Kompendium til brug for. Dansk Svæveflyver U ni o ns. teoriundervisning i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium til brug for. Dansk Svæveflyver U ni o ns. teoriundervisning i"

Transkript

1 DANSKSVÆVEFLYVER UNION TILSLUTIET KONGELIG DANSKAEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Kompendium til brug for Dansk Svæveflyver U ni o ns teoriundervisning i MYB (Menneskelig Y deevue og Begrænsning) 2. udgave... ~..r DANSKSVÆVEFLYVER UNION - SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG - FASTERHOL TVEJ 10 - DK-7400 HERNING TEL: FAX: Bank: Giro:

2 -2- MYB Engelsk: Human Performance and Limitations in Aviation (HPL). Menneskelig ydeevne og begrænsninger ved flyvning ( MYB) omfatter 2 sider af samme sag. ; J. Fysiske og fysiologiske faktorer ved vore sanser og organers funktion, der medfører begrænsninger i vor udfoldelser i relation til flyvning. 2. mentale faktorer- om vor dømmekraft og beslutningsevne, især under belastende omstændigheder. Interessen for disse faktorer er steget i takt med konstateringen af, at hændelser såvel som havarier har menneskelige faktorer som hyppigste årsag. Tekniske brist findes kun som årsag til ca. 20% af ulykkerne i civil flyvning. - ved svæveflyvning i DK er tekniske brist næsten ikke-eksisterende. Undervisning af elever og piloter skal derfor i fremtiden ikke blot handle om at give teoretisk viden om flyvning, lære håndelaget, og efterhånden opnå erfaring, men også omfatte, at piloten skallære noget om sine egne begrænsninger og at udøve sund dømmekraft og beslutningsevne. Skal lære at kunne "styre" stress- og risiko faktorer, samt, hvor det er aktuelt, samarbejde om cockpitopgaverne på en hensigtsmæssig måde. (CRM, cockpit (crew) ressource management) ICAO har indført faget MYB (HPL) som en standard. D.v.s. at alle medlemsstater skal følge det. Statens Luftfartsvæsen har derfor nu optaget faget i teoripensum, også til ikke- professionelle flyvecertifikater. Den følgende tekst er et forsøg på at afgrænse et pensum til fritidsflyvere. Med tiden vil der ske en tilpasning baseret på erfaringer med undervisning og prøver i det nye fag. Der er i denne 2. udgave kun foretaget ganske få ændringer i forhold til l. udgave, og der vil ikke være problemer med at anvende de to udgaver i samme undervisningsforløb. Den tekst der er skrevet med kursiv, er alene medtaget for at lette forståelsen af de enkelte emner og for at give yderligere informationer. Denne tekst skal ikke nødvendigvis gennemgås i forbindelse med undervisningen. Februar 1998 Jens Elmeros S-pilot l flyvelæge Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998.

3 - 3- FlT to FLY Inden flyvning foretages altid et check af fartøjet efter en ganske bestemt liste. Alle er bekendte med det. Kun de færreste (antiautoritære, utålmodige, selvtilstrækkelige) undlader eller de sjusker med dette. Det gøres trods periodiske, obligatoriske mere gennemgribende eftersyn af flyet. Hvad med piloten? JO- han/hun har også sine periodiske helbredscheck og har et gyldigt medicinsk certifikat.. Som med flyet, siger et sådant periodisk check, kun noget om tilstanden ved undersøgelsen! Har piloten en checkliste om sin egen tilstand? Man kunne tage en liste som er lånt fra engelsk faglitteratur om menneskets ydeevne og begrænsning ved flyvning. I'M SAFE - E'? Illness? Medication? Stress? Alkohol? Fatigue? Emotion? Eating? og hvad med FL YVETRÆNINGTILSTANDEN. ILLNESS: Føler du dig syg- så bliv hjemme. Uanset om det kun er lidt, så kan det være det, der gør, at du lige er den grad under sædvanlige standard, at du fejler i en situation, du ellers ville klare. Det gælder også dagliglivets småklager som forkølelse, høfeberanfald, maveonde, ledgener, rygsmerter o.s.v. Forkølelse og høfeber indebærer også en risiko for, at piloten kan skade sig selv; selv om flyvningen går godt.(se: Trykvirkning) MEDICIN. Al længerevarende medicinsk behandling til en pilot skal godkendes af luftfat1slægen. Der er adskillige piloter, der har dispensation for sygdomme, der kan holdes i skak med medicinsk behandling.( F.eks.. forhøjet blodtryk) Man skal være opmærksom på at et medicinsk præparats placering på håndkøbslisten er en politisk beslutning i dette land, og ikke et udtryk for manglende effekt eller manglende bivirkninger. Det gælder også såkaldt natur- og alternativ medicin. Antihistaminer, som bruges til søsyge og allergi er et godt eksempel. De fleste fås uden recept, og de fle: ste er ganske uegnede til motor-, maskin-og fly beijening på grund af en sløvende effekt og påvirkning af balance og koordination. En effekt der er stor individuel følsomhed for. Nyere præparater til allergi synes dog acceptable. Spørg flyvelægen. Smertestillende medicin bør almindeligvis ikke anvendes. den smertevoldende sygdom må i sig selv medføre flyvepause. Nervemedicin, sovemedicin: anses generelt for uegnet. Hvis der kræves stærkere stimulantia end kaffe, så lad være med at flyve. (Konkurrencepiloter bemærk: Koffein (kaffe, coca cola) står på dopinglisten!) Antibiotika.: Almindeligvis vil det være sådan, at de kun bruges, hvor en infektion er så alvorlig, at det bør holde piloten på jorden. Der kan dog være undtagelser. Lokalbedøvelse, ambulant narkose: Ingen flyvning i 24 timer. Vaccination: Ingen flyvning i 24 timer. STRESS: I daglig tale bruges ordet mest som noget negativt i forbindelse med psykosociale belastninger. Men stress omfatter i denne sammenhæng alle faktorer der belaster. Stress er kort og godt kroppen og psykens svar på belastninger af enhver art, behagelige som ubehagelige. Det er en nødvendig del af livet. Nødvendig for optimal ydeevne. Men alle har en grænse. Overskrides denne fører det til nedsat ydeevne, evt.. sygdomstegn og sammenbrud. Stressfaktorer findes i umiddelbare omgivelser som støj, blænding, varme, kulde o.m.a. Psykesociale belastninger vedrørende familie, arbejde, økonomi o.s.v. har de fleste stiftet bekendtskab med. Hertil kom- Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

4 -4- mer reaktive, akutte belastninger i forbindelse med selve flyvningen såsom vejr, trafik, tekniske problemer og ikke mindst tidspres tilløsning af nødvendige opgaver. Stressfaktorer er kumulative, d.v.s. at de hober sig op. Hvis man er presset af eks. familiære og eller økonomiske problemer er tærskelen for overskridelse af grænsen ved pludselige belastninger minru e. S tressvirkninger:( resummarisk) L alarm- og kamp- eller flugtreaktion. Hormonal reaktion med adrenalin og binyrebarkhormon o. a. Formål og effekt: Fysisk og psykisk styrke øges. Årvågenhed og sanser skærpes. 2. Hvis vedholdende, sker en vis tilpasning til den belastende situation. 3. Men- efterhånden udmattelse og udfald af enkelte eller flere funktioner. Hvis pkt.2 og 3 fortsætter uden aflastning, indtræder sygdomstegn, overbelastning, nedsat årvågenhed og. sammenbrud. Grænserne for overbelastning er højst individuelle. Nogle kan køre i højt gear vedvarende, andre må geare ned. Det gælder om at kende og erkende sine grænser. ALKOHOL: Et organisk opløsningsmiddel, der påvirker hjernens funktion og meget andet. Ingen overtræder reglerne om spirituskørsel/flyvning på grund af ukendskab til reglerne. Når detalligevel fmder sted skyldes det en slap holdning til sprit og trafik. Alle kender alkohols virkning, og de fleste er i stand til at respektere, at det første, der forsvinder og det sidste, der kommer igen, når virkningen klinger af, er- erkendelse af egne færdigheder, d.v.s dømmekraften. Ydeevnen forsvinder også. ("It provoces the desire, but i t takes away the performance". fra Shakespeares M c Beth). Masser af tests viser at en pilots færdigheder reduceres selv ved små koncentrationer og følsomheden for iltmangel øges. Tilsvarende findes for dagen derpå. Efter en stærk rus faktisk i flere dage. Alkohol fjernes fra blodet i en konstant rate. Intet kan øge denne- uanset mange husråd og dårlige film. Forbrændingen af sprit sker med en hastighed af ca. O, 15 o/oo pr. time. Det svarer til en genstand ( 12 g alkohol) på 5 kvarter. Selv om man ved det og kender antallet af genstande skal man alligevel være forsigtig med at regne alt for præcist på promillen. Vent 8-12 evt. 24 timer til flyvning. (For interesserede læs: "Alkohol og flyvning - uforenelige størrelser", som fås hos Statens Luftfartsvæsen). F A TI GUE: (udtrætning) Vedvarende belastninger, fysiske såvel som mentale: jetlag, søvnmangel over flere dage, familie- og arbejdsmæssige besværligheder o.a. fører til udtrætning eller udmattelse. (kronisk fatigue).akut, kortvarig træthed er et dagligdags fænomen sorn alle kender efter en dags arbejde, hvortil også kommer søvnighed. Ved disse tilstande er pilotens evne til at reagere nedsat, og opmærksomheden sløvet. I værste fald er der intet overskud at mobilisere selv ved truende situationer, hvis. man ellers opdager dem i tide. Et særligt fænomen er kendt under søvnmangel, nemlig såkaldte nillcrosleeps (mikrosøvn), altså korte øjeblikke, hvor vedkommende faktisk:er faldet i søvn, selv om det ikke erkendes. I få sekunder er al opmærksomhed borte. Mikrosøvn har ingen restituerende virkning. EMOTION: (uligevægtighed) Hvis dine tanker ikke kan blive ved flyet og flyvningen, men kredser om belastende forhold herunder alm. ophidselse efter skænderier, så bliv på jorden. EATING:(mad- og drikke). Inden længerevarende flyvning skal man sikre sig at have fået passende mad og drikke, og især i varmt vejr medbringe supplerende væske. Svæveflyvere kan holde sig i luften så mange timer at dehydrering og varmestress (sommer) er en risiko. Dette er en liste som enhver pilot kan bruge som pre-flight check på sig selv. MEN HUSK også lige en overvejelse om AKTUELLEFL YVETRÆNINGSTILSTAND. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

5 -5- ANDET: Bloddonation: De afgivne røde blodlegemer sænker den samlede iltbæringskapacitet (se: Ilt), hvilket bl.a. øger følsomheden for iltmangel. Piloter frarådes normalt at være bloddonorer. Scubadykning: D.v.s. dykning hvor åndingsudstyr forsyner dykkeren med atm. luft med omgivelsernes tryk. En sådan medfører risiko for dykkersyge, hvorfor dykkerne anvender bestemte regler ved opstigning, hvis de har været i større dybder. Det overraskende er, at efter en sådan dybdedykning er følsomheden for dykkersyge så stor, at man selv under flyvning i trykkabine ( ft) kan blive ramt af dykkersyge. På. dykkerskolerne læres at dykning til.10 meter medfører flyvepause i 12 timer ()g ved dybere dykning 24 timer. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

6 -6- AT.MOSF ÆREN Atmosfærens sammensætning:. Ilt ca. 21% Kvælstof ca. 79% Drivhusgasser, Ozon ca. 1% 2. Atmosfærens trykændring med højden: ICAO Standardatmosfære 3. Fysiske love vedrørende luftarter Menn(;ske!ig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar

7 -7- Atmosfæren Jorden er omgivet af atmosfæren. der består af flere luftarter og i de nederste lag (troposfæren) også vanddamp. Luftarterne er først og fremmest ilt (oxygen) ca. 21 % og kvælstof (nitrogen) ca. 79 %. Hertil kommer meget små mængder af kultveilte (kuldioxid), såkaldte ædelgasser (helium, argon, neon, krypton, xenon), desuden minimale mængder brint og såmænd også metan (sumpgas). Kuldioxid og metan udgør sammen med vanddamp hovedkomponenterne.i de såkaldte drivhusgasser; der bevirker at jorden og dens atmosfære optager mere varme fra solen end der umiddelbart afgives til verdensrummet. (Drivhuseffekt). I de øverste lag af atmosfæren ( ft) findes en ophobning af ozon, en særlig art iltmolekyle. Det er giftigt for mennesker at indånde, men beskytter j ordoverfladen mod en del af solens ultraviolette lysstråling. I!Pa IIIIIl Hg Denne luftblandings vægt udgør lufttrykket på jordoverfladen. Siden det 17. årh. har man brugt det veltjente kviksølv barometer og angiver gennemsnitlig normaltryk til 760 mm Hg. D.v.s. at trykket kan holde vægten af en søjle på 760 mm Hg højde, når der over søjlen er lufttomt vakuum. (atbængig af temp. og vekslende tyngdeaccl.) I dag bruger man også andre enheder. Indenfor flyvemeteorologi anvendes mest Hectopascal (HPa)= millibar svarende til en atm. tryk = 760 mmhg = 1013,5 HPa (m bar). Inden for fysiologien har mmhg enheden stadig mange tilhængere, og den vil blive anvendt i det følgende. Som alle ved falder lufttrykket ved stigende højde. Den internationale standardatmosfære er en reference, lo men dog alligevel en afspejling af naturlige forhold. 1/l _atll. tryk l 3/4 am.tryk -~--~- l - 1/ 2 atm.tryk l l l l l. l l - _ -1-1 : :..."'-::-~. 1/4 atm tryk l l... i l l l l l ooo TilnærJiede trykgradienter : mm!lg/1000 f t -- looooft: -24 IO ft: JOOOOft: ft: - 9 Fig. l Trykfaldet med højden ses i fig. l. Linien er ikke ret. Trykfaldet pr. l 000 fod er størst i lav højde. Det er et udtryk for luftens sammenpresning under vægten af den ovenfor liggende luft. Luft er kompressibelt. I modsætning til vand, hvor en tilsvarende trykkurve ville være en ret linie. Mennesket ydeevne er afhængig aftrykhøjden, d.v.s den på en højdemåler aflæste værdi, med 1013,5 HPa indstilling, idet kroppens temperatur er konstant. f t Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave,februar 1998

8 - 8- Dette i modsætning til flyvemaskinens aerodynamik, og F.eks.. højde- og fartmåler, samt motorers præstationer, hvor der skaljusteres for afvigelser i temperatur, der i henhold til gaslovene har indflydelse på luftens vægtfylde eller tæthed, såkaldt Tætbedshøjde (density altitude). Omregnes eller findes på nav. computer, når trykhøjde og ydre temperatur (OAT) kendes. For luftarter gælder forskellige fysiske love, som kan være gavnlige at kende for at forstå de menneskelige begrænsninger med højder og højde variation. Fig. 2. Boyle Mariotte Rumfanget afen luftart er omvendt proportional med dens tryk ved konstant temperatur Indesluttet luft i hulrum Daltons Henrys Totaltrykket i en luftblanding er lig med summen af de enkelte luftarters deltryk Mængden af en opløst luftart i en væske er proportional med deltrykket af luftarten over væsken. Temp. konstant Iltmangel Dykkersyge Diffusion En luftart vil søge fra høj koncentration til lav koncentration Ilt og kuldioxidudindtil udligning veksling i lunger, blod og væv Fig. 2 Menneskelig Ydeevne og Begrænsning. 2. udgave, februar 1998

9 - 9- TRYKVARlA T IONERS VIRKNING 1. Rumfang (volumen) og trykforhold. (Boyle-Mariottes lov) 2. Luftfyldte hulrum i legemet: Mellemøret Bihuler Mave- Tarm Sygdomme, skader 3. Mellemøre og bihule ved forkølelse og allergi. 4. Aktiv udligning af undertryk i mellemøret (V alsalva) Menneskelig. Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

10 - 10- Trykvariationers virkning Luft følger Boyle-Mariotres lov. D.v.s. at l liter luft ved l atm. tryk fylder 2 liter, hvis trykket ændres til 1/2 atm. (kroppens temperatur er konstant). Indesluttede hulrum med luft findes flere steder i kroppen. I mellemøre, næsens bihuler (hulrum i ansigtsog kranie knogler, fig. 3 og 4), mave- tarmsystemet er luftens tilstedeværelse helt normal. V ed sygelige processer og skader kan dannes luft --pandehule andre steder F.eks.. ved en tandrodsbetændelse. Enhver. der har prøvet en hurtig opstigning eller dekompression af trykkabine vil kunne bekræfte, at der kan være en del luft, der vil ud, både den ene og den anden vej. Normalt er opstigningen det mindste problem, da de naturlige hulrum er ventilerede og større volumen vil kunne undslip-..._. -~ x -.._ ~ -"= '-- at.,~ <"""~ '~~",; j ~-~.> ~---~ P.~ ,. ' \... _,. - ~ J 1 - -~-::::;.-- ' t X-r -,. ' 4 "' \, -..J Fig. 4 --s ibensceller - kæbehule ( (_../ ~kilebenshule Fig. 3 " - r~. bløde gane pe. Men ved sygdom i bihuler og ved tandrodsbetændelse, læsioner efter ulykker eller-kirurgiske indgreb, er der ikke nogen naturlig ventilation. Da volumen så ikke kan stige, må trykket. og det kan give problemer. F.eks.. kan betændelse aflukke ventilation af en bihule, og der vil kunne komme intense smerter under opstigning. Efter nogen tid vil smerterne aftage da trykket og volumen i bihulen tilpasser sig ved diffusion. Under nedstigning kom mer så problemer igen. Mellemøret er luftfyldt og adskilt fra den ydre atmosfære af trommehinden. Mellemørets normale funktion er betinget af bl.a. ens tryk på yder- og inderside af trommehinden. Dette sikres ved at en udluftningskanal, det eustachi'ske rør, (Tuba auditiva Eustachii, eller blot tuba) fører fra mellemøret ned til næsesvælget Kanalen har delvisenrettet funktion, idet et overtryk ved normale forhold altid vil kunne udlignes. Derimod vil undertryk i Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2.. udgave, februar 1998

11 - 11- mellemøret kun udlignes ved aktiv muskelaktivitet i svælget - synkning, gaben o.a. Derfor er aktive svælgbevægelser nødvendige for trykudligning af øret under nedstigning, selv ved raske øren. Se fig. 8 under Hørelse m.v. I tilfælde af hævede slimhinder i næsesvælget ved F.eks.. forkølelse eller allergi (høfeber), vil man kunne risikere, at udligning af undertryk ikke kan finde sted. Trommehinden vil da blive presset ind i mellem. Øret, hvor der kan komme væskedannelse og blødninger:tilstanden (kaldet Barotitis) er meget smertefuld. Fuldt udviklet vil det tage flere dage. før ørets normale funktion er genoprettet. Skulle man have vanskeligheder med udligning ved blot at synke eller gabe, kan man forsøge den såkaldte. Valsalva- manøvre. Den består i, at man med to fingre afklemmer begge næsebor og lukker munden.,foretager et hårdt vedvarende udåndingsstød, mens kinder og mundbund holdes spændte. Det deraf følgende overtryk i næsesvælget vil så i heldigste fald forplantes ud i mellemøret. Bliver trykforskellen for stor kan udligning ikke finde sted, selv med brug afvalsalva. F.eks.. vil nedstigning fra trykkabine højde, ft, uden udligning give entrykforskel over 100 mmhg. Det tryk kan kun få præstere med lungerne. De fleste mærker ingenting når nedstigning sker langsomt, da man foretager ubevidste synkebevægelser, men småbørn og babyer bør have noget at sutte på. Det er derfor fuldt berettiget, at piloter bliver på j orden, når der er tegn på forkølelse. Flyvning i lav højde er ikke nogen sikkerhed, her har man netop størst trykgradient Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

12 - 12- Dekompressionssyge eller dykkersyge Henrys lov siger noget om tryk og opløsning af luftarter. I alt kroppens væv findes kvælstof i stort set samme relative mængder som i luften, blot fysisk opløst. (som kultveilten i sodavand) Kvælstofs diffusionsevne og opløselighed er imidlertid ikke så godsom ilts og ved aftagende tryk kan kvælstoffet så frigives som små bobler i vævene, akkurat som i en sodavand, der åbnes. Ved hurtig opstigning og efterfølgende længerevarende ophold i stor højde vil man således kunne få dykkersyge. De første symptomer er smerter i leddene. Herefter kommer kløe og snurren i huden, senere kan komme vejrtrækningsproblemer og endelig udfald i centralnervesystemet og kollaps. Totalt udvikletdykkersyge som hos dykkere ses dog sjældent i luftfart. Det er da heller ikke noget større problem i civiljlyvning, hvis der ikke gjaldt det forhold, at forudgående udsættelse for ånding af luft ved højt tryk (scuba- dykning) øger risikoen for dykkersyge ved flyvning. Der er under sådanne forhold beskrevet dykkersyge allerede i trykkabinehøj de. Ellers regner man kun med risikoen vedflyvning med kabinetrykhøjder over ft, og da kun sjældent. Risikoen øges med tiden ved lavt tryk, gentagne hyppige opstigninger, lav temperatur, fedme, iltmangel, o.a. Dykkersygen kan modvirkes ved iltånding i minfør opstigning. Det kan have interesse for svæveflyveres rekordforsøg og bølgeflyvning Ingen andre i civilflyvning udsætter sigfrivilligtfor disse højder. Indtil nu er der dog ingen beretninger om gener af den art hos svæveflyvere, formentlig p. g. a. den langsomme opstigning og iltånding undervejs. S cubadykkere kender risikoen fra undervisningen på dykkerskolerne, og bruger.nogle tommelfingerregler. om, at flyvning skal undgås i mindst 12 timer, hvis man har dykket indti/jo m (2 atm.tryk) og 24 timer, hvis man har været under større. tryk - uanset korrekt opstigning. Vedgentagne dybe dyk må ty til computeren.menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

13 - 13- IL T (Oxygen) 02 l. Atmosfærens sammensætning 2. Luftarters deltryk (Daltons lov) 3. Iltbehov 4. Luftvejene. "Det døde rum" 5. Styring af vejrtrækningen co2 og lav Ryperventilation Fysiologisk hyperventilation Nervøs hyperventilation 7. Højde og iltmangel Tegn og symptomer på iltmangel Iltånding, trykånding, rumdragter Svigt af iltapparater TUC 8. Anden iltmangel Kulilte, blokering af hæmoglobin G-påvirkning, svigt i blodkredsløb Iltblokerende cellegifte Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

14 - 14- ILT (OXYGEN) 0 2 Atmosfæren indeholder knap 21 % ilt og knap 79% kvælstof. Der er en meget lille rest på knap l% af.forskellige andre luftarter. Denneluftblanding udøver et samlet tryk ved havoverfladen på ca HPa, eller ca. 760 mmhg.(om tryk, se: Atmosfæren). EfterDaltons lov udøver de enkelte luftarteret deltryksv.til deres procentdele aftotalmængden.. 21 o/o ilt giver således et deltryk på 160 mm Hg. Det er, hvad vi har at gøre godt med ved havoverfladen. r rods de 21 o/o ilt i luften; også i højden, kan mennesket ikke klare sig der, fordloptagelsen af.ilt er trykafhængig. (diffusionsloven). Selv med 100% ilt i indåndingsluften kan vi ikke overleve i trykhøjder over ft. En balance mellem iltprocent og tryk må respekteres for sikker flyvning. Ilt er en afgørende nødvendighed for højerestående organismers beståen. Mennesket er ingen undtagelse. Ilten skaffer vi fra atmosfæren via lungerne. Luftvejene består af næse/mund, svælg, luftrør, bronchier, små bronchier og alveoler (de små lungeblærer). Alveolernes samlede overflade er op til 100m2, og meget tyndvæggede. Her sker det egentlige luftskifte mellem atmosfære,og blodet;"ved simpel diffusion. -.Ilt går ind, C02 (kuldioxid) går ud. Ilten bringes rundt i organismen med blodkredsløbet, og bruges i hver enkelt celle til at skaffe energi ved omsætningen (forbrænding) af næringsstof. Herved dannes bl.a. C02, der også udveksles i lungerne. Begge luftarter transporteres opløst i blodet. Iltbehovet er afhængig af aktivitetsniveauet. I hvile f orbruges ca. 250 ml 02/min, ved gang ca. 850 ml 02/min. ved løb ca. lokmit bruges ca.2,8 liter 02/min. Ændret behov for ilt tilgodeses ved ændringer i vejrtrækningens volumen, der i hvile er ca. 5 liter luft/min. Det kan øges til mere end 80 liter/min (afhængig af træningsniveau) ved anstrengelser. Mængdeændringen sker både ved hyppigere og dybere vejrtrækning. De anførte tal er luftmængden, der passerer næse/mund. Det reelle luftskifte i alveolerne er mindre. Den luft, der står i luftvejene over alveolerne, deltager ikke i udvekslingen af ilt/c02. Hertil kommer, at indholdet i dette rum lige efter en udånding kun er ren udåndingsluft med lav ilt- og højt C02 indhold. Det vil bevirke, at indholdet i den luft, der når alveolerne, ved den efterfølgende indånding samlet har lavere ilt- og højere C02 indhold end atmosfæren. Dette "døde rum" er konstant og har således størst betydning ved mindre vejrtrækningsvolumina. Det "døde rum" har praktiske konsekvenser, idetiltudstyr ikke børøge dette rum. unødigt. He1til kommer, at fejl i udstyret, således at udåndingsluft tilblandes indåndingsluften, har samme reducerende effekt på det reelle luftskifte i alveolerne.,. Vejrtrækningen styres overraskende nok ikke af iltbehovet, men : affaldsproduktet C02 er det. styrende. C02 kone. holdes konstant i blodet under den øgede energiomsætning ved F.eks.. anstrengelser og feber. Den væsentligste mekanisme til dette er på kort sigt vejrtrækningen, der i bogstaveligste forstand udlufter C02. Først ved lave ilttryk i indåndingsluften (50-55 mmhg) sv. t. en trykhøjde på ca ft overtages styringen af iltindholdet i blodet. Vejrtrækningsvolumen (d.v.s. ml/min) øges, og det større luftskifte vil så udlufte C02, samtidig med at ilttilbuddet øges. Det nu lavere C02 indhold vil ændre blodets surhedsgrad (ph). (C02 kan opfattes som en syre, idet den i vævsvæskerne bindes til vandet og danner kulsyre, H2C03). De forskellige enzymer, der deltager i stofskifteprocesserne rundt i organismen er afhængige af bl.a. surhedsgraden. Variationer i denne vil derfor kunne give gener. Denne fysiologiske hyperventilation (= øget vejrtrækningsvolumen) skal ikke forveksles med den af NERVØSITET og angst udløste HYPERVENTILATION. Denne har intet med iltmangel at gøre, men Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

15 - 15- effekten på C02 i blodet er den samme og udløser snurren i fingre, tæer, læber, utilpashed, koldsved og kan ende med blodtryksfald og besvimelse. Nogle af disse symptomer kan forveksles med iltmangel. Hvis der er tvivl, vil4-5 indåndinger af ren ilt fra en maske løse problemet. Svinder generne, var det iltmangel. Hvis ikke, da prøv at styre indåndingen bevidst, evt. forsøge genånding i plastikpose. Herved øges C02 indholdet i indåndingsluften, og efterhånden også i blodet. Hyperventilationhar også negativ indflydelse på G-tolerance. (se dette). ---~~---~ Orientering: Andedriettet skaffer således ilt og-fjerner kuldioxid. Alle organers funktion er.af. hængig af dette. Ved flyvning kan iltbehovet blive et problem, fordi trykket falder med højden. Sto.fpro 'centindholdet i atmosfæren er den samme i relevante højder. Hvis ilt var simpelt fysisk opløst i blod svarende til Henry's lov ville vi være dårligtstillede. Ilt opløses så dårligt i blodets vandfase, at det slet ikke ville slå til, end ikke ved jorden. Ilten bliver da også kemisk bundet til blodet ved hjælp af farvestoffet hæmoglobin i de røde blodlegemer. Herfra udveksles så ilt med vævene efterhånden, som blodet føres rundt i kroppen. D. v. s ilttransporten er afhængig af tilgængeligt hæmoglobinindhold i blodet samt blodcirkulationen (blodtryk og puls). Foruden et større tilbud end ved simpelfysisk opløsning, giver den kemiske binding mellem ilt og hæmoglobin også en speciel såkaldt buffereffekt ved lavere ilttil bud. Det er denne effekt, der gør, at vi kan kompensere for et vist tab af ilt i indånding luften. Hæmoglobin( hgb)- koncentrationen i blodet er gennemsnitlig J5g/100mJ. J gram hgb kan binde 1.4 ml ilt ved 37 grader. Altså kan JOO ml blod binde 2J ml ilt. Det kaldes JOO % iltmætning, når alt hgb er om- - dannet tililthgb. Den totale -ilt-bæringsevne af blodet, og dermed tilbuddet ude i organerne, er så naturligvis afhængig af antallet af røde blodlegemer. Blodmangel vil derfor give større følsomhed for iltman- gel. Den normale iltmætning i pulsåreblod (d. v. s. blod der føres fra lungerne via hjertet ud til organerne) er næsten J 00%. Hvis iltmætningen falder til 80% (svarende til et iltdeltryk i blodet på 55 mmhg) begynder der at optræde tegn på iltmangel, og iltmangelen vil nu overtage styringen af respirationen. En mætning på ca.. 65% og derunder (iltdeltryk på 35 mmhg og lavere) medfører efter kort tid døden, idet livsnødvendige funktioner i organismen vil ophøre. De nævnte iltdeltryk er tryk i pulsåreb/ode t. Inden ilten i indåndingsluften når til blodet, er der tab undervejs. Fra atmosfære til alveoler er tabet på 60 mmhg,. isærp.ga det '!dødey'lfrn". Fra 160 mmhg i. atmosfæren til c a. J 00 mmhg i alveolerne. Dette tab mindskes ved den større ventilation ved fysisk anstrengelse. Ved overgang fra alveole til blod i lungerne er tabet kun ca. 5 mmhg, men dette tab øges ved fysisk aktivitet p. g. a. den hurtigere gennemstrømning (hurtigere puls). Herved er den tid, hvor de enkelte blodlegemer er i karitakt med alveoleluften afkortet. Hvis samtidig ilttrykket i alveoleluften er lavt,vil det forstærke tabet. Det er en del af forklaringen på at fysisk aktivitet vil forværre en iltmangelsituation Allerede i 1500 m (4500 ft) vil man kunne måle nedsat fysisk formåen og påvirket natsyn. Den kritiske grænse er % iltmætning. >? De 80% iltmætning nås i ca m (10000 ft) højde, og herefter vil der med stigende højde vise sig tegn på nedsat fysisk såvel som mental formåen. Der står udtrykkeligt- tegn, d.v.s. at det er noget en observatør kan konstatere. Det lumske er nemlig, at PERSONEN, DER ER UDSAT FQR ILTMANGEL, OFTE IKKE BEMÆRKER NOGET SOM HELST SELV. Nogle vil dog kunne, hvis de ser efter det, selv konstatere at mørke- og farvesyn vil svigte, at synseltet indsnævres. Man bliver lidt fumlet, tung i hovedet og tænker langsomt.(forveksles med træthed) Det Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

16 -16- kan snurre og krible lidt i arme og ben. Nogle rar hovedpine. Negle og fingre bliver lidt blå, men så er man også ved at være meget langt ude. (mætning under 75 %). oncentration..hukommelse, tænkeevne,. (hovedregning) er reduceret. DØMMEKRAFT og BESLUTNINGSEVNE MISTES. Nogle bliver opstemte og fjogede som ved beruselse, andre forstemte,. irritable. Til sidst sløvhed og søvnighed til mere eller mindre pludselig bevidstløshed, ofte med kramper, og - hvis ingen griber ind - død. Efter ilttilførsej i tide kommer man sig relativt hurtigt, men der er' hukommelsestab for forløbet, og tidsfornemmelsen af iltmangelens varighed er helt upålidelig. Der er store variationer for følsomheden af iltmangel. Ikke bare fra person til person, men også variation hos den enkelte fra dag til dag. Af betydning er: dårlig fysisk kondition, kraftig fysisk arbejde før og/eller under flyvningen, lav ydertemperatur, feber, alder, fedme, rygning (se senere), medicin,.alkohol og andet. P.g.a. denne TOTALE UFORUDSIGELIGHED bør man følge faste regler for, hvomår der skal anvendes iltudstyr. Det anbefales at anvende IL T ved flyvninger i TRYKHØJDER OVER ft. selv om de fleste ville kunne klare kortvarige ophold også i trykhøjder op til ft, uden at være alt for påvirket af iltmangel. Se fig til Højde i ft til til til Hgb02 % 95% 85% 80% 72% under 70% under l':c~l Symptomer og tegn Natsyn nedsat Indlæringsevne nedsat Evt. træthedsfølelse Gradvis nedsættelse af fysiske og mentale ydeevne Nedsættelsen af ydeevne vil blive tydligere. En vis opstemthed vil kunne skjule det. Dømmekraft, delvis kompen- sation koncentration (hovedregning), mental spændvidde aftager. Træthed, evt.hovedpine Kontrol afbevægelser svigter. Mentale ydeevne aftager yderligere og er upålidelig. Tænker langsomt og usammen- Blåfarv- ni n g (cyanose) hængende. Evt. snurren i arme og ben, hovedpine. Øget åndedræt, evt. opstemthed. Fysisk arbejde kan udløse bevidstløshed. Svære handicaps. Kan intet fornuftigt. Fysisk arbejde vil udløse bevidstløshed Bevidstløshed, evt. kramper - r :..f..,.1.! 1... _.. kompensation kritisk yderst kritisk død Iltudstyr bør kunne styre iltindholdet, både fordi ilt er dyrt, men også fordi Fig. 5 ren ilt over længere tid er skadeligt. Følgende ilt% i indåndingsluften skulle sikreminimum 85 %mætning: I 0000 ft - 30%, ~ 38%, ft- 50% %, ft. - 80%, ; ft - 5%, ft og opefter 100%. Over ft vil tilstrækkelig ilt kun kunne sikres ved at indåndingsluften har overtryk. Det vil dog efter kortere eller længere tid give ubehageligheder og kan ende med trykåndingsbesvimelse. Løsningen er, trykkabine eller rumdragter, der giver tryk på hele kroppen og ikke kun i luftvejene. Bemærk: I næsten alle passagerfly er kabinetrykket i cruisehøjden svarende til en højde fra ft, d.v.s. ca. 3/4 atm. tryk. Det kan være for lidt for folk med svage lunger og hjerte. l civilflyvning anvendes ofte nasalilt Ved hjælp af nogle små plastikrør, der sidder i næseborene tilføres ilt i en jævn strøm. Det angives at være. tilstrækkeligt til ca ft. (5500 m), men herover bør der anvendes tætsluttende maske; og så.kan man nøjes med kun at tilføre ilt ved indånding (demandsystem). Sørg altid for, at du er grundigt instrueret i, hvordan dit iltudstyr fungerer og betjenes, samt hvor længe du har forsyning. -. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

17 - 17- Hvad sker der, dersom et iltanlæg svigter i stor højde? I fig. 6 er vist et forløb, hvor ilten afbrydes i ft højde. Som det ses kan du kun forvente ca. 4 min til at bringe apparatet i orden eller komme ned. Nogle vil have kortere tid! iltmætning 100 \ HØJDE ft ydeevne OK Fig BO 70 tiltagende 1 iltmangel og ved ca 65%: bevidstløshed O S min Ilten afbrydes ved A og tilføres igen ved B Et begreb som TUC (Time ofusefull Conciousness) er illustrerende. Det siger noget om, hvor længe man er i stand til at handle FORNUFTIGT, dersom man pludseligt udsættes for lavt tryk uden at få tilført ilt. F.eks. i tilfælde af en trykkabine, der punkterer. Eller et iltanlæg svigter totalt. Disse værdier er gennemsnitsværdier, og der er store variationer. Fysisk aktivitet.forkorter. TUC. Så kommer man ud for at en. kabine punkterer (dekompression), gælder det: Hiælp dig selv først; ellers bliver du ikke i stand til at hjælpe andre. Der findes fysiologiske mekanismer til tilpasning til lavere ilttilbud over længere tid ~ dage, uger. Ell~rs ville bjergboere og bjergbestigere være ilde stedt. Og som bekendt har det jo vist sig muligt, at nå toppen afmt. Everest (ca m) uden ilt, efter omhyggelig højdetilpasning og fysisk træning. Indenfor flyvning håndteres problemerne dog altid svarende til en ikke- højdetilpasset person. ANDRE ÅRSAGER TIL ILTMANGEL KULILTE: Iltmangel kan opstå selv med normait.iltindhold i luften: Hvis f.eks. et andet stofbinder sig til hæmoglobin og derved blokerer for iltoptagelsen. Et sådant stof er kulilte (CO), som er en lugtfri farveløs luftart. Dets binding til hæmoglobin er mere end 200 gange kraftigere end ilt. Det betyder, at selv en meget lille del CO i indåndingsluften blokerer uforholdsmæssigt meget hæmoglobin. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

18 -18- Om symptomer og tegn gælder det samme som ved iltmangel. Dog vil en fremskredet CO forgiftning kunne give røde og ikke blå læber, negle og kinder. (CO hgb er lysere rødt). Kulilte findes i motorers udstødningsgas, dej: under uheldige omstændigheder kan sive ind i cockpittet. En anden årsag til kulilte belastning er rygning. En ryger kan have op til l 0% af hæmoglobinet blokeret af Fig ~~ ~---~=:":::~- """"'""-... ~......' ~ ~ "... ' '::::.~-...: fata~,'"' ' ' OK x 1000 ft te 20 Faldende iltmætning med højden ved ånding af atm.luft med oa nden CO CO. D.v.s. at iltmætningen maximalt kan blive 90%. Passiv rygning i lukkede rum giver op til5o/o COhgb. Rygeren er formentlig tilvænnet det lavere ilttilbud. Oftest vil der ikke kunne mærkes noget i hvile. Test har dog vist at mentale processer er påvirket allerede ved 5% COhgb. CO i blodet gør, at man befmder sig en tilstand med nedsat ilttilbud. Det svarer til, at man er højere oppe end den målte trykhøjde. En ryger med 5% CO starter er i ca ft, d.v.s at han/hun teoretisk skulle risikere iltmangel i lavere højde end en ikke-ryger. Se fig. 7. Til trøst for de rygende skal nævnes, at ikke alle undersøgelser har vist denne forv.entede.øgede. følsomhed. Formentlig p.g.a. den nævnte tilvænning. Denne usikkerhed skalikke sløre; at der er andre særdeles.gode,.grunde Jil at)loldecøp:iue<i at ryge,.. NEDSAT CIRKULATION AF BLOD: En anden årsag til manglende ilttilførsel til hjernen, selv om der er ilt nok i luften, er sammenbrud af blodkredsløbet, som det f. eks. sker ved stor G- påvirkning. ( grayout, blackout og G-induceret bevidstløshed). Hjertet kan p.g.a. den øgede tyngdevirkning ikke pumpe blodet op til øjne og hjerne. Efter kortere eller længere tid, afhængig af G- indsættelsens pludselighed og/eller størrelse, indtræder symptomerne, fordi øjne og hjerne mangler ilt. (se: G-påvirkning) CELLEGIFTE Endelig kan der trods tilstrækkelig ilt og cirkulation blive blokeretfor iltens udnyttelse i de enkelte celler i organerne. Forskellige giftstoffer virker på den måde, f.eks. cyanider (blåsyre) der dannes ved forbrænding af bl.a. tøj og plastik. Halogenererede hydrocarboner anvendes i ildslukkere. V armen bevirker, at de kan nedbrydes til fosgener, der kan give væskeudsivning i lungerne, lungeødem. Dette indtræder ofte flere timer efter udsættelsen. Tilsvarende gælder for kvælstofilter (nitrøse gasser), der kan dannes ved brand i celluloid, polyurethaner og andet kunststof. Lungeødemet kan være ubehandleligt og fatalt... Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

19 - 19- HØRELSE INDREØRE BALANCE l. 2. Ørets anatomi Lyd Frekvens (tonehøjde) Amplitude (tonestyrke) 3. Støjskade 4. Aldersbetinget høretab 5.. Indre øre (labyrinten) Buegange (rotatoriske ændringeribevægelse) Øresten (lineære ændringer i bevægelse) 6. Stillingssansen 7. Balancesansen 8. Transportsyge Menneskelig Ydeevne og Begræ nsning, 2. udgave, februar 1998

20 -20- Hørelse, indre øreorganer og balance Lydopfattelse er kun en af ørets funktioner. Øret har også et andet væsentligt funktionsområde i forbindelse med balanceevnen. Øret består af det ydre øre med øregangen, hvor trommehinden sidder inderst, grænsendetil det luftfyldte mellemøre med de tre små øreknogler. Indlejret i en del af tindingebenet, som kaldes fjældbenet findes øresneglen og ørelabyrinten. Herfra føres nerveimpulser fra sansningen gennem høre- og buegange balancenerven til hjernestarnmen, hvor der findes koblinger til andre sansesystemer, og overordnede hjernecentrer. Lydmodtagelsen sker normalt gennem øregangen via trommehinden, der sættes i vibration af lydbølgerne. Denne bevægelse af trommehinden overføres via de små øreknogler i mellemøret, til det indre øres væskefyldte øresnegl, hvor de vibrationsfølsomme celler (hårceller) opfanger den mekaniske energi. Hårcellerne er de egentlige høreceller,og de omsætter energien til elek. trokemiske signaler, der så via hørenerven føres centralt. Se fig 8. Fig. 8 a lan c e nerve Lyd omfatter tonehøjde (frekvens) og styrke (amplitude). Ved høreundersøgelse med audiometer under. søges følsomheden for lydstyrke ved forskellige tonehøjder. Den normale tærskel angives til O decibel (db), og maksimum er omkring 120 db. (dvs. en 10 i 12 potens intensitets øgning) - Større lydtryk gør ondt. Frekvenserne vi kan opfatte (som unge) strækker sig fra ca.. 20Hz til20000 Hz. Mellemøret: V ed defekt trommehinde eller ophørt mellemøre-knogle-transmission vil høretabet være ca.. 30 db. nogenlunde jævnt over frekvenserne. Mellemørets funktion er afhængig aftrykforholdene på hver side af trommehinden. Derfor er der en urlluftningskanal (øretrompeten eller Eustachii'ske rør) fra mellemøret til næsesvælget Den aktiveres normalt ved synkebevægelse og gaben. Mellemørets særlige konstruktion gør det følsomt for trykændringer under flyvning. Dette forhold er omtalt under "T rykvariationers virkning". Støj: Hørelsen er dog i motorflyvemiljøet mere truet af støj. Den enkeltes støjskadeniveau er individuelt. Det betyder, at selv om støjniveauerne holdes på eller lige under de i industrien fastsatte max. grænser, så er der en teoretisk risiko for at nogle få vil kunne få HØRESKADE alligevel. En sådan kommer almindeligvis langsomt, snigende, uden at man er bevidst derom. Akutte støjskader er dog ikke usædvanlige. Og når skaden først er der- så er det for sent!! Der sker et tab af hårceller i øresneglen, især for frekvenserne fra 4000 og opefter, men ved svære støjskader inddrages også lavere frekvenser. Karakteristisk er også et skelnetab d.v.s. at samtale mellem flere, høre tale gennem støj og lign. er besværlig, hvilket gør høretabet en støre social belastning end audiogrammets mønster egentlig skulle signalere. Menneskelig Ydeevne og Begrænsning, 2. udgave, februar 1998

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Information om grøn stær

Information om grøn stær Information om grøn stær Glaukom Indholdsfortegnelse Hvad er glaukom? 1 Symptomer på glaukom 3 Årsag til glaukom 5 Øjentrykket 5 Forskellige former for glaukom 7 Kronisk åbenvinklet glaukom 7 Lukketvinklet

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere