Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst"

Transkript

1 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst Koncern Statistik og Analyse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Juni 2012 ISBN:

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Hvordan kan effekterne af offentlig finansieret FoU analyseres? Forskning er ikke en entydig størrelse Måling af effekterne af offentlig FoU vil altid indebære usikkerhed Måling af effekter sker ud fra en fastsat tidshorisont Effekterne af FoU sker på tværs af landegrænser Økonomisk teori argumenterer for offentlig finansieret FoU Effekter af offentlig FoU bør vurderes ud fra en vifte af tilgange Samlede væksteffekter af offentlig finansieret FoU Samvariationer mellem FoU-udgifter og velstand Danske analyser af effekterne af offentlig finansieret FoU Internationale resultater Crowding out og additionalitetseffekt Spredningsveje fra offentlig finansieret FoU Spredning af ny viden Kompetente medarbejdere og forskere Forskning som baggrund for samfundsbeslutninger Netværksdannelser Udvikling af nye videnskabelige instrumenter og metoder Nye virksomheder Spredningen af offentlig FoU nu og fremover Side 2/54

3 1 Resumé De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner. Hermed investeres der ca. 3 procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentlige udgifter udgør ca. 1 procent. Danmark er således et af de få europæiske lande, som opfylder de fælleseuropæiske mål i Barcelonamålsætningen. Disse udgifter til privat og offentlig FoU medfører et naturligt ønske om at kunne vurdere, hvad effekten af den udførte FoU er på det omgivende samfund, ikke mindst økonomisk. 46 pct. af den danske befolkning mener, at forskning og ny teknologi har en helt afgørende betydning for at løse fremtidens udfordringer, og 29 pct. tillægger forskning en helt afgørende betydning for at skabe økonomisk vækst i Danmark 1. Offentlig finansieret forskning indgår som et vigtigt element i at skabe den viden, som giver innovation og vækst i det danske samfund. Der markedsføres hvert år nye produkter fra danske virksomheder, der tages politiske beslutninger om ny lovgivning, der igangsættes nye tiltag i den offentlige sektor for bedre patientbehandling, bedre undervisning i folkeskolen etc., hvor forskningsresultater har ligget til grund. Alle disse påvirkninger fra forskningen til det omgivende samfund er vigtige for den danske konkurrenceevne og dermed væksten. Men hvor vigtigt, og på hvilken måde sker påvirkningerne fra den offentlige forskning til samfundsøkonomien? Målet med denne rapport er at vise, hvad man med udgangspunkt i eksisterende litteratur og statistikker kan svare på dette. Side 3/54 Forskning er ikke en entydig størrelse Grænsen mellem forskning og andre typer af aktiviteter kan i sagens natur være vanskelig at sætte. Hvornår er en arbejdsproces egentlig forskning? Forskning er ifølge OECD s Frascati-manual skabende arbejde på et systematisk grundlag, med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden. OECD s definition af forskning er således bred, og når man forsøger at beskrive de samfundsøkonomiske effekter af FoU, bør man være opmærksom på dette. Frascati-manualen skelner mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Forskningsaktive virksomheder vil ofte have fokus på den anvendte forskning og udviklingsarbejde, fx ved at et forskningsprojekt knyttes til udviklingen af et konkret produkt, med henblik på indtjening på længere sigt af det konkrete produkt. Men der findes også eksempler på grundforskning udført i regi af private virksomheder, hvor målet kan være at danne et bredt videnfundament i virksomheden. Omvendt vil universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner ofte have mere fokus på grundforskning og i mindre grad udviklingsarbejde. I henhold til Frascati-manualen skal FoU-årsværk opgøres som den faktiske forbrugte tid, hvilket betyder, at de forskningstimer der udføres, skal gøres op for hver enkelt forsker/medarbejder. Dette kan dog være vanskeligt at gøre fuldt ud i praksis. Den danske forskningsstatistik for den offentlige sektor opgøres konkret ved, at skemaer med spørgsmål om årets forbrug af tid på FoU-aktiviteter fremsendes til relevante institutioner, som udfylder skemaerne og indsender til Danmarks Statistik. I disse besvarelser er der, som der også er i andre statistikker, et element af skøn. Måske især i svarene fra institutioner, hvor forskning ikke er et officielt formaliseret formål, eller på hospitaler, hvor det kan være vanskeligt at drage den præcise grænse mellem forbrugt tid på behandling og forskning, idet patientbehandling indgår i forskningsprocessen. 1 Undersøgelse om forskning og teknologi, Gallup for Forsknings- og innovationsstyrelsen, 2011

4 og effekterne af især offentlig forskning kan være svære at måle. Når man vil måle effekten af FoU vil man være interesseret i at opstille kvantitative indikatorer, der kan følges over tid, og helst på tværs af fag og lande. Dette indebærer udfordringer, der relaterer sig til bl.a. identifikationen af brugerne, kendskabet til spredningsvejene, viden om kausalitet, tidshorisonten for effekterne samt effekterne på tværs af landegrænser. Således kan det være svært og/eller dyrt at identificere alle modtagere af bestemte forskningsresultater, ikke mindst de, der nyder godt af resultaterne fra grundforskning, hvor brugsmulighederne som udgangspunkt er meget åbne. Dette er med til at vanskeliggøre valget af de indikatorer, man forsøger at måle ud fra. Det kan desuden være svært at fastlægge, hvad der er resultatet af hvad dvs. kausalitet. Fx er det vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne til forskning på et givent universitet har af væksteffekter på det danske samfund. En måde at få viden om disse kausale sammenhænge på er ved at følge de spredningsveje, som effekterne bevæger sig ad, såsom skriftlige publikationer med forskningsresultater, forskningsbaseret uddannelse, patenter etc. Den tid der går, inden effekterne ses af et givent forskningsresultat, er desuden en central problemstilling. Man vil som regel have behov for at vurdere effekterne af et forskningsresultat ved at se tilbage på en bestemt (kortere) periode, fx 10 år. Men der kan gå mere end 100 år, fra forskningen udføres til de resulterende innovationer for alvor udfoldes, hvorved den største effekt af opfindelsen måske først sker på det lange sigt. Som eksempel kan nævnes Michael Faraday, en ledende britisk fysiker og kemiker fra det 19. århundrede, som stod bag centrale opdagelser inden for elektromagnetismen. Sat på spidsen ville nutidens små harddiske i bærbare PC'ere og i ipods ikke have været mulige at fremstille uden Faradays pionerarbejde udført mere end 150 år tidligere. Side 4/54 Det er desuden vigtigt at forholde sig til den globale videndeling. Når nye forskningsresultater, som er frembragt af forskere i ét land, publiceres i form af artikler og bøger, vil læsere rundt omkring i verdenen inden for kort tid kunne drage nytte af den frembragte nye viden. Havde man i begyndelsen af det 20. århundrede besluttet at undersøge effekterne af de danske økonomers forskningsmæssige indsats, ville man dengang med en vis rimelighed kunne nøjes med at belyse forskningseffekterne nationalt set. I dag er det anderledes. Andelen af videnskabelige artikler, der publiceres i samarbejde med forskere fra andre lande, er øget markant til omkring en fjerdedel af de videnskabelige artikler, der havde danske (med)forfattere i 1980erne og videre til over halvdelen af alle artikler med danske (med)forfattere, der blev udgivet i begyndelsen af det nye årtusinde. Hermed har dansk forsknings internationalisering bevæget sig fra en 10. plads i blandt lande, vi normalt sammenligner os med, op til en plads i top fem i kun overgået af Luxembourg, Island, Schweiz og Belgien. Økonomisk teori sætter rammen for, hvilke effekter af offentlig finansieret forskning man kan forvente Med Produktivitetsvækst i et samfund menes, at der er et forøget output (produktion af varer, tjenesteydelser) ud fra den samme mængde input (arbejdskraft, kapital). Den samlede produktivitetsvækst beskrives i bl.a. Nationalregnskabet som totalfaktorproduktiviteten (TFP). Denne størrelse giver mulighed for at analysere den vækst i økonomien, som ikke handler om, at der er flere personer på arbejdsmarkedet etc., men i stedet sker ved, at arbejdskraft og kapital bruges på en smartere måde. TFP er således en størrelse, der måles som den rest (også kaldet residual ), der ikke forklares ud fra inputfaktorerne. Dette gør TFP svær at fortolke, da der ud over forskning

5 også er andre forhold, der kan føre til øget output per input, fx ikke-forskningsbaserede innovationer eller ny lovgivning, og det er vanskeligt at skelne, hvad der har haft hvilken betydning på TFP og samfundsøkonomien. Selv om TFP er svær at tolke, herunder hvad effekten fra offentlig FoU har været, så konkluderer økonomisk teori, at der er behov for offentligt finansieret FoU. Man kan spørge sig selv, om man ikke bare burde overlade udførelsen af forskning til de private virksomheder, der har brug for forskningsresultaterne. Dette kan lyde rimeligt, ud fra en forventning om, at markedet for forskningsresultater kan klare sig selv, sådan at udbud og efterspørgsel med tiden finder et passende ligevægtsniveau. Men økonomisk teori tilsiger, at den privatfinansierede forskning ikke kan forventes at ske i et samfundsmæssigt set optimalt omfang, idet den enkelte private beslutningstager kun sjældent får det fulde udbytte af sine FoU-udgifter. Forskning og dermed ny viden vil indebære afsmittende spillover -effekter, hvor mange kan får glæde af den samme nye viden. Dette taler for tilstedeværelsen af offentlig finansieret FoU. og effekterne kan med fordel vurderes ud fra en vifte af tilgange, hvilket er målet med nærværende rapport. Kan man, på trods at de nævnte udfordringer, der er ved vurderinger af effekten af offentlig FoU, og den usikkerhed, der er ved at tolke totalfaktorproduktivitet, fastslå værdien af offentlig FoU for innovation og økonomisk vækst i det omgivende samfund? Svaret er i denne rapport et ja, men med den vigtige tilføjelse, at der kan fastslås mange forskellige værdier, alt efter tilgang, og tilgangene indebærer forskellige usikkerhedsmomenter. En samlet vurdering af værdien af offentlig FoU må derfor nødvendigvis indebære et overblik over en vifte af tilgange og analyseresultater. Side 5/54 I denne rapport er det således forsøgt at danne et overblik over de mange analyser af værdien af offentlig finansieret forskning, der allerede eksisterer. Kausaliteten mellem årsag og virkning er i disse analyser usikre, og resultaterne bør ikke stå alene. Derfor indeholder rapporten analyser af de konkrete spredningsveje fra forskning til samfundseffekter, hvorved dokumentationen for de kausale sammenhænge burde fremstå mere tydeligt. Rapporten bygger bl.a. på tre delrapporter, der er offentliggjort samtidig med denne rapport. Den første delrapport er udarbejdet af Ph.d. Rikke Nørding Christensen, Professor Svend Erik Hougaard Jensen, CBS, Professor Keld Laursen, CBS og Professor Michael S. Dahl, AAU, og indeholder en gennemgang af eksisterende dansk og international litteratur om væksteffekterne af offentlig FoU. Den anden delrapport er udarbejdet af Ph.d. Rikke Nørding Christensen og Professor Svend Erik Hougaard Jensen, CBS, og indeholder en analyse af spredningsveje fra offentlig FoU samfundsøkonomien, fordelt på faglige hovedområder. Den tredje delrapport er udarbejdet af Senior Analyst Johan Moritz Kuhn og Senior Analyst Martin Junge, CEBR, og omhandler ph.d.-beskæftigelse og produktivitet i danske private virksomheder. I rapporten konkluderes bl.a. følgende: Med årlige danske udgifter til FoU på ca. 50 milliarder kroner investeres der 3 procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentlige udgifter udgør ca. 1 procent. Hermed er Danmark et af de få europæiske lande, som opfylder de fælleseuropæiske mål i Barcelonamålsætningen om at investere i FoU. Langt hovedparten af den forskning, som udføres i regi af private virksomheder, er finansieret af midler fra virksomheder. Tilsvarende er den altovervejende del af forskningen ved de offentlige forskningsinstitutioner finansieret af offentlige

6 midler. Det er samlet set kun ca. 3,2 pct. svarende til 1,7 mia. kr. af de samlede danske forskningsudgifter, der skiftede imellem de to hovedsektorer. Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig FoU ligger typisk på procent, dog findes endnu større afkast i enkelte studier (op til 70 procent). I én af de større analyser konkluderes det, at en forøgelse af offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktorproduktiviteten på 0,17 procent (målt ud fra gennemsnittet for 16 OECDlande). Studierne bruger forskellige typer af data, tidsperioder og metoder, og belyser forskellige lande og fagområder, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte én samlet værdi ud fra kilderne. For eksempel konkluderer en analyse af lægemiddelsindustrien, at industriens FoU-investeringer reagerer forskelligt på offentlig grundforskning og offentlig klinisk forskning. Over otte år giver en dollar investeret i offentlig grundforskning 8,3 dollars øgede FoU-investeringer i industrien, mens en dollar investeret i offentlig klinisk forskning medfører 2,35 dollars øgede FoU-investeringer i industrien på 3 år. EU s 7. rammeprogram på over 50 milliarder euro fordelt på en syvårig periode ( ) er verdens største forskningsprogram. Forud for vedtagelsen af programmet udarbejdede Europakommissionen i 2005 en Impact Assessment and Ex Ante Evaluation. Her vurderedes det, at rammeprogrammet i forhold til et alt andet lige -scenarium frem til 2030 ville generere ekstra vækst i BNP på op mod 1,66 pct. af BNP og skabe ekstra europæiske arbejdspladser, hvoraf op til ville være inden for forskning. Side 6/54 I Danmark foreligger der normalt ikke tilsvarende beregninger i forbindelse med, at forskningsbevillinger besluttes. Dette kan bl.a. skyldes, at de økonometriske modeller, der findes i dansk regi (såsom ADAM-modellen) ikke har ligninger, der specifikt omhandler forskning. En sådan tilføjelse til de danske økonometriske modeller ville være en fordel i forbindelse med forskningsfinansielle beslutninger fremover. Offentlige investeringer i FoU fortrænger som regel ikke privat finansiering. Nogle studier finder, at eksistensen af offentlig finansieret forskning ligefrem øger omfanget af privat finansieret forskning. Et studie finder, at når offentlige investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU 0,08-0,11 procent. Denne relation ser ud til at variere, alt efter opgørelsesmetode. Tidsperioden fra, at akademisk forskning kanaliseres til industriel kommercialisering, er estimeret til at variere fra 6-20 år, afhængig af forskningsfelt. Perioden ser ud til at være blevet kortere over tid, således at der for hvert tiår sker en acceleration på 4,3 år. Denne acceleration ses også før den digitale tidsalder gik i gang efter Således gik der fx ca. 120 år, før dampskibe slog igennem, ca. 60 år for elektricitet og kun ca. 15 år for mobiltelefoner og PC er. En vigtig spredningsvej fra offentlig FoU til samfundet er uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft. Produktiviteten for den enkelte medarbejder ses at være højere, jo længere uddannelse vedkommende har uanset uddannelsesretning. Samlet set er effekten af en lang videregående uddannelse, at en uddannet medarbejder bidrager med, hvad der svarer til ca. 2 medarbejdere uden uddannelse.

7 Inden for fremstillingssektoren opnår en person med en lang videregående teknisk uddannelse 55 pct. højere løn end en person uden uddannelse. En mellemlang teknisk uddannelse giver 41 pct. højere løn end en person uden uddannelse. Der er en tendens til, at både en kort, mellemlang og en længerevarende uddannelse betyder øget løn, hvilket kan tolkes som øget personlig produktivitet ( egeneffekt ), og at tendensen er stigende med uddannelsens længde. Beskæftigelsen af uddannet arbejdskraft ser desuden ud til at betyde øget produktivitet i hele virksomheden, en såkaldt fælleseffekt. Det vurderes, at fælleseffekten er op til dobbelt så stor som egeneffekten, og begge effekter er størst når det gælder uddannede inden for samfundsvidenskab, efterfulgt af teknisk videnskab. En særlig gruppe højtuddannede er de ph.d.-uddannede. Private virksomheder, der ansætter ph.d.er, er kendetegnet ved højere arbejdsproduktivitet (målt som værdiskabelse per medarbejder) end andre virksomheder. Således har virksomheder med (mindst) en ph.d.er blandt de ansatte i gennemsnit ca. tredive procent højere arbejdsproduktivitet. Det findes videre, at produktivitetseffekten er lavest for virksomheder med under 25 ansatte. Her ses det, at virksomheder med ph.d.- ansatte er kendetegnet ved 11 procents højere arbejdsproduktivitet. Side 7/54 Forskellen i arbejdsproduktivitet mellem virksomheder med og uden ph.d.- ansatte varierer mellem typer af virksomheder og ph.d.er. Virksomheder med samfundsvidenskabelige og tekniske ph.d.er har den højeste arbejdsproduktivitet, mens virksomheder, der ansætter humanistiske ph.d.er, har den laveste. Hovedbeskæftigede i private virksomheder med en ph.d.-grad tjener i gennemsnit ca. 10 procent mere end de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, når person- og virksomhedsspecifikke karakteristika holdes lige. Mellem fagområderne er der forskelle på, hvilke spredningsveje, der er mest tydelige fra offentlig FoU til samfundsøkonomien. Uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft, såvel på ph.d.- som kandidatniveau, ser for alle fagområder ud til at være en vigtig spredningsvej, og for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område måske den vigtigste. Med hensyn til den spredning fra forskningen, der går via etableringen af ny videnskabelig viden, ligger dansk forskning generelt højt målt på publiceringsaktivitet og citationer, når man sammenligner med udlandet. Således ligger dansk forskning på en hhv. 3. og 4. plads ift. andre OECD-lande i perioden , når det gælder antal citationer per artikel og antal publikationer per indbygger. Der sker desuden spredning fra offentlig FoU til samfundsøkonomien når forskningen danner baggrund for samfundsbeslutninger. Her ser det ud til, at fag inden for teknisk/naturvidenskab og sundhedsvidenskab spiller den største rolle. De tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag har mest tydelige spredningsveje i øvrigt, fx når det gælder dannelsen nye forskningsbaserede virksomheder, dannelsen af netværk mellem virksomheder samt udviklingen af nye metoder og teknologier. Denne rapport baserer sig hovedsageligt på kvantitative analyser af udviklingen de senere år, og er således i sin form bagudskuende. Billedet kan vise sig at blive

8 anderledes fremover, og nye spredningsveje fra de forskellige fagområder kan blive vigtige for innovation og vækst i de kommende års vækstbrancher. I den sammenhæng kan forståelsen af spredningsvejene fra de forskningsfaglige områder til innovation og vækst i det omgivende samfund blive endnu mere relevant. Side 8/54

9 2 Hvordan kan effekterne af offentlig finansieret FoU analyseres? Ca personer var i 2009 beskæftiget med forskning og udvikling (FoU) i Danmark 2. Med årlige danske udgifter til FoU på ca. 51 milliarder kroner investeres der 3 procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentlige udgifter udgør ca. 1 procent. Hermed er Danmark et af de få europæiske lande, som opfylder de fælleseuropæiske mål i Barcelonamålsætningen. Langt hovedparten af den forskning, som udføres i regi af private virksomheder, er finansieret af midler fra virksomheder. Tilsvarende er den altovervejende del af forskningen ved de offentlige forskningsinstitutioner finansieret af offentlige midler. Således er det samlet set kun ca. 3,2 pct. svarende til 1,7 mia. kr. af de samlede danske forskningsudgifter i 2009 på 51 milliarder, der skiftede imellem de to hovedsektorer, jf. figur 2.1. Fra offentlige finansieringskilder til forskende virksomheder gik der således ca. 1,1 mia. kr. Inkluderet heri er bl.a. midler til FoU-aktiviteter ved de ni GTS-institutter og midler til ErhvervsPhD er mv. Omvendt anvendte de offentlige forskningsinstitutioner i alt ca. 550 millioner kroner til forskning i 2009, som var modtaget fra private virksomheder i Danmark. Figur 2.1 Forskningsfinansierende og udførende sektorer i Danmark, 2009, mio. kr. Side 9/54 Kilde:DanmarksStatistik Note: Det bør bemærkes, at forskningssamarbejde mellem offentlige og private aktører kan ske uden direkte overførsel af forskningsmidler, hvorved samarbejdet ikke vil være synligt i ovenstående. Samlet set er det ca. 59 pct. af alle forsknings- og udviklingsmidler i Danmark, som både finansieres af og anvendes ved private virksomheder. Tilsvarende er det ca. 29 pct. af alle forskningsmidler i Danmark, som finansieres af offentlige kilder, og som anvendes til forskning ved offentlige institutioner. De offentlige kilder består hovedsageligt af finanslovsmidler, herunder både basismidler, forskningsrådsbevillinger og programmidler mv. Herudover indgår der også midler fra regioner og kommuner samt midler fra private nonprofit fonde og organisationer mv. Endelig tegner udenlandske forskningsmidler sig for ca. 9 pct. af de midler, som anvendes til forskning i Danmark. Kategorien udenlandske midler omfatter både midler fra udenlandske virksomheder (ca. tre fjerdedele af de udenlandske midler) og midler fra offentlige kilder i form af EU-midler samt forskningsråd og fonde mv. i andre lande. 2 Kilde: Danmarks Statistik,

10 Alle disse påvirkninger fra forskningen til det omgivende samfund er vigtige for den danske konkurrenceevne og dermed væksten. Men hvor vigtigt, og på hvilken måde sker påvirkningerne fra den offentlige forskning til samfundsøkonomien? Målet med denne rapport er at vise, hvad man med udgangspunkt i eksisterende litteratur og talmaterialer kan svare på disse spørgsmål. 2.1 Forskning er ikke en entydig størrelse Afgrænsningen mellem forskning og andre typer af aktiviteter kan i sagens natur være vanskelig. Definitionen af forskning i boks 1.1 er en central del af OECD s 250 sider lange Frascatimanual, som ligger til grund for mange landes officielle forskningsstatistikker og dermed også internationale forskningssammenligninger. Boks 1.1 Definition af forskning, OECD Forskning er skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Kilde: Frascati Manualen, Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development, OECD, 2002 Side 10/54 OECD s definition af forskning og udviklingsarbejde er en bred definition og dækker som udgangspunkt alle akademiske fag og videnskabelige hovedområder samt forsknings- og udviklingsaktiviteter gennemført i alle erhvervsbrancher. Der sondres i Frascatimanualen mellem tre forskningsarter, som tilsammen spænder over et bredt aktivitetsspektrum: Grundforskning: Originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning: Ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde: Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Forskningsaktive virksomheder vil ofte have fokus på anvendt forskning og udviklingsarbejde, men der findes også eksempler på grundforskning udført i regi af private virksomheder. Universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner vil omvendt ofte have fokus på grundforskning og ikke i så høj grad udviklingsarbejde. Men også her findes mange eksempler på aktiviteter, der falder i kategorien udviklingsarbejde. Ved nogle offentlige institutioner er forskning det eneste officielle formål, mens andre institutioner har flere formål såsom undervisning, myndighedsbetjening og patientbehandling. I henhold til Frascati-manualen skal årsværksopgørelsen være baseret på faktisk forbrugt tid, hvilket for fx hospitalernes vedkommende kan indebære en usikkerhed, da det til tider kan være svært at skelne mellem tid brugt til forskning og behandling. Derudover inkluderer forskningsstatistikken for den offentlige sektor en række institutioner, hvor der udføres FoU, men hvor det ikke er et officielt, formaliseret formål. Her udføres forskningen ofte, når arbejdsforholdene i øvrigt tillader det, som et biprodukt til institutionens egentlige hovedformål. Sådanne steder kan opgørelserne af den udførte FoU ligeledes indebære en usikkerhed.

11 2.2 Måling af effekterne af offentlig FoU vil altid indebære usikkerhed Tilstedeværelsen af forskning og forskningsresultater kan have mange typer af effekter i det omgivende samfund. I denne rapport er der fokus på de samfundsøkonomiske effekter. Hertil skal det kort bemærkes, at der ikke altid er en klar afgræsning af, hvad der er en samfundsøkonomisk effekt, og hvordan en effekt kan værdisættes økonomisk. Der findes studier, der analyserer den økonomiske værdi af f.eks. reduktion i dødeligheden på grund af hjertekarsygdomme. Et af hovedresultaterne i et amerikansk studie, som benytter metoden First Funding, er, at levetiden for amerikanere forøges svarende til et økonomisk afkast på omkring US$ 2.8 mia. per år. 3 First Funding -metoden definerer værdien af ekstra leveår ud fra individets villighed til at betale for at afværge risikoen for dødsfald. Et australsk studie 4 har anvendt samme metode og fandt samme høje afkast. Robustheden i denne type analyser er udfordret af, at det er svært at sætte et præcist beløb på værdien af forlænget levetid. Kompleksiteten i at identificere og måle effekterne af offentlig finansieret FoU har været genstand for en række OECD-analyser. Som illustreret i boks 1.2 kan der både nævnes identifikations-, definitions- og kausalitetsproblemer i forbindelse med disse effektmålinger. Side 11/54 Boks 1.2 Væsentlige udfordringer for at kunne analysere effekterne af offentligt finansieret FoU 1. Komplekse overførselsmekanismer. Det er svært at identificere og beskrive mekanismerne og kausaliteten for overførslerne af forskningsresultater til samfundet. Især grundforskning kan have mange forskellige virkninger, hvoraf ikke alle er lige let identificerbare. 2. Identifikation af brugere. Det kan være svært og/eller dyrt at identificere alle modtagere af forskningsresultater, ikke mindst de, der nyder godt af resultater fra grundforskning. 3. Sektorspecifikke karakteristika. Forskellige forskningsfelter og erhvervsområder skaber forskellige output og kanaliserer dette til slutbrugerne på forskellige måder. 4. International afsmitning. Specifikke effekter, som kan iagttages, kan delvist være et resultat af udenlandsk forskning og ikke kun nationale forskningsinvesteringer. 5. Tidsforskydninger. Indvirkning på samfundet af forskningsinvesteringer kan ske med forskellig tidshorisont, især hvad angår grundforskning. 6. Mangel på egnede indikatorer. Vanskeligheden ved at fastlægge modtagerne af forskningsresultater såvel som videnspredningsmekanismer og slutbrugere gør det udfordrende at definere indikatorer til måling af specifikke forskningsresultater. I mange tilfælde er det desuden vanskeligt at fastsætte objektive værdier af forskningseffekter med henblik på komparative sammenligninger. Kilde: Oversigt baseret på OECD s Science, Technology and Industry Outlook Mens boks 1.2 viser problemerne ved at måle endsige definere effekterne af offentlige forskningsinvesteringer er nedenstående tabel 1.1 mere operationel, idet den rummer bud på en håndgribelig typologisering af effekter. Der sondres mellem i alt 12 forskellige impact-kategorier af offentlige forskningsinvesteringer fordelt på hhv. videnskabelige, økonomiske og politiske effekter. 3 Exceptional returns: The economic value of America s investment in medical research,funding First Funding, (2000). 4 Exceptional Returns: The Value of Investing in Health R&D in Australia. The Australian society for medical research., Access Economics, 2008

12 Impact-kategorierne fordeler sig på tre domæner, hhv. et videnskabeligt domæne internt i forskningsverdenen, et økonomisk og samfundsmæssigt domæne samt et politisk domæne. Inden for hvert af disse tre domæner sondres der yderligere mellem direkte og indirekte effekter og disse kan igen underopdeles i effekter på hhv. kort og på langt sigt. Oversigten udgør en ramme til kategorisering, sammenligning og vurdering af forskellige typer af mulige effekter. Men typologiseringen efterlader også ubesvarede spørgsmål. Hvordan trækkes fx grænserne mellem korte og langsigtede effekter? Tilsvarende synes grænsen mellem de tre domæne-kategorier ikke nødvendigvis at være helt entydig. Erhvervsmæssig spilover er således nævnt som en indirekte, langsigtet effekt inden for det videnskabelige domæne. Dermed rummer modellen også (potentielle) økonomiske effekter udenfor det økonomiske og samfundsmæssige domæne. I vurderingen af modellens anvendelighed skal det yderligere understreges, at teksten i cellerne er at betragte som eksempler på mulig impact. Mange cellerne vil også kunne rumme andre eksempler. Tabel 1.1 Mulige effektdimensioner af offentlige investeringer i FoU Direkte effekter af offentlige investeringer i forskning Indirekte effekter af offentlige investeringer i forskning På kort sigte På langt sigte På kort sigte På langt sigte Videnskabelige domæner Økonomiske og samfundsmæssige domæner Politiske domæner I Konkrete forskningsresultater V Forbedrede teknologier IX Forbedret forståelse II Opbygning af viden VI Forbedret teknologisk viden X Løsning af konkrete problemer III Bedre undervisning VII Øget produktivitet XI Øget bevidsthed om samfundsmæssige problemstillinger og udfordringer IV Erhvervsmæssig spilover VII Øget konkurrenceevne XII Generel øget tilfredshed i samfundet Kilde: Konferenceslides, S. Kuhlmann, STRePs Twente, EUFORDIA 2009 Note: I vurderingen af modellens anvendelighed skal det understreges, at teksten i cellerne kun er at betragte som eksempler på mulig impact. Side 12/ Måling af effekter sker ud fra en fastsat tidshorisont Oversigten i tabel 1.1 opdeler effekter på det korte og lange sigte. Den mere præcise tidsforskydning mellem den udførte FoU og effekterne af den afsluttende brug kan være svær at vurdere, før lang tid er gået. Tidsforskydningen er især en udfordring, hvis man ikke ved, hvor længe der skal gå, før de vigtigste effekter kan måles, og dette vil ofte være tilfældet. Mange økonometriske metoder antager, at den estimerede sammenhæng er en langsigtssammenhæng. Dette indebærer teoretisk set, at økonomien befinder sig i en langsigtsligevægt - men dette udfordres, hvis man ikke ved, hvornår effekterne optræder. I Mansfield (1998) 5 er tidsperioden fra akademisk forskning kanaliseres til industriel praksis estimeret til ca. seks år. Tool (2005) 6 estimerer tidsperioden fra investering til 5 Academic research and industrial innovation: an update of empirical findings, Research Policy 26(7/8), 1998

13 kommercialisering til at være 19 år inden for medicinalindustrien. Adams (1990) 7 finder, at det tager 20 år for grundforskning at optræde som en samfundsøkonomisk effekt. En Hollandsk undersøgelse fra konkluderede, at måling af impact af offentlig forskning er vanskelig, da det er svært at se, hvad der er effekt af hvad, bl.a. fordi effekterne først kommer på 10 års sigt eller mere. En britisk rapport fra 2008 konkluderede 9, at selv inden for lægevidenskaben, hvor en del forskning er målrettet løsning af specifikke behandlingsmæssige problemstillinger, kan det tidsmæssige efterslæb mellem den udførte forskning og det tidspunkt hvor sundhedssystemet indhøster konkrete gevinster typisk være alt fra 10 til 25 år. Den australske læge John Cade gennemførte i årene efter 2. verdenskrig de første forsøg med brug af litium i behandlingen af patienter med mani, som er en psykiatrisk lidelse. Maniske personer kan være opstemte, irritable, overaktive, rastløse, selvovervurderende, fortage uansvarlige handlinger og sover ofte næsten ikke. Efter John Cades indledende forskning blev hans ideer videreudviklet af danske forskere fra Psykiatrisk Hospital i Risskov. I 1970 altså mere end 25 år efter de første australske forsøg godkendte US Food and Drug Administration (FDA) brugen af litium i behandlingen af patienter med mani. Der er efterfølgende udarbejdet økonomiske beregninger, som for perioden 1970 til 1994 viser, at man i USA i kraft af mulighederne for at behandle manier med litium skønsmæssigt har sparet hospitalsindlæggelser for en samlet værdi af 145 milliarder dollars 10. Side 13/54 Der er imidlertid også eksempler på forskningsresultater med endnu længere tidshorisonter. Britiske Royal Society fokuserer i publikationen The Scientific Century: Securing our future prosperity bl.a. på udfordringerne med den tidsmæssige afgræsning af samfundsnytten af forskningsresultater. Som illustrativt eksempel nævnes Michael Faraday, en ledende britisk fysiker og kemiker fra det 19. århundrede, som stod bag centrale opdagelser inden for elektromagnetismen. I 2007 gik Nobelprisen i fysik til to forskere Albert Fert og Peter Grünberg for deres arbejde med magnetisme, som på afgørende vis har revolutioneret den måde computerlagring af oplysninger foregår på. Sat på spidsen ville nutidens små harddiske i bærbare PC'ere og i ipods ikke have været mulige at fremstille uden Faradays pionerarbejde udført mere end 150 år tidligere. I figur ses en illustration af, hvordan der til tider er gået mere end 100 år fra en given opfindelse til ibrugtagningen, hvorved den største effekt af opfindelsen først er sket på det helt lange sigt. Illustrationen er fra en analyse af 15 teknologier i 166 lande. Overordnet konkluderer analysen, at det i gennemsnit har taget 47 år for opfindelser at slå igennem. Denne periode ser dog ud til at være blevet kortere over tid, således at der for hvert tiår sker en acceleration på 4,3 år. Denne acceleration sås også før den digitale tidsalder gik i gang efter Således gik der fx ca. 120 år, før dampskibe slog igennem, ca. 60 år for elektricitet og kun ca. 15 år for mobiltelefoner og PC er. 6 Does Public Scientific Research Complement Industry R&D Investment? The Case of NIH Supported Basic and Clinical Research and Pharmaceutical Industry R&D. Centre for European Economic Research, Fundamental stocks of knowledge and productivity growth, Journal of Political Economy, Evaluation of societal quality of public sector research in the Netherland, Meulen Rip, Kilde Medical Research: What s it worth? Estimating the economic benefits from medical research in the UK, RAND Europe Kilde: Philip B. Mitchell1 & Dusan Hadzi-Pavlovic Lithium treatment for bipolar disorder - Bulletin of the World Health Organization, 2000

14 Figur Opfindelser og tid der er gået før teknologiens ibrugtagning Side 14/54 Kilde: An Exploration of Technology Diffusion, Diego A. Comin, Bart Hobijn, 2008 Note Fixed effect viser udregningen, hvor landespecifikke forhold er trukket ud af gennemsnittet. Et eksempel på ny forskning, der har førte til en ny og måske revolutionerende teknologi, men hvor den fulde effekt kun kan anes på nuværende tidspunkt, er de genmapningsteknologier, der er udsprunget af bl.a. den amerikanske forskningssatsning på 3,8 mia. dollars, der lå til grund for den første mapning af det humane genom, der gennemførtes fra starten af 1990 erne og frem. Denne forskningsindsats vurderes allerede i dag at ligge til grund for tusindvis af jobs og skabelsen af en ny industri, der allerede i dag har en omsætning, der langt overstiger de det investerede beløb. Industrien omhandler maskiner og instrumenter til de genetiske tests, øvrigt laboratorieudstyr etc., som alt i alt har skabt skatteindtægter for et beløb, der ligeledes langt overstiger det oprindeligt investerede beløb Effekterne af FoU sker på tværs af landegrænser Når nye forskningsresultater, som er frembragt af forskere i ét land, publiceres i form af artikler og bøger, vil læsere rundt omkring i verdenen kunne drage nytte af den frembragte nye viden. Nogle forskningsresultater finder umiddelbar anvendelse. Andre forskningsresultater bliver først anvendt mange år senere og atter andre forskningsresultater opnår aldrig nogen målbar anvendelse, hverken i form af nytteværdi i det omgivende samfund eller internt i forskningsverdenen. Hvert år publicerer forskerne ved de danske universiteter ca videnskabelige publikationer, forstået som artikler, bøger m.v. 12. Disse publikationer rummer viden og forskningsresultater som - når de publiceres - gøres frit tilgængelige for forskere og andre interesserede i resten af verden. 11 Bl.a. omtalt i 12 Opgjort ud fra den bibliometriske forskningsindikator, jf. kapitel 4.

15 Når man vurderer effekterne af danske forskning, bør man ideelt set følge og kortlægge hvor og hvornår dansk finansierede forskningsresultater citeres og anvendes og dernæst opgøre den konkrete værdi, som forskningsresultaterne er med til at frembringe, også i andre lande. Havde man i begyndelsen af det 20. århundrede besluttet at undersøge effekterne af danske forskeres indsats ville man dengang med en vis rimelighed kunne nøjes med at belyse forskningseffekterne set nationalt. Men som nævnt i boks 1.2 indebærer nutidens publiceringsmønstre, at effekten af danske forskeres publiceringer ikke med rimelighed kan vurderes alene i en dansk kontekst. Andelen af videnskabelige artikler, der publiceres i samarbejde med forskere fra andre lande, er således øget, i 1980 erne var det omkring en fjerdedel af de danske videnskabelige artikler, der havde udenlandske (med)forfattere, og efter årtusindeskiftet er det over halvdelen af alle artikler., jf. tabel Hermed har dansk forskning bevæget sig fra en 10. plads i blandt lande, vi normalt sammenligner os med, op til en plads i top-5 i , kun overgået af Luxembourg, Island, Schweiz og Belgien. Tallene vidner om en tydelig bevægelse i retning af forskningssamarbejder på tværs af landegrænser inden for de seneste 20 år, ikke mindst for dansk forskning. Tabel Andel af videnskabelige tidsskriftsudgivelser med internationalt samarbejde fordelt på lande, top-10 lande i og Land/region Land/region Island 48% 1 Luxembourg 80% 2 Luxembourg 38% 2 Island 68% 3 Portugal 35% 3 Schweiz 60% 4 Schweiz 30% 4 Belgien 55% 5 Sydkorea 27% 5 Danmark 55% 6 Mexico 26% 6 Østrig 55% 7 Belgien 25% 7 Norge 52% 8 Israel 25% 8 Portugal 52% 9 Grækenland 24% 9 Sverige 51% 10 Danmark 23% 10 Irland 50% Kilde: International Research Cooperation in the NordForskic Countries, NordForsk 2010 Side 15/54 Betydningen for, hvem der globalt set får glæde af investeringer i forskning er blevet undersøgt nærmere for nanotech-området, jf. figur Her er det illustreret, hvordan Kina, USA, Tyskland, Japan og EU er hovedaktører i at finansiere verdens nanotechforskning, og at outputtet i form af videnskabelige artikler udarbejdes på tværs af både disse lande og andre lande, hvilket antyder, at afkastet af den givne finansiering ikke kun sker i det land, som har finansieret forskningen. Konklusionen er parallel med en tidligere analyse, som fandt, at effekten af andre landes FoU alt i alt er vigtigere for et lands vækst, end landets egen FoU, særligt når det gælder små lande 13. Figur Nanotech den globale finansiering og sampublicering 13 Guellec, Pottelsberghe, OECD, 2001

16 Side 16/54 Kilde: Shapira, Wang, Nature, Økonomisk teori argumenterer for offentlig finansieret FoU Det kan være relevant kort at beskrive, hvad der ifølge økonomisk teori er grundlaget for samfundsøkonomisk vækst, herunder hvordan FoU påvirker væksten. Med begrebet vækst menes produktivitetsvæksten, hvilket på nationalt niveau opgøres som stigningen i bruttonationalproduktet, BNP. Som det ofte er omtalt i medierne er væksten, dvs. stigningen i BNP, et mål, der angiver et lands velstandsudvikling. Produktivitetsvækst er en vækst i output for en given mængde input. Traditionelt angiver økonomisk teori, at produktivitetsvæksten afhænger af arbejdskraft, kapital og den såkaldte totalfaktorproduktivitet (TFP). Man kan således få en øget værdiskabelse fra arbejdskraft ved enten at øge arbejdsudbuddet eller ved at benytte en mere effektiv arbejdskraft. Her vil bl.a. uddannelse have stor en betydning. En øget værdiskabelse fra kapitalapparatet kan opnås ved investeringer i nyere maskiner, IT m.v. TFP samler de påvirkninger, der ikke sker via mængden af arbejdskraft og kapital. Det er via TFP, at forskning og udvikling bidrager til øget vækst. Sammenhængen mellem forskning og TFP, konkurrenceevne, innovation og vækst er forsøgt anskueliggjort i figur Input i figuren består af offentlige såvel som private investeringer i FoU. Output kan groft deles op i videnskabelige og teknologisk/innovative output (patenter, kandidater, nye produkter etc.), der over tid fører til outcomes såsom konkurrenceevne og vækst, hvilket er de samfundsøkonomiske effekter.

17 Figur Sammenhænge mellem offentlig FoU og samfundsøkonomisk vækst Kilde: Delanalyse til denne rapport - Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., 2011 Side 17/54 I Nationalregnskabet opgøres TFP som den del af samfundets økonomiske vækst, der ikke er forklaret af stigninger i arbejdskraft og kapital. Dette gør den samlede TFP svær at fortolke, da TFP ud over forskning består af andre forhold, der har ført til øget output per input, fx ikke-forskningsbaserede innovationer eller ny lovgivning. En række analyser af økonomisk vækst har samstemmende vist, at en ganske betydelig del af væksten må forklares af andre faktorer end udviklingen i de sædvanlige produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital. Denne erkendelse er i fuld overensstemmelse med den økonomiske endogene vækstteori, hvori viden og dermed investeringer i FoU spiller en central rolle for produktiviteten og følgelig udviklingen i den økonomiske vækst. Nyere økonomisk vækstteori inkluderer også betydningen af viden og dennes rolle i vækstprocessen. Den centrale erkendelse i denne teoridannelse er, at de, som udvikler viden, ikke fuldt ud kan ekskludere andre fra anvendelsen af denne viden (ikkeekskluderbarhed) samt, at brugen af viden ikke forhindrer andres brug af samme viden (ikke-rivalisering). Denne spredning af viden kan generere positive effekter, som kan være drivkraft for vækstprocessen. I centrale modeller i den videnskabelige litteratur 14 er der fokus på, at spredning og opbygning af viden kan påvirkes gennem investeringer i FoU. Tekniske fremskridt er i disse modeller et resultat af en målrettet forskningsindsats, hvor vedvarende vækst opstår i takt med, at der gøres nye opdagelser, som påvirker erhvervenes produktivitet. At der overhovedet er behov for offentlig finansieret forskning kan bliver i teorierne kædet sammen med eksistensen af afsmittende spillover -effekter: Privat finansieret forskning kan ikke forventes at ske i stort nok omfang (samfundsmæssigt set), med mindre den enkelte private beslutningstager får det fulde udbytte af sine udgifter til FoU. Forskning og dermed produktionen af ny viden vil som regel indebære afsmittende effekter, hvor flere kan får glæde af den samme nye viden, hvilket taler for tilstedeværelsen af offentlig 14 Se fx Romer, Paul M, Endogenous Technological Change, Journal of Political Economy, 1990 og Grossman, G. M. mfl., Quality Ladders in the Theory of Growth, Review of Economic Studies, 1991

18 finansieret FoU. I figur er illustreret, hvordan afsmittende effekter kan ske fra én virksomhed til andre virksomheder, hvilket resulterer i afkast i både den oprindelige virksomhed og andre virksomheder. Figur Illustration af spillover-effekter Side 18/54 Kilde: Tilpasset efter Jaffe, A. 'The Importance of 'Spillovers' in the Policy Mission of the Advanced Technology Program', Journal of Technology Transfer, 1998 Det skal desuden bemærkes, at økonomisk teori arbejder med begrebet crowding out, som sker, hvis øgede offentlige forskningsinvesteringer fører til, at private virksomheders forskningsinvesteringer reduceres. Omvendt kan der ske additionalities, hvis de omvendt øges. I boks er nærmere beskrevet, i hvilke sammenhænge dette kan opstå.

19 Boks Hvornår opstår crowding-out og additionalitet Kort fortalt er der to situationer hvor crowding-out eller additionalitet (hhv. substitution eller komplementaritet) opstår. Den første er mellem offentligt udført forskning og privat forskning, og den anden er komplementaritet mellem offentligt subsidieret FoU udført i private virksomheder og privat finansieret FoU udført i private virksomheder. I forhold til den første situation forekommer crowding-out, hvis offentligt finansieret forskning medfører en reduktion i den privatfinansierede indsats. Komplementaritet opstår, når offentlig FoU støtter en aktivitet, der ellers ikke ville have været finansieret. Den anden situation mellem virksomheder kan ske, hvis virksomheder får offentlig støtte til en FoU-aktivitet, som de alligevel ville have udført uden støtte. Desuden er der mulighed for, at virksomheder ikke ville bruge offentlige midler ligeså målrettet og effektivt, hvis det er relativt omkostningsfrit at få adgang til offentlige FoU-midler. Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i FoU, Christensen mfl., 2011 Hvorvidt offentlig FoU har en crowding out- eller additionalitetseffekt på privat FoU diskuteres i stort omfang i litteraturen. En detaljeret oversigtsartikel 15 viser, at der oftest er komplementaritet mellem offentlige og private investeringer i FoU, dvs. øgede offentlige FoU-investeringer fører til øgede private FoU-investeringer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de analyser, der ligger til grund, ikke nødvendigvis forklarer de mange modsatrettede effekter, der kan være i forbindelse med finansiering af FoU. Side 19/ Effekter af offentlig FoU bør vurderes ud fra en vifte af tilgange Effekterne af en given forskningsindsats kan belyses ud fra såvel enkeltstående statistikker som ud fra bredere forskningsevalueringer. Igennem de seneste år er der udarbejdet en række evalueringer og analyser af store dele af det danske forskningssystem. Det betyder, at der i dag er bedre viden om effekterne af fx en bevilling fra Det Frie Forskningsråd, om de karrieremæssige effekter af støtte til yngre forskere og om de økonomiske effekter for virksomheder, som deltager i innovationskonsortier eller ansætter Erhvervs- PhD er. I de senere år er der fremkommet betydeligt mere viden og dokumentation om en række af de initiativer, programmer og virkemidler mv., som man tidligere blot antog at have positive effekter. Evidensgrundlaget er således forøget. Hanne Foss Hansen skriver i rapporten Forskningsevaluering: Metoder, praksis og erfaringer (2009) at udarbejdelsen af forskningsevalueringer i Danmark siden slutningen af 1980erne har været svingende, men med en stigende tendens de senere år, bl.a. som opfølgning på Globaliseringsrådets arbejde. Det nævnes også, at der i stadigt flere lande tages initiativer til udvikling af forskningsevalueringssystemer. Som bagvedliggende årsager peges der dels på New Public Management -tænkningen og dels på den øgede betydning, som forskning tillægges i et vidensamfund. Rapporten rummer en kortlægning af forskningsevalueringspraksis i en række lande. Det konkluderes, at forskningsevalueringerne ofte er baseret på en række fælles elementer og metoder, men at der samtidig på tværs af lande, institutioner og fagområder er en betydelig variation i evalueringernes indhold, organisering, fokus og design samt anvendte metoder og datakilder. 15 David, P, Hall, B og A. Toole, Is public R&D a complement or substitute for private R&D? A review of the Econometric Evidence, Research Policy, 2000

20 Nogle evalueringer gennemføres som midtvejsevalueringer af forskningsprogrammer, centre mv. med fokus på mulige forskningsfaglige, organisatoriske eller administrative justeringer og forbedringer af igangværende initiativer. Andre evalueringer udformes som ex post studier, der evaluerer et netop gennemførte initiativ, fx ved at lade et ekspertpanel foretage en forskningsfaglig vurdering af de opnåede videnskabelige resultater. Der ses desuden ex post evalueringer med et mere revisionsmæssigt fokus på accountability, hvor man over for politikere og i sidste ende skatteydere ønsker at dokumentere, til hvad og hvordan offentlige forskningsmidler er anvendt. Mange forskningsevalueringer indeholder ikke opgørelser af de økonomiske effekter af de evaluerede initiativer. Men der findes en række gode eksempler på evalueringer af forskningsprogrammer og forskningsområder, som gør. Evalueringen af dansk rumforskning fra 2008 undersøgte bl.a. alle de danske virksomheder, som i perioden indgik kontrakt med Det Europæiske Rumagentur (ESA), enten som hovedkontraktindehaver eller som underleverandør til en dansk virksomhed med en ESA-kontrakt. Evalueringen konkluderede, at for hver krone, danske virksomheder modtog i ESA-kontrakter, skabtes der i snit en samlet omsætning på 4½ krone i form af spin-off-effekter. I undersøgelsesperioden har danske virksomheder modtaget ESA-kontrakter for ca. 750 mio. kr., og derved skabt en samlet omsætning på over 3,4 mia. kr. Side 20/54 Et andet markant eksempel er evalueringen af de økonomiske effekter af EU s 7. rammeprogram, der er verdens største forskningsprogram, jf. boks Evalueringen er beskrevet af Kommissionen i 2005 i rapporten Impact Assessment and Ex Ante Evaluation. I denne 100-siders rapport, som forelå inden vedtagelsen af rammeprogrammet, præsenteres en række beregninger bl.a. af de potentielle økonomiske effekter af rammeprogrammet under forskellige scenarier. Boks Europæisk forskningspolitik: Forventelige økonomiske effekter præsenteres for politikerne inden beslutninger om nye forskningsmidler træffes EU s 7. rammeprogram er med over 50 milliarder euro fordelt på en syvårig periode ( ) verdens største forskningsprogram. Forud for vedtagelsen af programmet udarbejdede Europakommissionen i 2005 en Impact Assessment and Ex Ante Evaluation. I rapporten præsenteres en række beregninger, der viser, at en fordobling af budgettet for FP7 i forhold til et alt andet lige -scenarium med forsat moderat vækst i midlerne til rammeprogrammerne frem til 2030 vil Generere ekstra vækst i BNP på mellem 0,45 pct. og 0,96 pct.. Forsøger man yderligere at tage højde for det forhold, at den teknologiske udvikling kvalitets- og kapacitetsmæssigt vil forøge produkternes værdi, når beregningerne frem til endnu større potentielle effekter på europæiske økonomiske vækst. Fordobling af forskningsbudgettet vil i dette scenarium i 2030 have genereret en ekstra vækst på mellem 0,69 og 1,66 pct. af BNP i forhold til alt andet lige -scenariet. Skabe ekstra europæiske arbejdspladser inden 2030, hvoraf op til ville være inden for forskning. Øge Europas konkurrenceevne, idet europæisk eksport estimeres til at stige med op til en ekstra 0,64 pct. inden år 2030 og importen reduceres med op til 0,3 pct.. Øge Europas FoU-intensitet med op til 0,2 pct.. Modsat viser modelberegningerne disse følger af ikke at vedtage programmet: Europa vil miste op til 0,84 pct. af BNP inden år 2030 i forhold til et alt andet lige -scenarium og op til arbejdspladser, hvoraf ville være forskningsrelaterede. Eksport til lande uden for EU vil desuden være 2 pct. lavere og importen 1,85 pct. højere. Europas FoU-intensitet vil blive 0,09 pct. lavere og dermed gøre det sværere at nå 3 procents-målsætningen.

21 Kilde: COMMISSION STAFF WORKING PAPER. Annex to the Proposal for the Council and European Parliament decisions on the 7th Framework Programme (EC and Euratom). Main Report: Overall summary. IMPACT ASSESSMENT AND EX ANTE EVALUATION {COM(2005) 119 final} Beregningerne om rammeprogrammets effekter er baseret på Nemesis-modellen, som med ligninger er en omfattende europæisk, økonometrisk model på makro- og sektorplan 16. Modellen er bl.a. benyttet til at belyse effekter af strukturelle tiltag inden for miljøområdet samt som grundlag for forskningspolitiske beslutninger. Nemesis-modellen er opbygget af et konsortium af europæiske forskningsinstitutter og kan bruges til forskellige formål, herunder prognoser på kort og mellemlangt sigte (op til 8 år) samt nogle typer af baseline-scenarier (op til 30 år). Modellen dækker 30 produktionssektorer og 27 kategorier af forbrugsgoder og dækkede oprindeligt økonomierne i EU-15 samt Norge, men er dog efterfølgende blevet udvidet med de nye EUmedlemsstater. Boks Den europæiske Nemesis-model The models supply-side block incorporates some properties of new theories of growth, e.g. endogenous R&D decisions, process/product innovations, and technological/knowledge spill overs between sectors and countries. Five types of conversion matrices for technological transfers, final consumption, investment goods, intermediate consumption, and energy-environment are used for describing interdependencies between activities. Each individual country is linked to others by external trade. The NEMESIS-model s main exogenous variables include assumptions at world level (short- and long term interest and exchange rates; activity variables; wholesale and commodity prices); demographic assumptions (total population; population structure; labour force); assumptions at national level (short and long-term interest rates; taxation; government expenditure); and energy-environment assumptions. The model incorporates a complete specification of the long-term solution in the form of estimated equations, which have long-term restrictions imposed on their parameters. Dynamic equations which embody these long-term properties are estimated by time series econometrics in order to allow the model to provide forecasts. The model is solved simultaneously for all sectors and countries. Side 21/54 Kilde: DEMETER PROJECT: R&D EFFORT DURING THE CRISIS AND BEYOND: SOME INSIGHTS PROVIDED BY THE NEMESIS MODEL SIMULATIONS, 2010 Kommissionen benytter løbende denne type modelberegninger til at beskrive de forventede samfundsøkonomiske effekter af de afsatte forskningsmidler, fx ved beregninger af de langsigtede effekter af den igangværende finanskrise 17. Det kan forventes, at det kommende europæiske 8. rammeprogram Horizon 2020 ligeledes vil blive evalueret økonomisk båden inden opstart og undervejs 18. Således har EU-kommissionen udtalt, at 16 New Econometric Model for Environmental and Strategies Implementation for Sustainable development 17 Se bl.a. DEMETER PROJECT, R&D EFFORT DURING THE CRISIS AND BEYOND: SOME INSIGHTS PROVIDED BY THE NEMESIS, MODEL SIMULATIONS, Se bl.a. IMPACT ASSESSMENT, Accompanying the Communication from the Commission 'Horizon The Framework Programme for Research and Innovation', COMMISSION STAFF WORKING PAPER, 2011

22 man med hensyn til Horizon 2020 ønsker at vise skatteborgerne, at man er fast besluttet på at få mest muligt ud af pengene 19. I Danmark sker der normalt ikke tilsvarende beregninger i forbindelse med, at forskningsbevillinger besluttes. Dette skyldes bl.a., at de økonometriske modeller, der er udarbejdet i dansk regi såsom ADAM-modellen ikke har ligninger, der specifikt omhandler forskning. En sådan tilføjelse til de danske økonometriske modeller ville være en fordel i forbindelse med forskningsfinansielle beslutninger fremover. I tabel ses en række eksempler på samfundsmæssige afkast af forskning, som er fundet ved evalueringer af de europæiske rammeprogrammer. Mange af disse afkast er vanskelige at opgøre entydigt. Side 22/54 19 Kilde: Pressemeddelelse, Europakommissionen, Yderligere 7 mia. EUR til forskning og innovation vil skabe vækst og beskæftigelse IP/11/900

23 Tabel Samfundsmæssige afkast fra FoU (RTD) i EU-rammeprogrammer, opdelt på typer af samfundseffekter SOCIAL IMPACT ISSUES ADDRESSED BY RTD AREA Human rights - increasing equality of opportunity and entitlement, including among genders - ensuring that ethical issues are appropriately and effectively addressed - ensuring compatibility with the EU s Charter of Fundamental Rights Social cohesion - Reducing social exclusion - Reducing risks of poverty Economic cohesion - Reducing disparities of income for particular sectors, groups of consumers, citizens, workers Employment Human capital formation Public health and safety - Increasing employment opportunities (job creation, enterprise creation) - Increasing quality of employment and of the working environment - Improving educational achievements in the population - Increasing training and life-long learning opportunities - Increasing skills and learning capability/flexibility, both within and outside the research community - Improving the health of the population - Reducing safety risks - Improving nutrition, food quality and safety - Improving accessibility to health services - Improving long-term sustainability of health services Social protection and social services Liveable communitieronment in general - Improving quality of housing, infrastructures, services and the living envi- Culture - Preserving cultural diversity while increasing integration Preserving and exploiting cultural heritage Consumer interests - Improving consumer information and choice Reducing consumers risks Security Governance International cooperation - Preventing crime and increasing protection against terrorism - Improving the protection of networks and infrastructures - Increasing the interoperability of integrated systems and services - Increasing participation and social capital formation (through increased accountability, democracy, citizens and stakeholders empowerment, active citizenry) - Promoting co-operation among Member States to reduce inequalities, achieve convergence and enhance social cohesion - Promoting socio-economic conditions (e.g. welfare, quality of life, etc.) in non-eu countries Role of SMEs - Increasing and enhancing the potential contribution of SMEs towards job creation, social cohesion, regional development, etc. (through the improvement of their technological capabilities and their increased involvement in research networks) Kilde: Assessing the social and environmental impacts of European research. Europa-Kommissionen DG RTD, 2005 Side 23/54 De mange forskellige former for samfundsmæssige effekter, heraf samfundsøkonomiske, er en hovedudfordring, når man ønsker at vurdere effekten af offentlig FoU. Et overblik over effekterne må nødvendigvis dannes på baggrund af en vifte af tilgange, analyseresultater og metoder. I de følgende to kapitler er det derfor målet at beskrive resultaterne fra en vifte af analysetilgange, der hver især har begrænsninger og usikkerhedsmomenter, men som samlet set kan give godt billede af effekterne af offentlig FoU.

24 3 Samlede væksteffekter af offentlig finansieret FoU I nærværende kapitel gives der et overblik over studier, der har forsøgt at måle den samfundsøkonomiske effekt af offentlig FoU. Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af offentlige FoU-investeringer konkluderes typisk at ligge på procent. Dog findes i enkelte studier endnu større afkast (op til 70 procent). Studierne bruger forskellige typer af data, tidsperiode og metode, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte én samlet værdi ud fra kilderne. De samfundsøkonomiske effekter afhænger desuden af landespecifikke karakteristika. I hovedparten af litteraturen bekræftes det, at den samfundsøkonomiske effekt af FoUaktiviteter overstiger den privatøkonomiske, hvilket understøtter eksistensen af offentlig FoU. I et centralt studie af 16 OECD-lande 20 finder man, at en forøgelse af offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktorproduktiviteten på 0,17 procent, når man ser på gennemsnitsværdier på tværs af landene. Studiet er baseret på en regressionsanalyse, der tager udgangspunkt i en tidsserie fra perioden Samvariationer mellem FoU-udgifter og velstand Forskning er, som omtalt i kapitel 2, én blandt flere faktorer, der har effekt på et lands samlede produktivitet (TFP) og dermed økonomisk vækst og velstand. Det er nærliggende at undersøge, om det kan ses, at de lande, der investerer i forskning, rent faktisk også er de lande, der har økonomisk velstand. I tabel ses BNP per indbygger sat over for FoU i pct. af BNP for en række lande. De mest forskningsintensive lande (over OECDgennemsnittet) er markeret med grønt/fed. Side 24/54 Det fremgår af tabellen, at ingen af de fem mest forskningsintensive lande (Israel 4,66 pct. af BNP anvendt på FoU, Finland 3,72 pct., Sverige 3,70 pct., Japan 3,44 pct. og Sydkorea 3,36 pct.) i det seneste opgørelsesår var at finde blandt de ti rigeste OECD-lande. For et vækstland som Sydkorea, der over tid har forøget satsningen på forskning og udvikling fra 1,8 pct. af BNP i 1991 til 3,36 pct. af BNP i 2008 kan det relativt lave BNP-tal og de høje forskningsinvesteringer måske forklares med et forventeligt time lack, hvor effekten først ses om en yderligere årrække. Men man ser en overrepræsentation af de rigeste lande blandt dem, der har FoU-udgifter over OECD-gennemsnittet. Og der er få rige lande blandt landende med FoU-udgifter under OECD-gennemsnittet (blandt de lande, der ligger uden for de rigeste top-25, er der ingen lande, der har høje FoU-omkostninger). Der ser således ud til at være samvariation mellem lande, som investerer meget i FoU, og de lande, der har et højt BNP per indbygger. Samtidig illustrerer tabellen dog også, at der ikke er tale om en entydig samvariation. Nogle af de rigeste OECD-lande såsom Luxembourg og Norge har således gennem årene været relativt lavt placeret hvad angår forskningsinvesteringer. 20 Guellec og Pottelsberghe, R&D and Productivity Growth: Panel Data Analysis of 16 OECD Countries, OECD working paper, 2001

25 Tabel Top-25 rige landes sammenvariation mellem BNP per indbygger og FoU i procent af BNP 2008, BNP per Land indbygger FoU i pct af BNP 1 Luxembourg $ ,56 2 Norway $ ,64 3 United States $ ,79 4 Switzerland $ ,00 5 Ireland $ ,45 6 Netherlands $ ,76 7 Canada $ ,84 8 Australia $ ,21 9 Austria $ ,67 10 Iceland $ ,65 11 Denmark $ ,87 12 Sweden $ ,70 13 Finland $ ,72 14 United Kingdom $ ,77 15 Germany $ ,68 16 Belgium $ ,96 17 Japan $ ,44 OECD total $ ,34 18 France $ ,11 19 Spain $ ,35 20 Italy $ ,23 21 Greece $ ,58 22 Israel $ ,66 23 Slovenia $ ,65 24 Korea $ ,36 25 New Zealand $ ,18 Kilde: Egne beregninger Note: Lande, der i det pågældende opgørelsesår investerer mere i FoU målt i procent af BNP end gennemsnittet af OECD-landene, er markeret med grønt/fed. FoU-data for Danmark er fra 2008, hvilket betyder, at niveauet på trækningstidspunktet endnu ikke var 3 pct. af BNP. Side 25/54 Der er selvsagt mange mulige forklaringer på de observerede landeplaceringer. Først og fremmest er investeringer i forskning og udviklingsarbejde kun et af mange forhold, som kan påvirke størrelsen af et lands BNP. Hertil kommer en lang række forhold internt i forskningsverdenen og i et lands samlede nationale innovationssystem, der både kan fremme - og modvirke - de processer, hvorigennem forskningsresultater og ny viden påvirker BNP. Det er i den sammenhæng særligt interessant i disse år, om nogle lande er bedre end andre til at benytte forskningsinvesteringer til at komme igennem den økonomiske krise. Således har EU-kommissionen analyseret, hvorvidt der ud fra de seneste års investeringer i FoU kan ses en sammenhæng med økonomisk vækst, jf. figur Her ses det, at der alt i alt kan spores en positiv sammenhæng mellem de seneste års forskningsinvesteringer og væksten i 2010 i en række europæiske lande. Danmark ses placeret med forskningsinvesteringer et stykke over gennemsnittet, og med en økonomisk vækst i 2010 over hovedparten af landene, men mindre end bl.a. Sverige og Tyskland.

26 Figur Investeringer i FoU (pct. af BNP) og økonomisk vækst (pct.) i 2010 for en række lande Side 26/54 Note: Cirklernes størrelse angiver landets økonomiske størrelse Kilde: Horizon 2020 præsentationsmateriale (2011), Det er langt fra alle forskningsinvesteringer, der fører nye opfindelser, og alle opfindelser vil ikke nødvendigvis finde umiddelbar (kommerciel) anvendelse i samfundet, hverken på kort eller langt sigt, eller nødvendigvis i det land, hvor forskningsudgifterne er afholdt. Landene har desuden vidt forskellige erhvervs- og industristrukturer, hvor forskningens fordeling på brancher og virksomhedsstørrelser kan spille ind. For nogle landes vedkommende er en del forskning knyttet til militæret. Dertil hørende fortrolighedsforhold kan betyde, at almindelige videnspredningskanaler ikke fungerer i samme omfang, som ved andre typer offentlig forskning. Dermed kan samfundet potentielt gå glip af positive spilovereffekter, når viden genereret i én sammenhæng ikke efterfølgende kan anvendes i andre samfundssektorer og på andre problemstillinger. For den offentlige forskning vil forhold såsom forskningens kvalitet og forskningens fordeling på fag, områder og institutioner samt eksistensen af mere eller mindre effektive videnspredningsmekanismer også have betydning for, i hvilket omfang øgede forskningsinvesteringer efterfølgende fører til øget økonomisk vækst. En undersøgelse af dansk lægemiddelforskning har fx påpeget, at forskere ved danske universiteter og hospitaler gennemfører særligt mange kliniske forsøg inden for kræftområdet (onkologi og hæmatologi). Men ingen af de største danske medicinalvirksomheder har kræftforskning som særligt fokusområde 21. Forskningsgennembrud i behandlingen af kræftsygdomme baseret på danske studier kan således produkt- og indtjeningsmæssigt meget vel komme udenlandske medicinalvirksomheder til gode. Upåagtet heraf vil den viden og ekspertise, der op- 21 Kilde: Kortlægning af dansk lægemiddelforskning, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010

27 bygges i det danske sundhedsvæsen gennem deltagelse i forskningsprojekter, naturligvis forsat kunne komme danske kræftpatienter og samfundsøkonomien til gode. 3.2 Danske analyser af effekterne af offentlig finansieret FoU Der findes eksempler på danske analyser, der beregner effekterne af offentlig finansieret FoU. I Tabel er gengivet centrale analyser opdelt på, hvilken sektor, der er analyseret. Mængden af studier for Danmark er ikke overvældende, men det kan konkluderes, at der gennemgående findes positivt afkast af offentligt finansieret FoU. Tabel Danske analyser, der beregner effekterne af offentlig finansieret FoU Analyserede Forfatter Resultat brancher Bentzen og Multi Positive spillover effekter relation mellem offentlig og privat FoU. Smith (2001) Bentzen og Smith (1999) Bloch og Graversen (2008) DØRS (1997) og arbejdspapir (1997:4) Marino m.fl. (2011) Kaiser (2004) Fremstillingsindustrien og servicesektoren Elasticitet er tæt på 1 mellem offentlig FoU og fremstillingssektorens FoU, dvs. stiger med samme procentvise ændring. Multi Når offentlige investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med 0,08-0,11 procent. Multi 60 mio. stigning i offentlig FoU reducerer virksomhedernes omkostninger med 280 mio. kr. Dog meget usikkerhed. 18 industrier Finder substitution mellem private og offentlige investeringer. Service og fremstillings sektoren Offentlige FoU-subsidier påvirker virksomheders FoU intensitet (udgifter til FoU ift. salg). Dog forbehold for konklusionerne på grund af smalt datagrundlag. Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i FoU, Christensen mfl., 2011 Side 27/54 Bentzen og Smith finder signifikante resultater, der viser, at offentligt finansieret FoU øger produktionen i den private sektor og øger den private sektors FoU. De benytter en makrotidsserie for de nordiske lande, herunder den danske private sektor (fremstillingssektoren) i perioden Der dokumenteres positive spillover effekter fra offentlig FoU til privat FoU i både Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Bloch og Graversen finder, at når offentlige investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med 0,08-0,11 procent, alt efter den valgte statistiske model. Block og Graversen peger dog på muligheden for selektionsbias, idet de virksomheder, der modtager støtte, ikke er udvalgt tilfældigt. En anden mulighed for skævhed i resultaterne er, at offentlig støtte ikke sker simultant, og skal behandles som en censureret variabel. Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS) finder, at en stigning i offentlige udgifter til FoU øger den private sektors produktivitet. En stigning på én procent i offentlig FoUkapital reducerer virksomhedernes omkostninger med 280 mio. kr. Spredningen på dette resultat er næsten 200 mio. Selv om der er stor usikkerhed forbundet med selve beløbets størrelse, viser analysen en besparelse, som overstiger de offentlige udgifter til FoU og dermed et samfundsøkonomisk overskud forbundet med den øgede offentlige FoUindsats.

28 Marino m.fl. benytter Propensity Score Matching til at estimere effekten af offentlige investeringer i FoU i private virksomheder. Denne metode indebærer, at man tager højde for de forskelle mellem virksomhederne, der findes i udgangssituationen, hvilket betyder, at beregningen giver mere robuste resultater. De finder, at der er substitution mellem offentlig og privat FoU for dem, der får højest støtte. De finder en betydelig reduktion i væksten af private FoU-udgifter for de modtagere, der modtager højest FoU-bidrag. En begrænsning af deres studie er, at de ikke analyserer relative effekter mellem de forskellige typer af finansieringer. Kaiser analyserer effekten af offentlige FoU-subsidier på private FoU-udgifter. Studiet benytter data for 442 virksomheder i 1999 og Hovedresultatet viser en svag positiv statistisk signifikant effekt af offentlige FoU-subsidier på privat FoU-intensitet (privat FoU divideret med salg). Resultaterne er 0,8 procents og 0,5 procents ændring i FoUintensiteten. Disse resultater skal tages med forbehold, da data kun indeholder et lille antal virksomheder, som har modtaget offentlige FoU-subsidier. 3.3 Internationale resultater Nogle centrale internationale litteraturoversigtsartikler, der evaluerer effekterne af offentligt finansieret FoU, ses i tabel I tabellen fremgår det hvilke forskningsfelter, der har været genstand for analyserne, hvilke lande de dækker, samt resultatet. Generelt peger de fundne analyser på et positivt afkast af offentlige investeringer i FoU, hvilket falder i tråd med de danske analyseresultater ovenfor. Side 28/54 Tabel Litteraturoversigtsartikler, der evaluerer effekterne af offentligt finansieret FoU Studie/år Forskningsfelt Resultat Land Martin m.fl. (1996), Martin og Salter (2001) Martin og Tang (2007) Scott m.fl. (2001) McMillan m.fl. (2003) Cockburn og Henderson (2000) Guellec og Pottelsberghe (2001) Lægemiddel-, fødevare-, kemikalie-, bilindustri m. fl. Lægemiddel-, fødevare-, kemikalie-, bilindustri m. fl. Lægemiddelsindustri m.fl. Lægemiddelsindustri m.fl. Biomedicin, farmaceutisk, Lægemiddelindustri Multi Offentlig FoU har en positiv effekt på virksomheders produktivitet. Den geografiske afstand mellem forskning og industri har betydning for afkastet. Afkast i form af nye teknologier er afhængig af grundforskning. Positivt afkast af offentlig FoU, vurderes ikke at blive mindre i fremtiden. Gennemgår litteratur om forholdet mellem universiteter og industrien. Finder positivt afkast, men er varsomme med at tolke på resultaterne. Tre fjerdedele af videnskabelige papirer som er citeret i et patent er finansieret af offentlig forskning. 30 procent afkast af offentlig forskning i den private sektor. En forøgelse af offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktorproduktiviteten på 0,17 procent UK, USA, m.fl. UK, USA, m.fl. Multi USA USA m. fl. 16 lande inkl. DK Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i FoU, Christensen mfl., 2011

29 Martin mfl. præsenterer en detaljeret litteraturgennemgang af effekterne af offentlig FoU. Det konkluderes, at offentlig FoU er vigtig for produktivitet, og at afkast i form af nye teknologier især er afhængig af grundforskning. Det konkluderes også, at der er problemer med de gængse metoder til at måle effekterne. Med hensyn til spredning af effekterne ser det ud til, at der er geografiske fordele ved at etablere virksomheder/industrier i nærheden af forskningsenheder. Martin og Salter bygger videre på dette studie. Tre metodiske tilgange bliver analyseret: Økonometriske studier, surveystudier og casestudier. Fordele og ulemper ved disse metoder gennemgås. De økonometriske studier er gode til at analysere effekten på vækst, og ligeledes kan de bruges til at analysere crowding out og spredningen af viden. De mangeartede afkast identificeres, og det konkluderes, at afkastet er forskelligt mellem forskningsfelter, sektorer og lande m.m. Herudover konkluderes det, at det er vanskeligt at måle direkte effekter af offentlig FoU, men at vigtigheden af offentlig FoU alligevel må vurderes som stor for velstand og vækst i et samfund. Martin og Tang giver en opdateret gennemgang og kategorisering af studier af effekten af offentlig FoU. På tværs af metoder finder de positive signifikante resultater og konkluderer, at der fra offentlig side bør investeres i FoU, især inden for grundforskning. De kategoriserer diverse afkast og beskriver, hvordan afkast varierer inden for forskningsfelter, industrier og teknologier. Ligeledes analyserer de, hvordan afkast hver især kanaliseres ind i samfundet og på sigt giver vækst og velstand. Generelt vurderer Martin og Tang, at afkastet af offentlig FoU vil få stor betydning for fremtidens udvikling og vækst. Side 29/54 Scott mfl. gennemgår en række studier, og finder procents afkast af offentlige FoUinvesteringer, men det pointeres, at de analyserede sammenhænge er komplicerede, og at de fundne resultater bør suppleres med analyser af de mere direkte, partielle resultater af offentlig FoU, herunder spredningsvejene fra universiteter til industrien. McMillan m.fl gennemgår virkningerne af den offentlige finansierede grundforskning inden for lægemiddelsindustrien, herunder patenters effekt på virksomheders performance. Tre fjerdedele af videnskabelige papirer som er citeret i et patent er finansieret af offentlig forskning. Cockburn og Henderson præsenterer også en gennemgang af litteraturen inden for lægemiddelsindustrien. Overordnet finder de, at afkastet af offentlig FoU er højt, i nærheden af 30 procent, og at dette bør ses som den nedre grænse. Desuden hævder de, at den bioteknologiske revolution vil resultere i endnu højere afkast i fremtiden. Guellec og Pottelsberghe finder i et centralt studie af 16 OECD-lande 22, at en forøgelse af offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktorproduktiviteten på 0,17 procent, når man ser på gennemsnitsværdier på tværs af landene. Studiet er baseret på en regressionsanalyse, der tager udgangspunkt i en tidsserie fra perioden Crowding out og additionalitetseffekt Som nævnt i afsnit 2.5 om økonomisk teori er det interessant at vurdere, om øgede offentlige forskningsudgifter betyder, at udgifterne afholdt af private virksomheder reduceres, eller om de omvendt øges. Hvorvidt offentlig FoU har en crowding out - eller additionalitetseffekt på privat FoU diskuteres i stort omfang i litteraturen. Nogle udvalgte studier om emnet ses i tabel Guellec og Pottelsberghe, R&D and Productivity Growth: Panel Data Analysis of 16 OECD Countries, OECD working paper, 2001

30 Tabel Nyere studier vedrørende substitution og komplementaritet mellem offentlig og privat FoU Fagligt Studie/år forskningsfelt Resultat Land Office of Health Ec. (2009) Bloch og Graversen (2008) Sadraoui og Zina (2009) Heshmati og Loof (2005) Toole (2005) Multi, fokus på biomedicin, lægemiddelsindustrien Multi Multi Multi (Virksomheder) Biomedicinsk og lægemiddelindustrien Multi David m. fl. (2000) Guellec og Pottelsberghe (2003) Aerts og Czarnitzki (2008) Lægemiddelindustrien Multi Finder at især inden for biomedicin er der resultater, der peger på, at offentlig FoU og privat FoU er komplementære. Finder ikke tegn på eksistensen af crowding out. Når offentlige investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med 0,08-0,11 procent. Finder komplementarietet mellem offentlig og privat FoU, dvs. positiv effekt af offentlig FoU på privat FoU (paneldatamodel for perioden ) Virksomheder, der modtager offentlig støtte, har højere FoU, men kun mindre virksomheder opnår en øget værditilvækst. $1 investering i offentlig grundforskning øger en $8,3 investering i medicinal industrien på 8 år. $1 investering i offentlig klinisk forskning øger en $2,35 investering i medicinal industrien på 3 år. Finder at offentlige og private FoU-investeringer oftest er komplementære. Påpeger, at visse analyser ikke har tilstrækkeligt avancerede analysemetoder. Finder at offentlig finansieret forskning kan have en crowding out effekt. Effekten af offentlig støttet privat FoU er U-formet, på et tidspunkt vil yderligere offentlig støtte substituere for private investeringer. Resultatet er forskelligt fra land til land. Finder kun sjældent crowding out. Finder for enkelte studier, at offentlig støtte til FoU genererer ekstra privat finansiering, sammenlignet med de virksomheder, der ikke har fået støtte. US og UK Danmark 23 lande Sverige USA Multi 17 OECD lande Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien mfl. Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i FoU, Christensen mfl., 2011 Note: Studiernes valg af metoder er beskrevet i kilden. Side 30/54 Generelt er de økonometriske studier opbygget, så privat FoU sammenholdes med offentlig FoU-investeringer samt nogle kontrolvariable i en regressionsanalyse. Hvis man finder en positiv koefficient tolkes det som, at der er komplementaritet mellem offentlige og private FoU investeringer. Overordnet kan det konkluderes, at offentlig og privat FoU oftest er komplementære, dvs. offentlige investeringer i FoU ikke fortrænger privat forskningsfinansiering. Nogle studier finder, at eksistensen af offentlig finansieret forskning ligefrem øger omfanget af privat finansieret forskning. Andre finder tilfælde, hvor der forekommer crowding out.

31 Det engelske Office of Health Economics har udarbejdet rapporten Forward Together: Complementarity of Public and Charitable Research (2000), der er baseret på en litteraturgennemgang af forskning finansieret af offentlige midler og fonde og synergierne til forskning i den private sektor. Der findes komplimentaritet i alle sektorer, og det konkluderes, at der således udføres forskning for offentlige midler, der ellers ikke ville have været udført. Denne komplimentaritet ser især ud til at være vigtig inden for biotech og det farmaceutiske område, hvor der hersker stor usikkerhed om, hvilken forskning der fører til resultater. Bloch og Graversen finder signifikante og robuste resultater for komplementaritet, og afviser på den baggrund eksistensen af crowding out. Når offentlige investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med 0,08-0,11 procent (er også omtalt i tabel 3.2.1). Der peges på muligheden for selektionsbias, idet de virksomheder, der modtager støtte, ikke er udvalgt tilfældigt. Sadraoui og Zina analyserer effekten af forskellige typer af politiske instrumenter såsom subsidier og skatter. Der skelnes mellem de korte og langsigtede effekter. Det konkluderes, at der er komplementaritet mellem offentlig og privat FoU, dvs. positiv effekt af offentlig FoU på privat FoU (paneldatamodel for perioden ). Side 31/54 Heshmati og Loof benytter data fra bl.a. den europæiske innovationsstatistik, Community Innovation Survey. Der benyttes flere modeller for at korrigere for evt. selection bias. Det konkluderes, at virksomheder, der modtager offentlig støtte, har højere FoU, men kun mindre virksomheder opnår en øget værditilvækst. Toole finder positive, men varierende sammenhænge mellem offentlige og private FoUinvesteringer (komplimentaritet), idet lægemiddelsindustriens FoU-investeringer reagerer forskelligt på typen af offentlig forskning (grundforskning eller klinisk forskning). Over otte år giver en $1 investering i offentlig grundforskning en $8,3 øget investering i biomedicinalindustrien, mens en $1 investering i offentlig klinisk forskning medfører en $2,35 øget investering i biomedicina industrien på 3 år. David m. fl. gennemgår studier af crowding out-analyser offentliggjort over en 35-årig periode. En model opstilles for at kunne kategorisere de forskellige analysers aggregeringsniveau etc. Det konkluderes, at offentlige og private FoU-investeringer oftest er komplementære. Analysen kritiserer en række af de fundne analyser for, at de analyserede eksperimenter ikke er tilstrækkeligt specificerede, og anbefaler, at kommende analyser bestræber sig på at benytte avancerede analysemetoder. Guellec og Pottelsberghe finder, at offentligt finansieret forskning kan have en crowding out effekt på aggregeret niveau. De finder, at offentlig FoU har en U-formet effekt på privat FoU, hvilket betyder, at yderligere offentlig støtte efter et bestemt punkt substituerer private investeringer. Resultatet er varierende fra land til land. Arets og Czarnitzki præsenterer en række studier, der analyserer crowding out og additionalities. Hovedsageligt anvendes metoden matching, hvor virksomheder, der har modtaget offentlig støtte sammenlignes med virksomheder, der ikke har modtaget støtte. Herefter sammenlignes udgifterne til FoU. Hovedresultaterne på tværs af lande viser kun sjældent crowding out, og i enkelte tilfælde finder de, at den offentlige støtte har forøget de generelle udgifter til fou.

32 4 Spredningsveje fra offentlig finansieret FoU Gennemgangen i kapitel 3 beskriver litteratur, der har undersøgt de samlede samfundsøkonomiske effekter af offentlig finansieret FoU. Disse kilder kan med fordel suppleres med en gennemgang af kilder og statistikker for de spredningsveje, der konkret kan ses fra offentlig FoU. Med spredningsveje menes de direkte resultater af forskning, såsom forskningsresultater og uddannelse. For eksempel har kandidat- og ph.d.-uddannede fra de danske universiteter haft en forskningsbaseret uddannelse, hvorved forskningen har bidraget til, at der uddannes kompetente medarbejdere, der bidrager med værdiskabende kompetencer i danske virksomheder. En belysning af sådanne spredningsveje giver et godt billede af, hvilke kausale sammenhænge, der helt konkret kan dokumenteres fra FoU til samfundseffekter og i sidste ende vækst og velstand. Et fransk studie fra har set nærmere på, hvilken spredning der kunne dokumenteres fra en række franske forskningsinstitutter til det omgivende samfund. Analysen udarbejdede profiler for 75 forskningsenheder, og analyserede fire spredningsveje til omverdenen målt ud fra indikatorer for akademisk aktivitet (publikationer m.m.), forskeruddannelse (antal ph.d.-studerende m.m.), industrisamarbejde (andelen af ekstern finansiering m.m.) og ud fra aktiviteter knyttet til offentlige behov (deltagelse i den offentlige debat m.m.). Side 32/54 Analysen konkluderede, at der var stor variation i, hvilke spredningsveje de enkelte forskningsenheder havde deres styrke i, og at man således kunne tale om en form for specialisering i typer af spredning, jf. tabel Det fremgår af resultaterne i tabellen, at enhederne i gennemsnit var involveret i høj grad i 1,4 typer spredningsveje, samt i ca. 0,9 yderligere spredningsveje, hvor man var mindre involveret. Det vil således sige, at enhederne normalt bidrog via en til to spredningsveje, mens aktiviteter under de to andre typer spredningsveje (der var i alt fire spredningsveje) var af mindre betydning. Tabel Aktivitetsprofiler for laboratorier på engelske universiteter Number of typical situativolvement Number of labs with an inons Involvement into Strong Significant Limited - Academic activities Training and postgraduate education the production of competitive advantages the production of collective goods/services Number of relative specialisations Average number per lab 1,4 0,9 Kilde: Laboratory Activity Profiles: An Exploratory Approach, Laredo, Mustar, 2000 En gruppe forskere på University og Sussex har i en række publikationer belyst afkastet af offentlig forskning ud fra spredningsveje. I et paper fra beskrives, at man ikke kan opstille en simpel økonomisk model for afkastet af offentlig FoU, og at man bør for- 23 Laboratory Activity Profiles: An Exploratory Approach, Laredo, Mustar, The benefits from publicly funded research, Martin, Tang, 2007, også nævnt I table 3.3.1

33 holde sig til afkast såsom øget vidensniveau, øget uddannelsesniveau, udvikling af nye instrumenter og metoder, netværksdannelse, dannelse af nye virksomheder etc. Gennemgangen af spredningsveje i denne rapport er inspireret af denne gruppe forskeres arbejde 25. Det er velkendt, at ny forskningsbaseret viden er en spredningsvej fra FoU. Viden fremkommet via FoU kan forbedre effektiviteten af den teknologiske udvikling eller øge afkastet af anvendt FoU. I litteraturen kategoriseres denne viden både som kodificeret viden og den viden, der er vanskelig at videregive, som er være knyttet til personer (know how). Den kodificerede viden kan videreformidles fx via videnskabelige artikler, mens know how oftest kræver samarbejdsrelationer, jobskifter m.m., før viden kan overføres. Mange undersøgelser tyder på, uddannelsen af kompetente medarbejdere udgør en af de vigtigste spredningsveje fra forskning, hvorigennem bl.a. private virksomheder opnår konkurrencefordele. Uddannede ph.d.er og kandidater bidrager bl.a. med viden om den nyeste videnskabelige forskning i de danske virksomheder, og bidrager med færdigheder til at understøtte innovation, til at udvikle nye ideer og evnen til at bruge viden på nye og effektive måder. Side 33/54 Ny forskning kan desuden øge evnen til problemløsning i samfundet. Dette kan ske på mange måder, såsom forbedret rådgivning af politikere, veluddannede politikere og embedsmænd osv. Nogle gange kan dette ses helt tydeligt, fx ved spredningen af viden fra sundhedsforskningen til politiske beslutninger om patientbehandling. Dette sker bl.a. via Lægemiddelstyrelsens regulering af brugen af farmaceutiske produkter på de offentlige hospitaler, idet styrelsen benytter forskningsresultater som vurderingsgrundlag. Tilstedeværelsen af faglige forskningsnetværk er desuden et væsentligt afkast af offentlig finansieret FoU. Forskere i bl.a. private virksomheder har ofte et fagligt netværk samt social interaktion med universitetsforskere, der kan være tidligere kolleger eller studievenner, hvorved det er muligt at holde sig orienteret om den faglige udvikling på forskningsfeltet, samt muligt at kontakte eksperter på et område på en uformel og effektiv facon. Netværk opstår desuden med bistand fra offentlig side via de netværksordninger, der eksisterer bl.a. i regi af Styrelsen for Forskning og Innovation. Udvikling af nye videnskabelige instrumenter og metoder er måske det mest velkendte afkast af offentlig FoU. Således er det meget konkret og tydeligt, når der udvikles ny teknologi fx til at udnytte vedvarende energi, når en stor accelerator bygges eller når ny genteknologi gør det muligt at behandle alvorlige sygdomme. Forskningsresultater kan desuden føre til etableringen af nye virksomheder, hvilket kan betyde, at forskningen fører til nye højværdi-produkter eller brugen af nye produktionsprocesser, og således medføre nye højtlønnede arbejdspladser og øget konkurrenceevne til gavn for samfundsøkonomien. Disse seks typer af spredningsveje er illustreret i figur Figuren viser de seks identificerede spredningsveje fra offentlig forskning, og deres påvirkning af samfundsøkonomien via erhvervsliv, forskningsverdenen ( akademia ) og via offentlige beslutninger og service. Spredningsvejene kan variere alt efter forskningsområde, hvilket i dette kapitel er opdelt på hovedområderne sundhedsvidenskab, teknisk/naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. 25 Dette er nærmere beskrevet i delanalysen til denne rapport Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., 2011

34 Figur Spredningsveje fra offentlig forskning til det omgivende samfund Kilde: Inspireret af Martin, B.R. og P. Tang The benefits of publicly funded research, University of Sussex, 2007 Side 34/54 Det er vanskeligt at finde indikatorer for disse spredningsveje, der giver det fulde billede af spredningseffekten fra offentlig FoU. Men der kan findes indikatorer, der dokumenterer dele af det samlede billede. Herunder kan det undersøges nærmere, om de forskellige fagområder har forskellige styrker, når det gælder spredningsveje. En sådan analyse er udført i delanalysen til denne rapport Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., Herudover er der blevet udarbejdet en analyse af produktivitet og ph.d.-uddannede på det private danske arbejdsmarked, Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, Nedenstående gennemgang er i stort omfang baseret på resultaterne af disse to delanalyser. 4.1 Spredning af ny viden En ofte brugt indikator for spredningen af viden fra offentlig finansieret FoU er antallet af videnskabelige artikler, der publiceres fra offentlige forskningsinstitutioner. Den danske bibliometriske forskningsindikator er en optællingsmetode, der måler videnskabelig publiceringsaktivitet fra de danske universiteter, og som ud over artikler også inkluderer monografier, antologibidrag m.v. I tabel ses antallet af publikationer fordelt på hovedområder for Det fremgår, at teknisk/naturvidenskab tilsammen er det område, der publicerer mest, men det sundhedsvidenskabelige område har også høje publikationsrater.

35 Tabel Antal publikationer fordelt på hovedområder, 2010 Monografi Artikler i tidsskrift niveau 1 Artikler i tidsskrift niveau 2 Bidrag til antologi Teknisk og naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora I alt Kilde: 2011-Statistikken for den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Note: Niveauerne 1 og 2 henviser til impact-niveauet for de publicerende tidsskrifter, hvor niveau 1 er det normale niveau og niveau 2 det høje niveau. Niveauerne er lagt, så ca. 80 procent af fagets publiceringer på verdensplan sker på niveau 1 og 20 procent på niveau 2. Citationer er en anden indikator for videnspredning, der indikerer kvaliteten af den publicerede forskning. Man kan have forskellige tilgange til at opgøre dette. Et højt antal citationer fra en forskningsartikel viser som regel, at andre forskere vurderer, at den pågældende forskning er af høj kvalitet og nyskabende 26. Dansk forskning er generelt højt citeret og højt publicerende, når man sammenligner med udlandet. Således ligger dansk forskning på en hhv. 3. og 4. plads ift. andre OECD-lande i perioden , når det gælder antal citationer per artikel og antal publikationer per indbygger 27. Side 35/54 I tabel ses de 20 fag, hvor dansk forskning er citeret mest relativt til OECDgennemsnittet for samme fag. Her ses det, at der inden for det sundhedsfaglige fagområde Medicine General & Internal er publiceret 644 publikationer i , der er citeret gange. Dette giver en impact på 17, 8 citationer per artikel i gennemsnit, hvilket er mere end tre gange højere end OECD-gennemsnittet for impact på dette fagområde. Tabel Videnskabelige fag, hvor dansk forskning er højest citeret ift. OECD. Antal publikationetioner DK/OECD Antal cita- Impact i Impact Fagområde Medicine, General & Internal ,8 3,3 Biodiversity Conservation ,5 2,3 Nuclear Science & Technology ,4 2,2 Construction & Building Technology ,7 2,1 Anesthesiology ,1 2,1 Paleontology ,7 1,9 Urology & Nephrology ,7 1,8 Automation & Control Systems ,4 1,8 Allergy ,5 1,7 Sport Sciences ,8 1,7 Physics, Particles & Fields ,2 1,7 Obstetrics & Gynecology ,0 1,7 Geography Physical ,5 1,7 Geosciences, Multidisciplinary ,1 1,7 Energy & Fuels ,2 1,6 Metallurgy & Metallurgical Engi ,7 1,6 26 Der er naturligvis undtagelser, fx når forskere citerer forskning, som de kritiserer for ikke at være nyskabende. 27 Kilde: Thomson Reuters, NSI

36 neering Clinical Neurology ,4 1,6 Instruments & Instrumentation ,3 1,6 Thermodynamics ,5 1,6 Note: Kun fag med over 100 danske publikationer i perioden er medtaget Kilde: Thomson Reuters, NSI, eget udtræk I delanalysen til denne rapport Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., 2011, vurderes spredningen af viden fra de forskellige hovedområder ud fra indikatorer såsom publiceringsaktivitet, citationer og universiteternes forbrug af tid på vidensformidling. Disse indikatorer tyder alt i alt på, at teknisk/naturvidenskab og sundhedsvidenskab har de mest dokumenterbare spredningseffekter fra offentlig FoU når det gælder denne spredningsvej. Ved vurderingen her og i resten af kapitlet skal det bemærkes, at der kan ske spredning fra de forskellige fagområder, der ikke er synlig på grund af manglende statistik og indikatorer. Der er desuden vigtigt at pointere, at det ikke i nærværende rapport er målet at opstille en cost-benefit analyse. Det vurderes således ikke, om en given spredning, fx antal publikationer, betyder at samfundet har fået nok for forskningspengene i forhold til de offentlige udgifter til FoU inden for et givent fagområde. Side 36/ Kompetente medarbejdere og forskere Spredningen af FoU via uddannelse er en indirekte, men vigtig spredningsvej fra forskning. Spredningen sker ikke mindst via de uddannede på ph.d.-niveau, men også den forskningsbaserede undervisning på kandidat- og bachelorniveau indebærer en spredning fra forskning. Således er det i en undersøgelse vist, at forskere vurderer spredningseffekter til uddannelse på både ph.d.-, kandidat- og bachelorniveau, når der gennemføres et forskningsprojekt finansieret af Det Frie Forskningsråd 28. I forskningslitteraturen peges der på to hovedmekanismer for, hvordan uddannelse påvirker økonomisk vækst. Først og fremmest vil uddannelse øge niveauet af humankapital, som så øger produktiviteten, indtægtsniveauet og derved den samlede vækstrate. Derudover er uddannelse forudsætningen for teknologiske forbedringer, gennem f.eks. innovation og udvikling af nye produktionsmetoder. Empiriske studier har vist, at, at uddannelse er vigtig for vækstprocessen, idet den teknologiske udvikling afhænger af uddannet arbejdskraft. Hertil kommer, at nye teknologier kræver omstillingsparate medarbejdere. Uddannelse medfører ofte mere omstillingsparate medarbejdere, da de er hurtigere til at lære nye færdigheder 29. En analyse udført for DEA af Martin Junge mfl. 30 har undersøgt sammenhængen mellem videregående uddannelse, løn og produktivitet i private virksomheder. Produktiviteten for den enkelte medarbejder ses at være højere, jo længere uddannelse vedkommende har, uanset uddannelsesretning. Der ses desuden overspilseffekter til de øvrige ansatte i virksomheden, så disse ligeledes har en højere produktivitet. Samlet set konkluderer analysen, at effekten af lang videregående uddannelse er, at en medarbejder med videregående uddannelse bidrager med, hvad der svarer til ca. 2 medarbejdere uden. 28 Kilde: Evaluering af virkemidlet forskningsprojekter i Det Frie Forskningsråd, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Betydningen av høyere utdanning og akademisk forskning for økonomisk vekst, Hægeland og Møen, Statistisk sentralbyrå, Produktivitet og videregående uddannelse, Junge, Skaksen, DEA 2010

37 Analysens resultater vedr. de individuelle egeneffekter ses i tabel Her ses det fx, at inden for fremstillingssektoren opnår en person med en lang videregående teknisk uddannelse 55 pct. højere løn end en person uden videregående uddannelse. En mellemlang teknisk uddannelse giver 41 pct. højere løn end en person uden videregående uddannelse. Der er en tendens til, at både en kort, mellemlang og en længerevarende uddannelse betyder øget produktivitet (løn), og at tendensen er stigende med uddannelsens længde. Det ses, at humaniora (HUM) giver den mindste forøgelse af individuel produktivitet, mens samfundsvidenskab (SAM) giver den højeste. Tabel Egeneffekter på produktivitet af videregående uddannelse målt på lønnen, opdelt på fagområder Videregående uddannelse HUM SAM TEK Fremstilling Korte -0,06 0,23 0,16 Mellemlange 0,19 0,48 0,41 Lange 0,33 0,62 0,55 Privat service Korte -0,03 0,22 0,15 Mellemlange 0,14 0,39 0,32 Lange 0,22 0,47 0,39 Kilde: Produktivitet og videregående uddannelse, Junge, Skaksen, DEA 2010 Note: For den nærmere afgrænsning af fagområderne, se kilden Side 37/54 I figur ses analysen opdelt på fælleseffekt og egeneffekt. Fælleseffekten er de omtalte overspilseffekter fra de højtuddannede til kolleger (målt ud fra virksomhedens totalfaktorproduktivitet), egeneffekten er de højtuddannedes egen løn. Analysen konkluderer, at fælleseffekten er op til dobbelt så stor som egeneffekten, og begge effekter er størst når det gælder uddannede inden for samfundsvidenskab, efterfulgt af teknisk videnskab. Figur Værditilvækst fordelt på effekter og retning for den lange videregående uddannelse i den private sektor Kilde: Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser, CEBR, 2010

38 I delanalysen til denne rapport Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011 er der gennemført en analyse, der svarer til ovenstående, men afgrænset til kun at omhandle dem, der har en lang videregående uddannelse på ph.d.-niveau. Analysens hovedresultat er, at virksomheder, som ansætter ph.d.er, er kendetegnet ved højere lønninger og højere arbejdsproduktivitet end andre virksomheder. Således har virksomheder med (mindst) en ph.d. blandt de ansatte i gennemsnit ca. tredive procent højere arbejdsproduktivitet, når branche og størrelse holdes lige. Det findes videre, at produktivitetsdifferencen er lavere for virksomheder med under 25 ansatte. For disse mindre virksomheder gælder det, at når man har én eller flere ph.d.-uddannede blandt de ansatte, har man ca. 11 procents højere arbejdsproduktivitet end andre virksomheder. Konklusionen varierer på tværs af fagretninger. Virksomheder med samfundsfaglige ph.d.er ansat udviser den største potentielle produktivitetseffekt af ph.d.-ansatte med ca. 30 procent højere arbejdsproduktivitet, når der kontrolleres for en række af virksomhedens baggrundskarakteristika, jf. figur Figur Procentvis forskel i virksomhedernes arbejdsproduktivitet mellem virksomheder med mindst én ph.d. ansat og virksomheder uden ph.d er ansat, privat sektor Side 38/54 Kilde: Delanalyse til denne rapport - Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011 Hovedbeskæftigede i private virksomheder med en ph.d.-grad tjener i gennemsnit ca. 10 procent højere løn end medarbejderne med en lang videregående uddannelse af samme fagretning, når person- og virksomhedsspecifikke karakteristika holdes lige. Dette varierer på tværs af fagligt område, og forskellen er størst inden for samfunds- og sundhedsfaglige fag, jf. figur

39 Figur Procentvis forskel i timeløn mellem ph.d.er af givne retninger og beskæftigede med lang videregående uddannelse af samme retning, privat sektor Kilde: Delanalyse til denne rapport - Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011 Endelig ses der i analysen også på virksomhedernes generelle lønniveau, ud fra en antagelse af, at ansatte ph.d.er kan have en effekt på produktiviteten og dermed lønnen også blandt kollegerne. Her er der samlet set ikke en signifikant effekt. Der ses dog tendenser til forskelle mellem fagområder, således at virksomheder, der beskæftiger ph.d.er med en grad i humaniora har et lavere lønniveau end andre virksomheder i samme branche og med samme størrelse, mens det modsatte er tilfældet med mindre virksomheder med ph.d.er inden for især teknisk videnskab og sundhedsvidenskab ansat., jf. figur Side 39/54 Figur Procentvis forskel i virksomheders lønniveau mellem virksomheder med mindst én ph.d.er af given retning og uden ph.d., privat sektor Kilde: Delanalyse til denne rapport - Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011 Analysen viser ikke, hvad der konkret kan være af årsager til, at tilstedeværelsen af ph.d.- uddannede ses i virksomheder med højere produktivitet. Men en tidligere undersøgelse 31 blandt aftagervirksomheder af ph.d.-uddannede viser, at evnen til at omsætte teoretisk viden til noget, der kan gennemføres i praksis og evnen til at arbejde selvstændigt anses som meget vigtige kvalifikationer, som ph.d.-ansatte besidder. 31 Undersøgelse blandt aftagere af ph.d. er, Danmarks Forskningsråd, Oktober 1999

40 I delanalysen til denne rapport Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., 2011 er spredningseffekter i form af kompetent arbejdskraft analyseret ud fra en række yderligere indikatorer såsom produktionen af antal kandidater fra universiteterne inden for hvert fagområde, arbejdsmarkedsforhold for de færdiguddannede etc. Der uddannes relativt mange kandidater inden for samfundsvidenskab og humaniora, sundhedsvidenskabelige kandidater har det højeste lønniveau, og det teknisk/naturvidenskabelige område har den største produktionen af ph.d.er. Fagområderne ser således ud til på forskellig måde at have tydelige spredningseffekter ud fra de valgte indikatorer, og at kvalificeret arbejdskraft er en vigtig spredningsvej fra FoU til det omgivende samfund for alle fagområder. 4.3 Forskning som baggrund for samfundsbeslutninger Ny forskning kan øge evnen til problemløsning i samfundet, bl.a. når politikere benytter forskningsresultater som grundlag for en politisk beslutning. Det er blevet undersøgt, hvilke politikområder, der efter politikernes vurdering er mest påvirket af forskningsresultater. Undersøgelsen viser, at miljø- og energipolitik ligger i top, efterfulgt af sundhedspolitik og landbrugspolitik m.m., jf. figur Figur Folketingspolitikers vurdering af politikområder hvor forskningens indflydelse vurderes som værende størst? Pct. Side 40/54 Kilde: Politikere og forskning, Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning, CFA, 2000 En tilsvarende analyse fordelt på faglige hovedområder peger på det sundhedsvidenskabelige og teknisk/naturvidenskabelige område som mest indflydelsesrige forskningsområder på politiske beslutninger, jf. tabel

41 Tabel Folketingsmedlemmers vurdering af forskningens samfundsmæssige nytte fordelt på hovedområder, 2008 Meget Meget Stor Lille Ved ikke stor lille Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk og Naturvidenskab Uden for hovedområde Kilde: Politikkernes og borgernes opfattelse af videnskabelig ekspertise Powerpoint, CFA, 2010 En rundspørge hos den danske befolkning om, hvad der er vigtigt at prioritere forskningsmæssigt, kan ligeledes indikere, hvilken forskning, der har vigtige spredningseffekter til samfundets beslutninger. Blandt befolkningen angav flest, nemlig 79 pct., at politikere burde prioritere energiforskning, mens 69 pct. angav forskning inden for miljø/klima og 64 pct. angav sundhedsforskning 32. Når det gælder forskningens betydning for politik bør begrebet evidensbaseret politik nævnes, der indebærer, at der tages beslutninger på baggrund af viden om effekten af tidligere (offentlige) indsatser på det pågældende område. Denne viden vil ofte være oparbejdet som led i en forskningsindsats, der nogle steder foregår systematisk, andre steder mere spredt. Side 41/54 Et svensk eksempel på evidensbaseret politik med tydelige samfundseffekter skal kort nævnes her. Det årlige antal dræbte i svensk trafik blev fra 1970 til 2005 reduceret betydeligt fra 1307 til 440. Tilsvarende blev antallet af svært trafikkvæstede stort set halveret. I samme periode blev antal kørte kilometer i Sverige mere end fordoblet. Samlet set blev risikoen for at blive dræbt eller kvæstet i svensk trafik dermed markant reduceret i perioden. På baggrund af analyser af forskellige kategorier af trafiksikkerhedsinitiativer når en evaluering 33 af svenske bevillinger til trafiksikkerhedsforskning frem til, at 481 af de undgåede trafikdrab i stort eller væsentligt omfang skyldes trafiksikkerhedsforskning. Dette antal reducerede trafikdræbte værdifastsætter evalueringen socioøkonomisk til i alt 8,4 milliarder svenske kroner. Det konkluderes i evalueringen at: Foranstaltninger, der i stort udstrækning er baseret på trafiksikkerhedsforskning, kan have reduceret antallet af dræbte med 96 personer om året. Foranstaltninger, hvor trafiksikkerhedsforskning har givet et væsentligt bidrag kan have reduceret antallet af dræbte med 385 personer om året.. Ikke-forskningsrelaterede faktorer har bidraget til en årlig reduktion i trafikdræbte på 70 personer om året. Evidens indsamles oftest via tænketanke, der nedsættes som led i afklaring af en konkret problemstilling, der har meldt sig politisk. Der kan også være tale om felteksperimenter og evalueringer, der udføres som led i at undersøge effekten af en igangværende indsats, der overvejes videreført. Sidst men ikke mindst kan evidens indsamles via etableringen af institutioner, der har som opgave at udarbejde systematiske forskningsoversigter, der aggregerer den tilgængelige viden om effekter af indsatser hidtil på et givent område. 32 Undersøgelse om forskning og teknologi, Gallup for Forsknings- og innovationsstyrelsen, I det konkrete spørgsmål kunne respondenterne angive op til tre områder. 33 Effects of Swedish traffic saftety research , Marika Kolbenstvedt m.fl., Vinnova, 2007

42 Evidensbaseret politik er i Danmark forsøgt underbygget med etableringen af sådanne institutioner, der har som opgave at udarbejde systematiske forskningsoversigter, der samler og analyserer den tilgængelige viden om effekter af tidligere gennemførte indsatser på et givent område. I Danmark er der således etableret bl.a. Danish Clearinghouse for Educational Research på uddannelsesområdet, SFI Campbell på socialområdet og Nordisk Cochrane Center samt Institut for Rationel Farmakoterapi på sundhedsområdet, som kort skal gennemgås her. Danish Clearinghouse for Educational Research blev oprettet for at sætte fokus på effektiviteten i uddannelsessystemet, især i grundskolen. Hvad får vi for de økonomiske ressourcer, som investeres i grundskolen? Er undervisningen god nok? Hvor effektive er lærerne? Disse spørgsmål meldte sig politisk bl.a. på baggrund af OECD s PISAundersøgelser, der sammenligner OECD-landene i forhold til unges færdigheder inden for læsning, matematik og naturfag. Der findes i Danmark kun en begrænset tradition for at lave effektmålinger af forhold ved grundskolen, hvilket bl.a. blev omtalt i en rapport fra OECD i I USA etablerede man What Works Clearinghouse i 2003, som var en form for mærkningsordning for forskning af høj kvalitet på uddannelsesområdet. Der blev hentet inspiration herfra ved oprettelsen af det danske clearing house, som blev oprettet i 2006 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Det har fra starten været målet, at det danske Clearinghouse både skulle give forskere og offentlige beslutningstagere bedre adgang til forskningsresultater, jf. boks Side 42/54 Boks Citat fra Clearinghouse s concept, 2006 The knowledge that the clearinghouse creates through systematic reviews must be made available and pertinent to different target groups, from educational practitioners to researchers and politicians. The success criterion is not only that the messages are conveyed, but first and foremost that practitioners, researchers, and politicians put them into action in the form of changed practice or new research. This is what makes collaboration with educational practitioners and policy makers on the use of the clearinghouse s reviews important. Produktet af Clearingshouse s indsats er bl.a. en evidensbase, hvor brugere kan søge forskningsviden inden for et givent område 35. Et andet produkt er rapporter, der udarbejdes af Clearinghouse fx med Undervisningsministeriet som opdragsgiver, hvor et konkret område ønskes belyst. Nordisk Cochrane Center, grundlagt i 1993, udfører en lignende opgave, blot på sundhedsområdet. Centret udfører reviews, der offentliggøres som videnskabelige artikler i PubMed. Centret har fx ved deres gennemgang af effekterne af screeningsindsatsen vedr. brystkræft samlet de høstede erfaringer, hvor det alt i alt blev konkluderet, at den gennemførte indsats havde medført en overdiagnosticering, jf. boks Boks Eksempel på Cohranes gennemgang af forskningsresultater om effekterne af screeningsindsatsen vedr. brystkræft 34 ch/conceptnote/ _danish-clearinghouse-for-educational-research-concept-notedecember2006.pdf 35 se/

43 Hvis man screener 2000 kvinder regelmæssigt gennem 10 år, vil én af dem have gavn af screeningen, idet hun vil undgå at dø af brystkræft. Samtidig vil 10 raske kvinder som følge af screeningen unødigt blive betragtet og behandlet som kræftpatienter. Disse kvinder får fjernet enten en del af brystet eller hele brystet, og får også tit strålebehandling, og i nogle tilfælde kemoterapi. Desuden vil omkring 200 raske kvinder opleve en falsk alarm. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er knyttet til Lægemiddelstyrelsen. Det betyder, at chefen for IRF refererer til Lægemiddeldirektøren. IRF har sit eget budget og tager ikke del i Lægemiddelstyrelsens rutineopgaver. IRF arbejder for at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gennem afbalanceret information om den lægemiddelbehandling, som giver den største effekt, og de færreste og mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige behandlingspris. Produktet af IRF s arbejde er bl.a. en national rekommandationsliste, hvor lægemidler gennemgås i forhold til ønskede virkninger. I den sammenhæng bør Dansk Sundhedsinstitut også nævnes, der gennemfører analyser af, hvilke typer af behandlinger, der er mest omkostningseffektive, fx inden for behandlingen af hjertekarsygdomme 36. Side 43/54 SFI Campbell 37 (tidligere Nordisk Campbell Center) arbejder med evidens og effektmåling af sociale indsatser. SFI Campbells formål er at skabe viden om, hvad der virker ved at udarbejde systematiske Campbell -forskningsoversigter og videreformidle resultaterne til politiske beslutningstagere mfl. Forbilledet for Campbell-samarbejdet er sundhedssektorens globale netværk for forskningsbaseret medicin, Cochrane-samarbejdet, nævnt ovenfor. SFI Campbell har udviklet fire typer af basis-forskningsoversigter, der har forskellig tidsramme, forskellige formål og som kan svare på forskellige typer af spørgsmål. Ud over disse institutioner, som understøtter evidensbaseret politik, skal også nævnes de aktører, der på markedsvilkår sammenfatter videnskabelig litteratur til brug for bl.a. patientbehandling og omsorgsydelser. Det er primært inden for patientbehandlingen på hospitalerne, at forlag med netløsninger (Thomson Reuters, Thieme, Springer, Ovid mfl.) udbyder den slags opsamlinger af forskningsresultater. Men fremover vil forskningsbaseret vidensformidling til andre offentlige institutioner inden for fx omsorgsområdet måske blive mere udbredt 38. Der findes ikke dækkende analyser af, i hvilket omfang disse tiltag for at indsamle og sprede forskningsbaseret viden har ført til forbedrede samfundsbeslutninger, men det er givet, at indsamlingen og formidlingen af evidens på den ene side har effekt, på den anden side ikke altid påvirker de beslutninger, der tages på et område. Årsagerne kan fx være af økonomisk art, hvor en indsats ikke kan prioriteres, selv om der er evidens for, at indsatsen virker. Politikere og andre beslutningstagere kan desuden have holdninger, som er uændrede, selv om der foreligger et givent forskningsresultat Forebyggelse af hjertekarsygdomme. Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene?, DSI, Dette blev bl.a. nævnt på DEFF-online konference 2011, hvor det blev foreslået, at nyuddannede fra bl.a. pleje/omsorgsuddannelser burde have en gratis adgang til databaser med forskningsbaseret viden, sådan at de nyuddannede kunne bidrage til brugen af nyeste forskningsviden på de offentlige institutioner, hvor de fik ansættelse. 39 Se fx artiklen Jeg tror ikke på forskning, Information, 2008,

44 Hvorvidt forskningsresultater bruges til at forbedre udførelsen af opgaver i den offentlige sektor kan til gengæld belyses ud fra de innovationer, der sker på offentlige institutioner. Blandt en række danske offentlige institutioner har der været gennemført en pilotundersøgelse om offentlig innovation 40. Som led i pilotundersøgelsen er bl.a. danske hospitaler og skoler blevet spurgt, om der har været innovationer i 2008 eller 2009, samt baggrunden for disse innovationer. Undersøgelsen afdækkede, om institutionen havde anskaffet varer eller tjenester til brug for dens innovationsaktiviteter, herunder fra universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner. Undersøgelsen viste, at de institutioner, der var innovative, for 16 pct. vedkommende havde købt konsulenttjenester og for 24 pct. vedkommende havde købt anden viden fra universitet og offentlige forskningsinstitutioner. Undersøgelsen afdækkede desuden, hvor stor betydning samarbejdspartnere har haft for innovationsaktiviteterne, herunder universiteter eller offentlige forskningsinstitutioner. Her sås det, at mellem 13 og 18 pct. af de innovative institutioner for de tre grupper af beslutningstagere havde gennemført innovationer på baggrund af samarbejde med universiteter mfl. I tabel ses de lignende tal for andre nordiske lande, som ses at ligge lidt højere. Opgørelsen og sammenligningen mellem lande skal tages med forbehold, da der er tale om en pilotundersøgelse med relativt få observationer. Side 44/54 Tabel Innovationssamarbejde med universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, pct. af innovative enheder Danmark Island Norge Sverige Central government Non-central government All government levels Kilde: Measuring Public Innovation in Nordic Countries, Report on the Nordic Pilot studies, CFA mfl., 2011 Spredningen af offentlig finansieret FoU via samfundsbeslutninger er i delanalysen til Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., 2011 belyst ud fra ovenstående, samt ud fra universiteternes brug af ressourcer på myndighedsbetjening. Samlet viser analysen, at der ses de tydeligste spredningseffekter fra de sundheds-, samfunds- og teknisk/naturvidenskabelige områder, mens spredningseffekterne fra humaniora er vanskeligere at dokumentere ud fra de valgte indikatorer. 4.4 Netværksdannelser Netværksdannelser mellem FoU-ansatte i virksomheder og forskere på universiteterne kan være såvel formelle som uformelle, hvilket i sagens natur gør det vanskeligt at få et samlet overblik over omfanget. I tabel ses et eksempel på en kategorisering af typer af netværksdannelser fra en analyse på IKT-området. Tabellen illustrerer, at tidligere kolleger og venskaber ofte er basis for uformelle personlige netværk, mens det i den anden ende af spektret er de formaliserede samarbejdsaftaler, der er basis for de mere formelle netværk mellem organisationer. 40 Pilotundersøgelsen er igangsat med henblik på at afklare mulighederne for en systematisk offentlig innovationsstatistik, der dækker bredere og internationalt,

45 Tabel Typer af interaktioner i netværksdannelser (ICT) Samspils typer Uformel Formel Mellem personer Tidligere kolleger Software demoer Mellem personer og organisationer Udvalgs- eller bestyrelsesmedlemmer Rådgivende rolle, større virksomheder Mellem organisationer Fælles forsknings projekter, fælles tests og aktiv deltagelse i forskning Kilde: Report of SIASMPI Workshop 10 - December 10th, 2010 Brussels Strategiske alliancer mellem sociale organisationer og forskere Den europæiske innovationsstatistik opgør andelen af de innovative virksomheder, der samarbejder med universiteter om innovation, jf. figur Helt konkret opgør statistikken hvor stor andelen er af danske virksomheder, der har gennemført produkt- og/eller procesinnovationer, og hvorvidt offentlig forskning har været en vigtig kilde til virksomhedernes innovation. Som det fremgår, ligger Danmark samlet set i den bedre ende, når det drejer sig om samarbejder, især foregår der blandt de større danske virksomheder (over 250 ansatte) samarbejder med universiteter om innovation. Det er ikke mindst i de farmaceutiske brancher, at samarbejdet foregår, men sker også blandt virksomheder inden for landbrug/fødevareproduktion. Side 45/54 Figur Andel af de innovative virksomheder med samarbejde med universiteter om innovation, fordelt på virksomhedsstørrelse, procent, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mellem 10 og 49 ansatte Mellem 50 and 249 ansatte 250 eller flere Kilde: Eurostat Note: Kun de 20 europæiske lande med størst samarbejde er medtaget. Nogle netværk opstår ud fra offentlige tiltag, der gøres for at skabe forbindelse mellem offentlige forskningsmiljøer og private virksomheder, såsom innovationsnetværk og ErhvervsPhD er. Således angiver 68 pct. af de virksomheder, der har deltaget i et innovationskonsortium, at årsagen til deres deltagelse i høj grad skyldes adgangen til forsker-

46 miljøer 41. Disse typer af netværk er særligt interessante i regi af denne rapport, da der findes opgørelser af, at netværkene findes, og hvem der har deltaget. Der deltager ca danske virksomheder årligt i sådanne netværksaktiviteter baseret på offentlige innovationsordninger 42. Det virker rimeligt at forestille sig, disse netværksdannelser mellem universiteter og virksomheder kan være værdifuldt for de danske virksomheder. Dette er blevet undersøgt systematisk i den forskningsbaserede analyse The impact of Cluster Policy in Denmark 43, der sammenligner virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk 44 med offentlige vidensinstitutioner, med en lignende gruppe virksomheder, som står uden for. Rapporten konkluderer ud fra en analyse af 1225 virksomheder, at sandsynligheden for at udvikle nye produkter eller serviceydelser er fire gange højere for virksomheder i innovationsnetværk end for andre virksomheder. Det er desuden blevet vist, at disse netværk og samspil med de danske vidensinstitutioner generelt betyder højere produktivitet i virksomhederne, jf. figur Her ses det, at produktiviteten per medarbejder er signifikant højere for virksomheder, som samarbejder med universiteter og højere uddannelsesinstitutioner, (i figurerne betegnes de som Treatment ) især de første fem år i forhold til statistisk sammenlignelige virksomheder, der ikke har samarbejdet i den samme periode (i figurerne betegnes disse virksomheder Kontrol ). Side 46/54 Figur Sammenhæng mellem vidensamspil og vækst i produktivitet per medarbejder Procent Samspil med videninstitution (universitet eller GTS) 5,18 0 9, ,18 2,51 9,97 3,68 12,92 8,29 10,38 9,79 16,65 11,13 17,77 17,65 13,36 Sign. 10% Sign. 5% Treatment Kontrol År efter samspil Kilde: DAMVAD særkørsel på data fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistik , Erhvervslivets innovationsstatistik 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne fra Danmarks Statistik. N(målgruppe): 545 og N(kontrolgruppe): ,65 41 Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Business R&D&I in Denmark, FI, 2010 s Udarbejdet af Damvad for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, med henblik på en konference om innovationsnetværk den 26. og 27. maj 2011 i København. 44 innovationsnetværk er et virkemiddel i regi af Rådet for Teknologi og Innovation,

47 Effekterne af samspillet er også blevet undersøgt opdelt på ordninger, jf. tabel Her ses det, at det for de fleste ordningers vedkommende er signifikante produktivitetseffekter i virksomhederne af at deltage i ordningen, hvilket kan ses som en indikator for, at der har været etableret fungerende netværk på baggrund af ordningen. Tabel Effekter af udvalgte typer af offentligt initierede netværk og samspil med vidensinstitutioner Effektmål og dokumenteret effekt i effektmålinger Produktivitet per medarbejder Værditilvækst i virksomheder Beskæftigelse i virksomheder Ordninger med direkte virksomhedstilskud Videnpilot Insignifikant Insignifikant Ikke undersøgt ErhvervsPhD Signifikant *** Signifikant Signifikant Innovationsmiljøer Proof of concept projekter* Eureka/Eurostars Ordninger uden direkte virksomhedstilskud Innovationskonsortier Innovationsnetværk ** Insignifikant Insignifikant Ikke undersøgt Insignifikant Insignifikant Ikke undersøgt Signifikant Signifikant Signifikant Signifikant Signifikant Signifikant Signifikant Signifikant Ikke effektmål Side 47/54 GTS-samarbejde Signifikant Signifikant Ikke effektmål Universitetssamarbejde Signifikant Signifikant Ikke effektmål Køb af FoU i videninstitution Insignifikant Insignifikant Ikke effektmål Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling Signifikant Signifikant Signifikant * 50 pct. føres videre i innovationsmiljøerne og resultaterne herfra følger effektmåling fra innovationsmiljøer ** Innovationsnetværkene genererer bl.a. samspilsprojekter med universiteter, GTS-institutter og innovationskonsortier, og resultaterne heraf følger effektmålingerne for innovationskonsortier, GTS-institutter og universiteter. *** Insignifikant effekt på TFP, men positiv effekt følger af FI s analyse af effekter af generelt forskningssamarbejde Kilde: Central InnovationsManual for Excellente Økonometriske Effektmålinger (CIM) af innovationspolitikken, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, De metodevalg, der ligger til grund for de enkelte signifikanser, fremgår desuden af de publikationer, der fremgår som bilag i kilden. I delanalysen Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., 2011 konkluderes det, at det er teknisk/naturvidenskab, der deltager mest i etablerede netværk, målt ud fra de valgte indikatorer. Således var fx 36 pct. af de ca. 800 ErhvervsPhD ere, der blev godkendt i perioden , inden for teknisk

48 videnskab, hvilket dermed var det største faglige område, efterfulgt af sundheds- og naturvidenskab Udvikling af nye videnskabelige instrumenter og metoder Nye videnskabelige instrumenter og metoder er et tydeligt afkast af forskning, da dette er fysisk synligt og håndgribeligt viser, at nye teknologiske landevindinger er nået. Ikke mindst er de store forskningsinfrastrukturer, der investeres offentlige midler i, synlige investeringer, der indebærer en direkte spredningseffekt fra offentlige forskningsmidler til de virksomheder, der benytter sig af infrastrukturen. Et markant eksempel på en sådan infrastruktur er European Spallation Source (ESS). Danmark skal sammen med Sverige være vært for denne kommende europæiske forskningsfacilitet, som etableres i Øresundsregionen. Flere analyser viser, at etableringen og driften af store forskningsinfrastrukturer i lighed med universiteter kan have afgørende økonomisk betydning for såvel den forskningsmæssige som den økonomiske udvikling i den region, hvor forskningsinfrastrukturen placeres. ESS bliver en af verdens største, avancerede forskningsfaciliteter, som vil kunne undersøge materialer og processer på atomart niveau ved at belyse eller beskyde udvalgte materialeprøver med neutroner. De samlede konstruktionsomkostninger for ESS forventes at beløbe sig til 11 mia. danske kroner, og Danmarks bidrag til konstruktionen vil udgøre 12,5 pct. svarende til ca. 1,3 mia. danske kroner. Med en placering af ESS i Øresundsregionen får Skandinavien sin første større fælleseuropæiske forskningsinfrastruktur, som vil komme til at beskæftige omkring 400 permanente forskere og have en yderligere årlig gennemstrømning på mellem 2000 og 5000 besøgende forskere. I alt indgår p.t. 17 lande i arbejdet med at forberede ESS, som forventes at være fuldt operationel i Side 48/54 Som en del af det omfattende materiale, der ligger til grund for beslutningen om placeringen af ESS i Øresundsregionen, er der fortaget analyser af såvel forskningsmæssige som potentielle økonomiske gevinster ved investeringen i ESS. Forskningspolitiska Institutet ved Lunds Universitet skriver i rapporten Impacts of Large- Scale Research Facilities A Socio-Economic Analysis at de vigtigste effekter af store forskningsinfrastrukturer er immaterielle. Ressourcer i form af videnskab og teknologi, talent og iværksætteri mv. har tendens til at samle sig i lokale og regionale knudepunkter, mens de regioner, som af forskellige årsager har svært ved at tiltrække den type ressourcer, omvendt hurtigt sakker bagud. Koncentrationslogikken fører til fokus på to ting: For det første er fremtidig innovation og værdiskabelse kritisk afhængig af at have mindst ét eller to sådanne agglomerater af ressourcer inden for et lands grænser. For det andet at klynger af denne type udvikler sig langsomt og på grundlag af sekvenser af investeringer. Placeringen af ESS-anlægget er en sådan "path-shaping" investeringsbeslutning. Det svenske Institut För Tillväxtpolitiska Studier har bl.a. med udgangspunkt i japanske og amerikanske økonomiske studier af effekter af tilsvarende investeringer i store forskningsinfrastrukturer udført en analyse af effekterne for den svenske samfundsøkonomi af ESS, jf. Boks Undersøgelsen vurderer, at ESS kan indebære, at den svenske totalfaktorproduktivitet øges med 0,17 pct., hvilket svarer til et øget BNP på 4,3 mia. svenske kroner. 45 Statistik for ErhvervsPhD-ordningen,

49 Boks Effekter af European Spallation Source (ESS) for den svenske samfundsøkonomi En konservativ uppskattning av att ESS under sin drifttid skulle öka FoU-kapitalet, jf. med boks 1% per år innebär att TFP ökar med 0,17% per år utöver den TFP-tillväxt som orsakas av andra faktorer. Eftersom TFP beräknas residualt så innebär det även att Boks BNP skulle Regionale stiga med effekter samma procentsats, af European givet Spallation att insatserna Source av (ESS) andra produktionsfaktorer är lika. Denna procentsats kan motiveras utifrån att ESS driftskostnad har uppskattats till i miljard SEK per år och att de totala svenska forskningsutgiftema för år 2001 uppgick til drygt 96 miljarder. Om driftskostnaden på 1 miljard betraktas som en ökning av FoU-kapitalet är det detsamma som en 1 procents ökning av de totala FoUutgifterna utifrån 2001 års nivå. Utifrån 2004 års BNP-nivå på 2542 miljarder SEK, så innebär en extra tillväxtökning på 0,17% att BNP skulle öka med 4,3 miljarder. Med antagandet av att ca. 70% av BNP utgörs av ersättning till arbetskraft, så skulle en BNP ökning på 4,3 miljarder innebära ca jobb (räknat på en arbetskraftskostnad på SEK per år). Det är dock viktigt att komma ihåg i detta sammanhang att detta resultat är betingat på att ESS verkligen ger de effekter på teknologiutveckling och att resultaten omsatts til produktiv verksamhet som kan ge positiva produktivitetseffekter. Side 49/54 Kilde: Lokalisering av ESS i Lund Bedömning af Långsik-tiga tillväxteffekter, Institut För Tillväxtpolitiska Studier, 2005 Mens undersøgelsen fra Institut För Tillväxtpolitiska Studier beregner de potentielle effekter af ESS i forhold til BNP-vækst og øget beskæftigelse rummer undersøgelsen ikke en vurdering af i hvilket omfang betingelserne for de mulige positive økonomiske effekter kan vurderes at være opfyldt. En sådan forudsætningsanalyse står professor Finn Valentin, leder af Research Center on Biotech Business ved CBS bag, I form af publikationen Neutrons and innovations what benefits will Denmark obtain for its science, technology and competitiveness by co-hosting an advanced large-scale research facility near Lund? Valentins rapport rummer ikke en egentlig cost-benefit analyse af ESS, men peger derimod på, at de fordele, som Danmark kan opnå ved at indgå i værtskabet for ESS, primært afhænger af tre mekanismer: kvaliteten af dansk neutronforskning, erhvervslivets muligheder for at drage nytte af en øget kapacitet for og kompetence i neutronspredning samt tilstedeværelsen af systemvirkninger, der formår at overføre videnskabelige resultater og kompetencer til virksomhederne. Den permanente forskerstab og det store antal internationale forskere, der årligt vil gæste ESS ville desuden danne en dynamisk lokal talentpulje: et højt specialiseret og tværfagligt transit arbejdsmarked for både forskningsinstitutioner såvel som erhvervslivet. Dertil vil ESS skabe en række nye ph.d.-stipendier og postdocstillinger, som kan bidrage til uddannelsen og oplæring af unge forskere og derved afhjælpe den forventede mangel på højtuddannet arbejdskraft indenfor tekniske og naturvidenskabelige forskningsfelter i Danmark. Ud over et sådant markant eksempel på en infrastruktur er det ofte universiteternes kommercialiseringsstatistik, herunder patenteringer, der benyttes som indikator for spredning

50 af nye instrumenter og metoder. De danske universiteter har de senere år øget fokus på de kommercielle afkast af den udførte forskning via patenter, licenser etc., jf. figur Figur Indgivne patentansøgninger mv. fra offentlige forskningsinstitutioner, Side 50/54 Kilde: Kommercialiseringsstatistik 2010, Forsknings- og Innovationsstyrelsen I international sammenligning har danske universiteter historisk set kun i mindre grad været orienteret mod kommercialiseringen af forskningsresultater. Men siden 2000 har ansatte på offentlige danske forskningsinstitutioner været forpligtet til at melde deres opfindelser til institutionens patent- og kontraktenhed. Tilsvarende er og har institutionen været forpligtet til at søge at patentere og kommercialisere opfindelserne, hvis de har overtaget dem. Dette har medført, at der nu er oprettet techtrans-enheder på universiteterne, og at der er stigende fokus på området 46. I bl.a. England har der i en længere årrække været dette fokus, hvilket gør, at de engelske offentlige forskningsinstitutioner ligger på et højere niveau når det gælder patentansøgninger, licensaftaler etc., jf. figur Se bl.a.

51 Figur Indgivne patentansøgninger mv. fra offentlige forskningsinstitutioner per år per mia. PPP $ i offentlige F&U udgifter fordelt på lande, 2009 Note: Tallene for Storbritannien og Italien omfatter alene universiteter mens tallene for Canada omfatter universiteter og hospitaler. Tallene er for 2009 undtagen Storbritannien ( ) og Frankrig (2007). Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation, OECD samt nationale statistikker. Side 51/54 Den danske kommercialiseringsstatistik er ikke opdelt på fagområder. Men til gengæld opgøres antal ansøgte patenter fra universiteterne opdelt på fagområder i den bibliometriske forskningsindikator, jf. figur Det ses, at det primært er det teknisk/naturvidenskabelig område, der optager patenter, efterfulgt af det sundhedsvidenskabelige område. Figur Antal patenter fra de danske universiteter opdelt på fag, 2010 og NAT/TEK SUND HUM SAM Kilde: Indikatorstatistik 2011, Styrelsen for Forskning og Innovation Det er desuden interessant, om offentlig forskning fører til patentansøgninger i private virksomheder. Der er i den sammenhæng blevet udført en interessant analyse af patenteringsaktiviteten blandt virksomheder, der har/har haft et ErhvervsPhD-forløb i virksom-

52 heden. Der ses en signifikant højere patenteringsansøgningsaktivitet undervejs og efterfølgende blandt disse virksomheder end i kontrolgruppen, jf. figur Figur Gennemsnitlige antal patentansøgninger per virksomhed, ændring i forhold til året før igangsættelse af første ErhvervsPhD-projekt. Figurforklaring: Virksomheder med ErhvervsPhD-projekter markeret med ubrudt linje, virksomheder I match-gruppe uden ErhvervsPhD markeret med stiplet linje. Kilde. Analysis of Danish innovation policy, The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme, CEBR for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2011 Side 52/54 Samlet set vurderes det, at patenter, licensaftaler etc. fra offentlige forskningsinstitutioner primært udspringer fra natur/teknisk videnskab sundhedsvidenskab, og i mindre grad fra humaniora og samfundsvidenskab, jf. delanalysen Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien, Christensen mfl., Nye virksomheder Universiteternes øgede fokus på kommercialisering af forskningsresultater indebærer også et øget fokus på at understøtte opstart af nye virksomheder, fx via etablerede forskerparker ved universiteterne, iværksætterkurser etc. I figur ses udviklingen i antallet af iværksætterkurser på de otte universiteter. Det ses, at det for de fleste universiteters vedkommende er sket en positiv udvikling over de seneste tre år. Figur Antal iværksætterkurser på de danske universiteter, Kilde: Universiteternes Iværksætterbarometer 2010, Styrelsen for Forskning og Innovation, 2010 Det direkte spin-out af nye virksomheder fra universiteterne er stigende, men fortsat beskeden i antal, idet der de seneste år har været ca. 10 spin-outs om året, her medregnet

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport

Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport 2 3 Forord Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning.

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Forskningsmål og resultater

Forskningsmål og resultater Fra viden til vækst 2 Indhold Forord 3 Forskningsmål og resultater 4 Ingen lineær sammenhæng mellem investeringer og afkast 6 Forskning skaber værdi 8 Kommercialisering af viden 13 Netværk 15 Uddannelse

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200

Læs mere

Dansk forskning og innovation

Dansk forskning og innovation Dansk forskning og innovation Disruptionrådets sekretariat Oktober 2017 Investeringer i forskning og udvikling I Danmark investerer vi meget i forskning og innovation. Siden 2005 har der været en stigning

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere