Problemfelt. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemfelt. Indledning"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering: Metode Metodeovervejelser Valg af fagområde Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteori Valg af teori Valg af empiri Sekundær empiri Primær empiri Interviewguide Medicon Valley Casestudiet og kvalitativ metode Case: Medicon Valley Interviewede virksomheder Klyngeteori Porters rammebetingelser Klyngen som et netværk Økonomiske incitamenter Delkonklusion Analyse Hypotese et Hypotese to Hypotese tre Hypotese fire Hypotese fem Hypotese seks Konklusion Perspektivering Litteraturliste

2 Indledning Problemfelt Globaliseringen har gjort sit indtog, og har forandret den måde virksomheder vælger at placerer sig. Fra 1920 erne var det den spirende kapitalisme og fordisme, der prægede den industrielle udvikling, og denne proces fortsatte frem til sidst i 1960 erne, hvor globaliseringen af markederne tog sine første spæde skridt (Scott & Storper 1992:3). Den tiltagende internationalisering op gennem 80 erne og 90 erne ændrede industrielle produktionsmønstre på tværs af landegrænser og kontinenter, eftersom de vestlige lande ikke længere kunne konkurrere med hovedsageligt de asiatiske landes lavere omkostningsniveau i tilknytning til lønninger og jord. Typisk blev den arbejdsintensive industri ramt hårdt, og slagteriarbejdere i Hjørring anno 2005 kan fortælle os, at udflytningen af arbejdspladser bestemt ikke er et overstået kapitel. Globaliseringen krævede et modsvar, og ud af skyggen trådte geografisk interesserede økonomer samt socialforskere, og slog til lyd for en markant satsning på et mere post-fordistisk, fleksibelt og vidensbaseret produktionsapparat med større satsning på vidensintensiv industri og regionale styrker (Storper 1995:192). Der var et behov for at levere noget andet, der kunne skabe konkurrencemæssige fordele, og differentiere de vestlige virksomheder fra lavtlønslandene. Her skulle dannelsen af dynamiske regioner blive fundament til forbedring af det økonomiske og sociale liv. Undersøgelser af forskellige industrielle distrikter viste tegn på, at brancherelaterede virksomheder placeret indenfor det samme geografiske område kunne opnå positive synergi effekter med afsmittende virkning på innovation og vækst (Storper 1995). Den nyopvakte teoretiske fokusering på regionale fordele blev fokus for megen debat i litteraturen, og fandt genlyd i såvel forskerkredse som i politiske fora (Storper 1995:192). Et ofte fremhævet eksempel på en industriel agglomerering er Silicon Valley, der tilsyneladende har en dragende effekt på ITvirksomheder, og fungerer som et af det globale IT-markeds kraftcentre. Argumenterne for spatial sammenklumpning af brancherelaterede virksomheder er ofte centreret omkring lavere transaktionsomkostninger i forbindelse med både kontraktindgåelse som overvågning af selve 2

3 transaktionen, samt en udbredt accept af fordele via vidensdeling og spillovers 1 grundet geografisk nærhed (Storper 1995, Maskell 1998 m.fl., Maskell & Malmberg 1999, Porter 2000). Forskerne søgte endda at udvikle teorier, der kunne give retningslinjer for politikerne, hvis de ønskede at opbygge sådanne agglomereringer (Lorenz 1992, Porter 1990). Teorierne udmøntede sig i flere tilfælde i reelle politisk tiltag, som fx dannelsen af Medicon Valley Academy (MVA) i Københavnsområdet var i begyndelsen af 90 erne plaget af arbejdsløshed, og for at vende udviklingen skulle der tænkes nyt i regionen. Strategien blev at området skulle være et kraftcenter for den vidensintensive industri, og et af de nye satsningsområder blev biotek- og farmaceutbranchen, som MVA skulle forsøge at pleje og skabe rammerne for (Hansen 2005). På europæisk plan blev de nye tanker ligeledes grebet, og senest har EU s stats og regeringschefer i forlængelse af Lissabon-topmødets ambitiøse målsætning for EU 2 erkendt vigtigheden i at yde støtte til dannelsen og styrkelsen af klynger via forskellige programmer (Ketels 2004:1). Beslutningen forekommer fornuftig, set i lyset af argumenterne vedrørende de konkurrencemæssige fordele klyngen skaber, men har princippet om fordele ved nærhed udspillet sin rolle ovenpå informationsteknologien markante udvikling og udbredelse de senere år? Debatten i litteraturen mellem forskerne op gennem 90 erne pegede ikke altid i samme retning, og der hersker i dag stadig uenigheder om, hvorvidt den geografiske afstand spiller en rolle (Håkonson 2004). Der er samtidig uenighed om hvorvidt de parametre, der fremhæves som gyldige konklusionsgrundlag, såsom antallet af virksomheder og publicerede artikler kan bruges, når det skal bedømmes om en klynge er succesfuld eller ej (Robinson 2002). Håkonson (2004) kritiserer nogle aspekter af klyngebegrebet, med afsæt i den væsentlige reducering af kommunikationsbarrierer den teknologiske udvikling har medført, men selv samme udvikling bruges ligeledes som argument for nytænkning i konkurrencestrategien og klyngedannelse, hvor produkter afsættes på tværs af globale, nationale og regionale grænser (Porter 2000). Forskningsarbejdet giver ikke noget endegyldigt svar på, om agglomereringen skaber positive synergi effekter, selvom der som nævnt, fremhæves en lang række mulige forcer med understøttende empiriske undersøgelser (Storper 1995, Storper & Venables 2002). Vi ønsker med denne projektrapport ikke blot at give vores besyv med i debatten med udgangspunkt i teori, men i høje- 1 Se begrebsafklaring afsnit

4 re grad at tage udgangspunkt i virksomhederne. Vores interesse for den vidensintensive biotek- og farmaceut industri udspringer af det store fokus, dette område har fra såvel politikere som økonomer, og med udgangspunkt i et casestudie vil vi søge at anskueliggøre, hvad det er, der driver et selskab til at placere sig i en klynge som Medicon Valley (MV). MV fremhæves som en velfungerende agglomeration af biotek- og farmaceutiske virksomheder med en stærk kobling mellem lokale vidensinstitutioner og erhvervslivet (Oxford research 2002:5), men mener selskaberne også det? Er virksomhederne klar over, og modtager de, de fordele klyngeog netværksteorien argumenterer for? I et område som Sjælland hvor udgifterne til såvel jord som arbejdskraft er i den øvre ende set på verdensplan, er konkurrenceevnen i stigende grad knyttet til virksomhedens evne til at opgradere deres kompetencer og viden, og i mindre grad forbundet med at opnå effektivitetsmæssige besparelser gennem skalaøkonomi (Maskell 1999). Med baggrund i ovenstående argumentation kan virksomhederne derfor med fordel satse på konkurrencemæssige fortrin gennem ageren med andre aktører for at skaffe ny viden og styrke innovationsevnen, men mener selskaberne selv, at der følger fordele i kølvandet på networking, og er det en vigtig del af en industri, der ellers er præget af patenter og forretningshemmeligheder? Benytter virksomhederne de rammebetingelser, der er i området, og hvordan vægtes konkurrencen i klyngen? Har transaktionsperspektivet stadig en forklaringskraft overfor klyngefænomenet, eller har udviklingen inden for informationsteknologi totalt overflødiggjort dette? Dette leder os frem til vores problemformulering, der lyder Problemformulering: Hvilke rationaler ligger bag bioteknologiske og farmaceutiske virksomheders valg af geografisk placering i Medicon Valley og i hvilken grad er personlige netværk og transaktionsomkostninger afgørende? 4

5 Metode Metodeovervejelser Formålet med nærværende projekt er, som problemformuleringen angiver, at belyse hvilke rationaler biotek og farmaceutiske virksomheder ligger til grund for valg af virksomhedens placering i Medicon Valley. Med udgangspunkt i de fordele klyngeteorien (fx Porter 1998 & 2000, Maskell & Malmberg 1999, Storper 1995) fremfører, retter vi blikket mod et sæt plausible årsager formuleret i seks hypoteser 3, men vi er ligeledes åbne for alternative forklaringer, der muligvis vil åbenbares gennem arbejdet. Målsætningen er en nuanceret diskussion af virksomhedernes egne rationaler, samt hvorledes de som aktører opnår fordele ved industriel agglomerering. Vi anvender dermed et case studie til at belyse klyngeteorien og dets problematikker, og i denne proces er analysen af vores kvalitative interviews centrale. Valg af fagområde Vi har anlagt en tværfaglig vinkel i arbejdet ved at inkludere fagområderne mikro- og erhvervsøkonomi, planlægning, rum og ressourcer (PRR) og sociologi. Mikro- og erhvervsøkonomi er repræsenteret gennem inddragelsen af transaktionsomkostningsteori, som beskrevet af Williamson (1981 & 1989) og Koch (2004 & 2005). Heri beskrives det, hvordan transaktioner mellem virksomhederne finder sted og hvilke beskyttelsesmekanismer, der kan benyttes i forhold til disse transaktioner. Klyngeteorien, der spiller en central rolle i arbejdet, indeholder både sociologiske, økonomiske og PRR aspekter. Michael E. Porters begrebsapparat (1990, 1998 & 2000) spænder over fagområderne planlægning, rum og ressourcer samt økonomi, hvor den mere netværksorienterede analysetilgang til klyngesamarbejdet rummer sociologiske aspekter (Maskell m.fl. 1998, Maskell & Malmberg 1999). Dermed bevæger interesseområdet i teorikapitlet og analysen sig 3 Hypoteserne findes i afsnit 2.8 5

6 over, at arbejde med Porters rammebetingelser eller strukturer, til at fokusere på både formelle og uformelle relationer mellem agenter for til sidst at arbejde udpræget økonomisk. Afgrænsning Selve MV-samarbejdet spreder sig over et større geografisk område og inkluderer store dele af Sjælland og Skåne. For nemmere at kunne få fat i vores interviewpersoner, har vi afgrænset os til udelukkende at arbejde med virksomheder placeret på Sjælland. Dette mener vi ikke giver vores undersøgelse et gyldighedsproblem, da vores fokus er, hvorfor virksomheder vælger at placere sig i MV, og ikke om der er forskel på virksomhedernes rationaler for placering i Danmark kontra Sverige. Om en virksomhed placerer sig på den svenske eller danske side er ikke relevant for vores problemstilling. Man kan argumentere for, at der kan være forskel på hvilke rationaler, der ligger til grund for henholdsvis danske og svenske virksomheders valg, men de forskelligheder er ikke vores fokus. Næsten alle virksomhederne vi har valgt til vores kvalitative undersøgelse arbejder inden for MVs fire kernekompetencer: cancer, diabetes, inflammation (betændelse) og neurologi (Boston Consulting Group 2002:8). De eneste, der falder udenfor er Poalis og Nycomed, som vi udvalgte for at se, om der var en klar forskel i holdningen til hypoteserne4. Vi vil kommentere på eventuelle afvigende tendenser i analysen. Begrebsafklaring Biotek- og farmaceutindustrien Biotek- og farmaceutindustrien dækker over to brancher, som er indbyrdes relaterede. En bred definition af bioteknologisk industri er en industriel brug af levende organismer, eller en del af levende organismer, til at producere mad, medicin og andre produkter 5. Farmaceutisk industri er defineret ved virksomheder, der producerer og sælger farmaceutiske produkter, Biotek og farmaceutindustrien dækker hermed både over virksomheder, der forsker, udvikler og producerer medicin samt de selskaber, der forsker i udvikling og produktion af organismer, celler 4 Beskrivelsen af de interviewede virksomheder ligger under afsnit 3.3 6

7 og molekyler til bekæmpelse af sygdomme, miljøforbedringer, fødevare, energi og industriel produktion 6. CRO CRO star for Contract Research Organisation. Begrebet henviser til en person eller organisation (kommerciel, akademisk eller andet), der har indgået en kontrakt med en sponsor, fx en biotekvirksomhed, om at udføre en eller flere af sponsorens forsøgsrelaterede opgaver og funktioner 7. F&U F&U står for forskning og udvikling. Dette dækker som et overordnet begreb for mere specifikke aktiviteter som fx grundforskning, anvendt forskning og patent- og licensarbejde 8. I Finansministeriets definition af forskning og udvikling er det afgørende med et nyhedselement, for at en aktivitet falder ind under denne betegnelse. Spillovers Spillovers er defineret som effekter af en aktivitet, der har spredt sig udover, hvad den oprindeligt var tiltænkt 9. I vores case er specielt vidensspillovers i fokus, som kan ses når eksempelvis en medarbejder skifter job, og derved tager en viden med sig til en ny virksomhed. Spinoff Spinoffs er nye virksomheder eller selvstændige projekter, der udspringer fra en allerede eksisterende virksomhed eller institution. I vores projekt har vi både stødt på eksempler, hvor store firmaer iværksætter mindre selvstændige forskningsprogrammer inden for et bestemt område, men også nye iværksættervirksomheder, hvor eksperter fra eksisterende virksomheder har startet deres eget selskab. Nyere forskning inden for dette felt antyder, at spinoff virksomheder, der udspringer fra succesfulde virksomheder, i højere grad selv har potentialet til at blive succesfulde. Der er endvidere observeret tendenser til at spinoff virksomheder placerer sig i nærheden af modervirksomheden, hvorved grundlaget for succesfulde klynger skabes (Christensen & Dahl 2002:9)

8 Videnskabsteori Efter overvejelser af både videnskabsteoretisk og metodisk karakter, har vi valgt kritisk realisme som ramme for arbejdsprocessen i nærværende projekt. Først vil vi beskrive de generelle hovedtræk i kritisk realisme, for derefter at konkretisere hvorledes vi har benyttet videnskabsteorien i projektrapporten, og hvilke konsekvenser dette har medført. Efterfølgende vil vi redegøre for vores metodiske overvejelser, og beskrive hvordan dette har påvirket arbejdsprocessen. Inden for kritisk realisme arbejdes der ud fra den antagelse, at der findes en virkelighed uafhængig af vores opfattelse af den, samt at denne er åben og dermed foranderlig (Jespersen 2004:161, Sayer 2000:10, Bhaskar 2005). Tilgangen lægger i sin metodologiske tilgang afgørende vægt på, at det er virkeligheden, der skal forstås og forklares, og at den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi. Der arbejdes ud fra en stratificeret ontologi, der betyder at virkeligheden inddeles i tre niveauer, hvoraf kun dele af virkeligheden kan observeres empirisk (Sayer 2000:11, Jespersen 2004:148, Bhaskar 2005). Konsekvensen af lagdelingen af genstandsfeltet er, at forskeren ikke kan opnå en fuldkommen viden om virkeligheden. Det typiske eksempel herpå er billedet af et isbjerg, hvor kun en mindre del rager op over havets overflade, og er mulig at observere for forskeren, mens resten er placeret under havets overflade, og dermed ikke kan observeres direkte. Det menes dog at træk ved den del af isbjerget, der er over overfladen, fortæller os noget om den del af isbjerget, der er gemt under overfladen (Jespersen 2004b). Det er vigtigt at forskeren ikke kun beskæftiger sig med det, der er over overfladen, men også søger at fremskaffe viden om den ikke umiddelbart observerbare del, der er gemt under vandet. I kritisk realistisk arbejde er det vigtigt, at forskeren lægger sit fokus på ontologien i det fænomen, der ønskes studeret, før selve analysen påbegyndes (Bhaskar 2005). Fordi det er genstandsfeltets ontologi, der afgør hvilke metoder, der kan anvendes i det videnskabelige arbejde, er det nødvendigt kontinuerligt at foretage slutninger fra det generelle samt 9 8

9 enkelte tilfælde. I modsætning til den hypotetisk deduktive metode, hvor der fra start opstilles hypoteser og spørgsmål, der efterfølgende testes, arbejdes der inden for kritisk realisme med en kontinuerlig skabelse af forskningsspørgsmål. Virkeligheden omkring os står ikke stille og de indsamlede informationer, der erhverves i arbejdsprocessen påvirker de spørgsmål, der stilles efterfølgende. Denne arbejdsform kaldes retroduktion, og indebærer at der løbende foretages såvel induktive som deduktive slutninger (Sayer 1984:97). Den gennemgåede videnskabsteoretiske tradition, har afgørende betydning for analysemetoden, illustreret i nedenstående figur. Vi vil i det følgende fortløbende forholde os til de enkelte elementer i figuren, med udgangspunkt i vores problemstilling. Genstandsfeltets ontologi Empirisk niveau Aktuelle niveau Problemformulering Dybere niveau Konklusion Epistemologisk diskussion Analysemetode (Figur 1, inspireret af Jespersen 2004) I nærværende projekt udgøres genstandsfeltets ontologi af virksomheders motiver for placering, der beskrives ved hjælp af virksomhedernes netværk i klyngen og bevæggrunde for indgåelse i disse. Valget af teori er begrundet med, at netværks- samt klyngeteori kan anskueliggøre, og dermed artikulere hvad vi ser på, så vi opnår en forforståelse af virksomhedernes motiver. Ambitionen er ikke at afdække en evig og uforanderlig samfundsstruktur, og det epistemologiske mål er derfor at afklare relationer mellem aktører og strukturer i et åbent system, der kontinuerligt ændres og påvirkes henover tid. Dette forhold indebærer, at der i vores analysemetode er et betydeligt element af usikkerhed vedrørende, hvordan vi kan opnå den ønskede viden (Jespersen 2004:149). Vi vil uddybe konsekvenserne af denne betragtning i forhold til vidensopnåelse og generaliserbarhed på de følgende sider. 9

10 Den stratificerede ontologi medfører, at vores genstandsfelt skal betragtes som værende inddelt i tre niveauer: det empiriske, det aktuelle og det dybere niveau. Kendetegnende for det empiriske og aktuelle niveau er, at de i varierende grad kan observeres (Jespersen 2004:148). I projektet udgøres det empiriske niveau af de indsamlede data fra kvalitative interviews med virksomheder, de to informantinterviews samt kvantitative data fra MVA og artikler. Vi har som nævnt i klynge- og netværksteorien tilegnet os en referenceramme, der angiver plausible forklaringer på virksomhedernes ageren. Målet med den empiriske analyse er ikke at afdække verdens beskaffenhed som et sæt af lovmæssigheder, men derimod stræben efter at finde kausale kræfter, der kan være gældende i virksomhedernes ageren (Sayer 1984:99). Vi skal derfor efterstræbe at finde mulige eksisterende mønstre. Det aktuelle niveau refererer til hvad der sker, hvis og hvornår objekterne agerer, samt hvad der udløser reaktionen (Sayer 2000:12). Objekterne i dette projekt repræsenteres af det vi studerer, dvs. de interviewede virksomheder i MV. Det aktuelle niveau beskriver således i hvilken udstrækning referencerammen er afgørende for virksomheders faktiske placering. Det aktuelle niveau indeholder med andre ord en sammenfatning af de observerede tendenser fra det empiriske niveau, og skal i vores projekt bruges til at diskutere, hvorvidt klyngeteorien og de økonomiske incitamenter har en forklaringskraft. Afgrænsningen af det empiriske niveau muliggjorde samtidig, at vi fik en bedre forståelse af hvilke redskaber, der var mest hensigtsmæssige til at belyse de kausale faktorer i systemet. Det dybere niveau omfatter alt, der eksisterer, uanset om dette fremtræder i fysisk eller social form, og om vi forstår det eller ej. Samfundets og virksomhedens dybdestruktur er egenskaber ved virkeligheden, hvortil forskeren ikke har direkte adgang, men kun indirekte gennem fortolkning (Bhaskar 2005). Det dybere niveau rummer desuden samlingen af objekter samt deres strukturer og kausale relationer. Objekterne biotek- og farmaceutvirksomheder i MV har en disponering for at reagere på en bestemt måde ved ændringer i systemet, som delvist er givet ud fra de teoretiske overvejelser (Sayer 2000:11). Hvis vi på de observerbare niveauer gennem empiriske data må konstatere, at de i projektrapporten anvendte teorier ikke er dækkende i virksomhedernes valg af placering, må vi opstille komplementære hypoteser og derigennem søge at forklare virksomhedernes bevæggrunde for valg af placering. Vi må med andre ord gå et spadestik dybere og søge efter supplerende kausale faktorer (Jespersen 2004:148). Analysemetoden er dermed karakteriseret ved at være retroduktiv. Hovedparten af 10

11 hypoteserne blev dannet efter teorigennemgangen, men artikuleringen af hypoteserne fortsatte sideløbende med, at vi foretog de kvalitative interviews. I projektet resulterede det i, at de genererede hypoteser blev afprøvet på casen, hvilket gjorde at vi kunne komme i dybden med belysningen af problemstillingen. Da erkendelsen af niveauerne og disses indbyrdes relationer eksisterer afhængigt af de metodisk valg vi har truffet, medfører det, at undersøgelsen indeholder et usikkerhedsmoment vedrørende genstandsfeltets ontologi. Enhver undersøgelse skal derfor gives en kontekstuel relation, således at usikkerhedsmomentet mindskes mest muligt (Jespersen 2004:149). Sayer argumenterer for, at jo mere socialt forbundet et objekt er til andre objekter, desto større tilbøjelighed er der til, at objektet ændrer karakter over tid og rum (Sayer 1984:92). Den viden, der opnås gennem observationer er kontekstuel, og kan dermed ikke direkte anvendes i generaliserende sammenhænge. Utallige verificerende gentagelser af samme eksperiment vil stadig ikke kunne eliminere usikkerhed. Selv hvis den viden, der søges generaliseret omhandler to i høj grad ens konstituerede eller opbyggede enheder, er generalisering problematisk, da der skal tages hensyn til hvorledes den enkelte aktør eller enhed er afhængig af andre (Sayer 1984:92-93). Strukturerne og de forskellige mekanismer, der påvirker disse ses som evigt foranderlige, og derfor som et åbent system (Sayer 2000:14-15). Dette gør også metoden nonrepetitiv, da de foranderlige strukturer altid vil betyde at man ikke bader i den samme flod to gange (Jespersen 2004:147). I arbejdet med dette projekt har vi været bevidste om, at opnåelse af viden altid vil være kontekstrelateret ud fra en betragtning, der foreskriver, at det er umuligt at gå teorineutralt til værks i et studie af samfundsmæssige relationer. De relationer vi har fundet i projektet, er således afhængige af den analytiske tilgang, vi har valgt at benytte i form af teori, empiri og metode. I forlængelse af ovenstående argumentation har besvarelsen af problemformuleringen udelukkende en forklaringsværdi for den specifikke kontekst, den beskriver, og den viden vi opnår, har ikke en generel gyldighed. Vores undersøgelse om virksomhedernes bevæggrunde for valg af placering skal således ikke afdække en evigt uforanderlig virkelighed, men blot ses som en indikator for virksomhedernes rationaler, der løbende ændres gennem tiden. Selvom vores resultater ikke direkte kan overføres til viden om andre klynger og virksomheder, søger vi gennem arbejdet at påpege visse kausale kræfter, der muligvis kan observeres i 11

12 analyser af tilsvarende fænomener. Arbejdet med MV er med andre ord et case studie af klyngens fordele, dynamik og problematikker, set fra virksomhedernes synspunkt. Valg af teori Udgangspunktet er det teoretiske begrebsapparat, der bliver fremført indenfor klyngelitteraturen (fx Porter 1998, Maskell 1999, Håkonson 2004, Storper 1995). Vi vil definere begrebet rammebetingelser, samt søge at afdække hvilken indflydelse disse har på virksomhedernes valg af geografisk placering. Grundlæggende støtter vi os op af Porters klyngeteori (1998) og Maskell m.fl. s netværksbetragtninger (1998 & 1999), men vil ligeledes inddrage andre teoretikeres anskuelser og diskussioner. Vægten er her lagt på diskussion af begreberne og ikke på simpel redegørelse. Porters betragtninger forekommer os særdeles brede og overordnede de er gældende for alle brancher og industrier så vi indsnævrer fokus ind på den vidensintensive industri med casestudiet af MV som omdrejningspunktet. Analysen arbejder med et allerede begrebsliggjort fænomen; tendensen til at brancherelaterede selskaber placerer sig i geografisk nærhed af hinanden, så formålet er ikke at klarlægge hvad vi kigger på, men i stedet hvordan og hvorfor de enkelte aktører agerer (Sayer 1984:95). Vi ønsker at forstå deres rationaler, og få en bedre viden af ontologiens beskaffenhed. Som nævnt arbejder vi indenfor en i forvejen indlejret teoriramme, og denne spiller en rolle i arbejdet med problemstillingen. Derfor inddrager og beskriver vi ovennævnte teoriapparat for at gøre indlejringen eksplicit i modsætning til blot at fortsætte med en implicit teoriladet tilgang. Anerkendelsen af en altid teoriladet tilgang til en given problemstilling korresponderer ligeledes med vores videnskabsteoretiske tilgang (Sayer 1984). Generelt er spørgsmålet ikke om der i forskning indgår teori, men nærmere hvordan teorien bliver brugt og gjort eksplicit (Neuman 2000:40), og det forsøger vi hermed. Samtidig er det ved kvalitativt arbejde i udpræget grad vigtigt at klarlægge for læseren, hvilken teoretisk indlejring vi har i vores tilgang til empirien, så denne kan danne sig et billede af gyldigheden i besvarelsen af problemformuleringen (Neuman 2000). Yderligere inddrager vi transaktionsomkostningsteori, som en underbyggende faktor for de fordele klyngedannelse hævdes at skabe for virksomheden (Koch 2005, Williamson 1981, 12

13 Williamson 1989). Som beskrevet i problemfeltet bliver lavere omkostninger i den forbindelse ofte fremhævet som værende en fordel i klyngenetværket, så teorien fungerer som et middel til en dybere økonomisk forståelse af virksomhedernes rationaler 10. Ovenstående teorier fungerer som den samlede referenceramme for analysen. Valg af empiri I dette afsnit vil vi kort præsentere den sekundære og primære empiri, vi benytter i projektrapporten. Sekundær empiri er materiale som allerede er analyseret eller på anden måde udsat for subjektiv tolkning og filtrering. I modsætning hertil er primær empiri materiale, vi selv har indsamlet, og som ikke tidligere har været tolket på. Sekundær empiri Den sekundære empiri, vi benytter, er hovedsagligt videnskabelige artikler, rapporter og arbejdspapirer. Væsentlige dele af materialet er udarbejdet i relation til Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID), men vi benytter ligeledes materiale fra en række andre forskere, der har bidraget til debatten omkring industrielle klynger. DRUID-gruppen er et samarbejde mellem Institut for Industriel Økonomi og Strategi ved Copenhagen Business School og Institut for Business Studier ved Ålborg Universitet. Denne gruppe har udviklet sig til at omfatte et internationalt netværk af forskere og institutioner med fokus på forskning i industriel dynamik, netværksdannelse, regionale forskelle og klynger 11. Der trækkes dermed på litteratur fra såvel 90 erne som nyere forskning. Herudover har vi anvendt pressemateriale udarbejdet af MVA, for at danne os et overblik over hvilket arbejde de udfører og hvilke tiltag, der sættes i værk for at fremme samarbejdet i klyngen. Vi har yderligere anvendt en rapport udarbejdet af Boston Consulting Group (2002), der er lavet på bestilling fra MVA. Denne fremlægger hvilke kernekompetencer MV indeholder, og hvordan klyngens F&U niveau ligger i forhold til andre biotekklynger på kloden. 10 Teorien bliver beskrevet i kapitel fire

14 Primær empiri Vores primære empiri udgør ti kvalitative interviews. Disse interviews er delt op i to grupper; informantinterviews og primære interviews. Vores informantinterviews var med henholdsvis Niels Gerner Larsen, Projektleder i MVA (Gerner Larsen 2005) og Florian Schönharting (Schönharting 2005), Partner i venturefonden Nordic Biotech. Begge bidrog med ekspertviden til en dybere forståelse af genstandsfeltets karakteristiske strukturer i forhold til vores problemformulering. Artikuleringen af denne forståelse er et vigtigt led i den kritisk realistiske arbejdsproces og centralt for det videre arbejde med projektrapporten (Jespersen 2004:149). De to interviews gav os ligeledes et større indblik i netværkets betydning for klyngesamarbejdet end gennemgangen af Porters rammebetingelser. I teorikapitlets delkonklusion vil vi belyse dette yderligere samt hvilken betydningen dette har for arbejdet med hypoteserne. Vores primære interviews blev foretaget med nøje udvalgte virksomheder i MV 12. Disse interviews er centrale for arbejdet med problemstillingen, og fungerer som primær empirisk grundlag, hvorigennem vi analyserer hypoteserne. Dette munder ud i projektrapportens konklusion. Interviewguide I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har udarbejdet de spørgsmål, vi anvender i vores kvalitative interviews 13. Udgangspunktet er de efterfølgende hypoteser, der har fokus mod det, vi ønsker at undersøge. Det er således ud fra hypoteserne, at vi har defineret vores spørgeramme. Spørgsmålene er vedlagt som bilag 1. Vi har på baggrund af genstandsfeltet, informantinterviews og teorigennemgangen dannet hypoteserne. Hermed er vores interviewspørgsmål ikke kun skabt på baggrund af vores hypoteser, men også med afsæt i vores genstandsfelt, teori og indledende interviews. Dette har givet en stærk kobling mellem de forskellige dele i projektrapporten og sikret os, at vi har holdt fokus på det, vi ønsker at undersøge. Vigtige parametre for virksomhederne, som vi gennem de kvalitative interviews er blevet op- 12 Se afsnit Diskussionen af den kvalitative metode og casestudiet er i afsnit 3.1 og

15 mærksomme på, har skabt en kontinuerlig refleksion over hypoteserne og interviewspørgsmålene. De seks hypoteser omhandler med andre ord plausible årsager til at virksomhederne vælger at placere sig i MV. Umiddelbart kan det forekomme problematisk at opstille hypoteserne før teorigennemgangen i den endelige projektrapport, eftersom størstedelen er skabt i forlængelse af den viden begrebsapparatet har givet os. Beslutningen skyldes, at arbejdet med hypoteserne er centralt for hele projektarbejdet, og de fungerer ligeledes som analysens udgangspunkt, så vi mener i forlængelse heraf, at det er vigtigt for læserens samlede forståelse af projektrapportens fokus, at fremsætte dem i nærværende afsnit. Hypotese et: - Tilstedeværelsen af konkurrerende og relaterede virksomheder samt muligheden for samarbejde har betydning for virksomhedernes valg af placering i MV. Vores første hypotese omhandler i hvilken grad konkurrenceintensiteten i MV er bestemmende for valg af placering. I samme forbindelse ønskede vi at belyse, om de i klyngeteorien opstillede fordele, omhandlede mulighed for samarbejde og deling af viden med relaterede virksomheder, har indvirkning på virksomhedernes rationaler. Hypotesen gjorde, at vi spurgte selskaberne om de havde nogle samarbejdsrelationer med andre virksomheder indenfor MV, og om konkurrencen i klyngen blev opfattet som en fordel 14. Hypotese to: - Muligheden for samarbejde med vidensintensive institutioner og tilstedeværelsen af højtuddannet arbejdskraft giver incitamenter til at placere sig i MV Denne hypotese opstillede vi tidligt i arbejdet med problemformuleringen, og den tager som ovenstående hypotese afsæt i Porters rammebetingelser. Med udgangspunkt i hypotesen ønskede vi at afdække virksomhedernes vurdering af de menneskelige ressourcer, samt den videnskabelige og teknologiske infrastruktur, der er i regionen. Vi har endvidere valgt at fokusere vores opmærksomhed på virksomhedernes samspil med uddannelsessystemet, herunder deres vurdering af kvaliteten og tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft. 15

16 For at afdække betydningen af hypotesen stillede vi fx spørgsmål om, hvordan interviewpersonen ville karakterisere kvaliteten og udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i MV, og om samarbejdet med offentlige vidensinstitutioner omkring F&U, var af betydning for virksomheden. Hypotese tre: - Sociale relationer og ageren i lokale netværk i klyngen fordrer vidensdeling, og giver incitament til agglomerering Vores tredje hypotese omhandler sociale relationer, og om kendskab til det lokale netværk er afgørende for virksomhedens valg af placering. Vi blev opmærksomme på de mere eller mindre uformelle relationer, der eksisterer mellem de ansatte i industrien, og ønskede et øget indblik i hvorledes dette spiller ind på virksomhedernes beslutninger. Gennem de to informantinterviews, fik vi det indtryk at en betydelig mængde ansatte i nærområdet roterer mellem selskaberne. Naturligvis ikke foranstaltet af nogen central myndighed, men et simpelt resultat af personlige forbindelser og en lind strøm af spillovers og spinoff projekter. Fokuset med hypotesen er dermed også rettet mod den betydning den enkelte medarbejders netværk har for ansættelse, arbejdsform og relation til aktørerne i nærområdet. Hypotesen gjorde, at vi udformede spørgsmål om fx brugen af formelle og uformelle relationer, og om den interviewede benytter sig af et opbygget netværk fra tidligere ansættelser. Ligeledes spurgte vi ind til, hvilken betydning disse netværk har for personens arbejde i den aktuelle virksomhed. Hypotese fire: - Virksomhederne er indlejret i en forståelse af klyngeteoriens fordele, hvilket er afgørende for deres valg af placering Motivet til at opstille hypotesen, og de deraf afledte interviewspørgsmål, opstod efter gennemførelsen af vores to informantinterview. Specielt mødet med Gerner-Larsen fra MVA 14 Se bilag 1 16

17 åbnede vores øjne for, at virksomhederne kan være placeret i MV ud fra nogle teoretiske betragtninger om klyngens positive synergieffekter. Dette fik os til fx at spørge om selskaberne er bevidste om at de ligger i en industriel klynge og om det var af speciel betydning. Hypotese fem: - Muligheden for at mindske transaktionsomkostninger ved deltagelse i en klynge har betydning for virksomheders valg af placering i MV Vores femte hypotese omhandler virksomhedernes incitament til at indgå i en industriel klynge, ud fra betragtninger om at omkostningerne ved udveksling af tjenester og varer kan reduceres. Udgangspunktet for hypotesen er således, at afdække virksomhedernes prioritering af den geografiske nærhed, hvor koordinering, indgåelse af kontrakter og overvågning er centrale emner. Vi blev opmærksomme på den forklaringskraft, der potentielt ligger i transaktionsomkostningsteorien via vores research i klyngeteorien, og vi ønskede derfor at afklare, om denne økonomiske anskuelse var udtalt hos de interviewede virksomheder. Vi spurgte fx om den korte geografisk afstand mellem selskabet og serviceproviders havde betydning. Hypotese seks: - Tilstedeværelsen af MVA og organisationens arbejde med at fremme udviklingen og samarbejdet i regionen, giver incitamenter for virksomheder til at placere sig i MV. Den sjette og sidste hypotese er opstået tidligt i projektforløbet, og omhandler i hvilket omfang MVAs arbejde for regionen er medbestemmende for virksomhedernes valg af placering. Efter informantinterviewet med Gerner-Larsen, fik vi indtrykket af at MVA som brancheorganisation fungerede som bindeled mellem de forskelligartede virksomheder. Således er en del af de udvalgte virksomheder medlemmer af MVA, mens andre ikke er. Vi ønskede at forstå bevæggrunde for virksomhedernes valg, og eventuel påpege kausale faktorer. 17

18 Da overvågning samt koordination er nøglebegreber i teorien, var vores oprindelige udgangspunkt at MVA varetog en del af disse opgaver, og på denne måde kunne være et samlingspunkt for virksomhedernes handler. Derfor stillede vi spørgsmål til virksomhederne omkring medlemskabet, og i hvilken grad de benyttede de muligheder institutionen udbyder. 18

19 Medicon Valley I dette kapitel vil vi diskutere hvorledes casestudiet som arbejdsform harmonerer med vores videnskabsteoretiske valg, brugen af den kvalitative metode og hvilke konsekvenser, de valg vi har taget, har for vidensopnåelsen. Derefter vil vi beskrive casen MV og give et indblik i historien bag dannelsen af klyngen, for til sidst at runde af med en skildring af de virksomheder vi har interviewet samt de enkelte interviewpersoner. Casestudiet og kvalitativ metode Mange forskere lægger luft til det brugbare i casestudiemetoden som en empirisk undersøgelse af eksisterende teori, og ser endog rødt hvis der tales om generaliserbarhed ud fra enkeltstående casestudier (Gerring 2004, Bogason 2005). Flyvbjerg (1993) indtager dog en anderledes tilgang til casestudiet, dets metode og gyldighed i videnskabeligt arbejde. Han fremhæver, at agenters adfærd ikke altid kan forstås meningsfuldt ud fra de regelstyrede handlinger, man finder i teorilærebøger. Al viden, der bliver samlet om samfundet er i sidste instans kontekstafhængig og praktisk. Flyvbjerg hævder, at casestudiet er særdeles velegnet til at frembringe denne form for viden, eftersom undersøgelsesformen er kontekstuel og har et holistisk sigte (Flyvbjerg 1993:144). Her ser vi en klar kobling mellem casestudiet som metode og Sayers diskussioner om kritisk videnskabeligt arbejde. Sayer argumenterer for, at sociale processer altid sker indenfor et rum, der er skabt af de forskellige objekter og processer, hvor hver enkelt af disse har deres egen specifikke fysik og konfiguration (Sayer 2000: ). Hensynet til tid/rum dimensionen er afgørende i en analyse af åbne sociale systemer, og arbejdet skal være fokuseret på holistisk at genskabe det billede, der eksisterer i systemet velvidende at den viden, der fremskaffes, er kontekstafhængig (Sayer 2000:115). Analysen skal arbejde med de individuelle agenter i kausale kontekster og det primære mål skal være en forståelse for agenternes ageren (Sayer 1984:234). Vores interesseområde er netværksrelationerne, og i casearbejdet søger vi, at opnå en forståelse for virksomhedernes rationaler, og identificere eventuelle kausale kræfter eller mønstre. 19

20 Selve casestudiet er ikke nødvendigvis kvalitativt, og indledningsvis gjorde vi os ligeledes overvejelser om brugen af mere kvantitative metoder. Jespersen fremhæver, at overvejelserne om forskellige metoders epistemologiske gyldighed, i samfundsvidenskabelig forskning, ikke skal fortabe sig i en for og imod diskussion, men tage udgangspunkt i genstandsfeltets ontologi (Jespersen 2004: ). Kvale mener ligeledes, at både kvalitative og kvantitative metoder er legitime redskaber, og deres anvendelighed beror på deres evne til at besvare de, af forskeren stillede forskningsspørgsmål, som i vores tilfælde er problemformuleringen (Kvale 1998:77). Dette svarer i høj grad til, hvordan vi greb problemformuleringen an. Indledningsvis ønskede vi at foretage en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med biotekvirksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner som population. Skemaets spørgeramme var omtrent den samme som den nuværende i de kvalitative interviews, men besvarelserne var opbygget med gradueringer og var kvantificerbare. Vores diskussioner af metoden i forhold til genstandsfeltet ledte os dog i en anden retning. Vi mente ikke, at spørgeskemaerne ville give det samme indblik i de problemstillinger virksomhederne oplever og de parametre, der er afgørende for placeringen, eftersom vi fandt det problematisk at udforme identiske spørgeskemaer til så forskellige respondenter. Ligeledes frygtede vi, at anvendelse af en spørgeskemaundersøgelse uintenderet ville udelukke virksomhederne fra at tilkendegive væsentlige motiver og rationaler for deres valg af placering. I en spørgeskemaundersøgelse med på forhånd givne svarmuligheder, ville der være stor risiko for at vi ikke fik svar på det vi egentlig ønskede, da svarmulighederne i sagens natur er begrænsede. Vi mener derimod, at det kvalitative interview giver os en bedre mulighed for at opnå viden om de motiver, der reelt driver virksomhederne, eftersom vi kan tilpasse spørgsmålene til hvert enkelt interview, og give virksomhederne lov til frit at formulere deres bevæggrunde for valg af placering. Interviewspørgsmålene bliver skabt ud fra de generelle hypotesers ramme, men den retroduktive metode levner ligeledes rum til refleksion over besvarelserne, og fabrikering af nye hypoteser på baggrund af de empiriske data, der fremkommer i analyseprocessen. Selve sigtet med det kvalitative interview er, at indhente ufortolkede beskrivelser af deskriptiv karakter (Kvale 1998:43), og dette formål spænder godt overens med vores søgen efter kausaliteter. I dette arbejde benytter vi interviewsituationen til at indhente data, som vi derefter tolker på og udpeger mulige mønstre. Det stiller krav til os som interviewere, der skal forsøge at læse mellem linjerne i besvarelserne, reflektere over svaret og sende en ny formulering tilbage til den interviewede i tilfælde af udsagn, der virker modstridende eller flertydi- 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere