NR. 04 maj Farvel. og utak!

Transkript

1 UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET NR. 04 maj 2013 Farvel og utak! Udlændingeloven er ændret op mod 50 gange og er i dag mere uklar end nogensinde. Alligevel får den fatale konsekvenser for mennesker hver dag, mener advokat Gunnar Homann. Folkemøde på Bornholm: Velkommen til fire dage med masser af debat om retssamfundet

2 Indhold LEDER 5 KORT NYT 6 TEMA: FARVEL OG UTAK Fire af landets skarpeste strafferetsadvokater gør status på udlændingeloven, som er ændret op mod 50 gange og i dag er mere uklar end nogensinde. 8 DIALOGMØDE: ADVOKATSAMFUNDETS OPGAVER PÅ DAGSORDENEN Økonomi, Advokatnævnet og det kollegiale arbejde var tre af de emner, der var på dagsordenen, da Advokatsamfundet havde inviteret til dialogmøde. REGNSKAB Interview med næstformand Jørgen Holst om regnskabet for FARVEL TIL RØDDERNE Fire af Advokatrådets medlemmer takker farvel efter seks års arbejde med retssikkerhed ADVOKATNÆVNET Tilliden til Advokatnævnet er tilbage lyder det både fra politiker- og forbrugerside. 26 DET BRÆNDER JEG FOR: FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM Advokat Christian Dohn brænder for at få skabt et levende og solbeskinnet Folkemøde. 28 CHRISTIANSBORGKLUMMEN Pernille Skipper (EL) skriver om forslaget til ny offentlighedslov. Fagligt EUROPÆISK RETSPOLITIK: EU S KRIMINALPOLITIK AFSPEJLER LANDENES ADVOKATNÆVNET: GOD ADVOKATSKIK I INKASSOSAGER 34 UDVALG OM BEHANDLING AF CIVILE SAGER VED DOMSTOLENE 40 STATUS PÅ SKIFTERETSUDVALGET 42 NYE BØGER NYT JOB: HOLGER HAARLØV NYT OM NAVNE ADVOKATEN 04/13

3 Debitor registret OPENING.DK App en til ipad og iphone Advosys 4 er både det mest integrerede og med app en også det mest fleksible it-system til advokater. Brug det, hvor som helst når som helst. direkte adgang til: sager sagens kontokort dokumentbehandling Fremnoteringer kontaktinformationer Udvidet tidsregistrering du kan downloade app en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede anvender Unik advosys 4. kontakt os på tlf , hvis du er i tvivl. ADVOKATEN 04/13 3 Unik system design Vejle københavn Unik.dk Unik@Unik.dk

4 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen BRUG FOR EN FRANSKKYNDIG KOLLEGA? Rådgivning om fransk-danske arveforhold Skifte af fransk-danske dødsboer Køb og salg af fast ejendom i Frankrig Pant i fransk ejendom Ann-Sofie Kold Christensen Advokat Avocat-conseil auprès de l Ambassade de France au Danemark asc@tvc.dk tlf Hver en krone går til kræftforskning Bestyrelsen i Dansk Kræftforsknings Fond arbejder gratis, og midlerne fordeles af et ulønnet udvalg af anerkendte kræftforskere. Derfor kan fonden donere hver en krone til landets mest lovende forskningsprojekter. Kolofon Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten at værne om advokaters uafhængighed og integritet, at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater, at sikre advokaters faglige kompetence, og at virke til gavn for det danske retssamfund. Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet. Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt. Advokaten 92. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, professor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk Anne Birgitte Gammeljord, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret Rass Holdgaard, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Jens Røn, statsadvokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk Redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk ANNONCER: FrontMedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon Zandra Pihl advokaten@frontmedia.dk REDAKTIONSPANEL: Layout: Adman Kommunikation Vesterbrogade København V Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen / Elbo AS Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf (tirs og tors 9-13) Giro , Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 4 ADVOKATEN 04/13

5 leder Udvisningssag for folkets domstol Han er ung. Har boet i Danmark det meste af sit liv. Det er her han arbejder og har familie, der nu også tæller en kone og to små børn. Og frem for alt er han ustraffet. I alt fald lige til han i et øjebliks ubetænksomhed bliver involveret i et værtshusslagsmål, og nu sidder han foran en dommer. Spørgsmålet er, om han skal udvises af landet. I Danmark er udlændingeloven ændret op mod 50 gange. Hver gang, den er ændret, er den strammet, og i dag følger der automatisk en påstand med om udvisning, når en udlænding idømmes frihedsstraf. Danmark udviser til kanten af konventionen, som det hedder i strafferetskredse. Det betyder, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer i spil, når dommeren skal vurdere, om en borger kan udvises. Familiesituationen, børnenes velbefindende og de problemer, ægtefællen vil blive udsat for i det nye land, er nogle af de vurderinger, der kommer i spil. Det er nogle hårfine afvejninger, som er meget svære at forudsige resultatet af. Og derfor bliver det også en svær vurdering, når vi sætter en udvisningssag for både folkets, dommerens og politikernes domstol på Folkemødet For hvad taler for, at vægtskålen skal tippe til den side, som gør, at en ellers succesfuld medborger får en enkeltbillet til sit hjemland? Sidste år havde Advokatrådet arrangeret et processpil om en voldtægtssag: En sommerfest på jobbet havde udviklet sig rigtig skidt for en af de kvindelige ansatte. Hun forsøgte at sætte en grænse for en kollega. Han overså den, og dermed stod han nu med en dom hængende over hovedet. Spørgsmålet var, hvor hård den skulle være. Politikerne var vildt uenige, og det samme var de 100 tilhørere, der var mødt op i vores telt på havnen i Allinge. Hvordan diskussionen endte, og hvad dommen kom til at lyde på, er faktisk mindre vigtigt. Hele processpillet skabte nemlig en bølge af vidt forskellige følelser, og der blev både grinet og grædt i teltet. Det, der for mig står tilbage og som gør Folkemødet så værdifuldt for os er, at alle pludselig forholder sig til retssamfundet. Pludselig går det op for den enkelte, hvor meget der er på spil i en retssag, og hvor vigtigt det er, at der er et fintmasket net af retssikkerhed under den enkelte borger. For mig at se, er det en fornem opgave at skabe den bevidsthed. I år har vi i samarbejde med blandt andet Domstolsstyrelsen masser af andre vigtige indgange til at illustrere, hvordan retssamfundet fungerer. Vi gennemspiller en sag om udlevering af et barn, og en anden sag bliver medieret for at se den vinkel på løsningen af en ulykkelig sag mellem to parter. Konfliktråd er også på programmet i samarbejde med Rigspolitiet, ligesom der sammen med Institut for Menneskerettigheder vil være debat om tålt ophold. Jeg kan kun opfordre til at komme forbi, deltage i debatten og måske bagefter drikke en øl på en solbeskinnet bænk, som den bornholmske advokat Christian Dons foreslår i interviewet på side 28. Jeg synes, at det lyder som en god plan, og jeg vil glæde mig til at fortsætte diskussionen også uden for teltet jeg tror på, at den også smitter af på mange andre samtaler i månederne efter Folkemødet og på den måde giver den sit eget bidrag til den kollektive retsbevidsthed. AF SØREN JENSTRUP, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET I Danmark er udlændingeloven ændret op mod 50 gange. Hver gang, den er ændret, er den strammet, og i dag følger der automatisk en påstand med om udvisning, når en udlænding idømmes frihedsstraf. Danmark udviser til kanten af konventionen, som det hedder i strafferetskredse. Foto: morten holtum ADVOKATEN 04/13 5

6 Kort Nyt Introduktion til e-justice-portalen Det Europæiske Råd har udarbejdet en lille introduktionsvideo til e-justice-portalen. Det er kort fortalt en portal, hvor man kan finde informationer om de forskellige medlemsstaters retssystemer, samt EU caselaw og andre gode praktiske værktøjer for advokater der opererer over grænserne. Se mere på watch?v=rz_rsvujo-s. Nye åbningstider i retterne Byretterne, Sø- og Handelsretten samt Østre og Vestre Landsret har fået nye ens åbningstider. Fra 1. april 2013 vil retternes hovedtingsteder have åbent for ekspedition og telefonbetjening mellem kl og på alle hverdage mandag-fredag. Desuden vil alle retterne fremover holde lukket Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Domstolsstyrelsen har udsendt et cirkulære om de nye åbningstider for byretterne, som kan læses i Ministerialtidende og på Sø- og Handelsretten, Østre og Vestre Landsret har orienteret om de nye åbningstider på deres hjemmesider. Adgang til anklagemyndighedens Vidensbase Dele af anklagemyndighedens Vidensbase er fra april 2013 blevet offentliggjort på www. anklagemyndigheden.dk. Her findes blandt andet RigsadvokatMeddelelser, Rigsadvokaten Informerer mv. Med lanceringen af Vidensbasen har anklagemyndigheden offentliggjort det materiale, der tidligere har været tilgængeligt på samt en række yderligere dokumenter i form af redegørelser, praksisoversigter, historiske udgaver af RigsadvokatMeddelelser mv. En ny søgefunktionalitet gør det ifølge anklagemyndigheden muligt nemt at søge relevante dokumenter ved fritekstsøgninger eller ved brug af automatiske forslag til emnesøgninger. Anklagemyndigheden oplyser, at Vidensbasen inden sommerferien 2013 vil blive udbygget med yderligere materiale, herunder en samling af retspraksis på en række områder. Juridisk bistand i Sverige Handler Din eller Din klients virksomhed med kunder i Sverige, Finland eller Norge? Manglende betaling fra en kunde er et problem. Er det en udenlandsk kunde kan det være rigtig svært at inddrive pengene. Procedurerne for incasso varierer fra land til land. Derfor oplever mange danske virksomheder at det næsten er umuligt at fa inddrevet kraverne i udlandet. Advokatfirmaet tilbyder en tids- og priseffektiv sagsbehandling af incassosager i alle de nordiske lande. Selvfølgelig tilbyder vi ogsa anden form for juridisk bistand i Sverige. Hvis I mangler en effektiv juridisk samarbejdspartner i Sverige eller i øvrige Norden, tilbyder vi, at være Jeres partner. Kontakt os for et prisoverslag eller besøg gerne vores hjemmeside, Advokatfirman Fernvall AB BOX SE MALMØ TEL: INFO@FERNVALL.SE

7 Fordi vi elsker byen NNC Bolig Krøyers Plads Nye eksklusive boliger i København K Byggeriet af de første 38 lejligheder på Krøyers Plads er allerede i gang. Og snart starter salget af flere lejligheder med fantastisk beliggenhed lige i smørhullet mellem Nyhavn, Operaen og Christianshavns hyggelige kanalmiljø. Kom til åbent hus i Domen på Strandgade 85, eller besøg hjemmesiden og bliv skrevet op til VIP-premiere. nccbolig.dk / Scan og se filmen om Krøyers Plads ADVOKATEN 04/13 7

8 TEMA: UDVISNING 8 ADVOKATEN 03/13

9 FARVEL OG UTAK Udvisning af udlændinge som følge af dom er mere end tredoblet fra 1991 til Der findes ingen nye statistikker, der giver overblik over antallet af udvisninger ved dom i dag. Fire af landets skarpeste strafferetsadvokater gør status på udlændingeloven, der siden 1998 har været ændret op mod 50 gange ofte som led i politiske forhandlinger. Det har gjort den til et kludetæppe af regler, der er mere uklare end nogensinde men som alligevel får fatale konsekvenser for mennesker, der bliver vist ud af landet. Temaet er skrevet af journalist Lene Rosenmeier Foto: Sif Meincke ADVOKATEN 04/13 9

10 TEMA: udvisning Hele 50 gange er udlændingeloven ændret de sidste 15 år og ofte for at skærpe reglerne for udvisning. Samtidig er der opstået uklarhed om, hvornår en udlænding kan vises ud af landet, mener en førende strafferetsadvokat. Skærpede udvisningsregler skaber juridisk uklarhed Stram. Strammere. Strammest. Sådan har de danske regler om udvisning af udenlandske kriminelle udviklet sig i de senere år. Hvor anklagemyndigheden førhen kunne vælge at nedlægge påstand om udvisning, så skal de nu konsekvent bede domstolene tage stilling til muligheden for udvisning, hver eneste gang en udlænding idømmes frihedsstraf. Domstolene får ikke megen hjælp til denne vurdering i udlændingelovens regler. Her fremgår det blot, at en udlænding, der bliver idømt frihedsstraf, skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det står altså klart, at udgangspunktet altid er, at der skal ske udvisning. Mere uklart er det, hvor meget eller hvor lidt kriminalitet, der skal til, for at en person kan udvises. - Det er op til domstolene at sætte grænserne. Og her har vi set en zigzagkurs gennem årene, navnlig hvor folk er blevet udvist for mindre alvorlig kriminalitet, forklarer Gunnar Homann, der har specialiseret sig i udvisningssager og som er en af de strafferetsadvokater i Danmark, der har størst viden på området. Sager om udvisning for lav kriminalitet er, ifølge ham, endt i Højesteret flere gange. - Lige da de oprindelige skærpede regler på narkotikaområdet var trådt i kraft, kom man til at udvise folk, der var kommet hertil som ganske små og havde haft hele deres liv her, selvom de kun var blevet idømt 14 dages hæfte. Der skulle vi helt til Højesteret, for at de kunne sige, at det var i strid med vores forpligtelser. Og i de senere år har Højesteret blandt andet måttet forholde sig til spørgsmål om udvisning af EU-borgere for beskeden kriminalitet. Langt de fleste sager bliver dog aldrig anket, og dermed får Højesteret heller ikke sat faste retningslinjer op for sager om kriminalitet i den lave ende. Udvisning gælder i hele Europa I sager om udvisning er selve frihedsstraffen oftest en biting i forhold til den ofte langt mere indgribende udvisning det gælder ikke bare for den udviste, men også eventuelle pårørende. En udvisning kan nemlig få ganske store konsekvenser, der går langt ud over Danmarks grænser. En person, der får et indrejseforbud på seks år eller derover, indberettes nemlig til Schengen-informationssystemet som uønsket. Det betyder, at en person, der er blevet udvist af Danmark, kan udelukkes fra hele Schengenområdet fra seks år og op til for bestandigt, hvis vedkommende ikke oprindelig kommer fra et EU-land. - For nylig blev en person for eksempel dømt i Danmark for at have stjålet telefoner fra sovende passagerer i et tog. Han fik 50 dages fængsel og indrejseforbud i seks år. Han venter barn med en svensk pige. Men i og med at udvisningen bliver indberettet til Schengen-informationssystemet, kan de svenske myndigheder også nægte ham indrejse i Sverige. Det er en meget vidtgående konsekvens for en forholdsvis lav form for kriminalitet, mener Gunnar Homann. Det er hans fornemmelse, at der er forsvarere i Danmark, der ikke er opmærksomme på disse mulige konsekvenser, fordi udlændingeloven med tiden er blevet noget af et kludetæppe, som det kan være svært at finde rede i. Opgøret med trappestigemodellen Indtil 1998 var reglerne for udvisning mere enkle og forudsigelige. Her skelede man til den såkaldte trappestigemodel, når man på dansk jord tog stilling til spørgsmålet om udvisning. Ifølge modellen var længden af udlændingens ophold i Danmark og den konkrete straf afgørende for, om der kunne ske udvisning. Jo længere en udlænding havde været i landet, jo grovere kriminalitet skulle der med andre ord til, før den pågældende kunne udvises. Om der derefter skulle ske udvisning i den konkrete sag, kom til at afhænge af en afvejning mellem den pågældendes tilknytning til Danmark og måske manglende tilknytning til hjemlandet. Reglerne afspejlede dermed en proportionalitetsafvejning mellem på den ene side statens interesser for beskyttelse mod grove forbrydelser og på den anden borgerens ret Den internationale forpligtelse Udlændingelovens 26, stk. 2 henviser til, at Danmarks internationale forpligtelser kan forhindre udvisning af udlændinge. Disse internationale forpligtelser er blandt andet Menneskerettighedskonventionen, hvor især artikel 8 om retten til privat- og familieliv kommer på tale. Vurderingen af om artikel 8 bliver overtrådt ved en udvisning afhænger af, om udlændingen har etableret familie- eller privatliv i Danmark. Er dette tilfældet, skal der ske en konkret vurdering af den pågældende udlændings situation. 10 ADVOKATEN 04/13

11 Lige da de oprindelige skærpede regler på narkotikaområdet var trådt i kraft, kom man til at udvise folk, der var kommet hertil som ganske små og havde haft hele deres liv her. Alligevel blev løsningen, at modellen fra narkokriminalitet i 1998 blev bredt ud til også at gælde for andre typer af kriminalitet. Og siden da er adgangen til at udvise blevet skærpet adskillige gange. til at blive i det land, som han havde en tilknytning til. Siden 1998 er udlændingeloven ændret op mod halvtreds gange ofte som led i politiske forhandlinger. Første væsentlige skærpelse af udvisningsreglerne skete som resultat af et fokus på især gambianske narkohandlere i Istedgadekvarteret, som ikke kunne udvises, fordi de havde stor tilknytning til landet. Gunnar Homann sad på det tidspunkt i det Udvisningsudvalg, som skulle se på reglerne. - Mens udvalget arbejdede, gennemførte man en lovændring, hvor man indførte en særlig vid udvisningsadgang for dem, der bliver dømt skyldige i narkokriminalitet. De kunne nu udvises, uanset hvor længe de havde været her og uanset karakteren af deres ophold, forklarer han. Udvalg anbefalede trappestigen Den skærpede kurs var et brud med trappestigemodellen. Narkokriminelle kunne fremover risikere udvisning, uanset om de havde boet i Danmark hele deres liv, var stærkt familiemæssigt tilknyttet landet og måske kun havde fået en meget begrænset straf. Udvisningsudvalget fik nu til opgave at se på, om den nye model for narkokriminalitet kunne overføres til andre former for kriminalitet. - Vi pegede på, at man kunne overveje at indføre det på manddrab, røveri, voldtægt og andre meget grove forbrydelser. Men udvalget endte enstemmigt med at anbefale, at man holdt fast i trappestigesystemet med visse justeringer. Trappestigemodellen sikrede i bund og grund, at vi ikke kom på kollisionskurs med konventionerne, forklarer Gunnar Homann. Udvisning uanset hvad Betydningen af den gamle trappestigemodel forsvandt samtidig gradvis. Det endelige dødsstød kom i 2011 med en ny regel, som betød, at hvis der var tvivl om, hvorvidt en udvisning var i strid med konventionerne, så skulle tvivlen ikke komme udlændingen til gode. - Det vil sige, at der nu skulle ske udvisning, medmindre det med sikkerhed stred mod vores internationale forpligtelser, siger Gunnar Homann og lægger vægt på ordene med sikkerhed. For netop disse ord mødte nemlig modstand i udlandet og blev derfor fjernet fra loven igen allerede året efter. Gunnar Homann mener, at skærpelsen af udvisningsreglerne er problematiske. - Den proportionalitetsafvejning, der skal foretages efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kommer vi ikke udenom. Men i stedet for at sætte nogle retningslinjer op i loven, har Folketinget besluttet at overlade det til domstolene. Det er procestungt, at vi på den måde skal diskutere udvisning hver gang, mener han. Gunnar Homann Advokat med speciale i blandt andet udlændingeret, som han også har deltaget i flere lovforberedende udvalg om. Han er forfatter til juridiske bøger om udlændingeret og medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. ADVOKATEN 04/13 11

12 TEMA: udvisning En hårfin afvejning På den ene side Og på den anden. En hårfin afvejning mellem hensynet til den enkeltes livssituation på den ene side og de samfundsmæssige interesser på den anden kan afgøre, om en person skal udvises af landet, nogle gange for evigt. Hvilken vej vægtskålen tipper er ikke altid forudsigeligt. Når en udlænding idømmes frihedsstraf, følger der altid automatisk en påstand om udvisning med i kølvandet. Det er kun muligt at undgå udvisningen, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, som omfatter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen, Torturkonventionen og EU-retten. De fleste sager afgøres efter Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privat- og familielivet. - Det betyder, at der altid skal ske en proportionalitetsafvejning af en række hensyn, Hensynene i EMRK artikel 8 Vægten af de enkelte forhold varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder: den begåede kriminalitets art og grovhed varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode de berørte personers statsborgerskab den udvistes familiesituation om ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten om der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder de problemer en medfølgende ægtefælle vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland børnenes bedste interesser og velbefindende sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. der kan udledes af den praksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet med hensyn til artikel 8. Det vil altid være en konkret vurdering af på den ene side kriminalitetens art og grovhed, og på den anden side udlændingens tilknytning til Danmark og det oprindelige hjemland, forklarer Jens Bruhn-Petersen. Danske domstole udviser i dag, som man siger i strafferetskredse, til kanten af konventionen. Det vil sige, at domstolene hver gang skal vurdere, om en udvisning vil være i strid med artikel 8. Er den ikke det, skal der udvises. En række domme fra Menneskerettighedsdomstolen opstiller vejledende retningslinjer til de nationale domstole i sager om udvisning. Afvejningen af disse retningslinjer proportionalitetsafvejningen er konkret. Men der kan, ifølge Jens Bruhn-Petersen, opstilles to hovedgrupper. Den meget alvorlige kriminalitet - Der er dem, der begår meget alvorlig kriminalitet som drab eller grov narkokriminalitet, og som har bevaret en eller anden slags tilknytning til deres oprindelige hjemland. Her vil udgangspunktet være udvisning, forklarer han og henviser som eksempel til sagen om to tyrkiske fætre, der for nogle år siden dræbte en italiensk turist i København. - De blev begge udvist af landsret og Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, selvom de var født og opvokset i Danmark og havde deres nærmeste familie her. Menneskerettighedsdomstolen vurderede, ligesom de danske domstole, at de kunne udvises, blandt andet fordi de kunne tale tyrkisk, havde familie og en ejendom i Tyrkiet. I øvrigt var de begge tidligere straffet. En svær grænse Den anden gruppe er personer, som begår mindre alvorlig kriminalitet, men dog af en vis grovhed, og som har en stærk tilknytning til Danmark. I sådanne tilfælde kan det ifølge Jens Bruhn-Petersen være sværere at forudse, om der vil ske udvisning. En konkret sag illustrerer, hvor hårfin grænsen kan være i sådanne sager. I sagen fik tre personer henholdsvis fire et halvt, tre et halvt og seks års fængsel for narkokriminalitet. Men kun han, der fik seks år, blev udvist. Han var gift med en dansk statsborger og havde otte børn, og dermed en meget stærk tilknytning til Danmark. Men hans kriminalitet var vedvarende, organiseret og grov. Samtidig havde han stadig tilknytning til Libanon og var først kommet til Danmark som voksen. De to andre var kommet hertil som børn, havde ikke selv familie, men begrænset tilknytning til hjemlandet. - Der er ikke stor forskel på en dom på seks år og en på fire et halvt år. Alligevel var det nok til, at kun han med de otte børn og den stærkeste tilknytning til Danmark blev udvist. Det viser, hvor svært det er at foretage den her afvejning og vide, hvor grænsen går, siger Jens Bruhn-Petersen. Jens Bruhn-Petersen Advokat hos ng6 advokater. Han har speciale i straffe- og asylsager, og er medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. 12 ADVOKATEN 04/13

13 ADVOKATEN 04/13 13

14 TEMA: udvisning Svært at spotte ofre for menneskehandel Ofre for menneskehandel kan få tiltalefrafald og undgå udvisning for mild kriminalitet, som de begår som led i deres ulykkelige situation. Men ofte fortæller de ikke selv, at de er handlede, og myndighederne er heller ikke altid gode nok til at få det frem i lyset. En ung, afrikansk kvinde bliver taget i lufthavnen, da hun forsøger at rejse ud af Danmark på en anden persons pas. Hun bliver idømt ti dages fængsel for dokumentmisbrug og udvist af landet. I hjemlandet venter den bagmand, som har tvunget hende til at arbejde som prostitueret i Danmark. Forsøget på at forlade Danmark var samtidig kvindens forsøg på at slippe ud af bagmandens faste greb. Desværre fortalte hun ikke de danske myndigheder eller sin advokat, at hun var offer for menneskehandel. Havde hun gjort det, var hun formentlig sluppet for både fængselsstraf og udvisning. Menneskehandel udløser nemlig tiltalefrafald, når der ikke er tale om grove former for kriminalitet. - Vi er nok endnu ikke gode nok til at spotte problemstillingen. Ofte siger ofrene FAKTA om ofre for menneskehandel Siden 2007, hvor Center mod Menneskehandel blev oprettet, er 250 personer officielt vurderet som ofre for menneskehandel. Dette skyldes sandsynligvis et større fokus på problematikken, et styrket samarbejde mellem aktører på feltet og udvikling af indsatsen generelt. Tallene er formentlig kun toppen af isbjerget og viser alene, hvor mange af ofrene for menneskehandel, det lykkes myndighederne at identificere. Det vurderes, at det reelle antal er noget større. Kilde: Center mod Menneskehandel ikke selv noget om det af skræk og rædsel for, hvad der kan ske dem, forklarer strafferetsadvokat Sysette Vinding Kruse. Siden 2002 har regeringen udarbejdet handlingsplaner til bekæmpelse af menneskehandel. Den nyeste plan fra maj 2012 indeholder blandt andet en række konkrete tiltag, der skal tydeliggøre, hvem der har ansvaret for at opdage, at en person er offer for menneskehandel, og hvordan det skal kommunikeres videre ud i systemet. Noget der ifølge Sysette Vinding Kruse tidligere var stor usikkerhed omkring. - Alle aktører lige fra politi til advokater og domstole skal nu bringe spørgsmålet op, hver gang man har en person, der kan være handlet, forklarer Sysette Vinding Kruse og understreger, at det også gælder andre former for menneskehandel end prostitution, for eksempel arbejde under slavelignende forhold noget der kan være endnu sværere at opdage. Plads til forbedring De nye retningslinjer betyder, at flere ofre for menneskehandel bliver identificeret i dag end tidligere. Alligevel mener Sysette Vinding Kruse, at der stadig er knaster i systemet. - Jeg synes, der fortsat er plads til forbedring i samarbejdet, siger hun og fortæller om en sag, hun for nylig var involveret i, hvor det i sidste øjeblik viste sig, at en udvist kvinde var handlet. - Det kom frem samme dag, som ankefristen udløb, hvor hun var i grundlovsforhør. Det var hendes held, at hun ikke allerede var sendt af sted, forklarer Sysette Vinding Kruse. Det var NGO-organisationen Hope Now, der havde spottet, at kvinden kunne være handlet. Sysette Vinding Kruse ankede straks dommen, og Center mod Menneskehandel under Socialministeriet accepterede, at kvinden var handlet. Men det kom dog ikke til at betyde, at Statsadvokaten påstod strafbortfald. - Der skete ingenting. Udlændingestyrelsen ville stadig ikke have med sagen at gøre, og Statsadvokaten kørte derfor ankesagen videre med påstand om stadfæstelse af dommen om udvisning, mens kvinden sad varetægtsfængslet, forklarer Sysette Vinding Kruse. Efter lang tids banken på døren, indvilligede Udlændingestyrelsen i, at det kunne formodes, at kvinden var handlet. Men det har endnu ikke fået Statsadvokaten til at påstå strafbortfald i landsretten og dermed bortfald af udvisning. - Det står ellers i retningslinjerne fra Rigsadvokaten, at hvis det kan lægges til grund, at en person er handlet, skal Statsadvokaten påstå strafbortfald. Det burde være nok, at et officielt center som Center for Menneskehandel udtaler sig. Men Statsadvokaten mener åbenbart, at landsretten skal prøve sagens realitet. Det synes jeg er spild af ressourcer, understreger Sysette Vinding Kruse. 14 ADVOKATEN 04/13