Speciale udarbejdet af: Søren Eusebius Jakobsen Jesper Lauridsen Kristina Buus Madsen. Vejledere Inger Stauning Jesper Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale udarbejdet af: Søren Eusebius Jakobsen Jesper Lauridsen Kristina Buus Madsen. Vejledere Inger Stauning Jesper Holm"

Transkript

1 Speciale udarbejdet af: Søren Eusebius Jakobsen Jesper Lauridsen Kristina Buus Madsen Vejledere Inger Stauning Jesper Holm Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter 2004

2 Resumé Specialet behandler følgende problemformuleringen: Hvordan kan brancheforeningen FDLF, på baggrund af REACH, agere således at udviklingen af renere produkter i den danske farve- og lakbranche kan styrkes? Den danske farve- og lakbranche er den branche i Danmark, der anvender flest problematiske kemikalier i deres produktion, hvorfor der er behov for en indsats der kan styrke udviklingen af renere produkter uden problematiske stoffer. Udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen begrænses af en række økonomiske, teknologiske og vidensmæssige barrierer, der udmønter sig i manglende efterspørgsel på miljøvenlige farve- og lakprodukter, manglende konkurrence på produkternes miljøperformance, manglende udbud af miljøvenlige råvarer, samt manglende viden om råvarernes og råvarernes indholdsstoffers miljø- og sundhedseffekter. EU-kommissionen forbereder ny europæisk kemikalielovgivning, der skal erstatte den nuværende kemikalieregulering, der ikke har været i stand til at beskytte miljø og borgernes sundhed tilstrækkeligt. Med den nye kemikalielov REACH vil den danske farveog lakbranche stå i en ny regulativ situation, og danske farve- og lakproducenter vil som downstream-brugere være tvunget til at forholde sig til deres anvendelse af problematiske indholdsstoffer i farve- og lakprodukterne. REACH vil påvirke udviklingen af renere produkter i den danske farve- og lakbranche ved, at udbuddet af råvarer vil ændres på grund af autorisationsproceduren. De mest problematiske stoffer vil udgå af markedet, mens andre vil udgå af økonomiske årsager. REACH vil også betyde, at farve- og lakproducenterne får adgang til øget viden om stoffernes effekter på miljø og sundhed. REACH vil dermed på en række områder kunne nedbryde nogle af barriererne for udvikling af renere produkter. Dette kræver dog, at der bliver iværksat initiativer, der kan sikre, at potentialerne i REACH bliver udnyttet affarve- og lakproducenterne. Den danske farve- og lakbranche har således mulighed for at styrke udviklingen af renere produkter ved at udnytte potentialerne i REACH og handle kollektivt gennem selvregulering, vidensformidling, og igangsættelse af initiativer og værktøjer, der kan hjælpe farve- og lakproducenterne til at udvikle renere produkter, og som samtidig kan være med til at nedbryde barriererne for udvikling af renere produkter i branchen. FDLF bør udvikle en prioriteret branchestrategi for udvikling af renere produkter, og udvikle værktøjer som producenter, kunder og myndigheder kan anvende til at prioritere indsatsen mod problematiske stoffer, og sammenligne råvarer og produkters miljø- og sundhedseffekt. FDFL's kollektive handlemuligheder overfor udvikling af renere produkter begrænses dog af, at medlemmerne er konkurrerende virksomheder og interne brancheregler om ikke at markedsføre og sammen ligne produkter på miljø. Hvis FDLF skal styrke udviklingen af renere produkter, kræver det derfor en holdningsændring i FDLF.

3 1. PROBLEMOPTEGNELSE Den danske farve- og lakbranches brug af kemikalier REACH - en ny kemikaliepolitik Brancheforeningen FDLF Problemstilling Problemformulering Begrebet renere produkter METODISKE OG TEORETISKE OVERVEJELSER Teoretisk udgangspunkt Empiriindsamling Analyseniveau og afgræsninger Argumentationens opbygning UDVIKLING AF RENERE PRODUKTER I FARVE- OG LAKBRANCHEN Produktion af farve- og lakprodukter Farve- og lakproducenternes forretningsområder og størrelse Innovationer i farve- og lakbranchen Produktudvikling i farve- og lakbranchen Drivkræfter for udvikling af renere produkter Produktudviklingens kompleksitet Opsamling INITIATIVER I FORHOLD TIL UDVIKLING AF RENERE PRODUKTER Opløsningsmidler og MAL-kodeordningen Produktorienteret miljøindsats Opsamling REACH OG FARVE- OG LAKBRANCHEN Den hidtidige kemikalielovgivning REACH-systemet Ny viden om stoffernes iboende egenskaber og anvendelse Ændret udbud af råvarer REACH og udvikling af renere farve- og lakprodukter Opsamling BRANCHEFORENINGEN FDLF S HANDLEMULIGHEDER Brancheforeningen FDLF FDLF s organisation og ledelse Interne regler og aftaler FDLF s handlemuligheder Opsamling

4 7. FDLF S HANDLEN I FORHOLD TIL UDVIKLINGEN AF RENERE PRODUKTER MAL-kodeordningen Den produktorienterede miljøpolitik Miljømærkning FDLF s handlen i forhold til REACH Opsamling HANDLINGSPLAN FOR FDLF FDLF s muligheder for at styrke udviklingen af renere farve- og lakprodukter Strategi for udvikling af renere farve- og lakprodukter Sammenligning og prioritering af råvarernes miljø- og sundhedseffekter Konkurrence på produktets miljøegenskaber Selvregulering af branchens brug af problematiske stoffer Idékatalog KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BILAG A FARVE- OG LAKVIRKSOMHEDER I DANMARK BILAG B FORSKNINGS- OG MILJØPROJEKTER I FARVE- OG LAKBRANCHEN UNDER PROGRAM FOR RENERE PRODUKTER BILAG C KEMISKE SIKKERHEDSVURDERINGER BILAG D VURDERING AF INDHOLDSSTOFFER I LPVC, HPVC OG SVHC 165 2

5 1. Problemoptegnelse Dette speciale tager udgangspunkt i den igangværende reform af EU's kemikaliepolitik og de konsekvenser reformen medfører for den danske farve- og lakbranche. EU Kommissionen er i gang med at forberede en ny europæisk kemikalielovgivning, REACH, der på afgørende punkter bryder med de sidste 20 års europæiske kemikalieregulering. Specialet belyser, hvordan REACH påvirker mulighederne for udvikling af renere produkter i den danske farve- og lakbranche, og hvordan brancheforeningen FDLF (Foreningen for Danmarks Farve og Lakindustri) med baggrund i REACH har mulighed for at styrke den produktorienterede miljøindsats i branchen Den danske farve- og lakbranches brug af kemikalier Kemikalier anvendes i stadig stigende grad i vores samfund uden, at der eksisterer tilstrækkelig viden omkring deres skadelige effekter. Problemet er, at der igennem den nuværende kemikalielovgivning i EU ikke bliver foretaget tilstrækkelige vurderinger af fordelene ved kemikalierne på den ene side og risiciene på den anden side. Dette betyder, at der i dag eksisterer et stort hul i den tilgængelige viden om de kemiske stoffers indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet [Miljøstyrelsen, 1999c]. Miljøstyrelsen skønner, at der eksisterer omkring forskellige kemiske stoffer på det danske marked 1, som indgår i ca kemiske produkter, der bruges til produktion af ca forskellige varer [www.mst.dk, d. 15/06/04]. Der eksisterer altså et stort antal kemiske stoffer, som man ikke kender risiciene tilstrækkeligt ved, og som spredes i miljøet gennem produktion, forbrug og bortskaffelse af en lang række af kemiske produkter og artikler. Farve- og lakbranchen er en af de brancher i Danmark, der benytter flest forskellige kemikalier i deres produktion. Brancheforeningen FDLF estimerer, at der anvendes ca forskellige stoffer i den danske malingsindustri, og at der i gennemsnit anvendes tre kemiske stoffer pr. råvare og 20 råvarer pr. farve- og lakprodukt. Der er altså i gennemsnit 60 kemiske stoffer i et farve- og lakprodukt [FDLF, 2003b]. Maling- og lakprodukter er med 40 stoffer og stofgrupper den produktgruppe med flest stoffer på Miljøstyrelsens reviderede Liste over uønskede stoffer 2 (LOUS). Derudover er der omkring 30 stoffer og stofgrupper på listen, der potentielt kan indgå i farve- og lakprodukter, såsom opløsningsmidler, hærdere, blødgørere, dispersionsmidler etc. LOUS er en politisk signalliste, som kun indeholder stoffer, der anvendes i mængder på over På Europæisk plan eksisterer der omkring kemiske stoffer, der markedsføres i EU 2 Stofferne på Listen over uønskede stoffer er udvalgt på baggrund af deres uønskede egenskaber og/eller fordi de betragtes som problemstoffer i visse sammenhænge f.eks. i affaldskredsløbet [Miljøstyrelsen, 2004b]. 3

6 tons i Danmark. Det betyder, at LOUS ikke nødvendigvis er en udtømmende liste over miljø- og sundhedsproblematiske stoffer i maling- og lakprodukter. Dette illustrerer, at branchen anvender en række problematiske stoffer i relativ stor skala og er et argument for, at der i branchen er behov for en styrket indsats rettet imod udviklingen af renere produkter, der ikke indeholder uønskede problematiske stoffer Udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen Farve- og lakbranchen er kendetegnet ved at være kemikalieforbrugende virksomheder, der forarbejder og blander kemikalier til produkter, der enten sælges direkte på markedet eller indgår som halvfabrikata i andre produktioner. Produktudvikling inden for farve- og lakbranchen vil derfor primært fokusere på kombinationen af forskellige råvarer, der hver især giver produkterne forskellige egenskaber eksempelvis i forhold til krav om dækkeevne, farve, holdbarhed, beskyttelse eller miljøegenskaber [Miljøstyrelsen, 1996b]. Det naturlige indsatsområde i forhold til renere produkter i farve- og lakbranchen er derfor produkternes sammensætning af råvarer, da dette determinerer farve- og lakprodukternes miljøeffekter i både produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen [Miljøstyrelsen, 1999b]. Udviklingen af renere farve- og lakprodukter er forbundet med en række økonomiske, teknologiske og vidensmæssige barrierer. Der stilles stadig større krav til produkternes ydeevne (forhold som vedhæftning, dækkeevne, holdbarhed m.m.) og miljømæssige egenskaber, og producenterne skal være i stand til at følge med i lovgivningen og udfase problematiske stoffer og samtidig kunne teste nye råvarer og produkter. [www.fdlf.dk, d. 21/06/04]. Det kræver betydelige økonomiske ressourcer for virksomhederne at produktudvikle, hvorfor udviklingen af renere produkter kræver, at produktudviklingen retter sig imod eksisterende markeder. Det er nødvendigt, at der eksisterer et behov i form af efterspørgsel fra kunder og brugere eller i form af pres og regulering fra myndigheder, før virksomhederne vil investere i udvikling af renere produkter. Indsatsen omkring udvikling renere produkter må lægge op til, at der skal udvikles produkter, der er mindre skadelige end udgangspunktet. Det vil sige produkter, der alt andet lige indeholder færre problematiske stoffer, og som indeholder de stoffer, som man med høj sikkerhed kan sige udgør den laveste risiko for sundhed og miljø. Målet må være at få alle skadelige stoffer ud af farve- og lakprodukterne, hvilket dog umiddelbart ikke synes realistisk at gøre på en gang. En prioritering af de skadelige effekter vil gøre det muligt at gøre det gradvist ved at udfase de stoffer, som har de største effekter på miljø og sundhed. For at farve- og lakproducenterne er i stand til dette, er det en nødvendighed, at de dels har en viden omkring de stoffer, der findes i produkterne og dels har en viden om hvilke stoffer, der kan tænkes at udgøre en substitutionsmulighed. Farve- og lakproducenten har 4

7 ofte vanskeligt ved at substituere et stof, fordi der ikke eksisterer viden om de miljø- og sundhedsskadelige effekter ved de stoffer, som producenten har mulighed for at substituere med [Miljøstyrelsen, 1999c]. Det er farve- og lakproducenterne, der har mulighed for at udvikle og producere renere farve- og lakprodukter, men produktudviklingen er i høj grad influeret af producenternes netværksrelationer til andre aktører. Således vil det udbud af råvarer, samt den tilgængelige viden om råvarerne, som farve- og lakproducenterne har til rådighed være afgørende for deres muligheder for at udvikle renere produkter. Samtidig er der en række netværksbetingelser, der har betydning for udviklingen af renere produkter i form af efterspørgsel fra kunder og brugerorganisationer, reguleringspres fra myndigheder, forskning og udviklingsarbejde på universiteter og vidensinstitutioner etc. For at kunne forstå, hvordan udviklingen af renere produkter i branchen kan styrkes, er der behov for en viden om hvilke betingelser og drivkræfter, der er betydende for farve- og lakproducenternes miljø- og udviklingsarbejde. Der er behov for at kende til hvilke praksisser, der eksisterer omkring produktudvikling i branchen både internt på virksomheden og i samspil med andre aktører i produktkæden og netværket. Ved at få en viden om hvilke relationer i virksomhedernes produktkæder og netværk, der har betydning for produktudviklingen, bliver det muligt at analysere hvilke barrierer, der eksisterer for udvikling af renere produkter og hvilke potentialer, der er for at styrke udviklingen af renere produkter i branchen REACH - en ny kemikaliepolitik EU-kommissionen kom i oktober 2003 med et forordningsforslag til en ny europæisk kemikalielovgivning i erkendelse af, at den hidtidige kemikaliepolitik i EU ikke har levet op til målet om beskyttelse af sundhed og miljø samt fremme af innovationen af nye kemiske stoffer. Forordningsforslaget bygger på det såkaldte REACH-system (Registration, Evaluation and Authorisation of CHemicals), der er et integreret enhedssystem for registrering, evaluering og godkendelse af eksisterende og nye kemikalier [Kom(2003) 644 endelig]. Overordnet vil REACH betyde, at kemikalieproducenter og importører i EU skal registrere alle markedsførte stoffer inden en vis tidsfrist, ellers vil det ikke være tilladt at markedsføre de enkelte stoffer på det europæiske marked. Registreringen skal indeholde oplysninger om stoffernes iboende egenskaber og eventuelle skadelige virkninger på miljø og sundhed [Kom(2003) 644 endelig]. Registreringen danner således grundlag for et datagenereringssystem, der skal sikre den nødvendige viden omkring de mange tusinder stoffer som markedsføres i EU. 5

8 Derudover skal kemikalieproducenten/importøren gøre rede for anvendelsen og spredningsveje for de stoffer, de markedsfører ved at trække på oplysninger fra downstreambrugerne 3 af kemikalierne. Overordnet skal registreringen sikre, at de produkter, der markedsføres, importeres og anvendes ikke giver uønskede effekter på menneskers sundhed eller miljøet [Miljøstyrelsen, 2003a]. Stoffer med særlig problematiske egenskaber (CMR, PBT eller vpvb 4 ) vil som udgangspunkt blive forbudte, men det er muligt at opnå en godkendelse af specifikke anvendelser af stofferne, hvis risiciene ved brugen af stofferne kan kontrolleres i tilstrækkelig grad, eller hvis stoffet udgør en væsentlig socioøkonomisk gevinst, og der samtidig ikke eksisterer egnede substitutionsmuligheder. Registreringen af kemiske stoffer kommer til at gælde for både nye og eksisterende stoffer. Det er målet, at de ensrettede regler for nye og eksisterende stoffer vil gøre det mere økonomisk rentabelt for kemikalieproducenterne at udvikle mere sikre og miljøvenlige kemikalier end hidtil [Kom(2003) 644 endelig]. REACH lægger samtidig op til, at der skal foregå et øget informationsflow i produktionskæderne, og implementere risikobegrænsende foranstaltninger på baggrund af de oplysninger, som kemikalieproducenterne fremskaffer ved registreringen af stoffet. På den måde vil man sikre, at den genererede viden i registreringssystemet udnyttes i de forskellige dele af produktkæderne [Miljøstyrelsen, 2003a] REACH og farve- og lakbranchen Selvom REACH primært retter sig imod kemikalieproducenterne vil den få betydning for downstream-brugerne og deres produktudvikling. Som downstream-brugere står de danske farve- og lakproducenter over for en række udfordringer, da REACH vil påvirke branchens miljøarbejde og muligheder for at udvikle renere produkter. REACH vil påvirke farve- og lakbranchens produktudvikling, og branchen er derfor tvunget til at tage stilling til, hvordan den skal handle i forhold til REACH. Det er derfor interessant at analysere mere konkret, hvilken betydning REACH vil få for udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen og diskutere de muligheder, der ligger i REACH i forhold til at styrke farve- og lakbranchens udvikling af renere produkter. REACH ligger op til, at udbuddet af råvarer vil ændre sig. Dels vil en række af de problematiske stoffer blive identificeret og udfaset som konsekvens af forbud, og dels vil 3 En downstream-bruger defineres i REACH som: Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, bortset fra producenten eller importøren, som anvender et stof, enten alene eller i et præparat, som led i hans industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. En distributør eller en forbruger er ikke en downstream-bruger [Kom(2003) 644 endelig]. 4 CMR (Carcinogene, Mutagene and Reproduktive), PBT (Persistent og Bioakkumulerbart og Toksisk) vpvb (very Persistent, very Bioakkulative). 6

9 en række stoffer udgå af markedet på grund af de omkostninger, kemikalieproducenterne vil få ved at registrere stofferne. Det betyder alt andet lige et ændret udbud af råvarer for farve- og lakproducenterne, og spørgsmålet er således, hvilken betydning det vil få for farve- og lakproducenternes udvikling af renere produkter. Samtidig ligger REACH op til, at der skal genereres viden omkring de kemiske stoffers egenskaber og anvendelse, og at denne viden skal formidles videre til de andre aktører i produktkæden. Dette vil give farve- og lakproducenterne muligheden for bedre at kunne vurdere deres råvarers miljø- og sundhedsskadelige effekter. Men den effekt som REACH vil få på farve- og lakbranchens produktudvikling afhænger af, om producenterne er i stand til at udnytte den tilgængelige viden om deres råvarer i produktudviklingen, eller om producenterne ikke magter eller ønsker at forholde sig aktivt til det øgede informationsflow. Derudover vil effekten af REACH afhænge af, om de danske farve- og lakvirksomheder er i stand til dels at stille krav til råvareleverandørerne om informationernes kvalitet, og dels at omsætte den viden, der kommer til at være i sikkerhedsdatabladene, til en brugbar viden i forhold til udviklingen af renere produkter. REACH vil sikre forbud mod de værste kemikalier som eksempelvis CMR og PBT stoffer, men der er stadig mange skadelige stoffer, som ikke vil komme et forbud imod. Her er det nødvendigt med yderligere initiativer, der kan få virksomhederne til at handle. Det er vigtigt, at virksomhederne i farve- og lakbranchen bliver i stand til at efterspørge det alternativ, som er miljømæssigt bedst. Det er i dag svært for den enkelte producent at vide, hvilke miljø- og sundhedsproblemer, der knytter sig til den enkelte råvare ud fra sikkerhedsdatabladene og den information, som der ellers er tilgængelig fra råvareleverandørerne [Miljøstyrelsen, 2000d]. Virksomhedernes vidensressourcer må altså opbygges, så de er klædt på i forhold til forstå hvilke alternativer, de vælger imellem. REACH har som udgangspunkt mulighed for at skabe bedre vilkår for udviklingen af renere produkter i den danske farve- og lakbranche, men vil ikke nødvendigvis sikre det Brancheforeningen FDLF Hovedansvaret for, at REACH kommer til at fungere effektivt, ligger ude hos virksomhederne. Det er virksomhederne, der skal forberede sig på og leve op til kravene i den nye lovgivning. Hvis REACH skal stimulere udviklingen af renere produkter i farveog lakbranchen, kræver det, at branchen selv udnytter de potentialer, der ligger i REACH. Man kan derfor argumentere for, at der er behov for en form for selv-regulering af branchen, hvis potentialerne i REACH skal udnyttes til at styrke udviklingen af renere produkter i branchen. Her er Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF) central, da de danske farve- og lakproducenter er organiseret i brancheforeningen og således handler kollektivt i forhold til blandt andet ny regulering gennem foreningen. 7

10 Farve- og lakproducenterne har mulighed for igennem FDLF at organisere en samlet indsats i forhold til REACH og udviklingen af renere produkter og danne netværk på tværs af branchen. FDLF er som brancheforening en del af de enkelte farve- og lakproducenters netværk. Ved at producenterne er organiserede i FDLF giver det dem mulighed for i højere grad at udveksle viden og udøve selvjustits og lægge pres på hinanden på områder som miljø og produktudvikling. Farve- og lakproducenterne kan derudover agere samlet over for deres omgivelser gennem FDLF og derved have bedre mulighed for at påvirke relationerne til leverandører, brugere, myndigheder og andre aktører i netværkene, end hvis de agerede hver for sig. Gennem FDLF har virksomhederne i større grad mulighed for at lægge pres på omgivelserne ved at handle kollektivt og kan dele omkostningerne mellem sig. Herved har FDLF mulighed for at koordinere en samlet indsats i branchen og får således en rolle i forhold til producenternes udvikling af renere produkter. Brancheforeningen FDLF har stor erfaring med at samle miljøarbejdet og lave en samlet indsats i branchen. Brancheforeningen har således været primus motor for en lang række af miljøtiltag i branchen og bruger langt størstedelen af den samlede arbejdsindsats på miljøområdet. Der har samtidig været tradition for i branchen at stå sammen om miljøproblematikkerne og lade brancheforeningen stå for branchens miljøprofil udadtil. FDLF varetager medlemsvirksomhedernes interesser på de områder, hvor der ikke er konkurrence indblandet. Det er således foreningens opgave at varetage medlemmernes interesser over for offentligheden og myndigheder m.fl. samt at informere og rådgive på områder som bl.a. miljø og sundhed [FDLF, 2002a]. Det betyder, at FDLF som udgangspunkt ikke involverer sig i medlemmernes produktudvikling, idet denne danner baggrund for farve- og lakproducenternes indbyrdes konkurrence. FDLF har således også igangsat et projekt med støtte fra Miljøstyrelsen, der skal forberede branchen på REACH. Det officielle mål med projektet er at undersøge, hvordan man med baggrund i REACH kan styrke udviklingen af renere produkter set i et værdikædeperspektiv [FDLF, 2002b]. Konkret går projektet ud på at forberede farve- og lakproducenterne på implementeringen af REACH ved at udvikle værktøjer til, hvordan den enkelte virksomhed kan få overblik over hvor mange stoffer, der potentielt kan forventes at forsvinde fra markedet. De værktøjer, der udvikles, bygger på en generel undersøgelse eller temperaturmåling af, hvilke af branchens stoffer og stofgrupper, der vil blive hårdest ramt af REACH. 8

11 Når vi gør så meget for at få virksomhederne med i projektet, så er det netop fordi, det er en uddannelse af virksomhederne. Temperaturmålingen går i al sin enkelthed ud på at få gennemsigtighed og finde ud af, hvad det er for nogle stoffer, som indgår i vores produkter. Det er utroligt vigtigt for at finde ud af, om man kan fortsætte med at producere sine produkter den dag hvor registreringen begynder. Altså Hvornår bliver de stoffer registreret som indgår i mit produkt? [Interview med Vibeke Plambeck, FDLF]. På den måde kan man sige, at projektet i højere grad handler om at minimere omkostninger ved implementeringen af REACH end udvikling af renere produkter med baggrund i REACH. På trods af det igangsatte REACH projekt, mener vi, at der bør være øget fokus på, hvordan REACH konkret kan udnyttes til at styrke udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen. Vi mener derfor, det er relevant at undersøge, hvordan FDLF med baggrund i REACH kan tage en række initiativer og udvikle værktøjer, der kan føre til en styrket produktorienteret miljøindsats i branchen Problemstilling REACH udgør en ny regulativ situation for den danske farve- og lakbranche. Farve- og lakproducenterne er tvunget til at tage stilling til de initiativer, der ligger i REACH. Vi finder det interessant at undersøge, dels hvordan REACH som regulering vil påvirke udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen, og dels hvordan en overnational regulering som REACH, kan føre til en selvregulering af farve- og lakbranchen, der kan styrke branchens miljøindsats. I forlængelse heraf er det endvidere interessant at undersøge, hvilken rolle brancheforeningen FDLF spiller i forhold til en selvregulering af farve- og lakbranchen. FDLF s rolle i branchens forberedelser til REACH åbner op for en interessant diskussion af brancheforeningens fremtidige rolle i virksomhedernes miljøarbejde og produktudvikling. FDLF har muligheden for at styrke udviklingen af renere produkter i branchen ved at skabe de rigtige rammer for producenterne. De kan sørge for, at virksomhederne bliver i stand til at overskue konsekvenserne af REACH og udvikle værktøjer, som virksomhederne kan have glæde af i deres arbejde med udvikling af renere produkter. På den måde kan FDLF være med til at sikre, at REACH kan blive et aktivt værktøj for producenterne og ikke kun som en kompleks regulering, der begrænser deres adfærd. De muligheder, FDLF har for at handle internt i forhold til medlemmerne og eksternt i forhold til virksomhedernes netværk og omgivelser, er bestemt af de interne forhold i brancheforeningen som primært udgøres af medlemmernes interesser, foreningens organisation og brancheregler. Det er derfor interessant at analysere hvilke interesser og 9

12 interne regler og strukturer i brancheforeningen, der kan påvirke medlemmernes udvikling af renere produkter. Det er vores mål at udvikle og diskutere en række tiltag, der kan være med til at styrke udviklingen af renere produkter for farve- og lakbranchen på baggrund af potentialerne i REACH. Disse tiltag kan ultimativt ses som et bud på, hvordan farve- og lakbranchen med FDLF som primus motor for den kollektive handlen, kan udnytte ændringerne i REACH til at skabe en ny dagsorden inden for miljøarbejde og produktudvikling i branchen Problemformulering Vi ønsker på baggrund af ovenstående problemstilling at besvare følgende problemformulering: Hvordan kan brancheforeningen FDLF agere på baggrund af REACH således, at udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen kan styrkes? 1.6. Begrebet renere produkter Vi ser udvikling af renere produkter som en forebyggende strategi til at opnå en mere bæredygtig udvikling i den kemiske sektor. I forhold til produkter sigter strategien imod at reducere sundheds-, miljø- og sikkerhedsrisiciene ved produkter i hele deres livscyklus fra udvinding af råvarer, fremstilling og brug, frem til den endelige bortskaffelse af produktet. Målet er at medvirke til udvikling, produktion og afsætning af produkter med bedre miljøegenskaber således, at den samlede belastning fra produktion, brug og bortskaffelse af produkterne nedbringes [Miljøstyrelsen, 1996b]. Ideelt set bør et renere produkt altså tage udgangspunkt i hele produktets livscyklus og tage hensyn til miljøeffekter, der opstår i produktionsprocesserne og i fremstillingen og udviklingen af råvarer. Det har dog ofte vist sig kompliceret at skaffe de nødvendige oplysninger fra råvareleverandører omkring miljøpåvirkninger ved produktionen af råvarerne m.m. [Miljøstyrelsen, 2000d], hvilket vanskeliggør mulighederne for i en miljøindsats at medtage alle påvirkninger i produktets livscyklus. Derudover kan man argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at fokusere en renere produktstrategi mod de steder i produkternes livscyklus, der er afgørende for produkternes miljøbelastninger. Farve- og lakprodukternes sammensætning determineres af produkternes miljøpåvirkninger, hvorfor et naturligt udgangspunkt for en renere produktstrategi er at koncentrere indsatsen om produkternes stoflige sammensætning. Vi mener som udgangspunkt, at et renere produkt er et produkt, der ikke indeholder uønskede stoffer, der skader miljøet og borgernes sundhed set i hele produktets livscyklus. 10

13 Med uønskede stoffer henviser vi til stoffer med uoprettelige langtidseffekter på miljø- og sundhed. Det gælder effekter som: Persistent, bioakkumulerbar og toksisk (PBT-stoffer) Meget persistent og meget bioakkumulerbar (vpvb-stoffer) Forsuring Ozonnedbrydende Kræftfremkaldende, mutagen og reproduktionstoksisk (CMR-stoffer) Hormonforstyrrende Allergifremkaldende Vi fokuserer altså på de effekter, som stofferne medfører, når de bliver spredt via produkterne, ikke på effekterne ved fremstilling af råvarer og ved forskellige produktionsprocesser. Vores udgangspunkt adskiller sig herved fra Miljøstyrelsens ved ikke at fokusere på alle miljøpåvirkninger i hele produktets livscyklus men i stedet tage udgangspunkt i de kemiske stoffer i produkterne. Dette udgangspunkt er desuden hensigtsmæssigt i forhold til at kunne vurdere, hvordan man indenfor rammerne af REACH kan udvikle renere produkter i farve- og lakbranchen. 11

14 2. Metodiske og teoretiske overvejelser Problemstillingen indebærer tre overordnede emner, der samlet set udgør den analytiske rammer for specialet: Produktudvikling og udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen REACH regulering af kemikalier Brancheforeningers handlemuligheder i forhold til at skabe udvikling af renere produkter For at kunne besvare og stille forslag til, hvordan FDLF kan styrke udviklingen af renere produkter, er det nødvendigt at analysere betingelserne for udvikling af renere produkter i farve- og lakbranchen. Dette for at klarlægge muligheder og barrierer for udvikling af renere produkter. Derudover fordrer besvarelsen af vores problemformulering en undersøgelse af, hvordan REACH som regulering vil influerer udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen. Det er derfor nødvendigt at analysere REACH-systemet for at vurdere, hvordan REACH vil påvirke produktudviklingen i den danske farve- og lakbranche. Endelig er det nødvendigt med en undersøgelse af, hvilke handlemuligheder FDLF har som brancheforening i forhold til udvikling af renere produkter. Det er nødvendigt at analysere, hvilke muligheder brancheforeningen har for at handle internt i forhold til medlemmerne og eksternt i forhold til deres omgivelser for at kunne opstille brugbare forslag til, hvordan FDLF kan styrke udviklingen af renere produkter. I vores besvarelse af problemstillingen har vi et løsningsorienteret udgangspunkt, i det vi på baggrund af de gennemførte undersøgelse ønsker af opstille et idékatalog over initiativer som FDLF bør og kan sætte i gang. Vi vil desuden opstille forslag til hvordan FDLF kan iværksætte initiativerne i idékataloget. Vores løsningsorienterede sigte med specialet bunder i et ønske om at kunne bidrage med brugbare resultater, både i forhold til brancheforeningen og myndigheder, men også som et indlæg i debatten omkring REACH og implementeringen af denne. Metodisk er vores tilgang til problemstillingen præget af et ønske om ikke at begrænse os til en bestemt teoretiske eller empirisk metode. I stedet har vi i forhold til de enkelte undersøgelser udarbejdet specifikke metoder, som vi mener bedst har kunnet besvare de enkelte analysedele. Vi arbejder i analyserne med en vekselvirkning mellem empiri og metode, hvor teorien går ind og understøtter og nuancerer vores empiri, samtidig vil empirien eksemplificere og illustrere centrale teoretiske pointer. 12

15 2.1. Teoretisk udgangspunkt Vi vil i det følgende afsnit diskutere de teoretiske perspektiver som vi anvender i specialet til at besvare vores problemformulering. Grundet vores metodiske tilgang er det ikke hensigten at opstille et egentligt teoriapparat, men snarere redegøre for vores teoretiske udgangspunkt for at forstå og analyserer problemstillingen. Der har i de senere år været fokus på at stimulere virksomheder til selvregulering. Således er der mange eksempler nationale og EU-reguleringstiltag, der har haft til formål at stimulere selvregulering gennem markedsbaserede instrumenter og frivillige aftaler. Udviklingen er blevet understøttet af en generel miljøbevidsthed blandt industrivirksomheder og udbredelsen af miljøstyring systemer [Holm & Stauning, 1995]. Fordelen ved at stimulere virksomheder til selvregulering er, at når miljøhensyn integreres i virksomhedernes strategiske overvejelser, vil miljøregulering i højere grad opleves som noget virksomhederne potentielt kan udnytte, frem for noget der udgør en trussel for virksomhedernes aktiviteter [Holm & Stauning, 1995]. Denne form for reguleringsstrategi adskiller sig fra traditionelle command and control strategier og er et skift mod en strategi, der retter sig imod refleksiv selvregulering af virksomhederne gennem frivillige aftaler, egenkontrol og øget producentansvar. Vi undersøger i specialet, hvordan en brancheforening, på baggrund af et overnationalt reguleringstiltag REACH, kan handle således, at udviklingen af renere produkter i branchens produktkæder styrkes. På et overordnet plan beskæftiger vi os således med spørgsmålet om, hvordan man kan stimulere virksomheder til selvregulering, der ultimativt kan føre til miljøforbedringer i virksomhederne og deres netværk. I den forbindelse kan man argumentere for, at brancheforeninger spiller en vigtig rolle, idet de udgør et bindeled mellem stat og marked, og har muligheder for at handle både i forhold til medlemsvirksomhederne og i forhold til de politiske omgivelser (staten). Der sker således en indbyrdes påvirkning mellem stat og marked som placerer brancheorganisationerne som vigtige aktører i forhandlingsøkonomien, se Figur 2.1[Ronit, 1994]. 13

16 Marked Medlemmer Brancheorganisation Stat Figur 2.1 Brancheforeningens placering mellem marked og stat. [Ronit, 1994] Med begrebet forhandlingsøkonomi henviser vi til at en vigtig del af reguleringen af virksomheder foregår gennem institutionaliserede forhandlinger mellem en række selvstændige beslutningscentre i stat, organisationer og virksomheder. Via institutionelle rammer og diskursive processer udvikles der fælles problemopfattelser, der muliggør, kompromisser mellem parterne og åbner op for øget selvregulering [Christensen, 1993]. Man kan således argumentere for, at brancheforeninger spiller en potentiel vigtig rolle i forhold til selvregulering af virksomhedernes miljøarbejde, da brancheorganisationerne, på virksomhedernes vegne, kan forhandle kompromisser og aftaler på plads med myndighederne. Samtidig har brancheforeninger optimale betingelser for at udvikle og implementere selvregulerende initiativer, der på en gang nyder bred anerkendelse blandt branchens virksomheder samtidig med at de kan sanktioneres ved egenkontrol [Ronit, 1994] Brancheforeningers handlemuligheder I forhold til at kunne klarlægge hvordan en brancheforening som FDLF har mulighed for at styrke udviklingen af renere produkter i farve- og lakbranchen, er der behov for at udvikle og nuancere vores teoretiske forståelse for brancheforeninger Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke handlemuligheder en brancheforening som FDLF har i forhold til at stimulere en udvikling af renere produkter. Det har derfor været afgørende for os at få udviklet en forståelse for, hvad en brancheforening er, og hvordan den kan handle. Altså hvad karakteriserer brancheforeninger generelt og FDLF specifikt som institution? Metodisk har vi valgt at arbejde med teoretiske perspektiver, der dels omhandler erhvervsorganisationers kollektive handlemuligheder og dels deres samfundsmæssige placering og rolle. Disse perspektiver forekommer hensigtsmæssige at anvende i forhold til 14

17 vores undersøgelser af FDLF s handlemuligheder. Hensigten er at lave en konkret vurdering af FDLF s handlemuligheder, hvorfor vi kun trækker de teoretiske perspektiver ind, hvor de har direkte relevans for problemstillingen, eller kan hjælpe med at strukturere vores empiriske analyser. Studiet af brancheforeninger Der har traditionelt været meget fokus på interesse- og erhvervsorganisationernes rolle i politik, hvor et væsentligt spørgsmål har været, hvilken magt og indflydelse interesseorganisationerne har på samfundsplan. Til gengæld mangler der viden om intraorganisatoriske samarbejder og konflikter i erhvervsorganisationer og særligt brancheforeninger er et relativt ubeskrevet område i litteraturen om interesseorganisationer. Et af de mere omfattende studier, der er lavet af erhvervsorganisationer, er Karsten Ronits Ph.d. afhandling om kollektiv handlen i danske erhvervsorganisationer, som har en central rolle i vores behandling af brancheorganisationer. Karsten Ronit tager udgangspunkt i den rationelle nyinstitutionalisme og i virksomhedernes rationalitet som baggrund for kollektiv handlen. Nyinstitutionalismen fokuserer på institutioner som forklarende faktorer, hvor institutioner er formelle og uformelle regler for aktørernes samspil som f.eks. love og andre formaliserede regler, men institutioner kan også være uformelle normer som administrativ praksis eller politisk kutyme [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. Den del af nyinstitutionalismen, der har beskæftiget sig mest med samspillet mellem organiserede interesser og staten, og som Ronit også tager udgangspunkt i, er den rationelle gren af nyinstitutionalismen. Den bygger på grundantagelser fra økonomisk teori om, at aktørerne er rationelle og egennyttemaksimerende, men hvor rammerne for aktørernes adfærd sættes af institutionerne [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. Dette er interessant i forhold til vores problemstilling, da det kan være med til at forklare virksomhedernes og brancheforeningens handlinger i forhold til renere produkter og REACH. Derudover kan den rationelle tilgang anvendes i forhold til at diskutere hvilke bevæggrunde virksomheder har for at handle kollektivt gennem en brancheforening. Det er dog ikke altid muligt at forklare aktørernes handlinger ud fra en rationel tilgang, men når det netop tages i betragtning, at der kan være forhold, som begrænser aktørernes rationelle handlen, bliver tilgangen mere fleksibel. Ifølge Ronit handler medlemmerne af erhvervsorganisationer også ud fra en mere begrænset rationalitet, der tager hensyn til det specielle miljø, der hersker i organisationerne og det miljø, som kendetegner samarbejdet mellem virksomheder i erhvervsorganisationer [Ronit, 1994]. Det drejer sig f.eks. om, at samarbejdet strækker sig over lang tid, og at der er mange forskellige interesser, der skal varetages af organisationen. 15

18 Det betyder, at medlemmerne må tage hensyn til sammenhold og stabilitet i organisationen og ikke alene lade individuelle hensyn være styrende, men også tage hensyn til fælles interesser. På den måde bliver medlemmernes egeninteresser vævet ind i solidariske elementer. Sammenfatningsvis må medlemmerne i moderne organisationer altså forudsættes at handle rationelt ved at efterstræbe dette største mål af egennytte. Deres rationelle adfærd er imidlertid underlagt en række begrænsninger. De har ikke den optimale viden om deres valgmuligheder; uden at opgive egeninteresser må de tage hensyn til andre medlemmers specielle interesser og til helheden; og de må se fordelene af samarbejdet i et langtidsperspektiv. [Ronit, 1994 s. 19] Ronits opfattelse af aktørerne med begrænset rationalitet stemmer overens med vores opfattelse af, hvordan virksomheder agerer gennem en brancheforening. At virksomhederne besidder en begrænset rationalitet og ikke har en optimal viden om deres valgmuligheder og mulige konsekvenser ved deres handling er måske netop nøglen til at forstå virksomhedernes bevæggrunde for at handle kollektivt. Eksistensen af interesseorganisationer er ikke noget, der kan tages for givet, da interesseorganisationer jo typisk arbejder for at kunne opfylde en række kollektive mål og goder. Dette strider i princippet mod antagelsen om rationelle aktører. Da man argumentere for at rationelle aktører vil i være fristet til at stå uden for fællesskabet som free-riders ved at drage fuldt nytte af fælles goder uden at bidrage. Den nyinstitutionelle tilgang forklarer interesseorganisationers eksistens med, at organisationerne, ud over de kollektive goder, tilbyder medlemmerne en lang række af individuelle goder som f.eks. service og rådgivning i forbindelse med miljøregler og regulering, foreningsblade med jobannoncer, social anerkendelse hos kolleger og konkurrenter [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. Det er ikke muligt at indfange alle nuancer ved udelukkende at fokusere på de teoretiske handlemuligheder for kollektiv handlen, da der vil være særlige karakteristika og forhold ved den enkelte brancheorganisation, som vil være særegne og (historisk) specifikke. Det drejer sig typisk om brancheforeningens interne ressourcer, men det kan også være traditioner og normer for at gøre tingene på en særlig måde i organisationen [Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999]. En analyse af FDLF s kollektive handlemuligheder må derfor nødvendigvis også indeholde en empirisk undersøgelse af de interne forhold, der eksisterer i FDLF, samt hvilke specifikke interesser der eksisterer i brancheforeningen. Vi vil derfor tage udgangspunkt i brancheforeningens organisation, regler, normer og interesser, for at kunne diskutere, hvilke muligheder brancheforeninger har i forhold til udvikling af renere produkter. 16

19 Produktudvikling i netværk For at kunne svare på, hvordan FDLF kan styrke udviklingen af renere produkter, er det nødvendigt at klarlægge, hvordan produktudviklingen foregår i branchen, samt hvilke drivkræfter, der har betydning for udviklingen af renere produkter. Spørgsmålet er, hvilke drivkræfter, der påvirker virksomhederne til at udvikle renere produkter og hvilke strategier, der ligger til grund for virksomhedernes beslutninger om teknologisk forandring og inddragelse af miljøhensyn i produktudviklingen? Overordnet kan man argumentere for, at produktudvikling og incitamenter for udvikling af renere produkter knytter sig til virksomhedernes forretnings- og konkurrencefordele, og kan overordnet forklares ud fra virksomhedernes konkurrencestrategi. Konkurrencestrategien vil variere fra virksomhed til virksomhed, men helt generelt kan man dog sige, at virksomheder er nyttemaksimerende aktører, der er underlagt en økonomisk rationalitet, hvor målet er at opnå størst mulig afkast. Derfor vil de strategiske valg, virksomhederne tager med hensyn til teknologi og markedsstrategier, være underlagt et økonomisk rationale om at optimere sin drift. Som strategisk aktør vil virksomheder handle ud fra de givne eksterne og interne betingelser og søge at ændre betingelserne til egen fordel ved f.eks. at ændre på konkurrencebetingelserne ved at præge udformningen af miljøkrav i branchen. [Søndergaard et al, 1997]. At en virksomhed innoverer og udvikler renere produkter kan ikke alene ses som et udtryk for virksomhedens strategi. I mange tilfælde kan det ligeså vel være en reaktion på omgivelsernes udvikling, hvor virksomheden presses til at udvikle renere produkter [Poulsen, 1995]. Derudover kan man argumentere for, at virksomheders strategi i høj grad påvirkes af omgivelserne og eksterne drivkræfter. De eksterne drivkræfter der har betydning for udvikling af renere produkter er drivkræfter som efterspørgsel efter miljøvenlige produkter fra kunder og brugere, pres og krav fra myndigheder om at substituere uønskede stoffer etc. Drivkræfterne kan betragtes som virksomhedernes relationer til omgivelserne og man kan derfor med fordel analysere de eksterne drivkræfter ved at belyse virksomhedernes netværksrelationer. Virksomheder indgår i mange forskellige relationer, der har betydning for, hvordan de kan tilrettelægge deres aktiviteter. Netværksrelationer kan være af forskellig karakter og knytte sig til forskellige aktører eller dele af virksomheden, og de er afgørende for virksomhedernes handlemuligheder [Håkansson & Snehota, 1995]. Netværkene har en afgørende betydning for virksomhedernes produktudvikling, da aktører og aktiviteter indenfor virksomhedernes netværk vil have betydning for virksomhedens handlerum. Virksomhedens netværk vil således spille ind på mange områder. Det kan f.eks. være relationer i produktkæden mellem producenter, leverandører og kunderne vertikal integration, eller det kan være interaktion, der omfatter samarbejde mellem konkurrerende 17

20 virksomheder på tværs af produktkæder horisontal kompetitiv interaktion [Biemans, 1992]. Derudover kan der være relationer på tværs af brancher, eller det kan være relationer til forskningsinstitutioner og til myndigheder [Håkansson & Johansson, 1998]. Hver af disse forskellige netværksrelationer vil på hver sin vis have betydning for virksomhedernes beslutninger om at udvikle renere produkter. I forhold til vores analyse af produktudvikling og udvikling af renere produkter vil det primært være de vertikale netværksrelationer, der vil være relevant, da virksomheders vilkår for at udvikle renere produkter primært afhænger af relationerne i produktkæden og ikke relationer mellem konkurrerende virksomheder 5. Udvikling af renere produkter i forretningsnetværk Overordnet kan man opdele relationerne og aktiviteterne i tre netværk der har betydning for udviklingen af renere produkter. Det drejer sig om henholdsvis. forretningsnetværket, reguleringsnetværket og udviklingsnetværket [Søndergaard et al, 1997]. Forretningsnetværket knytter sig til de produktive aktiviteter, som udgøres af forholdet mellem virksomheden og dens leverandører af råvarer og aftagere på markedet. Udviklingsnetværket er virksomhedens vidensnetværk, som udgøres af alle de organisationer og institutioner som besidder relevant viden i forhold til virksomheden. Reguleringsnetværket udgøres af myndighederne og spænder fra EU niveau, til national regulering gennem Miljøstyrelsen, amter og kommuner. 5 På den anden side er horisontalt kompetitivt integration interessant i forhold til at anskue det samarbejde, der foregår mellem konkurrerende virksomheder i en brancheforening. Dette perspektiv er derfor relevant i forhold til analysen af FDLF. 18

Grundprincipper i REACH

Grundprincipper i REACH HVAD ER ET STOF? Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, defineret ved CAS-, EINECS- eller ELINCS nummer. EKSISTERENDE STOFFER/ INDFASNINGSSTOFFER er stoffer, som allerede

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! Registration (registrering)! Evaluation (vurdering)!

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

REACH guide for plastvirksomheder

REACH guide for plastvirksomheder REACH guide for plastvirksomheder Hvordan kommer din virksomhed i gang med REACH? REACH berører producenter, importører og brugere af kemiske stoffer enten i ren form eller i kemiske produkter eller artikler.

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! R! E! A! CH 2. Hvem er under REACH ansvarlig

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

19. nov. 09. Formål med projektet og hvad vi har nået

19. nov. 09. Formål med projektet og hvad vi har nået Indledning 19. nov. 09 Formål med projektet og hvad vi har nået Formål Udarbejdelse af handlingsplan for de enkelte virksomheders implementering af EU s Kemikaliepolitik. Som sidegevinst : Identificere

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH Europaudvalget EU-note - E 14 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 4. december 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentet og

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie

REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie Som slutbruger Bruger I rengøringsmidler, smøremidler, malinger eller andre kemiske stoffer eller blandinger på virksomheden? Hvis svaret er ja, er din virksomhed

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Tænk fremtid tænk plast

Tænk fremtid tænk plast Tænk fremtid tænk plast Nyt marked for plastmaterialer i offshoreindustrien Udviklingsprojektet Substitution af materialer offshore skaber vækst i plastbranchen og forøget indtjening i offshoreindustrien

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp.

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Den 28. november 2008 vedtog Europaparlamentet, efter mere end 15 års indledende arbejde i FN, direktiv nr. EU 1272/2008 omhandlende

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020. Kemikaliedag. 11. november Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020. Kemikaliedag. 11. november Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet Kemikaliedag 11. november Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet Medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på virksomhederne ved

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier

Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier EU kemikalielovgivning 1967-2005 Hvad er der galt? for få data om stoffers egenskaber (fysisk-kemiske, sundhed,

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Gulvbranchens strategiplan 2015 2019

Gulvbranchens strategiplan 2015 2019 Gulvbranchens strategiplan 2015 2019 Foto: Interface arkiv 1 Intro Gulvbranchens bestyrelse har på et strategiseminar i oktober 2014 diskuteret og sammenfattet de overordnede strategiske mål for foreningens

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU

Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke-eu-lande. Tirsdag d. 13. juni 2017 Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Disposition

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Resumé Indlægget omhandler de muligheder informationsteknologien giver for at forbedre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET

TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET KEMIKALIEFORUM Den 14. oktober 2015 TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET STYRKET FOKUS PÅ KEMIKALIEINDSATSEN I EU Brug af kemiske stoffer er en del af alle menneskers dagligdag

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler

1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Legetøjsregler 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne for legetøj hos fabrikanter, importører,

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regeringens Vækst 2015 : Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører. Argument papir

Regeringens Vækst 2015 : Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører. Argument papir Regeringens Vækst 2015 : Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører Argument papir Arbejdsgruppen V49, PLF Juni 2015 Praktiserende Landinspektørers Forening Kalvebod Brygge 31-33 1780 København

Læs mere

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling

Læs mere

REACH vejledning for SPT-virksomheder

REACH vejledning for SPT-virksomheder REACH vejledning for SPT-virksomheder Martine Reinhold Kildeby DHI Miljøprojekt Nr. 1251 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere