beretning og regnskab

Transkript

1 beretning og regnskab 2001 magistrenes pensionskasse

2 Indhold Femårsoversigt - hovedtal 4 Årets resultat Formue og konsolidering 7 Forrentning af pensionerne 9 Medlemsudviklingen 11 Medlemsservice 12 Investeringerne 14 Anvendt regnskabspraksis 20 Påtegninger 22 Regnskab med noter 23 Ejendomsoversigt 34 Aktieliste 36 Ordforklaringer 38 Læsevejledning til nøgletal 40 Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere 41 Tryk Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S Oplag 1000 April 2002

3 Forord 2001 blev et dårligt år for pensionsopsparerne i Danmark. Både det danske og de udenlandske aktiemarkeder var præget af meget store kursfald, ikke blot efter, men også før den 11. september. Da samtidig renten faldt i det meste af året, blev pensionsinstitutternes reserver sat under pres, og en stor del af branchen valgte at forsikre sig imod yderligere rentefald. Det blev ikke nødvendigt at tage sådanne forholdsregler i brug i MP. Reserveopbygningen i tidligere år med gode resultater gjorde, at MP ikke fik problemer med solvensen. MP s resultat før bonus faldt fra 400 mio. kr. i 2000 til mio. kr., og afkastet efter skat faldt tilsvarende fra 3,4% til -0,4%. Ikke desto mindre klarede MP sig relativt pænt igennem 2001, når man ser på pensionsbranchen under ét. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på behovet for øgede valgmuligheder og større individuel indflydelse på pensionsopsparingen. Udvalget skal herunder belyse konsekvenserne for de kollektive og solidariske elementer i pensionsordningerne ved en øget valgfrihed. Solidariteten med kollegaer der rammes af invaliditet eller efterladte til kollegaer, der dør i en tidlig alder, er et afgørende element i den type pensionsordninger, som findes i MP og andre pensionskasser. Solidariteten sætter nogle grænser for de individuelle valgmuligheder, og derved adskiller pensionsordningen i MP sig fra fx de rene opsparingsordninger i pengeinstitutter. Denne forskel mellem pensionsordninger og opsparingsordninger er vigtig at holde sig for øje, når man taler om øget indflydelse for den enkelte. Bestyrelsen vil følge udvalgsarbejdet med interesse. I efteråret 2001 gennemførte MP en undersøgelse af medlemmernes holdninger til pensionsordningen og til medlemsbetjeningen mv. Formålet var også at undersøge medlemmernes eventuelle ønsker om nye pensionsprodukter og servicetilbud. På den ene side viser undersøgelsen, at medlemmerne er tilfredse med den nuværende pensionsordning og med MP som sådan. På den anden side viser undersøgelsen også, at der er behov for at informere mere om pensionsdækningen og om fx investeringspolitikken. MP s hjemmeside vil få en central placering i løsningen af disse opgaver. MP skal udvikle sig i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og behov og uden at sætte fordelene ved pensionsordningen over styr. Tryghed kombineret med et konkurrencedygtigt afkast og lave omkostninger skal også fremover være MP s kendemærker. Kaj Thomsen Formand for Magistrenes Pensionskasse 3

4 Femårsoversigt - hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indtægter: Medlemsbidrag Afkast af investeringer Indtægter i alt Udgifter: Pensionsydelser Forøgelse af pensionshensættelser Administrationsomkostninger Pensionsafkastskat mv Andre udgifter Udgifter i alt Resultat før bonus mv Årets tilskrevne bonus Hensat til bonusudjævning Årets resultat Balance Aktiver: Ejendomme Aktier Investeringsforeninger Obligationer Pantebreve og andre lån Likvide beholdninger Andre aktiver Aktiver i alt Passiver: Egenkapital i alt Pensionsmæssige hensættelser Gæld og andre hensættelser Passiver i alt

5 Årets resultat 2001 Femårsoversigten på side 4 indeholder et summarisk koncernregnskab for perioden At der er tale om et koncernregnskab hænger sammen med, at regnskabet er fremkommet ved en sammenlægning af årsregnskaberne for pensionskassen og pensionskassens ejendomsselskab, MP Ejendomme A/S. Det samlede årsregnskab med tilhørende noter og specifikationer findes på siderne Årets samlede indtægter udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i 2000, og årets resultat før bonus faldt fra 400 mio. kr. til mio. kr. Resultatet er påvirket af to særlige forhold vedrørende værdiansættelsen. Regnskabspraksis er ændret, således at ejendomme nu værdiansættes til den fulde markedsværdi. Det har forbedret årets resultat med 71 mio. kr. I modsat retning tæller, at de samlede hensættelser til pension ekstraordinært er forøget med 250 mio. kr. som følge af den fortsatte forøgelse af medlemmernes levetid. De to forhold er nærmere omtalt i det følgende. Negativt afkast Den store resultatnedgang skyldes dog først og fremmest, at der - for andet år i træk - kunne konstateres et stort fald i investeringsafkastet. Afkastet af investeringerne faldt fra mio. kr. i 2000 til -239 mio. kr., og hermed faldt MP s samlede afkast efter skat fra 3,4% til -0,4%. Det negative investeringsafkast hænger sammen med de store kursfald på det danske og de udenlandske aktiemarkeder, som kulminerede kort efter terrorangrebet på USA den 11. september. Set over hele året fik MP før skat et afkast på -10,7% på danske, børsnoterede aktier og -13,9% på udenlandske aktier. De sammenlignelige markedsafkast blev på henholdsvis -14,4% (Københavns Fondsbørs totalindeks) og -12,8% (MSCI-world). Til gengæld gav MP s ejendomsinvesteringer et pænt afkast på 9,9% før skat. Det faldende renteniveau betød også værdistigninger på MP s obligationsbeholdning, som endte med et samlet afkast på 6,5% før skat for danske og udenlandske obligationer set under ét. Med det negative investeringsafkast blev årets skattegrundlag også negativt. Det negative skattegrundlag kan imidlertid modregnes i kommende års positive skattegrundlag. Pensionsafkastskatten udviser derfor en indtægt på 117 mio. kr. mod en udgift på 187 mio. kr. i Beskatningen af pensionsopsparing blev med virkning for 2001 ændret til en enhedsbeskatning på 15% af alle typer investeringsafkast. Tidligere var fx afkast af aktier og indeksobligationer friholdt for pensionsafkastskat, mens afkastet af obligationer blev beskattet med en højere sats. Mange nye medlemmer og højere bidrag Medlemsbidragene voksede med hele 11% til mio. kr. (efter betaling af 112 mio. kr. i arbejdsmarkedsbidrag). Den høje vækst er en kombination af en stigning i antallet af bidragsbetalende medlemmer på 5% og en stigning i det gennemsnitlige bidrag på hele 6%. Ved udgangen af 2001 var det samlede medlemstal steget til Flere på pension I 2001 steg antallet af pensionister fra til Det svarer til en stigning på godt 9%. De månedlige pensionsudbetalinger steg samtidig med 14% til 521 mio. kr., mens de samlede pensionsydelser steg til 701 mio. kr. Ud over de månedlige pensioner indeholder pensionsydelserne de såkaldte sumydelser samt præmien til den obligatoriske gruppeforsikring. Sumydelserne består af engangsydelser til medlemmer, der er fyldt 60 år, ugifte- og dødsfaldssummer til efterladte samt udtrædelsesgodtgøreiser. Stigende pensionsforpligtelser Udgiften til forøgelse af pensionshensættelser indeholder fortrinsvis den (grundlags-) forrentning af medlemmernes pensionsopsparing, som er indeholdt i pensionsordningen. Hertil kommer den ovennævnte hensættelse på 250 mio. kr. til dækning af den gradvise forøgelse af medlemmernes levetid, som har vist sig i de senere år. I 1998 blev pensionshensættelserne af samme grund styrket med 500 mio. kr. Når medlemmerne lever længere, skal der udbetales pension i flere år. Der er tale om en generel positiv udvikling i middellevetiden, som også andre pensionsinstitutter har måttet reservere betydelige midler til. Der vil også i de kommende år blive foretaget yderligere hensættelser til dette formål, hvis det viser sig nødvendigt. 5

6 Administrationsomkostninger I de senere år er der gennemført en samlet fornyelse af MP s it-systemer. Udgifterne hertil fordeles over den forventede brugstid. Af den grund er administrationsomkostningerne steget fra 27 mio. kr. i 2000 til 34 mio. kr. i Det betyder, at omkostninger målt i % af bidragsindtægterne steg fra 2,2% til 2,5%, mens omkostningerne pr. medlem steg fra 640 kr. til 765 kr. Med disse nøgletal hører MP dog fortsat til blandt de billigste pensionsinstitutter. Overskud før bonus Størrelsen af årets overskud før bonus bestemmes af, hvordan de realiserede indtægter og udgifter udvikler sig i forhold til de regler, der anvendes til administration af pensionsordningen (det tekniske grundlag). På den baggrund kan overskuddet før bonus opdeles i de tre elementer, som fremgår af tabellen. forøgede levetid. Ses der bort fra denne hensættelse, er der også i 1998 og i 2001 tale om et risikooverskud. I 2000 var der et særlig højt risikooverskud. Det skyldes, at der i dette år kunne konstateres en nedgang i antal dødsfald og invalidepensioneringer. Endelig er de faktiske administrationsomkostninger mindre end det administrationsbidrag, der forlods fratrækkes pensionsbidragene (6%). Dermed fremkommer et overskud på administrationen, som tilskrives som administrationsbonus for året og i kommende år. Overskudsdisponering Årets resultat før bonus, mio. kr., med tillæg af overførsel af mio. kr. fra egenkapitalen, i alt 856 mio. kr., er anvendt til bonus for året. Overskud før bonus (mio. kr.) Afkast af investeringer efter skat indregnet grundlagsrente Merafkast af investeringerne Risikooverskud hensat til forøget levetid Risikoresultat Overskud på administration Overskud før bonus Det negative investeringsafkast i 2001 betyder, at MP isoleret set mangler et afkast på mio. kr. for at kunne dække den grundlagsrente, der på forhånd er indregnet i pensionerne. Der konstateres færre pensionstilfælde end forudsat i beregningsgrundlaget. Dermed opstår der et risikooverskud, som anvendes til risikobonus for året og kommende år. I 1998 og i 2001 er der imidlertid tale om et samlet risikounderskud. Det hænger sammen med, at der i de to år er foretaget en særlig hensættelse til dækning af medlemmernes Pengestrømsanalyse Som supplement til regnskabet er der på side 33 (note 30 til regnskabet) udarbejdet en pengestrømsanalyse. Analysen viser de faktiske ind- og udbetalinger i 2001 med sammenligningstal for I 2001 er der investeret ca. 10,4 mia. kr. På grund af den ustabile situation på aktiemarkederne blev hovedparten (79%) heraf placeret i obligationer, mens en mindre del (20%) blev investeret i aktier, enten i forbindelse med omlægninger i aktieporteføljen eller sidst på året, hvor kurserne så småt begyndte at rette sig igen. Sammenlagt blev der i 2001 netto solgt aktier for knap 0,7 mia. kr. 6

7 Nøgletal (koncern) Afkastnøgletal 1. Afkast før pensionsafkastskat 17,1% 6,5% 14,3% 4,0% -0,7% 2. Afkast efter pensionskassens pensionsafkastskat 16,0% 5,6% 13,3% 3,4% -0,4% 3. Afkast efter korrigeret pensionsafkastskat 15,8% 5,5% 13,3% 3,3% -0,4% Omkostningsnøgletal 4. Omkostningsprocent 2,9% 2,6% 2,3% 2,2% 2,5% 5 Omkostninger beregnet som rentemarginal 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 6. Omkostninger pr. medlem 774 kr. 730 kr. 643 kr. 640 kr. 765 kr. 7. Omkostningsresultat -0,03% -0,01% 0,00% -0,01% -0,02% Risikonøgletal 8. Risikoresultat -0,02% -2,17% 0,03% 0,56% -0,48% Konsolideringsnøgletal 9. Bonusreserve 26,6% 8,7% 5,6% 3,6% 0,7% 10. Egenkapitalreserve 1,0% 15,9% 28,0% 25,1% 17,7% 11. Solvensgrad 125% 480% 772% 716% 535% Nøgletal For at øge gennemsigtigheden af livsforsikringsselskabers og pensionskassers virksomhed og de opnåede resultater mv. blev regnskabsbestemmelserne fra 1995 udvidet med et krav om offentliggørelse af 11 nøje definerede nøgletal for regnskabsåret og de foregående 4 år. Nøgletallene skal belyse udviklingen i pensionskassens investeringsafkast, omkostninger, risikoforløb og konsolidering. Nøgletallene fremgår af tabellen ovenfor, og Finanstilsynets læsevejledning hertil er gengivet på side 40. Formue og konsolidering Begrebet pengetank benyttes som udtryk for et pensionsinstituts kapitalstyrke, og dermed evne til at modstå værditab på aktiverne og/eller negative udviklinger i pensionsforpligtelserne. Pengetanken opgøres til det beløb, hvormed markedsværdien af de ufordelte reserver overstiger lovgivningens mindstekrav til kapitalgrundlaget (solvensmargen). Udviklingen i pengetanken fremgår af tabellen på side 8. 7

8 Pengetank (mio. kr.) Bogførte ufordelte reserver Merværdi på aktiverne Solvensmargen Pengetank Pensionshensættelser Pengetank i % af pensionshensættelser 27,6 24,6 33,6 28,7 18,4 De bogførte ufordelte reserver findes i balancen på side 25 som egenkapital og eventuelle hensættelser til bonusudjævning. Hertil kommer den reserve, der opstår ved, at aktivernes markedsværdi er højere end den bogførte værdi. I 2001 er det alene obligationer og pantebreve, som ikke er værdiansat til markedsværdi. Fra og med 2002 skal alle aktiver optages i regnskabet til markedsværdi, mens passiverne (pensionshensættelserne) skal opgøres til markedsværdi senest fra og med Det negative investeringsresultat og den yderligere hensættelse til dækning af medlemmernes forøgede levetid har tæret på MP s reserver i Pengetanken er dermed faldet med 2,4 mia. kr. til 5,7 mia. kr. ved årets udgang. Målt i forhold til de samlede pensionshensættelser er pengetanken dermed faldet fra 28,7% til 18,4%. Pengetanken opbygges i år med gode regnskabsresultater, så der også er plads til forrentning af pensionerne i år med mindre gode resultater. MP har i de senere år, på linje med andre pensionsinstitutter, øget investeringen i aktier, især i udenlandske aktier. En højere aktieandel kræver en større pengetank. Det hænger sammen med, at aktier almindeligvis svinger mere i værdi fra år til år end obligationer og ejendomme. Det er de senere års udvikling på aktiemarkederne et godt bevis på. MP s pengetank, som især blev udbygget i de gode aktieår i slutningen af 90 erne, viste sig i 2001 som en effektiv økonomisk stødpude mod de massive kursfald på aktiemarkederne. Da det så værst ud i slutningen af september måned, havde MP fortsat en betydelig reserve i behold. Det lovmæssige aktieloft er i de senere år hævet et par gange, senest fra 50% til 70% pr. 1. januar I MP er aktiernes andel af de samlede investeringer imidlertid faldet i 2001 fra 41% ved årets begyndelse til 33% ved årets udgang. Reduktionen i aktieandelen skyldes dels de faldende kurser, dels at MP netto solgte aktier i Årets investeringer er i stedet placeret i danske og udenlandske obligationer. I forbindelse med forøgelsen af aktieloftet til 70% har Finanstilsynet påpeget, at der er tale om et fleksibelt aktieloft, hvor grænsen for det enkelte pensionsinstituts aktieandel afhænger af instituttets kapitalstyrke. Risikoen på investeringerne skal således afpasses til kapitalgrundlaget og pensionsforpligtelserne. Til vurdering af disse forhold har tilsynet fastsat nogle objektive kriterier, hvorefter det enkelte pensionsinstitut hvert halve år skal indberette om udviklingen i kapitalgrundlaget ved henholdsvis en negativ og en meget negativ markedsudvikling de såkaldte røde og gule lys-scenarier, som fremgår af rammen på side 9. 8

9 Finanstilsynets røde og gule lys-scenarier Risikoniveau: rødt gult Tab på aktier 12% 30% Tab på ejendomme 8% 12% Kombineret tab på obligationer og pensionshensættelser ved rentestigning eller rentefald 0,7-1%-point 1-1,4%-point Desuden indregnes tab pga. kreditrisiko på nogle typer obligationer og tab pga. valutarisiko på aktiver i fremmed valuta Henvisningen til farverne i et trafiklys skal forstås således: Der skal udvises agtpågivenhed (gult lys), såfremt pensionsinstituttets kapitalgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at modstå den meget negative, men dog sandsynlige markedsudvikling i det gule risikoniveau. Til gengæld skal der standses helt op (rødt lys), hvis kapitalgrundlaget ikke rækker til den mere sandsynlige, negative markedsudvikling i det røde risikoniveau. I sidstnævnte tilfælde skal pensionsinstituttet præsentere Finanstilsynet for en plan for genopretning af kapitalgrundlaget. Det kan ske ved en tilpasning af risikoen på investeringerne, fx ved omlægning fra aktier til obligationer, og/eller ved afdækning af renterisikoen på pensionshensættelserne (forsikring mod yderligere rentefald). På grund af de store kursfald på aktiemarkederne, som kulminerede i slutningen af september 2001, kom flere både små og store pensionsinstitutter i en periode i rødt lys. MP s reserver var dog også i den situation tilstrækkelige, om end MP kortvarigt var tæt på det gule lys. Med de senere års fald i renteniveauet har obligationsrenten efter skat i perioder været mindre end den grundlagsrente på 4,25%, som pt. gælder for ca. 65% af pensionsopsparingen i MP. I mange livsforsikringsselskaber er der udstedt renteløfter på 4,5-5%. Udsigten til et fortsat lavt renteniveau og usikkerheden om den fremtidige udvikling på aktiemarkederne fik i efteråret 2001 flere pensionsinstitutter til at tegne forsikringer mod yderligere rentefald i restløbetiden for den højt forrentede del af pensionsopsparingen. De anvendte forsikringer skal sikre et vist minimumsafkast, mod at der til gengæld - helt eller delvist - gives afkald på et eventuelt merafkast af investeringerne. Hos MP er de nævnte forsikringer også blevet undersøgt, men foreløbig er præmien og de øvrige betingelser ikke fundet attraktive. I stedet er der i begyndelsen af 2002 gennemført en omfattende omlægning af obligationsbeholdningen, med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem værdiændringen på obligationer og pensionsforpligtelser ved ændringer i renteniveauet. Som beskrevet ovenfor skal der af forsigtighedsgrunde opbygges ufordelte reserver. Samtidig skal medlemmerne have del i de midler, som de er med til at spare op. For at sikre, at medlemmer, der har været med til at opbygge de ufordelte reserver, også får glæde heraf i form af højere pension, udbetales i tillæg til den månedlige pension et pensionisttillæg. Tillægget opsummeres og udbetales 2 gange om året, henholdsvis den 1. april og den 1. oktober. Tillægget kan nedsættes eller i yderste konsekvens helt bortfalde, hvis kursfald på investeringsaktiverne formindsker de ufordelte reserver. Størrelsen af pensionisttillægget er nærmere omtalt i det følgende. Forrentning af pensionerne Medlemmernes opsparing forrentes først og fremmest med kontorenten, som for 2001 var fastsat til 6,5%. Kontorenten er sammensat af grundlagsrente og rentebonus. Grundlagsrenten er den mini- 9

10 mumsrente, som på forhånd er indregnet i pensionerne. Det er således kun bonus, som medfører regulering af pensionerne. Med de senere års faldende renteniveau har Finanstilsynet løbende nedsat den maksimale grundlagsrente, som pensionsinstitutterne må anvende for nye medlemmer. Af den grund vil der, for de ikke-pensionerede medlemmer, kunne gælde op til flere forskellige grundlagsrenter. Forskellen i grundlagsrente udlignes gennem rentebonus. Sammenhængen fremgår af tabellen. til 4,5%. For pensionister med opsparing, der forrentes med den høje grundlagsrente på 4,25%, er kontorenten yderligere reduceret til 4,25%. Med en kontorente af den størrelse vil reguleringen af pensionerne i 2002 ikke umiddelbart leve op til målsætningen. Medregnes pensionisttillægget er pensionerne, set over de senere år, imidlertid steget mere end priserne. Kontorenten 2001 % 7,00 Grundlagsrente Rentebonus 6,00 5,00 2,25% 3,0% 3,5% 4,00 5,0% 3,00 2,00 4,25% 3,5% 3,0% 1,00 1,5% 0,00 til 1/ / / / / fra 1/ Opsparing fra før 1983 er fritaget for pensionsafkastskat. Denne del af opsparingen har fået yderligere 0,5% i rente. Foruden rentebonus er medlemmernes opsparing tilskrevet en risiko- og administrationsbonus, som for 2001 i gennemsnit udgør en yderligere forrentning på 0,45%. Den samlede rentetilskrivning for 2001 ligger dermed i intervallet 6,5-7%. Bonus er tilskrevet medlemmernes konti pr. 1. januar Kontorenten for 2002 Det er bestyrelsens målsætning, at pensionerne løbende skal reguleres i takt med prisudviklingen, således at pensionernes købekraft fastholdes. I en periode med lav rente og efter en lang periode med faldende aktiekurser er bestyrelsen dog nødsaget til at udvise tilbageholdenhed med bonustilskrivningen. Kontorenten for 2002 er derfor fastsat Opsparingsafdelingen I opsparingsafdelingen var kontorenten fastsat til 5,5% i Kontorenten er lavere i denne afdeling, fordi omkostningerne til administration af ordningen modregnes i rentetilskrivningen. I 2002 vil opsparingsafdelingen blive forrentet med 3,75%. Pensionisttillæg I 2001 udgjorde pensionisttillægget 19% for 1. halvår og 16% for 2. halvår. Det betyder, at pensionen for april 2001 og oktober 2001 blev forøget med et tillæg på henholdsvis 114% og 96% af den månedlige pension. Medlemmer, der har været pensionister i hele 2001, modtog således mere end 2 måneders ekstra pension i Medlemmer, der blev pensioneret i løbet af 2001, fik udbetalt et forholdsmæssigt tillæg. For 1. halvår 2002 er pensionisttillægget fastsat til 13%. Pensionister, der modtog pension 1. januar 2002, fik dermed et tillæg til aprilpensionen på 78%. 10

11 Tillægget for 2. halvår 2002 fastsættes af bestyrelsen i august måned. Omregnede pensioner De senere års nedsættelser af grundlagsrenten har en umiddelbar indvirkning på invalidepensionernes størrelse. For et nyoptaget 30-årigt medlem betyder den seneste reduktion i grundlagsrenten fra 3% til 1,5%, at invalidepensionen på optagelsestidspunktet reduceres med ca. 1/3. Blandt andet af den grund har bestyrelsen tidligere besluttet, at alle nye pensionister skal tilbydes en omregning af pensionen ud fra den høje grundlagsrente på 4,25%. Det betyder, at der udbetales en højere startpension mod en reduktion af den årlige bonustilskrivning fremover. Modellen indebærer, at pensionen kan nedsættes, hvis MP på sigt ikke kan opnå et afkast på mindst 4,25%. Den omregnede pension fremgår af den årlige pensionsoversigt, og det kan allerede nu konstateres, at langt de fleste nye pensionister vælger den højere startpension. Pensionister, der modtager pension baseret på en grundlagsrente under 4,25%, og som er gået på pension inden tilbuddet om den forhøjede startpension blev indført, vil i 2002 også blive tilbudt en omregnet pension. Pensionsoversigt Pensionsoversigten udsendes i år sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen i slutningen af april Af oversigten fremgår medlemmernes pensionsdækning beregnet med udgangspunkt i den hidtidige bidragsindbetaling og forrentningen heraf samt visse forudsætninger om de fremtidige bidrag og rentetilskrivning mv. Oversigten indeholder såvel grundpensioner som omregnede pensioner. Medlemsudviklingen I 2001 blev der optaget nye medlemmer i MP. Da samtidig 480 medlemmer døde eller udtrådte af pensionsordningen, voksede MP s medlemstal fra til i alt Det er en stigning på 5,7% og dermed en fortsættelse af stigningstakten fra de foregående år. Siden 1990 er MP vokset med gennemsnitligt 5,5% om året, svarende til i alt nye medlemmer. Den store stigning i det gennemsnitlige bidrag på 6% i både 2000 og 2001 skyldes udover den almindelige lønregulering - dels de forhøjelser af bidragsprocenterne, som kom ind i overenskomsterne for offentligt ansatte magistre og psykologer fra 1. april 2000, dels de pensionsgivende tillæg, som kom ind i overenskomsterne for offentligt ansatte gymnasielærere fra 1. oktober Ikke-pensionerede medlemmer, bidragsindbetalinger mv Bidragsbetalende Bidragsfrit dækkede Hvilende Ikke-pensionerede i alt Stigning i bidragsbetalende (%) Ordinære bidrag (mio. kr.)* Stigning pr. år (%) Gennemsnitligt bidrag pr. bidragsbetalende (kr.) Stigning pr. år (%) * Løbende bidrag før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. 11

12 Pensionister og løbende pensioner Alderspensionister Invalidepensionister Ægtefællepensionister Børnepensionister Pensionister i alt Stigning pr. år (%) Løbende pensioner (mio. kr.) Stigning pr. år (%) Pensionsudbetalingerne stiger mere end bidragsindbetalingerne. Indbetalingerne er dog fortsat betydeligt højere end udbetalingerne. Da ca. 62% af medlemmerne er under 50 år, kan der også i de kommende år forventes en pæn nettotilgang af medlemmer og derved yderligere opbygning af formue i MP. Den store årlige tilgang af nye medlemmer har i øvrigt medvirket til en løbende udjævning af medlemmernes alderssammensætning. For 20 år siden udgjorde de store efterkrigstidsårgange (de årige) 62,5% af de dengang ikkepensionerede medlemmer. I dag udgør de samme årgange (de årige) 29,8% af de ikkepensionerede medlemmer. Medlemsservice Medlemsundersøgelse MP gennemførte i efteråret 2001 en undersøgelse af medlemmernes holdninger til spørgsmål med relation til pension og til pensionskassens serviceydelser mv. Undersøgelsen viste, at der er udbredt Aldersfordeling ikke-pensionerede % Alder 12

13 tilfredshed med pensionsordningen i MP. Undersøgelsen blev gennemført ved telefoninterviews kombineret med personlige interviews. Resultaterne af undersøgelsen findes på MP s hjemmeside Medlemsmøderne fortsætter Også i 2001 holdt MP medlemsmøder rundt om i landet. På møderne orienterede pensionskassens formand og chefen for medlemsafdelingen om aktuelle emner. Der deltog 320 medlemmer på de 7 møder. Til efteråret holdes medlemsmøder i Aabenraa, Frederikshavn, Holstebro, Randers, Svendborg, Kalundborg og København. Alle medlemmer vil modtage en personlig invitation til møderne. Øget interesse for pensionsrådgivning på regionalkontorerne MP s tilbud om personlig pensionsrådgivning i Aalborg, Århus og Odense er blevet godt modtaget, så godt, at der har været fuldt optaget. Mange medlemmer har derfor været henvist til telefonisk rådgivning eller til at vente til et senere tidspunkt. For at imødekomme det stigende behov for pensionsrådgivning har MP udvidet sin regionale åbningstid i Århus med en ekstra dag. Tidspunkterne for hvornår der er pensionsrådgivning i Aalborg, Århus og Odense, annonceres i MP Nyt og på hjemmesiden. Boligudlejning til MP s medlemmer MP ejer - direkte eller indirekte boliger i Danmark, jf. oversigten over boligejendomme på side 34. Heraf har MP anvisningsretten til boliger, og 739 af disse var udlejet til medlemmer ved udgangen af Ledige boliger tilbydes først til medlemmerne. I 2001 blev 172 lejligheder annonceret ledige, og heraf gik 121 til medlemmer. MP s hjemmeside indeholder en detaljeret udlejningsstatistik. Her kan man bl.a. se, hvor mange point der skulle til for at leje de pågældende boliger. Ledige boliger annonceres i det månedlige bolignyhedsbrev Bolignyt. Det koster 150 kr. om året at abonnere på nyhedsbrevet. Fra begyndelsen af 2003 offentliggøres de ledige boliger på hjemmesiden. Stor medlemsinteresse for Maison Danice Pensionskassen ejer sammen med Juristernes og Økonomernes Pensionskasse og Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse 15 ferielejligheder i Nice i Sydfrankrig. Ferielejlighederne er blevet meget populære blandt de 3 pensionskassers medlemmer. I 2001 kom belægningsprocenten helt op på 80. Det er det hidtil bedste resultat i de snart 20 år, MP har været medejer af huset. Tilbud om alkoholafvænning MP tilbyder gratis og anonym alkoholafvænning til ikke-pensionerede medlemmer. Den forebyggende behandling varetages af Dansk Mentalhygiejne Center (DMC), der er landsdækkende. DMC havde 42 medlemshenvendelser i 2001 og har i alt haft 439 henvendelser siden starten i MP s udgifter ved ordningen opvejes af sparede udgifter til invalidepensioner. MP har fået ny hjemmeside. Foruden et nyt og mere brugervenligt design rummer den nye hjemmeside en lang række informationer om MP s pensionsordning, som ikke tidligere var tilgængelige på hjemmesiden. På den nye hjemmeside er der information om samtlige MP s ydelser, ligesom der også er svar på de oftest stillede spørgsmål om pension. MP s boliger er beskrevet, og hjemmesiden giver oplysning om priser og ledige tidspunkter i ferielejlighederne i Maison Danice. Hjemmesiden er udbygget med en ordbog, der giver forklaringer på de mest gængse ord og begreber på pensionsområdet. Og endelig er det muligt via nyhedsservicen at abonnere på aktuelle nyheder om MP direkte til egen indbakke. I løbet af det kommende års tid udvides hjemmesiden med nye faciliteter. Medlemmerne skal kunne se egne pensioner via nettet, ligesom det skal være muligt at beregne pensionen ud fra forskellige forudsætninger om bidragsstørrelse og pensionsalder mv. Ankenævnet for Forsikring MP er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, som det blev vedtaget på generalforsamlingen i Ankenævnet er oprettet af Forbrugerrådet og brancheorganisationen for forsikring og pension med henblik på at behandle klager vedrørende forsikringsforhold. Der har ikke været indgivet klager til Ankenævnet over afgørelser fra MP. 13

14 Investeringerne Investeringsmæssigt blev 2001 et år præget af en kraftig opbremsning i den økonomiske vækst, store aktiekursfald, gentagne rentenedsættelser og en stor usikkerhed i kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september. Kursfaldene på aktiemarkederne var så store, at MP s samlede afkast blev negativt. Det er ikke nogen nyhed, at afkastet på aktier kan variere meget fra år til år. Det er derfor vigtigt at vurdere afkastet over en længere periode. Set over de sidste 5 år har MP s investeringer i børsnoterede danske aktier og i udenlandske aktier givet et betydeligt merafkast på 5,5-6% om året i forhold til de danske nominelle obligationer. I samme periode har det samlede afkast før skat i gennemsnit været på 8% om året. Det betyder, at 100 kr. på de 5 år er blevet til 147 kr. Tilsvarende har det samlede afkast før skat i de sidste 10 år i gennemsnit udgjort 9% om året. Hermed er 100 kr. på 10 år vokset til 237 kr. Mål for investeringerne Det er MP s målsætning at yde så store pensioner som muligt. Det langsigtede reale afkast skal maksimeres under hensyn til sikkerhed, likviditet og risikospredning. Der lægges stor vægt på at opnå en høj risikospredning i investeringerne. Det Afkast før skat af investeringsaktiver (%) gns. 5 år Ejendomme 9,5 12,0 10,3 13,8 9,9 11,1 Danske nominelle obligationer 8,2 8,8 1,0 7,2 7,6 6,5 Indeksobligationer 6,0 5,0 1,2 1,9 5,6 3,9 Udenlandske obligationer ,0 5,3 5,6 Børsnoterede danske aktier mv. 42,0-5,6 24,6 17,9-10,7 12,0 Unoterede danske aktier mv. * 12,3-14,8 40,1-27,6-12,9-3,3 Udenlandske aktier mv. 37,3 12,5 47,5-7,9-13,9 12,5 Total afkast før skat 17,1 6,5 14,3 4,0-0,7 8,0 Total afkast efter skat 16,0 5,6 13,3 3,4-0,4 7,4 * Inkl. investeringsforeninger, der investerer i aktier i Emerging Markets og Pacific Fordelingen af investeringsaktiver (%)* Ejendomme Danske nominelle obligationer Danske indeksobligationer Udenlandske obligationer Børsnoterede danske aktier mv Unoterede danske aktier mv Udenlandske børsnoterede aktier mv Pantebreve Likvide beholdninger mv * Markedsværdier 14

15 opnås ved at investere i aktiver med forskellige egenskaber. Investeringerne spredes derfor på forskellige aktivtyper, og inden for de enkelte aktivtyper på fx virksomheder fra forskellige brancher, obligationer og aktier i forskellige lande og ejendomme med forskellig anvendelse mv. I forbindelse med udvælgelsen af de enkelte aktieinvesteringer har MP s bestyrelse vedtaget nogle retningslinjer, som fremgår af rammen. Retningslinjer for MP s investeringer Med respekt for målsætningen om at opnå det højest mulige afkast ønsker MP at prioritere investering i selskaber, der arbejder for at forbedre miljøet. Pensionskassen forventer, at de selskaber, der investeres i, som minimum overholder: - internationale konventioner, herunder menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tiltrådt - regler fastlagt af internationale organisationer, som Danmark har tiltrådt - nationale love Pensionskassen ønsker ikke at investere i selskaber, der ikke respekterer miljøhensyn, arbejdsmiljø eller anvender børnearbejde. Rejses der tvivl om, hvorvidt et selskab lever op til MP s retningslinjer, vil dette blive undersøgt og virksomheden eventuelt kontaktet med henblik på at redegøre for situationen. Er der tvivl om resultatet af undersøgelserne, vil bestyrelsen afgøre, om aktien i den pågældende virksomhed skal sælges. For at undgå kurspåvirkning annonceres beslutningen ikke. Investeringsmarkederne i 2001 Det fald i den økonomiske vækst, der satte ind i den sidste måned af 2000 fortsatte gennem Det betød, at den rekordlange periode med uafbrudt vækst i USA sluttede, og officielt gik økonomien i recession i marts måned Reaktionen på udviklingen udeblev ikke, idet den amerikanske centralbank allerede den 3. januar 2001 nedsatte renten. I løbet af året blev der foretaget yderligere 10 rentenedsættelser, således at renten i løbet af året blev nedsat fra 6% til 1,75%. For at stimulere økonomien blev rentenedsættelserne suppleret af skattelettelser og efter 11. september også af økonomiske hjælpepakker. Den økonomiske afmatning ramte også andre dele af verden, herunder Europa. Her var afdæmpningen dog mere rolig. Den Europæiske Centralbank nedsatte også renten i 2001, men kun fra 4,5% til 3,25%. Udviklingen med markante kursfald på aktiemarkederne og i renteniveauerne kulminerede i perioden lige efter den 11. september, hvor både aktiemarkederne, renteniveauet og den økonomiske udvikling tilsyneladende nåede bunden. I årets sidste kvartal steg de udenlandske aktiemarkeder med 15%, hvilket dog ikke var tilstrækkeligt til at undgå et samlet aktietab for året. Aktier Efter at aktiemarkederne generelt havde udviklet sig meget negativt i slutningen af 2000, blev starten på 2001 noget mere positiv. Selskaber inden for telekommunikation og it, som var de sektorer, der klarede sig dårligst i 2000, steg hurtigt med tocifrede procentsatser på en forhåbning om, at det værste nu var overstået. Fremgangen varede imidlertid kun ganske kort. Efterhånden som selskaberne og analytikerne blev klar over, at opbremsningen i verdensøkonomien var større end forventet, blev markederne ramt af en bølge af nedjusteringer, som hurtigt skyllede enhver form for optimisme væk og sendte aktiemarkederne ud i et langt kursfald. De kommende måneder bød dog også på korte perioder med sporadiske stigninger på aktiemarkederne, bl.a. igangsat af forhåbninger om, at de mange rentenedsættelser snart ville sætte gang i økonomien igen. En fortsat strøm af nye skuffende meddelelser fra selskaberne overskyggede dog disse håb og fik atter aktiekurserne til at falde. Ved udgangen af august var verdens aktiemarkeder set under ét faldet med 15,7%. Terrorangrebet den 11. september og den efterfølgende usikkerhed resulterede i et yderligere vold- 15

16 Udviklingen i aktieindeks i 2001 i DDK (%) ,8-14, ,5 Verden Danmark Europa USA Japan Pacific Emerging Markets ,8 2,1 somt kursfald. Værst ramt blev selskaber inden for luftfartsindustrien. I årets sidste kvartal blev aktiemarkederne mere positive, bl.a. fordi flere økonomer forudsagde en snarlig vending i den amerikanske økonomi. Verdensindekset for aktier, MSCI-world, faldt over hele året med 12,8%. De europæiske aktier faldt med 16%, de japanske med 26%, mens de amerikanske aktier kun faldt med 8,5%. Det var dog andet år i træk med kursfald for de amerikanske aktier, hvilket ikke er sket siden årene Set over hele året klarede aktier inden for sektorerne materialer (-2,2%) og energi (-4,4%) sig bedst, mens teleselskaberne (-22,8%) og it-selskaberne (-26,3%) atter var de sektorer, der blev hårdest ramt. Den negative udvikling ramte også det danske aktiemarked, som faldt med 14,4%. Selskaber med tilknytning til it (fx GN Store Nord, NKT Holding og I-data) faldt kraftigt, og den danske specialitet - vindmøllefabrikation - blev næsten halveret i værdi. De såkaldte Emerging Markets var også præget af store kursfald igennem året, men nogle særdeles positive måneder sidst på året fik bragt markederne tilbage til lidt over kursniveauet ved årets begyndelse (+2,1%). Over hele året solgte MP for 663 mio. kr. aktier, fordelt med et netto salg i årets fire første måneder på 852 mio. kr. og et netto køb i den resterende del af året på 189 mio. kr. MP s unoterede aktier er først og fremmest placeret i ejendomsselskaber, udviklingsselskaber og forskerparker og i enkelte produktionsselskaber. I 2001 blev ejendomsselskabet Bastionen afviklet, mens MP øgede ejerandelen i ejendomsselskabet Provstebo og deltog i en kapitaludvidelse i Invest Miljø. Udenlandske aktier opdelt på sektorer 31. december 2001 (%) MP MSCI-world Materialer Industri Energi Finans Konsument varer Forbrugsgoder Sundhedspleje Informationsteknologi Telekom Forsyning 16

17 En samlet oversigt over MP s investeringer i aktier og investeringsforeninger pr. 31. december 2001 findes på side Obligationer Den økonomiske afmatning og centralbankernes rentenedsættelser betød, at især renten på korte obligationer faldt kraftigt i 2001, mens rentefaldet på længere obligationer var mere beskedent. De faldende aktiekurser understøttede rentefaldet og dermed de stigende obligationskurser. Det skyldes, at mange investorer i løbet af året valgte at øge obligationsinvesteringerne og reducere aktieinvesteringerne. Derved blev der flyttet kapital fra aktie- til obligationsmarkederne. obligationer, mens 34% var placeret i konverterbare danske realkreditobligationer. Varigheden er et mål for kursfølsomheden på obligationsbeholdningen og angiver den procentvise ændring i obligationernes kursværdi ved et udsving i renten på 1%-point. Endvidere angiver varigheden den gennemsnitlige vejede løbetid på beholdningen. Ved beregningen af varigheden er der taget højde for eventuelle førtidige indfrielser på realkreditobligationerne. Varigheden på de nominelle obligationer faldt i 2001 fra 5,1 ved årets start til 4,3 ved årets udgang, mens varigheden på indeksobligationerne i samme periode faldt fra 6 til 4,7. Faldet i varigheden skyldes faldet i obligationsrenterne. Obligationsbeholdning og varighed 31. december 2001 mio. kr.* % Varighed Danske nominelle obligationer ,9 Udenlandske nominelle obligationer (euro) ,8 Nominelle obligationer i alt ,3 Danske indeksobligationer ,7 Obligationer i alt ,4 * Markedsværdi I konsekvens af det lave renteniveau og den meget usikre situation der fulgte efter den 11. september, blev der sat fokus på pensionsinstitutternes evne til at honorere de indgåede pensionsforpligtelser i tilfælde af yderligere rentefald. Af den grund er der i starten af 2002 gennemført en betydelig omlægning i MP s obligationsbeholdning, fra konverterbare obligationer (danske realkreditobligationer) til inkonverterbare obligationer (danske og udenlandske statsobligationer m.fl.), som er bedre egnet til at afdække pensionsforpligtelserne. Det skyldes, at de inkonverterbare obligationer ikke kan indfries til kurs 100 i perioder med rentefald. Investorerne får derfor gavn af de fulde kursstigninger. Til gengæld giver de inkonverterbare obligationer som regel et lidt lavere afkast i perioder med et stabilt renteniveau. Ved årets udgang var 66% af MP s obligationer placeret i inkonverterbare danske og udenlandske Ejendomme Markedsværdien af MP s i alt 86 ejendomsinvesteringer var ved udgangen af mio. kr. Værdien af de 49 erhvervsejendomme udgjorde mio. kr., mens de 37 boligejendomme tilsammen havde en værdi på 898 mio. kr. Af den samlede ejendomsportefølje udgjorde værdien af erhvervsejendommene således 80%, mens værdien af boligejendommene udgjorde 20%. På side findes en samlet oversigt over MP s ejendomsinvesteringer med angivelse af driftsresultat for 2001 og markedsværdi ved årets udgang. Konjunkturnedgangen i 2001 ramte så småt også ejendomsmarkedet. Det kan dog ikke umiddelbart ses på MP s samlede ejendomsafkast på 9,9%, som må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Afkastet kan opdeles med 8,7% for boligejendommene og 10,1% for erhvervsejendommene. Ved årets udgang var den samlede tomgang i MP s 17

18 erhvervsejendomme på 2,7% og dermed fortsat på et meget lavt niveau. I 2001 blev der kun nyinvesteret i færdiggørelsen af en større kontorejendom på Teglholms Allé i Københavns Sydhavn. Til gengæld blev der i årets løb solgt 2 mindre erhvervsejendomme i henholdsvis Århus og Skovlunde. Risikoforhold Herunder hører primært markedsrisiko og kreditrisiko. Markedsrisiko omfatter risiko for kurstab på investeringsaktiverne ved en negativ udvikling på de finansielle markeder i Danmark og i udlandet, fx ved en stigning i renteniveauet eller kursfald på værdipapirer eller valutaer. Kreditrisiko omhandler risiko for kurstab på de enkelte investeringer i selskaber og institutioner. Herudover kan også nævnes solvensrisiko, som omhandler risiko for, at de fremtidige afkast ikke er tilstrækkelige til at dække den lovede forrentning. Dette forhold er nærmere omtalt i afsnittet om formue og konsolidering. For obligationsinvesteringerne er den tidligere nævnte varighed et mål for obligationsbeholdningens rentefølsomhed. En stigning i obligationsrenten på 1%-point indebærer f. eks. et kursfald på beholdningen af nominelle obligationer på 4,3%, svarende til 752 mio. kr. Pensionskassen har i løbet af de senere år nedbragt sine største enkeltinvesteringer, således at ingen af disse overstiger 2% af aktiverne. Det forholdsvis lille danske aktiemarked taget i betragtning har det kun været muligt, fordi MP har omlagt fra danske til udenlandske aktier. Pensionskassen havde ved udgangen af 2001 placeret 11,6 mia. kr. i aktier og 1,0 mia. kr. i investeringsforeninger, der fortrinsvis investerer i udenlandske aktier i fjernøsten og i de såkaldte Emerging Markets. De 12,6 mia. kr. er fordelt med 3,7 mia. kr. i danske selskaber og 8,9 mia. kr. i udenlandske selskaber (heri indregnet danske investeringsforeninger, som investerer i udenlandske aktier). For at mindske risikoen for kurstab på aktieinvesteringerne er disse således spredt på forskellige markeder, brancher og selskaber. Betydningen af at sprede risikoen på mange forskellige selskaber understreges af tabellen på side 19 med de selskaber i MP s portefølje, som klarede sig bedst henholdsvis dårligst i Værst gik det for den amerikanske energigigant, Enron, som Største aktieinvesteringer 31. december 2001 sektor mio. kr. % af aktier Danmark: Novo Nordisk sundhedspleje 616 5,3 D/S 1912 og D/S Svendborg industri 529 4,6 Danske Bank finans 503 4,3 TDC telekommunikation 330 2,9 H. Lundbeck sundhedspleje 258 2,2 5 største danske ,3 Udland: Pfizer Inc. sundhedspleje 233 2,0 General Electric industri 232 2,0 Microsoft it 223 1,9 Wal Mart Stores forbrugsgoder 217 1,9 Citigroup finans 200 1,7 5 største udenlandske ,5 18

19 De bedste og de dårligste aktieinvesteringer i 2001 sektor mio. kr.* afkast (%)** De 5 bedste Navision (DKK) it 37 67,6 Microsoft (USD) it ,3 Hennes & Mauritz (SEK) forbrugsgoder 67 46,7 Coloplast (DKK) sundhedspleje 76 42,1 Bank of America (USD) finans 96 41,5 De 5 dårligste RTX Telecom (DKK) it 7-72,3 Nortel (USD) it 14-75,5 EMC (USD) it 28-78,1 JDS Uniphase (USD) it 3-78,2 Enron (USD) forsyning 1-99,0 * Noteret kursværdi ultimo 2001 ** Afkast (kursgevinster/-tab + evt. udbytte) i % af gns. kursværdi ved indgangen til 2001 var det 6. største selskab i USA målt på aktiernes markedsværdi. Selskabet gik i betalingsstandsning i november 2001, med store tab til følge for de mange aktionærer over hele verden, herunder mange store institutionelle investorer. For MP s vedkommende drejer det sig om et tab på 77 mio. kr. De amerikanske myndigheder er nu i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder ved selskabets kollaps. Som følge af den store risikospredning i MP s aktieportefølje udgjorde værdien af Enron-aktierne ved årets start mindre end 0,5% af den samlede aktiebeholdning. Af de udenlandske aktier mv. er 7,1 mia. kr., svarende til 18,7% af de samlede aktiver, placeret i andre valutaer end danske kroner og euro. Der er truffet beslutning om at iværksætte en fuld afdækning af valutarisikoen på de udenlandske obligationer i Hidtil er der kun investeret i udenlandske obligationer noteret i euro. Aktier og investeringsforeninger 31. december 2001 opdelt på valuta mio. kr. % af aktier Danmark, noterede aktier ,0 Danmark, unoterede aktier 385 3,0 Danmark i alt ,0 Frankrig 654 5,1 Finland 120 1,0 Holland 310 2,4 Italien 78 0,6 Spanien 73 0,6 Tyskland 263 2,1 Euro-lande i alt ,8 England ,5 Schweiz 299 2,4 Sverige 342 2,7 Europa i alt ,4 Nordamerika ,1 Fjernøsten 568 4,5 Emerging Markets* 254 2,0 Aktier mv. i alt ,0 * Østeuropa, Sydamerika og Fjernøsten 19

20 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet og koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med pensionskassens vedtægter, Lov om Forsikringsvirksomhed samt de bekendtgørelser og vejledninger om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber og koncernregnskaber, som Finanstilsynet har udstedt. Den anvendte regnskabspraksis for 2001 er nærmere forklaret i det følgende. Udover den nedennævnte ændring er regnskabspraksis i øvrigt uændret i forhold til sidste år. Ændring i regnskabspraksis Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse er ændret således at ejendomme fra og med 2001 skal værdiansættes til en vurderet markedsværdi. Hidtil er ejendomme værdiansat med udgangspunkt i anskaffelsesprisen med nedskrivning til en eventuelt lavere markedsværdi og opskrivning til 2/3 af markedsværdien, hvis denne værdi var højere end anskaffelsesprisen. Da pensionskassens helejede datterselskab også er overgået til værdiansættelse af ejendomme til vurderede markedsværdier, får den ændrede regnskabspraksis også konsekvens for værdiansættelsen af kapitalandele i dattervirksomheder. Den beløbsmæssige konsekvens af den ændrede regnskabspraksis kan opgøres således: Konsekvens af ændret regnskabspraksis i 2001 (tkr.) Koncernen Pensionskassen Årets resultat Værdi ejendomme Værdi kapitalandele I dattervirksomheder Egenkapital Sammenligningstallene for de foregående år er tilrettet den ændrede praksis. Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen er udformet som en totalmodel. Det vil sige, at alle bogførte gevinster og tab, såvel realiserede som urealiserede, indgår i årets nettoresultat. Alle ændringer i pensionskassens formue (egenkapital) fremgår dermed af resultatopgørelsen. Kun ved eventuelle ændringer i regnskabspraksis reguleres de akkumulerede ændringer for tidligere år direkte på primobalancen. Resultatet er opdelt i en række indtægts- og udgiftsposter, som vedrører enten pensionsvirksomheden (de tekniske poster) eller investeringsvirksomheden. Det samlede ordinære resultat er derefter opdelt i et såkaldt teknisk resultat og et overført investeringsafkast. Ved denne opdeling fordeles det samlede investeringsafkast og de samlede administrationsomkostninger på de to områder således: Overført investeringsafkast Overført investeringsafkast er en tilnærmet forrentning af den gennemsnitlige egenkapital. Regnskabsposten beregnes som den del af det samlede resultat af investeringsvirksomheden, som svarer til forholdet mellem på den ene side regnskabsårets gennemsnitlige egenkapital og på den anden side summen af årets gennemsnitlige egenkapital og gennemsnitlige pensionsmæssige hensættelser. Det samlede resultat af investeringsvirksomheden opgøres som summen af resultatposterne for indtægter af investeringsaktiver, urealiserede gevinster på investeringsaktiver, udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, urealiserede tab på investeringsaktiver, valutakursregulering og pensionsafkastskat. Administrationsomkostninger De ordinære omkostninger er opdelt i administrationsomkostninger (ved pensionsvirksomheden) og administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomheden. Den del af pensionskassens administrationsomkostninger, som ikke umiddelbart kan henføres til enten pensionsvirksomhed eller investeringsvirksomhed, er fordelt efter forholdet mellem lønudgifterne på de to virksomhedsområder, jf. note 6 til regnskabet. Omkostninger ved værdipapirhandel (kurtage og provision mv.) udgiftsføres løbende i forbindelse med de enkelte handler og indgår således i resultatopgørelsen under administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed, jf. ligeledes note 6. Pensionsafkastskat Den pensionsafkastskat, der påhviler regnskabsårets afgiftspligtige afkast, udgiftsføres fuldt ud, uanset at en del af afgiften først skal betales i de efterfølgende regnskabsår. Pensionsafkastskat, beregnet på den del af afkastet, som først indgår i pensionskassens skattegrundlag i efterfølgende regnskabsår (realisationsfonden), er hensat som udskudt pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat beregnet på et eventuelt negativt skattegrundlag indtægtsføres og aktiveres som et skatteaktiv under tilgodehavender. Latent pensionsafkastskat, som hviler på forskellen mellem de skattepligtige aktivers markedsværdi og den værdi, hvortil aktiverne er optaget i regnskabet, hensættes ikke i balancen, men oplyses i noterne, jf. note 18 til regnskabet. Selskabsskat Den selskabsskat, der udgiftsføres i koncernregnskabet vedrører pensionskassens dattervirksomhed. Dattervirksomhedens selvstændige skattepligt ophørte med udgangen af Balancen Ejendomme Ejendomme er værdiansat til en vurderet markedsværdi, som fastsættes med udgangspunkt i en afkastmodel, hvori primært indgår ejendommens fremtidige driftsafkast og pensionskassens afkastkrav til den enkelte type ejendomsinvestering, jf. note 10 til regnskabet. Afkastmodellen er nærmere fastlagt ved Finanstilsynets vejledning af 8. november 1995 om forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers værdiansættelse af fast ejendom. I henhold til gældende regnskabsbekendtgørelser behandles andele i interessentskaber regnskabsmæs- 20