Problemfelt. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemfelt. Indledning"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering: Metode Metodeovervejelser Valg af fagområde Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteori Valg af teori Valg af empiri Sekundær empiri Primær empiri Interviewguide Medicon Valley Casestudiet og kvalitativ metode Case: Medicon Valley Interviewede virksomheder Klyngeteori Porters rammebetingelser Klyngen som et netværk Økonomiske incitamenter Delkonklusion Analyse Hypotese et Hypotese to Hypotese tre Hypotese fire Hypotese fem Hypotese seks Konklusion Perspektivering Litteraturliste

2 Indledning Problemfelt Globaliseringen har gjort sit indtog, og har forandret den måde virksomheder vælger at placerer sig. Fra 1920 erne var det den spirende kapitalisme og fordisme, der prægede den industrielle udvikling, og denne proces fortsatte frem til sidst i 1960 erne, hvor globaliseringen af markederne tog sine første spæde skridt (Scott & Storper 1992:3). Den tiltagende internationalisering op gennem 80 erne og 90 erne ændrede industrielle produktionsmønstre på tværs af landegrænser og kontinenter, eftersom de vestlige lande ikke længere kunne konkurrere med hovedsageligt de asiatiske landes lavere omkostningsniveau i tilknytning til lønninger og jord. Typisk blev den arbejdsintensive industri ramt hårdt, og slagteriarbejdere i Hjørring anno 2005 kan fortælle os, at udflytningen af arbejdspladser bestemt ikke er et overstået kapitel. Globaliseringen krævede et modsvar, og ud af skyggen trådte geografisk interesserede økonomer samt socialforskere, og slog til lyd for en markant satsning på et mere post-fordistisk, fleksibelt og vidensbaseret produktionsapparat med større satsning på vidensintensiv industri og regionale styrker (Storper 1995:192). Der var et behov for at levere noget andet, der kunne skabe konkurrencemæssige fordele, og differentiere de vestlige virksomheder fra lavtlønslandene. Her skulle dannelsen af dynamiske regioner blive fundament til forbedring af det økonomiske og sociale liv. Undersøgelser af forskellige industrielle distrikter viste tegn på, at brancherelaterede virksomheder placeret indenfor det samme geografiske område kunne opnå positive synergi effekter med afsmittende virkning på innovation og vækst (Storper 1995). Den nyopvakte teoretiske fokusering på regionale fordele blev fokus for megen debat i litteraturen, og fandt genlyd i såvel forskerkredse som i politiske fora (Storper 1995:192). Et ofte fremhævet eksempel på en industriel agglomerering er Silicon Valley, der tilsyneladende har en dragende effekt på ITvirksomheder, og fungerer som et af det globale IT-markeds kraftcentre. Argumenterne for spatial sammenklumpning af brancherelaterede virksomheder er ofte centreret omkring lavere transaktionsomkostninger i forbindelse med både kontraktindgåelse som overvågning af selve 2

3 transaktionen, samt en udbredt accept af fordele via vidensdeling og spillovers 1 grundet geografisk nærhed (Storper 1995, Maskell 1998 m.fl., Maskell & Malmberg 1999, Porter 2000). Forskerne søgte endda at udvikle teorier, der kunne give retningslinjer for politikerne, hvis de ønskede at opbygge sådanne agglomereringer (Lorenz 1992, Porter 1990). Teorierne udmøntede sig i flere tilfælde i reelle politisk tiltag, som fx dannelsen af Medicon Valley Academy (MVA) i Københavnsområdet var i begyndelsen af 90 erne plaget af arbejdsløshed, og for at vende udviklingen skulle der tænkes nyt i regionen. Strategien blev at området skulle være et kraftcenter for den vidensintensive industri, og et af de nye satsningsområder blev biotek- og farmaceutbranchen, som MVA skulle forsøge at pleje og skabe rammerne for (Hansen 2005). På europæisk plan blev de nye tanker ligeledes grebet, og senest har EU s stats og regeringschefer i forlængelse af Lissabon-topmødets ambitiøse målsætning for EU 2 erkendt vigtigheden i at yde støtte til dannelsen og styrkelsen af klynger via forskellige programmer (Ketels 2004:1). Beslutningen forekommer fornuftig, set i lyset af argumenterne vedrørende de konkurrencemæssige fordele klyngen skaber, men har princippet om fordele ved nærhed udspillet sin rolle ovenpå informationsteknologien markante udvikling og udbredelse de senere år? Debatten i litteraturen mellem forskerne op gennem 90 erne pegede ikke altid i samme retning, og der hersker i dag stadig uenigheder om, hvorvidt den geografiske afstand spiller en rolle (Håkonson 2004). Der er samtidig uenighed om hvorvidt de parametre, der fremhæves som gyldige konklusionsgrundlag, såsom antallet af virksomheder og publicerede artikler kan bruges, når det skal bedømmes om en klynge er succesfuld eller ej (Robinson 2002). Håkonson (2004) kritiserer nogle aspekter af klyngebegrebet, med afsæt i den væsentlige reducering af kommunikationsbarrierer den teknologiske udvikling har medført, men selv samme udvikling bruges ligeledes som argument for nytænkning i konkurrencestrategien og klyngedannelse, hvor produkter afsættes på tværs af globale, nationale og regionale grænser (Porter 2000). Forskningsarbejdet giver ikke noget endegyldigt svar på, om agglomereringen skaber positive synergi effekter, selvom der som nævnt, fremhæves en lang række mulige forcer med understøttende empiriske undersøgelser (Storper 1995, Storper & Venables 2002). Vi ønsker med denne projektrapport ikke blot at give vores besyv med i debatten med udgangspunkt i teori, men i høje- 1 Se begrebsafklaring afsnit

4 re grad at tage udgangspunkt i virksomhederne. Vores interesse for den vidensintensive biotek- og farmaceut industri udspringer af det store fokus, dette område har fra såvel politikere som økonomer, og med udgangspunkt i et casestudie vil vi søge at anskueliggøre, hvad det er, der driver et selskab til at placere sig i en klynge som Medicon Valley (MV). MV fremhæves som en velfungerende agglomeration af biotek- og farmaceutiske virksomheder med en stærk kobling mellem lokale vidensinstitutioner og erhvervslivet (Oxford research 2002:5), men mener selskaberne også det? Er virksomhederne klar over, og modtager de, de fordele klyngeog netværksteorien argumenterer for? I et område som Sjælland hvor udgifterne til såvel jord som arbejdskraft er i den øvre ende set på verdensplan, er konkurrenceevnen i stigende grad knyttet til virksomhedens evne til at opgradere deres kompetencer og viden, og i mindre grad forbundet med at opnå effektivitetsmæssige besparelser gennem skalaøkonomi (Maskell 1999). Med baggrund i ovenstående argumentation kan virksomhederne derfor med fordel satse på konkurrencemæssige fortrin gennem ageren med andre aktører for at skaffe ny viden og styrke innovationsevnen, men mener selskaberne selv, at der følger fordele i kølvandet på networking, og er det en vigtig del af en industri, der ellers er præget af patenter og forretningshemmeligheder? Benytter virksomhederne de rammebetingelser, der er i området, og hvordan vægtes konkurrencen i klyngen? Har transaktionsperspektivet stadig en forklaringskraft overfor klyngefænomenet, eller har udviklingen inden for informationsteknologi totalt overflødiggjort dette? Dette leder os frem til vores problemformulering, der lyder Problemformulering: Hvilke rationaler ligger bag bioteknologiske og farmaceutiske virksomheders valg af geografisk placering i Medicon Valley og i hvilken grad er personlige netværk og transaktionsomkostninger afgørende? 4

5 Metode Metodeovervejelser Formålet med nærværende projekt er, som problemformuleringen angiver, at belyse hvilke rationaler biotek og farmaceutiske virksomheder ligger til grund for valg af virksomhedens placering i Medicon Valley. Med udgangspunkt i de fordele klyngeteorien (fx Porter 1998 & 2000, Maskell & Malmberg 1999, Storper 1995) fremfører, retter vi blikket mod et sæt plausible årsager formuleret i seks hypoteser 3, men vi er ligeledes åbne for alternative forklaringer, der muligvis vil åbenbares gennem arbejdet. Målsætningen er en nuanceret diskussion af virksomhedernes egne rationaler, samt hvorledes de som aktører opnår fordele ved industriel agglomerering. Vi anvender dermed et case studie til at belyse klyngeteorien og dets problematikker, og i denne proces er analysen af vores kvalitative interviews centrale. Valg af fagområde Vi har anlagt en tværfaglig vinkel i arbejdet ved at inkludere fagområderne mikro- og erhvervsøkonomi, planlægning, rum og ressourcer (PRR) og sociologi. Mikro- og erhvervsøkonomi er repræsenteret gennem inddragelsen af transaktionsomkostningsteori, som beskrevet af Williamson (1981 & 1989) og Koch (2004 & 2005). Heri beskrives det, hvordan transaktioner mellem virksomhederne finder sted og hvilke beskyttelsesmekanismer, der kan benyttes i forhold til disse transaktioner. Klyngeteorien, der spiller en central rolle i arbejdet, indeholder både sociologiske, økonomiske og PRR aspekter. Michael E. Porters begrebsapparat (1990, 1998 & 2000) spænder over fagområderne planlægning, rum og ressourcer samt økonomi, hvor den mere netværksorienterede analysetilgang til klyngesamarbejdet rummer sociologiske aspekter (Maskell m.fl. 1998, Maskell & Malmberg 1999). Dermed bevæger interesseområdet i teorikapitlet og analysen sig 3 Hypoteserne findes i afsnit 2.8 5

6 over, at arbejde med Porters rammebetingelser eller strukturer, til at fokusere på både formelle og uformelle relationer mellem agenter for til sidst at arbejde udpræget økonomisk. Afgrænsning Selve MV-samarbejdet spreder sig over et større geografisk område og inkluderer store dele af Sjælland og Skåne. For nemmere at kunne få fat i vores interviewpersoner, har vi afgrænset os til udelukkende at arbejde med virksomheder placeret på Sjælland. Dette mener vi ikke giver vores undersøgelse et gyldighedsproblem, da vores fokus er, hvorfor virksomheder vælger at placere sig i MV, og ikke om der er forskel på virksomhedernes rationaler for placering i Danmark kontra Sverige. Om en virksomhed placerer sig på den svenske eller danske side er ikke relevant for vores problemstilling. Man kan argumentere for, at der kan være forskel på hvilke rationaler, der ligger til grund for henholdsvis danske og svenske virksomheders valg, men de forskelligheder er ikke vores fokus. Næsten alle virksomhederne vi har valgt til vores kvalitative undersøgelse arbejder inden for MVs fire kernekompetencer: cancer, diabetes, inflammation (betændelse) og neurologi (Boston Consulting Group 2002:8). De eneste, der falder udenfor er Poalis og Nycomed, som vi udvalgte for at se, om der var en klar forskel i holdningen til hypoteserne4. Vi vil kommentere på eventuelle afvigende tendenser i analysen. Begrebsafklaring Biotek- og farmaceutindustrien Biotek- og farmaceutindustrien dækker over to brancher, som er indbyrdes relaterede. En bred definition af bioteknologisk industri er en industriel brug af levende organismer, eller en del af levende organismer, til at producere mad, medicin og andre produkter 5. Farmaceutisk industri er defineret ved virksomheder, der producerer og sælger farmaceutiske produkter, Biotek og farmaceutindustrien dækker hermed både over virksomheder, der forsker, udvikler og producerer medicin samt de selskaber, der forsker i udvikling og produktion af organismer, celler 4 Beskrivelsen af de interviewede virksomheder ligger under afsnit 3.3 6

7 og molekyler til bekæmpelse af sygdomme, miljøforbedringer, fødevare, energi og industriel produktion 6. CRO CRO star for Contract Research Organisation. Begrebet henviser til en person eller organisation (kommerciel, akademisk eller andet), der har indgået en kontrakt med en sponsor, fx en biotekvirksomhed, om at udføre en eller flere af sponsorens forsøgsrelaterede opgaver og funktioner 7. F&U F&U står for forskning og udvikling. Dette dækker som et overordnet begreb for mere specifikke aktiviteter som fx grundforskning, anvendt forskning og patent- og licensarbejde 8. I Finansministeriets definition af forskning og udvikling er det afgørende med et nyhedselement, for at en aktivitet falder ind under denne betegnelse. Spillovers Spillovers er defineret som effekter af en aktivitet, der har spredt sig udover, hvad den oprindeligt var tiltænkt 9. I vores case er specielt vidensspillovers i fokus, som kan ses når eksempelvis en medarbejder skifter job, og derved tager en viden med sig til en ny virksomhed. Spinoff Spinoffs er nye virksomheder eller selvstændige projekter, der udspringer fra en allerede eksisterende virksomhed eller institution. I vores projekt har vi både stødt på eksempler, hvor store firmaer iværksætter mindre selvstændige forskningsprogrammer inden for et bestemt område, men også nye iværksættervirksomheder, hvor eksperter fra eksisterende virksomheder har startet deres eget selskab. Nyere forskning inden for dette felt antyder, at spinoff virksomheder, der udspringer fra succesfulde virksomheder, i højere grad selv har potentialet til at blive succesfulde. Der er endvidere observeret tendenser til at spinoff virksomheder placerer sig i nærheden af modervirksomheden, hvorved grundlaget for succesfulde klynger skabes (Christensen & Dahl 2002:9)

8 Videnskabsteori Efter overvejelser af både videnskabsteoretisk og metodisk karakter, har vi valgt kritisk realisme som ramme for arbejdsprocessen i nærværende projekt. Først vil vi beskrive de generelle hovedtræk i kritisk realisme, for derefter at konkretisere hvorledes vi har benyttet videnskabsteorien i projektrapporten, og hvilke konsekvenser dette har medført. Efterfølgende vil vi redegøre for vores metodiske overvejelser, og beskrive hvordan dette har påvirket arbejdsprocessen. Inden for kritisk realisme arbejdes der ud fra den antagelse, at der findes en virkelighed uafhængig af vores opfattelse af den, samt at denne er åben og dermed foranderlig (Jespersen 2004:161, Sayer 2000:10, Bhaskar 2005). Tilgangen lægger i sin metodologiske tilgang afgørende vægt på, at det er virkeligheden, der skal forstås og forklares, og at den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi. Der arbejdes ud fra en stratificeret ontologi, der betyder at virkeligheden inddeles i tre niveauer, hvoraf kun dele af virkeligheden kan observeres empirisk (Sayer 2000:11, Jespersen 2004:148, Bhaskar 2005). Konsekvensen af lagdelingen af genstandsfeltet er, at forskeren ikke kan opnå en fuldkommen viden om virkeligheden. Det typiske eksempel herpå er billedet af et isbjerg, hvor kun en mindre del rager op over havets overflade, og er mulig at observere for forskeren, mens resten er placeret under havets overflade, og dermed ikke kan observeres direkte. Det menes dog at træk ved den del af isbjerget, der er over overfladen, fortæller os noget om den del af isbjerget, der er gemt under overfladen (Jespersen 2004b). Det er vigtigt at forskeren ikke kun beskæftiger sig med det, der er over overfladen, men også søger at fremskaffe viden om den ikke umiddelbart observerbare del, der er gemt under vandet. I kritisk realistisk arbejde er det vigtigt, at forskeren lægger sit fokus på ontologien i det fænomen, der ønskes studeret, før selve analysen påbegyndes (Bhaskar 2005). Fordi det er genstandsfeltets ontologi, der afgør hvilke metoder, der kan anvendes i det videnskabelige arbejde, er det nødvendigt kontinuerligt at foretage slutninger fra det generelle samt 9 8

9 enkelte tilfælde. I modsætning til den hypotetisk deduktive metode, hvor der fra start opstilles hypoteser og spørgsmål, der efterfølgende testes, arbejdes der inden for kritisk realisme med en kontinuerlig skabelse af forskningsspørgsmål. Virkeligheden omkring os står ikke stille og de indsamlede informationer, der erhverves i arbejdsprocessen påvirker de spørgsmål, der stilles efterfølgende. Denne arbejdsform kaldes retroduktion, og indebærer at der løbende foretages såvel induktive som deduktive slutninger (Sayer 1984:97). Den gennemgåede videnskabsteoretiske tradition, har afgørende betydning for analysemetoden, illustreret i nedenstående figur. Vi vil i det følgende fortløbende forholde os til de enkelte elementer i figuren, med udgangspunkt i vores problemstilling. Genstandsfeltets ontologi Empirisk niveau Aktuelle niveau Problemformulering Dybere niveau Konklusion Epistemologisk diskussion Analysemetode (Figur 1, inspireret af Jespersen 2004) I nærværende projekt udgøres genstandsfeltets ontologi af virksomheders motiver for placering, der beskrives ved hjælp af virksomhedernes netværk i klyngen og bevæggrunde for indgåelse i disse. Valget af teori er begrundet med, at netværks- samt klyngeteori kan anskueliggøre, og dermed artikulere hvad vi ser på, så vi opnår en forforståelse af virksomhedernes motiver. Ambitionen er ikke at afdække en evig og uforanderlig samfundsstruktur, og det epistemologiske mål er derfor at afklare relationer mellem aktører og strukturer i et åbent system, der kontinuerligt ændres og påvirkes henover tid. Dette forhold indebærer, at der i vores analysemetode er et betydeligt element af usikkerhed vedrørende, hvordan vi kan opnå den ønskede viden (Jespersen 2004:149). Vi vil uddybe konsekvenserne af denne betragtning i forhold til vidensopnåelse og generaliserbarhed på de følgende sider. 9

10 Den stratificerede ontologi medfører, at vores genstandsfelt skal betragtes som værende inddelt i tre niveauer: det empiriske, det aktuelle og det dybere niveau. Kendetegnende for det empiriske og aktuelle niveau er, at de i varierende grad kan observeres (Jespersen 2004:148). I projektet udgøres det empiriske niveau af de indsamlede data fra kvalitative interviews med virksomheder, de to informantinterviews samt kvantitative data fra MVA og artikler. Vi har som nævnt i klynge- og netværksteorien tilegnet os en referenceramme, der angiver plausible forklaringer på virksomhedernes ageren. Målet med den empiriske analyse er ikke at afdække verdens beskaffenhed som et sæt af lovmæssigheder, men derimod stræben efter at finde kausale kræfter, der kan være gældende i virksomhedernes ageren (Sayer 1984:99). Vi skal derfor efterstræbe at finde mulige eksisterende mønstre. Det aktuelle niveau refererer til hvad der sker, hvis og hvornår objekterne agerer, samt hvad der udløser reaktionen (Sayer 2000:12). Objekterne i dette projekt repræsenteres af det vi studerer, dvs. de interviewede virksomheder i MV. Det aktuelle niveau beskriver således i hvilken udstrækning referencerammen er afgørende for virksomheders faktiske placering. Det aktuelle niveau indeholder med andre ord en sammenfatning af de observerede tendenser fra det empiriske niveau, og skal i vores projekt bruges til at diskutere, hvorvidt klyngeteorien og de økonomiske incitamenter har en forklaringskraft. Afgrænsningen af det empiriske niveau muliggjorde samtidig, at vi fik en bedre forståelse af hvilke redskaber, der var mest hensigtsmæssige til at belyse de kausale faktorer i systemet. Det dybere niveau omfatter alt, der eksisterer, uanset om dette fremtræder i fysisk eller social form, og om vi forstår det eller ej. Samfundets og virksomhedens dybdestruktur er egenskaber ved virkeligheden, hvortil forskeren ikke har direkte adgang, men kun indirekte gennem fortolkning (Bhaskar 2005). Det dybere niveau rummer desuden samlingen af objekter samt deres strukturer og kausale relationer. Objekterne biotek- og farmaceutvirksomheder i MV har en disponering for at reagere på en bestemt måde ved ændringer i systemet, som delvist er givet ud fra de teoretiske overvejelser (Sayer 2000:11). Hvis vi på de observerbare niveauer gennem empiriske data må konstatere, at de i projektrapporten anvendte teorier ikke er dækkende i virksomhedernes valg af placering, må vi opstille komplementære hypoteser og derigennem søge at forklare virksomhedernes bevæggrunde for valg af placering. Vi må med andre ord gå et spadestik dybere og søge efter supplerende kausale faktorer (Jespersen 2004:148). Analysemetoden er dermed karakteriseret ved at være retroduktiv. Hovedparten af 10

11 hypoteserne blev dannet efter teorigennemgangen, men artikuleringen af hypoteserne fortsatte sideløbende med, at vi foretog de kvalitative interviews. I projektet resulterede det i, at de genererede hypoteser blev afprøvet på casen, hvilket gjorde at vi kunne komme i dybden med belysningen af problemstillingen. Da erkendelsen af niveauerne og disses indbyrdes relationer eksisterer afhængigt af de metodisk valg vi har truffet, medfører det, at undersøgelsen indeholder et usikkerhedsmoment vedrørende genstandsfeltets ontologi. Enhver undersøgelse skal derfor gives en kontekstuel relation, således at usikkerhedsmomentet mindskes mest muligt (Jespersen 2004:149). Sayer argumenterer for, at jo mere socialt forbundet et objekt er til andre objekter, desto større tilbøjelighed er der til, at objektet ændrer karakter over tid og rum (Sayer 1984:92). Den viden, der opnås gennem observationer er kontekstuel, og kan dermed ikke direkte anvendes i generaliserende sammenhænge. Utallige verificerende gentagelser af samme eksperiment vil stadig ikke kunne eliminere usikkerhed. Selv hvis den viden, der søges generaliseret omhandler to i høj grad ens konstituerede eller opbyggede enheder, er generalisering problematisk, da der skal tages hensyn til hvorledes den enkelte aktør eller enhed er afhængig af andre (Sayer 1984:92-93). Strukturerne og de forskellige mekanismer, der påvirker disse ses som evigt foranderlige, og derfor som et åbent system (Sayer 2000:14-15). Dette gør også metoden nonrepetitiv, da de foranderlige strukturer altid vil betyde at man ikke bader i den samme flod to gange (Jespersen 2004:147). I arbejdet med dette projekt har vi været bevidste om, at opnåelse af viden altid vil være kontekstrelateret ud fra en betragtning, der foreskriver, at det er umuligt at gå teorineutralt til værks i et studie af samfundsmæssige relationer. De relationer vi har fundet i projektet, er således afhængige af den analytiske tilgang, vi har valgt at benytte i form af teori, empiri og metode. I forlængelse af ovenstående argumentation har besvarelsen af problemformuleringen udelukkende en forklaringsværdi for den specifikke kontekst, den beskriver, og den viden vi opnår, har ikke en generel gyldighed. Vores undersøgelse om virksomhedernes bevæggrunde for valg af placering skal således ikke afdække en evigt uforanderlig virkelighed, men blot ses som en indikator for virksomhedernes rationaler, der løbende ændres gennem tiden. Selvom vores resultater ikke direkte kan overføres til viden om andre klynger og virksomheder, søger vi gennem arbejdet at påpege visse kausale kræfter, der muligvis kan observeres i 11

12 analyser af tilsvarende fænomener. Arbejdet med MV er med andre ord et case studie af klyngens fordele, dynamik og problematikker, set fra virksomhedernes synspunkt. Valg af teori Udgangspunktet er det teoretiske begrebsapparat, der bliver fremført indenfor klyngelitteraturen (fx Porter 1998, Maskell 1999, Håkonson 2004, Storper 1995). Vi vil definere begrebet rammebetingelser, samt søge at afdække hvilken indflydelse disse har på virksomhedernes valg af geografisk placering. Grundlæggende støtter vi os op af Porters klyngeteori (1998) og Maskell m.fl. s netværksbetragtninger (1998 & 1999), men vil ligeledes inddrage andre teoretikeres anskuelser og diskussioner. Vægten er her lagt på diskussion af begreberne og ikke på simpel redegørelse. Porters betragtninger forekommer os særdeles brede og overordnede de er gældende for alle brancher og industrier så vi indsnævrer fokus ind på den vidensintensive industri med casestudiet af MV som omdrejningspunktet. Analysen arbejder med et allerede begrebsliggjort fænomen; tendensen til at brancherelaterede selskaber placerer sig i geografisk nærhed af hinanden, så formålet er ikke at klarlægge hvad vi kigger på, men i stedet hvordan og hvorfor de enkelte aktører agerer (Sayer 1984:95). Vi ønsker at forstå deres rationaler, og få en bedre viden af ontologiens beskaffenhed. Som nævnt arbejder vi indenfor en i forvejen indlejret teoriramme, og denne spiller en rolle i arbejdet med problemstillingen. Derfor inddrager og beskriver vi ovennævnte teoriapparat for at gøre indlejringen eksplicit i modsætning til blot at fortsætte med en implicit teoriladet tilgang. Anerkendelsen af en altid teoriladet tilgang til en given problemstilling korresponderer ligeledes med vores videnskabsteoretiske tilgang (Sayer 1984). Generelt er spørgsmålet ikke om der i forskning indgår teori, men nærmere hvordan teorien bliver brugt og gjort eksplicit (Neuman 2000:40), og det forsøger vi hermed. Samtidig er det ved kvalitativt arbejde i udpræget grad vigtigt at klarlægge for læseren, hvilken teoretisk indlejring vi har i vores tilgang til empirien, så denne kan danne sig et billede af gyldigheden i besvarelsen af problemformuleringen (Neuman 2000). Yderligere inddrager vi transaktionsomkostningsteori, som en underbyggende faktor for de fordele klyngedannelse hævdes at skabe for virksomheden (Koch 2005, Williamson 1981, 12

13 Williamson 1989). Som beskrevet i problemfeltet bliver lavere omkostninger i den forbindelse ofte fremhævet som værende en fordel i klyngenetværket, så teorien fungerer som et middel til en dybere økonomisk forståelse af virksomhedernes rationaler 10. Ovenstående teorier fungerer som den samlede referenceramme for analysen. Valg af empiri I dette afsnit vil vi kort præsentere den sekundære og primære empiri, vi benytter i projektrapporten. Sekundær empiri er materiale som allerede er analyseret eller på anden måde udsat for subjektiv tolkning og filtrering. I modsætning hertil er primær empiri materiale, vi selv har indsamlet, og som ikke tidligere har været tolket på. Sekundær empiri Den sekundære empiri, vi benytter, er hovedsagligt videnskabelige artikler, rapporter og arbejdspapirer. Væsentlige dele af materialet er udarbejdet i relation til Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID), men vi benytter ligeledes materiale fra en række andre forskere, der har bidraget til debatten omkring industrielle klynger. DRUID-gruppen er et samarbejde mellem Institut for Industriel Økonomi og Strategi ved Copenhagen Business School og Institut for Business Studier ved Ålborg Universitet. Denne gruppe har udviklet sig til at omfatte et internationalt netværk af forskere og institutioner med fokus på forskning i industriel dynamik, netværksdannelse, regionale forskelle og klynger 11. Der trækkes dermed på litteratur fra såvel 90 erne som nyere forskning. Herudover har vi anvendt pressemateriale udarbejdet af MVA, for at danne os et overblik over hvilket arbejde de udfører og hvilke tiltag, der sættes i værk for at fremme samarbejdet i klyngen. Vi har yderligere anvendt en rapport udarbejdet af Boston Consulting Group (2002), der er lavet på bestilling fra MVA. Denne fremlægger hvilke kernekompetencer MV indeholder, og hvordan klyngens F&U niveau ligger i forhold til andre biotekklynger på kloden. 10 Teorien bliver beskrevet i kapitel fire

14 Primær empiri Vores primære empiri udgør ti kvalitative interviews. Disse interviews er delt op i to grupper; informantinterviews og primære interviews. Vores informantinterviews var med henholdsvis Niels Gerner Larsen, Projektleder i MVA (Gerner Larsen 2005) og Florian Schönharting (Schönharting 2005), Partner i venturefonden Nordic Biotech. Begge bidrog med ekspertviden til en dybere forståelse af genstandsfeltets karakteristiske strukturer i forhold til vores problemformulering. Artikuleringen af denne forståelse er et vigtigt led i den kritisk realistiske arbejdsproces og centralt for det videre arbejde med projektrapporten (Jespersen 2004:149). De to interviews gav os ligeledes et større indblik i netværkets betydning for klyngesamarbejdet end gennemgangen af Porters rammebetingelser. I teorikapitlets delkonklusion vil vi belyse dette yderligere samt hvilken betydningen dette har for arbejdet med hypoteserne. Vores primære interviews blev foretaget med nøje udvalgte virksomheder i MV 12. Disse interviews er centrale for arbejdet med problemstillingen, og fungerer som primær empirisk grundlag, hvorigennem vi analyserer hypoteserne. Dette munder ud i projektrapportens konklusion. Interviewguide I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har udarbejdet de spørgsmål, vi anvender i vores kvalitative interviews 13. Udgangspunktet er de efterfølgende hypoteser, der har fokus mod det, vi ønsker at undersøge. Det er således ud fra hypoteserne, at vi har defineret vores spørgeramme. Spørgsmålene er vedlagt som bilag 1. Vi har på baggrund af genstandsfeltet, informantinterviews og teorigennemgangen dannet hypoteserne. Hermed er vores interviewspørgsmål ikke kun skabt på baggrund af vores hypoteser, men også med afsæt i vores genstandsfelt, teori og indledende interviews. Dette har givet en stærk kobling mellem de forskellige dele i projektrapporten og sikret os, at vi har holdt fokus på det, vi ønsker at undersøge. Vigtige parametre for virksomhederne, som vi gennem de kvalitative interviews er blevet op- 12 Se afsnit Diskussionen af den kvalitative metode og casestudiet er i afsnit 3.1 og

15 mærksomme på, har skabt en kontinuerlig refleksion over hypoteserne og interviewspørgsmålene. De seks hypoteser omhandler med andre ord plausible årsager til at virksomhederne vælger at placere sig i MV. Umiddelbart kan det forekomme problematisk at opstille hypoteserne før teorigennemgangen i den endelige projektrapport, eftersom størstedelen er skabt i forlængelse af den viden begrebsapparatet har givet os. Beslutningen skyldes, at arbejdet med hypoteserne er centralt for hele projektarbejdet, og de fungerer ligeledes som analysens udgangspunkt, så vi mener i forlængelse heraf, at det er vigtigt for læserens samlede forståelse af projektrapportens fokus, at fremsætte dem i nærværende afsnit. Hypotese et: - Tilstedeværelsen af konkurrerende og relaterede virksomheder samt muligheden for samarbejde har betydning for virksomhedernes valg af placering i MV. Vores første hypotese omhandler i hvilken grad konkurrenceintensiteten i MV er bestemmende for valg af placering. I samme forbindelse ønskede vi at belyse, om de i klyngeteorien opstillede fordele, omhandlede mulighed for samarbejde og deling af viden med relaterede virksomheder, har indvirkning på virksomhedernes rationaler. Hypotesen gjorde, at vi spurgte selskaberne om de havde nogle samarbejdsrelationer med andre virksomheder indenfor MV, og om konkurrencen i klyngen blev opfattet som en fordel 14. Hypotese to: - Muligheden for samarbejde med vidensintensive institutioner og tilstedeværelsen af højtuddannet arbejdskraft giver incitamenter til at placere sig i MV Denne hypotese opstillede vi tidligt i arbejdet med problemformuleringen, og den tager som ovenstående hypotese afsæt i Porters rammebetingelser. Med udgangspunkt i hypotesen ønskede vi at afdække virksomhedernes vurdering af de menneskelige ressourcer, samt den videnskabelige og teknologiske infrastruktur, der er i regionen. Vi har endvidere valgt at fokusere vores opmærksomhed på virksomhedernes samspil med uddannelsessystemet, herunder deres vurdering af kvaliteten og tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft. 15

16 For at afdække betydningen af hypotesen stillede vi fx spørgsmål om, hvordan interviewpersonen ville karakterisere kvaliteten og udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i MV, og om samarbejdet med offentlige vidensinstitutioner omkring F&U, var af betydning for virksomheden. Hypotese tre: - Sociale relationer og ageren i lokale netværk i klyngen fordrer vidensdeling, og giver incitament til agglomerering Vores tredje hypotese omhandler sociale relationer, og om kendskab til det lokale netværk er afgørende for virksomhedens valg af placering. Vi blev opmærksomme på de mere eller mindre uformelle relationer, der eksisterer mellem de ansatte i industrien, og ønskede et øget indblik i hvorledes dette spiller ind på virksomhedernes beslutninger. Gennem de to informantinterviews, fik vi det indtryk at en betydelig mængde ansatte i nærområdet roterer mellem selskaberne. Naturligvis ikke foranstaltet af nogen central myndighed, men et simpelt resultat af personlige forbindelser og en lind strøm af spillovers og spinoff projekter. Fokuset med hypotesen er dermed også rettet mod den betydning den enkelte medarbejders netværk har for ansættelse, arbejdsform og relation til aktørerne i nærområdet. Hypotesen gjorde, at vi udformede spørgsmål om fx brugen af formelle og uformelle relationer, og om den interviewede benytter sig af et opbygget netværk fra tidligere ansættelser. Ligeledes spurgte vi ind til, hvilken betydning disse netværk har for personens arbejde i den aktuelle virksomhed. Hypotese fire: - Virksomhederne er indlejret i en forståelse af klyngeteoriens fordele, hvilket er afgørende for deres valg af placering Motivet til at opstille hypotesen, og de deraf afledte interviewspørgsmål, opstod efter gennemførelsen af vores to informantinterview. Specielt mødet med Gerner-Larsen fra MVA 14 Se bilag 1 16

17 åbnede vores øjne for, at virksomhederne kan være placeret i MV ud fra nogle teoretiske betragtninger om klyngens positive synergieffekter. Dette fik os til fx at spørge om selskaberne er bevidste om at de ligger i en industriel klynge og om det var af speciel betydning. Hypotese fem: - Muligheden for at mindske transaktionsomkostninger ved deltagelse i en klynge har betydning for virksomheders valg af placering i MV Vores femte hypotese omhandler virksomhedernes incitament til at indgå i en industriel klynge, ud fra betragtninger om at omkostningerne ved udveksling af tjenester og varer kan reduceres. Udgangspunktet for hypotesen er således, at afdække virksomhedernes prioritering af den geografiske nærhed, hvor koordinering, indgåelse af kontrakter og overvågning er centrale emner. Vi blev opmærksomme på den forklaringskraft, der potentielt ligger i transaktionsomkostningsteorien via vores research i klyngeteorien, og vi ønskede derfor at afklare, om denne økonomiske anskuelse var udtalt hos de interviewede virksomheder. Vi spurgte fx om den korte geografisk afstand mellem selskabet og serviceproviders havde betydning. Hypotese seks: - Tilstedeværelsen af MVA og organisationens arbejde med at fremme udviklingen og samarbejdet i regionen, giver incitamenter for virksomheder til at placere sig i MV. Den sjette og sidste hypotese er opstået tidligt i projektforløbet, og omhandler i hvilket omfang MVAs arbejde for regionen er medbestemmende for virksomhedernes valg af placering. Efter informantinterviewet med Gerner-Larsen, fik vi indtrykket af at MVA som brancheorganisation fungerede som bindeled mellem de forskelligartede virksomheder. Således er en del af de udvalgte virksomheder medlemmer af MVA, mens andre ikke er. Vi ønskede at forstå bevæggrunde for virksomhedernes valg, og eventuel påpege kausale faktorer. 17

18 Da overvågning samt koordination er nøglebegreber i teorien, var vores oprindelige udgangspunkt at MVA varetog en del af disse opgaver, og på denne måde kunne være et samlingspunkt for virksomhedernes handler. Derfor stillede vi spørgsmål til virksomhederne omkring medlemskabet, og i hvilken grad de benyttede de muligheder institutionen udbyder. 18

19 Medicon Valley I dette kapitel vil vi diskutere hvorledes casestudiet som arbejdsform harmonerer med vores videnskabsteoretiske valg, brugen af den kvalitative metode og hvilke konsekvenser, de valg vi har taget, har for vidensopnåelsen. Derefter vil vi beskrive casen MV og give et indblik i historien bag dannelsen af klyngen, for til sidst at runde af med en skildring af de virksomheder vi har interviewet samt de enkelte interviewpersoner. Casestudiet og kvalitativ metode Mange forskere lægger luft til det brugbare i casestudiemetoden som en empirisk undersøgelse af eksisterende teori, og ser endog rødt hvis der tales om generaliserbarhed ud fra enkeltstående casestudier (Gerring 2004, Bogason 2005). Flyvbjerg (1993) indtager dog en anderledes tilgang til casestudiet, dets metode og gyldighed i videnskabeligt arbejde. Han fremhæver, at agenters adfærd ikke altid kan forstås meningsfuldt ud fra de regelstyrede handlinger, man finder i teorilærebøger. Al viden, der bliver samlet om samfundet er i sidste instans kontekstafhængig og praktisk. Flyvbjerg hævder, at casestudiet er særdeles velegnet til at frembringe denne form for viden, eftersom undersøgelsesformen er kontekstuel og har et holistisk sigte (Flyvbjerg 1993:144). Her ser vi en klar kobling mellem casestudiet som metode og Sayers diskussioner om kritisk videnskabeligt arbejde. Sayer argumenterer for, at sociale processer altid sker indenfor et rum, der er skabt af de forskellige objekter og processer, hvor hver enkelt af disse har deres egen specifikke fysik og konfiguration (Sayer 2000: ). Hensynet til tid/rum dimensionen er afgørende i en analyse af åbne sociale systemer, og arbejdet skal være fokuseret på holistisk at genskabe det billede, der eksisterer i systemet velvidende at den viden, der fremskaffes, er kontekstafhængig (Sayer 2000:115). Analysen skal arbejde med de individuelle agenter i kausale kontekster og det primære mål skal være en forståelse for agenternes ageren (Sayer 1984:234). Vores interesseområde er netværksrelationerne, og i casearbejdet søger vi, at opnå en forståelse for virksomhedernes rationaler, og identificere eventuelle kausale kræfter eller mønstre. 19

20 Selve casestudiet er ikke nødvendigvis kvalitativt, og indledningsvis gjorde vi os ligeledes overvejelser om brugen af mere kvantitative metoder. Jespersen fremhæver, at overvejelserne om forskellige metoders epistemologiske gyldighed, i samfundsvidenskabelig forskning, ikke skal fortabe sig i en for og imod diskussion, men tage udgangspunkt i genstandsfeltets ontologi (Jespersen 2004: ). Kvale mener ligeledes, at både kvalitative og kvantitative metoder er legitime redskaber, og deres anvendelighed beror på deres evne til at besvare de, af forskeren stillede forskningsspørgsmål, som i vores tilfælde er problemformuleringen (Kvale 1998:77). Dette svarer i høj grad til, hvordan vi greb problemformuleringen an. Indledningsvis ønskede vi at foretage en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med biotekvirksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner som population. Skemaets spørgeramme var omtrent den samme som den nuværende i de kvalitative interviews, men besvarelserne var opbygget med gradueringer og var kvantificerbare. Vores diskussioner af metoden i forhold til genstandsfeltet ledte os dog i en anden retning. Vi mente ikke, at spørgeskemaerne ville give det samme indblik i de problemstillinger virksomhederne oplever og de parametre, der er afgørende for placeringen, eftersom vi fandt det problematisk at udforme identiske spørgeskemaer til så forskellige respondenter. Ligeledes frygtede vi, at anvendelse af en spørgeskemaundersøgelse uintenderet ville udelukke virksomhederne fra at tilkendegive væsentlige motiver og rationaler for deres valg af placering. I en spørgeskemaundersøgelse med på forhånd givne svarmuligheder, ville der være stor risiko for at vi ikke fik svar på det vi egentlig ønskede, da svarmulighederne i sagens natur er begrænsede. Vi mener derimod, at det kvalitative interview giver os en bedre mulighed for at opnå viden om de motiver, der reelt driver virksomhederne, eftersom vi kan tilpasse spørgsmålene til hvert enkelt interview, og give virksomhederne lov til frit at formulere deres bevæggrunde for valg af placering. Interviewspørgsmålene bliver skabt ud fra de generelle hypotesers ramme, men den retroduktive metode levner ligeledes rum til refleksion over besvarelserne, og fabrikering af nye hypoteser på baggrund af de empiriske data, der fremkommer i analyseprocessen. Selve sigtet med det kvalitative interview er, at indhente ufortolkede beskrivelser af deskriptiv karakter (Kvale 1998:43), og dette formål spænder godt overens med vores søgen efter kausaliteter. I dette arbejde benytter vi interviewsituationen til at indhente data, som vi derefter tolker på og udpeger mulige mønstre. Det stiller krav til os som interviewere, der skal forsøge at læse mellem linjerne i besvarelserne, reflektere over svaret og sende en ny formulering tilbage til den interviewede i tilfælde af udsagn, der virker modstridende eller flertydi- 20

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere