STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN SOCIOLOG

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIOLOG VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2003 med korrektion 2007

2 Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet 1. Indledning Denne studieordning for kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet afløser de bestemmelser i den tidligere studieordning af august 2000, der angår kandidatuddannelsen. 2. Studienævn Kandidatuddannelsen i sociologi hører under studienævnet for sociologi. 3. Adgangskrav Adgang til kandidatuddannelsen opnås ved bestået bacheloruddannelse i sociologi jf. bekendtgørelse nr. 587 af 8. juli 1997 om Uddannelser i sociologi ved Aalborg og Københavns Universitet. Endvidere kan der efter konkret individuel faglig vurdering optages studerende med bestået bacheloreksamen fra andre samfundsvidenskabelige uddannelser. 4. Uddannelsens formål Formålet med den sociologiske kandidatuddannelse er: 1. at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen ved Aalborg Universitet eller andre højere læreanstalter 2. at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sociologisk teori og metode i praksis 3. at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse) 5. Uddannelsens struktur og indhold Kandidatuddannelsen i sociologi er et 2-årigt heltidsstudium svarende til 120 ECTS. Kandidatuddannelsen, semester, udgør en samlet studieenhed. Den består af følgende fagområder, som tilsammen udgør 120 ECTS: 1. Sociologiske fag, som bl.a. omfatter videregående sociologisk teori og sociologiske temafag- /specialiseringer, for eksempel arbejdssociologi, sundhedssociologi, uddannelsessociologi, sociale problemers sociologi, kønssociologi og politisk sociologi 2. Samfundsvidenskabelig metode, som bl.a. omfatter videregående kvantitativ metode og statistik og videregående kvalitativ metode 3. Valgfag/Praktik 4. Speciale Fagene 1-3 består af kurser (studieenhedskurser og projektenhedskurser) og af tilhørende projektarbejde, semesteropgaver og/eller praktik. 2

3 Vægtningen af fagene i semester fremgår af nedenstående oversigt: Sociologiske fag: Samfundsvidenskabelig metode: Valgfag: Speciale: I alt Mindst 45 ECTS og højst 55 ECTS 15 ECTS Mindst 20 ECTS og højst 30 ECTS 30 ECTS 120 ECTS Det er op til den studerende selv at fastsætte omfanget af sociologiske fag og valgfag endeligt inden for de rammer, studieordningen angiver (se afsnit 6 om semester) og i forhold til de udbudte muligheder, således at kandidatuddannelsen vægter præcis 120 ECTS. Dette gøres primært gennem udnyttelse af valgmulighederne i 8. og 9. semester og godkendes af studienævnet som led i godkendelse af studieprogrammet. Se afsnit 6 om 7. semester. 6. De enkelte semestres indhold I det følgende beskrives de enkelte semestre i studieenheden. 7. semester: Videregående sociologisk teori og metode 1. Formål Formålet med 7. semester er i forlængelse af bacheloruddannelsen at videreudvikle de studerendes grundlæggende viden om teori og metodologi inden for faget sociologi. 2. Indhold 7. semester omfatter to studieenhedskurser i videregående sociologisk teori og metode Studieenhedskurser 1) Videregående sociologisk teori 2) Videregående sociologisk metode Ad. 1) Videregående sociologisk teori Formålet med kurset er, at de studerende tilegner sig en dybere forståelse af sociologisk teori og de videnskabsteoretiske forudsætninger, der er forbundet hermed. Kurset skal sikre kendskab til nyere sociologisk teori, formidle centrale tendenser og kritikker inden for den aktuelle fagsociologiske diskussion samt diskutere centrale udviklingstendenser, der præger samfundet aktuelt. Kurset har et omfang af 15 ECTS. I forbindelse med kurset vil der være et pensum bestående af relevant sociologisk litteratur dækkende kursets indhold. 3

4 Evaluering sker via en individuel skriftlig opgave, som bliver bedømt eksternt med karakter efter gældende skala. Ad. 2) Videregående sociologisk metode Formålet med kurset er at give de studerende viden om og færdigheder i anvendelse af avancerede kvalitative og kvantitative sociologiske metoder i forlængelse af bacheloruddannelsens metodeundervisning. Videregående kvantitativ metode og statistik kan for eksempel omfatte forløbsanalyser på baggrund af registerdata, korrespondanceanalyse, kausalmodeller mv. Videregående kvalitativ metode kan for eksempel omfatte biografisk metode, diskursanalyse, computerbaseret kvalitativ analyse, indføring i den videnskabelige evalueringsdiskussion mv. Kurset består af forelæsninger og øvelser indenfor såvel kvalitative som kvantitative analysetilgange. Kurset har et omfang af 15 ECTS. I forbindelse med kurset vil der være et pensum bestående af relevant sociologisk metodelitteratur dækkende væsentlige sider af videregående metode, såvel kvalitativ som kvantitativ metode, herunder statistik. Videregående sociologisk metode evalueres gennem en kombinationsprøve bestående af to opgaver: En stor opgave med vægten 10 ECTS og en lille opgave med vægten 5 ECTS. Opgaverne udarbejdes individuelt eller to og to i forbindelse med kursets øvelsesgange eller efter kursets afslutning. Opgaverne evalueres internt med karakter efter gældende skala. Der gives en karakter for hver af de to opgaver, men prøven bestås samlet. Ved bedømmelsen vægter den store opgave med 2/3 og den lille opgave med 1/3. For at bestå kombinationsprøven kræves: 1) at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding, 2) at karaktererne, der indgår i karaktergennemsnittet, er mindst Studieprogram I løbet af 7. semester udarbejder den studerende, efter indkaldelse fra studienævnet, et program for 8. og 9. semester relateret til henholdsvis 7. og 10. semester. Programmet godkendes af studienævnet. I studieprogrammet skal den studerende anføre: A. Sammensætningen af 8. og 9. semesters valgfag og sociologiske specialiseringer. Eventuel praktik, udlandsophold eller ophold ved anden højere uddannelsesinstitution skal anføres. Studieprogrammet skal indeholde argumentation for fagvalg og sammenhæng. Den studerende kan, jvf. Beskrivelsen for semester, vælge imellem: Et studieforløb, hvor den studerende selv sammensætter et 60 ECTS forløb, som skal udgøre 8. og 9. semester, der består af valgfag og sociologiske specialiseringer Et af Aalborg Universitets specialiseringsår Et studieforløb for hele eller dele af semester på en anden dansk eller en udenlandsk højere uddannelsesinstitution. Studienævnet afgør i hvilket omfang studieforløb ved en højere uddannelsesinstitution kan meritoverføres i relation til sociologiske specialiseringer og/eller valgfag eller specialiseringsår ved Aalborg Universitet B. Eventuelle planer for specialet samt dets relation til 8. og 9. semesters indhold og forløb. 4

5 8. og 9. semester: Sociologisk specialisering, valgfag, praktik m.v. Forud for påbegyndelsen af 8. semester skal den studerende have udarbejdet og godkendt et individuelt studieprogram, jvf. beskrivelsen af 7. semester. 1. Formål Formålet med 8. og 9. semester er at give de studerende lejlighed til specialisering inden for det sociologiske fagområde og supplering uden for. 2. Indhold 8. og 9. semesters indhold defineres af den studerendes godkendte studieprogram inden for de generelt angivne rammer. Den studerende kan vælge imellem: 1. Sociologiske specialiseringer og valgfag Et studieforløb med mindst en sociologisk specialisering, for eksempel sociale problemers sociologi, arbejdsmarkedssociologi, politisk sociologi, uddannelsessociologi, kønssociologi, sygdoms- og sundhedssociologi samt mindst et valgfag, for eksempel filosofi, historie, kommunikation, organisationsteori eller praktikophold. Sociologiske specialiseringer skal minimum have et omfang af i alt 30 ECTS og højst et omfang af i alt 40 ECTS. Valgfag skal minimum have et omfang af i alt 20 ECTS og højst et omfang af i alt 30 ECTS. Der skal i forløbet udarbejdes mindst et projekt, der er en individuel eller fælles opgave med tilhørende kurser, af en størrelse på minimum 20 ECTS. Projektet skrives enten inden for et valgfag eller en sociologisk specialisering. Sociologiske specialiseringer udbydes af studienævnet i tre størrelser: En stor specialisering på 30 ECTS (1/1 semester), som indebærer, at den studerende skal udarbejde et individuelt eller fælles projekt En mellemstor specialisering på 20 ECTS (2/3 semester), som indebærer, at den studerende skal udarbejde et individuelt eller fælles projekt En lille specialisering på 10 ECTS (1/3 semester), som indebærer, at den studerende skal udarbejde en mindre individuel eller fælles skriftlig opgave Specialiseringerne tilrettelægges således, at en stor specialisering også indeholder en mellemstor og en lille, ligesom en mellemstor specialisering også indeholder en lille. Inden for disse rammer kan den studerende frit sammensætte et studieforløb på 8. og 9. semester. 2. Specialiseringsår på Aalborg Universitet Et af Aalborg Universitets specialiseringsår: For eksempel Internationalt år, Turismeåret eller Teknologi og Samfund (ESST). 5

6 3. Eksternt studieophold Et studieforløb hvor hele eller dele af semester læses på en anden indenlandsk eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution efter sociologistudienævnets godkendelse. 3. Udbud af sociologiske specialiseringer, valgfag og praktik Studienævnet for sociologi udbyder mindst to forskellige sociologiske specialiseringer pr. semester, hvoraf mindst én er stor. Studienævnet for sociologi kan samarbejde med andre studienævn om udbud af fælles kurser og forløb, som i den udstrækning, de skønnes at have væsentlig sociologisk relevans og indhold, kan godkendes som enten sociologisk specialisering eller valgfag. Valgfag udbydes af andre studienævn, hovedsagelig inden for det samfundsvidenskabelige eller humanistiske område ved Aalborg Universitet eller ved andre højere uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet. Valgfag skal forhåndsgodkendes af studienævnet for sociologi før påbegyndelse. Endelig godkendelse af valgfag finder sted ved fremsendelse af dokumentation for beståede studieelementer. Det er muligt at afløse valgfag på kandidatuddannelsen gennem praktikophold af størrelsen 20 ECTS eller 30 ECTS. Formålet med praktikophold er at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af sociologiske opgaver. Praktikopholdet skal have relevans for uddannelsen som sociolog, og opgaverne, der bestrides under praktikopholdet, skal være på akademisk niveau. Praktikophold er en formaliseret aftale. Godkendelse skal være opnået hos studienævnet forud for praktikopholdets begyndelse. Godkendelse af praktikophold forudsætter som hovedregel, at den studerende har bestået 7. semester forud for praktikopholdet. Ansøgning om godkendelse af praktikophold vedlægges en beskrivelse af arbejdsstedet samt de projekter eller arbejdsområder, der skal danne grundlag for praktikopholdet, herunder så vidt muligt en beskrivelse af de konkrete arbejdsopgaver, der skal udføres under praktikopholdet. Beskrivelsen attesteres af en ledende medarbejder på det pågældende praktiksted. (Vedr. evaluering af praktik se nedenstående afsnit). 4. Evaluering Sociologiske specialiseringer Sociologiske specialiseringer med et omfang af 30 ECTS udgør en projektenhed, hvorunder der skal udarbejdes et projekt individuelt eller i grupper. Ved semestrets afslutning afholdes en intern mundtlig prøve. Prøven omfatter mundtlig fremlæggelse og diskussion med udgangspunkt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt med karakter efter gældende skala. Sociologiske specialiseringer med et omfang af 20 ECTS indebærer, at de studerende skal udarbejde et individuelt eller fælles projekt. Ved semestrets afslutning afholdes en intern mundtlig prøve. Prøven omfatter mundtlig fremlæggelse og diskussion med udgangspunkt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt med karakter efter gældende skala. Sociologiske specialiseringer med et omfang af 10 ECTS indebærer, at de studerende skal udarbejde en mindre, individuel eller fælles skriftlig opgave, der evalueres internt med karakter efter gældende skala. 6

7 Specialiseringsår på Aalborg Universitet. For studerende, der følger et af Aalborg Universitets specialiseringsår, evalueres semester efter de bestemmelser, der er anført i studieordningerne for de respektive specialiseringsår. Eksternt studieophold For studerende, der efter sociologistudienævnets godkendelse, følger et studieforløb på en anden indenlandsk eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution, evalueres studieelementerne efter de bestemmelser, der er gældende for de respektive uddannelsesinstitutioner. Valgfag Valgfag evalueres efter de bestemmelser, der fastsættes af de studienævn, som udbyder valgfaget. Som minimum skal valgfaget dog evalueres ved en intern prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Praktikophold Praktikopholdet evalueres gennem udarbejdelsen af en erfaringsrapport. Rapporten redegør for de udførte arbejdsopgaver, det faglige udbytte og den sociologiske relevans af arbejdsopgaverne og praktikopholdet. Erfaringsrapporten fremlægges til intern evaluering og bedømmes bestået/ikke-bestået. Speciale Den studerende udarbejder et speciale (afgangsprojekt). Emnet for specialet vælges af de studerende og godkendes af studienævnet. Ved godkendelse tages der stilling til, om emnet giver mulighed for at arbejde på et tilstrækkeligt højt niveau inden for sociologiens fagområder, og om de nødvendige vejledningsmuligheder er til stede blandt universitetets fagkyndige lærere. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagsociologisk emne. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper, som højst må dannes af fire studerende. I specialet indgår 1-2 siders engelsk summary, også selv om specialet er skrevet på dette sprog. Der vil under specialets udarbejdelse blive afholdt et specialeseminar for hvert speciale, evt. klynger af specialer, hvor der indgår en sagkyndig lærer foruden vejlederen. Efter indlevering af specialet afholdes en ekstern mundtlig prøve. Bedømmelsen finder sted på grundlag af specialet og en efterfølgende diskussion. Der gives karakter efter gældende skala. Det er en forudsætning, at alle forudgående prøver skal være bestået før tilmelding til eksamen. Studienævnet kan dispensere fra forudsætningskravet. 7. Undervisningsform Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af kursusundervisning, seminaraktiviter, øvelser og vejledning af projektarbejde. Studerende, som måtte ønske det, kan altid vælge at arbejde individuelt. 7

8 8. Evalueringsbestemmelser Eksterne prøver Eksterne prøver bedømmes med karakter efter gældende skala. I kandidatuddannelsen i sociologi indgår følgende eksterne prøver: Videregående sociologisk teori: Ved afslutningen af 7. semester bedømmes faget eksternt på baggrund af en individuel skriftlig opgave Speciale-eksamen: Efter indlevering af specialet afholdes en ekstern mundtlig prøve Eksterne prøver kan aflægges individuelt. Interne prøver Interne prøver får bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller bedømmes med karakter efter gældende skala. For at bestå en intern prøve kræves bedømmelsen bestået eller karakteren 6 eller derover. Kandidatuddannelsen i sociologi rummer følgende interne prøver: Videregående sociologisk metode: Ved afslutningen af 7. semester bedømmes faget internt på baggrund af en lille og en stor skriftlig opgave. Der gives karakter efter gædende skala Sociologisk Specialisering: Sociologiske specialiseringer på semester bedømmes internt på baggrund af skriftlige opgaver eller projektarbejder, individuelt. Der gives karakter efter gældende skala. Specialiseringsår afsluttes dog normalt med en ekstern prøve, hvor der gives karakter efter gældende skala. Valgfag: Valgfag på semester evalueres efter regler, som fastsættes af det studienævn, der udbyder faget. I tilfælde af praktik sker evalueringen på baggrund af en erfaringsrapport, som bedømmes bestået/ikke bestået De nærmere regler for interne prøver er beskrevet i semesterbeskrivelserne. Interne prøver kan aflægges individuelt. Stave- og formuleringsevne I bedømmelsen af større skriftlige arbejder, herunder projektrapporter, opgaven i videregående sociologisk teori og specialet indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde (fx ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 8

9 Eksamination, sygeeksamen, reeksamination Bortset fra specialeeksaminer, som afholdes løbende efter behov i perioden afholdes alle prøver i januar og juni, hvor der ikke gives undervisning eller vejledning. Sygeeksamen og reevaluering kan for sommereksamens vedkommende finde sted i august. For vintereksamen sker dette i juni samme år. Målbeskrivelser og vurderingskriterier Målbeskrivelser og vurderingskriterier for de enkelte prøver findes på følgende link: 9. Dispensation Sociologistudienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 10. Merit Studienævnet kan godkende, at beståede studieelementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i studieordningen. Studienævnet godkender meritoverførsel på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Meritoverførsel sker med bedømmelsen bestået. Bedømmelse efter gældende skala overføres dog så vidt muligt, dog kun hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner. Påtænker den studerende at bestå studieelementer ved en anden videregående uddannelsesinstitution, skal der søges om forhåndsgodkendelse af faget hos studienævnet. Studienævnet vurderer på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, om faget på forhånd kan forventes at afløse studieelementer i ansøgerens uddannelse. Hvis der sker ændringer i den forhåndsgodkendte merit, er det den studerendes ansvar at indhente fornyet forhåndsgodkendelse. Endelig merit gives kun, når der foreligger dokumentation for at faget er bestået, samt at fagets niveau, vægt og faglige indhold svarer til de studiedele, der ønskes afløst. Merit for fag på kandidatuddannelsen forudsætter, at der er tale om studieelementer på kandidatuddannelsesniveau. For valgfag på kandidatuddannelsen kan der være tale om studieelementer på bachelorniveau, som hovedregel dog kun hvis faget er placeret på 3. studieår. 11. Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2 uger efter at resultatet er offentliggjort. 9

10 2 ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakultetet sender klagen til bedømmerne. Bedømmernes afgørelse kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 12. Overgangsbestemmelser Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning, skal afslutte deres uddannelse ved sommereksamen Eksamensbeviser Aalborg Universitet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse i sociologi. En gennemført kandidatuddannelse i sociologi giver ret til titlen cand.scient.soc. i sociologi, på engelsk Master of Science in Sociology (MSc). 13. Ikrafttrædelse. Studieordningen træder i kraft pr. 1. september Godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, august Korrektioner fortaget som følge af ny karakterbekendtgørelse og forbud mod gruppeprøver, jf. ny eksamensbekendtgørelse med virkning fra den Godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet august