Kravspecifikation af alkoholbehandling for indsatte mænd i Statsfængslet i Midtjylland

Transkript

1 Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den Journalnr.: (Bedes anført ved henvendelse) Reference Niels Løppenthin Direkte telefon Kravspecifikation af alkoholbehandling for indsatte mænd i Statsfængslet i Midtjylland 1. Formål og baggrund Et grundprincip i kriminalforsorgens politik på alkohol- og narkoområdet er, at indsatte, som er motiverede for og ønsker at gennemgå en behandling for misbrug, og som i øvrigt vurderes egnede hertil, skal tilbydes behandling i det almindelige behandlingssystem. Ikke alle indsatte misbrugere kan imidlertid visiteres til behandling uden for fængslerne. Behandlingsafdelingen for indsatte alkoholmisbrugere i Statsfængslet i Midtjylland bidrager til at opfylde behandlingsgarantien for misbrugere i Kriminalforsorgen. Behandlingsafdelingen på Statsfængslet Midtjylland, fængslet ved Kærshovedgård retter sig mod mandlige indsatte med alkoholmisbrug. Siden 2007 har der været behandlingsgaranti for misbrugende afsonere med mere end 3 måneders afsoning tilbage på ansøgningstidspunktet. For alkoholmisbrugere gælder behandlingsgarantien alle indsatte. Behandlingsgarantien gælder pr. 1. juni 2011 tillige varetægtsarrestanter og indsatte med korte domme. Der er fortsat en frist på 14 dage for iværksættelse af behandling fra den dag behandlingsønsket blev fremsat, hvilket betyder, at domme på 14 dage og derunder ikke er omfattet i praksis. Ligeledes vil indsatte med helt korte domme i det hele taget alene få samtaler, som har karakter af motivation samt rådgivning og vejledning til, hvor man eventuelt kan søge behandling ved løsladelsen. 1.1 Fysiske rammer mv. Statsfængslet Midtjylland har p.t. 204 åbne pladser og 85 lukkede pladser, fordelt på 2 geografiske lokationer, i hhv. Nørre Snede med 75 åbne pladser og 85 lukkede pladser samt Kærshovedgård med 129 åbne pladser, primært for afsonere med domme på 60 dage og derunder. Strandgade 100 Telefon E-post dfk@kriminalforsorgen.dk 1401 København K Telefax Internet

2 - 2 - Afdelingen er fysisk placeret på Kærshovedgård, og har kapacitet til 8 indsatte mænd, som under behandlingsforløbet bor sammen i en særskilt bygning, med tilknytning til en stoffri afdeling. De indsatte har adgang til de fritidsfaciliteter, som i øvrigt forefindes i fængslet. 1.2 Fængslets personale Fængslet ledes af en fængsleinspektør sammen med en vicefængsels inspektør. Desuden er der i stabsfunktion ansat en behandlingskonsulent og en personale og sikkerhedskonsulent, hertil en beskæftigelsesleder og 3 afdelingsledere med souschefer, heraf 1 med souschef på Kærshovedgård. Fængslets personale består herudover af en uniformeret gruppe, der omfatter fængselsbetjente og værkmestre, samt en civil gruppe omfattende socialrådgivere, kontorpersonale, lærere og sygeplejersker. Behandlingskonsulenten har det overordnede ansvar for behandlingen af de indsatte i fængslernes afdelinger, herunder behandlingsafdelingen. Leverandøren har det ledelsesmæssige ansvar for behandlerne. 1.3 Behandlingsafdelingens personale Til behandlingsafdelingen er der gennem afdelingsfællesskab med den stoffri afdeling aktuelt knyttet 2 tjenestegørende fængselsbetjente. Leverandøren har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens behandlingspersonale, mens fængslet har den øverste ledelse samt ansvaret for det fængselsansatte personale. Der skal fremgå en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem behandlingspersonale og andet personale på afdelingen (jf. afsnit 10.1 og 10.2), men ikke desto mindre beror en succesfuld behandlingsindsats på, at fængselspersonale og behandlerpersonale indgår i et forpligtende fællesskab - eventuelt i form af en styregruppe - om mål og metoder og i øvrigt tilstræber et ligeværdigt dagligt samarbejde ud fra en fælles forståelsesramme. 1.3 Kvalitetssikring Kriminalforsorgen nedsatte i 2004 et panel med eksterne eksperter, der har til opgave at vurdere alle større behandlingstilbud/programmer, der tilbydes i kriminalforsorgens regi, med henblik på at godkende programmets opbygning og kvalitet en såkaldt akkreditering. Akkrediteringsbedømmelsen sker på baggrund af en ansøgning, der er udarbejdet af de behandlingsansvarlige med basis i en række kriterier, som panelet har fastlagt (f.eks. målgruppe for

3 - 3 - programmet/behandlingen, behandlingsetik, dokumentation og rutiner for kvalitetssikring). Den følgende del af kravspecifikationen, der omhandler behandlingen, er struktureret efter akkrediteringskriterierne. 2. Behandlingsmodel 2.1 Generelt Der skal gøres rede for, hvilke mål deltageren skal opnå gennem behandlingen/behandlingerne, og med hvilke behandlingsmetoder disse skal opnås. Valget af behandlingsmetoder bør kunne begrundes ud fra forskning om behandlingsmetodernes effekt. Endeligt skal en behandlingsmodel indeholde en beskrivelse af, hvordan behandlingsmetoderne tilpasses fængslets rammer samt deltagernes forskellige baggrund, ønsker og behov. Beskrivelsen af behandlingsmodellen skal ikke gå i detaljer med den praktiske udmøntning af behandlingen, men i grove træk gennemgå sammenhængen mellem behandlingens mål og metoder. Den mere detaljerede beskrivelse af, hvordan behandlingen udføres i praksis, foretages i punkterne 3, 4, 5 og 7. Ved beskrivelsen af behandlingsmodellen anbefales det, at der indledningsvist kort introduceres til behandlingen, herunder hvem og eventuelt hvilken type misbrug tilbuddet primært retter sig mod. Beskrivelsen af behandlingsmodellen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad ønskes opnået for den enkelte deltager gennem behandlingen? Hvilke organisatoriske mål arbejdes der med i behandlingen? Et organisatorisk mål er et kriterium for, hvornår behandlingen overordnet set vurderes som værende en succes. Et eksempel kan være, at der er opsat et individuelt mål om, at deltageren skal være aktiv og engageret i behandlingen. Det organisatoriske mål i denne sammenhæng kan eksempelvis være, at mindst 75 % af deltagerne fremmøder til mindst 75 % af behandlingssessionerne.

4 - 4 - Hvilke metoder anvendes i behandlingen? En metode kan f.eks. være kognitiv færdighedstræning eller den motiverende samtale (MI) Hvorfor er netop de anvendte behandlingsmetoder valgt? Hvordan mener I, at rammerne i et fængsel påvirker behandlingsindsatsen? 3. Målgruppe 3.1. Generelt For at et behandlingstilbud skal have den ønskede effekt, skal det henvende sig til en relevant målgruppe. Det er derfor vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvem der kan deltage i behandlingen, og hvem der eventuelt ikke kan deltage. I denne forbindelse skal der udvikles egnede visitationsredskaber, der løbende kan sikre, at de indsatte, der deltager i behandlingen, hører til målgruppen. Det er vigtigt, at målgruppen er sammensat optimalt i forhold til behandlingens mål og metoder. Det skal derfor klart fremgå, hvilke klienter der er målgruppen for behandlingen/programmet, og målgruppens særlige karakteristika skal beskrives. Behandlingen skal kunne rumme misbrugere med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. Dog kan behandlingen ikke gennemføres ved brug af tolk, så der fordres et vist kendskab til og brug af dansk hos deltagerne. I institutioner med både mænd og kvinder skal det fremgå, om kvinder og mænd skal være sammen i grupper, eller om der er forhold, som begrunder, at kønnene bør behandles adskilt. Eneste øvrige krav fra Kriminalforsorgen til hvilke indsatte, der skal være omfattet af målgruppen er, at behandlingen som udganspunkt skal kunne rumme misbrugere af såvel stoffer som alkohol. Refleksioner over målgruppen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvem er i målgruppen, og hvordan udvælges den? Hvad er afgørende for, om en klient er egnet til behandling/i målgruppen?

5 - 5 - Hvilke særlige fysiske, psykiske og sociale problemer kendetegner målgruppen? Hvordan tænker I ansøgnings- og eventuelle visitationsprocedurer tilrettelagt? Hvordan vurderes og udvælges ansøgerne? Hvordan vurderes deltagerens motivation forud for optagelse i behandlingstilbuddet? 4. Behandlingsmetoder og motivationsarbejde I afsnit 2 blev målene for behandlingen samt de behandlingsmetoder, der benyttes til at nå disse mål, beskrevet i grove træk. I dette afsnit skal behandlingsmetoderne beskrives nærmere. Endelig skal der gøres rede for, hvordan de anvendte metoder tænkes tilpasset deltagerne og deres baggrund. Det er væsentligt for behandlingens effekt, at deltagerne er og forbliver motiverede for behandling under hele forløbet. Deltagernes motivation afhænger blandt andet af, hvordan behandlingen afvikles, og om behandlingens metoder og indhold er afstemt i forhold til deltagernes forventninger og forudsætninger. Det bør derfor beskrives, hvordan I forestiller jer, at deltagerne løbende kan motiveres og inddrages i behandlingen. Behandlingen træder i stedet for den beskæftigelsespligt, som afsonere har. Behandlingen omfatter en afdækning af misbrugets omfang og art (eventuelt sidemisbrug) og eventuelle psykiske problemer i tilknytning hertil. Desuden har indsatsen til formål at oplyse om en række forhold, som karakteriserer et typisk videre behandlingsforløb med henblik på at skabe det bedst mulige afsæt til den primære behandling og dermed minimere risikoen for at de indsatte forlader et behandlingsforløb uplanlagt. Beskrivelsen af behandlingsmetoder og motivationsarbejde kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skal behandlingsmetoden skabe de ønskede forandringer hos deltageren? Hvilke færdigheder opnår deltagerne ved eksempelvis kognitive metoder? Kan forbehandlingen gennemføres, hvis deltageren ikke taler dansk? Hvis ja, hvordan? Hvordan er metoden tilpasset fængslets forhold?

6 - 6 - Overvej om det skaber nogen særlige muligheder eller begrænsninger, at behandlingen foregår i et fængsel. Er der eksempelvis aktiviteter, der ikke kan gennemføres netop fordi, at behandlingen foregår i et fængsel? Hvordan er metoden tilpasset danske forhold? Spørgsmålet er kun relevant at besvare i tilfælde, hvor et program er importeret fra udlandet. Er behandlingsmetoden tilpasset deltagernes køn, alder, seksualitet, etnicitet og/eller religion? Hvordan introduceres deltagerne til behandlingen forud for opstart? Udleveres der eksempelvis skriftligt informationsmateriale til deltagerne forud for behandlingen? Inddrages familie eller andet netværk i arbejdet med at støtte og motivere deltagerne? Er der tiltag der sikrer, at deltagere med særlig risiko for ophør, støttes og fastholdes i behandlingen? Hvilken rolle forestiller I jer, at de forskellige faggrupper, der er ansat, inddrages i arbejdet med at støtte og motivere de indsatte? Hvordan deltager eksempelvis socialrådgivere og fængselsbetjente i dette arbejde? Hvordan sikres det, at behandlingsmetoderne praktiseres i overensstemmelse med lærebøger og behandlingsmanualer? 5. Varighed, intensitet og struktur Indsatsen på afdelingen karakteriseres som døgnbehandling, jf. nedenfor, og behandlingen på afdelingen træder i stedet for den beskæftigelsespligt, som indsatte i åbent fængsel ellers er omfattet af. Behandlingen omfatter en afdækning af misbrugets omfang og art, eventuelle psykiske problemer i tilknytning hertil samt behandling af misbruget og eventuelt sidemisbrug efter behandlingsmetoder, der er anerkendt af det almindelige behandlingssystem. Behandlingen omfatter endvidere træning i strategier til forebyggelse af tilbagefald. Et forløb på

7 - 7 - afdelingen kan have en varighed op til xx, dog afhængigt af en individuel vurdering for alle deltagere, herunder hensyntagen til den konkrete domslængde. Ambitionsniveauet og metoden skal være afstemt disse rammer og vilkår både for den enkelte og gruppen af klienter. Indsatsen skal omfatte såvel individuel terapi som gruppebehandling. Endvidere skal leverandøren beskrive, hvorledes man i behandlingen ønsker at arbejde med de indsattes kriminelle tankegang. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold og forløb i de forskellige faser samt bud på kortere og længere forløb. Der skal udarbejdes et dags-/ugeprogram samt en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der skal foregå sideløbende med den egentlige terapeutiske behandling. Det skal her beskrives, hvordan og i hvilket omfang fængselspersonalet kan indgå i disse aktiviteter. Behandlingen skal være en integreret del af opholdet på afdelingen, hvilket betyder, at den også skal tænkes ind i aften- og weekendprogram. For eksempel kan der være behandlere til stede i dagtimerne og 1-2 aftener om ugen samt en dag i weekender. Også andre modeller kan tænkes, så længe der er tale om en helhedsorienteret behandling, dvs. at terapeutisk behandling og fritid understøtter hinanden. Det skal fremgå, hvilke opgaver fængselspersonalet eventuelt kan varetage i det tidsrum, hvor behandlingspersonalet ikke er til stede på afdelingen. Det skal endvidere fremgå af projektbeskrivelsen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan er optagsproceduren til behandlingen tilrettelagt? Er der f.eks. løbende eller fast ugentligt/månedligt optag?

8 - 8 - Hvor lang tid varer et behandlingsforløb, og hvad er begrundelsen herfor set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvis en deltager har gennemført behandlingsforløbet, kan vedkommende så fortsætte helt eller delvist i behandlingen? Er behandlingen inddelt i faser, og hvordan er de i så fald tilrettelagt? Hvordan ser hhv. dags-, uge- og månedsplanen ud for den enkelte deltager? Hvilken intensitet har de enkelte aktiviteter i behandlingen? Beskriv gerne hvor mange timer om ugen, der skal afsættes til f.eks. gruppeterapi, individuelle samtaler, praktiske gøremål, fællesspisning, idræt eller andet. Hvad er begrundelsen for tilrettelæggelsen og intensiteten af behandlingen set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvordan skal det håndteres, hvis behandlingsforløbet ikke gennemføres som planlagt? Hvordan sanktioneres regelbrud, og hvilken betydning har det for den indsattes videre deltagelse i behandlingen? Af hvilke grunde kan der ske udelukkelse eller bortvisning af deltagerne før tid? 6. Etik En stor del af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner er socialt udsatte og har haft svære livsforløb. Denne baggrund og situation bør der tages højde for i behandlingen. Grænserne mellem frivillighed og tvang er desuden mindre klare, når behandlingen udføres i et fængsel. Det er derfor vigtigt, at de behandlingstilbud, der tilbydes i kriminalforsorgen, retter opmærksomhed mod og har respekt for den enkelte deltagers integritet, baggrund, behov og ønsker. Ansøgningen skal indeholde etiske overvejelser om behandlingstilbuddets værdigrundlag, metoder og rammer. Beskrivelsen af det etiske aspekt kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

9 - 9 - Hvad er behandlingstilbuddets værdigrundlag? Grundlæggende værdier kan f.eks. være fællesskab, individualisme, respekt for forskelligheder, ærlighed, loyalitet, disciplin eller religiøse værdier og forestillinger. Hvorfor er netop dette værdigrundlag valgt, og hvordan egner det sig til et behandlingstilbud for indsatte, hvor en stor del er socialt udsatte? Kan behandlingen rumme alle grupper af deltagere for så vidt angår seksualitet, etnicitet, religiøs baggrund mm.? Hvordan sikres deltagerens personlige integritet i behandlingsforløbet? Hvis behandlingen eksempelvis foregår i gruppebaserede forløb, hvordan sikres det så, at der tages hensyn til den enkelte deltagers ønsker og behov? Indeholder behandlingstilbuddet elementer af straf eller tvang, eksempelvis fratagelse af rettigheder, udelukkelse fra gruppeforløb el. lign.? Hvordan sikres det, at etiske overvejelser løbende indgår i arbejdet med behandling? 7. Behandlingsforløb og afsoningsforløb Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem den indsattes deltagelse i behandlingen og opholdet i fængslet i øvrigt. Deltagelse i behandling skal være en integreret del af den indsattes handleplan, når en sådan findes. Hvis der ikke er en handleplan, skal det på anden vis sikres, at det videre forløb overvejes og drøftes med deltageren. I alle tilfælde skal der lægges planer for fremtiden med inddragelse af relevante personer og myndigheder uden for den afdeling, hvor behandlingen finder sted, således at der opnås de bedste betingelser for at støtte deltageren efter endt behandling. Beskrivelsen af forløbene kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skal behandlingstilbuddet integreres i den enkelte deltagers handleplan, såfremt denne skal udarbejdes?

10 Hvordan planlægges deltagerens forløb efter deltagelse i behandlingstilbuddet, både i tilfælde af at afsoningen skal fortsætte, og i tilfælde hvor deltageren løslades efter endt behandling? Hvordan tages der i planlægningen hensyn til deltagerens behov og ønsker? Hvilke tiltag iværksættes for deltagere, hvor behandlingsforløbet afbrydes før tid? Hvilke faggrupper er tilknyttet behandlingstilbuddet, og hvilke roller og ansvarsområder har de hver især i forhold til at skabe sammenhæng mellem behandlingsforløbet og afsoningsforløbet i øvrigt? Hvilke rutiner forestiller I jer nødvendige for et godt samarbejde mellem behandlingspersonale og andre faggrupper i fængslet i forhold til planlægning af hhv. deltagerens afsoning, udslusning og eventuelle efterfølgende tilsynsforløb? Hvordan skal samarbejdet være med eksterne parter herunder kommuner, misbrugscentre, arbejdsformidling, uddannelsesinstitutioner og andre relevante myndigheder? 8. Personale Kvaliteten af et behandlingstilbud afhænger bl.a. af medarbejdernes kvalifikationer og erfaringer med behandlingsarbejdet. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne løbende tilegner sig ny viden om behandling, og at deres engagement i arbejdet opretholdes. Ligeledes er et godt arbejdsmiljø af stor betydning for udførelsen af behandlingen. Et godt arbejdsmiljø kan f.eks. handle om at skabe tydelige rammer og rutiner for samarbejdet, enighed om arbejds- og ansvarsfordeling, passende mødeaktivitet, god ledelse eller måden, hvorpå problemer og konflikter håndteres. Endelig er det vigtigt for en optimal udmøntning af behandlingsarbejdet, at der er opbakning til behandlingstilbuddet i institutionens øverste ledelse og blandt det øvrige personale i institutionen. Leverandøren skal oplyse, hvor mange ugentlige timer hver enkelt behandler skal opholde sig på afdelingen. Behandlingsinstitutionen skal endvidere oplyse, hvordan der sikres personalemæssig dækning under ferier og sygdom m.v. Desuden skal det beskrives, hvordan behandlingspersonalet fagligt er forankret i behandlingsinstitutionen, således at det sikres, at de har

11 en faglig støtte samt løbende holdes ajour med udviklingen inden for fagområdet. Ligeledes skal det oplyses, hvor meget tid den enkelte behandler samlet set forventes at bruge på faglig forankring i behandlingstiden på supervision, efteruddannelse og kurser. Det skal endvidere oplyses, hvilken uddannelsesmæssig baggrund og anden erfaring medarbejderne har/skal have. Leverandøren skal vedlægge CV for eventuelle allerede ansatte medarbejdere eller i tilfælde af, at der skal ansættes nye medarbejdere, en beskrivelse af de kriterier, der vil være afgørende ved udvælgelsen af medarbejderne. Behandlerne skal superviseres. Det skal oplyses, hvordan supervisionen tilrettelægges. Behandlerne skal desuden i relevant omfang deltage i efteruddannelse. Det skal beskrives, hvilke faglige støtte- og sparringsmuligheder behandlingspersonalet har (f.eks. med moderinstitutionen eller andre eksterne organisationer, virksomheder eller lignende). Beskrivelsen af personalemæssige overvejelser kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke kvalifikationer, herunder uddannelse og erfaring, skal personalegruppen besidde for at kunne varetage behandlingsopgaven bedst muligt? Hvilken uddannelse og erfaring skal behandlere og eventuelle andre medarbejdere, der er tilknyttet behandlingstilbuddet, have? Hvilke mødeaktiviteter er der i personalegruppen, og hvor ofte afholdes møderne? Hvordan skal medarbejdernes faglige viden opretholdes og udvikles? Hvor mange timer vil medarbejderne være i fængslet ugentligt? 9. Dokumentation og kvalitetssikring Dokumentation er en samlet betegnelse for de forskellige typer af oplysninger om behandlingsforløbet, der indhentes og anvendes systematisk. Dokumentation dækker således alt fra statistiske opgørelser og spørgeskemaundersøgelser, over kvalitative interviews til mødereferater og logbøger.

12 Indsamling af dokumentation har to formål. For det første skal den bruges til at vise, om behandlingen forløber som planlagt og i hvilket omfang de mål, der er fastsat for behandlingstilbuddet, opnås. For det andet skal dokumentationen anvendes i en udvikling og kvalitetssikring af behandlingen. I afsnit 3 (behandlingsmodellen) blev det beskrevet, hvilke mål den enkelte deltager skal opnå gennem behandlingen og hvilke organisatoriske mål, der er opstillet for behandlingen. I dette afsnit skal det beskrives, hvordan det dokumenteres, om såvel individuelle som organisatoriske mål opnås. En god dokumentationspraksis indebærer desuden, at der indsamles oplysninger om, hvor mange og hvem der gennemfører eller falder fra behandlingen. En sådan gennemførelses- og frafaldsanalyse kan bruges til at opnå viden om, hvilke deltagergrupper behandlingen er effektiv overfor, og hvor der eventuelt bør udvikles. Det er vigtigt at understrege, at de dokumentationsredskaber, der anvendes i behandlingen, skal være enkle og lette at arbejde med. Desuden skal det nøje overvejes, hvilken dokumentation, der indsamles. De oplysninger, der indhentes, skal være relevante og kunne anvendes i det daglige arbejde. Leverandøren skal i samarbejde med behandlingsafdelingen etablere kvalitetssikringsrutiner f.eks. ved møder eller supervision, hvor opgørelser af data drøftes med henblik på vurdering af eventuelle behov for justeringer i programmet. En gang årligt skal leverandøren afgive en skriftlig afrapportering med hovedtal for de påbegyndte og afsluttede behandlingsforløb samt en kortfattet redegørelse. Ét år før kontraktens udløb skal leverandøren afgive en samlet rapport over behandlingsvirksomheden i kontraktperioden. Leverandøren har ansvaret for at udarbejde ansøgning om akkreditering efter anmodning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og inddrage fængslet/afdelingen i samarbejde herom. Endvidere skal leverandøren i samarbejde med fængslet medvirke til opfølgning og gennemførelse af de forslag og påbud, der måtte blive anbefalet af akkrediteringspanelet. Ved fuld

13 akkreditering offentliggøres ansøgningen og bedømmelsen om akkreditering på Kriminalforsorgens hjemmeside. Beskrivelsen af dokumentation og kvalitetssikring kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke dokumentationsredskaber skal anvendes, og hvordan skal de bruges til at dokumentere, hvorvidt behandlingens individuelle og organisatoriske mål opnås? Hvordan måles og dokumenteres de ønskede forandringer hos deltagerne i behandlingen? Hvordan dokumenteres det, om de organisatoriske mål for behandlingen opnås? Hvilke baggrundsoplysninger (f.eks. køn, alder, etnicitet og misbrug) indsamles for hver deltager? Indgår baggrundsoplysningerne i analyser af deltagernes opnåede forandring? Hvordan dokumenteres det, om deltagerne gennemfører behandlingen? Og i tilfælde af at en deltager afbryder sit behandlingsforløb, hvordan indhentes der da oplysninger om årsagerne dertil (f.eks. i form af interview efter endt deltagelse)? Indgår der i frafaldsanalyserne overvejelser om sammenhængen mellem deltagernes frafald og faktorer såsom køn, misbrug, etnicitet, religion eller andet? Bliver baggrundsoplysningerne med andre ord anvendt til se og forstå nuancerne i deltagernes afbrudte behandlingsforløb? Hvordan anvendes indhentet dokumentation til at sikre, at behandlingen forløber, sådan som det er beskrevet i behandlingsplaner og manualer? Hvordan indhentes og benyttes feedback fra deltagerne i behandlingen i forbindelse med udvikling og kvalitetssikring af behandlingen?

14 Indsamles og opbevares dokumentationen i overensstemmelse med Datatilsynets regler om registrering af personfølsomme oplysninger? For at sikre at der er sammenhæng mellem mål, målepunkter og dokumentationsredskaber kan nedenstående skema anvendes. Der er til inspiration indsat eksempler på, hvordan det kan anvendes. Det er ikke et krav at skemaet udfyldes og vedlægges ansøgningen. Individuelt mål Målepunkt Dokumentationsredskab Tidspunkt for måling Eventuelle succeskriterier A. Ad. A. Udviklingen Ad. A. Ad. A Ad. A At deltageren er- i deltagerens erken- Spørgeskema Ved indskriv- - kender, at der er delse af, at der er navn ning og ud- problemer forbun- problemer forbundet skrivning det med rusmiddel- med rusmiddel- forbruget forbruget B. Ad. B. Ad. B. Ad. B. Ad. B. At deltageren ople- Udviklingen i delta- Struktureret inter- Ved indskriv- - ver at (kunne) tage gerens oplevelse af view nings- og ud- skridt i retning af at (kunne) tage skrivnings- forandring skridt i retning af samtale forandring C. Ad. C. Ad. C. Ad. C. Ad. C. At deltageren gen- Gennemfører delta- Registrering i Ved udskriv- At mindst 60 % nemfører behand- geren behandlingen skema ning gennemfører lingen navn behandlingen

15 D. Ad. D. Ad. D. Ad. D. Ad. D. At deltageren tager Tager deltageren Registrering i Ved udskriv- At mindst 25 % imod tilbud om imod tilbud om ef- skema ning af dem, der gen- efterbehandling terbehandling navn nemfører, tager imod tilbud om efterbehandling 10.Ansvar og kompetencefordeling 10.1 Kriminalforsorgens ansvar og kompetencer Kriminalforsorgen varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at Kriminalforsorgen er ansvarlig for sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder. Kriminalforsorgen orienterer behandlingsinstitutionen om forholdene i fængslet og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Fængslet har ansvaret for, at det specificeres, hvilke ikke-behandlingsrelaterede handlinger, der eventuelt kan medføre, at en indsat fratages tilladelse til deltagelse i behandling. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og fængslet. Fængslet har beslutningskompetencen. Fængslet varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at fængslet er ansvarligt for sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder. Kriminalforsorgen orienterer behandlingsinstitutionen om forholdene i fængslet og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Fængslet har ansvaret for udarbejdelse af en

16 husorden gældende for afdelingen, hvor det blandt andet specificeres hvilke handlinger, der kan medføre bortvisning fra afdelingen. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og fængslet. Fængslet har beslutningskompetencen. Indsatte på afdelingen vil stikprøvevis blive kontrolleret for stofindtagelse Behandlingsinstitutionens ansvar og kompetencer Behandlingsinstitutionen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen og samarbejder med fængslets personale om rekruttering og visitation af egnede indsatte, efterværn og sagsbehandling. Behandlingsinstitutionen skal rådgive kriminalforsorgen vedrørende konkrete behandlingsmæssige problemer for så vidt angår de indsatte, der opholder sig på behandlingsafdelingen, i det omfang, der er tale om spørgsmål, hvor misbrug indgår som et væsentligt element. Det kan fx være rådgivning om spørgsmål i relation til fastsættelse af vilkår i forbindelse med udgang eller prøveløsladelse. For så vidt angår indsatte, der udsluses via behandlingsafdelingen, skal leverandøren give fængslet de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om behandlingen skal søges videreført efter løsladelsen og i givet fald i hvilket regi. Endvidere skal leverandøren efter aftale bistå ved etablering af kontakt til egnet behandlingsinstitution. 2.8 Leverandørens samarbejde med fængslet Afdelingen har en kapacitet på 14 pladser. Kriminalforsorgen ønsker, at afdelingen til stadighed har det højest mulige belæg. Dette indebærer, at ledigblevne pladser som følge af afsluttede behandlingsforløb eller frafald snarest muligt skal besættes med indsatte fra målgruppen. Behandlingen skal derfor tilrettelægges, så den tager højde for, at der løbende skal kunne optages klienter. Der stilles ikke krav om akutpladser. Kriminalforsorgen forbeholder sig ret til undtagelsesvis i tilfælde af en presset belægssituation midlertidigt at kunne udnytte overskydende pladser til stoffri indsatte, der ikke er i behandling. Der vil i en sådan situation i videst muligt omfang blive taget hensyn til den belægsmæssige sammensætning på afdelingen.

17 Visitation til afdelingen foregår i et samarbejde mellem kriminalforsorgen og leverandøren. Visitation sker fra samtlige kriminalforsorgens institutioner. Beslutning om deltagelse i behandling i fængslet træffes i enighed mellem fængslets personale og leverandørens personale og proceduren herfor skal aftales nærmere. Behandlerne er dog berettiget til at afvise en indsat, som ikke findes egnet eller motiveret for behandling. Såfremt der er venteliste for optagelse på afdelingen, medvirker leverandøren på tilsvarende måde i forbindelse med beslutningen om, hvornår de enkelte indsatte, som står på venteliste, skal modtages. Behandlerne skal udfærdige et skriftligt begrundet afslag på deltagelse i behandlingen, såfremt en indsat ikke findes egnet til behandling. Leverandøren og fængslet skal i fællesskab udarbejde en nærmere beskrivelse af de interne samarbejdsprocedurer mellem afdelingens fængselsfunktionærer, socialrådgiver, sygeafdeling og ledelse, herunder eventuelt nedsættelse af en styregruppe. Leverandøren skal give mulighed for, at fængslets personale på afdelingen kan gennemgå et introduktionskursus, hvor de informeres om behandlingens filosofi, opbygning og resultater, og at personalet herefter, f.eks. gennem temadage o.l., fortløbende orienteres og opdateres således, at de kan være medspillere til behandlingen og dens udvikling. Der skal desuden jævnligt afholdes koordinationsmøder, hvor spørgsmål i relation til behandlingsarbejdet drøftes, og leverandørens behandlingspersonale skal medvirke ved eventuelle samarbejdsseminarer og lignende for fængslets personale og behandlingsinstitutionens personale. Leverandøren er forpligtet til, efter nærmere aftale, at yde fælles ekstern supervision til fængselspersonalet og behandlerne på afdelingen. 11. Praktiske forhold 11.1 Undervisningsmateriale Leverandøren skal stille undervisningsmateriale til brug for efteruddannelse af fængslets personale til rådighed IT-udstyr mv. Leverandøren kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke herudover benytte Kriminalforsorgens netværk. Leverandøren skal derfor stille eget IT-udstyr (herunder datalinier, netværk hardware og software) til rådighed til brug for behandlerpersonalets egen sagsbehandling vedrørende indsatte.

18 Såfremt Kriminalforsorgens personale skal have løbende adgang til leverandørens elektroniske sagsbehandling, skal det enten ske via leverandørens IT-udstyr eller via et web-interface. Fysisk sammenkobling af leverandørens netværk og Kriminalforsorgens netværk kan ikke forventes. Alle data vedrørende de indsatte, herunder behandlingsplanen, skal opbevares i overensstemmelse med datatilsynets forskrifter. Kriminalforsorgen har til enhver tid adgang til indsigt i de registrerede oplysninger og kan mod forlangende få kopi af de registrerede oplysninger og behandlingsplanen, jf. afsnit 2.6, og i overensstemmelse med Datatilsynets regler. 12. Budget I forbindelse med tilbuddet skal leverandøren vedlægge et detaljeret budget med oplysning om pris på: Behandlerårsværk inkl. pension + feriepenge Kurser / efteruddannelse pr. behandler Supervision Forsikringer Transport Eventuelle beskæftigelsesmaterialer Repræsentation, møder Diverse, herunder fx øvrig overhead til personale/leverandøren. 13. Regnskab Leverandøren skal en gang årligt aflægge særskilt, revideret regnskab vedrørende behandlingsprojektet.