Kan man producere Nobelpristagere i fabrikker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man producere Nobelpristagere i fabrikker?"

Transkript

1 FORUM for fremtidens offentlige ledelse og styring Indbydelse FORUM s workshop tirsdag den 12. april 2011 kl Tema: Lederskabet i kundskabssamfundet med universiteterne som rollemodel Se praktiske oplysninger nederst (sted, tilmelding, frist osv.) Oplæg: Kan man producere Nobelpristagere i fabrikker? Udfordringerne til kundskabsledelse til støtte for Danmark som globalt vidensamfund Alle meningsdannere - politikere, topledere, forskere, samfundskritikere etc. - er enige om, at det danske samfund skal overleve gennem sine kreative videnproducerende mennesker, virksomheder og institutioner. I det globale konkurrencesamfund drejer det sig især om at være førende indenfor forskning og uddannelse, som er krumtappen for vækst, velstand og velfærd. Desværre er Danmark her ved at miste førertrøjen i forhold til de lande, som vi gerne vil måle os med. Derfor drømmer vi om at genskabe førerpositionen blandt verdens førende vækstsamfund. Universiteterne, de videregående uddannelsesinstitutioner, Folkeskolen etc. skal være i verdensklasse. Derfor: Hvad betyder det for den måde, vi udvikler, leder og styrer disse videnskabende og videnformidlende udviklingsorganisationer? Spørgsmålet er, hvorvidt vi leder og styrer universiteterne, således at de kan bidrage til at møde udfordringerne. Universiteterne har behov for nye inciterende styringsformer Vi har til debatten valgt at sætte universiteterne i fokus. Til foråret kommer Universitetsloven til politisk behandling. Der er derfor god grund til forinden at sætte rammerne for universiteternes lederskab til åben debat her i FORUM. Men hvad er udfordringerne? Hvordan skal vi lede kreative engagerede videnproducenter, velvidende at banebrydende forskning, virtuelle refleksionsrum, intense læringsprocesser og risikofyldte eksperimenter ikke lader sig styre gennem regler, standardprocedurer, rationelle målsøgende strategier og økonomiske strukturer og incitamenter. Lederskab på universiteter må i særlig grad bygge på armslængde-princippet, dvs. at ledelse må ske på distancen og uden detailkendskab til de udførte processer. Ledere skal kunne inspirere og støtte komplekse processer, som udføres af kompetente selvreflekterende aktører, der er i stand til at lede sig selv, og hvis kompetencer ligger udover lederens egne faglige kompetencer. Ledelsen kan derfor ikke benytte konventionelle adfærdsregulerende magtmidler og kontrolregimer, men må mobilisere de kreative drivkræfter gennem etablering af tillidsrelationer, samspilsmuligheder, innovative udviklingsrum etc. Universiteternes nuværende tunge styringsvilkår Universiteternes ledelses- og styringsvilkår er præget af stor mangfoldighed, uklarhed og kompleksitet. Årsagerne hertil ligger ikke kun i de indre forhold så som opgavernes art, men besværliggøres også af de institutionelle vilkår og den politiske centralistiske styring, som universiteterne er underkastet.

2 Set over 20 år er der sket en gradvis men radikal ledelsesmæssig forandring af de danske universiteter fra lokal, kollegialt og individuelt selvstyre til centraliseret, hierarkisk og universel kontrol. Denne udvikling har fulgt den internationale trend indenfor New Public Management (NPM), baseret på politisk kontraktstyring, det formaliserede autoritetshierarki, international benchmarking og akkreditering på kvantitative performance indikatorer og konkurrence om eksterne midler. Den faglige kvalitet i forskning og undervisning og fordelingen af ressourcer bliver i stigende grad styret af standarder og målekriterier fastsat udefra, og ikke drevet af fagfolkenes viden, kreativitet, kvalitative vurderinger og faglige kald. Der har været tale om en stille revolution, som overraskende kun har mødt ringe modstand fra universiteternes fagfolk. I de sidste 5 år har de sociale konsekvenser af NPM været sat til debat overalt i den offentlige sektor, bl.a. hvad angår betydningen for medarbejdernes kreativitet, entusiasme, samspil, faglige identitet og institutionernes udfoldelsesrum, fleksibilitet, innovationsevne og ledelsesudvikling. Man kan med rette spørge om, vi gennem denne produktivitetsjagt har fået universiteter, som bedre er i stand til at leve op til det globale kundskabssamfund store sociale udfordringer. Nogle af de aktuelle udfordringer - At universiteterne er blevet megastore og stærkt specialiserede organisationer, som hverken lederne eller de faglige medarbejderne kan overskue og skabe synergi i. Disse tunge strukturer er i høj grad politisk betingede - At universiteternes produkter : Forskning, undervisning og formidling er vidt forskellige hvad angår programmerbarhed, overskuelighed, dynamik, risici, kompetencekrav etc., men af politiske årsager er bundet op og fordelt på personer og aktiviteter efter tunge overenskomstregler, faste samproduktionsvilkår og stive ressourcetildelingsregler - At universiteternes kvalitet, produktion og ressourceanvendelse er underkastet tiltagende politisk og centralistisk top-down styring og regulering fra regering til institutionsledelse, der øger bureaukratiet og det tunge autoritetshierarki - At universiteterne skal præstere viden i skarp international konkurrence, hvor uigennemskuelige og ofte absurde ranking-systemer har stor betydning for opnåelse af bevillinger, anerkendelse og samarbejdsmuligheder - At både universiteterne og de lokale fagmiljøer konkurrerer indbyrdes om de knappe ressourcer i fondsbevillinger, cigarkasser og taxameterbevillinger, hvilket ikke kun resulterer i konflikter og manglende samarbejde, men også beslaglægger en stor del af medarbejdernes tid til chanceløse ansøgninger, bunden dokumentation og afrapportering - At universiteterne ligesom den øvrige offentlige sektor er underkastet tiltagende kontrol, regulering og krav om legitimering af kvalitet, produktivitet og ressourceanvendelse. Dette indebærer, at universiteterne må bruge en stigende del af sine ressourcer til administration og defensiv, men ofte meningsløs legitimering - At universiteterne er underkastet en skæv centralt fastlagt overenskomstbestemt og ufleksibel personale- og lønpolitik, der kun anerkender og meriterer bestemte sider af forskningsindsatsen, medens undervisning, formidling, fundraising, strategisk gennemslagskraft etc. kun belønnes sekundært Alt i alt må man konstatere, at universiteternes værdiskabelse og ressourceindsats er underkastet en lang række begrænsninger, barrierer og uklarheder, som flytter fokus bort fra de basale kerneopgaver og dermed begrænser deres bidrag til kundskabssamfundets værdiskabelse. De organisatoriske og politiske dilemmaer Hovedproblemet er, at den centrale politiske styring på samfundsniveau producerer en række dilemmaer og problemer, som sendes nedad i systemet og ender ude i de faglige miljøer. De væsentligste dilemmaer er følgende:

3 - At der hersker et skisma mellem de skabte forventninger til forskernes og undervisernes præstationer, produktivitet og effektivitet set i forhold til de begrænsede og nu nedskårne ressourcer - At den fremherskende konventionelle kommercielle styringsoptik, som bygger på stordrift, indbyrdes konkurrence, tælleregimer, firmatisering, overstyring og stærk strategisk forretningsledelse, står i modstrid til mere moderne meningsfulde og motiverende ledelsesformer, der bygger på selvledelse, eksperimenter, vovemod, faglig frihed, tillidsrelationer etc. - At der eksisterer en tiltagende distance mellem den politisk-administrative styring af universiteterne og de lokale produktions- og samspilsvilkår ude i de faglige miljøer Ledelsesudviklingen siden 1960 erne har ikke fundet en rimelig balance Universiteterne har siden 1960 erne været igennem mange vidt forskellige ledelsesforsøg, som i høj grad har været politisk betingede og rettet mod ekstern legitimering og sikring af den forhandlede orden. Forsøgene er ofte endt i den modsatte grøft og har ikke understøttet målet om samfundets værdiskabelse, kompetenceudvikling og videnstyrke. Universiteterne har ikke fundet en ledelsesform, som har levet op til kravene om kundskabsproduktion og videnspredning set ud fra såvel brugersamfundets og forskersamfundets behov og kvalitetskrav og samfundets almene behov for effektivitet og ressourceudnyttelse. Professorvældets elitære magt blev i 1970 erne erstattet af sin modsætning, nemlig det kollegiale selvstyre og medarbejderdemokrati. Det skulle give større social sammenhæng og engagement, men det endte mange steder i et omfattende administrativt og tungt anarki med lokale magtkampe, regelkonflikter og flertalsdiktatur. Derefter fulgte i løbet af de næste 20 år en tiltagende politisk og administrativ centralisering med opstramning og regulering af ledelsesformen, resultatkontrollen og personalestyringen. Dette lå helt i tråd med New Public Management-udviklingen i den øvrige offentlige sektor. Og i år 2003 kom den nugældende Universitetslov, hvor institutionen er blevet firmatiseret og struktureret ud fra en industriel logik. Værdiskabelsen blev her markedsliggjort og kommercialiseret gennem konkurrence om udbudte fondsmidler. Forskning og uddannelse er underkastet et tiltagende måleregime omfattende international kvalitetscertificering, meritdokumentation og effektmålinger. Der anvendes en stigende andel af universiteternes ressourcer på administration, faglig legitimering og fundraising ofte uden faglig mening og værdi. Ingen af disse styreformer har tilsyneladende skabt ideelle vilkår for hverken forskning eller uddannelse i verdensklasse. De forskere, der har nået store resultater, er ofte de, som gennem en selvskabt faglig niche og en kollegial loge, uafhængig af systemet, har givet sig selv frihed og mulighedsrum for at udfolde deres særlige talent. Man kan med rette spørge, om fremtidens universitet gennem nye lovregler, tælleregimer, ressourcerammer, belønningsmekanismer og ledelsesformer kan mobilisere flere intense inciterende udviklingsrum til gavn for forskningens og undervisningens kvalitet og dermed kunne bidrage til samfundets velstand og velfærd. Kravene om nye lederskabskompetencer Universitetsledelse skal udfoldes på flere niveauer: 1) Det nære forsker- og undervisningsmiljø (centre, forskningsgrupper og institutter) 2) Ledelse på universitetsniveau (fakultet, rektorat og bestyrelse) 3) Universitetsstyring på landsniveau (ministerium, regering, folketing).

4 Hver af disse ledelsesfunktioner stiller særlige udfordringer til lederskabets indsigt, åbenhed, autenticitet, værdibevidsthed, etik og ikke mindst virkelighedsforståelse. Forskning og uddannelse er to områder, der stiller vidt forskellige krav til organisering, ledelse og styring. Forskningsprocesser er i sin natur drevet af menneskers faglige kald, søgen, kreativitet, passion, nysgerrighed etc. og er derfor uoverskuelige, uforudsigelige og ustyrlige. Undervisningsprocesser er i det ydre forankret i et produktionsprogram af mål, skemaer, regler og normer, men det er selve den sociale pædagogiske proces af fællesskab, dialog, samvær, tillid og arbejdsmiljø, der er afgørende for resultatet. Udfordringerne til universitetsledelse og institut-/forskningsledelse Som oplæg til debatten er nedenfor opstillet nogle udfordringer på to af de nævnte ledelsesniveauer: Udfordringer for universitetsledelsen - At skabe inciterende og intense rum for faglig udvikling indenfor kerneopgaverne - At mobilisere en strategisk responsiv organisation, der proaktivt kan forholde sig til samfundets udfordringer (erhvervslivets videnbehov, forskersamfundets faglige samspil, det civile samfunds velfærd etc.) - At skabe en sammenhængende organisk og livskraftig organisation, hvor omverdenens forventninger og præstationskrav oversættes til meningsfulde visioner, strategier og udviklingstiltag - At skabe gode og produktive rammer for fagfolkenes produktion, hvor de administrative opgaver (kontrol, dokumentation, regler) løses så effektivt som muligt, og hvor de administrative funktioner er aktive støttefunktioner for de faglige producenter - At udvikle universitetets eksterne relationer, omdømme og støttefunktioner, således at de faglige producenter understøttes i deres samspil med universitetets interessenter (studenter, virksomheder, politik/administrative instanser etc.) Udfordringer til institutlederen/forskningslederen - At skabe et åbent eksperimenterende og intensivt forskningsmiljø, hvor forskerne frit kan udfolde deres særlige talenter, relationer, ambitioner og tanker - At skabe et samarbejdende, struktureret og kundeorienteret undervisningsmiljø, hvor underviserne, de studerende og det omgivende brugersamfund kan opsøge, bearbejde og afprøve ny faglig viden gennem en intensiv proces - At turde afprøve nye arbejds- og samspilsformer og forskningsgenrer, der bidrager til at opfylde instituttets/programmets visioner og ideer, f.eks. nye netværk, tværfaglige netværk, medforskerinvolvering etc. - At skabe organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der beskytter de faglige medarbejdere for tidskrævende ydre pres, evige omstruktureringer, tunge administrative byrder, fortløbende konkurrencepres og unødige ressourcebegrænsninger - At udvikle et intimt fagligt ansvarligt samarbejdsmiljø, hvor gensidig tillid og anerkendelse afløser indbyrdes konkurrence og interessekonflikter

5 Oplæg til debatten Nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere, er følgende: - Hvorfor har styring og ledelse af universiteterne resulteret i en øget centralisering og bureaukratisering? Hvad er motiverne, drivkræfterne og rationalerne bag denne udvikling? - Hvad er konsekvenserne af denne udvikling for universiteternes faglighed, kvalitet og ressourceanvendelse etc.? - Hvem har reelt magten til at reformere universiteternes effektivitet og værdiskabelseseffekt? - Når forskerne på universiteter alligevel er tilfredse med deres arbejdsvilkår, hvad skyldes denne holdning? Lever medarbejderne blot i deres lokale faglige rum fjernt fra systemets institutioner, regler og rutiner? - Hvorfor må universiteterne ofre et stigende antal ressourcer på at brande, legitimere og udstille deres excellence, når alle undersøgelser heraf viser, at universiteternes ranking ikke giver et validt mål for forskningens eller undervisningens kvalitet? Hvad betyder det for organisationens selvforståelse og dermed for dens produktivitet og kvalitet? - Hvordan har den eksisterende styrelses-, organisations- og ledelsesstruktur, jf. Universitetsloven, indvirket på universiteternes faglighed, kompetencer og effektivitet som kundskabsproducenter og - formidlere? Har den politiske styring skabt øget value for money? - Hvilke udfordringer ligger der for fremtidens universitetsledelse, hvis universiteterne i højere grad skal bidrage til samfundets velstand og velfærd? - Hvordan kan universitetsledelsen mobilisere de nødvendige udviklingsressourcer? - I hvilken grad kan universiteterne lære af private forskningsorganisationer og omvendt? - Findes der en tredje vej? (I lyset af, at mange af den nuværende universitetslovs kritikere hverken ønsker sig tilbage til det kollegiale styre før 2003 eller det gamle professorvælde ) Vi har inviteret 4 oplægsholdere til FORUM s workshop, som anlægger forskellige perspektiver på fremtidens universitetsledelse. Adm.direktør Stina Vrang Elias, DEA, som i egenskab af leder af en markant interesseorganisation på uddannelsesområdet har en betydelig indsigt i dansk universitetspolitik. Hendes perspektiv vil være brugersamfundets optik. Lektor Morten Raffnsøe-Møller, Institut for Filosofi og Idehistorie ved Aarhus Universitet, som netop har været medredaktør af en bog om performance management på universiteter. Hans indlæg vil se universitetets faglige udvikling set ud fra en forsker- og udviklingsoptik. Universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet, som har en omfattende erfaring i universitetsledelse og praktisk kendskab til problematikken med at få politik, produktion og profession til at gå op i en højere enhed. Hans fokus vil være kompleksitets- og ledelsesproblematikken. Professor Kristian Kreiner, Institut for Organisation på CBS, som forsker i ledelse af komplekse processer og projekter. Han er samtidigt medarbejderrepræsentant i CBS s bestyrelse. Som mediator for debatten har vi inviteret Jasper Steen Winkel, der er kommunikationsdirektør på KU. University Performance Management The Silent Managerial Revolution at Danish Universities af Jens Erik Kristensen, Hanne Nørreklit & Morten Raffnsøe-Møller (EDS.) DJØF Publishing Copenhagen 2011

6 Professor Preben Melander fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CV/CBS) er arrangør af mødet. Han er ansvarlig for SLIP-programmet, som er det af Finansministeriet initierede strategiske forskningsprogram om fremtidens lederskab indenfor den offentlige sektor. Efter indlæggene vil der være en times gruppediskussion med afsluttende plenumopsamling. Efter mødet vil der være en let buffet med vand og vin i Kilens hall. Praktiske oplysninger: Dato og tid: Tirsdag den 12. april 2011 kl ca Sted: Copenhagen Business School, Bygning Kilen, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg, lokale Ks54. Deltagerpris: 400,00 kr. Som deltager kan du få bogen for 225,00 kr. (normalpris 350,00 kr.) Spar 20 % på bogen University Performance Management. Køb bogen samtidigt med din tilmelding til arrangementet og få bogen tilsendt direkte fra forlaget inden arrangementet. Tilmelding senest 6. april 2011: Skriv navn + adresse og evt. bogbestilling til Sadhia Mengal på Efter tilmelding sender vi flere informationer om betaling (levering af bog, EAN nr. osv). Til og fra CBS: Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Der er gode gratis parkeringsforhold. Kør ind på Handelshøjskolens campus fra Nyelandsvej ad P. Andersens Vej og følg parkeringsarealet ned langs Solbjerg Plads-bygningen ned mod Ndr. Fasanvej. Du kan parkere tæt på bygningen, hvis du kommer i god tid. Metroen (»Fasanvej«) og bus 4a kører lige til døren.

7

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

FORUM 29. februar 2012. Digitalt lederskab. Fremtidens ledelse? Prof. Mogens Kühn Pedersen Copenhagen Business School

FORUM 29. februar 2012. Digitalt lederskab. Fremtidens ledelse? Prof. Mogens Kühn Pedersen Copenhagen Business School FORUM 29. februar 2012 Digitalt lederskab Fremtidens ledelse? Prof. Mogens Kühn Pedersen Copenhagen Business School Centre for Business Development and Management Department of Operations Management Agenda

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER DELOITTE STYRINGSAGENDA 2015 ANTONINO CASTRONE UNIVERSITETSDIREKTØR, AAU CV Antonino Castrone Arbejde 2014 Universitetsdirektør, Aalborg

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS BRANCHENS HISTORIE 80érne: Pionertiden 90érne: Viden og Teknologi boom 00érne:

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen

Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen Fokus & Forum Dialog mellem læserne og redaktionen Beyond strategy om at finde nye veje for innovations- og risikoledelse, der ikke er blokeret af konventionel centralistisk styringslogik Overalt i vort

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Illustration af en metode (fishbone) Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Baggrund Projektpartnere: DTU Management Vibeke

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Boost dine resultater med et kompetenceløft. Kursuskatalog 2014/15. når HR skal skabe resultater

Boost dine resultater med et kompetenceløft. Kursuskatalog 2014/15. når HR skal skabe resultater Boost dine resultater med et kompetenceløft Kursuskatalog 2014/15 Forudse Fremtiden i din virksomhed Hvordan omsættes hverdagens observationer og analyser til trends, scenarier og fremtidssikrede løsninger?

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere