Indhold. Forord 3 Kort om DONG Energy 6 Energiens udfordringer 8 Sådan arbejder vi 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord 3 Kort om DONG Energy 6 Energiens udfordringer 8 Sådan arbejder vi 15"

Transkript

1 AnsvArlighedsrApport 2006

2 Indhold Forord 3 Kort om DONG Energy 6 Energiens udfordringer 8 Sådan arbejder vi 15 Klimaet under pres 19 Hjælp til at spare på energien 25 DONG Energy og miljøet 29 Investering i mennesker og viden 35 Fokus på sikkerhed og trivsel 37 Når seks bliver til én 40 Troværdighed og klare spilleregler 42 Ansvarlighed i næste led 45 I front med effektive energimarkeder 47 Datagrundlag og opgørelsesmetoder 53 Regnskab 55 Global Compact 59 GRI-oversigt 60

3 Forord DONG Energy er en ny energivirksomhed. I 2006 samlede vi kompetencerne fra seks virksomheder, så vi nu er med i alle faserne på energiens vej fra produktionsplatforme i Nordsøen, over el- og varmeproduktion på kraftværker og i vindmølleparker, til energien sælges og transporteres frem til kunden. Vi har rødder i Danmark og aktiviteter i hele Nordeuoropa. Vi er mindre end vores konkurrenter, men i det nye DONG Energy kan vi tænke på tværs af energiformerne, og det er vores styrke. Det har været et hektisk år, men det nye DONG Energy er kommet godt fra start. Som beskrevet i den finansielle årsrapport kom DONG Energy ud af 2006 med et meget tilfredsstillende resultat. Det er forudsætningen for, at vi fortsat kan udvikle forretningen og skabe løsninger på energiens udfordringer. Denne rapport handler om, hvordan vi opfatter vores samfundsmæssige ansvar og arbejder med at løfte det. Den er starten på en proces, hvor vi fremover vil rapportere årligt om vores miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer, indsatser og resultater. Jeg håber, at mange vil læse rapporten, gå i dialog med os og hjælpe os til forbedringer. En sikker energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, at verdens energiforbrug skaber store udfordringer for det globale klima. Klimaforandringerne er et stort problem, der skal løses, ikke om flere hundrede år, men i den nære fremtid. Derfor skal CO 2 -udledningerne reduceres. Inden for rammerne af Kyoto-aftalen har Danmark påtaget sig en betydelig reduktionsforpligtelse, og størstedelen af reduktionerne skal bæres af den danske energisektor. Det er en stor udfordring for os, fordi DONG Energy s kraftværker allerede i dag hører til blandt de mest effektive i verden. Vi er parate til at tage udfordringen op. Anvendelsen af vedvarende energi skal øges i de kommende år, men i en lang periode fremover er det ikke realistisk at sikre en stabil energiforsyning baseret på vedvarende energi alene. DONG Energy ser løsningen i et partnerskab mellem vedvarende og termisk energi. På lang sigt skal den vedvarende energi udgøre grundstammen i energiproduktionen, mens de termiske kraftværker skal fungere fleksibelt og kunne producere med kort varsel, når der ikke er vind, eller når vandstanden er lav. Det er afgørende at mindske CO 2 -belastningen fra den termiske produktion. Derfor vil DONG Energy også i 2007 investere betydelige ressourcer i at udvikle ny teknologi, så vi kan reducere kraftværkernes CO 2 - belastning pr. produceret enhed endnu mere. På vindområdet er DONG Energy blandt de førende i verden, og det er vores mål at øge produktionen fra vedvarende energikilder yderligere i de kommende år. Energibesparelser er en vigtig nøgle til CO 2 -reduktion. DONG Energy vil fremover øge indsatsen med at udvikle nye løsninger og rådgive vores kunder, så de kan bruge energien mere effektivt. Vi arbejder også på at udvikle andengenerations bioethanol, der kan bidrage til CO 2 -reduktioner i transportsektoren. Som beskrevet i rapporten fokuserer DONG Energy også på andre væsentlige udfordringer. Eksempler er sikkerheden på arbejdspladsen og sociale og miljømæssige forhold hos vores leverandører. DONG Energy kan bidrage til en mere bæredygtig verden ved at drive en sund forretning på et ansvarligt grundlag. Det ønsker vi at gøre, og som udtryk herfor tilsluttede vi os i 2006 de ti principper i FN s Global Compact. Anders Eldrup Administrerende direktør

4

5

6 kort om dong energy DONG Energy er en ny energivirksomhed. Vi er dannet i 2006 som resultat af en sammenlægning af seks danske energivirksomheder: DONG, Elsam, Energi E2, Nesa, Frederiksberg Forsyning og elforsyningen fra Københavns Energi. DONG Energy fremskaffer, producerer, distribuerer og handler med energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy har hovedsæde i Skærbæk, centralt i Danmark, og er organiseret i segmenter med ansvar for efterforskning og produktion af olie og gas, el- og varmeproduktion, distribution og energihandel. DONG Energy beskæftiger cirka medarbejdere, heraf langt størstedelen i Danmark, og omsætter for godt 35 mia. kr. Det forventes, at DONG Energy s aktier noteres på Københavns Fondsbørs i andet halvår Den danske stat, som i dag ejer 73 pct. af aktierne i DONG Energy, vil efter børsnoteringen fastholde aktiemajoriteten. Generation Exploration & Production Centrale kraftværker Decentrale og affaldsfyrede kraftværker Geotermiske kraftværker Vindmølleparker Vandkraft Ved udgangen af 2006 var produktionskapaciteten fra kraftværker 5,7 GW, mens kapaciteten fra vind- og vandbaserede anlæg var 1,1 GW. Eksklusiv minoritetsejede andele udgjorde kapaciteten 0,9 GW. Elproduktion i 2006: GWh. Varmeproduktion i 2006: TJ. Geografiske fokusområder for efterforskningsog produktionsaktiviteterne Aktiviteterne i Exploration & Production er fokuseret på opbygning af gasreserver til understøttelse af gassalgsaktiviteterne, samt produktion af olie og naturgas. I 2006 var produktionen 13,8 mio. boe. Elproduktion GWh Varmeproduktion TJ Nettoomsætning mio. kr. Generation producerer energi fra effektive kraftværker og vedvarende energikilder. Generation er markedsledende inden for projektering, opførelse og drift af havvindmølleparker og clean coal teknologi. Olie & gasproduktion 13,8 mio. boe Nettoomsætning mio. kr. Efterforsknings- og produktionsaktiviteterne finder sted i farvandene omkring Danmark, Norge, Storbritannien og Færøerne. Derudover drives Danmarks eneste olieledning som fører olien fra Nordsøen til olieterminalen i Fredericia. I dette afsnit indgår økonomi- og produktionstal først fra den dato, hvor de enkelte selskaber indtrådte i DONG Energy. I de øvrige afsnit indgår alle tal, undtagen økonomital, som om det nuværende DONG Energy havde eksisteret i hele 2006.

7 Overblik Nettoomsætning, hjemmemarked: mio. kr. Nettoomsætning, eksport: mio. kr. Resultat efter skat: mio. kr. Aktiver: mio. kr. Omsætningens fordeling 61% 19% Generation Exploration & Production Distribution Markets 14% Medarbejdernes fordeling på segmenter 45% 6% 15% Generation Exploration & Production Distribution Markets Stabe og øvrige Egenkapital: mio. kr. 6% 26% Forpligtelser: mio. kr. 8% Distribution Markets El-distribution Eldistributionskunderne er lokalieret i Nordsjælland, i København og på Frederiksberg Gasdistribution Gasdistributionkunderne er lokaliseret i det sydlige Jylland, samt Syd- og Vestsjælland. Gaslager ved Stenlille på Sjælland. El- og gasmarkeder Salgskontorer Energibørser Elafsætning i 2006: GWh Gasafsætning i 2006: mio. m 3 Eldistribution GWh Gasdistribution 912 mio. m 3 Nettoomsætning mio. kr. Distribution varetager DONG Energy s el- og gasdistribution samt gaslagring i Danmark. Distribution betjener ca kunder med el og ca kunder med naturgas. Gaslagringskapaciteten er 401 mio. m 3. Elsalg GWh Naturgassalg mio. m 3 Nettoomsætning mio. kr. Markets er med omkring 1 million kunder Danmarks største leverandør af el og gas. Fokusområdet er det Nordeuropæiske marked, hvor der sælges el, gas og relaterede produkter.

8 ENERGIENS UDFORDRINGER Moderne samfund bygger på en sikker forsyning af energi, men forbruget af energi fører til udledning af CO 2, som belaster det globale klima. Derfor står verden over for en stor udfordring om at sikre energiforsyningen på en måde, som er bæredygtig i forhold til miljø og klima. DONG Energy satser målrettet på at løfte udfordringen. 8 Energi er en livsnerve i moderne samfund og en del af hverdagen, hvad enten vi tænder for lyset, varmer huset op med naturgas eller tanker benzin på bilen. Den globale udfordring er, at vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og at en stigende del af klodens befolkning får en livsstil, der kræver et stort energiforbrug. Derfor er der massive investeringsplaner for udbygning af energisystemet, særligt elforsyningen. På verdensplan vil langt størstedelen af investeringerne gå til at bygge kraftværker baseret på kul, mens trenden i Europa er mere balanceret. Knap halvdelen af Europas investeringer i ny elproduktionskapacitet frem til 2030 forventes at være inden for kul, olie og gas. 36 pct. forventes at være inden for vedvarende energikilder og resten inden for atomkraft. Problemet er, at det stigende energiforbrug og den voldsomme udbygning af termisk energiproduktion på globalt plan fører til en øget CO 2 -belastning. FN s klimapanel advarer om, at den globale temperatur i år 2100 vil være steget med 1,8-4 C, hvis CO 2 -udledningen fortsætter som hidtil. Vedvarende energikilder som vind og vand har den store fordel, at de er CO 2 -neutrale og ikke påvirker klimaet. Omvendt kan hverken vind eller vand i Danmark levere en stabil produktion, der kan dække hele efterspørgslen efter elektricitet. Vind bliver kun til Forventede investeringer i elproduktionskapacitet i EU i perioden % 29% 17% 16% 36% Vedvarende Kernekraft Gas Olie Figur 2. De samlede investeringer i kapacitet til produktion af elektricitet i EU forventes at være 900 mia. EUR i perioden Kilde: EU-Komissionen, Working document EU Energy Policy Data Kul Forventet sammensætning af den globale elproduktion i 2030 Verdens energirelaterede CO 2 -emissioner fordelt på regioner TWh Sammensætning af elproduktion i 2004 Forventet sammensætning af elproduktion i 2030 Vand Anden vedvarende Kernekraft Gas Olie Kul Mio. ton Transitionsøkonomier Udviklingslande OECD Figur 1. Kilde: Det Internationale Energiagentur, World Energy Outlook Figur 3. Kilde: Det Internationale Energiagentur, World Energy Outlook 2006.

9 Samspil mellem vindmøller og kraftværker Produktionen af el stammer fra kraftværker og vindmøller. Da vindmøllerne har lavere marginale driftsomkostninger end kraftværkerne, vil produktionen fra vindmøllerne altid have fortrin til at levere el til markedet. Mængden af el, vindmøllerne kan producere, afhænger af, hvor meget det blæser. Når det blæser meget, er produktionen høj, men når det er vindstille, producerer vindmøllerne ikke noget. Da elproduktionen fra vindmøller svinger fra næsten ingenting til i korte perioder at dække hele elforbruget, er det nødvendigt at have en stor produktionskapacitet, som hurtigt kan reguleres op og ned på de termiske og andre regulerbare anlæg. Derved sikres, at der altid produceres nok til at dække det aktuelle elforbrug. Forbrug og vindproduktion i Vestdanmark, uge december 2006 MWh Vindproduktion (timer) Forbrug (timer) Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Figur 4: Elforbruget udviser i modsætning til produktionen fra vindmøller en konstant variation over døgnet og over ugen. Samtidig stiller variationen af vindmøllernes produktion store krav til reguleringsevnen på de termiske anlæg. Kilde: Energinet.dk 9 Figur 4 viser forbruget og vindproduktionen i den vestlige del af Danmark i to uger af december måned Der var meget blæst i perioden, og hele 47 pct. af elforbruget kunne derfor dækkes af vindkraft. Alligevel var der flere tidspunkter, hvor energiforbruget var stort samtidig med, at vindmøllerne stod næsten stille. I de perioder blev hele forbruget dækket af kraftværkernes produktion og import af energi fra udlandet. Figur 5 giver et indtryk af reguleringsbehovet på kraftværkerne, som forårsages af udsvingene i vindmølleproduktionen. Vores forbrug af el er størst om morgenen og i aftentimerne og lavest om natten. Det afmærkede felt viser en tilfældig morgen, hvor et højt elforbrug kombineret med næsten vindstille vejr gjorde det nødvendigt at importere el og/ eller starte kraftværksproduktion på MW. Det svarer til at sætte fem store kraftværker i gang alene for at dække forbruget i Vestdanmark. Situationen illustrerer, at selv om der er stor vindmøllekapacitet, er regulerbare kraftværker nødvendige for at sikre elforsyningen. Hvis vindmøllekapaciteten udbygges, vil det stille større krav til reguleringsevnen på kraftværkerne. Forskel mellem forbrug og vindproduktion i Vestdanmark, uge december 2006 MWh Forskel mellem forbrug og vindproduktion Opreguleringsbehov cirka 2700 MW Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Figur 5: Forskellen mellem forbruget og vindmøllernes produktion skal dækkes af de termiske kraftværker eller anden regulerbar produktion. Kilde: Energinet.dk >>

10 10 elektricitet, når det blæser, og vandkraftværker er afhængige af vandreservoirer med en vis vandstand. Derfor er det nødvendigt at supplere den vedvarende energi med en forsyningskilde, der er uafhængig af vejrforholdene, og som med kort varsel kan reguleres op og ned. Her spiller kraftværkerne en rolle. Udfordringen er at reducere CO 2 -belastningen fra den termiske produktion samtidig med, at der investeres i at udvikle den vedvarende energiproduktion. Hvis vi skal nedbringe CO 2 -belastningen fra den termiske energiproduktion til et minimum, kræver det en massiv indsats inden for forskning og teknologiudvikling i de kommende år. Teknologiudvikling er løsningen DONG Energy er blandt de energivirksomheder i verden, der er kommet længst med at øge energieffektiviteten og reducere klimapåvirkningen fra de kulfyrede kraftværker. Hvis den teknologi til kulfyret elproduktion, som DONG Energy råder over i dag, blev udbredt til hele verden, ville det reducere det globale CO 2 -udslip fra kulkraftværker med 30 pct. Verdens samlede CO 2 - udledning fra fossile brændsler, der i 2004 var på 26 mia. tons, kunne reduceres med 9 pct., se figur 6. Inden for vedvarende energi er DONG Energy også helt i front. I 2006 var 16 pct. af vores produktionskapacitet baseret på vind- og vandkraft, og vi er en af verdens største operatører af vindmøller til havs. DONG Energy vil fortsat udnytte og udvikle de stærke kompetencer inden for både termisk og vedvarende energiproduktion. På den måde kan vi yde det bedste bidrag til at løse klimaudfordringen og samtidig sikre energiforsyningen. Elvirkningsgrader og CO 2 -reduktion 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 CO 2 -emission, ton/mwh-el 20% 30% 31% CO 2 -emision ton/mwh-el -30% 40% DONG Energy s strategi for at imødegå klimaforandringerne følger fire spor. For det første søger vi at reducere CO 2 -belastningen fra kraftværkerne og at gøre produktionen endnu mere dynamisk, så den hurtigt kan tilpasses efterspørgslen efter energi og udsvingene i den vedvarende energiproduktion. Vi arbejder både på at udnytte kullene bedre og på at anvende alternative brændsler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. Det langsigtede mål er at eliminere CO 2 -udslippet fra kraftværkerne. Derfor arbejder vi på at udvikle nye teknologier, der kan skille CO 2 ud fra kulrøgen med henblik på at lagre den i undergrunden eller i tomme oliefelter i Nordsøen. Den strategi er i tråd med EU-Kommissio- 45% kulkraftværkernes elvirkningsgrader Total emission, mia. CO 2 tons pr. år Figur 6. CO 2 -udledningen fra kulkraftværker kunne reduceres med 30 pct. (højre y-akse) på verdensplan, hvis eksisterende værker blev erstattet med moderne, danske kulkraftværker. 50% CO 2 -emissionen pr. produceret MWh (venstre y-akse) falder, når kullene udnyttes bedre, dvs. virkningsgraden stiger. Den gennemsnitlige elvirkningsgrad for verdens kulkraftværker var 31 pct. i 2004, mens Esbjergværket har en elvirkningsgrad på 45 pct. Kilde: Morgan Stanley Research, feb og egne beregninger

11 nens vision om, at CO 2 -rensning og -lagring i 2020 skal være en del af løsningen på klimaudfordringen. For det andet udbygger vi fortsat den vedvarende energiproduktion. Udbygningspotentialet for vindenergi er størst i de lande, hvor den vedvarende energi er mindst udbygget, og hvor der er gode vindforhold. Udbygningen af DONG Energy s vindproduktion sker i øjeblikket primært ud for den engelske kyst. Vi producerer også energi baseret på vandkraft og geotermisk varme og har udviklingsprojekter inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. For det tredje bidrager vi til energibesparelser hos kunderne. Danmark har EU-rekord - og formentlig verdensrekord - i energieffektivitet, og den udvikling har været mulig gennem fokuserede energibesparelser. DONG Energy har i dag mere end 1 mio. kunder, som vi gennem forskellige rådgivningsindsatser hjælper til øget energieffektivitet og energibesparelser. Endelig arbejder vi på at kunne bidrage til at reducere CO 2 -udslippet fra transportsektoren. Gennem en årrække har transportsektoren medvirket betydeligt til stigningen i CO 2 -udslippet, og i dag er ca. 20 pct. af det globale udslip forårsaget af transport. En løsning af klimaproblemet forudsætter, at transportsektoren bliver mindre CO 2 -intensiv, og det kan ske ved at supplere benzin med bioethanol. DONG Energy er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. Produktionen af bioethanol kræver adgang til el og varme, og derfor er der stor synergi ved at producere det i forbindelse med et kraftværk. Global udfordring kræver globale løsninger Alle bør tage et medansvar for at reducere udslippet af drivhusgasser. Men hvis samfundet for alvor skal tage hånd om klimaudfordringen, kræver det globale løsninger. Kyoto-protokollen var det første globale tiltag rettet mod at nedbringe udslippet af klimapåvirkende gasser. En række lande, som står for mere end to-tredjedele af det globale CO 2 -udslip, står imidlertid uden for Kyoto-aftalen. Det betyder, at kun en mindre andel af verdens emissioner er omfattet af aftalen. En endnu mindre andel - nemlig 7 pct. - er omfattet af den kvoteordning, som EU har indført for at leve op til Kyoto-aftalen. Sammenlignet med andre lande har Danmark påtaget sig en meget stor forpligtelse til at reducere CO 2 -udslippet. Energisektoren er udset til at skulle bidrage med de mest omfattende reduktioner. DONG Energy er formentlig den virksomhed i verden, som yder det største bidrag til CO 2 - begrænsningen gennem reduktioner i de tildelte CO 2 -kvoter. For at begrænse klimaforandringerne effektivt er det afgørende, at fremtidige, internationale tiltag kommer til at omfatte langt flere lande og sektorer. CO 2 -reduktionsforpligtelser 7% 24% 69% Ikke omfattet af reduktionsforpligtelser Omfattet af reduktionsforpligtelser Heraf omfattet af EU's kvoteregulering 11 Sikre forsyninger af olie og naturgas Fortsat udnyttelse af olie- og naturgasreserverne er også et vigtigt element i at sikre energiforsyningen. I 2004 investerede DONG Energy i det norske naturgasfelt Ormen Lange, som går i produktion i Vi forventer at kunne udvinde og sælge gas fra Ormen Lange svarende til det samlede danske naturgasforbrug i 10 år. DONG Energy søger som operatør og licensholder løbende efter nye olie- og naturgasfelter. Desuden bliver vi hele tiden bedre til at øge den mængde af olie, som kan udvindes fra det enkelte felt. Vores forskning i at kunne injicere CO 2 i oliefelterne kan ud over at være med til at løse klimaudfordringen også bidrage til at øge udvindingsgraden endnu mere og således give en bedre udnyttelse af Danmarks energiressourcer. CO 2 kan desuden bortskaffes i andre egnede strukturer i undergrunden ved hjælp af teknologi fra olie- og Figur pct. af verdens CO 2 -udledninger er omfattet af reduktionsforpligtelser i Kyoto-aftalen. Ud af disse er kun 7 pct. underlagt kvoteregulering. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra World Resources Institute og EU-Kommissionen. EU-kommissionens energistrategi Hovedpunkter i forhold til. klimaudfordringen: CO 2 -reduktion på min. 20 pct. inden Vedvarende energi skal udgøre 20 pct. af energiproduktionen i Biobrændstof skal udgøre min. 10 pct. af brændstoffet til transport i Energibesparelse på 20 pct. af det samlede primære energiforbrug frem mod Krav til energieffektivitet i bygninger, apparater, motorer og el-produktion. >>

12 12 gasindustrien. Også her er DONG Energy godt rustet til at bidrage. DONG Energy lægger stor vægt på at beskytte miljøet bedst muligt ved vores olie- og gasudvinding. Vi har f.eks. været pionerer inden for rensning af boremudder og er nået langt med at udfase miljøskadelige kemikalier. Til trods for effektive udvindingsmetoder kan der ses en ende på den danske selvforsyning af olie og naturgas. Derfor forbereder DONG Energy sig på en situation, hvor de danske gasreserver ikke længere rækker til selvforsyning. I 2006 har vi indgået en aftale med russiske Gazprom om leverance af 1 mia. m 3 gas årligt til Danmark i perioden Aftalen svarer til ca. 25 pct. af det nuværende årlige, danske forbrug. Udvikling af velfungerende energimarkeder Udfordringerne med at sikre en pålidelig energiforsyning og imødegå klimaforandringerne skal håndteres samtidig med, at rammebetingelserne for energisystemet er under store forandringer. Liberaliseringen af energimarkederne har betydet, at der er sket en adskillelse af kommercielle og ikkekommercielle aktiviteter. Samtidig har forbrugerne fået frit valg af energileverandør, og der er kommet konkurrence på energipriserne. Danmark og Norden er i front, når det gælder udviklingen af velfungerende markeder for energi. Et velfungerende marked understøtter forsyningssikkerhed, idet markedspriserne afspejler forbrugernes efterspørgsel og dermed sender et signal til de kommercielle aktører om behovet for energiproduktion og investeringer. Et velfungerende konkurrencemarked presser også virksomhederne til at fokusere på deres ressourceforbrug. Øges energieffektiviteten herved, er det til gavn for miljøet. Introduktionen af CO 2 -kvoter, der kan købes og sælges i EU, er også en del af et velfungerende marked. CO 2 - kvoter betyder, at det koster penge at udlede CO 2. Dermed bliver det attraktivt at begrænse udslippet. Samtidig betyder det, at CO 2 -reduktionen sker, hvor det samfundsøkonomisk er billigst. Da vi er på vej mod ét stort marked for energi i Europa, er det imidlertid vigtigt, at kvotesystemet indrettes, så der er ensartede konkurrencevilkår for de energiproducerende virksomheder i EU. Som systemet er indrettet nu, bidrager det til at skabe konkurrenceuligheder mellem energiselskaberne i Europa. Udvikling af stærke energikompetencer Stærke kompetencer er en forudsætning for, at DONG Energy kan være med til at håndtere energiens store udfordringer. Derfor indgår vi i et tæt samspil med universiteter, forskningsinstitutioner og industrielle partnere om at udvikle viden og kompetencer inden for energi. Vi vil opføre et innovationscenter for energi i tilknytning til vores hovedkvarter i Skærbæk. Centret skal samle DONG Energy s kompetencer inden for udvikling af energisystemet og være rammen for samarbejde med andre aktører. Samtidig udvikler vi hele tiden vores uddannelsesaktiviteter for medarbejderne, både inden for de tekniske og ledelsesmæssige områder. Vores arbejdspladser skal være sikre Det er afgørende, at sikkerheden på vores anlæg og arbejdspladser er i orden. Et højt sikkerhedsniveau er

13 en forudsætning for at drive en sund og effektiv virksomhed, og vi skal kunne garantere medarbejderne en tryg arbejdsplads. Evnen til at skabe sikre arbejdspladser er en konkurrenceparameter, når der tildeles licenser til efterforskning og produktion af olie og naturgas. I DONG Energy har vi fokus på sikkerhed, og vi vil stræbe efter at blive bedre. Derfor har vi vedtaget en handlingsplan for 2007, hvor vi sætter ind på mange fronter for at forbedre sikkerhedskulturen - fra større ledelsesfokus til uddannelse og videndeling. Ansvarlighed i næste led DONG Energy s ansvar stopper ikke ved aktiviteterne på vores egne anlæg. Vi ønsker at arbejde for, at også vores leverandører lever op til acceptable miljømæssige og sociale standarder. For at adressere udfordringen er DONG Energy ved at formulere et sæt etiske standarder, som vi ønsker, at alle vores leverandører skal arbejde efter. Målsætninger for fremtiden Skemaet til højre opsummerer nogle af de væsentligste af DONG Energy s målsætninger for de kommende år. Som en ny virksomhed er vi ved at udvikle de fælles rammer, som vi ønsker at arbejde efter på tværs af hele virksomheden. Derfor er mange af målsætningerne procesbetonede. Vi forventer, at DONG Energy s ansvarlighedsrapportering også fremover vil indeholde flere målsætninger af denne type, da arbejdet med ansvarlighed kræver løbende udvikling af politikker og strategier. Målsætningen for næste års rapport er, at den i tillæg vil indeholde flere specifikke målsætninger vedrørende de resultater, der skabes gennem måden, vi driver DONG Energy på. Målsætninger for fremtiden Klima Foranstalte CO 2 -reduktioner på 30 pct. i perioden i forhold til vores udledninger i perioden Reduktionerne skal bl.a. opnås via optimering af kraftværkernes produktion, køb af CO 2 -kvoter, udbygning af vedvarende energi og produktion af bioethanol samt deltagelse i JI/CDM-projekter Miljø Videreudvikle det systematiske arbejde med forebyggelse af miljøuheld og vilkårsoverskridelser Kunder Hjælpe kunderne til energibesparelser på 144 GWh om året i Arbejdsmiljø Nedbringe antal ulykker med fravær pr. en million arbejdstimer fra 11,7 til 8,3 inden udgangen af 2007 Arbejdsmiljø Gennemføre klimamåling blandt alle medarbejdere i 2007 Arbejdsmiljø Forbedre registrering af sygefravær, herunder psykisk betinget fravær, så praksis bliver ensartet i hele DONG Energy senest 2008 Leverandører Udforme forventninger til leverandørers håndtering af etiske, sociale og miljømæssige forhold inden udgangen af 2007 Forretningsetik og anti- og udforme politik for forretningsetik og Kortlægge risici relateret til korruption korruption anti-korruption inden udgangen af

14 14

15 SÅDAN ARBEJDER VI DONG Energy s vision og værdier afspejler vores vilje til en ansvarlig adfærd. Som en ny virksomhed har vi fra begyndelsen lagt de væsentligste byggesten på plads til at sikre, at ansvarlighed er integreret i alt, hvad vi gør. I DONG Energy vil vi omsætte vores viden om energi til varige og miljørigtige løsninger, der dækker samfundets behov for energi. Vores vision understøttes af de tre grundlæggende værdier, vi altid pejler efter i vores arbejde: målrettet, ansvarlig og lydhør. Målrettet betyder, at vi driver en effektiv virksomhed og fokuserer på at skabe værdi. Ansvarlig, at vi tager hensyn til mennesker, miljø og behovet for effektive markeder i alle vores handlinger. Og lydhør betyder, at vi er åbne for nye måder at se tingene på, og at vi er parate til at handle derefter. I tråd med vores værdier tilsluttede vi os i december 2006 FN s Global Compact og dermed ti principper om menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og antikorruption, som verdenssamfundet er enige om. Ledelsens ansvar Bestyrelsen har det øverste ansvar for DONG Energy, også når det gælder spørgsmål om samfundsmæssig ansvarlighed. Det er bestyrelsen, der sætter de overordnede mål. Nøgletal for miljø og arbejdsmiljø indgår i kvartalsrapporteringen til bestyrelsen på lige fod med de finansielle nøgletal. Også andre emner relateret til ansvarlighed er jævnligt på bestyrelsens dagsorden. Koncernledelsen er ansvarlig for den daglige drift. To tværgående komitéer under koncernledelsen varetager den strategiske udvikling og koordination af arbejdet med samfundsmæssig ansvarlighed: komitéen for ansvarlighed og identitet og komitéen for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Etisk forsvarlig virksomhedsdrift er et anliggende for alle segmenter og linjeledere. Stabsfunktioner inden for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø, personaleudvikling mv. støtter indsatsen. Politikker og strategier Konkrete politikker og strategier udstikker retningslinjerne for det praktiske arbejde med ansvarlighed. Ved etableringen af DONG Energy har vi prioriteret en fælles politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Politikken afspejler, at vi arbejder integreret med disse emner. Den er udmøntet i en strategi og dernæst i konkrete retningslinjer, som er ved at blive implementeret i alle segmenter. Implementeringen vil forløbe over de kommende år. Vores arbejde baserer sig på internationale standarder for kvalitet (ISO 9001), arbejdsmiljø (OHSAS 18001) og miljø (ISO 14001). Anvendelsen af certificerede ledelsessystemer er anlægs- og funktionsspecifik. Generelt er de producerende anlæg, herunder alle centrale kraftværker, miljø- og arbejdsmiljøcertificerede. Vi forventer, at entreprenører på DONG Energyopererede anlæg lever op til standarder inden for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø, der svarer til DONG Energy s egne. I 2007 vil vi desuden implementere et sæt etiske krav, som skal gælde for vores leverandører. Disse vil stemme overens med principperne i FN s Global Compact. DONG Energy s vision DONG Energy vil være garant for en sikker energiforsyning. Vi vil udnytte naturens ressourcer på en ansvarlig måde og minimere vores indvirkning på miljøet, så vi sikrer, at der ikke blot er energi til nuværende, men også til kommende generationer. Vi vil være blandt de virksomheder i Europa, der ved mest om energi, og som bedst evner at omsætte vores viden til varige løsninger, der dækker samfundets energibehov. GOD SELSKABSLEDELSE DONG Energy s bestyrelse består af uafhængige medlemmer valgt på generalforsamlingen og medarbejderrepræsentanter. Vi går ind for principperne om god selskabsledelse og overholder alle væsentlige anbefalinger i Nørby-udvalgets rapport. En nærmere beskrivelse findes i DONG Energy s finansielle årsrapport. >> 15

16 16 Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø Med udgangspunkt i DONG Energy s vision og værdier vil vi fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og forbundne ydelser med fokus på kunderne og medarbejderne samt det omgivende samfund og miljø. DONG Energy integrerer kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger og handlinger. Vi vil: arbejde for, at vores kunder er tilfredse og give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse løbende samt være blandt de bedste i branchen sikre, at lovgivningen efterleves, og arbejde efter anerkendte normer og standarder kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljømål og resultater Kompetenceopbygning Forskellige uddannelsesforløb ruster medarbejderne på alle niveauer til at leve op til værdien om ansvarlighed. Det ene ud af tre moduler i DONG Energy s nye Executive Development Programme handler om ansvarligt lederskab. I 2007 introducerer vi en tværgående projektlederuddannelse, som bygger videre på de stærke uddannelsestraditioner i virksomhederne, der er samlet i DONG Energy. Endelig sætter vi fokus på mere specifikke emner som for eksempel arbejdsmiljø og sikkerhed i særlige kurser for relevante medarbejdergrupper. Incitamenter Bonusordninger for DONG Energy s ledere understøtter, at vi driver en sund forretning på en ansvarlig måde. 20 pct. af målene i alle bonuskontrakter handler om personligt lederskab, herunder om lederen arbejder i overensstemmelse med DONG Energy s værdigrundlag, og om medarbejderne trives og er tilfredse. Hvert år sættes der fokus på et særligt tema i DONG Energy s bonuskontrakter. I 2007 er der fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, som indgår med op mod 20 pct. i ledernes bonusmål. Kontroller Vi gennemfører jævnligt interne audits, hvor vi sikrer, at der er overensstemmelse mellem den måde, vi arbejder på, og den måde, vi ønsker at arbejde på. De dele af DONG Energy, der er certificeret efter kvalitets-, miljøog arbejdsmiljøledelsesstandarder auditeres desuden af eksterne auditører.

17 Rapportering Løbende rapportering understøtter, at vi driver en ansvarlig virksomhed. Denne rapport er den første ansvarlighedsrapport fra det nye DONG Energy. Den tager udgangspunkt i de nyeste retningslinjer for rapportering, som det internationale Global Reporting Initiative (GRI) har udarbejdet. Vi har prioriteret at skrive om de emner, hvor DONG Energy har de væsentligste påvirkninger på omverdenen - og dermed de største muligheder og udfordringer i forhold til at opnå miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Vi forholder os til de store dilemmaer, der er forbundet med forsyningen af energi, og til energipolitiske målsætninger om sikker energiforsyning, miljømæssig bæredygtighed og effektive energimarkeder. med i brancheorganisationer, tænketanke og initiativer inden for virksomheders ansvarlighed. Løbende feedback fra vores stakeholdere giver gode input til forbedringer. For eksempel bidrager jævnlige undersøgelser af kundernes tilfredshed til, at vi kan udvikle vores produkter og services, så de svarer til kundernes ønsker. På samme måde betyder dialogen i Amnesty Business Forum, at vi får inspiration til arbejdet med vores leverandører og lærer om de forventninger, som Amnesty International har til virksomheder. I 2007 vil vi fastholde og forbedre dialogen med vores stakeholdere, for eksempel gennem temadage og nye partnerskaber med universiteter. Da rapporten er den første ansvarlighedsrapport fra DONG Energy, er der selvfølgelig meget, som kan gøres bedre. Vi arbejder blandt andet på et bedre datagrundlag på tværs af hele virksomheden. Vi ønsker også at involvere vores stakeholdere mere direkte i fremtidig ansvarlighedsrapportering. Med stakeholdere mener vi alle, som har interesse i DONG Energy eller berøres af vores aktiviteter. Dong Energy s Stakeholdere Medarbejdere Investorer og aktieanalytikere Forsknings- og uddannelsesmiljøer Figuren til højre viser, hvilke grupper vi opfatter som de væsentligste stakeholdere. Analysen fremhævede også, hvilke spørgsmål der optager dem mest. Det drejer sig om emner som for eksempel klima og miljø, innovation og udvikling og DONG Energy s rolle i energimarkederne. Interesseorganisationer 17 Vi håber, at mange vil læse ansvarlighedsrapporten, og vi ser frem til at få respons - både på rapporten og på den måde, vi opfatter vores ansvar og arbejder for at løfte det. For i sidste ende er det vores stakeholdere, der skal vurdere, om vi gør det godt nok. Dialog med stakeholdere Energisektoren har stor bevågenhed, og vi ønsker at lytte til de spørgsmål, der optager vores omgivelser. NGO er Kunder Medier og journalister Forretningspartnere Studerende Politikere Myndigheder Faglige organisationer Det nye DONG Energy foretog i 2006 en analyse for at skabe fælles overblik over vores stakeholdere og deres forventninger til vores virksomhed. DONG Energy s synlighed i landskabet og engagement i hele energiens vej betyder, at mange har interesse i vores virksomhed. DONG Energy s dialog med de forskellige grupper foregår ad mange veje: gennem møder, konferencer og samtaler, via medierne og surveys og gennem vores deltagelse i organisationer og netværk. Vi er derudover Figur 8. DONG Energy s stakeholdere Udpluk af medlemskaber Amnesty Business Forum Global Compact Nordic Network NVIR II Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling Dansk Industri Dansk Energi Eurelectric Eurogas Oliebranchens Fællesrepræsentation The Center for European Policy Studies (CEPS) World Petrolium Committee

18 18

19 KLIMAet under pres Energiproduktion baseret på kul, olie og gas medfører udledning af CO 2, som er en medvirkende årsag til global opvarmning. DONG Energy tager klimapåvirkningerne alvorligt. Derfor arbejder vi på at udvikle og indføre teknologier, der kan producere energi med mindre CO 2 -belastning, og på at bygge flere vindmølleparker, der kan producere elektricitet uden at belaste det globale klima. Moderne livsstil stiller i stigende grad krav om en sikker energiforsyning. Heroverfor står en anden og lige så stor udfordring: at beskytte det globale klima. Konsekvensen af en øget udledning af CO 2 er, at det globale klima ændres. Det kan få alvorlige følger for både økonomier og økosystemer i hele verden. Derfor er bæredygtig energiproduktion i høj grad et globalt anliggende, der kræver internationale løsninger. Kyoto-protokollen var det første globale tiltag til at nedbringe udslippet af gasser, som påvirker klimaet. EU skal ifølge aftalen reducere udledningen af drivhusgasser med 8 pct. i forhold til udledningerne i Danmark har som led i EU s reduktionsforpligtelse valgt at begrænse udledningerne med 21 pct. i samme periode. Vi vil tage vare på klimaet Samfundets udfordring er at skaffe borgere og virksomheder tilstrækkelig energi på en miljømæssigt bæredygtig måde. Kombinationen af den vedvarende energis miljøvenlighed og de termiske kraftværkers forsyningssikkerhed vil i mange år fremover udgøre grundlaget for energiproduktionen i Danmark, Europa og resten af verden. Derfor arbejder DONG Energy målrettet ad to spor. For det første vil vi udvikle ny teknologi, der kan reducere CO 2 -belastningen fra den termiske energiproduktion. DONG Energy råder over et samlet energisystem, der omfatter platforme til produktion af olie og naturgas til havs, termiske kraftværker, vindmølleparker, faciliteter til naturgaslagring og distributionssystemer til energi. Det gør det muligt for os at tænke på tværs og finde løsninger, hvor de enkelte produktionsformer og anlæg kan spille sammen. Eksempelvis ved at udnytte den CO 2, der produceres på kraftværkerne, til at øge olieproduktionen i Nordsøen. En anden mulighed er at udnytte overskudsproduktionen af el fra vindmøllerne til at producere bioethanol på de store kraftværker. Bioethanol er et mindre CO 2 -belastende transportbrændstof end benzin. Afprøvning og kommercialisering af ny teknologi er et vigtigt fokusområde for os, og vi stiller gerne vores energisystem til rådighed for at teste nye teknologier. 19 Den udfordring er DONG Energy meget engageret i at løfte. Selv om vores investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt i de kommende år, vil termisk energiproduktion i mange år fremover supplere den vedvarende energi. Den termiske produktion garanterer, at forbruget altid kan dækkes, når det ikke blæser nok til, at vindmøllerne kan levere tilstrækkelige mængder el. De internationale prognoser for udbygning af verdens energisystemer viser, at kulkraft vil udgøre en væsentlig del af den produktionskapacitet, der opføres i de kommende år. Der vil fortsat være behov for at bygge nye kraftværker som erstatning for gamle, ineffektive og mere forurenende værker. Her er DONG Energy s teknologiske kompetencer inden for effektiv termisk produktion en styrke. For det andet vil vi bygge flere anlæg baseret på vindkraft og andre vedvarende energiformer. Danmark er allerede nået langt, og den udvikling skal fortsætte. I andre europæiske lande er der stadig et stort potentiale for at udbygge vindkraften. Med stærke kompetencer inden for vedvarende energi kan DONG Energy bidrage til denne udvikling. I 2006 udgjorde vedvarende energi, baseret på vind- og vandkraft 16 pct. af vores samlede produktionskapacitet. Desuden har vi forsknings- og udviklingsprojekter inden for bioethanol, bølgekraft og solenergi. FN s klimapanel (IPCC) påpeger, at udledningerne af drivhusgasser allerede har gjort verden 0,74 C varmere. Hvis ikke udviklingen vendes, vil temperaturen ved udgangen af det 21. århundrede være steget med 1,8 C - 4 C. >>

20 DONG Energy s energiproduktion og CO 2 -udledning DONG Energy producerer elektricitet fra kul, olie, gas, biomasse, affald, vind og vand. Den samlede produktion var i ,6 mio. MWh el og 49 mio. GJ varme. Figur 9 viser den samlede energiproduktion fordelt på energikilder. Som det fremgår af figuren, var 87 pct. af DONG Energy s el- og varmeproduktion baseret på fossile brændsler (kul, olie og naturgas). Det førte til en samlet udledning på 18 mio. ton CO 2. Udover CO 2 udledes andre drivhusgasser f.eks. lattergas, N 2 O, og metan, CH 4. De øvrige drivhusgasser bidrager samlet set med mindre end 1 pct. af den samlede drivhusgasbelastning. Udvikling giver unikke kraftværkskompetencer DONG Energy s kraftværker hører til blandt de mest effektive i verden. Det betyder, at vi får mest mulig energi ud af brændslerne, og at CO 2 -udledningen pr. produceret kwh er blandt de laveste i verden. Den 20 DONG Energy s el- og varmeproduktion fordelt på energikilder 6% 2% 4% 0,1% 0,3% 7% 65% Olie Affald 15% Geotermi Kul Gas Vind Vand Biomasse DONG Energy s totale Emissioner af Drivhusgasser 2006 Emission (gastype) Emission (ton) Emission (ton CO 2 -ækvivalenter) CO N CH NMVOC CO SF 6 0, Sum drivhusgasser Tabel 1. DONG Energy s emissioner af drivhusgasser. Figur 9. DONG Energy s produktion af el og varme En CO 2 -ækvivalent udtrykker, hvor meget en gas bidrager til drivhuseffekten sammenlignet med CO 2. F.eks. bidrager CH 4 (metan) 23 gange mere til drivhuseffekten end CO 2 pr. molekyle. Virkningsgrader for kulfyrede kraftværksblokke over 250 MW i Nordeuropa 1,0 0,8 0,6 0,4 0,31 0,2 0,0 Andre DONG Energy Globalt gennemsnit pct. Figur 10. DONG Energy s kulkraftværker udnytter en høj andel af energiindholdet i kul ved elproduktion. Derudover benyttes overskudsvarmen fra elproduktionen til rumopvarmning. Samlet giver det en meget høj udnyttelse af kul - dvs. høje virkningsgrader - sammenlignet med værker i Nordeuropa og resten af verden. Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Utility Data Institute.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Årlig statusrapport 2010

Årlig statusrapport 2010 Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up Generalforsamling April 2010 Generalforsamling Temaer som back-up Årsregnskab 2009 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2008

Ordinær generalforsamling 2008 Ordinær generalforsamling 2008 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets og dets datterselskabers

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere