facebook der tillader en bruger at klikke like på en anden brugers aktivitet. Dette like registreres og sammentælles med andre brugeres tilsvarende like - klik, Således kan man sammentælle hvor mange likes en given aktivitet har fået, hvilket også kan ses under den gældende aktivitet.

5 Poste/Posts: Mulighed i Facebook der tillader en bruger at fremvise et ønsket materiale på en Facebook- page. Materialet kan være en tekst, billede, video, lyd, link eller andet RSS- feed: RSS- feed er i praksis en form for dynamisk bogmærke på internettet. RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. Tablet: En tavlecomputer (eng. tablet- computer, eller blot tablet) er en lille computer i form af en trykfølsom skærm (Wikipedia , opslag Tavlecomputer ). Tag/Tags: Hvis en bruger lægger et billede op på facebook kan han/hun angive hvilke personer der er med på billedet ved at tagge disse via deres facebook- profil. At en bruger er blevet tagget på et billede kommer frem på brugerens profilside. Talking About This: Antallet af unikke brugere der har involveret sig yderligere i en Facebook- page, end blot at like den. Dvs. antallet af brugere der er vendt tilbage til en Facebook- page og f.eks. liket et opslag på siden, kommenteret et opslag på siden eller delt et opslag osv. Twitter: Onlinebaseret socialt netværk der giver brugerne af sitet mulighed for, at skrive og dele opdateringer fra brugernes eget liv. En opdatering vises på brugerens profil og kan ses af alle der følger vedkommende.

6 Bilag 3 Nedenstående er et skærmbillede taget d kl fra bloggens hjemmeside;

7 Bilag 4 Nedenstående er et skærmbillede taget d. 29. juli fra Feministisk hjemløs Facebook- side; hjemløs/

8 Bilag 5 Nedenstående er et skærmbillede taget d. 29. juli fra Feministisk hjemløs Twitter- profil;

9 Bilag 6 Nedenstående er et skærmbillede taget d kl på bloggens administratorside.

10 Bilag 7 Nedenstående blogindlæg #29, postet på bloggen d. 14. maj 2013, og på F- frekvensen (Dansk Kvindesamfunds bloggerunivers) d. 26. juni 2013 på frekvensen.dk/opskrift- pa- en- laekker- feminismedebat- nu- med- hemmelig- ingrediens/ (set d. 29. september 2013, kl. 20:02). Opskrift på en lækker feminismedebat nu med hemmelig ingrediens Har du af og til i dit stille sind siddet og undret dig over, hvorfor debatter på nettet om køn og feminisme altid bliver så. Hm arrrh nu igen åh man bliver lidt træt det var da voldsomt øv fuck jeg orker det ikke bla. bla. bla jeg klikker videre? For en måned siden oprettede jeg bloggen Feministisk hjemløs, fordi jeg sad med netop denne oplevelse. Jeg er interesseret i kønsdebatten. Jeg følger med i kønsdebatten, men jeg er også frustreret over den måde, vi efterhånden debatterer kønsproblematikker på. Derfor har jeg brugt noget tid på at orientere mig i landskabet for onlinedebatter vedrørende køn, seksualitet, identitet, feminisme osv. Det er der kommet en række Feministiske stereotyper ud af, som jeg har kaldt for; Den radikale aktivist, Dansk ligeværd og frihed- tilhængeren, Kvindekvinden, Den blå feminist, Gentlemanden, Den sjældne, uddøende, Queer- aktivisten og Queer- mainstream. Alle skal de fungere som billeder på, hvordan jeg opfatter de forskellige aktører i debatten, samt hvordan de opfatter sig selv og hinanden. Du kan læse mere om de forskellige stereotyper, og måske finde dig selv i nogle af dem her: Og hvorfor har jeg så fremanalyseret disse stereotyper? Jeg er jo ikke den første, der er ude med et indlæg, der kommenterer på feminismedebatten. Har vi ikke tidligere hørt, at; kønsdebatten er blevet for skinger, at kønsdebatten er kvinderne, der bekæmper hinanden eller kønsdebatten er for elitær eller ikke længere relevant. Hvad er det helt præcist, jeg vil bidrage med?

11 Grundopskrift på feministisk debat I arbejdet med bloggen fandt jeg hurtigt ud af, at jeg var nødt til at markere mig som afsender. Altså blive mere klar på, hvad jeg ville opnå, og hvad jeg gerne ville debattere! Det kan jeg sådan set godt forstå, sådan er det vel at kommunikere især på skrift. Men måden, hvorpå man positionerer sig som afsender af et budskab i det feministiske debatlandskab er efterhånden blevet problematisk for mig. Det er som om, at alle har lånt bogen Grundopskrift på feministisk debat på biblioteket, og så er de ellers gået i gang. Bogen lover guld og grønne skove, hvis du blot følgende denne lille opskrift: 250g. Provokerende overskrift (med ord, der kan pisse af og forarge) 150g. Feministisk mærkesag eller kønsrelateret emne 500g. De andre er nogle idioter, der har misforstået det hele En dl. Af dit rigtige perspektiv En knivspids appel til fornuften En tsk. Humor (kan tilføjes efter smag og behag) To spsk. Hemmelig ingrediens Opskriftens ingredienser kan variere i form, farve, tekstur og mængde alt efter hvilken af de før nævnte feministiske stereotyper, man positionerer sig i. Antifeministen kæmper mod den Traditionelle Feminist og så kan påstande for det ene og det andet skyde frem og tilbage mellem blogs, netavisartikler og diverse fora på Facebook. Indtil noget nyt (eller gammelt på nye flasker) kommer på banen, og det hele starter forfra igen. Den hemmelige ingrediens Midt i det hele sidder jeg. Et 80 er- barn, der er opvokset i efterdønningerne på 70 ernes rettighedskampe og 90 ernes individualisme. En identitet midt i mellem socialt engagement og personligt ansvar for eget liv. Jeg kan ikke lide, når et erklæret fællesskab lukker sig om sig selv. Jeg kan ikke lide, når offerrollen bruges til at fjerne ansvaret fra den enkelte. Jeg kan ikke lide, når en debat bliver for præget af det, jeg kalder for en enten eller diskurs. Jeg synes feminisme er

12 relevant, og jeg synes ikke det er relevant det kommer an på konteksten. Jeg synes overordnet, at der mangler større nuancering og flere konsensussøgende positioner i den nuværende debat. Altså evnen til at se tingene fra forskellige sider og gå i dialog i stedet for ALTID i konflikt. Jeg er af den holdning, at der ofte tilføjes en hemmelig ingrediens til debatten, som i høj grad påvirker mere, end vi vil stå ved, og som er medvirkende til, at nuancerne og dialogen til tider ryger langt pokker i vold. Når vi blander os i en debat, er det fordi, vi har noget på spil. Vil vi gerne skabe opmærksomhed omkring vores pointer og vinde tilslutning hertil. Hvordan gør vi så det? Vi følger opskriften, og tilføjer til sidst den hemmelige ingrediens; FØLELSER. Jeg er faktisk af den holdning, at det er meget menneskeligt, at der er noget på spil, når vi deltager i en debat. At andres holdninger kan gøre os vrede, skræmme os, eller gøre os i godt humør er vel i høj grad det, der gør os til mennesker. Mennesker der overhovedet gider bruge tid og energi på at diskutere og debattere og ikke som fx min mors beaglehund, der lægger sig op i sin kurv og tager en lur, når der ikke er mere at komme efter. Følelser som ingrediens er hemmelig, fordi det ikke altid er så eksplicit, hvordan disse har en enorm påvirkning på den måde, vi kommunikerer på. Følelsernes kommunikation Vi har de følelser, vi nu en gang har i en given situation, og de kan være et resultat af tusind millioner faktorer som er både biologisk og socialt betingede. Men de er der og de påvirker! Når fx Hans Bonde møder Elisabeth Møller Jensen i Deadline til en debat om hans nye bog, så kan man med følelsesbrillerne tydeligt fornemme en reel vrede, frustration og afmagt hos Hans Bonde (se klippet her og husk at tage følelsesbrillerne på). Hos Elisabeth Møller Jensen kan man opleve vrede og decideret afsky. Hos dem begge kan man også spore en snært af frygt for det, som de hver især repræsenterer for hinanden nemlig hinandens absolutte modpol og ynglings- hadeobjekt. Og hvad kan vi så bruge den indsigt til? Jeg har selv den personlige oplevelse, at når jeg bliver provokeret, så er det først, når jeg står ved, at jeg er provokeret og vred, at jeg er i stand til at kunne anerkende (og rumme) eksistensen af de holdninger, jeg er uenig med. Anerkende deres eksistens og derefter åbne op for at kunne lytte til deres perspektiv (bare en lille smule). Kunne man forestille sig, at Elisabeth Møller Jensen ville sige til Hans Bonde: Jeg kan godt forstå, at du er vred og frustreret, men jeg bliver altså også provokeret og vred, når du sådan bruger mig som skydeskive, og i det hele taget negligere meget af det, jeg som person står for. Og Hans Bonde, der siger; Okay jeg skal nok prøve at lade være med at lade det hele gå ud over dig, jeg kan godt forstå, at

13 du reagerer med afsky mod sådan én som mig, jeg føler bare en enorm afmagt, når jeg oplever, sådan og sådan. Få flere med i debatten Ovenstående situation ville da være et andet udgangspunkt for samtale, hvor man rent faktisk kunne lære noget af hinandens vidt forskellige perspektiver. For kunne man forestille sig, at en debat kunne have det formål? Altså at udvide horisonten hos begge parter, så de hver især gik hjem og var blevet lidt klogere på verden i stedet for at tænke sikke en idiot. Jeg påstår ikke, at følelserne eksistere altid og hele tiden, men jeg mener, at de er til stede og de påvirker oftere, end vi tror. Jeg mener også, at er vi ikke bevidste om, hvornår de påvirker os til at holde fast med næb og klør i en eller anden overbevisning af verdenen, så lukker vi flere og flere ude fra feminismedebatten. For hvorfor skal der altid være fokus på at eliminere de synspunkter, der ikke ligner ens egne? Denne opsang gælder for alle de feministiske stereotyper, jeg har beskrevet. Hvad blev der af at prøve at forstå hvorfor disse fremmedes synspunkter findes? Gå ind i det med en interesse og nysgerrighed? Sådan en opskrift på debat, vil jeg gerne slå et slag for! Og jeg vil gerne udvikle den sammen med jer!

14 Bilag 8 Dette billede viser en samlet oversigt over blogindlæg i bloggen 1. & 2. Bølge. Alle blogindlæg kan endvidere ses på bloggens hjemmeside: (set d. 29. september 2013). Stilheden på bloggen maj 27, 2013 Jeg anbefaler lige lidt glimmer fra en anden blogger maj 22, 2013 ANDEN BØLGE Drude Dahlerup (Nancy Cott) Lig og ulig skal forståes som ensartethed og forskellighed (IKKE som lige/ulige på engelsk equality inequality) maj 19, 2013 #33 Hvorfor fortsætter kønsdebatten? maj 19, 2013 #32 Bevidsthedstrænings-camp maj 18, 2013 #31 Separatisme som politisk strategi maj 15, 2013 #30 Opskrift på en lækker feminismedebat maj 14, 2013 #29 Queer-mainstream maj 12, 2013 #28 En ny indsigt maj 10, 2013 #27 Er kvindekampen et overstået kapitel? maj 7, 2013 #26 Jeg vil gerne spørge maj 7, 2013 #25 Feministiske stereotyper #3 maj 7, 2013 #24 Min (feministiske) rejse maj 6, 2013 #23 Den sjældne, uddøende maj 5, 2013 #22 Fredag aften tog jeg mig selv i at maj 5, 2013 #21 Gentlemanden maj 3, 2013 #20 Feministiske stereotyper #2 maj 2, 2013 #19 Feministiske stereotyper #1 april 30, 2013 #18 Et opgør med den vage afsender april 29, 2013 #17 FØRSTE BØLGE Jeg er stadig i gang med april 26, 2013 #16 Jeg har fået hjælp af en kunstner april 26, 2013 #15 En anden position april 18, 2013 #14 Muslim og feminist? april 18, 2013 #13 Én position april 17, 2013 #12 Der er noget, der står mere klart for mig nu. Jeg har fået en ny indsigt! april 17, 2013 #11 Kønnet april 17, 2013 #10 Hvad er feminisme for dig? april 16, 2013 #9 I tænkeboks april 16, 2013 #8 Et decideret snapshot april 12, 2013 #7 Hvad er feminisme for dig? april 12, 2013 #6 Snapshot af landskabet april 12, 2013 #5

15 Bilag 9 Dette bilag viser to eksempler fra bloggens indlæg omhandlende bloggens projekt og mig som blogger. De blev ikke postet som deciderede indlæg og er derfor ikke med på listen over blogindlæg (Bilag 7).

16

17 Bilag 10 Følgende er en af de kommentarer, jeg fik på indlæg #4, postet på bloggen d. 11. april 2013.

18 Bilag 13 Uddrag af diskussion på Dansk Kvindesamfunds Facebookgruppe. Hentet d. 7. juni Uddraget er et eksempel på, hvordan aktører i deres kommunikation signalerer, at det jo er de andre, der ikke forstår noget.