Fokus - indeksobligationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus - indeksobligationer"

Transkript

1 Fokus - indeksobligationer Af Peter Rixen Portfolio Manager Verdens ledende centralbanker, anført af Den Amerikanske Centralbank (FED), har indledt et pengepolitisk eksperiment af historiske dimensioner. Ikke alene er de ledende renter presset helt i bund, men samtidig foretages der massive opkøb af obligationer. Det har løftet centralbankernes balancer til en størrelse, som er svær at overskue. Kritikerne af disse tiltag peger blandt andet på risikoen for kraftigt stigende inflation som konsekvens af den ekstremt lempelige pengepolitik. Stigende inflation er generelt negativt for de fleste aktivklasser som traditionelle aktier og obligationer. Det har fået investorer rundt omkring i verden til at kigge efter alternativer, der er mindre sårbare over for en kraftig stigning i inflationen. Et af disse alternativer er indeksobligationer, hvor investeringen løbende reguleres med udviklingen i inflationen. Spørgsmålet er imidlertid, om indeksobligationer er velegnede til at beskytte investorerne mod stigende inflation, og i hvilket omfang indeksobligationer kan og bør erstatte traditionelle obligationer. Hvad er en indeksobligation? Kort fortalt fungerer en indeksobligation som en traditionel obligation, blot med den væsentlige forskel, at hovedstolen og dermed det investerede beløb løbende reguleres med udviklingen i inflationen. Den løbende rentebetaling sker med udgangspunkt i den inflationsregulerede hovedstol, hvilket betyder, at rentebetalingen også er inflationsreguleret. Indeksobligationer er en forholdsvis ung aktivklasse. Israel var det første land, der begyndte at udstede indeksobligationer i England var det første af de store industrialiserede lande, der indførte indeksobligationer. Det skete i Året efter kom indeksobligationerne også til Danmark. Det var dog ikke staten, men derimod realkreditinstitutterne, der benyttede sig af indeksobligationer. Det skete blandt andet til finansiering at alment boligbyggeri. Denne finansieringsform fandt dog aldrig for alvor fodfæste på det danske marked, og i dag er der kun en meget begrænset mængde tilbage af de gamle udstedelser. Markedet for indeksobligationer begyndte først for alvor at vokse i starten af dette årtusinde. Det skyldes blandt andet, at USA i 1997 indførte indeksobligationer. Den kraftige vækst er også et resultat af stigende gældssætning i de udviklede lande. USA er i dag den klart største udsteder af indeksobligationer, hvorfor vi hovedsageligt vil tage udgangspunkt i dette marked. Hovedstolen på en indeksobligation reguleres, som tidligere nævnt, med udviklingen i inflationen. Der er dog en mindre forskel på, hvilket mål for inflationen der skandiaam.dk side 1 af 11

