Speciale udarbejdet af: Søren Eusebius Jakobsen Jesper Lauridsen Kristina Buus Madsen. Vejledere Inger Stauning Jesper Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale udarbejdet af: Søren Eusebius Jakobsen Jesper Lauridsen Kristina Buus Madsen. Vejledere Inger Stauning Jesper Holm"

Transkript

1 Speciale udarbejdet af: Søren Eusebius Jakobsen Jesper Lauridsen Kristina Buus Madsen Vejledere Inger Stauning Jesper Holm Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter 2004

2 Resumé Specialet behandler følgende problemformuleringen: Hvordan kan brancheforeningen FDLF, på baggrund af REACH, agere således at udviklingen af renere produkter i den danske farve- og lakbranche kan styrkes? Den danske farve- og lakbranche er den branche i Danmark, der anvender flest problematiske kemikalier i deres produktion, hvorfor der er behov for en indsats der kan styrke udviklingen af renere produkter uden problematiske stoffer. Udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen begrænses af en række økonomiske, teknologiske og vidensmæssige barrierer, der udmønter sig i manglende efterspørgsel på miljøvenlige farve- og lakprodukter, manglende konkurrence på produkternes miljøperformance, manglende udbud af miljøvenlige råvarer, samt manglende viden om råvarernes og råvarernes indholdsstoffers miljø- og sundhedseffekter. EU-kommissionen forbereder ny europæisk kemikalielovgivning, der skal erstatte den nuværende kemikalieregulering, der ikke har været i stand til at beskytte miljø og borgernes sundhed tilstrækkeligt. Med den nye kemikalielov REACH vil den danske farveog lakbranche stå i en ny regulativ situation, og danske farve- og lakproducenter vil som downstream-brugere være tvunget til at forholde sig til deres anvendelse af problematiske indholdsstoffer i farve- og lakprodukterne. REACH vil påvirke udviklingen af renere produkter i den danske farve- og lakbranche ved, at udbuddet af råvarer vil ændres på grund af autorisationsproceduren. De mest problematiske stoffer vil udgå af markedet, mens andre vil udgå af økonomiske årsager. REACH vil også betyde, at farve- og lakproducenterne får adgang til øget viden om stoffernes effekter på miljø og sundhed. REACH vil dermed på en række områder kunne nedbryde nogle af barriererne for udvikling af renere produkter. Dette kræver dog, at der bliver iværksat initiativer, der kan sikre, at potentialerne i REACH bliver udnyttet affarve- og lakproducenterne. Den danske farve- og lakbranche har således mulighed for at styrke udviklingen af renere produkter ved at udnytte potentialerne i REACH og handle kollektivt gennem selvregulering, vidensformidling, og igangsættelse af initiativer og værktøjer, der kan hjælpe farve- og lakproducenterne til at udvikle renere produkter, og som samtidig kan være med til at nedbryde barriererne for udvikling af renere produkter i branchen. FDLF bør udvikle en prioriteret branchestrategi for udvikling af renere produkter, og udvikle værktøjer som producenter, kunder og myndigheder kan anvende til at prioritere indsatsen mod problematiske stoffer, og sammenligne råvarer og produkters miljø- og sundhedseffekt. FDFL's kollektive handlemuligheder overfor udvikling af renere produkter begrænses dog af, at medlemmerne er konkurrerende virksomheder og interne brancheregler om ikke at markedsføre og sammen ligne produkter på miljø. Hvis FDLF skal styrke udviklingen af renere produkter, kræver det derfor en holdningsændring i FDLF.

3 1. PROBLEMOPTEGNELSE Den danske farve- og lakbranches brug af kemikalier REACH - en ny kemikaliepolitik Brancheforeningen FDLF Problemstilling Problemformulering Begrebet renere produkter METODISKE OG TEORETISKE OVERVEJELSER Teoretisk udgangspunkt Empiriindsamling Analyseniveau og afgræsninger Argumentationens opbygning UDVIKLING AF RENERE PRODUKTER I FARVE- OG LAKBRANCHEN Produktion af farve- og lakprodukter Farve- og lakproducenternes forretningsområder og størrelse Innovationer i farve- og lakbranchen Produktudvikling i farve- og lakbranchen Drivkræfter for udvikling af renere produkter Produktudviklingens kompleksitet Opsamling INITIATIVER I FORHOLD TIL UDVIKLING AF RENERE PRODUKTER Opløsningsmidler og MAL-kodeordningen Produktorienteret miljøindsats Opsamling REACH OG FARVE- OG LAKBRANCHEN Den hidtidige kemikalielovgivning REACH-systemet Ny viden om stoffernes iboende egenskaber og anvendelse Ændret udbud af råvarer REACH og udvikling af renere farve- og lakprodukter Opsamling BRANCHEFORENINGEN FDLF S HANDLEMULIGHEDER Brancheforeningen FDLF FDLF s organisation og ledelse Interne regler og aftaler FDLF s handlemuligheder Opsamling

4 7. FDLF S HANDLEN I FORHOLD TIL UDVIKLINGEN AF RENERE PRODUKTER MAL-kodeordningen Den produktorienterede miljøpolitik Miljømærkning FDLF s handlen i forhold til REACH Opsamling HANDLINGSPLAN FOR FDLF FDLF s muligheder for at styrke udviklingen af renere farve- og lakprodukter Strategi for udvikling af renere farve- og lakprodukter Sammenligning og prioritering af råvarernes miljø- og sundhedseffekter Konkurrence på produktets miljøegenskaber Selvregulering af branchens brug af problematiske stoffer Idékatalog KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BILAG A FARVE- OG LAKVIRKSOMHEDER I DANMARK BILAG B FORSKNINGS- OG MILJØPROJEKTER I FARVE- OG LAKBRANCHEN UNDER PROGRAM FOR RENERE PRODUKTER BILAG C KEMISKE SIKKERHEDSVURDERINGER BILAG D VURDERING AF INDHOLDSSTOFFER I LPVC, HPVC OG SVHC 165 2

5 1. Problemoptegnelse Dette speciale tager udgangspunkt i den igangværende reform af EU's kemikaliepolitik og de konsekvenser reformen medfører for den danske farve- og lakbranche. EU Kommissionen er i gang med at forberede en ny europæisk kemikalielovgivning, REACH, der på afgørende punkter bryder med de sidste 20 års europæiske kemikalieregulering. Specialet belyser, hvordan REACH påvirker mulighederne for udvikling af renere produkter i den danske farve- og lakbranche, og hvordan brancheforeningen FDLF (Foreningen for Danmarks Farve og Lakindustri) med baggrund i REACH har mulighed for at styrke den produktorienterede miljøindsats i branchen Den danske farve- og lakbranches brug af kemikalier Kemikalier anvendes i stadig stigende grad i vores samfund uden, at der eksisterer tilstrækkelig viden omkring deres skadelige effekter. Problemet er, at der igennem den nuværende kemikalielovgivning i EU ikke bliver foretaget tilstrækkelige vurderinger af fordelene ved kemikalierne på den ene side og risiciene på den anden side. Dette betyder, at der i dag eksisterer et stort hul i den tilgængelige viden om de kemiske stoffers indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet [Miljøstyrelsen, 1999c]. Miljøstyrelsen skønner, at der eksisterer omkring forskellige kemiske stoffer på det danske marked 1, som indgår i ca kemiske produkter, der bruges til produktion af ca forskellige varer [www.mst.dk, d. 15/06/04]. Der eksisterer altså et stort antal kemiske stoffer, som man ikke kender risiciene tilstrækkeligt ved, og som spredes i miljøet gennem produktion, forbrug og bortskaffelse af en lang række af kemiske produkter og artikler. Farve- og lakbranchen er en af de brancher i Danmark, der benytter flest forskellige kemikalier i deres produktion. Brancheforeningen FDLF estimerer, at der anvendes ca forskellige stoffer i den danske malingsindustri, og at der i gennemsnit anvendes tre kemiske stoffer pr. råvare og 20 råvarer pr. farve- og lakprodukt. Der er altså i gennemsnit 60 kemiske stoffer i et farve- og lakprodukt [FDLF, 2003b]. Maling- og lakprodukter er med 40 stoffer og stofgrupper den produktgruppe med flest stoffer på Miljøstyrelsens reviderede Liste over uønskede stoffer 2 (LOUS). Derudover er der omkring 30 stoffer og stofgrupper på listen, der potentielt kan indgå i farve- og lakprodukter, såsom opløsningsmidler, hærdere, blødgørere, dispersionsmidler etc. LOUS er en politisk signalliste, som kun indeholder stoffer, der anvendes i mængder på over På Europæisk plan eksisterer der omkring kemiske stoffer, der markedsføres i EU 2 Stofferne på Listen over uønskede stoffer er udvalgt på baggrund af deres uønskede egenskaber og/eller fordi de betragtes som problemstoffer i visse sammenhænge f.eks. i affaldskredsløbet [Miljøstyrelsen, 2004b]. 3

6 tons i Danmark. Det betyder, at LOUS ikke nødvendigvis er en udtømmende liste over miljø- og sundhedsproblematiske stoffer i maling- og lakprodukter. Dette illustrerer, at branchen anvender en række problematiske stoffer i relativ stor skala og er et argument for, at der i branchen er behov for en styrket indsats rettet imod udviklingen af renere produkter, der ikke indeholder uønskede problematiske stoffer Udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen Farve- og lakbranchen er kendetegnet ved at være kemikalieforbrugende virksomheder, der forarbejder og blander kemikalier til produkter, der enten sælges direkte på markedet eller indgår som halvfabrikata i andre produktioner. Produktudvikling inden for farve- og lakbranchen vil derfor primært fokusere på kombinationen af forskellige råvarer, der hver især giver produkterne forskellige egenskaber eksempelvis i forhold til krav om dækkeevne, farve, holdbarhed, beskyttelse eller miljøegenskaber [Miljøstyrelsen, 1996b]. Det naturlige indsatsområde i forhold til renere produkter i farve- og lakbranchen er derfor produkternes sammensætning af råvarer, da dette determinerer farve- og lakprodukternes miljøeffekter i både produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen [Miljøstyrelsen, 1999b]. Udviklingen af renere farve- og lakprodukter er forbundet med en række økonomiske, teknologiske og vidensmæssige barrierer. Der stilles stadig større krav til produkternes ydeevne (forhold som vedhæftning, dækkeevne, holdbarhed m.m.) og miljømæssige egenskaber, og producenterne skal være i stand til at følge med i lovgivningen og udfase problematiske stoffer og samtidig kunne teste nye råvarer og produkter. [www.fdlf.dk, d. 21/06/04]. Det kræver betydelige økonomiske ressourcer for virksomhederne at produktudvikle, hvorfor udviklingen af renere produkter kræver, at produktudviklingen retter sig imod eksisterende markeder. Det er nødvendigt, at der eksisterer et behov i form af efterspørgsel fra kunder og brugere eller i form af pres og regulering fra myndigheder, før virksomhederne vil investere i udvikling af renere produkter. Indsatsen omkring udvikling renere produkter må lægge op til, at der skal udvikles produkter, der er mindre skadelige end udgangspunktet. Det vil sige produkter, der alt andet lige indeholder færre problematiske stoffer, og som indeholder de stoffer, som man med høj sikkerhed kan sige udgør den laveste risiko for sundhed og miljø. Målet må være at få alle skadelige stoffer ud af farve- og lakprodukterne, hvilket dog umiddelbart ikke synes realistisk at gøre på en gang. En prioritering af de skadelige effekter vil gøre det muligt at gøre det gradvist ved at udfase de stoffer, som har de største effekter på miljø og sundhed. For at farve- og lakproducenterne er i stand til dette, er det en nødvendighed, at de dels har en viden omkring de stoffer, der findes i produkterne og dels har en viden om hvilke stoffer, der kan tænkes at udgøre en substitutionsmulighed. Farve- og lakproducenten har 4

7 ofte vanskeligt ved at substituere et stof, fordi der ikke eksisterer viden om de miljø- og sundhedsskadelige effekter ved de stoffer, som producenten har mulighed for at substituere med [Miljøstyrelsen, 1999c]. Det er farve- og lakproducenterne, der har mulighed for at udvikle og producere renere farve- og lakprodukter, men produktudviklingen er i høj grad influeret af producenternes netværksrelationer til andre aktører. Således vil det udbud af råvarer, samt den tilgængelige viden om råvarerne, som farve- og lakproducenterne har til rådighed være afgørende for deres muligheder for at udvikle renere produkter. Samtidig er der en række netværksbetingelser, der har betydning for udviklingen af renere produkter i form af efterspørgsel fra kunder og brugerorganisationer, reguleringspres fra myndigheder, forskning og udviklingsarbejde på universiteter og vidensinstitutioner etc. For at kunne forstå, hvordan udviklingen af renere produkter i branchen kan styrkes, er der behov for en viden om hvilke betingelser og drivkræfter, der er betydende for farve- og lakproducenternes miljø- og udviklingsarbejde. Der er behov for at kende til hvilke praksisser, der eksisterer omkring produktudvikling i branchen både internt på virksomheden og i samspil med andre aktører i produktkæden og netværket. Ved at få en viden om hvilke relationer i virksomhedernes produktkæder og netværk, der har betydning for produktudviklingen, bliver det muligt at analysere hvilke barrierer, der eksisterer for udvikling af renere produkter og hvilke potentialer, der er for at styrke udviklingen af renere produkter i branchen REACH - en ny kemikaliepolitik EU-kommissionen kom i oktober 2003 med et forordningsforslag til en ny europæisk kemikalielovgivning i erkendelse af, at den hidtidige kemikaliepolitik i EU ikke har levet op til målet om beskyttelse af sundhed og miljø samt fremme af innovationen af nye kemiske stoffer. Forordningsforslaget bygger på det såkaldte REACH-system (Registration, Evaluation and Authorisation of CHemicals), der er et integreret enhedssystem for registrering, evaluering og godkendelse af eksisterende og nye kemikalier [Kom(2003) 644 endelig]. Overordnet vil REACH betyde, at kemikalieproducenter og importører i EU skal registrere alle markedsførte stoffer inden en vis tidsfrist, ellers vil det ikke være tilladt at markedsføre de enkelte stoffer på det europæiske marked. Registreringen skal indeholde oplysninger om stoffernes iboende egenskaber og eventuelle skadelige virkninger på miljø og sundhed [Kom(2003) 644 endelig]. Registreringen danner således grundlag for et datagenereringssystem, der skal sikre den nødvendige viden omkring de mange tusinder stoffer som markedsføres i EU. 5

8 Derudover skal kemikalieproducenten/importøren gøre rede for anvendelsen og spredningsveje for de stoffer, de markedsfører ved at trække på oplysninger fra downstreambrugerne 3 af kemikalierne. Overordnet skal registreringen sikre, at de produkter, der markedsføres, importeres og anvendes ikke giver uønskede effekter på menneskers sundhed eller miljøet [Miljøstyrelsen, 2003a]. Stoffer med særlig problematiske egenskaber (CMR, PBT eller vpvb 4 ) vil som udgangspunkt blive forbudte, men det er muligt at opnå en godkendelse af specifikke anvendelser af stofferne, hvis risiciene ved brugen af stofferne kan kontrolleres i tilstrækkelig grad, eller hvis stoffet udgør en væsentlig socioøkonomisk gevinst, og der samtidig ikke eksisterer egnede substitutionsmuligheder. Registreringen af kemiske stoffer kommer til at gælde for både nye og eksisterende stoffer. Det er målet, at de ensrettede regler for nye og eksisterende stoffer vil gøre det mere økonomisk rentabelt for kemikalieproducenterne at udvikle mere sikre og miljøvenlige kemikalier end hidtil [Kom(2003) 644 endelig]. REACH lægger samtidig op til, at der skal foregå et øget informationsflow i produktionskæderne, og implementere risikobegrænsende foranstaltninger på baggrund af de oplysninger, som kemikalieproducenterne fremskaffer ved registreringen af stoffet. På den måde vil man sikre, at den genererede viden i registreringssystemet udnyttes i de forskellige dele af produktkæderne [Miljøstyrelsen, 2003a] REACH og farve- og lakbranchen Selvom REACH primært retter sig imod kemikalieproducenterne vil den få betydning for downstream-brugerne og deres produktudvikling. Som downstream-brugere står de danske farve- og lakproducenter over for en række udfordringer, da REACH vil påvirke branchens miljøarbejde og muligheder for at udvikle renere produkter. REACH vil påvirke farve- og lakbranchens produktudvikling, og branchen er derfor tvunget til at tage stilling til, hvordan den skal handle i forhold til REACH. Det er derfor interessant at analysere mere konkret, hvilken betydning REACH vil få for udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen og diskutere de muligheder, der ligger i REACH i forhold til at styrke farve- og lakbranchens udvikling af renere produkter. REACH ligger op til, at udbuddet af råvarer vil ændre sig. Dels vil en række af de problematiske stoffer blive identificeret og udfaset som konsekvens af forbud, og dels vil 3 En downstream-bruger defineres i REACH som: Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, bortset fra producenten eller importøren, som anvender et stof, enten alene eller i et præparat, som led i hans industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. En distributør eller en forbruger er ikke en downstream-bruger [Kom(2003) 644 endelig]. 4 CMR (Carcinogene, Mutagene and Reproduktive), PBT (Persistent og Bioakkumulerbart og Toksisk) vpvb (very Persistent, very Bioakkulative). 6

9 en række stoffer udgå af markedet på grund af de omkostninger, kemikalieproducenterne vil få ved at registrere stofferne. Det betyder alt andet lige et ændret udbud af råvarer for farve- og lakproducenterne, og spørgsmålet er således, hvilken betydning det vil få for farve- og lakproducenternes udvikling af renere produkter. Samtidig ligger REACH op til, at der skal genereres viden omkring de kemiske stoffers egenskaber og anvendelse, og at denne viden skal formidles videre til de andre aktører i produktkæden. Dette vil give farve- og lakproducenterne muligheden for bedre at kunne vurdere deres råvarers miljø- og sundhedsskadelige effekter. Men den effekt som REACH vil få på farve- og lakbranchens produktudvikling afhænger af, om producenterne er i stand til at udnytte den tilgængelige viden om deres råvarer i produktudviklingen, eller om producenterne ikke magter eller ønsker at forholde sig aktivt til det øgede informationsflow. Derudover vil effekten af REACH afhænge af, om de danske farve- og lakvirksomheder er i stand til dels at stille krav til råvareleverandørerne om informationernes kvalitet, og dels at omsætte den viden, der kommer til at være i sikkerhedsdatabladene, til en brugbar viden i forhold til udviklingen af renere produkter. REACH vil sikre forbud mod de værste kemikalier som eksempelvis CMR og PBT stoffer, men der er stadig mange skadelige stoffer, som ikke vil komme et forbud imod. Her er det nødvendigt med yderligere initiativer, der kan få virksomhederne til at handle. Det er vigtigt, at virksomhederne i farve- og lakbranchen bliver i stand til at efterspørge det alternativ, som er miljømæssigt bedst. Det er i dag svært for den enkelte producent at vide, hvilke miljø- og sundhedsproblemer, der knytter sig til den enkelte råvare ud fra sikkerhedsdatabladene og den information, som der ellers er tilgængelig fra råvareleverandørerne [Miljøstyrelsen, 2000d]. Virksomhedernes vidensressourcer må altså opbygges, så de er klædt på i forhold til forstå hvilke alternativer, de vælger imellem. REACH har som udgangspunkt mulighed for at skabe bedre vilkår for udviklingen af renere produkter i den danske farve- og lakbranche, men vil ikke nødvendigvis sikre det Brancheforeningen FDLF Hovedansvaret for, at REACH kommer til at fungere effektivt, ligger ude hos virksomhederne. Det er virksomhederne, der skal forberede sig på og leve op til kravene i den nye lovgivning. Hvis REACH skal stimulere udviklingen af renere produkter i farveog lakbranchen, kræver det, at branchen selv udnytter de potentialer, der ligger i REACH. Man kan derfor argumentere for, at der er behov for en form for selv-regulering af branchen, hvis potentialerne i REACH skal udnyttes til at styrke udviklingen af renere produkter i branchen. Her er Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF) central, da de danske farve- og lakproducenter er organiseret i brancheforeningen og således handler kollektivt i forhold til blandt andet ny regulering gennem foreningen. 7

10 Farve- og lakproducenterne har mulighed for igennem FDLF at organisere en samlet indsats i forhold til REACH og udviklingen af renere produkter og danne netværk på tværs af branchen. FDLF er som brancheforening en del af de enkelte farve- og lakproducenters netværk. Ved at producenterne er organiserede i FDLF giver det dem mulighed for i højere grad at udveksle viden og udøve selvjustits og lægge pres på hinanden på områder som miljø og produktudvikling. Farve- og lakproducenterne kan derudover agere samlet over for deres omgivelser gennem FDLF og derved have bedre mulighed for at påvirke relationerne til leverandører, brugere, myndigheder og andre aktører i netværkene, end hvis de agerede hver for sig. Gennem FDLF har virksomhederne i større grad mulighed for at lægge pres på omgivelserne ved at handle kollektivt og kan dele omkostningerne mellem sig. Herved har FDLF mulighed for at koordinere en samlet indsats i branchen og får således en rolle i forhold til producenternes udvikling af renere produkter. Brancheforeningen FDLF har stor erfaring med at samle miljøarbejdet og lave en samlet indsats i branchen. Brancheforeningen har således været primus motor for en lang række af miljøtiltag i branchen og bruger langt størstedelen af den samlede arbejdsindsats på miljøområdet. Der har samtidig været tradition for i branchen at stå sammen om miljøproblematikkerne og lade brancheforeningen stå for branchens miljøprofil udadtil. FDLF varetager medlemsvirksomhedernes interesser på de områder, hvor der ikke er konkurrence indblandet. Det er således foreningens opgave at varetage medlemmernes interesser over for offentligheden og myndigheder m.fl. samt at informere og rådgive på områder som bl.a. miljø og sundhed [FDLF, 2002a]. Det betyder, at FDLF som udgangspunkt ikke involverer sig i medlemmernes produktudvikling, idet denne danner baggrund for farve- og lakproducenternes indbyrdes konkurrence. FDLF har således også igangsat et projekt med støtte fra Miljøstyrelsen, der skal forberede branchen på REACH. Det officielle mål med projektet er at undersøge, hvordan man med baggrund i REACH kan styrke udviklingen af renere produkter set i et værdikædeperspektiv [FDLF, 2002b]. Konkret går projektet ud på at forberede farve- og lakproducenterne på implementeringen af REACH ved at udvikle værktøjer til, hvordan den enkelte virksomhed kan få overblik over hvor mange stoffer, der potentielt kan forventes at forsvinde fra markedet. De værktøjer, der udvikles, bygger på en generel undersøgelse eller temperaturmåling af, hvilke af branchens stoffer og stofgrupper, der vil blive hårdest ramt af REACH. 8

11 Når vi gør så meget for at få virksomhederne med i projektet, så er det netop fordi, det er en uddannelse af virksomhederne. Temperaturmålingen går i al sin enkelthed ud på at få gennemsigtighed og finde ud af, hvad det er for nogle stoffer, som indgår i vores produkter. Det er utroligt vigtigt for at finde ud af, om man kan fortsætte med at producere sine produkter den dag hvor registreringen begynder. Altså Hvornår bliver de stoffer registreret som indgår i mit produkt? [Interview med Vibeke Plambeck, FDLF]. På den måde kan man sige, at projektet i højere grad handler om at minimere omkostninger ved implementeringen af REACH end udvikling af renere produkter med baggrund i REACH. På trods af det igangsatte REACH projekt, mener vi, at der bør være øget fokus på, hvordan REACH konkret kan udnyttes til at styrke udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen. Vi mener derfor, det er relevant at undersøge, hvordan FDLF med baggrund i REACH kan tage en række initiativer og udvikle værktøjer, der kan føre til en styrket produktorienteret miljøindsats i branchen Problemstilling REACH udgør en ny regulativ situation for den danske farve- og lakbranche. Farve- og lakproducenterne er tvunget til at tage stilling til de initiativer, der ligger i REACH. Vi finder det interessant at undersøge, dels hvordan REACH som regulering vil påvirke udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen, og dels hvordan en overnational regulering som REACH, kan føre til en selvregulering af farve- og lakbranchen, der kan styrke branchens miljøindsats. I forlængelse heraf er det endvidere interessant at undersøge, hvilken rolle brancheforeningen FDLF spiller i forhold til en selvregulering af farve- og lakbranchen. FDLF s rolle i branchens forberedelser til REACH åbner op for en interessant diskussion af brancheforeningens fremtidige rolle i virksomhedernes miljøarbejde og produktudvikling. FDLF har muligheden for at styrke udviklingen af renere produkter i branchen ved at skabe de rigtige rammer for producenterne. De kan sørge for, at virksomhederne bliver i stand til at overskue konsekvenserne af REACH og udvikle værktøjer, som virksomhederne kan have glæde af i deres arbejde med udvikling af renere produkter. På den måde kan FDLF være med til at sikre, at REACH kan blive et aktivt værktøj for producenterne og ikke kun som en kompleks regulering, der begrænser deres adfærd. De muligheder, FDLF har for at handle internt i forhold til medlemmerne og eksternt i forhold til virksomhedernes netværk og omgivelser, er bestemt af de interne forhold i brancheforeningen som primært udgøres af medlemmernes interesser, foreningens organisation og brancheregler. Det er derfor interessant at analysere hvilke interesser og 9

12 interne regler og strukturer i brancheforeningen, der kan påvirke medlemmernes udvikling af renere produkter. Det er vores mål at udvikle og diskutere en række tiltag, der kan være med til at styrke udviklingen af renere produkter for farve- og lakbranchen på baggrund af potentialerne i REACH. Disse tiltag kan ultimativt ses som et bud på, hvordan farve- og lakbranchen med FDLF som primus motor for den kollektive handlen, kan udnytte ændringerne i REACH til at skabe en ny dagsorden inden for miljøarbejde og produktudvikling i branchen Problemformulering Vi ønsker på baggrund af ovenstående problemstilling at besvare følgende problemformulering: Hvordan kan brancheforeningen FDLF agere på baggrund af REACH således, at udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen kan styrkes? 1.6. Begrebet renere produkter Vi ser udvikling af renere produkter som en forebyggende strategi til at opnå en mere bæredygtig udvikling i den kemiske sektor. I forhold til produkter sigter strategien imod at reducere sundheds-, miljø- og sikkerhedsrisiciene ved produkter i hele deres livscyklus fra udvinding af råvarer, fremstilling og brug, frem til den endelige bortskaffelse af produktet. Målet er at medvirke til udvikling, produktion og afsætning af produkter med bedre miljøegenskaber således, at den samlede belastning fra produktion, brug og bortskaffelse af produkterne nedbringes [Miljøstyrelsen, 1996b]. Ideelt set bør et renere produkt altså tage udgangspunkt i hele produktets livscyklus og tage hensyn til miljøeffekter, der opstår i produktionsprocesserne og i fremstillingen og udviklingen af råvarer. Det har dog ofte vist sig kompliceret at skaffe de nødvendige oplysninger fra råvareleverandører omkring miljøpåvirkninger ved produktionen af råvarerne m.m. [Miljøstyrelsen, 2000d], hvilket vanskeliggør mulighederne for i en miljøindsats at medtage alle påvirkninger i produktets livscyklus. Derudover kan man argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at fokusere en renere produktstrategi mod de steder i produkternes livscyklus, der er afgørende for produkternes miljøbelastninger. Farve- og lakprodukternes sammensætning determineres af produkternes miljøpåvirkninger, hvorfor et naturligt udgangspunkt for en renere produktstrategi er at koncentrere indsatsen om produkternes stoflige sammensætning. Vi mener som udgangspunkt, at et renere produkt er et produkt, der ikke indeholder uønskede stoffer, der skader miljøet og borgernes sundhed set i hele produktets livscyklus. 10

13 Med uønskede stoffer henviser vi til stoffer med uoprettelige langtidseffekter på miljø- og sundhed. Det gælder effekter som: Persistent, bioakkumulerbar og toksisk (PBT-stoffer) Meget persistent og meget bioakkumulerbar (vpvb-stoffer) Forsuring Ozonnedbrydende Kræftfremkaldende, mutagen og reproduktionstoksisk (CMR-stoffer) Hormonforstyrrende Allergifremkaldende Vi fokuserer altså på de effekter, som stofferne medfører, når de bliver spredt via produkterne, ikke på effekterne ved fremstilling af råvarer og ved forskellige produktionsprocesser. Vores udgangspunkt adskiller sig herved fra Miljøstyrelsens ved ikke at fokusere på alle miljøpåvirkninger i hele produktets livscyklus men i stedet tage udgangspunkt i de kemiske stoffer i produkterne. Dette udgangspunkt er desuden hensigtsmæssigt i forhold til at kunne vurdere, hvordan man indenfor rammerne af REACH kan udvikle renere produkter i farve- og lakbranchen. 11

14 2. Metodiske og teoretiske overvejelser Problemstillingen indebærer tre overordnede emner, der samlet set udgør den analytiske rammer for specialet: Produktudvikling og udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen REACH regulering af kemikalier Brancheforeningers handlemuligheder i forhold til at skabe udvikling af renere produkter For at kunne besvare og stille forslag til, hvordan FDLF kan styrke udviklingen af renere produkter, er det nødvendigt at analysere betingelserne for udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen. Dette for at klarlægge muligheder og barrierer for udvikling af renere produkter. Derudover fordrer besvarelsen af vores problemformulering en undersøgelse af, hvordan REACH som regulering vil influerer udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen. Det er derfor nødvendigt at analysere REACH-systemet for at vurdere, hvordan REACH vil påvirke produktudviklingen i den danske farve- og lakbranche. Endelig er det nødvendigt med en undersøgelse af, hvilke handlemuligheder FDLF har som brancheforening i forhold til udvikling af renere produkter. Det er nødvendigt at analysere, hvilke muligheder brancheforeningen har for at handle internt i forhold til medlemmerne og eksternt i forhold til deres omgivelser for at kunne opstille brugbare forslag til, hvordan FDLF kan styrke udviklingen af renere produkter. I vores besvarelse af problemstillingen har vi et løsningsorienteret udgangspunkt, i det vi på baggrund af de gennemførte undersøgelse ønsker af opstille et idékatalog over initiativer som FDLF bør og kan sætte i gang. Vi vil desuden opstille forslag til hvordan FDLF kan iværksætte initiativerne i idékataloget. Vores løsningsorienterede sigte med specialet bunder i et ønske om at kunne bidrage med brugbare resultater, både i forhold til brancheforeningen og myndigheder, men også som et indlæg i debatten omkring REACH og implementeringen af denne. Metodisk er vores tilgang til problemstillingen præget af et ønske om ikke at begrænse os til en bestemt teoretiske eller empirisk metode. I stedet har vi i forhold til de enkelte undersøgelser udarbejdet specifikke metoder, som vi mener bedst har kunnet besvare de enkelte analysedele. Vi arbejder i analyserne med en vekselvirkning mellem empiri og metode, hvor teorien går ind og understøtter og nuancerer vores empiri, samtidig vil empirien eksemplificere og illustrere centrale teoretiske pointer. 12

15 2.1. Teoretisk udgangspunkt Vi vil i det følgende afsnit diskutere de teoretiske perspektiver som vi anvender i specialet til at besvare vores problemformulering. Grundet vores metodiske tilgang er det ikke hensigten at opstille et egentligt teoriapparat, men snarere redegøre for vores teoretiske udgangspunkt for at forstå og analyserer problemstillingen. Der har i de senere år været fokus på at stimulere virksomheder til selvregulering. Således er der mange eksempler nationale og EU-reguleringstiltag, der har haft til formål at stimulere selvregulering gennem markedsbaserede instrumenter og frivillige aftaler. Udviklingen er blevet understøttet af en generel miljøbevidsthed blandt industrivirksomheder og udbredelsen af miljøstyring systemer [Holm & Stauning, 1995]. Fordelen ved at stimulere virksomheder til selvregulering er, at når miljøhensyn integreres i virksomhedernes strategiske overvejelser, vil miljøregulering i højere grad opleves som noget virksomhederne potentielt kan udnytte, frem for noget der udgør en trussel for virksomhedernes aktiviteter [Holm & Stauning, 1995]. Denne form for reguleringsstrategi adskiller sig fra traditionelle command and control strategier og er et skift mod en strategi, der retter sig imod refleksiv selvregulering af virksomhederne gennem frivillige aftaler, egenkontrol og øget producentansvar. Vi undersøger i specialet, hvordan en brancheforening, på baggrund af et overnationalt reguleringstiltag REACH, kan handle således, at udviklingen af renere produkter i branchens produktkæder styrkes. På et overordnet plan beskæftiger vi os således med spørgsmålet om, hvordan man kan stimulere virksomheder til selvregulering, der ultimativt kan føre til miljøforbedringer i virksomhederne og deres netværk. I den forbindelse kan man argumentere for, at brancheforeninger spiller en vigtig rolle, idet de udgør et bindeled mellem stat og marked, og har muligheder for at handle både i forhold til medlemsvirksomhederne og i forhold til de politiske omgivelser (staten). Der sker således en indbyrdes påvirkning mellem stat og marked som placerer brancheorganisationerne som vigtige aktører i forhandlingsøkonomien, se Figur 2.1[Ronit, 1994]. 13

16 Marked Medlemmer Brancheorganisation Stat Figur 2.1 Brancheforeningens placering mellem marked og stat. [Ronit, 1994] Med begrebet forhandlingsøkonomi henviser vi til at en vigtig del af reguleringen af virksomheder foregår gennem institutionaliserede forhandlinger mellem en række selvstændige beslutningscentre i stat, organisationer og virksomheder. Via institutionelle rammer og diskursive processer udvikles der fælles problemopfattelser, der muliggør, kompromisser mellem parterne og åbner op for øget selvregulering [Christensen, 1993]. Man kan således argumentere for, at brancheforeninger spiller en potentiel vigtig rolle i forhold til selvregulering af virksomhedernes miljøarbejde, da brancheorganisationerne, på virksomhedernes vegne, kan forhandle kompromisser og aftaler på plads med myndighederne. Samtidig har brancheforeninger optimale betingelser for at udvikle og implementere selvregulerende initiativer, der på en gang nyder bred anerkendelse blandt branchens virksomheder samtidig med at de kan sanktioneres ved egenkontrol [Ronit, 1994] Brancheforeningers handlemuligheder I forhold til at kunne klarlægge hvordan en brancheforening som FDLF har mulighed for at styrke udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen, er der behov for at udvikle og nuancere vores teoretiske forståelse for brancheforeninger Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke handlemuligheder en brancheforening som FDLF har i forhold til at stimulere en udvikling af renere produkter. Det har derfor været afgørende for os at få udviklet en forståelse for, hvad en brancheforening er, og hvordan den kan handle. Altså hvad karakteriserer brancheforeninger generelt og FDLF specifikt som institution? Metodisk har vi valgt at arbejde med teoretiske perspektiver, der dels omhandler erhvervsorganisationers kollektive handlemuligheder og dels deres samfundsmæssige placering og rolle. Disse perspektiver forekommer hensigtsmæssige at anvende i forhold til 14

17 vores undersøgelser af FDLF s handlemuligheder. Hensigten er at lave en konkret vurdering af FDLF s handlemuligheder, hvorfor vi kun trækker de teoretiske perspektiver ind, hvor de har direkte relevans for problemstillingen, eller kan hjælpe med at strukturere vores empiriske analyser. Studiet af brancheforeninger Der har traditionelt været meget fokus på interesse- og erhvervsorganisationernes rolle i politik, hvor et væsentligt spørgsmål har været, hvilken magt og indflydelse interesseorganisationerne har på samfundsplan. Til gengæld mangler der viden om intraorganisatoriske samarbejder og konflikter i erhvervsorganisationer og særligt brancheforeninger er et relativt ubeskrevet område i litteraturen om interesseorganisationer. Et af de mere omfattende studier, der er lavet af erhvervsorganisationer, er Karsten Ronits Ph.d. afhandling om kollektiv handlen i danske erhvervsorganisationer, som har en central rolle i vores behandling af brancheorganisationer. Karsten Ronit tager udgangspunkt i den rationelle nyinstitutionalisme og i virksomhedernes rationalitet som baggrund for kollektiv handlen. Nyinstitutionalismen fokuserer på institutioner som forklarende faktorer, hvor institutioner er formelle og uformelle regler for aktørernes samspil som f.eks. love og andre formaliserede regler, men institutioner kan også være uformelle normer som administrativ praksis eller politisk kutyme [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. Den del af nyinstitutionalismen, der har beskæftiget sig mest med samspillet mellem organiserede interesser og staten, og som Ronit også tager udgangspunkt i, er den rationelle gren af nyinstitutionalismen. Den bygger på grundantagelser fra økonomisk teori om, at aktørerne er rationelle og egennyttemaksimerende, men hvor rammerne for aktørernes adfærd sættes af institutionerne [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. Dette er interessant i forhold til vores problemstilling, da det kan være med til at forklare virksomhedernes og brancheforeningens handlinger i forhold til renere produkter og REACH. Derudover kan den rationelle tilgang anvendes i forhold til at diskutere hvilke bevæggrunde virksomheder har for at handle kollektivt gennem en brancheforening. Det er dog ikke altid muligt at forklare aktørernes handlinger ud fra en rationel tilgang, men når det netop tages i betragtning, at der kan være forhold, som begrænser aktørernes rationelle handlen, bliver tilgangen mere fleksibel. Ifølge Ronit handler medlemmerne af erhvervsorganisationer også ud fra en mere begrænset rationalitet, der tager hensyn til det specielle miljø, der hersker i organisationerne og det miljø, som kendetegner samarbejdet mellem virksomheder i erhvervsorganisationer [Ronit, 1994]. Det drejer sig f.eks. om, at samarbejdet strækker sig over lang tid, og at der er mange forskellige interesser, der skal varetages af organisationen. 15

18 Det betyder, at medlemmerne må tage hensyn til sammenhold og stabilitet i organisationen og ikke alene lade individuelle hensyn være styrende, men også tage hensyn til fælles interesser. På den måde bliver medlemmernes egeninteresser vævet ind i solidariske elementer. Sammenfatningsvis må medlemmerne i moderne organisationer altså forudsættes at handle rationelt ved at efterstræbe dette største mål af egennytte. Deres rationelle adfærd er imidlertid underlagt en række begrænsninger. De har ikke den optimale viden om deres valgmuligheder; uden at opgive egeninteresser må de tage hensyn til andre medlemmers specielle interesser og til helheden; og de må se fordelene af samarbejdet i et langtidsperspektiv. [Ronit, 1994 s. 19] Ronits opfattelse af aktørerne med begrænset rationalitet stemmer overens med vores opfattelse af, hvordan virksomheder agerer gennem en brancheforening. At virksomhederne besidder en begrænset rationalitet og ikke har en optimal viden om deres valgmuligheder og mulige konsekvenser ved deres handling er måske netop nøglen til at forstå virksomhedernes bevæggrunde for at handle kollektivt. Eksistensen af interesseorganisationer er ikke noget, der kan tages for givet, da interesseorganisationer jo typisk arbejder for at kunne opfylde en række kollektive mål og goder. Dette strider i princippet mod antagelsen om rationelle aktører. Da man argumentere for at rationelle aktører vil i være fristet til at stå uden for fællesskabet som free-riders ved at drage fuldt nytte af fælles goder uden at bidrage. Den nyinstitutionelle tilgang forklarer interesseorganisationers eksistens med, at organisationerne, ud over de kollektive goder, tilbyder medlemmerne en lang række af individuelle goder som f.eks. service og rådgivning i forbindelse med miljøregler og regulering, foreningsblade med jobannoncer, social anerkendelse hos kolleger og konkurrenter [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. Det er ikke muligt at indfange alle nuancer ved udelukkende at fokusere på de teoretiske handlemuligheder for kollektiv handlen, da der vil være særlige karakteristika og forhold ved den enkelte brancheorganisation, som vil være særegne og (historisk) specifikke. Det drejer sig typisk om brancheforeningens interne ressourcer, men det kan også være traditioner og normer for at gøre tingene på en særlig måde i organisationen [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. En analyse af FDLF s kollektive handlemuligheder må derfor nødvendigvis også indeholde en empirisk undersøgelse af de interne forhold, der eksisterer i FDLF, samt hvilke specifikke interesser der eksisterer i brancheforeningen. Vi vil derfor tage udgangspunkt i brancheforeningens organisation, regler, normer og interesser, for at kunne diskutere, hvilke muligheder brancheforeninger har i forhold til udvikling af renere produkter. 16

