NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015

Transkript

1 NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 Temaer for dette nyhedsbrev: Ændringer i teoretisk pædagogikum Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Faget, den almene og den fagspecifikke didaktik Ændringer i teoretisk pædagogikum Ved indgangen til det nye skoleår er sket flere indholdsmæssige såvel som strukturelle ændringer af teoretisk pædagogikum. Jeg vil nedenfor opliste de mest centrale af disse ændringer. Indholdsmæssige ændringer: Tidligere har fagenes samspil været afviklet med udgangspunkt i skoleformen. Sådan er det ikke længere. Der vil således være kandidater fra alle skoleformer til stede på dette modul også. Teoretisk er der god grund til at samle kandidaterne fra forskellige skoleformer, idet der teoretisk kan spørges og svares enslydende i forhold til samspil uafhængigt af skoleformer, ligesom det skaber mulighed for videndeling på tværs af skoleformerne. Fx er mange samspil i dag organiseret som større eller mindre projektarbejder. Det er derfor centralt, at gymnasielæreruddannelsen bidrager til udvikling af denne side af gymnasielærergerningen i højere grad. Herudover er interdisciplinær skrivning et krav for alle gymnasiale uddannelser, hvorfor dette tema også vil blive behandlet på tværs. Omvendt er der stadig behov for at gøre samspil, hvorfor eftermiddagen på dag 2 er afsat til udformningen af konkrete samspil i relation til den skoleform, kandidaten primært underviser i (jf. skolernes tilmelding). Som jeg vil vende tilbage til senere i dette nyhedsbrev, har lærings- og dannelsesbegrebet fået en anden placering i uddannelsen end tidligere. I de foregående år blev dannelse og læring især behandlet til slut i den teoretiske uddannelse. Kandidaterne i år vil derimod opleve, at disse fænomener introduceres allerede fra start samt at fænomenerne er nogle, der vendes tilbage til løbende. Progressionen og sammenhængen i teoretisk pædagogikum er således retænkt (fra en lineær til en mere cyklisk tankegang og progression). Det har været et ønske, at didaktikken, der anvendes i teoretisk pædagogikum, blev tydeligere for kandidaterne. Derfor vil underviserne på de almendidaktiske moduler fra i år referere til forskellige didaktiske tilgange i undervisningen. Der vil således blive talt om et teoretisk-, et case- samt et aktionslæringsperspektiv. Perspektiverne skal danne rammen om de aktiviteter, der foregår i teoretisk pædagogikum, således at kandidaterne ved, hvad der 1

2 forventes af dem hvornår. Se i øvrigt mere om didaktikken, der anvendes på de almendidaktiske moduler, i Tekster til pædagogikum : 5BFA- 41B8- A7E E8BA3%7D99.pdf I år er tilføjet et systematisk aktionslæringselement til de almendidaktiske moduler. Aktionslæring i teoretisk pædagogikum er tænkt som præsentation af en metodik til undervisningsudvikling, hvori der foregår en systematisk dataindsamling og - behandling. Det er centralt, at metodikken afprøves. Det er på samme vis centralt, at metodikken og afprøvningen tilpasses de øvrige indsatsområder, kandidaten har. Det er således bevidst på flere planer, at der tales om aktionslæring og ikke forskning. En af begrundelserne er, at det signalerer omfanget og generaliserbarheden. En anden begrundelse er, at forskning har et andet sigte og er knyttet til en bestemt (forsker)profession. Aktionslæring er omvendt og som sagt en metodik og en systematik, som alle gymnasielærere kan drage nytte af og tænke udvikling af undervisning ud fra. o Steen Beck skriver i Tekster til Pædagogikum, at et aktionslæringsforløb typisk består af følgende fire faser ( Gymnasiepædagogik #99 (2015), side 22ff): Formulering af en aktionsplan Iværksættelse af aktionen Dataindsamling Didaktisk refleksion o Faserne møder kandidaterne på forskellige tidspunkter. Fx er det tanken, at kandidaterne på de teoretiske moduler formulerer en aktionsplan. Her skal de tage udgangspunkt i et af de temaer, der har været gennemgået. Som eksempel kunne en gruppe vælge at formulere en aktionsplan med fokus på at rammesætte modulerne tydeligt/tydeligere. Formuleringen sker altså på det teoretiske modul og med udgangspunkt i gennemgået stof/temaer. o Fase foregår i praktisk pædagogikum i samarbejde med vejleder og eventuelt kursusleder. Undervejs skal kandidaterne kommunikere med hinanden via Lectio. o Fase 4 foregår på det efterfølgende teoretiske modul. Sidste år introduceredes strukturerede professionelle samtaler på workshops. I år skal dette punkt på workshops læses og forstås som fase 4 og altså som den didaktisk reflekterede samtale. Formålet hermed er at træne kandidaternes evne til at beskrive det, der er sket og set i praksis overfor andre kandidater, der herudfra spørger ind, kommenterer med mere. Denne metode vil vi diskutere med kandidaterne på fagenes samspil som en måde at drive et teamsamarbejde på. o Helt lavpraktisk er det tænkt, at kandidaterne deles i grupper af tre personer, og at de dannede grupper følger hinandens aktioner over året. Hver tremandsgruppe formulerer selv en aktion, og kun ét af gruppemedlemmerne afprøver denne. 2

3 Afprøvningen i praksis skifter altså fra gang til gang og mellem gruppens medlemmer. Strukturelle ændringer: Et hold møder den samme underviser gennem samtlige almendidaktiske moduler. Det sker for at tydeliggøre sammenhænge i teoretisk pædagogikum samt for i højere grad at kunne tilpasse undervisningen til de kandidater, der befolker holdet. På de fagdidaktiske moduler vil 1 eller 2 kursusledere være gennemgående af samme årsag (mulighed for at skabe sammenhæng). Foruden underviseren på de almendidaktiske moduler vil kandidaterne i år møde pædagogiske/didaktiske forskere direkte gennem forelæsninger på AD1, Fagenes samspil og AD2. Dermed vil kandidaterne møde de spørgsmål og svar, som forskerne stiller i forskningen indenfor feltet, ligesom kandidaterne herved får indblik i hvor feltet/forskningen står her og nu, og hvor feltet er på vej hen. Det er underviseren, der skaber oversættelsen til den gymnasiale kontekst, men forskeren der bidrager med viden hertil. Alle programmer for de almendidaktiske moduler og stort set alle fagdidaktiske programmer forelå før skoleårets start. Litteraturen til de almendidaktiske moduler er herudover optrykt i to kompendier. Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Når den tilsynsførende møder kandidaterne i denne og den kommende måned første gang, vil kandidaterne allerede have deltaget i flere teoretiske moduler. Alle kandidater har deltaget i almendidaktik 1 samt workshop 1 og 2, og mange vil herudover have været på et eller flere fagdidaktiske moduler. Kandidaterne er altså godt i gang med teoretisk pædagogikum. I det følgende vil jeg derfor og kortfattet beskrive, hvad kandidaterne har været præsenteret for. Som nævnt ovenfor er gennemført flere ændringer af teoretisk pædagogikum i år. Flere af disse ændringer havde direkte betydning for AD1, som i år så lidt anderledes ud, end det plejer. I forhold til progressionen i den teoretiske uddannelse startede vi dog fortsat med opøvelse af K1- og K2- kompetencerne. Der var således fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, og klassiske temaer som fag, skole, elever, læringsmål, evaluering, motivation med mere er blevet behandlet. Vi tilbød også, som altid, FIMME som en model for undervisningsplanlægning. FIMME modsvarer fint mange skolers arbejde med synlig læring, idet FIMME netop fokuserer på og tematiserer forholdet mellem undervisningsmål (F) og elevernes udbytte af undervisningen (E) og vejen(e) derhen (IMM). Tidligere har det læringsteoretiske felt været gemt til AD2, men idet læring har fået en mere central placering i sektoren og i den uddannelsespolitiske debat generelt set, har vi ment, at det var væsentligt allerede at introducere begrebet fra start og tilsvarende give det en mere central placering i den teoretiske uddannelse. I Tekster til pædagogikum har lektor, ph.d. Steen Beck således begået en yderst kortfattet introduktion til læringsbegrebet, som er værd at orientere sig i. 3

4 Vi har i år introduceret kandidaterne til fænomenet microteaching, der ifølge John Hattie er en af de elementer, forskningen har peget på virker bedre end andet i forhold til at øge læringsudbyttet hos eleverne. Microteaching handler om at tilrettelægge og gennemføre undervisning. Selve gennemførelsen fastholdes via videooptagelser, hvilket giver mulighed for refleksion på bestemte parametre efterfølgende; altså ved at skulle/kunne gense egen praksis. På AD1 stiftede kandidaterne derfor bekendtskab med denne metode, der også kan anvendes i andre sammenhænge, fx i forhold til teamsamarbejdet på skolerne. Studieordning 14 placerer en generel introduktion til fag, skole og fagdidaktik allerede på AD1. Kandidaterne blev i den forbindelse bedt om at medbringe en artefakt, der kunne beskrive deres eget fag. På baggrund heraf talte vi med kandidaterne om forholdet mellem basisfag, videnskabs- og skolefag, herunder også om hvordan der er større overensstemmelse mellem videnskabsfag og skolefag i nogle gymnasiale uddannelser end andre. Kandidaterne skulle via artefakterne se forskelle og ligheder mellem gymnasiale skoleformer, fagfamilier med mere, herunder tilegne sig et sprog til netop at tale om sådanne forskelle og ligheder og i relation til egne/eget fag. Endeligt vil kandidaterne som sagt have mødt forskere direkte ved to forelæsninger. Jeg har nedenfor indsat en oversigt over de forskeroplæg, kandidaterne har mødt (vær opmærksom på at kandidaten selvsagt kun mødt de to forskere, der fx holdt oplæg i Rebild, hvis kandidaten var placeret på netop dette modul): Introforelæsning: Gymnasieskolen anno august 2015 klokken i Aalborg: Ph.d. Camilla Hutters, områdechef EVA 24. august 2015 klokken i Rebild Bakker: Lektor, ph.d. Lene Larsen, RUC 17. august 2015 klokken i Kolding: Postdoc og ph.d. Susanne Murning, CEFU/AAU 24. august 2015 klokken i Korsør: Postdoc og ph.d. Susanne Murning, CEFU/AAU 18. august 2015 klokken i Køge: Lektor, ph.d. Lene Larsen, RUC 24. august 2015 klokken i Køge: Ph.d. Camilla Hutters, områdechef EVA Forelæsning: Kommunikation i undervisningen 20. august 2015 klokken i Aalborg: Docent Preben Olund Kirkegaard, UCN 25. august 2015 klokken i Rebild Bakker: Docent Preben Olund Kirkegaard, UCN 18. august 2015 klokken i Kolding: Lektor, ph.d. Nikolaj Frydensbjerg Elf, SDU 25. august 2015 klokken i Korsør: Videnskabelig assistent, ph.d., Hanne Balsby Thingholm, AU 19. august 2015 klokken i Køge: Lektor, ph.d. Jørgen Lerche Nielsen, RUC 25. august 2015 klokken i Køge: Lektor, ph.d. Jørgen Lerche Nielsen, RUC Workshop 1 havde fokus på kandidaternes valg af arbejds- og organisationsformer. Der var tidligere taget hul på denne tematik, idet kandidaterne havde fået præsenteret Steens Becks læringscirkel via litteraturen såvel som gennem undervisningen. På workshop 1 skulle kandidaterne blandt andet anvende denne model til at begrunde de skift i arbejds- og organisationsformer, kandidaterne har valgt i egen undervisning. Målet var, at kandidaterne i fællesskab reflekterede over de skift, de foretager, og herigennem blev i stand til fx at begrunde skiftene ud fra de vidensformer, de 4

5 forskellige læringsrum afstedkommer (se Gymnasiepædagogik (2013), side 632ff). På workshop 1 blev således arbejdet med kandidaternes egen undervisning som cases. Forskningen i klasse(rums)ledelse, god undervisning samt motivation peger på, at variation i undervisningen er vigtigt. Målet med workshoppen var, at kandidaternes variation kan begrundes refleksivt og i forhold til elevernes/kursisternes læreprocesser og i henhold til de forskellige læringsrums potentiale. Fokus er derfor lagt med vægt på overgangene mellem de forskellige læringsrum og ikke på rummene i sig selv. Sidstnævnte, regnede vi med, allerede var tematiseret via vejledningen. Workshop 1 var i øvrigt første gang, hvor kandidaterne skulle præsentere resultater og refleksioner i forhold til de aktionslæringsprojekter, der var aftalt på modulet almendidaktik 1. Fortællingerne fra de forskellige workshops er, at kandidater og vejledere har taget godt imod dette nye initiativ, og at der havde været igangsat mange og spændende aktioner. Workshop 2, der har evaluering som tema, løber af stabelen den 19. oktober (i dag). Her vil kandidaterne dels skulle tilføje systematiske evalueringstiltag til nuværende forløb, herunder begrunde disse tiltag teoretisk. Målet er at skabe opmærksomhed på sammenhænge mellem mål, midler og evaluering. John Hattie og andre forskere peger på, at der er behov for øget formativ evaluering. Det friholder dog ikke lærerne i de gymnasiale ungdomsuddannelser fra at evaluere eleverne/kursisterne summativt. Derfor vil workshoppen også blive brugt til at diskutere dilemmaer i karaktergivningen i sig selv og i forhold til læreprocesser. Hensigten er, at kandidaterne bliver mere bevidste om karaktergivning, herunder den effekt det har samt i relation til de præstationsorienterede elever og andre, der befolker gymnasieskolen i disse år. Workshoppen bliver på denne måde både et rum for refleksion (reflektorium) samt et værksted, hvor dilemmaer, paradokser, muligheder og begrænsninger ideelt set overvindes og bliver forandret til handlen og/eller handlemulighed(er). Faget, den almene og fagspecifikke didaktik I teoretisk pædagogikum stifter kandidaten bekendtskab med henholdsvis et alment og et fagdidaktisk rum. Når kandidaterne møder rummene hver for sig, bliver det den/de ansvarlige undervisningsplanlæggeres opgave at binde rummene sammen på tværs af uddannelsen, og kursuslederens samt den tilsynsførendes opgave at spørge ind til kandidaternes erkendelse herom. Rummene i sig selv er jo (analytisk og teoretisk) konstruerede, og kandidaten vil i praksis opleve, at der konstant trækkes på viden og erfaringer fra begge rum samtidigt. Groft forenklet er fagdidaktikken mere konkret, hvor almendidaktikken er bredere i sin tilgang til gymnasielærergerningen. Men ideelt skal kandidaten være både generel og konkret på én gang. Fx er eleverne i forskellige fag og studieretninger og/eller hf- pakker jo forskellige, hvorfor alene at spørge til elever fra en almen position ikke (altid) giver mening. Der må også spørges indefra faget, fx om hvilke elever der befolker faget, om læring samt læreprocesser i faget og så fremdeles. 5

6 I begyndelsen af teoretisk pædagogikum taler vi derfor med kandidaterne om fagenes natur. Kandidaterne skal hurtigt kende forskel på faget som videnskabsfag og som undervisningsfag i gymnasieskolen. Grundbogen har i mange år bidraget til at restrukturere faget for nye undervisere og socialisere den nye underviser ind i fagets selvforståelse og narrativ. Men i takt med at mere og mere undervisningsmateriale udformes på anden vis, bliver behovet for, at kandidaten kender undervisningsfagets rammer mere present. På de fagdidaktiske moduler er dette derfor et centralt tema. Dette for netop at skærpe kandidaterne forståelse af det/de fag, de underviser i. En sådan viden er (måske særlig) central, når faget møder andre fag. Derfor adresseres spørgsmålet også på de almendidaktiske moduler, hvor kandidater med mange forskellige fag møder hinanden. Igennem mødet med fortællinger fra andre fag er håbet, at fortællingen og forståelsen af eget fag også bliver stærkere. På de almendidaktiske moduler får kandidaterne derfor ofte lejlighed til at oversætte i faggrupper eller fagnære grupper og siden diskutere på tværs af fagene. For mig at se vil koblingen mellem almen- og fagdidaktikken blive mere tydelig, hvis denne også kobles til bindingen mellem praktisk og teoretisk pædagogikum. Derfor håber jeg, at den tilsynsførende og/eller kursuslederen også går i dialog med kandidaten om forståelsen af faget og dettes natur samt om de elever, der befolker faget, de læreprocesser faget kalder på og så fremdeles i de kommende uger og måneder, når I møder kandidaterne. I Gymnasiepædagogik en grundbog (2013) introducerer professor Jens Dolin til fagdidaktikken. I Tekster til pædagogikum, Gymnasiepædagogik nr. 99, skrevet af lektor og ph.d. Steen Beck og som omtalt tidligere i dette nyhedsbrev, introduceres almendidaktikken. Lektor og ph.d. Peter Hobel har også en fin introduktion til forholdet mellem almen- og fagdidaktikken i Veje til klogskab, Gymnasiepædagogik nr Dette blot nævnt som inspiration til de samtaler, I skal have med kandidaterne. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet? Se hvordan du framelder dig her: Teoretisk pædagogikum drives i perioden af et konsortium bestående af Syddansk, Aalborg, Aarhus og Roskilde Universitet. 6