2 anvendes i de forskellige lande. I USA bruger man det brede inflationsmål (US CPI Urban NSA). Disse inflationstal findes jo ikke i realtid. Derfor anvendes de altid med en vis tidsforskydning. I USA er det en forskydning på tre måneder, hvilket også er den typiske forskydning for andre lande. Der er meget stor forskel på, hvordan man behandler perioder med deflation (faldende priser). I nogle tilfælde er der en beskyttelse af hovedstolen mod faldende priser. Det betyder, at hovedstolen aldrig kan blive lavere end på udstedelsestidspunktet. Denne beskyttelse findes på amerikanske obligationer, men ikke på japanske, hvor beskyttelsen ville have en meget større værdi. Det er værd at hæfte sig ved, at denne beskyttelse gælder den enkelte udstedelse og ikke den enkelte investor. Den enkelte investor kan godt opleve en nedskrivning af hovedstolen, hvis der er tale om en udstedelse, hvor hovedstolen tidligere er blevet opskrevet. Prisfastsættelse af indeksobligationer En traditionel obligation er kendetegnet ved, at investor kender de fremtidige betalinger på obligationen. Dermed er det nominelle afkast på investeringen kendt på købstidspunktet. Investor risikerer imidlertid, at dette afkast bliver udhulet af inflation og i værste fald, at det reale afkast bliver negativt. Det vil ske, hvis inflationen overstiger det nominelle afkast (obligationens effektive rente). Det forholder sig lige modsat med indeksobligationer. Her er det reale afkast kendt på forhånd og identisk med indeksobligationens effektive rente. De faktiske betalinger, og dermed det nominelle afkast, vil afhænge af udviklingen i inflationen i indeksobligationens løbetid. Kursen på en indeksobligation bevæger sig, i lighed med kursen på traditionelle obligationer, i takt med, at den effektive rente stiger eller falder. Den eneste forskel er igen, at det er ændringer i realrenten, der påvirker kursen. Bevægelsen i kursen ved en given ændring i realrenten afhænger af obligationens varighed, på samme måde som det er tilfældet med de traditionelle obligationer. Her er der to forhold, der er interessante at bemærke. For det første er varigheden på indeksobligationer typisk lidt højere end på traditionelle obligationer, hvis løbetiden er den samme. Det skyldes, at kuponen på indeksobligationer typisk er lavere end på traditionelle obligationer. For det andet er løbetiden på indeksobligationer typisk væsentligt længere end på traditionelle obligationer. Det betyder også, at kursfølsomheden på indeksobligationer normalt er væsentligt højere end på traditionelle obligationer. Det sidste er dog under antagelse af, at realrenten på indeksobligationer bevæger sig lige så meget som renten på traditionelle obligationer. Forskellen mellem den nominelle effektive rente på traditionelle obligationer og den reale effektive rente på indeksobligationer kaldes ofte for break even inflationen. Det er et udtryk for, hvor meget inflationen minimum skal være i løbetiden, før indeksobligationerne klarer sig bedre end traditionelle obligationer. På den baggrund fortolkes break even inflation som inflationsforventningen. I graf 1 på næste side har vi illustreret den historiske udvikling i den tiårige break even inflation sammen med den historiske udvikling i inflationen i USA. Break even inflationen har bortset fra de første år ligget relativt konstant omkring 2-2,5 %, med undtagelse af en kort periode omkring finanskrisen. Det kan godt umiddelbart vække en smule undren, da det betyder, at realrenten på indeksobligationer i stort omfang ser ud til at følge udviklingen i den nominelle rente. Det står i stærk kontrast til den normale antagelse om, at realrenten i samfundet er nogenlunde konstant. skandiaam.dk side 2 af 11

3 Graf 1 Break even inflation 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Break even inflation (ti år) Inflation Kilde: Department of the Treasury, U.S. Bureau of Labor Statistics og egne beregninger En af grundene til at break even inflationen er rimelig konstant, er, at den ikke alene er i udtryk for inflationsforventningen, men også en kompensation for inflationsusikkerheden og en likviditetspræmie. Dermed kan forskellen mellem den nominelle rente på traditionelle obligationer og realrenten på indeksobligationer udtrykkes som: Eff. rente nom Eff. rente indeks = E(π) + ρ π ρ l E(π)er den forventede inflation, ρ π er kompensation for inflationsusikkerheden og ρ l er likviditetspræmien. Bemærk, at kompensationen for inflationsusikkerheden er en præmie, som investorer i de traditionelle obligationer bør modtage, mens likviditetspræmien bør modtages af investorer i indeksobligationer. Der er desværre ingen af disse parametre, der er direkte observerbare. Der er dog ingen tvivl om, at der er en indbyrdes afhængighed mellem disse, der kan medvirke til at forklare, hvorfor break even inflationen har været relativt konstant. Indeksobligationer som beskyttelse mod inflation En investering i indeksobligationer er per definition beskyttet mod inflation. Det er dog alene i det tilfælde, at indeksobligationen holdes til udløb, fordi man i den situation vil opnå et afkast efter inflation, svarende til den effektive rente indeksobligationen havde på investeringstidspunktet. Det betyder selvfølgelig også, at indeksobligationer typisk vil give ganske attraktive nominelle afkast i tilfælde af kraftigt stigende inflation i modsætning til traditionelle obligationer, hvor det nominelle afkast jo er låst fast. Den løbende indeksregulering af hovedstolen er imidlertid ikke ensbetydende med, at indeksobligationer opnår positive afkast fra år til år i situationer med stigende inflationer. Det skyldes, at realrenten på indeksobligationer sagtens kan stige i tilfælde af stigende inflation. I graf 2 på næste side har vi illustreret de årlige ændringer i realrenten som funktion af ændringen i inflationen. skandiaam.dk side 3 af 11

4 Afkast på indeskobligationer Ændring i realrente 10. november 2014 Graf 2 Ændring i inflation og realrente 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% -1.5% -2.0% -8.0% -7.0% -6.0% -5.0% -4.0% -3.0% -2.0% -1.0% 0.0% 1.0% 2.0% 3.0% 4.0% Ændring i inflation Kilde: Department of the Treasury, U.S. Bureau of Labor Statistics og egne beregninger Der kan ud fra grafen godt dannes en svag fornemmelse af, at realrenten på indeksobligationer falder, når inflationen stiger. Dette er dog en meget svag sammenhæng, der kun er i stand til at forklare en meget lille del af ændringerne i realrenten på indeksobligationer. Med baggrund i den relativt svage sammenhæng mellem ændringer i inflation og realrente må vi også forvente en relativt svag sammenhæng mellem ændring i inflation og afkastet på indeksobligationer. Denne sammenhæng er illustreret i nedenstående graf. Graf 3 Ændring i inflation og afkast på indeksobligationer 25.0% 20.0% 15.0% 10.0% 5.0% 0.0% -5.0% -10.0% -15.0% -8.0% -7.0% -6.0% -5.0% -4.0% -3.0% -2.0% -1.0% 0.0% 1.0% 2.0% 3.0% 4.0% Ændring i inflation Kilde: U.S. Bureau of Labor Statisticsm, Barclays og egne beregninger Igen kan vi ane en svag sammenhæng mellem ændringen i inflationen og afkastet på indeksobligationer. Sammenhængen er godt nok statistisk signifikant, men den kan kun forklare en meget lille del af udsvingene i afkastet på indeksobligationer. Den svage sammenhæng mellem ændringen i inflationen og afkastet på indeksobligationer kan intuitivt godt virke en smule overraskende. Det er dog ikke specifikt skandiaam.dk side 4 af 11

5 for indeksobligationer. Faktisk er der slet ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem ændringen i inflationen og afkast på nominelle obligationer på et års sigt. Konklusionen er som sådan uafhængig af periodelængden. Der er dog ingen tvivl om, at konklusionen til dels er påvirket af den korte måleperiode fra 1999 og frem. Der er en lidt mere tydelig sammenhæng i perioden fra 1950 og frem til årtusindeskiftet. Den manglende sammenhæng mellem udviklingen i inflation og afkastet på både traditionelle og indeksobligationer skyldes, at renten ikke så meget drives af den aktuelle ændring i inflationen, men i højere grad af forventninger til inflationen, usikkerheden til denne, likviditetspræmier og ikke mindst afkastkravet ved at investere. Indeksobligationer er altså en fremragende aktivklasse til at opnå et inflationssikret afkast over en længere tidshorisont. På kort sigt er aktivklassen dog kun i meget begrænset omfang i stand til at kompensere for ændringer i inflationen. Risikospredning via indeksobligationer Selvom indeksobligationer ikke på den korte bane yder en væsentlig beskyttelse mod stigende inflation kan de sagtens yde en fornuftig risikospredning i forhold til traditionelle obligationer. I og med break even inflationen ikke er konstant, virker det intuitivt logisk, at afkastet på indeksobligationer og traditionelle obligationer ikke er 100 % korreleret. Vi har beregnet korrelationerne mellem amerikanske statsobligationer (løbetid 5-10 år) og amerikanske indeksobligationer for perioden 2004 og frem til i dag. Vi har valgt først at starte i 2004, fordi der frem til den periode var en betydelig likviditetspræmie indbygget i indeksobligationerne, som kan forvride beregningerne. Vi har beregnet korrelationen for afkast på en måned, tre måneder, et år og tre år. Resultatet fremgår af nedenstående graf: Graf 4 Korrelation mellem amerikanske statsobligationer og indeksobligationer måned 3 måneder 1 år 3 år Kilde: Markit, Barclays og egne beregninger Der er som ventet en positiv korrelation mellem amerikanske statsobligationer og indeksobligationer, men omvendt er den et stykke under én. Afhængigt af horisonten ligger den mellem 0,5 og 0,65. Den relativt lave korrelation betyder, at der vil være en vis risikospredning ved at kombinere statsobligationer og indeksobligatio- skandiaam.dk side 5 af 11

6 ner. I nedenstående graf har vi vist denne effekt for en portefølje med 50 % i hver aktivklasse, beregnet på baggrund af månedlige afkast. Graf 5 Risiko 7.0% 6.0% 5.0% 4.0% 3.0% 2.0% 1.0% 0.0% Nominelle obligationer Indeksobligationer Portefølje Kilde: Markit, Barclays og egne beregninger Grafen dokumenterer den forventede effekt af risikospredningen. Porteføljen har en lavere risiko end på de to aktivklasser. Samlet er risikoen blevet reduceret med omkring 10 %. Hvis de to aktivklasser har samme afkast, vil det betyde, at sharpe ratioen vil være omkring 10 % højere end på de to aktivklasser. Investering i indeksobligationer sker oftest på baggrund af en global portefølje. For en dansk investor betyder det typisk, at indeksobligationerne medtages på bekostning af danske obligationer. Da renterne i forskellige lande ikke bevæger sig synkront, vil der alt andet lige være end større risikospredning for en dansk investor ved at investere i globale indeksobligationer. Indeksobligationer kan altså medvirke til at reducere den samlede risiko i en portefølje, hvilket i sig selv giver en berettigelse til en strategisk allokering til aktivklassen, selvom de ikke har de ønskede egenskaber til at hedge mod stigende inflation. En eventuel strategisk allokering til indeksobligationer skal dog også tage udgangspunkt i afkastmulighederne relativt til andre aktivklasser. Taktisk allokering til indeksobligationer På længere sigt kan prioriteringen mellem traditionelle obligationer og indeksobligationer ske med udgangspunkt i niveauet for break even inflationen. Hvis man forventer, at den fremtidige inflation bliver større end den aktuelle inflation, bør man vælge/overvægte indeksobligationer. Omvendt bør man vælge/overvægte de traditionelle obligationer, hvis man forventer, at den fremtidige inflation bliver lavere end break even inflationen. Det er imidlertid en meget langsigtet betragtning, som kræver, at investeringen holdes til udløb. I praksis er dette ikke realistisk for de fleste investorer. Derfor er der behov for at vurdere den relative performance i et noget kortere perspektiv. I praksis er problemstillingen relativt nem. Hvis break even inflationen falder i den kommende periode, vil de traditionelle obligationer klare sig bedst og omvendt. Det er imidlertid ikke nødvendigvis en nem øvelse at vurdere den fremtidige retning på skandiaam.dk side 6 af 11

7 break even inflationen. Det skyldes, at break even inflationen er påvirket af den forventede fremtidige inflation, inflationsusikkerheden og likviditetspræmier. I Skandia arbejder vi med modeller for den effektive rente på indeksobligationer. På amerikanske indeksobligationer bruger vi den tiårige statsrente og VIX en til at modellere renten på indeksobligationer. Det kan umiddelbart virke mærkeligt, hvorfor VIX en skulle påvirke den effektive rente på indeksobligationer. Forklaringen ligger i, at likviditetspræmierne typisk stiger i perioder med stigende volatilitet på de finansielle markeder. Vores model for renten på indeksobligationer er estimeret på baggrund af data fra slutningen af Dette tidspunkt er valgt for at sikre, at vi bruger samme periode på alle vores modeller for de forskellige aktivklasser. I nedenstående graf har vi illustreret den historiske udvikling i den effektive rente på indeksobligationer og vores modelrente. Graf 6 Udvikling i renten på tiårige amerikanske indeksobligationer 4.0% 3.5% 3.0% 2.5% 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% -1.5% Nov 06 Nov 07 Nov 08 Nov 09 Nov 10 Nov 11 Nov 12 Nov 13 Faktisk rente Modelrente Kilde: Department of the Treasury og egne beregninger Modellen har en forklaringsgrad på 94 %, hvilket er ganske overbevisende for denne type finansielle modeller. Ud fra modellen kan man se, at indeksobligationerne aktuelt er billige. Det har de generelt været siden foråret Aktuelt er renten omkring 0,3 % højere, end vores model vurderer, at den burde være. Alt andet lige betyder det, at tiårige amerikanske indeksobligationer vil overperforme tiårige amerikanske statsobligationer, hvis indeksobligationerne bliver fair prissat. Det er et klart signal om, at man aktuelt bør overvægte amerikanske indeksobligationer relativt til amerikanske statsobligationer. Denne alt andet lige betragtning indeholder imidlertid antagelsen om, at den tiårige amerikanske rente og VIX en ikke ændrer sig. Desværre er det næppe en realistisk antagelse. Derfor bør en endelig beslutning om en over- eller undervægt af indeksobligationer også inkludere forventningerne til den generelle renteudvikling og udviklingen i VIX en. Med udgangspunkt i vores forskellige rentemodeller kombineret med IMF s forventninger til den amerikanske økonomi kan vi beregne det forventede afkast på både amerikanske stats- og indeksobligationer. Det har vi gjort med udgangspunkt i samme rentefølsomhed på de to aktivklasser. Begge har en varighed på cirka 8,6. Vi har beregnet det forventede afkast frem til ultimo 2016 til Resultaterne fremgår af tabel 1på næste side. skandiaam.dk side 7 af 11

8 Tabel 1 Forventede afkast ved brug af IMF s økonomiske forecast Statsobligationer -2.5% -0.7% 0.4% 1.1% Indeksobligationer -1.3% 0.2% 1.0% 1.6% Kilde: IMF og egne beregninger Tabellen viser, at det forventede afkast på indeksobligationer er højere end på statsobligationer. Den primære årsag til dette er, at indeksobligationer aktuelt er billigere prissat, og at vi forventer, at de vil bliver fair prissat i løbet af det kommende år. Beregningerne tager udgangspunkt i forventningerne fra IMF. IMF forventer en meget afmålt udvikling i inflationen over det kommende år. Inflationen forventes at ligge omkring 2 % i hele perioden. Hvis IMF tager fejl, og inflationen kommer til at stige kraftigt, vil det selvfølgelig ændre billedet for både stats- og indeksobligationer. Derfor har vi beregnet de forventede afkast med et alternativt inflationsscenarie. Vi har beregnet de forventede afkast ud fra en antagelse om, at inflationen i USA stiger til 5 % med udgangen af 2018 og forbliver uændret på det niveau i resten af perioden. I nedenstående tabel har vi illustreret konsekvenserne for de forventede afkast. Tabel 2 Forventede afkast ved kraftigt stigende inflation Statsobligationer -4.9% -4.0% -3.0% -1.8% Indeksobligationer -2.1% -0.6% 0.8% 2.3% Kilde: IMF og egne beregninger Tabellen viser tydeligt, at de traditionelle obligationer bliver hårdest ramt i dette scenarie. Det skyldes for det første, at indeksobligationer fortsat har et bedre udgangspunkt, fordi de er relativt billige. Desuden vil renten på indeksobligationerne stige lidt mindre end på statsobligationerne. Endelig får indeksobligationerne løbende en højere kompensation via indeksopskrivningen af hovedstolen. Der er dog ingen af de to aktivklasser, der fremstår specielt attraktive i dette scenarie. Et forventet negativt afkast over de kommende godt tre år er på ingen måde prangende, og et mere nærliggende alternativ ville i så fald være at investere i meget korte obligationer. For en dansk investor giver sammenligningen mellem amerikanske stats- og indeksobligationer måske ikke den helt store mening. Derfor har vi også foretaget en beregning for danske statsobligationer og europæiske indeksobligationer. Vi bruger en specifik model for de europæiske indeksobligationer. Denne model afslører, at realrenten på de europæiske indeksobligationer er mindre følsomme over for ændringer i den nominelle rente end de amerikanske indeksobligationer. Faktisk stiger realrenten kun med 0,55 % på de europæiske indeksobligationer, hver gang den tyske tiårige statsrente stiger med 1 %. Til sammenligning stiger realrenten med 0,95 % på amerikanske indeksobligationer, når den tiårige amerikanske statsrente stiger med 1 %. Realrenten på de europæiske indeksobligationer afhænger også af sammensætningen af lande. I lighed med de traditionelle statsobligationer er der et spread til tyske obligationer. Netop dette kreditelement er årsagen til, at mange indeks for skandiaam.dk side 8 af 11

9 indeksobligationer har klaret sig markant dårligere end tyske statsobligationer. I takt med, at landenes kreditværdighed er blevet nedjusteret, er landenes obligationer blevet fjernet fra indekset. Det betyder, at indekset er blevet ramt af stigningen i kreditspændet relativt til tyske obligationer, uden at indekset har kunnet indhente det tabte da kreditspændet efterfølgende er kørt ind igen. I vores beregninger har vi fortsat medtaget de amerikanske indeksobligationer, da de typisk er med i mange produkter med globale indeksobligationer. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3 Forventede afkast ved brug af IMF s økonomiske forecast DK statsobl. -1.7% -0.6% 0.0% 0.8% EU indeksobl. -0.6% 0.2% 0.5% 1.0% US indeksobl. -1.3% 0.2% 0.5% 1.6% Kilde: IMF og egne beregninger Det fremgår af tabellen, at en dansk investor, ud fra den af IMF forventede økonomiske udvikling, er bedre stillet ved at vælge indeksobligationer, om end forskellen er relativ marginal. Der er dog fortsat ingen af afkastene, der er prangende. Det er derfor vigtigt, at valget mellem traditionelle obligationer og indeksobligationer ikke overskygger og forstyrrer prioriteringen af den samlede rentefølsomhed i porteføljen. Eksempelvis vil det forventede afkast på en dansk obligation med en varighed på 5 i stedet for de 8,6 være 0,0 %. Det er noget bedre end de andre alternativer. Samtidig er det vigtigt at kigge på, hvilke indeksobligationer man kommer i porteføljen. På den korte bane ser det ud til, at perspektiverne er lidt bedre for de europæiske indeksobligationer. Valget mellem traditionelle obligationer og indeksobligationer bør derfor tages med respekt for ønsket til den samlede renterisiko i porteføljen. Aktuelt er der meget, der taler for en overvægt til indeksobligationer, men at denne overvægt primært bør ske til europæiske indeksobligationer. Implementeringen bør ske, så der ikke sker en forøgelse af den samlede rentefølsomhed i porteføljen. Adgangen til indeksobligationer Den typiske adgang til at investere i indeksobligationer er via end fond eller ETF er. Det betyder imidlertid også, at det er svært 100 % at skræddersy den eksponering, man ideelt set ønsker til indeksobligationer. Der findes flere forskellige fonde og ETF ere med eksponering til indeksobligationer. De er dog typisk meget forskellige for så vidt angår varighed og allokering til forskellige valutaer. I tabel 4 på næste side har vi en oversigt over seks danske fonde med indeksobligationer plus fem ETF ere. skandiaam.dk side 9 af 11

10 Tabel 4 Fonde og ETF ere med indeksobligationer BankInvest Globale Indeksobligationer Danske Invest Globale Lange Indeksobligationer Danske Invest Globale Mellemlange Indeksobligationer Varighed Allokering US UK FR DE IT Valutaafdækket % 27.6% 9.8% 0.3% 9.0% Ja % 27.9% 12.3% 1.2% 0.0% Ja % 14.7% 17.6% 4.6% 0.0% Ja Jyske Invest Indeksobligationer % 21.4% 26.0% 19.9% 0.0% Uoplyst Sparinvest Indeksobligationer % 32.0% 9.1% 2.2% 0.0% Ja Sydinvest Globale Indeksobligationer ishares Global Inflation Linked Government Bond UCITS ETF iboxx Global Inflation-Linked UCITS ETF 1C (EUR hedged) ishares Euro Inflation Linked Government Bond UCITS ETF ishares Euro Inflation Link Bond UCITS ETF % 22.9% 0.0% 1.5% 13.5% Ja % 31.3% 11.1% 4.0% 0.0% Nej % 29.5% 11.0% 3.7% 7.1% Ja % 0.0% 73.4% 26.6% 0.0% Nej % 0.0% 48.0% 17.4% 33.1% Nej ishares $ TIPS UCITS ETF % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% Nej Kilde: Hjemmesider på de enkelte fonde og ETF ere Det er ret tydeligt, at der er meget stor forskel på de forskellige fonde og ETF ere. Varigheden svinger eksempelvis mellem knap 3 og mere end 12. På de danske fonde svinger allokeringen til amerikanske indeksobligationer mellem 6 % og 53 %, mens der findes ETF ere helt uden eksponering til USA. Det er også værd at bemærke, at Sydinvest Globale indeksobligationer har en del af eksponeringen til indeksobligationer fra Emerging Markets. Den store heterogenitet mellem fondene betyder, at valget mellem dem i høj grad må baseres på, hvor godt de passer ind i forhold til de ønsker, man som investor har til investeringen i indeksobligationer. Det kan dog være svært at finde en eksponering, der lever helt op til de specifikke ønsker og krav, man har eksempelvis til både varighed og landeeksponering. Derfor vil der ofte være behov for at lave justeringer i blandt investeringerne i de traditionelle obligationer. Hvis man eksempelvis ønsker en samlet varighed på 4, men kun kan finde en passende eksponering til indeksobligationer med en varighed på 6, må man justere varigheden på de traditionelle obligationer, så den samlede varighed rammer det ønskede niveau. Konklusion Indeksobligationer er for alvor kommet i investorernes søgelys, da frygten for stigende inflation vejer tungt hos mange investorer. Det er et resultat af den meget lempelige pengepolitik. Desværre vil indeksobligationer næppe fungere som redningskrans for porteføljen, hvis inflation de kommende år accelererer. Det skyldes, at realrenten sandsynligvis vil blive presset med op, hvilket vil ramme indeksobligationerne i lighed med de traditionelle obligationer om end nok knap så hårdt. Det ændrer dog ikke ved, at indeksobligationer yder en vis diversifikation i forhold til traditionelle obligationer. Det vil derfor være naturligt at have en strategisk allokering til indeksobligationer i en bredere investeringsportefølje. skandiaam.dk side 10 af 11

11 Taktisk er det også muligt at spille på den aktuelle værdiansættelse af indeksobligationerne relativt til de traditionelle obligationer, og på den måde over- og undervægte aktivklassen relativt til den strategiske eksponering. Aktuelt er de amerikanske indeksobligationer relativt billige sammenlignet med amerikanske statsobligationer. Derimod er europæiske indeksobligationer dyre relativt til tyske statsobligationer. Ved den endelige implementering af en investering i indeksobligationer, er det vigtigt at være opmærksom på de muligheder, der findes i markedet. Det er vigtigt at finde en fond eller ETF er, der ligger tæt på de ønsker, man har. Hvis man er specielt nervøs for stigende renter i USA, er det måske ikke attraktivt at vælge en fond eller ETF er med en stor eksponering til USA. Generelt skal man være opmærksom på, at de fleste investeringer i indeksobligationer har en meget høj varighed. Det bør der ofte kompenseres for gennem en justering af varigheden på de traditionelle obligationer. Du er velkommen til at kontakte Skandia Asset Management for at høre mere om, hvordan din portefølje kan få gavn af en eksponering til indeksobligationer. Dette materiale er udarbejdet af Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende Skandia ). Materialet er til personlig orientering for de investorer, som Skandia har udleveret materialet til. Materialet er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger samt egne beregninger baseret herpå. Skandia påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Skandia påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Oplysninger i materialet om historiske afkast, simulerede historiske afkast, fremtidige afkast eller kursudvikling kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Gevinster kan blive forøget eller formindsket som følge af udsving i valutakurser. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. Såfremt materialet indeholder oplysninger baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger påvirke afkastet i nedadgående retning. Skandia og/eller andre selskaber i Skandia koncernen kan have positioner i værdipapirer omtalt i materialet samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involveret i corporate finance-aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. skandiaam.dk side 11 af 11

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Investering i høj sø

Investering i høj sø Investering i høj sø Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det seneste halve år har budt på stigende uro på de finansielle markeder. Den stigende volatilitet er blandt andet et

Læs mere

Er det alpha eller bare en style bias?

Er det alpha eller bare en style bias? Er det alpha eller bare en style bias? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Debatten omkring aktiv kontra passiv forvaltning har kørt i mange år uden at nå en håndfast konklusion. Det

Læs mere

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Aktier har et forventet afkast, der er højere end de fleste andre aktivklasser. Derfor

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Fokus High Yield obligationer

Fokus High Yield obligationer 12. maj 2015 Fokus High Yield obligationer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Renten på danske statsobligationer er negativ helt ud til løbetider på fem år og selv hvis man

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre?

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Der er rigtig mange holdninger til den aktuelle værdiansættelse af aktier. Desværre bliver

Læs mere

Risikospredning på flere forvaltere

Risikospredning på flere forvaltere Risikospredning på flere forvaltere Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Risikospredning er den eneste såkaldte free lunch på de finansielle markeder. Derfor er der også meget

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Inflation, disinflation og deflation. Cheføkonom Ulrik H. Bie

Inflation, disinflation og deflation. Cheføkonom Ulrik H. Bie Inflation, disinflation og deflation Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvad er høj inflation? 2 8. oktober 2014 Finansforeningen Hvad er normal inflation? Schweiz 1921-1947: 0% p.a.

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Det er meget vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at der er flere forskellige elementer, der påvirker afkastet for en sådan strategi.

Det er meget vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at der er flere forskellige elementer, der påvirker afkastet for en sådan strategi. Fokus: Investering i råvarer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Udenlandske investorer har i stor stil kastet sig over investering i råvarer. Globalt vurderes der at være mere

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Lever vi midt i en renteboble?

Lever vi midt i en renteboble? Lever vi midt i en renteboble? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk De sidste 30 år har været karakteriseret ved et nærmest uafbrudt rentefald, hvor den amerikanske tiårige rente

Læs mere

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).

Læs mere

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! Nyhedsbrev Kbh. 4. jan. 2017 Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! December blev en god afslutning på et omskifteligt år med råvare- og Kinakrise, Brexit, og Trump som nogle af hovedingredienserne.

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

BankInvest Virksomhedsobligationer High Yield

BankInvest Virksomhedsobligationer High Yield 1. kvartal 2015 BankInvest Virksomhedsobligationer High Yield Brev til investorerne Kære investor US High Yield obligationer leverede (som univers) i første kvartal 2015 et afkast i DKK på 2,2 pct., hvilket

Læs mere

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen!

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Nyhedsbrev Kbh. 4. nov. 2015 Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Aktierne gjorde et meget flot comeback i oktober måned. En kombination af

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Den Danske Finansanalytikerforening 28. april 2010 Michael Sandfort, CFA, M.Sc. Senior Portfolio Manager misa@nykredit.dk Direct phone:

Læs mere

Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring

Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring 8. december 010 Credit flash Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring S&P foreslår metodologiændring for hybrid bankkapital Ældre hybridkapital vil i stort omfang blive

Læs mere

Europas økonomiske kriser

Europas økonomiske kriser Europas økonomiske kriser Veje væk fra arbejdsløshed og gæld Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvis gæld er godt, 2 30. november 2015 NETØK Var euroen en fejltagelse? Euroen gav luft

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

BankInvest Udenlandske Obligationer

BankInvest Udenlandske Obligationer 4. kvartal 2015 BankInvest Udenlandske Obligationer Brev til investorerne Kære investor Udenlandske obligationer gav et afkast på -0,6 % i 4. kvartal og 0 % for hele året. Betragter man året som helhed

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger!

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! Nyhedsbrev Kbh. 5. sep. 2016 Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! August måned blev en fornuftig og mindre begivenhedsrig måned domineret af mindre aktiestigninger

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

INVESTERINGSSTRATEGI. Lavere oliepris og yderligere stimuli løfter væksten. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale

INVESTERINGSSTRATEGI. Lavere oliepris og yderligere stimuli løfter væksten. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale INVESTERINGSSTRATEGI Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale Aktivallokering: 3-6 måneders horisont 2. november 21 Lavere oliepris og yderligere stimuli løfter væksten Redaktør: Chefstrateg Christian

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED.

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. Hvis De er i tvivl om, hvad De bør gøre, bør De omgående kontakte Deres børsmægler, bankrådgiver, advokat, revisor, formidler eller

Læs mere

Rentestigninger: Aflyst eller udskudt?

Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World

Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World 12.juni 2014 Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World Over de sidste 35 år er globale aktier steget i 27 år og faldet i 8 år. I hele træskolængder falder markedet hver femte år. Uanset

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Investeringsforeningen. Jyske Invest Internationale Obligationer. Spred din risiko og få investeringer med grokraft.

Investeringsforeningen. Jyske Invest Internationale Obligationer. Spred din risiko og få investeringer med grokraft. Investeringsforeningen Spred din risiko og få investeringer med grokraft Investeringsforeningen I perioden 6.-19. juni 2001 åbner vi en ny afdeling, som udnytter mulighederne på de internationale obligationsmarkeder.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

RENTEPROGNOSE Jyske Markets

RENTEPROGNOSE Jyske Markets Dette er en investeringsanalyse Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8 16 DK 8600 Silkeborg Analytiker: Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen +45 8989 71 73 Ibmadsen @jyskebank.dk Eurouro sender renterne i bund

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Lavrentemiljø udfordringer og løsninger. Frank Hvid Petersen, Nordea Wealth Management 1. marts 2013

Lavrentemiljø udfordringer og løsninger. Frank Hvid Petersen, Nordea Wealth Management 1. marts 2013 Lavrentemiljø udfordringer og løsninger Frank Hvid Petersen, Nordea Wealth Management 1. marts 2013 Rekordlave renter (I) USA: Korte og lange renter siden 1802 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1800 1830

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Hvordan undgår man at tabe penge i 2016?

Hvordan undgår man at tabe penge i 2016? Hvordan undgår man at tabe penge i 2016? Jacob Skinhøj 9. februar 2016 En investeringsidé Køb konverterbare! Positivt afkast i 20 ud af 21 år Indeksværdi Afkast NYKI NYKI 03/01/1995 100.00 0.00% 31/12/1995

Læs mere

Pr. 30.06.2014. Jyske Invest. Afdelingsoverblik

Pr. 30.06.2014. Jyske Invest. Afdelingsoverblik Pr. 30.06.2014 Afdelingsoverblik 1 Forvent en forskel er på mange måder en anderledes investeringspartner. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast. Vores vision er at levere investeringsløsninger,

Læs mere

Find din fulde skattemappe på

Find din fulde skattemappe på Find din fulde skattemappe på www.skat.dk SKAT.dk I Salling Bank ønsker vi det bedst mulige grundlag, når vi skal gennemgå din økonomi. Vi har derfor brug for din fulde skattemappe. Via www.skat.dk kan

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED.

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. Hvis De er i tvivl om, hvad De bør gøre, bør De omgående kontakte Deres børsmægler, bankrådgiver, advokat, revisor, formidler eller

Læs mere