Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Transkript

1 Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg Kommune har med mail af 26. november 2014 fremsendt materiale vedrørende Byrådets behandling d. 25. november 2014: Revurdering af principper for rydnings- og udtyndingsarbejder i den østlige del af Christiansminde. Det fremgår af byrådets beslutning, at kommunen ønsker en besigtigelse sammen med Naturstyrelsen af det lille fredskovskovstykke i Christiansminde mellem Villa Tårnborg og Bella Vista med henblik på vejledning om niveauet for forstlig pleje og vedligeholdelse af beplantning i området. Naturstyrelsen Fyn ved skovrider Søren Strandgaard og forstfuldmægtig Ejgil E. Andersen foretog besigtigelsen torsdag d. 4. december sammen med landskabsarkitekt Peter Møller og skov og landskabsingeniør Helle Mølgaard fra Svendborg Kommune. Naturstyrelsen Fyn deltog i en besigtigelse af området i 2012, hvor der blev fastlagt en afgrænsning af fredskovsarealerne i området. Baggrunden var, at de gamle parkanlæg foran de 3 historiske villaer (Bella Vista, Villa Tårnborg og Villa Svea) var ved at gro til i selvsåede træer og buske, og der var tvivl om hvorvidt de efterhånden var omfattet af skovlovens regler om, at offentligt ejede arealer, hvor der vokser skov, bliver omfattet af fredskovspligt. Der var enighed om, at de kulturhistoriske og landskabelige forhold i området havde så stor samfundsmæssig betydning, at de skulle tillægges stor vægt. Der var således enighed om, at de gamle parkanlæg ikke skulle omfattes af fredskovspligt og at kommunen kunne foretage en pleje og genskabe parkerne og landskabet, som det formodes at have set ud da de 3 villaer blev opført. På hver side af de 3 villaer og i mellem dem er der gammel skov, som har vokset på de stejle skråninger før villaerne blev anlagt. Denne skov er således med lang kontinuitet og betydelige naturværdier. Der var enighed om at disse arealer var omfattet af fredskovspligt. Skovene fremstår nu som et vigtigt landskabselement, der skaber en harmonisk ramme, som fremhæver de 3 gamle villaer når man ser dem fra kysten. Skoven mellem Villa Tårnborg og Belle Vista udgør ca m2 og er på kommunens kort anført at være bøg fra omkring Den fremstår som en ældre bøgebevoksning med træer i varierende aldre og størrelse og de fleste skønnes at være mere end 100 år gamle. Der er i de senere år foretaget flere udtyndinger i skoven samt fældet en gruppe på 2-3 store træer, som nu fremstår som en mindre rydning på ca. 200 m2 på skovens nordside. Begrundelsen for tyndinger og Naturstyrelsen Fyn Sollerupvej Faaborg Tlf Fax CVR EAN fyn@nst.dk

2 rydning har primært været at imødekomme henvendelser fra naboen nord for skoven, som ønsker mere lys i haven og udsigt til Svendborg Sund. Kommunen ønskede en drøftelse af om der kan gøres mere i skoven for at imødekomme naboens ønsker, herunder om der kan etableres en udsigtskile eller foretages beskæring/opstamning af træerne. Naturstyrelsen Fyn understregede, at den som myndighed ikke også kan være konsulent og give konkrete anvisninger/anbefalinger om hvordan kommunen skal drive de enkelte skovarealer. Naturstyrelsen kan alene vejlede om hvad der kan lade sig gøre indenfor rammerne af skovloven, samt hvad der vil kræve en dispensation og hvad der normalt vil blive vægtet, hvis der skal gives en dispensation. Naturstyrelsen kan desuden give nogle gennerelle vurderinger af virkningen af forskellige skovdyrkningsmæssige tiltag. Af skovlovens formål fremgår, at 1. Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Stk. 2. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Stk. 3. Bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at 1) fremme opbygningen af robuste skove, 2) sikre skovens produktion, 3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og 4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Stk. 4. Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovdrift. 2. I offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på de hensyn, der er nævnt i 1, stk. 3, nr. 3 og 4 Det skal bemærkes, at der er tale om generelle formålsbestemmelser og at der overlades en relativt stor frihed for den enkelte skovejer til at afveje de mange hensyn i forhold til anvendelsen/driften af det enkelte areal. Formålsparagrafferne har således primært betydning, hvis der skal dispenseres i forhold til de mere konkrete retningslinjer for anvendelsen af fredskovspligtige arealer, da de siger noget om hvad, der skal lægges vægt på. Med hensyn til anvendelsen af det enkelte fredskovspligtige areal er det særligt 8, 10 og 27 i skovloven, som er relevante i den aktuelle situation. 2

3 8. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder: 1) Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. 2) Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden. 3) Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1. Der er relativt vide grænser for hvornår en bevoksning er hugstmoden og det afhænger bl.a. af træart, jordbund, alder og hvordan bevoksningen er blevet behandlet tidligere. Efter almindelig praksis i private skove må den aktuelle bevoksning anses for at være moden til foryngelse/afdrift. Ved en foryngelseshugst tyndes kraftigt, så der kommer lys til skovbunder og en ny skov kan begynde at spire frem. Ved en foryngelseshugst vil de tilbageblevne frøtræer forsøge at brede kronerne ud og lukke arealet igen, og den unge skov vil i løbet af relativt få år komme tæt op. En udsigtseffekt vil således være meget kortvarig ved en kraftig tynding i en ældre bevoksning. Den udtynding der aktuelt er foretaget i skoven vil have samme effekt som en foryngelseshugst og det må forventes, at der i løbet af relativt få år vil komme en ny underskov på arealet. Unge bøgetræer beholder bladene om vinteren og vil dermed i en årrække også tage udsigten om vinteren. Man kan godt indenfor skovlovens rammer foretage en afdrift af hele den gamle bevoksning, men det vil have negativ indflydelse på den biologiske mangfoldighed, samt på skovens landskabelige og friluftsmæssige betydning. I skovlovens formålsparagraf fremgår, at man i offentligt ejede bynære skove skal vægte den biologiske mangfoldighed, det landskabelige og det friluftsmæssige hensyn særligt højt. Gamle træer og dødt ved har meget stor betydning for den biologiske mangfoldighed og de har også stor betydning for landskabet og friluftslivet. Det normale i de offentligt ejede bynære skove er derfor, at man forsøger at holde lange omdriftsaldre i de gamle løvskove. Uanset om der foretages en kraftig tynding eller en fuldstændig afdrift forudsættes det, at man ikke hindrer arealet i at blive til skov efterfølgende. Normalt vil der på god jord hurtigt fremspire ny skov, men sker dette ikke inden 10 år skal skovejer som udgangspunkt plante eller så en ny skov på arealet. Der vil således også ved en afdrift kun skabes ind- og udsyn i en relativt kort periode før den nye skov lukker meget tæt. Den nye skov må som udgangspunkt kun tyndes så den til stadighed dækker arealet og derved kommer til at danne skov af højstammede træer. En fældning/nedskæring af ung skov for at skabe udsigt vil være i strid med bestemmelsen om hugstmodenhed. 10. Uanset 8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden træbevoksning i følgende tilfælde: 3

4 1) Når det er nødvendigt for skovdriften. 2) Når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning. 3) Marker og klitter, så længe anvendelsen ikke ændres. 4) Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning. Reglen om 10% lysåbne arealer gælder på det enkelte fredskovspligtige areal, hvor et skovareal, som ligger uden umiddelbar tilknytning til anden skov, regnes som en enhed hvoraf de 10% beregnes. Den konkrete fredskov er på ca. 0,25 ha og 10% svarer derfor til ca. 250 m2. Skoven er ca. 37 m bred og en udsigtskile vil dermed max kunne blive ca. 6,8 m bred under forudsætning af at der ikke er andre arealer langs haven, som også ønskes holdt uden bevoksning. Ud fra luftfoto sommer 2014 (vedlagt) fremgår, at der allerede er ryddet godt 200 m2 langs skellet til haven på nordøstsiden af skoven. Det er således næppe muligt indenfor lovens rammer meningsfuldt at etablere en blivende udsigtskile. Hvis der skal dispenseres i forhold til denne regel skal man bl.a. se på hvad der vægtes i formålsparagraffen. Som det fremgår, skal man i bynære offentligt ejede skove lægge særligt vægt på hensynet til den biologiske mangfoldighed, samt hensynet til at landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Som udgangspunkt er der i skovloven en restriktiv praksis og der skal være væsentlige samfundsmæssige grunde til at dispensere i forhold til de konkrete bestemmelser i skovloven. I den aktuelle situation er der væsentlige samfundsmæssige grunde som taler imod en dispensation til yderligere rydning i den meget lille skov. Efter renoveringen af de gamle parkanlæg er skovene i området med til at indramme og forstærke den landskabelige oplevelse af de 3 villaer når man sejler forbi på sundet eller går en tur langs vandet. En bred udsigtskile gennem den ene af de to små skove, som deler de tre villaer, vil bryde symmetrien og være i strid med ønsket om at genskabe/bevare landskabet, som det så ud, da villaerne blev bygget. 27. Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Af bemærkningerne til ovenstående paragraf fremgår, at der skal være tale om løvtræbryn med buske og at dybkronede kanttræer ikke som udgangspunkt er omfattet af beskyttelsen, men det anbefales, at man forsøger at skåne disse træer da de normalt har lav økonomisk værdi og kan have stor betydning for biodiversiteten og landskabet. Også dette hensyn taler imod en dispensation til yderligere rydning af kanttræer. Med hensyn til beskæring/opstamning af træer i fredskov er der ingen bestemmelser i skovloven ud over at en beskæring ikke må hindre at der kommer 4

5 højstammet skov på arealet. Der må således ikke foretages topklipning af unge træer for at hindre at der kommer højstammet skov. Ved valg af beskæring af træer er der flere hensyn som bør tages i betragtning: Ved en beskæring særligt ved afskæring af større grene skabes en indgang for råd og svampe og beskæring kan således være med til at svække træet. Beskæring og særligt opstamning af ældre træer i en bevoksning vil virke som en foryngelseshugst idet der kommer mere lys på skovbunden og dermed fremmes opvækst af en ny bevoksning, som i løbet af få år vil dække meget tæt. Opstamning kan således vise sig at have en kortvarig virkning på udsigten gennem bevoksningen. Beskæring af træer i en skov kan give træerne et mindre naturligt udseende og gøre skoven mere parkagtigt, hvis det enkelte træ får stumtjenerpræg. Nogle steder hvor landskabelige og rekreative hensyn vægtes meget højt foretages beskæring derfor med sprængning for at give et mere naturligt præg af stormskade eller lynnedslag. Beskæring kan være nødvendig langs veje og stier samt i nærheden af bygninger og haver. Særligt hvor grene er til gene for færdsel eller hvor en stor døende gren kan udgøre en fare ved nedstyrtning kan beskæring være et godt alternativ til en fældning af hele træet. Samlet vurderer Naturstyrelsen Fyn, at yderligere udtynding/fældning/beskæring af træerne i den lille skov kun vil fremme udviklingen af en ny underskov, som i løbet af få år vil lukke for udsigten i mange år frem. Det vil således kun have en kortvarig effekt for den bagvedliggende ejendom. En varig effekt for udsigten kan kun opnås ved yderligere fældning af de store træer og en løbende nedskæring af opvæksten i den lysning som skabes ved fældningen, men det vil kræve en dispensation fra reglen om at kun 10 % af arealet kan holdes lysåbent. Det er Naturstyrelsen Fyns vurdering, at der er væsentlige landskabelige, friluftsmæssige og biologiske hensyn, som taler imod en dispensation, og at der vanskeligt at finde væsentlige samfundsmæssige grunde, som taler for. Dette er imidlertid alene en vurdering foretaget på det foreliggende grundlag. Hvis Kommunen ønsker en endelig afklaring af dette spørgsmål må kommunen sende en ansøgning om dispensation, hvor det begrundes, at der vil være væsentlige grunde, som berettiger en dispensation. En afgørelse fra Naturstyrelsen Fyn vil efterfølgende kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Da der vil være tale om en afgørelse i henhold til skovlovens 10 vil det i givet fald kun være Kommunen, der som ejer kan påklage afgørelsen. Naboer og organisationer er ikke klageberettigede i henhold til den paragraf. Med venlig hilsen Ejgil E Andersen forstfuldmægtig 5

6 6