19 Produktudvikling i netværk For at kunne svare på, hvordan FDLF kan styrke udviklingen af renere produkter, er det nødvendigt at klarlægge, hvordan produktudviklingen foregår i branchen, samt hvilke drivkræfter, der har betydning for udviklingen af renere produkter. Spørgsmålet er, hvilke drivkræfter, der påvirker virksomhederne til at udvikle renere produkter og hvilke strategier, der ligger til grund for virksomhedernes beslutninger om teknologisk forandring og inddragelse af miljøhensyn i produktudviklingen? Overordnet kan man argumentere for, at produktudvikling og incitamenter for udvikling af renere produkter knytter sig til virksomhedernes forretnings- og konkurrencefordele, og kan overordnet forklares ud fra virksomhedernes konkurrencestrategi. Konkurrencestrategien vil variere fra virksomhed til virksomhed, men helt generelt kan man dog sige, at virksomheder er nyttemaksimerende aktører, der er underlagt en økonomisk rationalitet, hvor målet er at opnå størst mulig afkast. Derfor vil de strategiske valg, virksomhederne tager med hensyn til teknologi og markedsstrategier, være underlagt et økonomisk rationale om at optimere sin drift. Som strategisk aktør vil virksomheder handle ud fra de givne eksterne og interne betingelser og søge at ændre betingelserne til egen fordel ved f.eks. at ændre på konkurrencebetingelserne ved at præge udformningen af miljøkrav i branchen. [Søndergaard et al, 1997]. At en virksomhed innoverer og udvikler renere produkter kan ikke alene ses som et udtryk for virksomhedens strategi. I mange tilfælde kan det ligeså vel være en reaktion på omgivelsernes udvikling, hvor virksomheden presses til at udvikle renere produkter [Poulsen, 1995]. Derudover kan man argumentere for, at virksomheders strategi i høj grad påvirkes af omgivelserne og eksterne drivkræfter. De eksterne drivkræfter der har betydning for udvikling af renere produkter er drivkræfter som efterspørgsel efter miljøvenlige produkter fra kunder og brugere, pres og krav fra myndigheder om at substituere uønskede stoffer etc. Drivkræfterne kan betragtes som virksomhedernes relationer til omgivelserne og man kan derfor med fordel analysere de eksterne drivkræfter ved at belyse virksomhedernes netværksrelationer. Virksomheder indgår i mange forskellige relationer, der har betydning for, hvordan de kan tilrettelægge deres aktiviteter. Netværksrelationer kan være af forskellig karakter og knytte sig til forskellige aktører eller dele af virksomheden, og de er afgørende for virksomhedernes handlemuligheder [Håkansson & Snehota, 1995]. Netværkene har en afgørende betydning for virksomhedernes produktudvikling, da aktører og aktiviteter indenfor virksomhedernes netværk vil have betydning for virksomhedens handlerum. Virksomhedens netværk vil således spille ind på mange områder. Det kan f.eks. være relationer i produktkæden mellem producenter, leverandører og kunderne vertikal integration, eller det kan være interaktion, der omfatter samarbejde mellem konkurrerende 17

20 virksomheder på tværs af produktkæder horisontal kompetitiv interaktion [Biemans, 1992]. Derudover kan der være relationer på tværs af brancher, eller det kan være relationer til forskningsinstitutioner og til myndigheder [Håkansson & Johansson, 1998]. Hver af disse forskellige netværksrelationer vil på hver sin vis have betydning for virksomhedernes beslutninger om at udvikle renere produkter. I forhold til vores analyse af produktudvikling og udvikling af renere produkter vil det primært være de vertikale netværksrelationer, der vil være relevant, da virksomheders vilkår for at udvikle renere produkter primært afhænger af relationerne i produktkæden og ikke relationer mellem konkurrerende virksomheder 5. Udvikling af renere produkter i forretningsnetværk Overordnet kan man opdele relationerne og aktiviteterne i tre netværk der har betydning for udviklingen af renere produkter. Det drejer sig om henholdsvis. forretningsnetværket, reguleringsnetværket og udviklingsnetværket [Søndergaard et al, 1997]. Forretningsnetværket knytter sig til de produktive aktiviteter, som udgøres af forholdet mellem virksomheden og dens leverandører af råvarer og aftagere på markedet. Udviklingsnetværket er virksomhedens vidensnetværk, som udgøres af alle de organisationer og institutioner som besidder relevant viden i forhold til virksomheden. Reguleringsnetværket udgøres af myndighederne og spænder fra EU niveau, til national regulering gennem Miljøstyrelsen, amter og kommuner. 5 På den anden side er horisontalt kompetitivt integration interessant i forhold til at anskue det samarbejde, der foregår mellem konkurrerende virksomheder i en brancheforening. Dette perspektiv er derfor relevant i forhold til analysen af FDLF. 18

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

REACH vejledning for SPT-virksomheder

REACH vejledning for SPT-virksomheder REACH vejledning for SPT-virksomheder Martine Reinhold Kildeby DHI Miljøprojekt Nr. 1251 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen. Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande

Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen. Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen Herunder

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

REACH og substitution i danske virksomheder

REACH og substitution i danske virksomheder REACH og substitution i danske virksomheder det økologiske råd Indhold Forord / English summery 3 1. De kemiske stoffers fordele og ulemper 4 2. Hvad er REACH? 7 2.1 REACH forslagets elementer 7 2.2 Hvad

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Vejledning for downstreambrugere

Vejledning for downstreambrugere Vejledning for downstreambrugere Januar 2008 Vejledning om gennemførelse af REACH JURIDISK MEDDELELSE Dette dokument indeholder en vejledning om forpligtelserne i REACH-forordningen og beskriver, hvordan

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold

Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold Interne forhold > realistiske og målrettede strategier * def. * SWOT, muligheds og trusselsmatrix = analyseværktøjer til at idenficere stærke/svage sider,

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Bilag 1: Kemikaliestyringsbegreber - links og ordliste 56

Bilag 1: Kemikaliestyringsbegreber - links og ordliste 56 2 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAGSFORTEGNELSE 3 1 Forord 4 1.1 Læsevejledning 5 2 Indledning 6 3 Hvad er kemikaliestyring og hvad kan den bruges til? 8 3.1 Hvem er interesseret i kemikaliestyring? 10 3.1.1 Miljømyndigheder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse 1 af 5 Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse samt 11, stk. 4-erklæring Jnr.: 2:8032-49/TH Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Kølebranchens Miljøordning har anmeldt

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere