Generelle bemærkninger til Budget

Transkript

1 Generelle bemærkninger til Budget Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2016 og overslagsårene er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 8. oktober I hovedtal viser budgettet følgende resultat: Oversigt - Mio. kr Indtægter (skatter og tilskud) , , , , ,0 Driftsudgifter i løbende priser 2.217, , , , ,1 Renter 12,6 10,2 14,7 14,8 14,9 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -60,6-53,4-32,1-23,4-17,9 Anlægsudgifter 102,2 84,2 50,0 44,0 40,0 Resultat af skattefinansieret område 41,6 30,8 17,9 20,6 22,1 Resultat af brugerfinansieret område 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettolån -87,8-46,5 2,0 4,3 6,4 Finansforskydninger 4,1 4,1 4,1 4,2 8,6 Resultat i alt - finansiel balance -42,1-11,7 24,0 29,2 37,1 - = overskud/henlæggelse Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 53,4 mio. kr. i Resultatet af det skattefinansierede område derimod viser et underskud på 30,8 mio. kr. Underskuddet på det skattefinansierede område skyldes hovedsageligt, at Jammerbugt Kommune i 2016 i lighed de seneste år har prioritet et stort anlægsbudget, hvor der hovedsageligt er afsat budget til det afsluttende arbejde med opførelsen af den nye skole i Aabybro. Opførelsen af Aabybro Skole er hovedsageligt finansieret via låneoptagelse. På det brugerfinansierede område (affaldsområdet) er der budgetteret med, at driftsindtægterne har samme størrelse som driftsudgifterne (54,3 mio. kr.). Inklusiv nettolånoptagelse og finansforskydninger er der i 2016 en ændring af de likvide aktiver (overskud) på 11,7 mio. kr. I overslagsårene er der et underskud på henholdsvis 24,0 mio. kr., 29,2 mio. kr. og 37,1 mio. kr. Indtægterne udgør 2.367,1 mio. kr., hvoraf skatteindtægterne udgør 1.667,4 mio. kr. Langt hovedparten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.467,4 mio. kr. i 2016, mens grundskylden udgør 187,4 mio. kr. De kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør netto 699,7 mio. kr. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er fastsat uændret til 25,7 pct., mens grundskyldspromillen er fastsat uændret til 32,85 promille. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,20 pct. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.303,5 mio. kr. Driftsudgifterne herunder ændringerne til budgettet er beskrevet i de specielle bemærkninger. Anlægsbudgettet på det skattefinansierede område udgør 84,2 mio. kr. i Det største anlægspost er på 57,0 mio. kr. til det afsluttende arbejde med at bygge en ny skole i Aabybro. Her- Generelle bemærkninger Side 3 Budget

2 udover er der blandt andet afsat budget til dagtilbudsområdet, haller, ungecenter, vejområdet samt udarbejdelse af masterplan for Fjerritslev. Det brugerfinansierede driftsområde (affaldsområdet) forventes at balance. Med andre ord er der budgetteret med, at driftsindtægterne svarer til driftsudgifterne i Der er i 2016 indregnet lånoptagelse for 83,8 mio. kr. 59,8 mio. kr. heraf knytter sig til låneberettigede anlægsudgifter, mens 24,0 mio. kr. vedrører et likviditetslån. Der er i budgettet indregnet et afdrag på gælden på 37,3 mio. kr. Der er således et nettolåneoptag på 46,5 mio. kr. Finansforskydningerne udgør en udgift på 4,1 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret. Generelle bemærkninger Side 4 Budget

3 Resultatopgørelse - Mio. kr. (2015 i 2015-priser - øvrige år i 2016-priser) A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter , , , , ,3 Tilskud og udligning m.v. -653,5-699,7-702,9-672,1-649,7 Indtægter i alt , , , , ,0 Driftsudgifter Børne- og Familieudvalget 687,7 644,8 645,8 642,0 641,4 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 47,0 44,9 44,5 44,5 44,5 Beskæftigelsesudvalget 525,6 602,8 605,5 601,8 601,8 Social- og Sundhedsudvalget 681,0 699,4 696,8 696,7 696,7 Teknik- og Miljøudvalget 74,0 68,1 71,1 71,1 71,1 Økonomiudvalget 202,0 243,5 229,2 211,2 193,2 Driftsudgifter i alt 2.217, , , , ,7 Pris- og lønreserver 38,0 79,6 121,4 Renter 12,6 10,2 14,7 14,8 14,9 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -60,6-53,4-32,1-23,4-17,9 Anlægsramme 102,2 84,2 50,0 44,0 40,0 Anlægsudgifter i alt 102,2 84,2 50,0 44,0 40,0 Resultat af det skattefinansierede område. 41,6 30,8 17,9 20,6 22,1 B. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Driftsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 C. Resultat i alt (A+B) 41,6 30,8 17,9 20,6 22,1 D. FINANSIERING Afdrag på lån 30,4 37,3 42,0 44,3 46,4 Optagne lån -118,2-83,8-40,0-40,0-40,0 Finansforskydninger 4,1 4,1 4,1 4,2 8,6 Finansiering i alt -83,7-42,4 6,1 8,5 15,0 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (C+D) -42,1-11,7 24,0 29,1 37,1 - = overskud/henlæggelse Generelle bemærkninger Side 5 Budget

4 Budgettets indhold og opbygning De generelle bemærkninger er opbygget således, at forligsgruppens budgetbemærkninger præsenteres herefter. Derefter er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskrivningsmetode. I det efterfølgende afsnit, Indtægter, lån og renter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskuds- og udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jammerbugt Kommunes låneoptagelse, afdrag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I de generelle bemærkningers sidste afsnit, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter de generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en kort præsentation af områdets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Herefter præsenteres de funktioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de enkelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktionerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante bemærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostningssted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 2016 bind 2 indeholder en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsoversigt. Herudover indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter. Budgetændringsskemaerne viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for Generelle bemærkninger Side 6 Budget

5 Forligspartiernes budgetbemærkninger 17 medlemmer af kommunalbestyrelsen står bag budgetaftalen for 2016 i Jammerbugt Kommune 17 medlemmer af kommunalbestyrelsen har den 24. september 2015 indgået en samlet budgetaftale for Budget Bag forliget står Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten. Hermed er mange års tradition med endnu bredere budgetaftaler brudt hvilket forligspartierne beklager. Der er fortsat ønske om og vilje til det bredest mulige samarbejde. Budgetaftalen er et udtryk for en fortsat vilje til at samarbejde og stå sammen om den store fælles opgave med at fastholde og udvikle den politiske og økonomiske stabilitet, som er og har været kendetegnende for Jammerbugt Kommune. Hermed bekræftes konstitueringsaftalen fra seneste kommunalvalg, hvor forligspartierne lovede at tage et fælles ansvar for Jammerbugt Kommunes økonomi og udvikling. Den overordnede økonomi Den samlede budgetlægningsproces for 2016 har været svær ligesom de foregående år. Redskaber som optimeringer, tilpasninger og strukturændringer har været anvendt for at opnå et budget i balance. Der er også særligt på beskæftigelsesområdet foretaget investeringstiltag såvel kommunalt, som via private operatører i bestræbelserne på at sikre flest mulige tilknytning til uddannelse eller arbejde. Effektiviseringskravene fra folketinget som vil udfordre også de kommende år har også sat dagsordenen for redskabskassen hvor forligspartierne dels har besluttet et generelt effektiviseringskrav på alle serviceområderne på 0,5 % og en speciel fokus på områder, hvor Jammerbugt Kommune bruger flere penge end sammenlignelige kommuner (Benchmarking) her skal også findes 0,5 % af de samlede serviceudgifter i løbet af 2016 så der er fuld virkning med 1% fra Forligspartierne har tilstræbt et budgetoverskud på driften så højt som muligt således, at det forholdsvis store anlægsbudget i 2016 kan finansieres uden stort træk på likviditeten. Men også for at sikre et så godt som muligt udgangspunkt for de kommende års budgetlægninger. Budgetaftalen for det kommende års budget indebærer en fastholdelse af skatteprocenten og grundskyldspromillen. Budgettet indebærer for 2016 et driftsoverskud på 53,4 mio. kr., et anlægsniveau på 84,2 kr. og en kassehenlæggelse 11,7 mio. kr. Da der pt. er udsigt til at nulvækst også er dagsordenen for 2017, skal der løbende foregå en tilpasning indenfor det enkelte politikområde, således at den økonomisk ramme og serviceniveau matcher. Det er helt afgørende, at der ageres, hvis der er udsigt til overskridelser af den samlede økonomiske ramme for Jammerbugt Kommune. Således at budget og serviceniveau matcher 1. januar Et Budget i balance Et budget i balance og dermed ambitionen om at have et solidt driftsoverskud til udvikling og anlægsaktivitet er i Jammerbugt Kommune konstant udfordret og under pres. Dette gælder ikke mindst i overslagsårene med behov for tilpasninger til demografiske forskydninger og til indtægterne, hvor vi er udfordret af faldende andel af det samlede bloktilskud til kommunerne samt Generelle bemærkninger Side 7 Budget

6 statslige effektiviseringskrav jævnfør økonomiaftalerne og regeringens og folketingets forventninger til omstillingsbidrag. Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte en proces allerede i november 2015, hvor der igangsættes analyser og initiativer såvel administrativt som politisk som synliggør mulighederne og potentialerne ved en langsigtet tilpasning af kommunens udgiftsniveau. Målet er, at der i 1. halvår 2016 foreligger beslutningsgrundlag, således at der i god tid kan træffes politiske beslutninger om effektuering af driftstilpasninger med henblik på, at tilpasningerne kan have fuld årseffekt i Oplæg til proces omtales senere i disse budgetbemærkninger. Forligspartierne har besluttet, at der allerede fra 2016 er behov for at sikre en nødvendig tilpasning af driftsudgifterne for at opnå en tilstrækkelig balance i økonomien. Dette skal netop også ses i sammenhæng med, at der for overslagsårene forventes at skulle realiseres omstillingsbidrag på 1 % årligt. Set i det lys har forligspartierne aftalt, at der med virkning fra 2016 skal ske en tilpasning på 0,5 % på kommunens serviceudgifter. Dette er indarbejdet som et samlet forventet provenu på netto 8,1 mio. kr. Med denne beslutning påbegyndes således den nødvendige tilpasning, der også vil blive nødvendig og en forudsætning for at skabe balance i de kommende år. Den samlede effekt på 8,1 mio. kr. er fordelt pr. politikområde/udvalg og forudsættes dels udmøntet via fagudvalgene og dels decentralt på de enkelte budgetområder/institutioner m.m. Det er aftalt, at reduktionen på det enkelte budgetområde/institution maksimalt skal have en effekt på 0,5 %. Såfremt tilpasningen ikke kan realiseres på en række ikke-styrbare konti, eller områder der er bundne m.v., så er udvalget ikke forpligtiget til at øge besparelsen på styrbare konti. Det er ligeledes en forudsætning, at det nuværende serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder er uændrede. Til udvalgsbehandlingen i november måned (udmøntning af budgettet) udarbejder forvaltningerne oversigter, der anskueliggør beløbsstørrelserne på de pågældende områder med kommentering af muligheder, bindinger og udfordringer. I den forbindelse afsættes der en bufferpulje i økonomiudvalget på 1,5 mio. kr. For overslagsårene er der i pris- og lønreguleringen alene foretaget lønregulering til løbende priser, således at beslutningen om ikke at fremskrive en række prisarter er indarbejdet i budgetopgørelsen for Eventuelle finanslovsbevillinger til Jammerbugt Kommune på ældre- og sundhedsområdet vil søges udmøntet bl.a. i forhold til ældresagens anbefalinger. Fortsat udvikling af Jammerbugt Kommune På trods af udfordringerne i at skabe økonomisk balance er der grøde i Jammerbugt Kommune på rigtig mange fronter. De seneste års mindre tilbagegang i befolkningstallet er bremset op, og der forventes en mindre stigning i indeværende år. Der er positive meldinger fra erhvervslivet, overnatningstallene i turistbranchen ser ganske gode ud, og ledigheden ligger i Jammerbugt Kommune fortsat på et lavere niveau (3,4% for forsikrede ledige) i forhold til gennemsnittet for Nordjylland (3,9%) og landsgennemsnittet (3,6%). Der er sat gang i mange typer udviklingsprojekter i kommunalt og privat regi. Disse mangeartede initiativer store som små skal på forskellig vis bane vejen for aktiviteter i alle dele af kommunen, og dermed sikre at skabe grobund for attraktive arbejdspladser, fritidsaktiviteter og fortsat at udvikle Jammerbugt Kommunes position som attraktiv bosætnings- og fritidskommune. Vi går i Jammerbugt Kommune efter forskellen, og i den kommende planstrategi 2015 sætter vi fokus på: Mere i gang Flere i gang, Dit gode liv samt Vi gør det på jammerbugtsk. Hermed Generelle bemærkninger Side 8 Budget

7 sættes retningen for de kommende års indsats for at skabe en udviklingsorienteret tilgang, og rammerne for den kommende Helhedsplan/Kommuneplan. Vi skal blive flere og skabe mere i fællesskab Virketrang og virkelyst og engagement skal fortsat løfte Jammerbugt Kommune det fælles træk på den samme hammel skal fortsat være midlet fordi sammen løfter vi højere end hver for sig. Tilsammen skal vi skabe mere end vi gør i dag så vi gør en forskel. Vi går mod Nye mål, når vi ser på indtægtssiden nye mål, der skal sikre, at vi bliver flere indbyggere, får flere overnattende gæster, sikrer flere arbejdspladser og holder liv i lokalsamfundene og udvikler hovedbyerne. Derfor har vi valgt: - At fastholde skatte % og grundskyldspromille - At fortsætte med at tage ansvar for økonomien også når det er svært - At tage ansvar for at sidste halvdel af Aabybro Skole finansieres - At sætte endnu mere fokus på projekt Liv i by og skole - At sætte fokus på handicapområdet og det nære sundhedsvæsen - At sætte fokus på de basale serviceområder - At fortsætte Bosætningskampagnen med fornyet energi med målet om en positiv flyttebalance - At sætte mere turbo på strategi: Mere i gang Flere i gang herunder én indgang til Kommunen for erhvervslivet. - At fokusere på den administrative organisation således borgeren også oplever den ene indgang til kommunen - At Landdistriktspolitikken får et ekstra puf bl.a. kædet sammen med VE-midler (vindmøllepenge) - At fortsætte med at bakke op om hoved- og handelsbyerne. Ny vision - Ny Planstrategi og Ny Erhvervs- og Udviklingsstrategi 2016 byder på en revision af Jammerbugt Kommunes vision og dermed også en revision af planstrategien. Her vil det også være naturligt at bede Erhvervs- og Turistrådet om at komme med et nyt oplæg til de kommende års indsatsområder omkring erhvervs- og turismeudviklingen. Jammerbugt Kommune skal danne rammen om det gode liv Det gode børneliv Det gode skoleliv Det gode voksenliv Det gode seniorliv Det gode plejehjemsliv Det gode fritidsliv Det gode turistliv Det gode handelsliv Det gode erhvervsliv Det gode foreningsliv Det gode frivilligliv Generelle bemærkninger Side 9 Budget

8 Derfor er det afgørende, at vores samlede administrative organisation og hver enkelt medarbejder er opmærksom på deres afgørende rolle, for at vi også opleves, som de der medvirker aktivt til at realisere visionen nemlig at gøre en forskel for vore borgere via gode rammer og dialog. Jammerbugt Kommune den gode arbejdsplads Jammerbugt Kommune skal også være rammen om det gode arbejdsliv. Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource er vores ansatte. Aftaleparterne anerkender det afgørende i at servicere borgerne, ildsjælene og erhvervslivet på bedste vis er, at vi er en god arbejdsplads. Det er vi allerede i dag men vi kan blive bedre derfor bliver det bl.a. en ledelsesmæssig opgave i endnu højere grad at have fokus på arbejdsmiljøet i et samarbejde med medarbejderne en særlig opgave her er bl.a. at nedbringe sygefraværet de steder hvor benchmarking tilsiger der er et potentiale. Fokusområder på driftsbudgettet På driftsbudgettet er der dels nogle konkrete budgetbemærkninger samt bemærkninger til de forholdsvis få nye tiltag, der er fundet plads til i budgetaftalen. Ledsagerpulje: Beløb til sociale-aktiviteter ud af huset på institutioner, som uddeles efter ansøgning i social- og sundhedsudvalget. Egnssamlinger og lokalhistorie: Til Egnssamlinger i Saltum, Fjerritslev og Tranum samt til lokal historiske samråd (Arkibas). Kulturskolen til samspil Investering i kompetenceudvikling af skoleledelser og elevernes læring og trivsel går hånd i hånd Med folkeskolereformen skal vi sikre, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Dette samtidig med, at vi fortsat skal understøtte inklusionsindsatsen ude på skolerne. Dette kræver, at vi investerer i skoleledernes kompetenceudvikling, idet skolerne i Jammerbugt Kommune har behov for dygtige skoleledere, der kan gå forrest og løfte både den pædagogiske, faglige og strategiske ledelse på skolen. Dette så skolelederne bliver klædt bedst muligt på til sikre, at alle eleverne bliver så dygtige som de kan. Beløbet er målrettet kompetenceudviklingen af alle ledelsesteam på kommunes folkeskoler. Sverigesmodellen & distriktsrådgivere I april 2014 er der udarbejdet en udviklingsstrategi inden for børn og familieområdet, hvortil der er søgt midler fra Satspulje pr. 1. september Udviklingsstrategien har følgende tre konkrete forslag til initiativer, der skal ses i en sammenhæng, og hvor det overordnede mål er at iværksætte tiltag, som sætter rammen for en fokuseret, tidligere og mere målrettet forebyggende indsats for børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Særligt vil der være fokus på tidlig opsporing og indsatser for 0-5 årige: 1.Distriktsrådgivermodel: Implementering af en Distriktsrådgivermodel i et projektområde i kommunen, hvor socialrådgivere har fast tilstedeværelse i dagtilbud og skoler. 2. Sverigesprojektet: Som 25 % af landets kommuner ønsker Jammerbugt kommune også at implementere Sverigesmodellen i et projektområde i kommunen. Der er nu god evidens for at lavt sagsantal hos socialrådgiverne, hyppig opfølgning, mindre indgribende og kortvarige foranstaltnin- Generelle bemærkninger Side 10 Budget

9 ger og helhedsorientering har en positiv effekt for børn og familier, på arbejdsmiljøet samt på kommunens økonomi inden for området. 3. Kompetenceudvikling: Tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudvikling med henblik på at øge den systemiske tilgang for alle samarbejdspartnere og understøtte det fælles sprog og fælles opgaveløsning. Med udviklingsstrategien foreslås ambitiøse tiltag søsat, hvor disse skal være med til at skabe grobund for, at der tænkes og ageres på en ny måde samt skabes nye handlemuligheder i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Dette indebærer en investering på kort sigt, som på længere sigt skal have en positiv effekt for både børn, familier og fagpersoner og samtidigt også en økonomisk effekt forventet i Det er uvist, om Jammerbugt kommune tilgodeses ved tildeling af puljemidler, og såfremt kommunen ikke tilgodeses, afsættes der økonomiske investeringsmidler med kr i 2016 og kr kr. i 2017 til igangsættelse af udviklingsstrategien pr. 1. januar Vedligehold af vandløb Der afsættes ekstra ressourcer til vedligehold af vandløb. Jetsmark Idrætsforening - JIF Der afsættes en pulje på KFL området til JIF. Der igangsættes en dialog med JIF med henblik på etablering af opbevaringsrum og tribune. Liv i by og skole Projekt Liv i By og Skole er i god gænge. Lokalsamfundene har alle indsendt udviklingsplaner for deres områder. Der foregår allerede i dag en række lokale initiativer som understøtter Liv i by og skole, men det er en klar intention, at styrke og intensivere samarbejdet med lokalsamfundene om at vende udviklingen, således at en decentral skolestruktur kan fastholdes. Det fordrer et tæt samspil mellem også skole og lokalsamfundet for sammen at sætte retning på udviklingen for såvel skolen som for lokalsamfundet. Der vil blive afholdt møder med de enkelte lokalsamfund for at afdække positivt samspil mellem udviklingsplaner, kommunale initiativer og indsatser m.m. De 8 lokalsamfund, som arbejder med Liv i By og Skole har mod ansøgning mulighed for at få tildelt op til ,- kr. hver til deres aktiviteter. Busrute fra Pandrup til Fjerritslev Gymnasium: I et samarbejde med Fjerritslev Gymnasium søges etableret en busrute fra Pandrup til Fjerritslev Gymnasium med det mål at rekruttere flere elever fra den nordlige del af Jammerbugt Kommune. Det nære sundhedsvæsen: styrkelse af fagligheden ved hjemtagelse fra sygehusene og forebyggelse i forhold til indlæggelser. Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt: Øget driftstilskud. Julehilsen anbragte børn: Sende en julehilsen til anbragte børn. Cykel uden alder: Cykling uden alder i Jammerbugt kommune skal give ældre mulighed for vind i håret og opleve lokalområdet i cykelhøjde, med udgangspunkt i plejecentrene. Det afsatte beløb forventes at anvendes til kontingent til foreningen Cykling uden alder, kursus for frivillige samt indkøb af 1-2 trio-bikes. Generelle bemærkninger Side 11 Budget

10 Politiske og administrative fokusområder Vindenergi - VE midler Jammerbugt Kommune tildeles en stor del VE midler de kommende år som følge af opstilling af vindmøller. Hver MW opstillet kapacitet udløser en tildeling på kr. Midlerne kan søges af foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et administrationsgrundlag for prioritering af VE midlerne. Ønsket er, at midlerne så vidt muligt anvendes på større projekter der fremmer udvikling i Jammerbugt Kommune, men det er også vigtigt, at mindre projekter i møllernes nærområde kan tilgodeses. Samarbejde mellem TV2Nord, Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt samt Jammerbugt kommune Forligspartierne er indstillet på, at der indgås en aftale mellem TV2Nord, Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt og kommunen, der muliggør et øget samarbejde og udnyttelse af rammerne og lokaliteterne i Kultur- og Erhvervscentret. Ungdomsskoleområdet og Kulturskolen øget samarbejde Forligspartierne er enige om, at det er hensigtsmæssigt at etablere et formaliseret samarbejde mellem Ungdomsskolen og Kulturskolen i forhold til at skræddersy aktivitet med og for de unge mennesker i Jammerbugt Kommune både i forhold til skole- og fritidsdelen. Dette ikke mindst set i lyset af folkeskolereformen, hvor såvel Kulturskolen som Ungdomsskolen spiller en stadig større rolle. Det er forventningen, at et sådant samarbejde kan bidrage til nye og spændende indsatser og synergier på indholdssiden til glæde og gavn for eleverne men også på den administrative- og ledelsesmæssige side for Ungdomsskolen og Kulturskolen. Arbejdet skal gennemføres hen over vinteren 2015/2016 med henblik på indarbejdelse i planlægningen for de to skoler i skoleåret 2016/2017. Justeringer i den fremtidige plejeboligstruktur Der forventes de kommende år et stigende antal ældre borgere i Jammerbugt Kommune. Dette er en tendens, som har været kendt de seneste år, men som ikke har været fulgt af en stigende efterspørgsel på plejeboliger tværtimod ses en faldende efterspørgsel på plejecenterboliger. Derfor har Social- og Sundhedsudvalget arbejdet med en kapacitetstilpasning af antal plejecenterboliger, hvor der er taget udgangspunkt i et ønske om større og mere bæredygtige plejecentre, med en fysisk beliggenhed, som modsvarer efterspørgslen. Derfor er det tidligere besluttet, at Hune plejecenter nedlægges pr. 1. juli 2016, som et led i kapacitetstilpasningen. Derudover er aftaleparterne enige om, at de utidssvarende boliger på Møllegården nedlægges og at der indgås en aftale med Brovst Friplejehjem om anvendelse af 20 plejecenterboliger, således at beboerne på Møllegården tilbydes boliger på Brovst Friplejehjem. Det forudsættes, at aftalen baserer sig på samme afregningspriser til Brovst Friplejehjem, som til kommunens øvrige plejecentre. Handicapområdet ses under ét Børne- og Familie forvaltningen og Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen har iværksat en proces med henblik på at sikre ensartede budgetteringsprincipper, således at børne- og voksenhandicapområdet kan ses under ét. Derfor arbejdes der pt. med etablering af et fælles politikområde for børne- og handicapområdet, for så vidt angår økonomistyringen. Harmoniseringen af styringsprincipperne og samlingen af handicapområdet i ét politikområde, vil sikre optimale rammer for en gennemsigtighed i udviklingen fra børnehandicapområdet til voksenhandicapområdet og sikre en reel mulighed for rammestyring på det samlede område. Ligeledes vil et samlet politikområde sikre, at borgerne i Jammerbugt kommune vil opleve en mere helhedsorienteret indsats, hvor overgangen fra børne- til voksenområdet vil blive mere sammenhængende. Parterne er enige om at styrke den sammenhængende indsats på handicapområdet, både med henblik på bedre styring Generelle bemærkninger Side 12 Budget

11 af det specialiserede område, men i særdeleshed også med henblik på at skabe optimale rammer for en helhedsorienteret indsat. Foranalyse af opgaveglidningen fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen i kommunen Den nye sygehusstruktur er ved at tage form, og afviklingen af de mindre sygehuse er for alvor gået i gang. Patientforløbene på hospitalerne bliver fortsat kortere, og der kommer fortsat nye opgaver til kommunerne i takt med, at hospitalerne effektiviserer driften. Der er derfor behov for en analyse af konsekvenserne for det kommunale sundhedsvæsen, ikke mindst grundet den samtidige vækst i ældrebefolkningen udsigten til flere ældre over 65 år inden 2020 på landsplan. Derfor er der enighed mellem forligspartierne om, at der iværksættes en analyse, som har til formål at forberede sundheds- og ældreområdet i Jammerbugt kommune på den opgaveflytning der vil ske fra de nye sygehuse til kommuner, således at Jammerbugt kommune er rustet til at imødegå denne udvikling. Initiativer på beskæftigelsesområdet Udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet til forsørgelsesudgifter hænger sammen med de resultater, som skabes på området. Tidligere har niveauet også været afhængigt af, f.eks. hvilken type indsats som borgerne aktiveres i. Pr. 1. januar 2016 er det alene varigheden på offentlig forsørgelse, der afgør, hvor meget kommunen modtager i refusion, og dermed også for hvad udgiftsniveauet bliver. Og for hver borger der afsluttes fra offentlig forsørgelse, vil udgiftsniveauet naturligvis også falde. Derfor er det endnu vigtigere end tidligere, at det er de rigtige indsatser, der iværksættes. Jammerbugt Kommune lagde med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af aktiveringsstrategien den 29. august 2013 grundlaget for denne tankegang. Således er Jammerbugt Kommunes indsats nu baseret på en hurtig, helhedsorienteret, håndholdt og individuel tilgang, hvor det er den enkelte borger, der i samarbejde med sagsbehandleren definerer indsatsen. For at understøtte indsatsen er der opbygget en tilbudsvifte bestående af: - Virksomhedsrettet indsats (foretrukket jævnfør kommunens virksomhedsstrategi), herunder o Individuelle praktikker og virksomhedscentre (jobcentrets Virksomhedsservice) o Seks socialøkonomiske virksomheder o Tre no cure no pay projekter o Værksted og nytteindsats - Uddannelsesrettet indsats (foretrukket jævnfør kommunens virksomhedsstrategi), herunder o Brobygningsforløb i samarbejde med relevante erhvervsuddannelser o Parkour i samarbejde med VUC o Ungecenter Jammerbugt o Diverse målrettede opkvalificeringshold i samarbejde med f.eks. EUC Nord og AMU o Individuelle kurser og forløb Herudover gennemfører jobcentrets medarbejdere selv en række afklarings- og vejledningsforløb samt gruppesamtaler, workshops mv. Endelig er der en række individuelle tiltag og indsatser, som enten købes fra ekstern leverandør eller iværksættes internt. Generelle bemærkninger Side 13 Budget

12 Forligspartierne er enige om, at aktiveringsstrategien med de beskrevne initiativer på Beskæftigelsesområdet, intensiveres således, at Jammerbugt kommune søger at mindske tabet på refusionsomlægningen mest muligt. Fortsat udvikling af den administrative organisation Der er i 2015 truffet beslutning om en justering af den administrative organisation bl.a. med fokus på opnåelse af synergieffekter via sammenlægning af fagområder på færre chefer, etablering af ny Vækst- og Udviklingsforvaltning og fokus på behovet for at frigøre ressourcer til opprioriterede områder fremadrettet f.eks. digitaliseringsområdet. Direktionen skal sikre, at intentioner i oplægget vedholdende realiseres bl.a. via fokus på kulturforandring og kompetenceudvikling. Anlægsprojekter Langt hovedparten af det samlede anlægsbudget for 2015 er afsat til det allerede igangsatte byggeri af Ny Aabybro Skole, der skal stå færdig i juni 2016 nemlig 57 mio. kr. Herudover er der i 2016 afsat en ramme på 6 mio. kr. til vejområdet, trafiksikkerhed, fortove og lys over land m.v. til udmøntning i Teknik- og Miljøudvalget. En halpulje med en ramme på 2 mio. kr. til konkret fordeling efter ansøgning. En pulje til skrotningsordning med en ramme på 1 mio. kr. til fortsat indsats overfor faldefærdige ejendomme til medfinansiering af midler modtaget fra centralt hold. Til etablering af ny Blå Stue på dagpasningsområdet afsættes de resterende 2 mio. kr. Ungecenteretablering i samarbejde med VUC 3,8 mio. kr. Herudover er der afsat 8,2 mio. kr. til asfalt og bygningsvedligeholdelse. Til tilretning af lokaler til midlertidige ordning på Aabybro Skole afsættes Til nyt bibliotek i Aabybro afsættes kr. til de bygningsmæssige forhold. I 2017 skal der tages stilling til indretning og inventar m.v. Mindre projekter (Hjortdal, Lunden, Arentsminde, Biersted og evt. 2-1 cykelsti på Kystvejen/Hunetorp) tildeles kr. Til realiseringen af Masterplanen i Fjerritslev afsættes 1 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i overslagsåret Til Nørhalnehal-projektet afsættes kr. for Beløbet kan frigives under forudsætning af, at der indgås en samlet drifts- og anlægsaftale med foreningen. Skovsgaard Fodboldbane drænes for Der afsættes kr. til et evt. opstartsbeløb i forbindelse med hensigtserklæringen mellem TV2 Nord, KEC og Jammerbugt Kommune. Afslutningsvis fastholdes en byggemodningskonto med indtægter på 4 mio. kr. og udgifter på 4 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 14 Budget

13 For overslagsårene 2017 er forligspartierne opmærksomme på det store behov og ønsker, der er for en gennemgribende renovering af Jetsmark Idrætscenter. Det er målet at der i foråret 2016 udarbejdes en nærmere beskrivelse af behovet og muligheder for finansiering, således at projektet kan realiseres fra 2017 indenfor en samlet ramme på mio. kr., såfremt der kan skaffes finansiering til projektet. Jammerbugt Kommune tænkes at deltage dels med anlægstilskud og evt. med finansieringsmulighed via øget driftstilskud. Udover kommunale midler skal øgede indtægter, nye brugere, energirenovering og fonde m.m. bidrage til den samlede investering. Parterne er enige om et stort løft til asfaltkontoen for 2017 på 10 millioner kroner. Børne- og familieudvalget igangsætter en proces, hvor vi analyserer området for de 0-6 årige. Med afsæt i analysen igangsættes en dialog med forældre, ansatte og ledere om den fremtidige struktur på området. Herefter fastlægger Børne- og familieudvalget en fremtidssikret struktur med definition af den kvalitet i tilbuddene forældrene kan forvente. I strukturen indgår også en vedligeholdelsesplan for institutionerne samt en afklaring af Jetsmark-området. I løbet af 2016 skal der ses på cykelstiplanlægning. Budgetproces for de kommende år Der er gennem flere år truffet beslutninger om effektiviseringer, omlægning af serviceniveau samt strukturændringer. Imidlertid er balancen i kommunens økonomi fortsat udfordret. Forligspartierne er enige om, at der er behov for at fokusere på mulighederne for langsigtede tilpasninger af kommunens driftsudgifter til indtægterne. Der igangsættes således allerede i november i år en proces, der skal bidrage til: - Synliggørelse af effekterne på indtægtssiden som følge af demografiske forskydninger, og kommunens andel af det samlede indbyggertal på landsplan, herunder systemfejl i udligningssystemet - Afdækning af på hvilke områder kommunens driftsudgiftsniveau ligger relativt højt sammenlignet med landsgennemsnit, nordjysk gennemsnit og sammenlignelige kommuner, dvs. benchmark og nøgletalsanalyser - Beslutningsgrundlag for tilpasninger til et lavere udgiftsniveau på de identificerede områder - Politisk stillingtagen til effektuering eller alternativ beslutning, f.eks. generelle besparelser på alle områder Igangsættelse af processen er begrundet dels i det vedvarende pres på økonomien, herunder opdriften på en række udgiftsområder og dels regeringens/folketingets indførelse af et kommunalt omprioriteringsbidrag, som kan skønnes at få større gennemslag i de kommende år. Som udgangspunkt er der i overslagsårene indregnet en omstillingspulje (tilpasning til forventet færre indtægter) på 2017: 17 mio. kr., 2018: 35 mio. kr., og 2019: 53 mio. kr. Disse beløb forudsættes udmøntet for de kommende år, hvilket nedenstående proces skal medvirke til at synligøre mulighederne for. Alternativt vil anviste muligheder kunne anvendes som råderum i de kommende års budgetter. Processen vil i hovedtræk få følgende forløb: November 2015: Økonomiudvalget og direktion godkender en overordnet køreplan for servicetjek af kommunens økonomi, herunder en indledende identificering af områder, der skal rettes fokus på med henblik på vurdering af potentialer for udgiftsreduktion, serviceniveauændringer eller effektiviseringspotentiale November - december: Generelle bemærkninger Side 15 Budget

14 Direktionen og forvaltningerne afdækker og udarbejder endeligt oplæg til Økonomiudvalget til hvilke områder, der skal fokuseres på (fokusområder). I tilknytning hertil udarbejdes der en samlet drejebog for processen og kommissorier for de relevante fokusområder, herunder udpegning af formand, ressourcepersoner, oplæg til involvering af MED, tidsfrist m.v. Temamøde for kommunalbestyrelsen: Direktionen præsenterer fokusområder, processen, tilgangen samt oplæg til involvering af fagudvalgene i den videre proces Januar 2016: Økonomiudvalget træffer endelig beslutning om fokusområder og kommissorier Organisationen og MED-udvalg orienteres om indhold og køreplan Fagudvalgene drøfter fokusområder på respektive områder og giver signaler til den videre proces Arbejdet på fokusområderne igangsættes via de godkendte kommissorier og nedsættelse af de relevante projektgrupper Januar april: Projektgrupperne udarbejder oplæg til omstillings- og effektiviseringspotentialer Fagudvalgene involveres med status og foreløbig afrapportering inden præsentationen på temamøde i maj måned Maj 2016: Direktionen afrapporterer på et temamøde i kommunalbestyrelsen Forslagene kan indgå som beslutningsgrundlag for politiske beslutninger snarest muligt efter temamødet eller indgå i budgetlægningen for 2017 Direktionen er styregruppe for processen, idet der løbende afrapporteres på økonomiudvalgsmøderne i perioden februar-maj På halvsårsmøderne med henholdsvis udvalgsformændende og gruppeformændene i april 2016 gives en status på arbejdet. Ressourcerne til arbejdet skal findes indenfor de eksisterende ressourcer, og i et vist omfang kan arbejdet træde i stedet for udarbejdelse af det kendte omstillingskatalog. På en række områder kan der være behov for at trække på eksterne kompetencer, hvilket dog kun kan ske i begrænset omfang indenfor de nuværende økonomiske rammer. Der kan blive behov for at Økonomiudvalget drøfter rammerne for ekstern bistand i processen. Hovedtallene i Budget 2016 Herunder findes hovedtallene for budgettet for 2016: Statsgaranterede skatteindtægter og udligning. Indtægter på i alt mio. kr. Indkomstskatten er uændret 25,7 % og grundskylden tilsvarende uændret 32,85 o/oo Uændret kirkeskatteprocent på 1,20 procent Nettodriftsudgifter på 2.303,6 mio. kr. Overskud på skattefinansieret drift på 53,4 mio. kr. Skattefinansieret anlægsbudget 84,2 mio. kr. Nettolånoptagelse på 83,8 mio. kr. Der er budgetteret med en kassehenlæggelse på 11,7 mio. kr. Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten, Rådhuset, Aabybro 24. september 2015 Generelle bemærkninger Side 16 Budget

15 Budgetmetode og fremskrivning Budgetmetode Budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har taget udgangspunkt i den budgetproces og tidsplan, der blev godkendt af Økonomiudvalget på deres møde den 9. februar Udgangspunktet for budgetprocessen var en økonomisk politik, som fastlagde nogle centrale økonomiske mål for budgetlægningen for Målsætningerne afsatte dermed de økonomiske rammer for budgetarbejdet, ligesom målene skal kunne anvendes ved kommende opfølgninger på budgettet. Med afsæt i den økonomiske politik og kommunens økonomiske udfordringsbillede var omdrejningspunktet i budgetprocessen at få udarbejdet et teknisk basisbudget i balance. Hovedtanken bag budgetprocessen har været, at der løbende skulle arbejdes med det kommende års budget og overslagsårene. Dette for at sikre, at der kontinuerligt blev taget stilling til de budgetmæssige konsekvenser af eventuelle afvigelser (mer- og mindreforbrug) samt finansieringen heraf. Hensigten med det ændrede forarbejde til budgettet skyldtes blandt andet kommunes økonomiske rammer herunder kravet om nulvækst og behovet for at skabe balance i budgettet samt styrke likviditeten. Konkret har udgangspunktet for det tekniske basisbudget været overslagsår 2016 i Budget Herefter er budgettet blevet fremskrevet til 2015-niveau på baggrund af KL s pris- og lønfremskrivningsfaktorer. Omstillingsforslag For at kunne overholde kravet om nulvækst, sikre balance i budgettet samt skabe omstillingsmuligheder i budgetfasen besluttede Økonomiudvalget som en del af budgetprocessen, at der skulle udarbejdes et omstillingskatalog. De enkelte forvaltninger udarbejdede konkrete forslag til omstillingskataloget. Fagudvalgene har herefter haft til opgave at drøfte og prioritere de enkelte forslag i omstillingskataloget til brug for Økonomiudvalgets drøftelser heraf. Den 17. august traf Økonomiudvalget beslutning om hvilke forslag fra omstillingsforslag, der skulle sendes i høring. Hensigten har været at få indarbejdet omstillingsforslag i budgettet, som både skulle have et langsigtet/flerårigt og et tværgående perspektiv. Omstillingsforslagene har indgået i de politiske prioriteringer for Herudover blev der også udarbejdet et katalog med budgetønsker, som ligeledes er indgået i de politiske prioriteringer. Borger- og brugerinddragelse Der har både ved planlægning af budgetprocessen og gennem selve budgetlægningen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. Blandt andet blev der i den vedtagne budgetproces sikret en høj grad af MED-involvering. Ifølge en aftale i kommunens Hovedudvalg har MED-systemet (forvaltnings-med og fag-med) indgået i budgetarbejdet såvel på 1) ide og forslagssiden som på 2) beskrivelsen af konsekvenserne af omstillingsforslagene vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Generelle bemærkninger Side 17 Budget

16 Derfor blev der i foråret 2015 afholdt møder i MED-systemet, hvor budgettet er blevet drøftet jævnfør budgetprocessen. I løbet af sommeren har MED-systemet afholdt dialogmøder med de politiske udvalg med henblik på at drøfte rammer, visioner og forslag til budgettet. Den 20. august 2015 blev der afholdt orienteringsmøde om status på budgetudarbejdelsen for chefer og ledere, MED-systemet samt råd, nævn og relevante bestyrelser. I perioden fra den 20. august til og med den 31. august har der været afholdt høring af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, ligesom institutioner og foreninger gennem hele budgetprocessen har haft mulighed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Den 9. september blev der afholdt dialogmøde mellem Økonomiudvalget og kommunens Hovedudvalg, hvor budgetsituationen blev drøftet. Den 22. oktober 2015 blev der afholdt orienteringsmøde for relevante parter, hvor resultatet af budgetlægningen for 2016 blev præsenteret. Slutteligt er udmøntningen af budgettet blevet drøftet i MED-systemet i november og december Pris- og lønudvikling KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 2015 til 2016 på 1,6 pct. Den samlede pris- og lønudvikling fra 2016 til 2017 skønnes af KL til 2,1 pct., mens pris- og lønudviklingen mellem 2017 og 2018 og mellem 2018 og 2019 skønnes til 2,0 pct. Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på prisarterne vil blive på 1,67 pct. fra 2015 til 2016 og årene fremover. Økonomiudvalget valgte dog i budgetlægningen at anvende en 0-fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 2015 til 2016 vil blive på 1,64 pct. I overslagsårene skønner KL, at lønstigningen vil blive på henholdsvis 2,26 pct., 2,10 pct. og 2,10 pct. mellem 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL s anbefaling. Generelle bemærkninger Side 18 Budget

17 Indtægter, lån og renter Skatteindtægterne I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor. Skatteindtægter - Mio. kr Indkomstskat , , , , ,8 Medfinansiering af det skrå skatteloft 2,5 2,9 2,9 3,0 3,0 Selskabsskat -11,0-14,0-14,0-14,0-14,0 Forskerskat -0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Dødsboskat -0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Grundskyld -183,0-187,4-193,0-198,8-204,8 Dækningsafgift af offentlige ejendomme -0,6-0,7-0,7-0,7-0,7 Skatteindtægter i alt , , , , ,3 - = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2016 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at den vil budgettere med det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). I vurderingen af om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammerbugt Kommune i 2016, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forventede udskrivningsgrundlag og befolkningsudvikling samt en vurdering af risikoen for en eventuel efterregulering af både indkomstskatten samt tilskuds- og udligningsbeløbene. Samlet set viste prognosen, at statsgarantien ville udløse et merprovenu på indkomstskatten på ca. 55,2 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 2016 i forhold til selvbudgettering. Derimod ville selvbudgetteringen give ca. 63,7 mio. kr. mere i udlignings- og tilskudsbeløb. Den umiddelbare nettoeffekten ved selvbudgettering og tilhørende tilskud ville dermed være et merprovenu på 8,4 mio. kr. i Når valget faldt på statsgarantien, skyldes det hovedsageligt, at den udmeldte indkomstskat og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb er endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterreguleringer på både indkomstskatte- og udligningssiden. En negativ ændring i konjunkturen og/eller et fald i befolkningen ville afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket ville kunne medføre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Herudover havde det betydning for valg af statsgarantien, at KL s tilskudsmodel med de valgte forudsætninger vurderede, at Jammerbugt Kommune ville få en negativ regulering af tilskuds- og udligningsbeløbene i 2019 på 9,6 mio. kr. Dermed var der udsigt til en samlet mindreindtægt ved valg af selvbudgettering på 1,2 mio. kr. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at betale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes det skrå skatteloft. Hvis summen af kommuneskat og de Generelle bemærkninger Side 19 Budget

18 forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borgeren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen. Hvis kommuneskatten udgør højest 24,87 pct. i 2016, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af indkomstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. Det er fundet rimeligt, at kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Jammerbugt Kommunes udskrivningsprocent er på 25,7 pct., hvorfor kommunen skal bidrage med ca. 2,9 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat Ud over indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskatterne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune (den 1. april i året efter indkomståret). Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 2016 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2013 samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet til 14,0 mio. kr. i Der forventes samme provenu i overslagsårene. I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Udligningen udgør 50 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennemsnittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 14,6 mio. kr. i 2016 jævnfør afsnittet om tilskud og udligning. Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens 48E, kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 2008 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoindkomsten med 33 pct. i op til 60 måneder. Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere. I 2016 er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på 0,5 mio. kr. Dødsboskat Dødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Der er budgetteret med 0,5 mio. kr. i indtægt fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser. Grundskyld De kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. De samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune forventes at udgøre 7.170,1 mio. kr. i Grundskyldspromillen er fastsat uændret til 32,85 promille. Generelle bemærkninger Side 20 Budget

19 For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint dog maksimalt 7,2 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 promille på produktionsjord. Der er i 2016 budgetteret med et samlet provenu af grundskylden på 187,4 mio. kr. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Selv om ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget fra grundskyld, så er de ikke fuldstændig fritaget fra beskatning. Sådanne ejendomme kan pålægges dækningsafgift, og Jammerbugt Kommune opkræver dækningsafgift af offentlige ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller andre kommuner. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 50 pct. af grundskyldspromillen dog maksimalt 15 promille. Idet Jammerbugt Kommunes grundskyldspromille er fastsat til 32,85 promille, udgør dækningsafgiften 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat uændret til 8,75 promille. Provenuet for 2016 for de offentlige ejendomme, som kommunen ikke selv ejer, forventes at blive på 0,7 mio. kr. Tilskud og udligning Samtidig med Social- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskuds- og udligningsbeløb. Tilskuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og Jammerbugt Kommunes tilskud udgør 699,7 mio. kr. netto i Jammerbugt Kommunes samlede indtægter fra tilskud og udligning fordeler sig på følgende måde: Tilskud og udligning - Mio. kr Landsudligning -396,0-425,4-421,4-411,9-400,6 Tilskud til kommuner med højt strukturelt -37,5-49,9-63,0-66,1-69,8 underskud Statstilskud ordinært tilskud -54,9-30,1-33,7-16,1-0,7 Betinget bloktilskud - serviceudgifter -20,2-20,1-20,0-19,9-19,8 Betinget bloktilskud - anlæg ,7-6,6-6,6 Ekstraordinært finansieringstilskud -25,9-37,1-37,1-37,1-37,1 Korrektion vedr. overudligning - -0,3-0,3-0,3-0,3 Udligning af selskabsskat -14,3-14,6-15,8-16,7-17,5 Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge -9,9-11,0-11,2-11,5-11,7 Tilsvar vedr. indvandrere og flygtninge 26,7 27,8 28,2 28,6 29,0 Tilskud til et generelt løft i ældreplejen -5,4-5,4-5,5-5,6-5,7 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -7,2-7,3-7,4-7,6-7,7 Udviklingsbidrag til regionen 4,8 4,9 5,0 5,1 5,2 Beskæftigelsestilskud -87,2-89,2-89,2-89,2-89,2 Tilskud til bedre dagtilbud -3,4-3,3-3,3-3,4-3,5 Tilskud som vanskelig stillet kommune -17,0-12,8-10,0-10,0-10,0 Tilskud til omstilling af folkeskolen -6,0-15,6-7,8 - - Midlertidig kompensation vedr. refusions- - 0,1 0,1 - - Generelle bemærkninger Side 21 Budget

20 omlægningen på beskæftigelsesområdet Ekstraordinære tilskud til flygtninge - -3,8-3,8-3,8-3,8 Løft af det kommunal medfinansiering af - -6, sundhedsområdet Tilskud og udligning i alt -653,5-699,7-702,9-672,1-649,7 - = indtægt Landsudligning Landsudligningen er en såkaldt nettoudligningsordning, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle under- eller overskud. Det strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et beregnet strukturelt underskud vil modtage et udligningstilskud på 61 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil kommuner med et strukturelt overskud skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 61 pct. af kommunens strukturelle overskud. Jammerbugt Kommune modtager i 2016 et tilskud på 425,4 mio. kr. fra landudligningen. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et tilskud til de kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 49,9 mio. i Statstilskud Beløbet udgør Jammerbugt Kommunes andel af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til andelen af det samlede indbyggertal. Jammerbugt modtager 30,1 mio. kr. i Betinget bloktilskud Som en del økonomiaftalen for 2016 blev det besluttet, at gøre 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. På baggrund af kommunernes vedtagne budgetter har KL udmeldt, at kommunerne under ét overholder rammerne for De betingende bloktilskud svarer til 20,1 mio. kr. for Jammerbugt Kommune. Ekstraordinært finansieringstilskud Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016, at der i 2016 ydes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Tilskuddet er fordelt på følgende måde: 1,5 mia. kr. er fordelt som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under kr. pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 37,1 mio. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud. Generelle bemærkninger Side 22 Budget