Undervisningsvejledning klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsvejledning klasse"

Transkript

1 Undervisningsvejledning klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal lave deres egne Min skole Min ven bud. Buddene laves i to formater: På en plakat, der hænges i klassen, hvor den er synlig for alle. Og på elevernes eget Trivsels-ID, som de kan have i skoletaskerne eller tape fast på deres borde. Derudover modtager jeres skole tre trivselstræer med posten (i dagene op til trivselsdagen den 4. marts). Træerne (wall stickers) kan bruges til at skrive trivselsbuddene på for hhv. indskolingen, mellemstrinnet og udskolingen. Når trivselsdagen er omme, bliver alle klassers Min skole Min ven bud hængt op et fælles sted på skolen. Fx kan I lave en mobbefri gang eller mobbefri aula, hvor alle værdierne hænges op på trivselstræet. Sådan vises hele skolens fælles værdier. Målgruppe Undervisningen er målrettet elever i klasse. Fremgangsmåden er den samme for alle klassetrin, men indholdet er forskelligt fra klassetrin til klassetrin. Undervisningen kan gennemføres i hver klasse, eller I kan vælge at samle eleverne på tværs af årgange. Forløb på tværs af årgange kan have en god effekt på elevernes trivsel. En tredje mulighed er at samle eleverne i hold på tværs af klassetrin og gennemføre undervisningen holdvis. Fordelen ved denne metode er, at de ældre elever kan støtte de yngre elever i undervisningen. Samtidig kan det styrke elevernes indbyrdes relationer på tværs af klasser. Det er en fordel, når I arbejder med emnet mobning, at I diskuterer handlemuligheder ud fra en opdigtet case. Det gør emnet mindre følsomt, og det får eleverne til at sænke paraderne. Anvendelse af materialet Klasserne laver deres Min skole, Min ven bud ved hjælp af et undervisningsforløb, der bliver faciliteret af en af klassens fagpersoner. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til konkrete cases og diskutere, hvordan de vil håndtere og forebygge situationerne. Derudover skal de tage stilling til, hvornår og hvordan de har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Valg af cases Du kan vælge mellem 13 cases, der alle er inspirerede af sande fortællinger fra børn og unge. Enkelte cases er målrettet bestemte klassetrin, fx Ny i klubben, men de fleste indeholder temaer, der er relevante på flere klassetrin. 1

2 Det er helt op til dig og din klasse, hvilke cases I vil bruge. Det vigtigste er, at I vælger cases, der har paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de Min skole Min ven bud, som klassen skal ende med at lave. Casene er ikke nødvendigvis beskrivelser af mobbesituationer, men situationer der kan føre til mobning, eller som er et symptom på mobning. Tidsforbrug Det vil være forskelligt, hvor meget tid I kan afsætte til arbejdet med klassens Min skole Min ven bud. Vi anbefaler 1-2 moduler, men brug meget gerne mere tid, så I kan gå i dybden med klassens trivsel. Hvis I vælger at bruge mere tid til undervisningen i klassen, kan I fx lave en eller flere af følgende aktiviteter: Inddrage flere cases, så I kommer hele vejen rundt om klassens hverdag. Lave separate klasseaftaler inden for de emner, der har skabt særlig interesse eller spørgsmål blandt eleverne. Fx om brug af digitale medier eller sprog og kropssprog. Du kan bede klassen om selv at finde på flere cases, eller du kan finde på en. Eleverne skal så i fællesskab finde frem til, hvordan de vil håndtere casen og forebygge den. Der kan opstå et behov for at gå mere i dybden med bestemte emner i de forskellige klasser. Fx om net-etik, fælles aktiviteter for klassen og tolerance af hinandens forskelligheder. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ind i klassens Min skole Min ven bud. Forberedelse Vælg 2-3 cases Forud for undervisningen skal du vælge 2-3 cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant. Casene har forskellige temaer, så du kan vælge de cases, der passer bedst til din klasse. Ny i klubben De usynlige børn Ny på de nye medier Alene i frikvartererne Sociale medier At interessere sig for noget andet Øgenavne Når grænsen er nået Venskaber Ord, der gør ondt Købe venner Grin som forsvar Klassens klovn 2

3 Print materialer ud Materialer Elefantsnot eller tape Kort med lysende pære Kort med case og håndteringsforslag Kort med case og forebyggelsesforslag Skabelon til klassens Min skole Min ven bud som Trivsels-ID Klargør lokale Eleverne skal kunne bevæge sig rundt imellem lokalets fire hjørner og lokalets midte, som en del af undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole for at give plads til eleverne. I hvert af lokalets fire hjørner hænger du et stykke papir op med tallene1-4. I figuren er vist hvordan. De blå felter markerer, hvor borde og stole kan stå. På lokalets interaktive tavle eller på en computer åbner du skabelonen til at lave klassens Min skole Min ven bud. 1 2 Klassens midte 3 4 3

4 Før du går i gang FLYT BORDE OG STOLE, SÅ I KAN BEVÆGE JER RUNDT, NÅR I SKAL STEMME MED FØDDERNE SÆT PAPIR MED TAL OP I HVERT AF LOKALETS FIRE HJØRNER PRINT CASES OG KORT MED LYSENDE PÆRER FIND PLAKATEN FREM OG SKRIV ELEVERNES BUD PÅ VÆRDIER PÅ PLAKATEN DET SKAL DU GØRE OPVARMNINGSLEG: VI ER ALLE FORSKELLIGE MINUTTER DISKUSSION AF CASE: VI HJÆLPER HINANDEN MINUTTER DISKUSSION AF CASE: VI STYRKER FÆLLESSKABET MINUTTER GENTAG VI HJÆLPER HINANDEN OG VI STYRKER FÆLLESSKABET MED ALLE DE CASES, I HAR UDVALGT MINUTTER PR. CASE TRIVSELS-ID. 30 MINUTTER 4

5 Drejebog for undervisningen Vi er alle forskellige! Du starter undervisningen med at varme eleverne op ved hjælp af en lille øvelse. Øvelsen sætter fokus på, at I som klasse både har mange forskelligheder og mange ligheder. Til at starte med skal du samle alle eleverne inde i midten af lokalet. Nu skal du gentagende gange inddele eleverne på kryds og tværs for at understrege ligheder og forskelle på mange forskellige fronter. Du inddeler eleverne efter kategorier, som du selv finder på. Fx: Alle, der har en lillebror, går til nr. 1, Alle, der har leverpostej med, går til nr. 2. Du skal nøjes med at bruge to af hjørnerne ad gangen. Inddel efter interesser Du kan også inddele eleverne efter interesser, hvis du vurderer, at eleverne vil lære nye sider af hinanden at kende på den måde. Du runder øvelsen af med at tale med eleverne om, at en klasse altid har mange forskelligheder. Forskellighederne er gode, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt. Og det styrker fællesskabet. ALLE KAN TAGE ANSVAR Gennem casene beder vi den enkelte elev om at vælge handlinger, eleven vil udføre for at stoppe og forebygge uhensigtsmæssige mønstre i klassen. Dette skal dog ikke forstås sådan, at det er den enkelte elevs ansvar at gøre noget. Med dette materiale ønsker vi blot at gøre opmærksom på, at alle kan tage et ansvar, og at alle har en rolle, når der skal handles over for mobning. 5

6 Vi hjælper hinanden Eleverne skal nu finde frem til, hvordan de vil håndtere mobning. Du skal samle eleverne i midten af lokalet igen. Denne gang læser du en case op. Når du har læst casen, gennemgår du de fire forslag til håndtering af casen med klassen. Forslagene til håndteringen af casen er opdelt sådan, at tre af forslagene er givet på forhånd. Det fjerde forslag er den opfindsomme. Det betyder, at eleverne her selv skal finde på en måde at håndtere casen på. De fire muligheder udelukker ikke hinanden, så eleverne må gerne vælge flere af dem. Hvert forslag er symboliseret af tal på et papir. I takt med at du gennemgår håndteringsforslagene med eleverne, hænger du tallene op i hvert af lokalets hjørner, så hvert hjørne repræsenterer en måde at håndtere casen på. Stem med fødderne Eleverne skal nu stemme med deres fødder ved at stille sig i det hjørne, som repræsenterer den måde, de vil håndtere casen på. Når alle elever har placeret sig i et hjørne, spørger du dem, hvorfor de har valgt, som de har. De elever, som har placeret sig ved den opfindsomme, skal fortælle, hvilke forslag de har. Hvis eleverne gerne vil vælge flere af mulighederne, må de starte med at stille sig i et hjørne, og så gå videre til det næste hjørne i takt med, at I gennemgår mulighederne. Fælles diskussion Du skal nu facilitere en fælles diskussion i klassen om de forskellige forslag til at håndtere situationen. I kan fx opstille fordele og ulemper ved de forskellige forslag på tavlen. Det er vigtigt at understrege, at der er mange gode måder at håndtere casen på, og at den ene ikke nødvendigvis udelukker den anden. Min skole Min ven bud Rund øvelsen af med at spørge eleverne, om der er nogle af forslagene, som de vil have med i klassens egne Min skole Min ven bud. Skriv klassens beslutninger ind i klassens Min skole Min ven bud under overskriften Sådan hjælper vi hinanden. Spørg også, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Deres svar skal også ind i planen under overskriften Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os. 6

7 Vi styrker fællesskabet Du skal nu bede alle eleverne om at komme ind i midten af lokalet igen. I skal lave samme øvelse som i Vi hjælper hinanden ud fra samme case. Denne gang skal eleverne dog forholde sig til, hvordan de kan undgå, at samme situation sker for dem. Du bruger samme fremgangsmetode som før, hvor du gennemgår hvert forslag til at forebygge situationen. Igen går du rundt fra hjørne til hjørne og dedikerer et forslag til hvert hjørne. I samler igen op ved at skrive klassens beslutninger ind i jeres Min skole Min ven bud under overskriften Sådan styrker vi fællesskabet i klassen. Husk også at spørge, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Gentag øvelsen med ny case Afhængigt af hvor meget tid I har afsat, kan I nu gentage øvelsen med så mange cases, som I har lyst til. Vær opmærksom på, at der kan opstå et behov i klassen for at gå mere i dybden med emner inspireret af casene. Du kan med fordel prioritere disse snakke i klassen og så bruge færre cases. Trivsels-ID Når klassen har arbejdet med de planlagte cases, skal I sammen gennemgå klassens Min skole Min ven bud. Giv nu klassen en pause, imens du sætter planen ind i skabelonerne for henholdsvis plakaten og Trivsels-ID et. Print plakaten i A3-format. Hvis det er muligt, så gør det i farver. Derudover skal du printe Trivsels-ID til alle i klassen. Når eleverne kommer tilbage fra pausen, skal du sætte dem til at klippe deres Trivsels-ID ud. Afhængigt af klassen kan du vælge, at de skal arbejde videre med deres Trivsels-ID på en af følgende måder: Eleverne laver en tegning på den blanke side af deres Trivsels-ID. Tegningen skal illustrere, hvad de selv vil gøre for at styrke klassens fællesskab. Eleverne skriver 1-3 punkter, som de selv vil tage ansvar for at gøre for at styrke klassens fællesskab. Sæt en snor i Trivsels-ID et, så det kan bindes fast i skoletasken. Eller tape Trivsels-ID et fast på elevernes borde. Hæng plakaten med jeres Plan Mod Mobning op i klassen og evt. andre steder på skolen. Min skole - Min ven 7

8 Q&A Min skole - Min ven Hvad er mobning? Mobning er systematiske handlinger, der får den konsekvens, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Hvorfor opstår mobning? Der er tre overordnede grunde til, at mobning opstår: 1. Stor kedsomhed Fx hvis en gruppe børn ikke kan finde på noget at lave. Så finder de måske på, at de vil kalde Jon for Jon-prut-kanon hele ugen. Bare for at se, hvad der sker. 2. Manglende sammenhold i klassen Når en gruppe børn ikke har noget positivt at være sammen om, så kan det ske, at de i stedet samles om, at udstøde en fra gruppen. 3. Manglende forståelse for hinanden Når en gruppe børn ikke forstår hinanden, bliver tolerancen over for dem, der er anderledes, testet. Hvor mange bliver mobbet? I en almindelige skoleklasse vil der gennemsnitligt være to, der bliver mobbet i løbet af deres skoletid. Resten af klassen vil være vidne til mobningen; nogle er med til at forstærke mobningen, andre forsøger at stoppe den. Rollerne kan skifte flere gange i løbet af skoletiden. Spørger man en gruppe voksne, om de har været vidne til mobning i deres skoletid, vil stort set alle sige ja. Hvorfor bliver jeg mobbet? Det er en myte, at du bliver mobbet på grund af noget, du selv gør. Det, du bliver mobbet med, er ikke grunden til, at du bliver mobbet. Når mobning først opstår, er det tilfældigt, hvem der bliver offer. Det er ikke til at sige, hvorfor det lige er dig, der bliver mobbet. Der er ikke noget, der tyder på, at mobbeofre har særlige karaktertræk, man kan udpege. Hvad kan du blive mobbet med? Der er ikke ét svar på, hvad du kan blive mobbet med. Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvad der er udløsende faktor for, at du bliver mobbet. Det, der kendetegner klasser med mobning, er, at der er en lav tolerance over for forskelligheder i klassen. Hvordan kommer vi mobning til livs? Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning. Du kommer derfor mobning til livs ved at sikre dig, at I har et godt klassesammenhold, hvor alle bliver respekteret for den, de er. 8

9 Nye Fælles Mål og Min skole Min ven Undervisningsforløbet Min Skole Min ven til klasse er forankret i de nye forenklede Fælles Mål ( Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så de nye Fælles Mål også er arbejdsredskaber. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Med Min skole Min ven er fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe trygge og tolerante børnefællesskaber i skolen. Her følger korte omtaler af formål og kompetenceområderne for de mest relevante Fælles Mål, som Min skole Min ven relaterer til. Det er Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab, Dansk samt Samfundsfag. Undervisningsforløbet i Min skole Min ven kan differentieres ift. fag og specifikke mål se derfor nedenstående som eksempler på faglig forankring, som du som fagperson kan tage udgangspunkt i. Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min Ven er formålet blandt andet, at eleven er i stand til at fremme trivsel på skolen med udgangspunkt i viden om, hvad der fremmer trivsel. Med Min Skole Min ven får eleven viden om mobning og trivsel og bliver i stand til at vurdere betydningen af gode venskaber. Endeligt vil eleven arbejde med at vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Dansk I arbejdet med Min Skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Her er fokus på, at eleven har viden om demokratisk dialog, som alle kan deltage i aktivt, åbent og analytisk. Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer også på internettet. Samfundsfag I arbejdet med Min skole Min ven kan kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold i faget Samfundsfag inddrages. Her er fokus på, at eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse og sociale fællesskabers betydning for dette. Min Skole Min Ven er en god anledning til at forbedre skolens eksisterende antimobbestrategi eller til at få en strategi. Hvorfor skal vi lave en antimobbestrategi? En antimobbestrategi sikrer, at alle på og omkring skolen har et fælles fodslag i kampen om at beskytte børn mod mobning. Derudover sikrer den, at skolens bedste praksisser i forhold til at forebygge og håndtere mobning bliver delt. Mobning foregår ikke kun i skolegården. Mobning følger børnegruppen alle de steder, den befinder sig sammen: Det kan være i skolen, i fritidsinstitutionen og på de digitale medier. For at beskytte børn mod mobning er det derfor nødvendigt at have en strategi for, hvordan mobning bliver forebygget og håndteret alle disse steder. 9

10 Hvorfor skal vi lave en antimobbestrategi? En antimobbestrategi sikrer, at alle på og omkring skolen har et fælles fodslag i kampen om at beskytte børn mod mobning. Derudover sikrer den, at skolens bedste praksisser i forhold til at forebygge og håndtere mobning bliver delt. Mobning foregår ikke kun i skolegården. Mobning følger børnegruppen alle steder. Det kan være i skolen, i fritidsinstitutionen og på de digitale medier. For at beskytte børn mod mobning er det derfor nødvendigt at have en strategi for, hvordan mobning bliver forebygget og håndteret alle disse steder. Skoler er forpligtede til at have en overordnet antimobbestrategi som en del af deres værdiregelsæt. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen 1, stk. 1 & 2 Antimobbestrategien skal offentliggøres på skolens hjemmeside Gennemsigtighedsloven 2, stk. 2 Hvem laver antimobbestrategien? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Red Barnet anbefaler, at skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder antimobbestrategien. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter blandt alle skolens aktører, dvs. elever, lærere, pædagoger, forældre, ledere og meget gerne personale fra tilknyttede fritidsinstitutioner. Det er skolebestyrelsen, der skal godkende indholdet af antimobbestrategien. 10

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 7.-10. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN KORT OM UNDERVISNINGEN FORBEREDELSE DREJEBOG

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 3.-6. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug KORT OM UNDERVISNINGEN

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 0.-2. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug 4 4 3 KORT OM UNDERVISNINGEN

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL PÆDAGOGEN Kort om foløbet 4 3 FORBEREDELSE DREJEBOG

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi Emmerske Efterskoles antimobbestrategi På Emmerske Efterskole arbejder vi for at: Alle har ret til et mobbefrit børne- og ungdomsliv i et trygt miljø Alle skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance.

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FORÆLDRENE KORT OM FORLØBET FOR FORÆLDRE FORBEREDELSE SÅDAN GIVER I JERES INPUT

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Københavns Kommunes antimobbestrategi

Københavns Kommunes antimobbestrategi Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommunes antimobbestrategi I Københavns Kommune arbejder vi for, at: Alle børn har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsmiljø Alle børn skal have

Læs mere

Norddjurs kommunes folkeskoler

Norddjurs kommunes folkeskoler Norddjurs kommunes folkeskoler Med ændringen af lov om undervisningsmiljø og lov om folkeskolen bliver det et krav for alle uddannelsessteder med grundskoleundervisning at fastsætte en antimobbestrategi,

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL SKOLEBESTYRELSEN Hvor er I i DropMob-forløbet? SKOLEBESTYRELSENS OPGAVER

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for Kundby Friskole Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Alle parter omkring eleverne er bekendte med strategien og er ansvarlige

Læs mere

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet. Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Robuste fællesskaber. Jon K. Lange

Robuste fællesskaber. Jon K. Lange Robuste fællesskaber Jon K. Lange Robusthed eller robusthån? Mentalisering Egne tankerk er Tænke tanker om: Andres Andres tanker tanker 3 Hvem har svært ved det? Små børn Dårligt begavede Autismespektrumforstyrrelser

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

En skole med indsigt

En skole med indsigt En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. ledelsen i fritidshjemmet og klubben. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. ledelsen i fritidshjemmet og klubben. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER ledelsen i fritidshjemmet og klubben Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL LEDELSEN I FRITIDSHJEM OG -KLUB LEDELSENS OPGAVER OG

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

DROPMOBS AKTIVITETSKATALOG

DROPMOBS AKTIVITETSKATALOG DROPMOBS AKTIVITETSKATALOG Tegninger Børnene skal tegne en eller flere tegninger ud fra et af disse emner: Sådan kan vi undgå mobning/drilleri for alvor i fritidshjemmet, -klubben eller Sådan kan vi skabe

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING 4.-6. Klasse indhold TIL LÆREREN HELE TRE PÅ ÉN GANG SIDE 3 MÅLGRUPPE, TIDSFORBRUG OG ANVENDELSE AF MATERIALET KORT OM BOGEN SIDE 4 FAKTA BAGGRUND SIDE 5 MÅLENE

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere