DOKUMENTATION OG EVALUERING - KVALITETSSIKRING. Præsentation af teori og praksis eksempler på dokumentation og evaluering

Transkript

1 DOKUMENTATION OG EVALUERING - KVALITETSSIKRING Præsentation af teori og praksis eksempler på dokumentation og evaluering

2 Målet og hensigten med dagen idag En fælles forståelse af dokumentation og hvordan vi dokumenterer i csc mest hensigtsmæssigt - csc som et evalueringsredskab, samt til brug i handleplansarbejdet eller evalueringer af nye tiltag. Håber i går herfra idag med en fælles viden, et udgangspunkt, for hvordan i kan arbejde med dokumentation og evaluering

3 Der stilles i stigende grad krav fra de offentlige instanser om dokumentation af den pædagogiske praksis: Kravene udefra om indsigt i de offentlige serviceydelser vi leverer skal ses i sammenhæng med øget fokus på selv og medbestemmelse for borgeren. Ønsket om synlig dokumentation kommer ligeledes fra det pædagogiske personale: Vi er interesserede i at vise omverdenen, hvad vi gør og at vi gør en forskel for borgeren. Vi ønsker forståelse for den faglige indsats.

4 Lovgivning Nedenstående er aftalen samt loven for det øgede dokumentationskrav,der blev til i forbindelse med etableringen af det nye sociale tilsyn. Aftalen fra 25. okt stk. 2 Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden: Der stilles krav om, at tilbuddene altid skal kunne redegøre for deres målgruppe, sociale metoder, resultatmål- og dokumentation, samt hvordan der arbejdes med at følge op på de mål, der er sat for borgerne i fx en behandlingsplan. I loven (tilsynsreformen)fra 4. juni 2013 paragraf 6 stk. 3 Tilbuddene(institutionerne) vurderes indenfor følgende temaer, hvor de beskrives som målgruppe, metoder og resultater udd og beskæftigelse - selvstændighed og relationer- organisation og ledelse - kompetencer - økonomi - fysiske rammer

5 uddrag fra tilsynsreformen: Fokus på faglighed og resultater. Der indføres krav om at sociale tilbud skal dokumentere resultaterne af deres indsats. Der vil blive opstillet faglige indikationer for kvaliteten i sociale tilbud, så der sikres et godt grundlag for at føre tilsyn og for at understøtte den faglige udvikling.

6

7

8 Vi skal som pædagogisk personale i socialt arbejde agere på baggrund af viden frem for formodninger. Viden skal skabes ved at en given pædagogisk indsats beskrives og undersøges, så der derigennem kan opnås erfaring og læring. HVAD ER DOKUMENTATION? Dokumentation og evaluering skal ses som en del af det pædagogiske arbejde for at udføre og udvikle livskvalitet i mødet med borgeren. Dokumentation er det materiale som indsamles og fremvises med det formål at bevise eller beskrive et udført arbejde/proces/aktivitet. Materialet er forudsætningen for at kunne evaluere det pædagogiske arbejde Dokumentationen i det pædagogiske arbejde er med til at sikre borgernes trivsel, udvikling samt retssikkerhed, og synliggøre kvaliteten og fastholde fokus på borgernes målsætninger over tid.

9 Vi skal tænke, hvad er målet med det vi sætter igang eller vil undesøge vi har faglige og pædagogiske overvejelser i forhold til læring/udvikling for borgeren hvilke tegn er der på det virker/ikke virker hvordan vil vi dokumentere/brug af ledeord i perioder hvad er der fokus på? nogle tiltag skal vi lade passere og andre skal vi holde fast i Når vi arbejder med evaluering af noget kan det kun svare på det helt konkrete spørgsmål vi har stillet... ofte kommer der flere spørgsmål eller tanker til i processen...

10 Vidensbaseret social pædagogisk arbejde kan ses som en trekant, bestående af tre sammenhængende temaer, der kredser om de pædagogiske kerneydelser. Udvikling Pædagogiske kerneydelser Dokumentation Formidling/dialog I vidensbaseret social pædagogisk arbejde skal dokumentation tænkes sammen med formidling og udvikling for at opnå fælles forståelse for indholdet af den pædagogiske kerneydelse. Herefter sker der en vidensdeling omkring borgeren, så den erfaring det pædagogiske personale ligger inde med ikke går tabt. Dokumentation er med til at udvikle et fælles sprog og forståelse omkring borgeren og bidrager derfor til fokusering og en målrettethed af de pædagogiske arbejdsmetoder

11 DOKUMENTATION I PRAKSIS Når der dokumenteres i notater er det vigtigt at være så præcis som muligt og en god huskeregel er at der kan søges aktindsigt og så skal notaterne kunne læses af en udenforstående, uden at borgernes privatliv udstilles på en uhensigtsmæssig måde Ikke at nævne navne på personalet og medbeboere mm. Notaterne skal omhandle borgeren, skriv evt. i relation til et konkret mål el. indsats Objektivt Kort og præcist. Skriv i hændelser og ikke om dagen, fakta Beskriv handlingen fx han begyndte at råbe og hans udtryk i ansigtet ændrede sig, frem for han blev vred og så ond ud i øjnene Beskrive det vi gør, for at en borger kan eller ikke kan gennemføre fx en aktivitet. Ydermere er det vigtigt at dokumentere rigtigt i notater, det vil sige eks: at når en borger har været ved tandlæge, er det vigtigt at typen er tandlæge og det der ellers er sket den dag oprettes under morgen/dag dokumentation eller aftendokumentation. Når man dokumenterer på den måde bliver notater mere gennemskuelige for dem der efterfølgende skal læse dem, og det gør det lettere at udsøge dem når der skal udfærdiges en handleplan. Udsøgning af notater ud fra notatets titel eller ledeord: I mange tilfælde kan det give god mening at kunne finde et specielt notat. Eks: hvad der er aftalt med de pårørende sidste gang

12

13 Ledeord Når det er besluttet at der i en periode er et særligt opmærksomheds punkt, en adfærd der er atypisk, eller en del af målsætningen i den pædagogiske handleplan. Ledeordene kan også laves ud fra borgerens kognitive sagsformulering (KRAP) Ledeorderne giver mulighed for at udsøge de notater med det specifikke ledeord. Ledeordene(målsætningerne) er altid knyttet til borgernes trivsel eller udviklingsbehov. De tager afsæt i den adfærd, som ønskes ændret eller fremmet. De kræver konkretisering. De kræver mod, faglig refleksion og prioriteringer, hellere flere konkrete og målbare end brede og udefinerbare kan også tage afsæt i ydelsespakkerne. Ledeordene skrives i taleboblen i csc Der kan yderligere laves en word formular, hvor disse ledeord er tydelig beskrevet, over hvor lang tid de beskrives og hvad er formålet med ledeordet

14

15

16

17 Evaluering: Csc er en form for systematisk dataopsamling - formularer For at få skabt en evaluerings praksis er det vigtigt at medarbejderne arbejder med dette kontinuerligt og gør det til en organisatorisk proces, som gør evalueringerne kvalificerede og anvendelsen af disse bliver til rutine. Evalueringerne skal være pålidelige, er der dokumentation (nok) for konklusionerne og hvordan er vi kommet frem til disse ( tydelig metodebeskrivelse) Evalueringens funktion: hvorfor og hvordan? virker det vi gør? hvordan virker det vi gør? løser vi de problemstillinger vi er sat til? hvad er effekten af vores indsats? hvordan kan vi se effekten af vores indsats? et redskab til at dokumentere og legitimere den pædagogiske indsats, til at udvikle den pædagogiske indsats og påvise best practice

18

19 Hvorfor nu dokumentation på denne måde: Ensrette vores dokumentation ud fra det nye sociale tilsyn, samt de politiske linjer. Se artikel i SL 13 marts 72 årgang: ministeren, målene og midlerne Styrkelse af fagligheden Bruge de redskaber der er i csc mest hensigtsmæssigt Turde vælge konkrete mål og dokumentere disse, frem for at tro at vi kan / skal dokumentere alt "købmandsforretning" kommunen bestiller paragraf/handleplanerne, der skal vi kunne dokumentere det vi gør og også udfra beskrivelserne i ydelsespakkerne, svarer ydelsen overens med det kommunen betaler for? se det som en del af kerneydelsen.

20 Det kræver det: Kompetencer til dokumentation formidling og udvikling De forskellige led i dokumentation, formidlings og udviklingsarbejdet stiller krav om kompetencer fra medarbejdernes side. Medarbejderne eller nogle af medarbejderne skal kunne Systematisk arbejde med dokumentationsmetoder Skriftlighed Analysearbejde Tovholderarbejde Formidlings og dialogarbejde De mange led i dokumentations formidlingsarbejdet og udviklingsarbejdet kræver ledelsens aktive og positive involvering. Dette fordrer en organisering på arbejdspladsen og stiller krav til Tidsanvendelse Ledelse Ejerskab Rammer og formidling Styring af processen

21 i praksis kræver det: målene er altid knyttet til borgerens trivsels eller udviklingsbehov tager afsæt i en adfærd der ønskes ændret eller fremmet kræver konkretisering - hellere små skridt end store skridt, der ikke kan registreres ændringer i kræver mod, faglig refleksion og prioriteringer At vi i størst muligt omfang anvender et sted, så vi ikke skal rundt i en informations karussel for at finde de oplysninger vi har behov for, for at kunne varetage borgerens interesser mest optimalt hellere flere, konkrete (og målbare) kriterier end brede og udefinerbare målsætninger struktur på afdelingsmøderne, hvordan evaluerer vi målene, får skabt en evalueringskultur, fremfor en meningsudveksling af vores allesammens øjebliksbilleder.

22 Hvad får vi ud af det? sikrer borgerens trivsel og udvikling og retssikkerhed vidensopsamling: systematisk arbejde og helhedssyn - evalueringskultur vidensdeling - vidensgrundlaget er evidens baseret fastholde fokus - over tid synliggør kvaliteten i vores arbejde grundlag for faglig refleksion og udvikling overholdes af de ydre dokumentationskrav legitimiteten FAGLIG STOLTHED

23 PRAKSIS EKSEMPEL Eksempel på hvordan det kan lette og give arbejdet med handleplanerne et kvalitets løft, så det ikke bliver et øjebliksbillede af borderens liv. søge i ledeordene, søge i den daglige dokumentation - notaterne ud fra titel, der er lavet en opsamling på denne data over tid, ved hjælp af struktur på afd. møderne plukke ud i dokumentationen, ud fra de fokuspunkter, kommunen har bestilt for at tale fordommen ned. Der skrives ikke mere idag på min nuværende arbejdsplads end for 7 år siden. Der skrives mere hensigtsmæssigt og brugbart i forhold til at vise vores profession og arbejdet med at udvikle og bibeholde færdigheder hos borgeren

24 Hvis vi tror vi kan/skal dokumentere alting, dokumenterer vi i virkeligheden ingenting. Vi er historiefortællere, det må vi også gerne være, men det vi skal bruge målrettet, skal være ud fra konkrete målsætninger, så pædagogikken er ud fra faglige/reflekterede argumenter og ikke vores synsninger.

25

26

27 kilder: dokumentation og formidling af socialpædagogisk arbejde - hvordan, FOSA lovgivning slides diplom modul - lektor Tina Andersen, via university artikel SL 13 marts årgang 72/ministeren, målene og midlerne ydelseskatalog tilsynsreformen kvalitetsmodel for socialtilsyn