ÅRSRAPPORT 2011 Cvr.nr

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2011 Cvr.nr

2 Indhold Årsrapport 2011 SPAREKASSEN DJURSLAND Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Telefon Telefax CVR-nr Internet: mail@spardjurs.dk Indholdsfortegnelse: Ledelsesberetning Side 2 Ledelsesberetning Side 15 Risikostyring Side 21 Strategiske alliancer og samarbejdspartnere Årsregnskab Side 22 Resultat- og totalindkomstopgørelse Side 23 Balance Side 25 Egenkapitalopgørelse Side 26 Noter anvendt regnskabspraksis Side 31 Noter usikkerhed og skøn Side 37 Noter hoved- og nøgletal Side 38 Noter resultatopgørelse og balance Side 46 Eventualforpligtelser Side 47 Solvensopgørelse Påtegninger Side 48 Ledelsespåtegning Side 49 Den uafhængige revisors erklæringer Sparekassens afdelinger: Agri-Egens Allingåbro Auning Grenaa Hornslet Ryomgård Vivild - hovedkontor Administration Grønfeld Bygade 16C, 8400 Ebeltoft Tlf Hovedgaden 82, 8961 Allingåbro Tlf Centervej 8, 8963 Auning Tlf Sønderport 2, 8500 Grenaa Tlf Tingvej 10A, 8543 Hornslet Tlf Vestergade 39, 8550 Ryomgård Tlf Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Tlf Hovedgaden 104, 8961 Allingåbro Tlf Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 1

3 Ledelsesberetning Årsrapporten for 2011 i overskrifter: Årets negative nettoresultat på -24,4 mio. kr. må betegnes som meget utilfredsstillende. Et øget nedskrivningsbehov og negativ kursregulering har især bidraget hertil. Af hovedoverskrifter som beskriver året 2011 kan nævnes: o o o o o forretningsomfanget er faldet med 5,3 % - hovedsagligt som følge af fald i eventualforpligtelser og udlån:» fald i udlån på 5,2 %» fald i eventualforpligtelser (garantier) på 34,5 %» stigning i indlån på 2,3 % negativ kursregulering på 9,4 mio. kr. fortsat solid likviditet og ingen hybrid eller supplerende kapital, som skal indfries endnu en lokal sparekasse har valgt sammenlægning med Sparekassen Djursland forventning til 2012 om en beskeden organisk vækst og et resultat på 8,5-9,0 mio. kr. før kursreguleringer, nedskrivninger og skat. Hovedaktivitet Sparekassen er et lokalt funderet pengeinstitut, hvis hovedaktivitet er almindelige pengeinstitutforretninger, hvorved forstås: modtage indlån, yde lån og kreditter, handel med værdipapirer og valuta. Desuden rådgiver Sparekassen omkring finansiering, investering, pension, bolighandel, forsikring m.v. Hovedparten af kunderne i Sparekassen er private kunder og lokale erhvervsdrivende. Usikkerhed ved indregning og måling De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivning på udlån, hensættelse til garantier, værdiansættelse af domicilejendomme og aktiver i midlertidig besiddelse, og til Sparekassens beholdning af unoterede aktier i sektorejede selskaber. Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er forsvarligt i forhold til årsrapporten. Der henvises til anvendt regnskabspraksis i note 1 samt til note 2, hvor væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger i årsrapporten omtales. Usædvanlige forhold Sammenlægning med Sparekassen Midtdjurs Som omtalt i Årsrapport 2010 under Begivenheder efter regnskabsårets afslutning, valgte Sparekassen og Sparekassen Midtdjurs en sammenlægning pr. 1. januar 2011 med Sparekassen Djursland som det fortsættende institut. Sammenlægningen blev godkendt på de respektive repræsentantskabers møder den 5. januar 2011 i Sparekassen Midtdjurs og den 6. januar 2011 i Sparekassen Djursland. Finanstilsynet meddelte deres godkendelse den 22. juni Der blev til Årsrapport 2010 udarbejdet konsolideret balance, og resultatet i Sparekassen Midtdjurs for 1. halvår 2011 med tilhørende balanceposter blev indregnet linje for linje i Sparekassens halvårsregnskab Den tidligere Sparekassen Midtdjurs er ved aflæggelse af Årsrapport 2011 indregnet fuldt ud i Sparekassens regnskab herunder også de skattemæssige konsekvenser af sammenlægningen. Endvidere er sammenligningstal for 2010 i Årsrapport 2011 tilrettet således, at de indeholder regnskabsposter fra den tidligere Sparekassen Midtdjurs. Udbud af sommerhusgrunde i Fjellerup I forbindelse med afvikling af et nødlidende engagement fik Sparekassen i 2009 Finanstilsynets godkendelse til, at Sparekassen kunne overtage et ny-udstykket sommerhusområde ved Fjellerup Strand. Grundene - 56 stk. i alt - blev overtaget på tvangsauktion, idet Sparekassen havde 1. prioritets pant i arealet. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 2

4 Ledelsesberetning Det er lykkedes Sparekassen, at afhænde 51 grunde dels til private (4 stk.) og dels til en erhvervskunde (47 stk.), og der er således stadig 5 grunde i midlertidig besiddelse. Der er foretaget den nødvendige nedskrivning på det nødlidende engagement ultimo 2011, og ved opgørelse af Sparekassens kapitalbehov, er der reserveret den nødvendige kapital til den resterende midlertidige besiddelse af sommerhusgrunde. Sparinvest Holding A/S har overtaget investeringsaktiviteten i EgnsINVEST Holding A/S Primo 2011 har aktionærerne i Sparinvest Holding A/S godkendt forslag om overtagelse af investeringsaktiviteterne i EgnsINVEST Holding A/S. Aftalen betyder, at Sparekassen har modtaget en aktiepost i Sparinvest Holding A/S på 0,5 mio. kr., samt en aktiepost i EgnsINVEST Holding A/S (under stiftelse) på 0,2 mio. kr. Værdien af aktietildelingen på 0,7 mio. kr. er medtaget under kursregulering i resultatet for Betaling til Bankpakke 1 Statsgarantien jf. Bankpakke 1 blev etableret i 2008 i form af en generel sektorløsning, hvor de deltagende pengeinstitutter betalte en betydelig garantiprovision til Staten, og desuden deltog i udgifterne ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Statsgarantien udløb pr. 30. september Sparekassens betaling af garantiprovision kan for den 2-årige statsgarantis løbetid opgøres til i alt 7,4 mio. kr. Som følge af, at betaling i en periode er sket med garantbeviser, har Sparekassen fået Staten (Finansiel Stabilitet A/S) ind som en stor garant med et garantbevis på 4,5 mio. kr., svarende til 5,3 % af Sparekassens garantkapital pr. 31. december Da Staten ikke har et ønske om, at være garant i sparekasser, har Finansiel Stabilitet A/S i efteråret 2010 anmodet om en plan for afvikling af garantindskuddet. Sparekassens har afgivet en hensigtserklæring for afviklingen, som ledelsen efterfølgende har anmodet Finansiel Stabilitet A/S udsætte som følge af Sparekassens mindre tilfredsstillende resultater både i 2010 og 2011, samt den generelle finansielle uro. Det endelige tab under Bankpakke 1 kunne opgøres primo 2011, og tabet blev for Sparekassens vedkommende opgjort til 5,3 mio. kr., og der kunne dermed tilbageføres 0,1 mio. kr. Tilbageførslen medtages i regnskabet under posten Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv., som en tilbageført hensættelse på garantier. Finansiel Stabilitet A/S overtog Amagerbanken A/S og Fjordbank Mors A/S Primo februar 2011 overtog Finansiel Stabilitet Amagerbanken A/S efter bankens konkurs. Da Sparekassen vurderede, at forpligtelsen opstod i 2010, valgte Sparekassen, at indregne betalingen til Indskydergarantifonden allerede i 2010, selv om konkursen først er sket i Sparekassen hæfter i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for tabet på 2,4 mia. kr., som Indskydergarantifonden beregnede i forbindelse med Amgerbankens konkurs. Sparekassens andel blev i årsregnskabet 2010 opgjort til 2,0 mio. kr. Tabet blev efterfølgende opgjort til 2,1 mio. kr. vedrørende Sparekassen Djursland og 0,3 mio. kr. vedrørende Sparekassen Midtdjurs, som ikke havde indregnet tabet i årsrapporten for Differencen er medtaget i årsregnskabet for Den udmeldte dividendeprocent i Amagerbanken A/S er, som følge af fornyet værdiansættelse, ændret i 2011 fra 58,8 % til 84,4 %, hvilket betyder en yderligere dividende på 1,5 mia. kr., og som for Sparekassen betyder en andel på 1,3 mio. kr. Andelen er indregnet under posten Andre driftsudgifter i årsregnskabet som en eliminering af tidligere afholdte udgifter til Indskydergarantifonden. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 3

5 Ledelsesberetning Fjordbank Mors A/S gik konkurs i sommeren 2011, og i forbindelse med denne konkurs blev Sparekassens tab opgjort til 0,6 mio. kr. Udgiften er indregnet under posten Andre driftsudgifter i årsregnskabet. Indskydergarantifonden regnskabsbehandling i 2012 Finanstilsynet har den 19. december 2011 sendt et forslag om ændring af lov om Indskydergarantifonden i høring. Den nuværende finansieringsmodel for pengeinstitutafdelingen foreslås ændret til en forsikringsbaseret tankegang, hvor pengeinstitutterne indbetaler et fast årligt bidrag i modsætning til den nuværende ordning, hvor bidragene afhænger af Indskydergarantifondens aktuelle udgifter. Som forslaget foreligger på nuværende tidspunkt, vil det for Sparekassen betyde en årlig udgift på ca. 1,8 mio. kr. Bankpakke 4 - incitament til konsolidering Bankpakke 4 blev vedtaget i september 2011 som et alternativ til Bankpakke 3, idet afviklingerne under denne ordning betyder tab for almindelige kreditorer og indskydere. Den nye ordning betyder, at Indskydergarantifonden kan beslutte at tilføre midler eller stille garanti (en medgift) til dækning af et nødlidende pengeinstituts almindelige kreditorer og indskydere. Bankpakke 4 har været i brug, idet Sparekassen Sjælland overtog den sunde del af Max Bank A/S herunder bankens 9 filialer og ca. 130 medarbejdere. Overtagelsen blev gennemført pr. 31. oktober 2011, og den del der ikke er overtaget af Sparekassen Sjælland videreføres i Max Bank af 2011 A/S under Finansiel Stabilitet med henblik på kontrolleret afvikling. Sparekassens udgift til denne afvikling udgør 0,4 mio. kr. Udgiften er indregnet under posten Andre driftsudgifter i årsregnskabet. Nye lånemuligheder i Nationalbanken Pr. 1. oktober 2011 gav Nationalbanken pengeinstitutterne adgang til at optage lån mod sikkerhed i egne udlån af god bonitet. Senere udvidede Nationalbanken pengeinstitutternes muligheder for at optage pengepolitiske lån først med en 6-måneders facilitet, og senere også med mulighed for at optage lån med 3 års løbetid. De nye lånemuligheder blev indført med henblik på, at supplere pengeinstitutternes adgang til likviditet, og for nogen lette overgangen til, at de individuelle statsgarantier udløber i 2012 og i Sparekassen har med baggrund i den solide likviditet ikke gjort brug af lånemulighederne, og forventer heller ikke i fremtiden at skulle gøre brug heraf. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Det regnskabsmæssige resultat for året 2011 blev et underskud på 26,8 mio. kr. før skat mod et underskud på 9,9 mio. kr. i Resultatopgørelse i sammendrag () Netto renteindtægter Udbytte af aktier og netto gebyr- og provisionsindtægter Netto rente- og gebyrindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på bygninger og driftsmidler Andre driftsudgifter incl. Garantiprovision jf. Bankpakke 1 i Basisindtjening før nedskrivning Nedskrivning på udlån m.v. incl. nedskrivning jf. Bankpakke 1 i Basisindtjening Kursreguleringer Resultat før skat Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 4

6 Ledelsesberetning Basisindtjeningen før nedskrivninger stiger fra 1,2 mio. kr. i 2010 til 5,1 mio. kr. i 2011, eller med 3,9 mio. kr. svarende til 325,0 %. Stigningen skyldes bl.a. følgende forhold: Nettorenteindtægter stiger fra 44,4 mio. kr. i 2010 til 45,0 mio. i 2011, og kan tilskrives et udvidet forretningsområde, samt Sparkassens fokus på at holde en fornuftig rentemarginal. Derimod falder udbytte af aktier og netto gebyr- og provisionsindtægter fra 15,4 mio. kr. i 2010 til 13,1 mio. kr. i Faldet skyldes et lavere aktivitetsniveau inden for kunderelaterede aktiviteter, samt Totalkredits modregningsret i provisionsindtægter såfremt, en kunde ikke overholder sine forpligtelser. Udgifter til personale og administration falder fra 50,4 mio. kr. i 2010 til 49,9 mio. kr. i 2011 et fald på 0,5 mio. kr., som skyldes at der i 2010 var ekstraordinære høje udgifter i forbindelse med sammenlægningen med Agri - Egens Sparekasse. Andre driftsudgifter falder fra 6,4 mio. kr. i 2010 til 0,6 mio. kr. i Faldet skyldes, at betalingen til Det Private Beredskab er ophørt med udgangen af september Andre driftsudgifter i 2011 dækker over udgifter til garant- og repræsentantskabsmøde, udbetalinger fra gavefonden, regulering af tab og efterfølgende ændret dividendeprocenter som følge af Amagerbankens konkurs i 2010, tab som følge af konkurser i Fjordbank Mors og Max Bank, og endelig udgifter og fortjeneste ved besiddelse og salg af sommerhusgrunde i Fjellerup. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er opgjort til 22,5 mio. kr. mod en nedskrivning på 18,2 mio. kr. i Årets nedskrivningsprocent udgør 2,6 % af udlån og garantier, og af nedskrivningerne udgør individuelle nedskrivninger 23,5 mio. kr., hvorimod der vedrørende de gruppevise nedskrivninger er tilbageført 1,0 mio. kr. I nedskrivningerne er der for 2011 indregnet tilbageførsel af 0,1 mio. kr. vedrørende garantien stillet over for Det Private Beredskab jf. Bankpakke 1. Årets nedskrivninger er i høj grad påvirket af de nedskrivninger, Finanstilsynet fandt nødvendige ved deres undersøgelse af Sparekassen i januar 2012, og som Sparekassen har valgt at indregne i resultatet for Finanstilsynet har ved deres gennemgang af Sparekassens engagementer lagt nye regler for værdiansættelse af sikkerheder til grund for deres beregninger. Endelig bør det nævnes, at de væsentligste nedskrivninger relatere sig til enkeltstående engagementer med et for Sparekassen atypisk kreditforhold. Finanstilsynets besøg omtales senere. Den samlede kursregulering er i 2011 negativ med 9,4 mio. kr. mod en positiv kursregulering i 2010 på 7,1 mio. kr. Forskellen på 16,5 mio. kr. er sammen med de nævnte nedskrivningen en væsentlig årsag til det negative resultat før skat. Kurserne på Sparekassens værdipapirbeholdning faldt betydeligt i 2011 både på obligationer og aktier. Bestyrelse har da også på sine møder i januar 2012, truffet beslutning om at forlade markedet for børsnoterede aktier. Denne beslutning er truffet for at imødegå, at Sparekassens resultater ikke i så høj grad kan påvirkes af stemningen på de finansielle markeder. Endvidere for at reducere det fradrag for kapitalandele i andre kreditog finansieringsinstitutter, der beregnes ved opgørelse af Sparekassens solvens. Sammenligning af årets resultat med tidligere offentliggjorte forventninger Forventningerne til resultatet for 2011 før kursreguleringer, nedskrivninger og skat (basisindtjening før nedskrivning) var ved aflæggelse af årsrapport for 2010 på 9,0 9,5 mio. kr. På baggrund af det realiserede halvårsresultat for 2011, fastholdt Sparekassen forventningerne til Det endeligt realiserede resultat blev på 5,1 mio. kr., hvilket dermed er mindre end de udmeldte forventninger. Forskellen skyldes primært en lavere stigningstakt på rente- og gebyrindtægter end forventet. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 5

7 Ledelsesberetning Poster i resultatopgørelse og balance Renteindtægter er uændrede fra 2010 til 2011, og udgør henholdsvis 62,8 mio. kr. i 2011 mod 62,6 i Der er dog tale om modsatrettede bevægelser i de underliggende poster, idet der er sket et fald i rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.fl. på1,3 mio. kr., en stigning i rente af udlån m.v. på 2,3 mio. kr. og et fald i rente af obligationer på 0,8 mio. kr. Faldet i rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v., der svarer til 65,9 %, skyldes hovedsagligt fald i afkast af et aftaleindskud i et andet pengeinstitut. Stigning i rente af udlån m.v., der svarer til 4,4 %, skyldes Sparekassens gennemførte tilpasninger af og fokus på renteniveauet. Stigningen sker på trods af, at den lånemasse, hvor det har været nødvendigt at nedsætte eller nulstille renten, ligger på et stigende niveau. Andelen af tilgodehavender med nedsat eller nulstillet rente udgør således 2,24 % i 2011 og 1,20 % i Renteudgifter Sparekassen har i kraft af den gode likviditet, stort set ikke haft udgifter i form af renter til kreditinstitutter og centralbanker i Alligevel udviser posten en udgift i 2011 på 0,9 mio. kr. Stort set hele udgiften kan henføres til negativ rente vedrørende det før omtalte indskud i et andet pengeinstitut. Afkastet af aftalen afregnes kvartalsvis, og i 2011 har der i to kvartaler været betydelige negative afkast. Renteudgiften til indlån m.v. falder fra 13,7 mio. kr. i 2010 til 12,4 mio. kr. i Et fald på 1,3 mio. kr. svarende til 9,5 %, der afspejler det generelt lavere renteniveau for indlån. Renteudgiften til garantkapital udviser en stigning fra kr. 3,9 mio. kr. i 2010 til 4,3 mio. kr. i En stigning på 0,4 mio. kr. svarende til 10,3 %. Stigningen skyldes væsentligst, at forrentningen medio 2011 er ændret fra 2,75 % p.a. til 3,25 % p.a. i et forsøg på, at gøre det attraktivt at være garant i Sparekassen. Posten gebyrer og provisionsindtægter falder fra 15,4 mio. kr. i 2010 til 12,6 i 2011 et fald på 2,8 mio. kr. eller 18,2 %. I gebyrindtægterne for 2010 indgår Sparekassens formidlingsvederlag vedrørende salg af ForsikringsSamarbejde A/S (FSS) til AP Pension i alt kr. 0,6 mio. kr. Endvidere er posten påvirket af faldende indtjening på realkreditlån formidlet via Totalkredit. Totalkredit har modregningsret såfremt, en kunde misligholder sine forpligtelser. Denne ret har Totalkredit benyttet sig af fire gange i 2011, og dermed en modregning på i alt kr. 1,3 mio. kr. Et lavere aktivitetsniveau generelt afspejler sig i faldende lånesagsgebyrer, som for uden den omtalte modregning falder yderligere med 0,4 mio. kr. i Gebyrindtægterne fordelt på hovedgrupper er vist i nedenstående diagram. Ledelsesberetning Netto rente- og gebyrindtægter udviser et mindre fald, idet de i 2010 udgjorde 59,7 mio. kr., og i 2011 udgør 58,1 mio. kr. Sparekassens primære indtægter viser således en mindre tilfredsstillende udvikling, og er et fokus område også i de kommende år, således at der igen kan realiseres fornuftige basisindtægter. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 6

8 Ledelsesberetning Kursregulering af obligationer, aktier, valuta, pantebreve m.v. gav et tab i 2011 på 9,4 mio. kr. mod en gevinst på 7,1 mio. kr. i Heraf udgør kurstab på obligationsbeholdningen 1,4 mio. kr. mod en gevinst på 1,6 mio. kr. i For aktiernes vedkommende er der i 2011 tale om et kurstab på 7,0 mio. kr. mod en gevinst på 4,0 mio. kr. i Kursregulering m.v. af øvrige poster, der omfatter udlån til dagsværdi, valuta og øvrige aktiver, er negativ med 1,0 mio. kr. i 2011 mod en positiv regulering på 1,5 mio. kr. i I 2009 og i 2010 steg aktiekurserne igen efter en drastisk nedtur i Markederne kunne dog ikke holde samme høje niveau i 2011, og Sparekassen måtte således notere en negativ kursregulering på 7,0 mio. kr. Ligeledes er kursregulering på obligationerne i 2011 negativ med 1,4 mio. kr. Aktiebeholdningen består af hhv. børsnoterede aktier og investeringsbeviser samt unoterede aktier i sektorejede selskaber. Sektorselskaberne er blandt Sparekassens samarbejdspartnere, og beholdningen er ultimo 2011 opgjort til 38,0 mio. kr., mens beholdningen af børsnoterede aktier og investeringsbeviser på samme tidspunkt er opgjort til 23,3 mio. kr. På beholdningen af aktier og investeringsbeviser i handelsbeholdningen er der konstateret et kurstab på 8,2 mio. kr. På Sparekassens sektoraktier er der konstateret en kursgevinst på 1,2 mio. kr., hvorfor kursgevinsten på aktier bliver negativ med i alt 7,0 mio. kr. Udgifter til personale og administration er faldet fra 50,4 mio. kr. i 2010 til 49,9 mio. kr. i 2011, svarende til et fald på 1 %. De samlede personaleudgifter er steget med 2,9 %, hvilket primært kan henføres til de overenskomst-mæssige stigninger i lønninger og pensioner. Øvrige administrationsudgifter falder fra 18,4 mio. kr. i 2010 til 17,0 mio. kr. i 2011, svarende til et fald på 7,6 %. Faldet skyldes primært engangsomkostninger i 2010 i forbindelse med sammenlægningen med Agri Egens Sparekasse. Andre driftsudgifter udgør 0,6 mio. kr. i 2011 mod 6,4 mio. kr. i Faldet skyldes primært afholdte udgifter i 2010 i forbindelse Agri Egens udtrædelse af tidligere EDB-central m.m., samt at betalingen til Statsgarantiordningen jf. Bankpakke 1 ophørte pr. 30. september Nedskrivninger på udlån m.v. Årets nedskrivninger på udlån og hensættelser til garantier er i alt opgjort til 22,5 mio. kr. i 2011 mod 18,2 mio. kr. i Nedskrivningerne er fordelt med 23,5 mio. kr. som individuelle nedskrivninger, og en tilbageførsel vedrørende gruppevise nedskrivninger på 1,0 mio. kr. Den betydelige stigning i individuelle nedskrivninger er dels en følge af Sparekassens egne beregnede nedskrivninger som følge af fortsat lavkonjunktur, og dels en følge af Finanstilsynets gennemgang af Sparekassens større engagementer. Som nævnt tidligere har Tilsynet anvendt nye regler, som bl.a. har væsentlig betydning for værdiansættelse af sikkerheder. Nedskrivningerne er foretaget både på erhvervs- og privatkundeengagementer. Ultimo 2011 er der i alt foretaget individuelle nedskrivninger med 45,4 mio. kr., hvoraf 33,2 mio. kr. relaterer sig til erhvervskundeengagementer svarende til 73,1 % af de samlede individuelle nedskrivninger. Der er ultimo 2011 i alt foretaget gruppevise nedskrivninger med 3,3 mio. kr. Resultatet før skat udgør -26,8 mio. kr., og skatten er beregnet til +2,4 mio. kr. Årets resultat bliver således negativt med 24,4 mio. kr. mod et negativt resultat på 8,0 mio. kr. i Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 7

9 Ledelsesberetning Balancen Den samlede balance er faldet med 2,5 % i 2011 til i alt 1.076,2 mio. kr. mod 1.104,0 mio. kr. i Indlån udviser en stigning på 2,3 % til i alt 909,4 mio. kr. mod 889,0 mio. kr. i år Udlån falder fra 692,9 mio. kr. i 2010 til 656,9 mio. kr. i 2011 svarende til et fald på 5,2 %. Udskudt skat. Sparekassens ledelse har valgt, at aktivere udskudt skat med kr. 7,8 mio. kr. Posten er steget fra 5,5 mio. kr. i 2010, og stigningen på 2,3 mio. kr. kan primært forklares med delvis hensættelse af udskudt skat af årets underskud, samt udskudt skat af goodwill i forbindelse med sammenlægningen med Sparekassen Midtdjurs. Ledelsen forventer, at den skattepligtige værdi af kommende års resultater vil overstige den aktiverede udskudte skat. På aktivsiden i øvrigt er der tale om en stigning i tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker på 55,6 mio. kr. Beholdningen af obligationer falder med 41,8 mio. kr. Aktiebeholdningen falder med 4,0 mio. kr. Beholdningen af ejendomme, der alene omfatter domicilejendomme, er bogført til i alt 14,7 mio. kr. Ejendommene er optaget i årsrapporten i henhold til en vurdering, foretaget af uvildig ekstern rådgiver ultimo Ejendommen i Ryomgård er dog vurderet i 2011, og ejendommen er nedskrevet til denne vurdering. Sparekassens samlede forretningsomfang, der opgøres som indlån + udlån + garantier, udgør for 2011 i alt 1.719,6 mio. kr. mod 1.815,9 mio. kr. i 2010, svarende til et fald på 5,3 %. Eventualforpligtelser omfatter Sparekassens garantiforpligtelser, der primært er stillet for Sparekassens kunder som finans-, arbejds-, lånesags- og tabsgarantier. Forpligtelsen, der er specificeret i en note til årsrapporten, udgjorde for 2011 i alt 153,3 mio. kr. mod 233,9 mio. kr. i et fald på 80,6 mio. kr. svarende til 34,5 %. Faldet skyldes hovedsagligt, at det digitale tinglysningssystem nu er velfungerende, og at perioden med lavkonjunktur er medvirkende til, at der ikke er stor omsætning af fast ejendom tinglysnings- og konverteringsgarantier falder således alene med 47,5 mio. kr. fra 78,0 mio. kr. i 2010 til 30,5 mio. kr. i Kapitalforhold og solvens Den samlede egenkapital er pr opgjort til 149,6 mio. kr. efter at årets underskud og betalingen for Sparekassen Midtdjurs er fratrukket. Pr udgjorde egenkapitalen 184,2 mio. kr. Årets underskud udgør 24,4 mio. kr., og sammen med den omtalte betaling, bidrager det væsentligt til faldet i egenkapitalen. Der har været en mindre stigning i garantkapitalen på 1,3 mio. kr., som ligeledes medregnes som egenkapital. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 8

10 Ledelsesberetning Egenkapitalen består desuden af overført overskud en post som er reduceret væsentligt som følge af de seneste års underskud. Da en stor del af Sparekassens egenkapital dermed består af garantkapital, og som følge af væsentlige uafklarede forhold omkring de nye regler for garantkapital jf. beskrivelse på side 12, har Sparekassens bestyrelse på deres møde den 1. februar 2012, truffet beslutning om midlertidig indefrysning af garantkapitalen. Endvidere er der truffet beslutning om, at der ikke kan ske nytegning. Med stigningen i garantkapitalen udgør denne 84,8 mio. kr. i 2011 mod 83,4 mio. kr. i Fordelingen af den indbetalte garantkapital fremgår af nedenstående grafik. Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici, og vil løbende vurdere behovet og arbejde med, at der i risikostyringen indføres gradvist mere avancerede modeller. Solvens og solvensbehov Sparekassens solvens er opgjort til 13,2 % pr mod 15,8 % pr Solvensprocenten er således fortsat pænt over lovens krav på 8,0 %. Sparekassen skal ud over at opgøre den faktiske solvensprocent, også opgøre det individuelle solvensbehov, hvilket pr er opgjort til 9,7 %. Sparekassen vurderer løbende metoden til opgørelse af det individuelle solvensbehov. Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på kapitaldækningsbekendtgørelsens bestemmelser, og på den af Finanstilsynet udstedte vejledning gældende fra 2012 vedrørende opgørelse af solvensbehov. Ved beregning af solvensbehovet tages der ved en stresstest højde for en lang række risikoscenarier. Sparekassen har på baggrund af det således beregnede solvensbehov opgjort en umiddelbar overdækning på 32,4 mio. kr. svarende til 3,5 %-point - eller forskellen mellem det nuværende solvensbehov og den faktisk solvens. Forskellen mellem faktisk solvens og solvensbehov overholder den vedtagne forretningsmodel, som foreskriver en margin på 3 %-point. I den nuværende økonomiske situation med lavkonjunktur og stor usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling, har Sparekassens direktion og bestyrelse vurderet, at en margin på 3,5 %-point ikke er et ønsket niveau, idet fortsat nedadgående konjunkturer og uforudsete begivenheder hos kunder, kan påvirke Sparekassens solvens og solvensbehov væsentligt. Sparekassen arbejder derfor intenst på, at forbedre kapitalstrukturen. På bestyrelsesmøde den 1. februar 2012 er der truffet beslutning om, at Sparekassen trækker sig ud af markedet for børsnoterede aktier. Børsnoterede aktier påvirker den faktiske solvens ultimo 2011 med 1,4 % i nedadgående retning. Børsnoterede aktier påvirker ligeledes solvensbehovet med 0,75 %, idet posten stresses med et kurstab på 30 % ved opgørelse af behovet. Afhændelse af børsnoterede aktier er iværksat primo 2012, og beholdningen skal jf. bestyrelsesbeslutning være afhændet inden udgangen af 1. kvartal På nuværende tidspunkt ultimo februar 2012 er beholdningen nedbragt til 11,0 mio. kr., og den faktisk solvens kan dermed opgøres til 13,8 %, og dermed en margin på 4,1 %-point. En margin på 4,1 %-point vurderes som en betryggende margin, og en margin som forbedres yderligere i takt med, at de børsnoterede aktier afhændes. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 9

11 Ledelsesberetning Delelementerne i opgørelsen af det individuelle solvensbehov viser, at den væsentligste del af behovet naturligt er affødt af Sparekassens primære forretningsområder. Kapital- og solvensbehovet er fordelt således: Risikoområder Kapitalbehov () I procent af vægtede poster Kreditrisici ,92 % Markedsrisici ,22 % Operationelle risici ,48 % Øvrige risici ,44 % Ejendomsrisici ,52 % Samlet kapitalbehov/solvensbehov ,70 % Sparekassen er i proces med at vurdere virkningen af de kommende Basel III regler. Sparekassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger, herunder det opgjorte individuelle solvensbehov. Sparekassen har valgt at offentliggøre oplysningerne på hjemmesiden under punktet Om Sparekassen. Likviditet Den i løbet af år 2008 tiltagende finans- og likviditetskrise gjorde det betydeligt vanskeligere, at skaffe yderligere og for nogle pengeinstitutter endda den tilstrækkelige likviditet til, at kunne dække behovet til den daglige drift. Sparekassens ledelse har løbende haft fokus på likviditeten, men da Sparekassen altid har haft som mål, at have en god balance mellem størrelsen af indlån og udlån - og da der dermed også i hele året 2011 har været indlånsoverskud - har likviditetssituationen aldrig været anspændt for Sparekassen Djursland. Indlånsoverskuddet kan ultimo 2011 opgøres til 252,6 mio. kr. Pr. 31. december 2011 er Sparekassens likviditet opgjort i henhold til lov om finansiel virksomhed og udgjorde 313,4 %. Sparekassen har herved en overdækning på 213,4 %, svarende til 230,4 mio. kr. i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Overdækningen er dermed komfortabelt over Sparekassens eget krav til overdækning, som til en hver tid skal være over 50 %. Sparekassen har således et stærkt likviditetsberedskab, og en stresstest som gennemføres løbende, viser da også at Sparekassen har tilstrækkelig likviditet på både kort og lang sigt. Samtidig udgjorde udlånsprocenten udlån tillagt nedskrivning i forhold til indlån 77,6 %. Pr. 1. oktober 2010 trådte en forhøjelse af indskydergarantien i kraft således, at indskydernes indlån er dækket for beløb op til værdien af EUR. Herudover er særlige indlån som pension og børneopsparing fuldt dækket. Forhøjelsen skete samtidig med, at Statsgarantien jf. Bankpakke 1 udløb. En specifikation af Sparekassens indlånsbestand pr. 31. december 2011 viser, at en stor del af Sparekassens indlån fortsat er dækket af Indskydergarantifonden hele 84,3 %. Som følge af den høje dækning forventer Sparekassens ledelse fortsat ikke, at der på trods af uro på de finansielle markeder, vil blive udtræk af indlån af betydning. Sparekassen følger løbende likviditetsudviklingen, og den aktuelle likviditetssituation skal fortsat indberettes månedligt sammen med prognoser og stresstest til Finanstilsynet og Nationalbanken. Bankpakke 1 gav mulighed for at søge Finansiel Stabilitet A/S om en garantiramme, der kunne anvendes som en evt. yderligere sikring af Sparekassens funding frem til udgangen af Sparekassens ledelse valgte med baggrund i de gode likviditetsforhold, ikke at søge om denne garantiramme. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 10

12 Ledelsesberetning Det kan som supplerende oplysning anføres, at Sparekassen kun i meget begrænset omfang har stillet garanti for kunders optagelse af udlandslån, og derfor vil der kun blive et minimalt behov for likviditet til finansiering af disse ved udløb. Ligeledes kan det oplyses, at Sparekassen ikke har hjemtaget realkreditlån i Sparekassens ejendomme. Tilsynsdiamanten Finanstilsynet har i 2010 udviklet en model kaldet Tilsynsdiamanten, som på fem opstillede grænseværdier vurderer på et pengeinstituts styrke og risikoeksponering. Modellen er gældende fra 2012, men Sparekassen har forholdt sig til modellen i både 2010 og i Til sammen skal de fem parametre give et billede af, om de danske pengeinstitutter drives med fornuftig risiko, og om pengeinstitutterne er finansielt robuste. De fem parametre er: Summen af store engagementer (under 125 procent af basiskapitalen). Udlånsvækst (mindre end 20 procent pr. år). Ejendomsudlån brancherne fast ejendom og gennemførsel af byggeprojekter (mindre end 25 procent af de samlede udlån). Stabil funding (udlån højst 1 gange indlån) Likviditetsoverdækning (større end 50 procent). Sparekassen har beregnet værdier ultimo 2010 og ultimo 2011, og af nedenstående tabel kan ses, at Sparekassen i begge år ligger komfortabelt inden for grænseværdierne. Grænseværdierne og Sparekassens værdier ultimo 2011 og ultimo 2010: Tilsynsdiamanten Grænseværdier Sparekassen Djursland pr Sparekassen Djursland pr Store engagementer < 125 % af basiskapitalen 53,83 % 72,60 % Udlånsvækst år - år < 20 % 10,80 % -5,20 % Ejendomseksponering < 25 % 6,14 % 6,65 % Stabil funding < 1,0 0,68 0,67 Likviditetsoverdækning > 50 % 187,0 % 213,39 % Tilsynsdiamantens grænseværdier og Sparekassens værdier ultimo 2011 og ultimo Sparekassens værdier for 2010 er tilpasset som følge af sammenlægningen med Sparekassen Midtdjurs. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 11

13 Ledelsesberetning Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Finanstilsynets besøg i januar 2012 Sparekassen modtog i november 2011 meddelelse fra Finanstilsynet om ordinær undersøgelse af Sparekassen i uge 3 og 4 i januar I meddelelsen blev der redegjort for de områder Tilsynet ønskede at undersøge herunder at Sparekassens største engagementer skulle gennemgås - i alt 55 engagementer med til sammen udlån, garantier og uudnyttede kreditfaciliteter på 370,9 mio. kr. Ved årsrapportens godkendelse har Sparekassen endnu ikke modtaget Tilsynets endelige rapport, men Tilsynets resultat af undersøgelsen er afrapporteret til Sparekassens ledelse og Sparekassens revision på et afsluttende møde i Sparekassen den 26. januar 2012, og fra anvendt notat i punktform fra denne dag skal følgende punkter nævnes: * Sparekassen har i dialog med Tilsynet beregnet et yderligere nedskrivningsbehov på 16,0 mio. kr., som er indregnet i årsrapporten for Ved beregningerne er der anvendt nye retningslinjer, som bl.a. foreskriver nye principper for opgørelse af sikkerhedsværdier. Endvidere skal det bemærkes, at nedskrivningsbehovene relaterer sig til enkelte kunder. * Tilsynet har anmodet Sparekassen om at beregne et nyt solvensbehov. Behovet er beregnet til 9,7 %, som er taget til efterretning af Tilsynet. * Tilsynet har udstedt et antal påbud, idet ikke alle politikker, instrukser og forretningsgange er konsistente. Disse er udarbejdet jf. ny bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. gældende fra 1. juli *Tilsynet har anbefalet en styrkelse af Sparekassens kreditfunktion. Når Sparekassen modtager den endelige rapport fra Tilsynet, offentliggøres denne på Sparekassen hjemmeside. Som tidligere nævnt er det yderligere beregnede nedskrivningsbehov indarbejdet i årsrapporten for Nye regler for forrentning af garantkapital Med baggrund i nye retningslinjer fra Det Europæiske Banktilsyn udstedte Finanstilsynet i juni 2011 en ny bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Bekendtgørelsen fastslår bl.a., at garantkapitalen kun kan medregnes i den egentlige kernekapital, såfremt indehaverne af kapitalen ikke er stillet en bestemt rente i udsigt. Kravene i den nye bekendtgørelse træder først i kraft den 1. juli 2012, således at garantpengeinstitutterne kan nå, at foretage nødvendige vedtægtsændringer på deres ordinære repræsentantskabsmøder i foråret Grundtanken i bekendtgørelsen er, at garantkapital garantbeviser skal ligestilles med aktier, hvilket indebærer, at renten på garantkapital ikke længere må fastsættes på forhånd. Renten for et regnskabsår må først fastsættes af repræsentantskabet efter regnskabsårets afslutning. Det er dog tilladt at offentliggøre en forrentningspolitik, såfremt politikken afspejler bestyrelsens planer for forrentning på baggrund af instituttets økonomiske stilling, og at det klart fremgår, at planerne kan fraviges. Endvidere forventes det, at der i 2012 vedtages nye regler for indløsning af garantkapital, hvilket formentlig betyder, at det frem over er Finanstilsynet der bestemmer, hvor stor en del af garantkapitalen der årligt må indløses. Der er stor usikkerhed forbundet med de nye og kommende regler, og derfor har Sparekassens bestyrelse på deres møde den 1. februar 2012 besluttet, at suspendere indløsning af garantkapital. Ligeledes er det besluttet ikke at tegne nye garanter. Der er udsendt information til Sparekassens garanter, og en forrentningspolitik er offentliggjort på Sparekassens hjemmeside. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 12

14 Ledelsesberetning Ledelsens vurdering af årets resultat Sparekassens ledelse anser årets resultat for meget utilfredsstillende. Den primære drift udvikler sig ikke ønskværdigt, idet det ekstremt lave renteniveau betyder udfordringer omkring sikring af et tilstrækkeligt afkast af likviditeten og en fornuftig forrentning af Sparekassens udlån. Et lavere aktivitetsniveau aflæses i stagnerende gebyr- og provisionsindtægter. Nedskrivningerne er på et særdeles højt niveau, og kursreguleringerne er på et utilfredsstillende niveau. Balancen, dens sammensætning og kapitalforholdene giver sammen med de personalemæssige ressourcer og et afdelingsnet, der er udbygget med afdelinger i vækstområder, dog et godt grundlag for Sparekassens fremtidige vækst. Forventninger til 2012 Den økonomiske udvikling forventes fortsat, at give udfordringer for den finansielle sektor. Det er ledelsens forventning, at der i 2012 vil være en mindre vækst i den nationale og internationale økonomi. Ledelsen forventer, at den basale drift af kunderelaterede forretninger vil være på et højere niveau i 2012 end i Sparekassen har nu etablerede afdelinger i Vivild, Allingåbro, Auning, Grenaa, Hornslet, Grønfeld og Ryomgård. Sparekassen har dermed et veletableret filialnet med medarbejdere, som er i stand til at servicere gamle såvel som nye kunder med en bred palet af produkter. Sparekassen betjener nu i alt kunder. Den basale forretning af kunderelaterede aktiviteter forventes med baggrund i bl.a. den øgede markedsandel at udvikle sig positivt, således at resultatet igen vil nå et tilfredsstillende niveau. Ligeledes forventes det, at rentemarginalen bliver højere i 2012 end i 2011 bl.a. på baggrund af Sparekassens fortsatte fokus på tilpasning af ind- og udlånsrenter til det generelle renteniveau. Resultatet før kursregulering, nedskrivning og skat forventes for 2012, at ligge i niveauet 8,5 til 9,0 mio. kr. Likviditeten vil som følge af det ekstremt lave renteniveau kun give et minimalt afkast, og da der ikke som forventet skete væsentlige renteforhøjelser i 2. halvår 2011, vil Sparekassen have fokus på, at ønske om et fornuftigt renteafkast ikke resulterer i et betydeligt kurstab på obligationer. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang en yderligere rentestigning vil påvirke kursreguleringen på obligationer. Som nævnt vil Sparekassen være meget opmærksom på kommende rentestigninger, men uanset dette, vil en negativ kursregulering næppe kunne undgås. Beholdningen af finansielle anlægsaktier ventes at give en minimal positiv kursregulering. Sparekassens kunder har været ramt af arbejdsløshed, konkurser m.m., og det forventes, at den fortsatte økonomiske uro betyder endnu flere arbejdsløse. Det forventes, at der kommer yderligere ca mennesker i arbejdsløshedskøen, og bl.a. på denne baggrund budgetteres der med nedskrivninger i 2012 i størrelsesordenen 5,5 mio. kr. Udlån og garantistillelser fordelt på brancher herunder specielt landbrugssektoren Sparekassens udlån og garantistillelser er fordelt med 60,7 % til private og 39,3 % til erhverv - en fordeling Sparekassen er ganske tilfredse med under hensyntagen til den økonomiske udvikling generelt. Sparekassen har selvfølgelig mærket de økonomiske udfordringer, mange af kunderne har haft i forbindelse med forbigående arbejdsløshed, men der har helt klart været tale om forbigående udfordringer. Sparekassens kunder har i stort omfang været i arbejde igen efter ganske få ugers arbejdsløshed. Sparekassen har haft få kunder, hvor den faste ejendom er endt på tvangsauktion, og medført tab for Sparekassen. Privatkundesegmentet har dog ikke påført Sparekassen tab i sammen omfang som erhvervskundesegmentet. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 13

15 Ledelsesberetning Landbrugssektoren er det største enkelterhverv Sparekassen finansierer, hvilket er ganske naturligt, da Sparekassen er placeret midt i et naturligt landbrugsområde. Mange landbrug har haft særdeles vanskeligt ved, at tjene penge i de senere år, men Sparekassen har kunnet mærke en bedring - først for mælkelandbrug herefter for planteavl og nu endelig for svinebrug. Økonomierne er begyndt at se lidt lysere ud, men omvendt har landbruget en meget stor gæld, der skal serviceres fremadrettet. Sparekassen har i forbindelse med Tilsynets besøg, gennemgået status på alle væsentlige landbrugsengagementer. Under denne gennemgang er der opnået enighed med Tilsynet om, hvor der er behov for nedskrivninger under hensyntagen til Tilsynets vurdering af, hvad der er realistiske hektarpriser i det nuværende marked. Sparekassen forventer ikke yderligere væsentlige nedskrivninger i dette segment. Øvrige erhverv er selvfølgelig også mærket af den markant faldende omsætning forårsaget af bl.a. det meget lave privatforbrug. Sparekassen har løbende nedskrevet på disse engagementer, når der er indtrådt OIV. Umiddelbart er det ledelsens helt klare vurdering, at Sparekassen med fortrøstning kan se frem til den nye bekendtgørelse omkring fremtidige nedskrivninger, idet Sparekassen i meget stort omfang allerede har opfyldt kravene i denne bekendtgørelse. Sparekassen følger udviklingen i engagementerne tæt gennem kundernes regnskaber samt ved hyppigere mødeaktivitet med væsentlige kunder. Der henvises til note 14, hvor Sparekassens eksponering mod de enkelte brancher er opgjort. Vederlag til bestyrelse Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 9. Sparekassens ledelse har udarbejdet en lønpolitik og praksis for aflønning af ledelsen og andre ansatte med indflydelse på Sparekassens risikoprofil. Det fremgår heraf, at der ene og alene er aftalt fast aflønning. Oplysning om ledelseshverv Sparekassens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder følgende andre ledelseshverv: Bestyrelsesmedlem Paul Busk Jensen Bestyrelsesmedlem Leif Rygaard Jensen Bestyrelsesmedlem i: Bestyrelsesmedlem i: Opa Invest A/S Partner Revision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Röchling Meta Plast A/S Medir Nordic A/S SIA Meta Plast, Letland KOBU Holding A Pajo Holding A/S Super-X AB, Sverige Raum Partners AB, Sverige Swedan Partners SIA, Letland Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 14

16 Ledelsesberetning - risikostyring Risikostyring i Sparekassen Djursland Der er på alle betydende områder i Sparekassen etableret effektive risikostyringssystemer, som løbende evalueres. Sparekassen har en tostrenget ledelsesstruktur, og der er mellem bestyrelse og direktionen udarbejdet en skriftlig aftale ( 70-instruksen), som beskriver direktionens dispositionsmuligheder. Bestyrelsen fastsætter de overordnede politikker, mens direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse. Sparekassens risikoappetit er fastlagt i Sparekassens forretningsmodel, hvor der lægges afgørende vægt på, at der er sammenhæng mellem risici, indtjening, kapital og likviditet. Forretningsmodel, politikker og instrukser behandles af bestyrelsen mindst en gang årligt, og der sker løbende rapportering til Sparekassens bestyrelse om påtagede risici, og om disse risici er i overensstemmelse med den vedtagne forretningsmodel. Den største risiko i Sparekassen Djursland er kreditrisici på udlån samt markedsrisici afledt af placering af overskudslikviditet. Udlån samt overskydende likviditet udgør langt den største del af aktivsiden, og genererer samtidig en tilsvarende stor del af indtjeningen. På kreditsiden har Sparekassen altid haft en konservativ kreditpolitik, hvilket også er målsætningen for fremtiden. I forbindelse med udvidelse af Sparekassens forretningsomfang, og sammenholdt med den generelle konjunkturnedgang, må det erkendes, at Sparekassen formentlig ville have været godt hjulpet med en udbygget kreditafdeling. Der er truffet beslutning om denne udbygning. Beslutningen vil blive effektueret i forbindelse med direktionsskiftet, der oprindeligt var planlagt til 1. februar Dette skifte er udskudt til 1. august 2012, hvorfor etableringen af en egentlig kreditafdeling først sker efter denne dato. I forbindelse med Finanstilsynets besøg, blev de 55 største engagementer gennemgået. Finanstilsynet fandt anledning til nedskrivning på tre nye engagementer, og forhøjede tre eksisterende nedskrivninger på tre bestående engagementer. Disse 55 engagementer udgør langt størstedelen af Sparekassens udlånsportefølje, og rammes af størstedelen (66 %) af Sparekassens nedskrivninger. Den resterende udlånsportefølje udgøres af mange debitorer, og udgør en langt mindre risiko for Sparekassen. På trods af en manglende kreditafdeling, er det Sparekassens opfattelse, at der har været en god og betryggende kreditstyring. Omvendt må det også konstateres, at Finanstilsynet havde flere kritiske bemærkninger til Sparekassens forretningsgange på kreditområdet. Tilsynet opfordrede til en styrkelse af kreditorganisationen, hvilket er helt i tråd med bestyrelsens beslutning. På markedsrisikoområdet har bestyrelsen besluttet, at forlade markedet for børsnoterede aktier indtil videre, samt at reducere beholdningen af virksomhedsobligationer. Disse beslutninger er truffet, for at styrke Sparekassens solvensmargin, men også for at minimere Sparekassens risici. Fremadrettet vil renterisikoen være den største risiko på markedsrisikoområdet. Risikoforhold Det overordnede princip for Sparekassen er, at de risici som opstår i forbindelse med driften nøje overvåges, og holdes inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer. De fire primære risikotyper i forbindelse med driften af Sparekassen Djursland er kreditrisikoen på udlånsporteføjen, markedsrisikoen på områderne fonds og valuta, likviditetsrisikoen samt den operationelle risiko. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at der opstår tab, når debitor skal tilbagebetale lån og kreditter ved forfald. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af en finansiel fordring ændres som følge af ændringer i rentesatser samt værdipapir- og valutakurser. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 15

17 Ledelsesberetning - risikostyring Sparekassen Djurslands likviditetsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af manglende tilstrækkelig likviditet til opfyldelse af Sparekassens forpligtelser både generelt og i henhold til lov om finansiel virksomhed 152. Det gælder således, at der til enhver tid skal være den tilstrækkelige likviditet på både kort og på længere sigt. Den operationelle risiko defineres som risikoen for, at Sparekassen ikke er i stand til, at drive forretningen i fornødent omfang som følge af fejl og mangler i IT-systemer, beskadigelser på den faste ejendom og det udstyr, der anvendes i afdelingerne, samt på grund af manglende faglig kapacitet som følge af mangel på og fravær af medarbejdere. Solvens og kapital Ultimo 2011 kunne den faktiske solvens opgøres til 13,2 % og solvensbehovet til 9,7 %, og dermed en margin på 3,5 %-point eller 32,4 mio. kr. Der er tale om en margin, som lever op til Sparekassens forretningsmodel, men i den nuværende økonomiske situation med lavkonjunktur, vurderes denne margin af Sparekassens ledelse som værende for lille. Ultimo februar 2012 er en del af Sparekassens beholdning af børsnoterede aktier afhændet jf. bestyrelsens beslutning af 1. februar Afhændelsen betyder, at Sparekassens faktiske solvens ultimo februar 2012 kan opgøres til 13,8 %, og at Sparekassen dermed har en solvensmargin på 4,1 %-point eller kr. 37,2 mio. kr. i forhold til vægtede poster ultimo februar I den nuværende økonomiske situation, er denne margin en overdækning som Sparekassens ledelse er tilfreds med, og en overdækning som bedres ydereligere med udgangen af 1. kvartal, hvor alle børsnoterede aktier skal være afhændet. Denne vurdering skal bl.a. ses i lyset af, at Finanstilsynet har vurderet Sparekassens 55 største engagementer, og dermed den væsentligst del af Sparekassens samlede udlånsportefølje. Engagementerne er vurderet ud fra strenge, endnu ikke vedtagne nedskrivningsregler, og de nødvendige nedskrivninger er taget. Endelig vurderes Sparekassens udlånsportefølje at være af god bonitet. Kreditrisici Sparekassen Djursland tilstræber ved långivning, at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. Sparekassen har bl.a. en målsætning om, at landbrugsengagementer ikke må oversige 15 % af Sparekassens samlede udlån og garantier, og at samlet eksponering mod erhvervskunder maksimalt må udgøre 50 %. Sparekassens udlån og garantier fordelt på brancher fremgår af note 14, og er ligeledes illustreret i nedenstående diagram. Der er tale om en diversificeret udlånsportefølje, og fordelingen er i overensstemmelse med Sparekassen forretningsmodel, idet de samlede landbrugsengagementer udgør 10 % eller 81,1 mio. kr. ultimo 2011, og samlet eksponering mod erhvervskunder udgør 39,3 % eller 318,8 mio. kr. Fordelingen på brancher vurderes af Sparekassens ledelse som værende fornuftig, idet ingen branche vurderes, at kunne true Sparekassen på trods af den nuværende økonomiske situation. Sparekassens samlede udlån til landbrug udgør 10 %, og en branche der er fokus på, idet indtjeningen i landbruget fortsat er svag, og Sparekassen har allokeret betydelige nedskrivninger til branchen. Sikkerhederne består væsentligst af pant i jord, bygninger samt bedriftens øvrige produktionsapparat. Bygge og anlæg udgør 7,2 % eller 58,1 mio. kr., mens fast ejendom udgør 6,6 % eller 53,8 mio. kr. Dette er relativt beskedne andele, og understreger dels Sparekassens forsigtige tilgang til disse risikofyldte brancher, og dels at det ikke er brancher som kan ryste Sparekassen. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 16

18 Ledelsesberetning - risikostyring Som det ses af diagrammet, udgør udlån og garantier til privatkunder 60,7 % eller 491,4 mio. kr. af de samlede udlån og garantier. Hovedparten af disse kunder findes i Sparekassens kerneområde - Djursland, og er kendetegnet ved en solid kreditbonitet. Betalingsevnen er generel god, der er foretaget sikkerhedsmæssig afdækning primært ved pant i fast ejendom OIV engagementerne er identificerede, og de nødvendige nedskrivninger er taget. Andelen af privatkunder er steget fra 53,8 % ultimo 2010 til de nævnte 60,7 %, hvilket er en udvikling Sparekassens ledelse er yderst tilfreds med henset til før omtalte beskedne tab i dette segment. Sparekassens kreditpolitik har bl.a. til formål at sikre et afbalanceret forhold mellem indtjening og risiko, at kreditgivning skal være baseret på indsigt i kundernes økonomiske forhold, at kreditværdighed er et væsentligt parameter, og at der gerne skal være tale om langvarige kunderelationer. Sparekassens kreditpolitik foreskriver bl.a. attraktive kundetyper, ønske til geografisk eksponering, maksimal eksponering på branche, andel af store engagementer, og krav til kunders egenfinansiering. Politikken er udmøntet i en instruks til den ansvarlige for kreditområdet, som sikrer at kreditpolitikken overholdes, og varetager den daglige styring af Sparekassens kreditrisiko i samarbejde med Sparekassens afdelingsdirektører. Den kreditansvarlige kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art på op til 2 mio. kr. og afdelingsdirektørerne har bevillingsretter på 1,0 mio. kr. - 1,5 mio. kr. Den kreditansvarliges beføjelser er nøje beskrevet i nævnte instruks, og endvidere er kontrolfunktioner og rapporteringskrav beskrevet. Bl.a. at restancer og overtræk følges nøje. Restancerne er fortsat på et meget beskedent niveau, idet overtræk og restancer ældre end 90 dage ultimo 2011 kunne opgøres til 1,1 mio. kr. Den kreditansvarlige har videredelegeret sine beføjelser til relevant medarbejdere en videredelegering som er tilpasset det forretningsmæssige behov, og til medarbejdere som har den fornødne viden, indsigt og erfaring til, at kunne anvende beføjelserne betryggende. Medarbejdernes har bevillingsretter på 0,3 mio. kr. - 0,8 mio. kr. Jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. er der udarbejdet de nødvendige forretningsgange. Sparekassen følger løbende alle udlån og garantier over 725 på individuelt basis. Øvrige udlån og garantier overvåges på gruppevis basis dog således, at når objektive indikatorer viser, at der kan opstå problemer med et engagement, bliver disse ligeledes vurderet individuelt. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 17

19 Ledelsesberetning - risikostyring Kreditmæssig koncentration og bonitet Finanstilsynets nøgletal ,6 % 53,8 % 39,0 % 54,6 % 35,9 % Summen af store engagementer: Som det fremgår af ovenstående tabel, er summen af store engagementer opgjort til 72,6 % ultimo 2011, og dermed under grænsen på 100 %, som kreditpolitikken foreskriver. Opgørelsen indeholder fem engagementer, hvor af tre engagementer har en mellem kreditbonitet, et engagement har en lav kreditbonitet, og endelige et engagement med OIV og nedskrevet. Engagementerne udgør en lille del af den samlede udlånsportefølje i alt 88,9 mio. kr. Den resterende del af porteføljen er fordelt på mange debitorer med overvejende god kreditbonitet. Fordeling af kreditkvaliteten på engagementer incl. engagementer med nedskrivning i mio. kr. I ovenstående diagram ses summen af Sparekassens udlån, garantier og uudnyttede kreditfaciliteter fordelt efter kreditkvalitet. Af diagrammet fremgår, at på trods af lavkonjunktur, og dermed bl.a. stigende arbejdsløshed og faldende ejendomspriser, kan næsten 71 % af Sparekassens kunder karakteriseres som kunder med en høj bonitet. Sparekassen overvåger løbende kvaliteten af udlån og tilhørende sikkerheder, og ved styring og kontrol af bl.a. overtræk, er Sparekassen hele tiden på forkant i forhold til faresignaler og risikotegn. Markedsrisici Som led i Sparekassens handel med og beholdning af værdipapirer og valuta opstår der markedsrisici. Indgåelse af markedsrisiko er en del af Sparekassens aktiviteter, og af betydning for indtjeningen. Sparekassens bestyrelse fastlægger den overordnede politik, og i instruks er der sket videredelegering. For hver risikotype inden for markedsrisikoen er der fastsat konkrete rammer, og det indgår således ved en risikovurdering, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Politikken foreskriver bl.a.: Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 18

20 Ledelsesberetning - risikostyring Renterisikoen må ikke overstige 5 % af kernekapitalen efter fradrag Valutarisikoen må ikke overstige 25 % af kernekapitalen efter fradrag Beholdningen af børsnoterede aktier må ikke overstige 20 % af kernekapitalen efter fradrag Ønsker at deltage i sektorens normale fordeling og tegning i sektorejede selskaber Intet ønske om at indgå positioner i unoterede udenlandske aktier. Administrationsafdelingen kontrollerer hver måned, at grænserne i instruksen er overholdt, og der rapporteres på grænserne til Sparekassens bestyrelse. Sparekassen anvender flere forskellige eksterne formueforvaltere til at forvalte ca. 2/3-del af Sparekassens værdipapirbeholdning, hvorved der sikres en større risikospredning. Formueforvalterne disponerer over beholdningerne efter nøje fastsatte kriterier, og inden for nøje aftalte rammer for risikotagning. Sparekassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i DLR Kredit A/S, PRAS A/S, BankInvest Holding A/S, SparInvest Holding A/S, EgnsInvest Holding A/S, Letpension Holding A/S, Nets Holding A/S, Multidta Holding A/S, Værdipapircentralen, Bankernes kontantservice A/S og SDC A/S. Besiddelserne kan sammenlignes med datterselskaber, og ejerandelene anses derfor ikke som værende en del af Sparekassen aktierisiko, som er opgjort i note 25. Herudover har Sparekassen en portefølje af børsnoterede aktier, som ultimo 2011 udgør 23,3 mio. kr. Bestyrelsens beslutning af 1. februar 2012 om at afhænde Sparekassens beholdning af børsnoterede aktier minimerer Sparekassens markedsrisiko, idet beholdningen af børsnoterede aktier jf. politikken må udgøre op til 20 % af kernekapitalen efter fradrag. Som det fremgår af note 25 er kursudsving på både børsnoterede aktier og på unoterede aktier i sektorejede selskaber faktorer, som kan påvirke Sparekassen i væsentlig grad. Endvidere fremgår det af note 23, at Sparekassens renterisiko er faldende fra 2010 til 2011, og vurderes fremadrettet som en minimal risiko henset til beholdningens sammensætning, og beslutning om reduktion i beholdningen af virksomhedsobligationer. Likviditetsrisiko Sparekassens bestyrelse fastlægger den overordnede politik. For at sikre at den til enhver tid nødvendige likviditet vil være til stede, opgøres Sparekassens likviditetsbehov løbende i henhold til retningslinierne i lov om finansiel virksomhed 152. Det er Sparekassens målsætning at have et solidt likviditetsberedskab med en overdækning, der til enhver tid sikrer Sparekassens likviditet i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. I politikken foreskrives, at Sparekassens likviditetsrisiko skal være forsvarlig, hvilket bl.a. indebærer: At likviditetsoverdækningen skal være på mindst 50 % At denne overdækning, ved en fremskrivning af de forventede betalingsstrømme, skal kunne fastholdes måned for måned At likviditetsberedskabet er så robust, at der under et foreskrevet stress-scenarium, vil være likviditet nok til, at kunne overholde bestemmelserne i 152 i en periode på 3 måneder. Det likvide beredskab styres ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Bestyrelsen vurderer politikken mindst en gang årligt, og foretager de nødvendige tilpasninger efter indstilling fra direktionen, som ligeledes løbende rapporterer om væsentlige ændringer i likviditets- eller fundingsforhold. Sparekassen Djursland Årsrapport 2011 Side 19