Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse"

Transkript

1 Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, , første halvår Karin Helweg-Larsen Bjarne Laursen København, december

2 Indhold Indledning... 3 Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark... 3 Vold belyst ud fra registerdata... 5 Dødsfald betinget af vold... 6 Udviklingen i skadestuekontakter for vold... 9 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009 til første halvdel af Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse blandt børn, unge og voksne Udviklingen i registreringen af kontaktårsag ved skader Sted for voldsudøvelsen Voldslæsioner Skademekanisme Voldsudøver Sammenfatning Litteratur Liste

3 Indledning Denne afrapporteringen til det Kriminalpræventive Råd om omfanget og udviklingen i voldsudsættelse blandt mænd og kvinder i Danmark er baseret på data i Landspatientregisteret om kontakter til landet hospitaler pga. voldsudsættelse samt på data i Dødsårsagsregisteret om dødsfald betinget af vold. I de tidligere rapporter er der medtaget oplysninger om skadestuekontakter pga. vold i perioden og i de første seks måneder i I nærværende rapport indgår der data for hele 2011 og for de første seks måneder i For perioden indgår der detaljerede oplysninger om sted for voldsudøvelsen, hvordan volden var udøvet og hvilke læsioner, som volden havde forårsaget. Data præsenteres for mænd og kvinder og delvist på aldersgrupper. Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark Voldsforekomsten i Danmark kan beskrives ud fra en række datakilder. De belyser forskellige aspekter af volden, dels den selv-rapporterede vold, dels de voldstilfælde der registreres gennem voldsudsattes kontakt til krisecentre for mænd og kvinder, politianmeldelser, dødsfald og kontakter til hospitaler. De forskellige datakilder beskrives kort i det følgende. 1. Befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskemaer og/eller telefoninterview: Inden for de seneste år er der i en række befolkningsundersøgelser medtaget oplysninger om voldsudsættelse, fx i de nationale levekårsundersøgelser og Statens Institut for Folkesundheds tilbagevendende Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne 2000, 2005 og 2010). Der er af Socialforskningsinstituttet gennemført en mindre undersøgelse i 1991 og af Justitsministeriets Forskningsenhed en større spørgeskemaundersøgelse i 2003, der alene fokuserede på vold mod kvinder. SUSY undersøgelserne har belyst forskellige aspekter af volden, herunder bl.a. voldsofres socio-økonomiske baggrund og sammenhænge mellem psyko-sociale faktorer, helbred og vold. 2. Krisecenterstatistik: Årligt har omtrent kvinder ophold på et af landets kvindekrisecentre, og der er ca kvinder, som søger rådgivning i centrene. Et langt lavere antal mænd er årligt i kontakt med mandekrisecentre pga. voldsudsættelse. Socialstyrelsen udgiver en årsstatistik om kontakter og ophold på kvindekrisecentrene og fra 2013 også statistik om krisecentre for mænd 3. Rigspolitiets Offerregister har siden 2002 omfattet data om politirapporteret, personfarlig kriminalitet. Rigspolitiet varetager den løbende registrering af politianmeldelser og dataoverførelsen til Kriminalregister og Offerregister i Danmarks Statistik, som kvartalsvist publicerer data om de forskellige straffelovsovertrædelser. Denne statistik er tilgængelig for al- 3

4 le på Danmarks Statistisk hjemmeside: 4. Kombination af data i Offerregister og Anmeldelsesregisteret/Kriminalregisteret: Data i Kriminalregisteret kan ud fra politiets specifikke sagsnummer samkøres med oplysninger om voldsudøver og giver mulighed for yderligere at belyse omstændigheder ved politianmeldt vold (8). 5. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer med fast bopæl i landet. Dødsfald, der skyldes vold, kan identificeres ud fra dødsmåde og dødsårsag. Sundhedsstyrelsen publicerer årligt en dødsårsagsstatistik opdelt på hovedgrupper af dødsårsager; Der publiceres ikke detaljerede data i denne dødsårsagsstatistik, dvs. der er ikke oplysninger om forskellige kategorier af voldskade, som fx skud, stump vold, vold med skarp genstand. 6. Landspatientregisteret rummer data om alle sygehuskontakter i Danmark, inklusive skadestuekontakter. Kontakterne registreres med en overordnet årsag til sygehuskontakten: sygdom, ulykke, vold, selvskade, følger af skade eller uoplyst. Ud fra registreringer med kontaktårsag Vold kan der udtrækkes oplysninger om alle sygehus/skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, om hvordan skaden er opstået, og om skadesmekanismen (slag, forbrænding etc.). Skader/læsioner registreres med specifikke skadeskoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og som også beskriver skadens art, fx blodudtrædning, brud eller snitsår. De individbaserede data i Offer-, Kriminal-, Dødsårsags- og Landspatientregister kan kombineres, og data kan kobles til data i andre befolkningsregistre i Danmarks Statistik. Det har derved bl.a. været muligt at belyse fx risikofaktorer for voldsudsættelse og de samfundsmæssige omkostninger af vold i det danske samfund(9-11). Siden starten af 2000-tallet har Statens Institut for Folkesundhed som led i Regeringens indsats mod volden ud fra ovenstående datakilder beskrevet udviklingen i volden samt voldsofres og voldsudøveres profil. Den seneste rapport omfatter perioden op til 2010 og er udgivet i efteråret

5 Vold belyst ud fra registerdata En række faktorer har betydning for validiteten/ boniteten af registerdata, først og fremmest af nøjagtigheden i indberetningen og en præcis kodning af data til de enkelte registre. Det kan for data om politirapporterede hændelser variere fra politikreds til politikreds, og der kan også være forskelle i registreringen af skadestuekontakter de enkelte skadestuer imellem. Befolkningens adgang til skadestuer og nærheden til politistationer kan også have indflydelse på, hvor stor en andel af voldsudsatte, der kontakter det offentlige system. Inden for de seneste år er der sket store ændringer både i sundhedsvæsenets og politiets struktur. Det er fx muligt, at en større andel af voldsudsatte aktuelt kontakter en lokal lægevagt frem for at opsøge en skadestue (akut modtagelse). I modsætning til skadestuekontakter registreres henvendelser til lægevagten ikke med en specifik kode for henvendelsesårsagen, dvs. det er ikke muligt at identificere omfanget af lægevagthenvendelser pga. udsættelse for vold. Ændringer over tid i skadestuekontakter kan derfor være udtryk for ændringer i tilgængeligheden til akut skadebehandling. Andre faktorer kan også have betydning for en vurdering af udviklingen i vold. Voldsudsatte mænd og kvinder har muligvis tidligere angivet ulykke som årsagen til voldsbetingede skader pga. skam og skyld forbundet med denne type vold. Der har i sundhedsvæsenet tidligere været relativt lidt opmærksomhed omkring partnervold, og dermed har der ikke været rutiner i at afklare, om vold i familien kan være årsag til skader (15). Sundhedsstyrelsen har for nyligt udsendt information til landets læger om problemstillingen vold i nære relationer og om vigtigheden af at diagnosticere volden og dermed kunne yde den fornødne støtte og rådgivning til voldsofre 16). Det er sandsynligt, at der stadigvæk er en underregistrering af skadestuekontakter pga. vold, men omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt. Offentlighedens og dermed politiets indstilling til husspektakler og anden vold i hjemmet kan have betydning for voldsudsattes tilbøjelighed til at politianmelde, hvorfor også en vurdering af voldsudviklingen ud fra data i Kriminalstatistikken er behæftet med en vis usikkerhed. 5

6 Dødsfald betinget af vold Det årlige antal dødsfald som følge af vold (drab) har i perioden 1995 til 2011 varieret mellem 42 og 67 om året med et bemærkelsesværdigt lavt antal drab blandt mænd i 2010, i alt er kun 24 dødsfald registreret som drab/overfald, mod 32 i Der er også en betragtelig variation blandt kvinder fra 32 dødsfald pga. drab/overfald i 2000 mod kun 13 i Den årlige variation er visualiseret i Figur 1, der præsenterer dødsfald registreret i Dødsårsagsregisteret som drab, overfald i perioden Figur 1. Årligt antal dødsfald som følge af vold blandt mænd og kvinder, Mænd Kvinder Kilde: Dødsårsagsregisteret. I de enkelte aldersgrupper er der tilsvarende en betydelig variation i antallet af årlige dødsfald pga. drab/overgreb og ligeledes en stor forskel fra det ene år til det næste i, hvilke aldersgrupper der har flest dødsfald. Figurerne 2 og 3 viser antallet af dødsfald blandt årige fordelt på femårige aldersgrupper. Der foreligger endnu ikke aldersopdelte data for Blandt mænd i aldersgrupperne mellem år er der i enkelte år registreret mellem 5 og 6 drab, og i et enkelt år, 2008, i alt 8 drab blandt årige mænd. Med der har oftest været mellem 0 og 2-3 drab årligt i de enkelte aldersgrupper. 6

7 Figur 2. Antal årlige dødsfald pga. vold blandt årige mænd, Kilde: Statens Seruminstitut: Blandt de årige kvinder er der kun i et enkelt år, 2003, registreret 6 drab i aldersgruppen år. I de øvrige år er antallet i de femårige aldersgrupper oftest mellem 0 og 2-3 drab (Figur 3). 7

8 Figur 3. Antal årlige dødsfald pga. vold blandt årige kvinder, Kilde: Statens Seruminstitut: 8

9 Udviklingen i skadestuekontakter for vold Som det fremgår af Figur 2, har der i de seneste fire år, , blandt mænd været registreret færre skadestuekontakter pga. vold end i de foregående otte år. I 2007 er der således registreret godt kontakter mod knap i Blandt kvinder blev der i 2007 registreret knap skadestuekontakter pga. vold mod godt i Samlet var der i 2007 i alt skadestuekontakter registreret med vold som årsag til kontakten, mod i Figur 4. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, Mænd Kvinder

10 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009 til første halvdel af 2012 Der er i perioden en tendens til, at der i første kvartal af året, dvs. i januar til marts, samlet registreres færre skadestuekontakter end i de øvrige kvartaler. Det gælder især for mænd, men også for kvinder er tendens til et lavere antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i første kvartal sammenlignet med øvrige kvartaler (Figur 5). Ud fra data for de første to kvartaler i 2012 synes der ikke at være en nedgang i skadestuekontakter pga. vold, hvorimod vi i den tidligere rapport ud fra de første kvartalstal for 2011 forudså en nedgang sygehuskontakter fra 2010 til Figur 5. Kvartalsvise antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden fra 2009 til første og andet kvartal i Mænd Kvinder

11 En mere præcis angivelse af udviklingen i sygehuskontakterne er vist i figur 5, der er baseret på beregninger af rater, dvs. antal kontakter pr mænd og kvinder i perioden Figur 6. Udviklingen i den årlige rate, antal pr , for skadestuekontakter pga. vold blandt mænd og kvinder, ,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, Mænd 492,7 493,3 489,7 476,1 493,1 561,6 528,4 538,7 536,2 535,2 541,8 559,8 575,0 481,4 466,4 475,6 470,2 Kvinder 169,8 161,2 176,3 177,3 180,8 192,9 194,8 204,4 209,8 215,2 210,4 218,6 224,1 207,9 202,0 211,9 201,7 I de følgende afsnit præsenteres udviklingen i de procentvise fordelinger af voldsskader blandt mænd og kvinder i forhold til aldersgrupper, sted for voldsudøvelsen, skaders lokalisation og skademekanisme. Her er medtaget data om første semester i

12 Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse blandt børn, unge og voksne For både mænd og kvinder gælder det, at ca. halvdelen af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse er blandt unge under 25 år, og at andelen er meget lav blandt 65-årige og ældre (Figur 7-10). Andelen af skadestuekontakter blandt mænd i aldersgruppen år var næsten jævnt stigende fra 1995 og frem til 2007, men er derefter faldende, og samme tendens ses blandt de årige mænd. Figur 7. Udviklingen i antal skadestuekontakter pga. vold blandt mænd, fordelt på aldersgrupper, Udviklingen er visualiseret i figur 8, der præsenterer rater, antal sygehuskontakter pr mænd, fordelt på aldersgrupper i perioden Raten er mere end dobbelt så høj blandt de årige mænd som blandt de årige, og det er blandt de årige, at der er sket det mest markante fald i hyppigheden af sygehuskontakter pga. voldsudsættelse. 12

13 Figur 8. Rater for sygehuskontakt pga. voldsudsættelse blandt mænd, fordelt på aldersgrupper, ,0 2000,0 1500,0 1000,0 500, år år år år 65- år 0,0 Blandt årige kvinder stiger antallet af sygehuskontakter pga. voldsudsættelse i perioden , fra knap årlige kontakter i 1995 til knap i I 2011 er der registreret kontakter. Der er ikke tilsvarende stigning i de øvrige aldersgrupper (Figur 9). Figur 9. Udviklingen i antal skadestuekontakter pga. vold blandt kvinder,

14 Figur 10 viser udviklingen i aldersrelaterede rater for sygehuskontakter pga. voldsudsættelse blandt kvinder og demonstrerer dels de meget lavere rater blandt kvinder sammenlignet med mænd (Figur 8), og at der også blandt de årige kvinder er en omtrent dobbelt så høj rate som blandt de årige kvinder. Figur 10. Rater for sygehuskontakt pga. voldsudsættelse blandt kvinder, fordelt på aldersgrupper, ,0 2000,0 1500,0 1000,0 500, år år år år 65- år 0,0 14

15 Udviklingen i registreringen af kontaktårsag ved skader I en tidligere rapport til det Kriminalpræventive Råd har vi vurderet de mulige årsager til det registrerede fald inden for de seneste 4-5 år i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Hertil anvendte vi data i Ulykkesregisteret, der rummede mere detaljerede oplysninger om skadestuekontakter, dog kun kontakter til fire udvalgte skadestuer i Danmark. Vi fandt, at der i 2008 og 2009 i forhold til de foregående år var en omtrent fordobling i kontakter, der var registreret som anden kontaktårsag, og at der var et tilsvarende samlet fald i kontakter registreret som ulykker eller vold. Det er vist i figur 11. Det har ikke været muligt at opdatere figuren med data fra 2010 og 2011, idet den detaljerede registrering af skadestuekontakter gradvist ophørte i Analyserne var baseret på data fra Ulykkesregisteret for perioden og påviste, at der er sket en ændring i registreringskriterier (eller mangel på overholdelse af kriterier). Det har måske i særlig grad har haft betydning for registreringen af skadekontakter pga. ulykker, herunder især hjemme- og fritidsulykker men har muligvis også betydning for den beskrevne nedgang i det registrerede antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Figur 11. Udviklingen i årlig registrering af kontaktårsag ved skadestuekontakter, Hjemme/fritidsulykke Køretøjsulykke Arbejdsulykke Arbejds og køretøjsulykke Vold Selvmordsforsøg Anden kontaktårsag Datakilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed 15

16 Sted for voldsudøvelsen I perioden er der konstateret en stigning i andelen af skadestuekontakter, hvor sted for voldsudøvelsen ikke er registreret i Landspatientregisteret. Andelen af uoplyste er steget fra ca. 7 % i 2006 til 16 % i 2012 blandt mænd og fra 5 % til 12 % blandt kvinder. Udviklingen i fordelingen af sted for voldsudøvelse må derfor tages med forbehold. Mænd udsættes relativt oftere end kvinder for vold på offentlige områder. I de seneste par år foregik knap halvdelen af volden mod mænd på gader eller i forlystelsesområder mod knap i hvert fjerde tilfælde i bolig. Vold mod kvinder udøves i ca. halvdelen af tilfældene i bolig og knap hver fjerde hver fjerde tilfælde på gader eller i forlystelsesområder. Der er blandt både mænd og kvinder tendens til et lille fald i den relative andel af voldsskader i bolig fra 2006 til 2011, men det skal ses i relation til den samtidige stigning i andelen af skadestuekontakter, hvor der ikke er registreret oplysninger om skadested (Figur 12 og 13). Figur 12. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt mænd i perioden og første halvdel af % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% /1 Uoplyst Andet Forlystelse Gade Bolig

17 Figur 13. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt kvinder i perioden og første halvdel af % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% /1 Uoplyst Andet Forlystelse Gade Bolig

18 Voldslæsioner I Landspatientregisteret registreres alle skadestuekontakter med en specifik kode, ICD10-kode, der beskriver læsionens art, fx brud, blodansamling eller snitlæsion, og hvilken del af kroppen, der er skadet. Blandt mænd er godt og vel halvdelen af voldsskaderne lokaliseret til hoved/hals mod hver tredje af skaderne blandt kvinder (Figur 14 og 15). Der er ikke nogen betydende ændring i voldsskadernes lokalisation i perioden Figur 14. Den procentvise fordeling af voldsskader på læsionernes lokalisation blandt mænd, og første halvdel af % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uoplyst Andet Flere kropsdele Bryst, bugthorax, abdomen Hals, nakke Hovedet Figur 15. Den procentvise fordeling af voldsskader på læsionernes lokalisation blandt kvinder, og første halvdel % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Uoplyst Andet Flere kropsdele Bryst, bug Hals, nakke Hovedet 0%

19 Blandt kvinder er knap hver tredje skadeskontakt registreret med anden ICD-10 kode end en kode for læsion. Det omhandler i mange tilfælde en skadestuekontakt i forbindelse med en politianmeldelse, hvor der er behov for en lægelig vurdering og en dokumentation af eventuelle læsioner som følge af vold, men hvor der ikke diagnosticeres nogen fysiske skader. Blandt mænd er det mindre end hver femte skadestuekontakt pga. voldsudsættelse, der er registreret som sådan (Figur 14 og 15). Hovedskader opstået i bolig er ofte opstået som følge af partnervold. Figur 16 viser den procentvise fordeling af skadested ved hovedskader, afgrænset som i bolig og ikke i bolig. Blandt kvinder var mere end halvdelen af denne type voldsskader registreret med bolig som skadested, blandt mænd godt og vel hver fjerde. Figur 16. Skadested ved registrerede hovedlæsioner pga. vold. Procentvise fordeling, % Mænd ikke-bolig Mænd bolig Kvinder ikke-bolig Kvinder bolig

20 Skademekanisme Ved skadestuekontakter pga. vold registreres der data om skademekanismen, dvs. hvilken form for vold, der har været anvendt. De følgende figurer viser skadestuekontakter betinget af voldsudsættelse blandt mænd og kvinder i perioden , inklusive de første to kvartaler i Volden kan fx have været udøvet i form af stump vold, fx knytnæveslag eller slag med genstand; ved snit eller stik; ved kvælning, forbrænding eller anden form for fysisk vold. Andet omfatter skadestuekontakter, hvor der ikke er registreret en specifik voldsform. Figur 17. Fordelingen af voldsformer blandt mænd, , første halvdel. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andet Forbrænding Kvælning Snit, stik Stump Figur 18. Fordelingen af voldsformer blandt kvinder, , første halvdel. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andet Forbrænding Kvælning Snit, stik Stump 10% 0%

21 Både blandt mænd og kvinder udøves langt hovedparten af vold ved slag, spark eller stød med eller mod genstande, mens snit, stik, kvælningsforsøg og brug af ild mm er relativt sjælden. Blandt kvinder var mindre end ti skadestuekontakter pga voldsudsættelse årligt registreret som betinget af ild. Blandt kvinder udgør kvælningsforsøg 1-2 % af volden. Det er en større andel end blandt mænd, kvælning udgør under en procent af voldsformerne blandt mænd. Der er i 2008 en relativ stor andel af skadestuekontakterne pga vold, hvor der er registreret anden voldsform end stump voldm snit/stik, kvælning eller forbrænding. Derudover er der ingen betydende årsvariation i de anvendte (registrerede) voldsformer. 21

22 Voldsudøver Landspatientregisteret rummer ikke oplysninger om voldsudøveren, dvs. at relationen mellem den voldsudsatte og voldsudøveren ikke kan beskrives ud fra de landsdækkende skadesstuedata. Vi har i tidligere afrapportering til Kriminalpræventive Råd inddraget data i Ulykkesregisteret for at belyse relationen mellem voldsudøver og voldsudsat. Ulykkesregisteret var baseret på detaljerede oplysninger, der blev registreret på fire landsrepræsentative skadestuer. Heri indgik data om voldsudøverne. Men i to ud af tre tilfælde af skadestuekontakt pga. vold mod mænd og i et ud af tre tilfælde pga. vold mod kvinder var der ikke registreret nogen oplysning om voldsudøveren. Det vil sige, at det selv ikke ud fra detaljerede skadestuedata er mulighed for at afgrænse fx partnervold over for anden vold. Vold udøvet i bolig kan være udøvet af mange andre personer end en tidligere eller nuværende partner. Vi har ud fra data om voldsudøver i Ulykkesregisteret skønnet, at ca. 60 % af voldstilfælde i bolig mod kvinder er udøvet af en partner mod mindre end 10 % af voldstilfælde mod mænd. Figur 19 viser, den store andel af alle voldstilfælde, dvs. vold udøvet både i og uden for bolig, hvor der ikke er nogen oplysning om relationen mellem voldsudøver og voldsudsat. Det er kun knap 2 % af mændene mod 33 % af kvinderne, der oplyste, at volden var udøvet af en nuværende eller tidligere partner. Vold udøvet af en ukendt person og af politi er hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Figur 19. Den procentvise fordeling af relationen til voldsudøvere for mandlige og kvindelige voldsofre, baseret på oplysninger i Ulykkesregisteret, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Uoplyst 66,6 33,4 Politi 2,6 0,7 Ukendt 13,3 8,2 Anden kendt 6,7 8,2 Afh.forhold 1,9 5,8 Bekendt 3,2 4,5 Ven 1,4 1,6 Anden familie 1,4 1,7 Forælder 0,7 1,4 Barb/barnebarn 0,4 0,8 expartner 0,9 13,1 Partner 0,9 20,6 22

23 Sammenfatning I denne rapport opdateres data om sygehuskontakter pga. voldsudsættelse og om dødsfald betinget af vold (drab) til at omfatte hele perioden og halvdelen af Det årlige antal drab varierer betydeligt, men har i de seneste år været relativt lavt både blandt mænd og kvinder. I 2010 er der kun registreret 24 drab blandt mænd og i 2011 kun 13 drab blandt kvinder. Der har været et fald i antal skadestuekontakter pga. vold siden Denne tendens synes at fortsætte ud fra de foreløbige tal for de første to kvartaler i Faldet er især betinget af en nedgang i skadestuekontakter pga. vold blandt årige. Det gælder både for mænd og for kvinder. Det er i denne aldersgruppe at raten, dvs. antal skadestuekontakter pr , for skadestuekontakter er højst. Den er gennemgående dobbelt til mere end dobbelt så høj som i øvrige aldersgrupper. Inden for de seneste år er der en stigende andel af skadestuekontakter, der ikke registreres med oplysninger om skadested. Det betyder, at det ikke ud fra data i Landspatientregisteret kan afgøres, om en nedgang i antal voldsskader i bolig skyldes en reel nedgang i vold i nære relationer, eller beror på mangelfuld indhentning af oplysninger på skadestuerne og manglende indberetning af data til registeret. I mere end hver femte af skadestuekontakterne blandt kvinder og knap hver femte blandt mænd er der ikke registreret data om en skades karakter eller om skademekanismen (voldsformen). I en del tilfælde kan det skyldes, at skadestuekontakten ikke har været mhp. behandling af en skade, men at den indgår i en politimæssig efterforskning, hvor der er behov for lægelig dokumentation af evt. følger af voldsudsættelse. Det var indtil 2010 muligt at få detaljerede oplysninger om skadestuekontakter til fire landsrepræsentative skadestuer. Statens Institut for Folkesundheds Ulykkesregister blev opdateret ud fra indberetninger fra disse skadestuer. Ved nedlægningen af Ulykkesregisteret er det fx ikke længere muligt at få oplysninger om relationen mellem voldsudøver og voldsudsatte. 23

24 Litteratur Liste (1) Balvig F, Kyvsgaard B. Volden i Danmark 1995 og København: Københavns Universitet; Det Kriminalpræventive Råd; Justitsministeriet; Rigspolitichefen; (2) Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet; Justitsministeriet; Det Kriminalpræventive Råd; Rigspolitichefen; (3) Helweg-Larsen K. Vold og seksuelle overgreb. København: Statens Institut for Folkesundhed; (4) Christensen, E Kock-Nielsen I. Vold ude og hjemme (violence in and outside the home). Socialforskningsinstituttet; 1992 Jan 1. Report No.: 92:4. (5) Balvig F, Kyvsgaard B. Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: Københavns Universitet; Justitsministeriets Forskningsenhed; (6) Helweg-Larsen K. Violence: news on a public health problem. Scand J Public Health 2008 Aug;36(6): (7) Barlach L, Stenager K. LOKK Årsstatistik Kvinder og børn på krisecentre. København: Servicestyrelsen & LOKK; (8) Kyvsgaard B. Offerstatistik og statistik om gerningssituation for personfarlig kriminalitet. Justitsministeriet; (9) Helweg-Larsen K., Frederiksen K. Mænds vold mod kvinder. Omfang - karakter og indsats mod vold København: Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed; (10) Helweg-Larsen K., Frederiksen ML. Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter. København: Minister for Ligestilling; Statens Institut for Folkesundhed; (11) Helweg-Larsen K. Vold i nære relationer. Omfang, karakter, udvikling g indsats i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og kirke (12)Helweg-Larsen K., Kruse M, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden; (13) Helweg-Larsen K, Kruse M. Mænds vold mod kvinder. København: Minister for Ligestilling; Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet; Statens Institut for Folkesundhed; (14) Schütt NM, Frederiksen ML, Helweg-Larsen K. Unge og kærestevold i Danmark. En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt årige med fokus på vold i kæresteforhold. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; (15) Plauborg R, Holm Johansen KB, Helweg-Larsen K. Kærestevold i Danmark. En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

25 (16) Plauborg R, Helweg-Larsen K. Partnervold mod mænd i Danmark. Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet; Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, (17) Andersen S, Helweg-larsen K, Madsen KS, Volsing M, Johanesson L. Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Statens Institut for Folkesundhed og LOKK, (18) Sundhedsstyrelsen. Vold i nære relationer. Råd og vejledningsmuligheder for sundhedspersonale

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen 1995-2012, samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud

Læs mere

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Bjarne Laursen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse FORORD Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har på foranledning

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Mænds vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder Minister for Ligestilling Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold Minister for Ligestilling Det Nationale

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Til. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Dokumenttype. Rapport. Dato. September 2015 VOLD I DANMARK 2014 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

Til. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Dokumenttype. Rapport. Dato. September 2015 VOLD I DANMARK 2014 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Til Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Dokumenttype Rapport Dato September 215 VOLD I DANMARK 214 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 214 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE INDHOLD 1. Sammenfatning

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre

Læs mere

VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Udarbejdet af Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd Polititorvet 14 1780 København V 45 15 36 50

Læs mere

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER Til Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER ERFARINGER MED EFTERVÆRN

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Til Det Kriminalpræventive Råd Dokumenttype Rapport Dato August, 2019 VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Rambøll Management Consulting

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 49 Offentligt Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv,

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Ulykker og vold. Figur 13.1. Forekomst af de forskellige ulykkestyper blandt skadestuekontakterne. 2005.

Ulykker og vold. Figur 13.1. Forekomst af de forskellige ulykkestyper blandt skadestuekontakterne. 2005. Ulykker og vold 13 n Ulykker er den væsentligste årsag til dødsfald i aldersgruppen 1-34 år. n Dødsfald pga. ulykker og vold betyder, at der årligt mistes ca. 49.000 leveår. n Ulykker medfører årligt ca.

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 1998

Skadestuernes virksomhed 1998 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2017 Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler Antallet af anmeldte voldsforbrydelser og trusler er vokset i perioden efter medio 2015. Det

Læs mere

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2017 VOLD I DANMARK 2016 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2017 VOLD I DANMARK 2016 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll Dokumenttype Rapport Dato December 217 VOLD I DANMARK 216 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 216 INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning

Læs mere

Ulykker i Danmark 2015

Ulykker i Danmark 2015 Bjarne Laursen Jonas Schaarup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner Bjarne Laursen Jonas Schaarup Copyright 2017 Statens

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2016 VOLD I DANMARK 2015 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2016 VOLD I DANMARK 2015 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll Dokumenttype Rapport Dato December 216 VOLD I DANMARK 215 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 215 INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter Vold og trusler mod offentligt ansatte Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 Indledning

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Abused Women At Work. 2009 Af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk

Abused Women At Work. 2009 Af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk Abused Women At Work Abused Women At Work 2009 Af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk 2009 Abused Women At Work Oktober 2009 Udarbejdet af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk 2 Indhold

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Kvinder og børn på krisecenter oktober 19 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET

DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Fakta om druknedødsfald i Danmark

Fakta om druknedødsfald i Danmark Fakta om druknedødsfald i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik For fjerde år i træk udkommer TrygFondens Nationale Druknestatistik, som giver et veldokumenteret billede af druknedødsfald i Danmark.

Læs mere