Kompendium til brug for. Dansk Svæveflyver U ni o ns. teoriundervisning i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium til brug for. Dansk Svæveflyver U ni o ns. teoriundervisning i"

Transkript

1 DANSKSVÆVEFLYVER UNION TILSLUTIET KONGELIG DANSKAEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Kompendium til brug for Dansk Svæveflyver U ni o ns teoriundervisning i MYB (Menneskelig Y deevue og Begrænsning) 2. udgave... ~..r DANSKSVÆVEFLYVER UNION - SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG - FASTERHOL TVEJ 10 - DK-7400 HERNING TEL: FAX: Bank: Giro:

2 -2- MYB Engelsk: Human Performance and Limitations in Aviation (HPL). Menneskelig ydeevne og begrænsninger ved flyvning ( MYB) omfatter 2 sider af samme sag. ; J. Fysiske og fysiologiske faktorer ved vore sanser og organers funktion, der medfører begrænsninger i vor udfoldelser i relation til flyvning. 2. mentale faktorer- om vor dømmekraft og beslutningsevne, især under belastende omstændigheder. Interessen for disse faktorer er steget i takt med konstateringen af, at hændelser såvel som havarier har menneskelige faktorer som hyppigste årsag. Tekniske brist findes kun som årsag til ca. 20% af ulykkerne i civil flyvning. - ved svæveflyvning i DK er tekniske brist næsten ikke-eksisterende. Undervisning af elever og piloter skal derfor i fremtiden ikke blot handle om at give teoretisk viden om flyvning, lære håndelaget, og efterhånden opnå erfaring, men også omfatte, at piloten skallære noget om sine egne begrænsninger og at udøve sund dømmekraft og beslutningsevne. Skal lære at kunne "styre" stress- og risiko faktorer, samt, hvor det er aktuelt, samarbejde om cockpitopgaverne på en hensigtsmæssig måde. (CRM, cockpit (crew) ressource management) ICAO har indført faget MYB (HPL) som en standard. D.v.s. at alle medlemsstater skal følge det. Statens Luftfartsvæsen har derfor nu optaget faget i teoripensum, også til ikke- professionelle flyvecertifikater. Den følgende tekst er et forsøg på at afgrænse et pensum til fritidsflyvere. Med tiden vil der ske en tilpasning baseret på erfaringer med undervisning og prøver i det nye fag. Der er i denne 2. udgave kun foretaget ganske få ændringer i forhold til l. udgave, og der vil ikke være problemer med at anvende de to udgaver i samme undervisningsforløb. Den tekst der er skrevet med kursiv, er alene medtaget for at lette forståelsen af de enkelte emner og for at give yderligere informationer. Denne tekst skal ikke nødvendigvis gennemgås i forbindelse med undervisningen. Februar 1998 Jens Elmeros S-pilot l flyvelæge Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998.

3 - 3- FlT to FLY Inden flyvning foretages altid et check af fartøjet efter en ganske bestemt liste. Alle er bekendte med det. Kun de færreste (antiautoritære, utålmodige, selvtilstrækkelige) undlader eller de sjusker med dette. Det gøres trods periodiske, obligatoriske mere gennemgribende eftersyn af flyet. Hvad med piloten? JO- han/hun har også sine periodiske helbredscheck og har et gyldigt medicinsk certifikat.. Som med flyet, siger et sådant periodisk check, kun noget om tilstanden ved undersøgelsen! Har piloten en checkliste om sin egen tilstand? Man kunne tage en liste som er lånt fra engelsk faglitteratur om menneskets ydeevne og begrænsning ved flyvning. I'M SAFE - E'? Illness? Medication? Stress? Alkohol? Fatigue? Emotion? Eating? og hvad med FL YVETRÆNINGTILSTANDEN. ILLNESS: Føler du dig syg- så bliv hjemme. Uanset om det kun er lidt, så kan det være det, der gør, at du lige er den grad under sædvanlige standard, at du fejler i en situation, du ellers ville klare. Det gælder også dagliglivets småklager som forkølelse, høfeberanfald, maveonde, ledgener, rygsmerter o.s.v. Forkølelse og høfeber indebærer også en risiko for, at piloten kan skade sig selv; selv om flyvningen går godt.(se: Trykvirkning) MEDICIN. Al længerevarende medicinsk behandling til en pilot skal godkendes af luftfat1slægen. Der er adskillige piloter, der har dispensation for sygdomme, der kan holdes i skak med medicinsk behandling.( F.eks.. forhøjet blodtryk) Man skal være opmærksom på at et medicinsk præparats placering på håndkøbslisten er en politisk beslutning i dette land, og ikke et udtryk for manglende effekt eller manglende bivirkninger. Det gælder også såkaldt natur- og alternativ medicin. Antihistaminer, som bruges til søsyge og allergi er et godt eksempel. De fleste fås uden recept, og de fle: ste er ganske uegnede til motor-, maskin-og fly beijening på grund af en sløvende effekt og påvirkning af balance og koordination. En effekt der er stor individuel følsomhed for. Nyere præparater til allergi synes dog acceptable. Spørg flyvelægen. Smertestillende medicin bør almindeligvis ikke anvendes. den smertevoldende sygdom må i sig selv medføre flyvepause. Nervemedicin, sovemedicin: anses generelt for uegnet. Hvis der kræves stærkere stimulantia end kaffe, så lad være med at flyve. (Konkurrencepiloter bemærk: Koffein (kaffe, coca cola) står på dopinglisten!) Antibiotika.: Almindeligvis vil det være sådan, at de kun bruges, hvor en infektion er så alvorlig, at det bør holde piloten på jorden. Der kan dog være undtagelser. Lokalbedøvelse, ambulant narkose: Ingen flyvning i 24 timer. Vaccination: Ingen flyvning i 24 timer. STRESS: I daglig tale bruges ordet mest som noget negativt i forbindelse med psykosociale belastninger. Men stress omfatter i denne sammenhæng alle faktorer der belaster. Stress er kort og godt kroppen og psykens svar på belastninger af enhver art, behagelige som ubehagelige. Det er en nødvendig del af livet. Nødvendig for optimal ydeevne. Men alle har en grænse. Overskrides denne fører det til nedsat ydeevne, evt.. sygdomstegn og sammenbrud. Stressfaktorer findes i umiddelbare omgivelser som støj, blænding, varme, kulde o.m.a. Psykesociale belastninger vedrørende familie, arbejde, økonomi o.s.v. har de fleste stiftet bekendtskab med. Hertil kom- Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

4 -4- mer reaktive, akutte belastninger i forbindelse med selve flyvningen såsom vejr, trafik, tekniske problemer og ikke mindst tidspres tilløsning af nødvendige opgaver. Stressfaktorer er kumulative, d.v.s. at de hober sig op. Hvis man er presset af eks. familiære og eller økonomiske problemer er tærskelen for overskridelse af grænsen ved pludselige belastninger minru e. S tressvirkninger:( resummarisk) L alarm- og kamp- eller flugtreaktion. Hormonal reaktion med adrenalin og binyrebarkhormon o. a. Formål og effekt: Fysisk og psykisk styrke øges. Årvågenhed og sanser skærpes. 2. Hvis vedholdende, sker en vis tilpasning til den belastende situation. 3. Men- efterhånden udmattelse og udfald af enkelte eller flere funktioner. Hvis pkt.2 og 3 fortsætter uden aflastning, indtræder sygdomstegn, overbelastning, nedsat årvågenhed og. sammenbrud. Grænserne for overbelastning er højst individuelle. Nogle kan køre i højt gear vedvarende, andre må geare ned. Det gælder om at kende og erkende sine grænser. ALKOHOL: Et organisk opløsningsmiddel, der påvirker hjernens funktion og meget andet. Ingen overtræder reglerne om spirituskørsel/flyvning på grund af ukendskab til reglerne. Når detalligevel fmder sted skyldes det en slap holdning til sprit og trafik. Alle kender alkohols virkning, og de fleste er i stand til at respektere, at det første, der forsvinder og det sidste, der kommer igen, når virkningen klinger af, er- erkendelse af egne færdigheder, d.v.s dømmekraften. Ydeevnen forsvinder også. ("It provoces the desire, but i t takes away the performance". fra Shakespeares M c Beth). Masser af tests viser at en pilots færdigheder reduceres selv ved små koncentrationer og følsomheden for iltmangel øges. Tilsvarende findes for dagen derpå. Efter en stærk rus faktisk i flere dage. Alkohol fjernes fra blodet i en konstant rate. Intet kan øge denne- uanset mange husråd og dårlige film. Forbrændingen af sprit sker med en hastighed af ca. O, 15 o/oo pr. time. Det svarer til en genstand ( 12 g alkohol) på 5 kvarter. Selv om man ved det og kender antallet af genstande skal man alligevel være forsigtig med at regne alt for præcist på promillen. Vent 8-12 evt. 24 timer til flyvning. (For interesserede læs: "Alkohol og flyvning - uforenelige størrelser", som fås hos Statens Luftfartsvæsen). F A TI GUE: (udtrætning) Vedvarende belastninger, fysiske såvel som mentale: jetlag, søvnmangel over flere dage, familie- og arbejdsmæssige besværligheder o.a. fører til udtrætning eller udmattelse. (kronisk fatigue).akut, kortvarig træthed er et dagligdags fænomen sorn alle kender efter en dags arbejde, hvortil også kommer søvnighed. Ved disse tilstande er pilotens evne til at reagere nedsat, og opmærksomheden sløvet. I værste fald er der intet overskud at mobilisere selv ved truende situationer, hvis. man ellers opdager dem i tide. Et særligt fænomen er kendt under søvnmangel, nemlig såkaldte nillcrosleeps (mikrosøvn), altså korte øjeblikke, hvor vedkommende faktisk:er faldet i søvn, selv om det ikke erkendes. I få sekunder er al opmærksomhed borte. Mikrosøvn har ingen restituerende virkning. EMOTION: (uligevægtighed) Hvis dine tanker ikke kan blive ved flyet og flyvningen, men kredser om belastende forhold herunder alm. ophidselse efter skænderier, så bliv på jorden. EATING:(mad- og drikke). Inden længerevarende flyvning skal man sikre sig at have fået passende mad og drikke, og især i varmt vejr medbringe supplerende væske. Svæveflyvere kan holde sig i luften så mange timer at dehydrering og varmestress (sommer) er en risiko. Dette er en liste som enhver pilot kan bruge som pre-flight check på sig selv. MEN HUSK også lige en overvejelse om AKTUELLEFL YVETRÆNINGSTILSTAND. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

5 -5- ANDET: Bloddonation: De afgivne røde blodlegemer sænker den samlede iltbæringskapacitet (se: Ilt), hvilket bl.a. øger følsomheden for iltmangel. Piloter frarådes normalt at være bloddonorer. Scubadykning: D.v.s. dykning hvor åndingsudstyr forsyner dykkeren med atm. luft med omgivelsernes tryk. En sådan medfører risiko for dykkersyge, hvorfor dykkerne anvender bestemte regler ved opstigning, hvis de har været i større dybder. Det overraskende er, at efter en sådan dybdedykning er følsomheden for dykkersyge så stor, at man selv under flyvning i trykkabine ( ft) kan blive ramt af dykkersyge. På. dykkerskolerne læres at dykning til.10 meter medfører flyvepause i 12 timer ()g ved dybere dykning 24 timer. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

6 -6- AT.MOSF ÆREN Atmosfærens sammensætning:. Ilt ca. 21% Kvælstof ca. 79% Drivhusgasser, Ozon ca. 1% 2. Atmosfærens trykændring med højden: ICAO Standardatmosfære 3. Fysiske love vedrørende luftarter Menn(;ske!ig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar

7 -7- Atmosfæren Jorden er omgivet af atmosfæren. der består af flere luftarter og i de nederste lag (troposfæren) også vanddamp. Luftarterne er først og fremmest ilt (oxygen) ca. 21 % og kvælstof (nitrogen) ca. 79 %. Hertil kommer meget små mængder af kultveilte (kuldioxid), såkaldte ædelgasser (helium, argon, neon, krypton, xenon), desuden minimale mængder brint og såmænd også metan (sumpgas). Kuldioxid og metan udgør sammen med vanddamp hovedkomponenterne.i de såkaldte drivhusgasser; der bevirker at jorden og dens atmosfære optager mere varme fra solen end der umiddelbart afgives til verdensrummet. (Drivhuseffekt). I de øverste lag af atmosfæren ( ft) findes en ophobning af ozon, en særlig art iltmolekyle. Det er giftigt for mennesker at indånde, men beskytter j ordoverfladen mod en del af solens ultraviolette lysstråling. I!Pa IIIIIl Hg Denne luftblandings vægt udgør lufttrykket på jordoverfladen. Siden det 17. årh. har man brugt det veltjente kviksølv barometer og angiver gennemsnitlig normaltryk til 760 mm Hg. D.v.s. at trykket kan holde vægten af en søjle på 760 mm Hg højde, når der over søjlen er lufttomt vakuum. (atbængig af temp. og vekslende tyngdeaccl.) I dag bruger man også andre enheder. Indenfor flyvemeteorologi anvendes mest Hectopascal (HPa)= millibar svarende til en atm. tryk = 760 mmhg = 1013,5 HPa (m bar). Inden for fysiologien har mmhg enheden stadig mange tilhængere, og den vil blive anvendt i det følgende. Som alle ved falder lufttrykket ved stigende højde. Den internationale standardatmosfære er en reference, lo men dog alligevel en afspejling af naturlige forhold. 1/l _atll. tryk l 3/4 am.tryk -~--~- l - 1/ 2 atm.tryk l l l l l. l l - _ -1-1 : :..."'-::-~. 1/4 atm tryk l l... i l l l l l ooo TilnærJiede trykgradienter : mm!lg/1000 f t -- looooft: -24 IO ft: JOOOOft: ft: - 9 Fig. l Trykfaldet med højden ses i fig. l. Linien er ikke ret. Trykfaldet pr. l 000 fod er størst i lav højde. Det er et udtryk for luftens sammenpresning under vægten af den ovenfor liggende luft. Luft er kompressibelt. I modsætning til vand, hvor en tilsvarende trykkurve ville være en ret linie. Mennesket ydeevne er afhængig aftrykhøjden, d.v.s den på en højdemåler aflæste værdi, med 1013,5 HPa indstilling, idet kroppens temperatur er konstant. f t Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave,februar 1998

8 - 8- Dette i modsætning til flyvemaskinens aerodynamik, og F.eks.. højde- og fartmåler, samt motorers præstationer, hvor der skaljusteres for afvigelser i temperatur, der i henhold til gaslovene har indflydelse på luftens vægtfylde eller tæthed, såkaldt Tætbedshøjde (density altitude). Omregnes eller findes på nav. computer, når trykhøjde og ydre temperatur (OAT) kendes. For luftarter gælder forskellige fysiske love, som kan være gavnlige at kende for at forstå de menneskelige begrænsninger med højder og højde variation. Fig. 2. Boyle Mariotte Rumfanget afen luftart er omvendt proportional med dens tryk ved konstant temperatur Indesluttet luft i hulrum Daltons Henrys Totaltrykket i en luftblanding er lig med summen af de enkelte luftarters deltryk Mængden af en opløst luftart i en væske er proportional med deltrykket af luftarten over væsken. Temp. konstant Iltmangel Dykkersyge Diffusion En luftart vil søge fra høj koncentration til lav koncentration Ilt og kuldioxidudindtil udligning veksling i lunger, blod og væv Fig. 2 Menneskelig Ydeevne og Begrænsning. 2. udgave, februar 1998

9 - 9- TRYKVARlA T IONERS VIRKNING 1. Rumfang (volumen) og trykforhold. (Boyle-Mariottes lov) 2. Luftfyldte hulrum i legemet: Mellemøret Bihuler Mave- Tarm Sygdomme, skader 3. Mellemøre og bihule ved forkølelse og allergi. 4. Aktiv udligning af undertryk i mellemøret (V alsalva) Menneskelig. Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

10 - 10- Trykvariationers virkning Luft følger Boyle-Mariotres lov. D.v.s. at l liter luft ved l atm. tryk fylder 2 liter, hvis trykket ændres til 1/2 atm. (kroppens temperatur er konstant). Indesluttede hulrum med luft findes flere steder i kroppen. I mellemøre, næsens bihuler (hulrum i ansigtsog kranie knogler, fig. 3 og 4), mave- tarmsystemet er luftens tilstedeværelse helt normal. V ed sygelige processer og skader kan dannes luft --pandehule andre steder F.eks.. ved en tandrodsbetændelse. Enhver. der har prøvet en hurtig opstigning eller dekompression af trykkabine vil kunne bekræfte, at der kan være en del luft, der vil ud, både den ene og den anden vej. Normalt er opstigningen det mindste problem, da de naturlige hulrum er ventilerede og større volumen vil kunne undslip-..._. -~ x -.._ ~ -"= '-- at.,~ <"""~ '~~",; j ~-~.> ~---~ P.~ ,. ' \... _,. - ~ J 1 - -~-::::;.-- ' t X-r -,. ' 4 "' \, -..J Fig. 4 --s ibensceller - kæbehule ( (_../ ~kilebenshule Fig. 3 " - r~. bløde gane pe. Men ved sygdom i bihuler og ved tandrodsbetændelse, læsioner efter ulykker eller-kirurgiske indgreb, er der ikke nogen naturlig ventilation. Da volumen så ikke kan stige, må trykket. og det kan give problemer. F.eks.. kan betændelse aflukke ventilation af en bihule, og der vil kunne komme intense smerter under opstigning. Efter nogen tid vil smerterne aftage da trykket og volumen i bihulen tilpasser sig ved diffusion. Under nedstigning kom mer så problemer igen. Mellemøret er luftfyldt og adskilt fra den ydre atmosfære af trommehinden. Mellemørets normale funktion er betinget af bl.a. ens tryk på yder- og inderside af trommehinden. Dette sikres ved at en udluftningskanal, det eustachi'ske rør, (Tuba auditiva Eustachii, eller blot tuba) fører fra mellemøret ned til næsesvælget Kanalen har delvisenrettet funktion, idet et overtryk ved normale forhold altid vil kunne udlignes. Derimod vil undertryk i Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2.. udgave, februar 1998

11 - 11- mellemøret kun udlignes ved aktiv muskelaktivitet i svælget - synkning, gaben o.a. Derfor er aktive svælgbevægelser nødvendige for trykudligning af øret under nedstigning, selv ved raske øren. Se fig. 8 under Hørelse m.v. I tilfælde af hævede slimhinder i næsesvælget ved F.eks.. forkølelse eller allergi (høfeber), vil man kunne risikere, at udligning af undertryk ikke kan finde sted. Trommehinden vil da blive presset ind i mellem. Øret, hvor der kan komme væskedannelse og blødninger:tilstanden (kaldet Barotitis) er meget smertefuld. Fuldt udviklet vil det tage flere dage. før ørets normale funktion er genoprettet. Skulle man have vanskeligheder med udligning ved blot at synke eller gabe, kan man forsøge den såkaldte. Valsalva- manøvre. Den består i, at man med to fingre afklemmer begge næsebor og lukker munden.,foretager et hårdt vedvarende udåndingsstød, mens kinder og mundbund holdes spændte. Det deraf følgende overtryk i næsesvælget vil så i heldigste fald forplantes ud i mellemøret. Bliver trykforskellen for stor kan udligning ikke finde sted, selv med brug afvalsalva. F.eks.. vil nedstigning fra trykkabine højde, ft, uden udligning give entrykforskel over 100 mmhg. Det tryk kan kun få præstere med lungerne. De fleste mærker ingenting når nedstigning sker langsomt, da man foretager ubevidste synkebevægelser, men småbørn og babyer bør have noget at sutte på. Det er derfor fuldt berettiget, at piloter bliver på j orden, når der er tegn på forkølelse. Flyvning i lav højde er ikke nogen sikkerhed, her har man netop størst trykgradient Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

12 - 12- Dekompressionssyge eller dykkersyge Henrys lov siger noget om tryk og opløsning af luftarter. I alt kroppens væv findes kvælstof i stort set samme relative mængder som i luften, blot fysisk opløst. (som kultveilten i sodavand) Kvælstofs diffusionsevne og opløselighed er imidlertid ikke så godsom ilts og ved aftagende tryk kan kvælstoffet så frigives som små bobler i vævene, akkurat som i en sodavand, der åbnes. Ved hurtig opstigning og efterfølgende længerevarende ophold i stor højde vil man således kunne få dykkersyge. De første symptomer er smerter i leddene. Herefter kommer kløe og snurren i huden, senere kan komme vejrtrækningsproblemer og endelig udfald i centralnervesystemet og kollaps. Totalt udvikletdykkersyge som hos dykkere ses dog sjældent i luftfart. Det er da heller ikke noget større problem i civiljlyvning, hvis der ikke gjaldt det forhold, at forudgående udsættelse for ånding af luft ved højt tryk (scuba- dykning) øger risikoen for dykkersyge ved flyvning. Der er under sådanne forhold beskrevet dykkersyge allerede i trykkabinehøj de. Ellers regner man kun med risikoen vedflyvning med kabinetrykhøjder over ft, og da kun sjældent. Risikoen øges med tiden ved lavt tryk, gentagne hyppige opstigninger, lav temperatur, fedme, iltmangel, o.a. Dykkersygen kan modvirkes ved iltånding i minfør opstigning. Det kan have interesse for svæveflyveres rekordforsøg og bølgeflyvning Ingen andre i civilflyvning udsætter sigfrivilligtfor disse højder. Indtil nu er der dog ingen beretninger om gener af den art hos svæveflyvere, formentlig p. g. a. den langsomme opstigning og iltånding undervejs. S cubadykkere kender risikoen fra undervisningen på dykkerskolerne, og bruger.nogle tommelfingerregler. om, at flyvning skal undgås i mindst 12 timer, hvis man har dykket indti/jo m (2 atm.tryk) og 24 timer, hvis man har været under større. tryk - uanset korrekt opstigning. Vedgentagne dybe dyk må ty til computeren.menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

13 - 13- IL T (Oxygen) 02 l. Atmosfærens sammensætning 2. Luftarters deltryk (Daltons lov) 3. Iltbehov 4. Luftvejene. "Det døde rum" 5. Styring af vejrtrækningen co2 og lav Ryperventilation Fysiologisk hyperventilation Nervøs hyperventilation 7. Højde og iltmangel Tegn og symptomer på iltmangel Iltånding, trykånding, rumdragter Svigt af iltapparater TUC 8. Anden iltmangel Kulilte, blokering af hæmoglobin G-påvirkning, svigt i blodkredsløb Iltblokerende cellegifte Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

14 - 14- ILT (OXYGEN) 0 2 Atmosfæren indeholder knap 21 % ilt og knap 79% kvælstof. Der er en meget lille rest på knap l% af.forskellige andre luftarter. Denneluftblanding udøver et samlet tryk ved havoverfladen på ca HPa, eller ca. 760 mmhg.(om tryk, se: Atmosfæren). EfterDaltons lov udøver de enkelte luftarteret deltryksv.til deres procentdele aftotalmængden.. 21 o/o ilt giver således et deltryk på 160 mm Hg. Det er, hvad vi har at gøre godt med ved havoverfladen. r rods de 21 o/o ilt i luften; også i højden, kan mennesket ikke klare sig der, fordloptagelsen af.ilt er trykafhængig. (diffusionsloven). Selv med 100% ilt i indåndingsluften kan vi ikke overleve i trykhøjder over ft. En balance mellem iltprocent og tryk må respekteres for sikker flyvning. Ilt er en afgørende nødvendighed for højerestående organismers beståen. Mennesket er ingen undtagelse. Ilten skaffer vi fra atmosfæren via lungerne. Luftvejene består af næse/mund, svælg, luftrør, bronchier, små bronchier og alveoler (de små lungeblærer). Alveolernes samlede overflade er op til 100m2, og meget tyndvæggede. Her sker det egentlige luftskifte mellem atmosfære,og blodet;"ved simpel diffusion. -.Ilt går ind, C02 (kuldioxid) går ud. Ilten bringes rundt i organismen med blodkredsløbet, og bruges i hver enkelt celle til at skaffe energi ved omsætningen (forbrænding) af næringsstof. Herved dannes bl.a. C02, der også udveksles i lungerne. Begge luftarter transporteres opløst i blodet. Iltbehovet er afhængig af aktivitetsniveauet. I hvile f orbruges ca. 250 ml 02/min, ved gang ca. 850 ml 02/min. ved løb ca. lokmit bruges ca.2,8 liter 02/min. Ændret behov for ilt tilgodeses ved ændringer i vejrtrækningens volumen, der i hvile er ca. 5 liter luft/min. Det kan øges til mere end 80 liter/min (afhængig af træningsniveau) ved anstrengelser. Mængdeændringen sker både ved hyppigere og dybere vejrtrækning. De anførte tal er luftmængden, der passerer næse/mund. Det reelle luftskifte i alveolerne er mindre. Den luft, der står i luftvejene over alveolerne, deltager ikke i udvekslingen af ilt/c02. Hertil kommer, at indholdet i dette rum lige efter en udånding kun er ren udåndingsluft med lav ilt- og højt C02 indhold. Det vil bevirke, at indholdet i den luft, der når alveolerne, ved den efterfølgende indånding samlet har lavere ilt- og højere C02 indhold end atmosfæren. Dette "døde rum" er konstant og har således størst betydning ved mindre vejrtrækningsvolumina. Det "døde rum" har praktiske konsekvenser, idetiltudstyr ikke børøge dette rum. unødigt. He1til kommer, at fejl i udstyret, således at udåndingsluft tilblandes indåndingsluften, har samme reducerende effekt på det reelle luftskifte i alveolerne.,. Vejrtrækningen styres overraskende nok ikke af iltbehovet, men : affaldsproduktet C02 er det. styrende. C02 kone. holdes konstant i blodet under den øgede energiomsætning ved F.eks.. anstrengelser og feber. Den væsentligste mekanisme til dette er på kort sigt vejrtrækningen, der i bogstaveligste forstand udlufter C02. Først ved lave ilttryk i indåndingsluften (50-55 mmhg) sv. t. en trykhøjde på ca ft overtages styringen af iltindholdet i blodet. Vejrtrækningsvolumen (d.v.s. ml/min) øges, og det større luftskifte vil så udlufte C02, samtidig med at ilttilbuddet øges. Det nu lavere C02 indhold vil ændre blodets surhedsgrad (ph). (C02 kan opfattes som en syre, idet den i vævsvæskerne bindes til vandet og danner kulsyre, H2C03). De forskellige enzymer, der deltager i stofskifteprocesserne rundt i organismen er afhængige af bl.a. surhedsgraden. Variationer i denne vil derfor kunne give gener. Denne fysiologiske hyperventilation (= øget vejrtrækningsvolumen) skal ikke forveksles med den af NERVØSITET og angst udløste HYPERVENTILATION. Denne har intet med iltmangel at gøre, men Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

15 - 15- effekten på C02 i blodet er den samme og udløser snurren i fingre, tæer, læber, utilpashed, koldsved og kan ende med blodtryksfald og besvimelse. Nogle af disse symptomer kan forveksles med iltmangel. Hvis der er tvivl, vil4-5 indåndinger af ren ilt fra en maske løse problemet. Svinder generne, var det iltmangel. Hvis ikke, da prøv at styre indåndingen bevidst, evt. forsøge genånding i plastikpose. Herved øges C02 indholdet i indåndingsluften, og efterhånden også i blodet. Hyperventilationhar også negativ indflydelse på G-tolerance. (se dette). ---~~---~ Orientering: Andedriettet skaffer således ilt og-fjerner kuldioxid. Alle organers funktion er.af. hængig af dette. Ved flyvning kan iltbehovet blive et problem, fordi trykket falder med højden. Sto.fpro 'centindholdet i atmosfæren er den samme i relevante højder. Hvis ilt var simpelt fysisk opløst i blod svarende til Henry's lov ville vi være dårligtstillede. Ilt opløses så dårligt i blodets vandfase, at det slet ikke ville slå til, end ikke ved jorden. Ilten bliver da også kemisk bundet til blodet ved hjælp af farvestoffet hæmoglobin i de røde blodlegemer. Herfra udveksles så ilt med vævene efterhånden, som blodet føres rundt i kroppen. D. v. s ilttransporten er afhængig af tilgængeligt hæmoglobinindhold i blodet samt blodcirkulationen (blodtryk og puls). Foruden et større tilbud end ved simpelfysisk opløsning, giver den kemiske binding mellem ilt og hæmoglobin også en speciel såkaldt buffereffekt ved lavere ilttil bud. Det er denne effekt, der gør, at vi kan kompensere for et vist tab af ilt i indånding luften. Hæmoglobin( hgb)- koncentrationen i blodet er gennemsnitlig J5g/100mJ. J gram hgb kan binde 1.4 ml ilt ved 37 grader. Altså kan JOO ml blod binde 2J ml ilt. Det kaldes JOO % iltmætning, når alt hgb er om- - dannet tililthgb. Den totale -ilt-bæringsevne af blodet, og dermed tilbuddet ude i organerne, er så naturligvis afhængig af antallet af røde blodlegemer. Blodmangel vil derfor give større følsomhed for iltman- gel. Den normale iltmætning i pulsåreblod (d. v. s. blod der føres fra lungerne via hjertet ud til organerne) er næsten J 00%. Hvis iltmætningen falder til 80% (svarende til et iltdeltryk i blodet på 55 mmhg) begynder der at optræde tegn på iltmangel, og iltmangelen vil nu overtage styringen af respirationen. En mætning på ca.. 65% og derunder (iltdeltryk på 35 mmhg og lavere) medfører efter kort tid døden, idet livsnødvendige funktioner i organismen vil ophøre. De nævnte iltdeltryk er tryk i pulsåreb/ode t. Inden ilten i indåndingsluften når til blodet, er der tab undervejs. Fra atmosfære til alveoler er tabet på 60 mmhg,. isærp.ga det '!dødey'lfrn". Fra 160 mmhg i. atmosfæren til c a. J 00 mmhg i alveolerne. Dette tab mindskes ved den større ventilation ved fysisk anstrengelse. Ved overgang fra alveole til blod i lungerne er tabet kun ca. 5 mmhg, men dette tab øges ved fysisk aktivitet p. g. a. den hurtigere gennemstrømning (hurtigere puls). Herved er den tid, hvor de enkelte blodlegemer er i karitakt med alveoleluften afkortet. Hvis samtidig ilttrykket i alveoleluften er lavt,vil det forstærke tabet. Det er en del af forklaringen på at fysisk aktivitet vil forværre en iltmangelsituation Allerede i 1500 m (4500 ft) vil man kunne måle nedsat fysisk formåen og påvirket natsyn. Den kritiske grænse er % iltmætning. >? De 80% iltmætning nås i ca m (10000 ft) højde, og herefter vil der med stigende højde vise sig tegn på nedsat fysisk såvel som mental formåen. Der står udtrykkeligt- tegn, d.v.s. at det er noget en observatør kan konstatere. Det lumske er nemlig, at PERSONEN, DER ER UDSAT FQR ILTMANGEL, OFTE IKKE BEMÆRKER NOGET SOM HELST SELV. Nogle vil dog kunne, hvis de ser efter det, selv konstatere at mørke- og farvesyn vil svigte, at synseltet indsnævres. Man bliver lidt fumlet, tung i hovedet og tænker langsomt.(forveksles med træthed) Det Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

16 -16- kan snurre og krible lidt i arme og ben. Nogle rar hovedpine. Negle og fingre bliver lidt blå, men så er man også ved at være meget langt ude. (mætning under 75 %). oncentration..hukommelse, tænkeevne,. (hovedregning) er reduceret. DØMMEKRAFT og BESLUTNINGSEVNE MISTES. Nogle bliver opstemte og fjogede som ved beruselse, andre forstemte,. irritable. Til sidst sløvhed og søvnighed til mere eller mindre pludselig bevidstløshed, ofte med kramper, og - hvis ingen griber ind - død. Efter ilttilførsej i tide kommer man sig relativt hurtigt, men der er' hukommelsestab for forløbet, og tidsfornemmelsen af iltmangelens varighed er helt upålidelig. Der er store variationer for følsomheden af iltmangel. Ikke bare fra person til person, men også variation hos den enkelte fra dag til dag. Af betydning er: dårlig fysisk kondition, kraftig fysisk arbejde før og/eller under flyvningen, lav ydertemperatur, feber, alder, fedme, rygning (se senere), medicin,.alkohol og andet. P.g.a. denne TOTALE UFORUDSIGELIGHED bør man følge faste regler for, hvomår der skal anvendes iltudstyr. Det anbefales at anvende IL T ved flyvninger i TRYKHØJDER OVER ft. selv om de fleste ville kunne klare kortvarige ophold også i trykhøjder op til ft, uden at være alt for påvirket af iltmangel. Se fig til Højde i ft til til til Hgb02 % 95% 85% 80% 72% under 70% under l':c~l Symptomer og tegn Natsyn nedsat Indlæringsevne nedsat Evt. træthedsfølelse Gradvis nedsættelse af fysiske og mentale ydeevne Nedsættelsen af ydeevne vil blive tydligere. En vis opstemthed vil kunne skjule det. Dømmekraft, delvis kompen- sation koncentration (hovedregning), mental spændvidde aftager. Træthed, evt.hovedpine Kontrol afbevægelser svigter. Mentale ydeevne aftager yderligere og er upålidelig. Tænker langsomt og usammen- Blåfarv- ni n g (cyanose) hængende. Evt. snurren i arme og ben, hovedpine. Øget åndedræt, evt. opstemthed. Fysisk arbejde kan udløse bevidstløshed. Svære handicaps. Kan intet fornuftigt. Fysisk arbejde vil udløse bevidstløshed Bevidstløshed, evt. kramper - r :..f..,.1.! 1... _.. kompensation kritisk yderst kritisk død Iltudstyr bør kunne styre iltindholdet, både fordi ilt er dyrt, men også fordi Fig. 5 ren ilt over længere tid er skadeligt. Følgende ilt% i indåndingsluften skulle sikreminimum 85 %mætning: I 0000 ft - 30%, ~ 38%, ft- 50% %, ft. - 80%, ; ft - 5%, ft og opefter 100%. Over ft vil tilstrækkelig ilt kun kunne sikres ved at indåndingsluften har overtryk. Det vil dog efter kortere eller længere tid give ubehageligheder og kan ende med trykåndingsbesvimelse. Løsningen er, trykkabine eller rumdragter, der giver tryk på hele kroppen og ikke kun i luftvejene. Bemærk: I næsten alle passagerfly er kabinetrykket i cruisehøjden svarende til en højde fra ft, d.v.s. ca. 3/4 atm. tryk. Det kan være for lidt for folk med svage lunger og hjerte. l civilflyvning anvendes ofte nasalilt Ved hjælp af nogle små plastikrør, der sidder i næseborene tilføres ilt i en jævn strøm. Det angives at være. tilstrækkeligt til ca ft. (5500 m), men herover bør der anvendes tætsluttende maske; og så.kan man nøjes med kun at tilføre ilt ved indånding (demandsystem). Sørg altid for, at du er grundigt instrueret i, hvordan dit iltudstyr fungerer og betjenes, samt hvor længe du har forsyning. -. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

17 - 17- Hvad sker der, dersom et iltanlæg svigter i stor højde? I fig. 6 er vist et forløb, hvor ilten afbrydes i ft højde. Som det ses kan du kun forvente ca. 4 min til at bringe apparatet i orden eller komme ned. Nogle vil have kortere tid! iltmætning 100 \ HØJDE ft ydeevne OK Fig BO 70 tiltagende 1 iltmangel og ved ca 65%: bevidstløshed O S min Ilten afbrydes ved A og tilføres igen ved B Et begreb som TUC (Time ofusefull Conciousness) er illustrerende. Det siger noget om, hvor længe man er i stand til at handle FORNUFTIGT, dersom man pludseligt udsættes for lavt tryk uden at få tilført ilt. F.eks. i tilfælde af en trykkabine, der punkterer. Eller et iltanlæg svigter totalt. Disse værdier er gennemsnitsværdier, og der er store variationer. Fysisk aktivitet.forkorter. TUC. Så kommer man ud for at en. kabine punkterer (dekompression), gælder det: Hiælp dig selv først; ellers bliver du ikke i stand til at hjælpe andre. Der findes fysiologiske mekanismer til tilpasning til lavere ilttilbud over længere tid ~ dage, uger. Ell~rs ville bjergboere og bjergbestigere være ilde stedt. Og som bekendt har det jo vist sig muligt, at nå toppen afmt. Everest (ca m) uden ilt, efter omhyggelig højdetilpasning og fysisk træning. Indenfor flyvning håndteres problemerne dog altid svarende til en ikke- højdetilpasset person. ANDRE ÅRSAGER TIL ILTMANGEL KULILTE: Iltmangel kan opstå selv med normait.iltindhold i luften: Hvis f.eks. et andet stofbinder sig til hæmoglobin og derved blokerer for iltoptagelsen. Et sådant stof er kulilte (CO), som er en lugtfri farveløs luftart. Dets binding til hæmoglobin er mere end 200 gange kraftigere end ilt. Det betyder, at selv en meget lille del CO i indåndingsluften blokerer uforholdsmæssigt meget hæmoglobin. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

18 -18- Om symptomer og tegn gælder det samme som ved iltmangel. Dog vil en fremskredet CO forgiftning kunne give røde og ikke blå læber, negle og kinder. (CO hgb er lysere rødt). Kulilte findes i motorers udstødningsgas, dej: under uheldige omstændigheder kan sive ind i cockpittet. En anden årsag til kulilte belastning er rygning. En ryger kan have op til l 0% af hæmoglobinet blokeret af Fig ~~ ~---~=:":::~- """"'""-... ~......' ~ ~ "... ' '::::.~-...: fata~,'"' ' ' OK x 1000 ft te 20 Faldende iltmætning med højden ved ånding af atm.luft med oa nden CO CO. D.v.s. at iltmætningen maximalt kan blive 90%. Passiv rygning i lukkede rum giver op til5o/o COhgb. Rygeren er formentlig tilvænnet det lavere ilttilbud. Oftest vil der ikke kunne mærkes noget i hvile. Test har dog vist at mentale processer er påvirket allerede ved 5% COhgb. CO i blodet gør, at man befmder sig en tilstand med nedsat ilttilbud. Det svarer til, at man er højere oppe end den målte trykhøjde. En ryger med 5% CO starter er i ca ft, d.v.s at han/hun teoretisk skulle risikere iltmangel i lavere højde end en ikke-ryger. Se fig. 7. Til trøst for de rygende skal nævnes, at ikke alle undersøgelser har vist denne forv.entede.øgede. følsomhed. Formentlig p.g.a. den nævnte tilvænning. Denne usikkerhed skalikke sløre; at der er andre særdeles.gode,.grunde Jil at)loldecøp:iue<i at ryge,.. NEDSAT CIRKULATION AF BLOD: En anden årsag til manglende ilttilførsel til hjernen, selv om der er ilt nok i luften, er sammenbrud af blodkredsløbet, som det f. eks. sker ved stor G- påvirkning. ( grayout, blackout og G-induceret bevidstløshed). Hjertet kan p.g.a. den øgede tyngdevirkning ikke pumpe blodet op til øjne og hjerne. Efter kortere eller længere tid, afhængig af G- indsættelsens pludselighed og/eller størrelse, indtræder symptomerne, fordi øjne og hjerne mangler ilt. (se: G-påvirkning) CELLEGIFTE Endelig kan der trods tilstrækkelig ilt og cirkulation blive blokeretfor iltens udnyttelse i de enkelte celler i organerne. Forskellige giftstoffer virker på den måde, f.eks. cyanider (blåsyre) der dannes ved forbrænding af bl.a. tøj og plastik. Halogenererede hydrocarboner anvendes i ildslukkere. V armen bevirker, at de kan nedbrydes til fosgener, der kan give væskeudsivning i lungerne, lungeødem. Dette indtræder ofte flere timer efter udsættelsen. Tilsvarende gælder for kvælstofilter (nitrøse gasser), der kan dannes ved brand i celluloid, polyurethaner og andet kunststof. Lungeødemet kan være ubehandleligt og fatalt... Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

19 - 19- HØRELSE INDREØRE BALANCE l. 2. Ørets anatomi Lyd Frekvens (tonehøjde) Amplitude (tonestyrke) 3. Støjskade 4. Aldersbetinget høretab 5.. Indre øre (labyrinten) Buegange (rotatoriske ændringeribevægelse) Øresten (lineære ændringer i bevægelse) 6. Stillingssansen 7. Balancesansen 8. Transportsyge Menneskelig Ydeevne og Begræ nsning, 2. udgave, februar 1998

20 -20- Hørelse, indre øreorganer og balance Lydopfattelse er kun en af ørets funktioner. Øret har også et andet væsentligt funktionsområde i forbindelse med balanceevnen. Øret består af det ydre øre med øregangen, hvor trommehinden sidder inderst, grænsendetil det luftfyldte mellemøre med de tre små øreknogler. Indlejret i en del af tindingebenet, som kaldes fjældbenet findes øresneglen og ørelabyrinten. Herfra føres nerveimpulser fra sansningen gennem høre- og buegange balancenerven til hjernestarnmen, hvor der findes koblinger til andre sansesystemer, og overordnede hjernecentrer. Lydmodtagelsen sker normalt gennem øregangen via trommehinden, der sættes i vibration af lydbølgerne. Denne bevægelse af trommehinden overføres via de små øreknogler i mellemøret, til det indre øres væskefyldte øresnegl, hvor de vibrationsfølsomme celler (hårceller) opfanger den mekaniske energi. Hårcellerne er de egentlige høreceller,og de omsætter energien til elek. trokemiske signaler, der så via hørenerven føres centralt. Se fig 8. Fig. 8 a lan c e nerve Lyd omfatter tonehøjde (frekvens) og styrke (amplitude). Ved høreundersøgelse med audiometer under. søges følsomheden for lydstyrke ved forskellige tonehøjder. Den normale tærskel angives til O decibel (db), og maksimum er omkring 120 db. (dvs. en 10 i 12 potens intensitets øgning) - Større lydtryk gør ondt. Frekvenserne vi kan opfatte (som unge) strækker sig fra ca.. 20Hz til20000 Hz. Mellemøret: V ed defekt trommehinde eller ophørt mellemøre-knogle-transmission vil høretabet være ca.. 30 db. nogenlunde jævnt over frekvenserne. Mellemørets funktion er afhængig aftrykforholdene på hver side af trommehinden. Derfor er der en urlluftningskanal (øretrompeten eller Eustachii'ske rør) fra mellemøret til næsesvælget Den aktiveres normalt ved synkebevægelse og gaben. Mellemørets særlige konstruktion gør det følsomt for trykændringer under flyvning. Dette forhold er omtalt under "T rykvariationers virkning". Støj: Hørelsen er dog i motorflyvemiljøet mere truet af støj. Den enkeltes støjskadeniveau er individuelt. Det betyder, at selv om støjniveauerne holdes på eller lige under de i industrien fastsatte max. grænser, så er der en teoretisk risiko for at nogle få vil kunne få HØRESKADE alligevel. En sådan kommer almindeligvis langsomt, snigende, uden at man er bevidst derom. Akutte støjskader er dog ikke usædvanlige. Og når skaden først er der- så er det for sent!! Der sker et tab af hårceller i øresneglen, især for frekvenserne fra 4000 og opefter, men ved svære støjskader inddrages også lavere frekvenser. Karakteristisk er også et skelnetab d.v.s. at samtale mellem flere, høre tale gennem støj og lign. er besværlig, hvilket gør høretabet en støre social belastning end audiogrammets mønster egentlig skulle signalere. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

- 18- S-TEORIPRØVE 2 1) En af piloterne har netop været forkølet, men mener nok, at der kan flyves. Under opstigning er der lettere tryk i ørerne, men det svinder efter kort tid. Under nedstigningen kommer

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 21 Hvor stor en del af nutidige havarier med luftfartøjer, siges at være forårsaget af menneskelige fejl? a) 75-80%

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Menneskelig ydeevne og begrænsninger ved flyvning (MYB) omfatter 2 sider af samme sag.

Menneskelig ydeevne og begrænsninger ved flyvning (MYB) omfatter 2 sider af samme sag. m y b 5 kapitel 5 håndbogen 237 MYB Fit to fly Atmosfæren Trykvariationers virkning Ilt O2 Hørelse Indre øre Balance Øjet og synssansen Rumling desorientering Søvnmangel træthed Stress Flyvning i varmt

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Information om grøn stær

Information om grøn stær Information om grøn stær Glaukom Indholdsfortegnelse Hvad er glaukom? 1 Symptomer på glaukom 3 Årsag til glaukom 5 Øjentrykket 5 Forskellige former for glaukom 7 Kronisk åbenvinklet glaukom 7 Lukketvinklet

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

Sikkerhedsanbefalinger

Sikkerhedsanbefalinger Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere