Kan man producere Nobelpristagere i fabrikker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man producere Nobelpristagere i fabrikker?"

Transkript

1 FORUM for fremtidens offentlige ledelse og styring Indbydelse FORUM s workshop tirsdag den 12. april 2011 kl Tema: Lederskabet i kundskabssamfundet med universiteterne som rollemodel Se praktiske oplysninger nederst (sted, tilmelding, frist osv.) Oplæg: Kan man producere Nobelpristagere i fabrikker? Udfordringerne til kundskabsledelse til støtte for Danmark som globalt vidensamfund Alle meningsdannere - politikere, topledere, forskere, samfundskritikere etc. - er enige om, at det danske samfund skal overleve gennem sine kreative videnproducerende mennesker, virksomheder og institutioner. I det globale konkurrencesamfund drejer det sig især om at være førende indenfor forskning og uddannelse, som er krumtappen for vækst, velstand og velfærd. Desværre er Danmark her ved at miste førertrøjen i forhold til de lande, som vi gerne vil måle os med. Derfor drømmer vi om at genskabe førerpositionen blandt verdens førende vækstsamfund. Universiteterne, de videregående uddannelsesinstitutioner, Folkeskolen etc. skal være i verdensklasse. Derfor: Hvad betyder det for den måde, vi udvikler, leder og styrer disse videnskabende og videnformidlende udviklingsorganisationer? Spørgsmålet er, hvorvidt vi leder og styrer universiteterne, således at de kan bidrage til at møde udfordringerne. Universiteterne har behov for nye inciterende styringsformer Vi har til debatten valgt at sætte universiteterne i fokus. Til foråret kommer Universitetsloven til politisk behandling. Der er derfor god grund til forinden at sætte rammerne for universiteternes lederskab til åben debat her i FORUM. Men hvad er udfordringerne? Hvordan skal vi lede kreative engagerede videnproducenter, velvidende at banebrydende forskning, virtuelle refleksionsrum, intense læringsprocesser og risikofyldte eksperimenter ikke lader sig styre gennem regler, standardprocedurer, rationelle målsøgende strategier og økonomiske strukturer og incitamenter. Lederskab på universiteter må i særlig grad bygge på armslængde-princippet, dvs. at ledelse må ske på distancen og uden detailkendskab til de udførte processer. Ledere skal kunne inspirere og støtte komplekse processer, som udføres af kompetente selvreflekterende aktører, der er i stand til at lede sig selv, og hvis kompetencer ligger udover lederens egne faglige kompetencer. Ledelsen kan derfor ikke benytte konventionelle adfærdsregulerende magtmidler og kontrolregimer, men må mobilisere de kreative drivkræfter gennem etablering af tillidsrelationer, samspilsmuligheder, innovative udviklingsrum etc. Universiteternes nuværende tunge styringsvilkår Universiteternes ledelses- og styringsvilkår er præget af stor mangfoldighed, uklarhed og kompleksitet. Årsagerne hertil ligger ikke kun i de indre forhold så som opgavernes art, men besværliggøres også af de institutionelle vilkår og den politiske centralistiske styring, som universiteterne er underkastet.

2 Set over 20 år er der sket en gradvis men radikal ledelsesmæssig forandring af de danske universiteter fra lokal, kollegialt og individuelt selvstyre til centraliseret, hierarkisk og universel kontrol. Denne udvikling har fulgt den internationale trend indenfor New Public Management (NPM), baseret på politisk kontraktstyring, det formaliserede autoritetshierarki, international benchmarking og akkreditering på kvantitative performance indikatorer og konkurrence om eksterne midler. Den faglige kvalitet i forskning og undervisning og fordelingen af ressourcer bliver i stigende grad styret af standarder og målekriterier fastsat udefra, og ikke drevet af fagfolkenes viden, kreativitet, kvalitative vurderinger og faglige kald. Der har været tale om en stille revolution, som overraskende kun har mødt ringe modstand fra universiteternes fagfolk. I de sidste 5 år har de sociale konsekvenser af NPM været sat til debat overalt i den offentlige sektor, bl.a. hvad angår betydningen for medarbejdernes kreativitet, entusiasme, samspil, faglige identitet og institutionernes udfoldelsesrum, fleksibilitet, innovationsevne og ledelsesudvikling. Man kan med rette spørge om, vi gennem denne produktivitetsjagt har fået universiteter, som bedre er i stand til at leve op til det globale kundskabssamfund store sociale udfordringer. Nogle af de aktuelle udfordringer - At universiteterne er blevet megastore og stærkt specialiserede organisationer, som hverken lederne eller de faglige medarbejderne kan overskue og skabe synergi i. Disse tunge strukturer er i høj grad politisk betingede - At universiteternes produkter : Forskning, undervisning og formidling er vidt forskellige hvad angår programmerbarhed, overskuelighed, dynamik, risici, kompetencekrav etc., men af politiske årsager er bundet op og fordelt på personer og aktiviteter efter tunge overenskomstregler, faste samproduktionsvilkår og stive ressourcetildelingsregler - At universiteternes kvalitet, produktion og ressourceanvendelse er underkastet tiltagende politisk og centralistisk top-down styring og regulering fra regering til institutionsledelse, der øger bureaukratiet og det tunge autoritetshierarki - At universiteterne skal præstere viden i skarp international konkurrence, hvor uigennemskuelige og ofte absurde ranking-systemer har stor betydning for opnåelse af bevillinger, anerkendelse og samarbejdsmuligheder - At både universiteterne og de lokale fagmiljøer konkurrerer indbyrdes om de knappe ressourcer i fondsbevillinger, cigarkasser og taxameterbevillinger, hvilket ikke kun resulterer i konflikter og manglende samarbejde, men også beslaglægger en stor del af medarbejdernes tid til chanceløse ansøgninger, bunden dokumentation og afrapportering - At universiteterne ligesom den øvrige offentlige sektor er underkastet tiltagende kontrol, regulering og krav om legitimering af kvalitet, produktivitet og ressourceanvendelse. Dette indebærer, at universiteterne må bruge en stigende del af sine ressourcer til administration og defensiv, men ofte meningsløs legitimering - At universiteterne er underkastet en skæv centralt fastlagt overenskomstbestemt og ufleksibel personale- og lønpolitik, der kun anerkender og meriterer bestemte sider af forskningsindsatsen, medens undervisning, formidling, fundraising, strategisk gennemslagskraft etc. kun belønnes sekundært Alt i alt må man konstatere, at universiteternes værdiskabelse og ressourceindsats er underkastet en lang række begrænsninger, barrierer og uklarheder, som flytter fokus bort fra de basale kerneopgaver og dermed begrænser deres bidrag til kundskabssamfundets værdiskabelse. De organisatoriske og politiske dilemmaer Hovedproblemet er, at den centrale politiske styring på samfundsniveau producerer en række dilemmaer og problemer, som sendes nedad i systemet og ender ude i de faglige miljøer. De væsentligste dilemmaer er følgende:

3 - At der hersker et skisma mellem de skabte forventninger til forskernes og undervisernes præstationer, produktivitet og effektivitet set i forhold til de begrænsede og nu nedskårne ressourcer - At den fremherskende konventionelle kommercielle styringsoptik, som bygger på stordrift, indbyrdes konkurrence, tælleregimer, firmatisering, overstyring og stærk strategisk forretningsledelse, står i modstrid til mere moderne meningsfulde og motiverende ledelsesformer, der bygger på selvledelse, eksperimenter, vovemod, faglig frihed, tillidsrelationer etc. - At der eksisterer en tiltagende distance mellem den politisk-administrative styring af universiteterne og de lokale produktions- og samspilsvilkår ude i de faglige miljøer Ledelsesudviklingen siden 1960 erne har ikke fundet en rimelig balance Universiteterne har siden 1960 erne været igennem mange vidt forskellige ledelsesforsøg, som i høj grad har været politisk betingede og rettet mod ekstern legitimering og sikring af den forhandlede orden. Forsøgene er ofte endt i den modsatte grøft og har ikke understøttet målet om samfundets værdiskabelse, kompetenceudvikling og videnstyrke. Universiteterne har ikke fundet en ledelsesform, som har levet op til kravene om kundskabsproduktion og videnspredning set ud fra såvel brugersamfundets og forskersamfundets behov og kvalitetskrav og samfundets almene behov for effektivitet og ressourceudnyttelse. Professorvældets elitære magt blev i 1970 erne erstattet af sin modsætning, nemlig det kollegiale selvstyre og medarbejderdemokrati. Det skulle give større social sammenhæng og engagement, men det endte mange steder i et omfattende administrativt og tungt anarki med lokale magtkampe, regelkonflikter og flertalsdiktatur. Derefter fulgte i løbet af de næste 20 år en tiltagende politisk og administrativ centralisering med opstramning og regulering af ledelsesformen, resultatkontrollen og personalestyringen. Dette lå helt i tråd med New Public Management-udviklingen i den øvrige offentlige sektor. Og i år 2003 kom den nugældende Universitetslov, hvor institutionen er blevet firmatiseret og struktureret ud fra en industriel logik. Værdiskabelsen blev her markedsliggjort og kommercialiseret gennem konkurrence om udbudte fondsmidler. Forskning og uddannelse er underkastet et tiltagende måleregime omfattende international kvalitetscertificering, meritdokumentation og effektmålinger. Der anvendes en stigende andel af universiteternes ressourcer på administration, faglig legitimering og fundraising ofte uden faglig mening og værdi. Ingen af disse styreformer har tilsyneladende skabt ideelle vilkår for hverken forskning eller uddannelse i verdensklasse. De forskere, der har nået store resultater, er ofte de, som gennem en selvskabt faglig niche og en kollegial loge, uafhængig af systemet, har givet sig selv frihed og mulighedsrum for at udfolde deres særlige talent. Man kan med rette spørge, om fremtidens universitet gennem nye lovregler, tælleregimer, ressourcerammer, belønningsmekanismer og ledelsesformer kan mobilisere flere intense inciterende udviklingsrum til gavn for forskningens og undervisningens kvalitet og dermed kunne bidrage til samfundets velstand og velfærd. Kravene om nye lederskabskompetencer Universitetsledelse skal udfoldes på flere niveauer: 1) Det nære forsker- og undervisningsmiljø (centre, forskningsgrupper og institutter) 2) Ledelse på universitetsniveau (fakultet, rektorat og bestyrelse) 3) Universitetsstyring på landsniveau (ministerium, regering, folketing).

4 Hver af disse ledelsesfunktioner stiller særlige udfordringer til lederskabets indsigt, åbenhed, autenticitet, værdibevidsthed, etik og ikke mindst virkelighedsforståelse. Forskning og uddannelse er to områder, der stiller vidt forskellige krav til organisering, ledelse og styring. Forskningsprocesser er i sin natur drevet af menneskers faglige kald, søgen, kreativitet, passion, nysgerrighed etc. og er derfor uoverskuelige, uforudsigelige og ustyrlige. Undervisningsprocesser er i det ydre forankret i et produktionsprogram af mål, skemaer, regler og normer, men det er selve den sociale pædagogiske proces af fællesskab, dialog, samvær, tillid og arbejdsmiljø, der er afgørende for resultatet. Udfordringerne til universitetsledelse og institut-/forskningsledelse Som oplæg til debatten er nedenfor opstillet nogle udfordringer på to af de nævnte ledelsesniveauer: Udfordringer for universitetsledelsen - At skabe inciterende og intense rum for faglig udvikling indenfor kerneopgaverne - At mobilisere en strategisk responsiv organisation, der proaktivt kan forholde sig til samfundets udfordringer (erhvervslivets videnbehov, forskersamfundets faglige samspil, det civile samfunds velfærd etc.) - At skabe en sammenhængende organisk og livskraftig organisation, hvor omverdenens forventninger og præstationskrav oversættes til meningsfulde visioner, strategier og udviklingstiltag - At skabe gode og produktive rammer for fagfolkenes produktion, hvor de administrative opgaver (kontrol, dokumentation, regler) løses så effektivt som muligt, og hvor de administrative funktioner er aktive støttefunktioner for de faglige producenter - At udvikle universitetets eksterne relationer, omdømme og støttefunktioner, således at de faglige producenter understøttes i deres samspil med universitetets interessenter (studenter, virksomheder, politik/administrative instanser etc.) Udfordringer til institutlederen/forskningslederen - At skabe et åbent eksperimenterende og intensivt forskningsmiljø, hvor forskerne frit kan udfolde deres særlige talenter, relationer, ambitioner og tanker - At skabe et samarbejdende, struktureret og kundeorienteret undervisningsmiljø, hvor underviserne, de studerende og det omgivende brugersamfund kan opsøge, bearbejde og afprøve ny faglig viden gennem en intensiv proces - At turde afprøve nye arbejds- og samspilsformer og forskningsgenrer, der bidrager til at opfylde instituttets/programmets visioner og ideer, f.eks. nye netværk, tværfaglige netværk, medforskerinvolvering etc. - At skabe organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der beskytter de faglige medarbejdere for tidskrævende ydre pres, evige omstruktureringer, tunge administrative byrder, fortløbende konkurrencepres og unødige ressourcebegrænsninger - At udvikle et intimt fagligt ansvarligt samarbejdsmiljø, hvor gensidig tillid og anerkendelse afløser indbyrdes konkurrence og interessekonflikter

5 Oplæg til debatten Nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere, er følgende: - Hvorfor har styring og ledelse af universiteterne resulteret i en øget centralisering og bureaukratisering? Hvad er motiverne, drivkræfterne og rationalerne bag denne udvikling? - Hvad er konsekvenserne af denne udvikling for universiteternes faglighed, kvalitet og ressourceanvendelse etc.? - Hvem har reelt magten til at reformere universiteternes effektivitet og værdiskabelseseffekt? - Når forskerne på universiteter alligevel er tilfredse med deres arbejdsvilkår, hvad skyldes denne holdning? Lever medarbejderne blot i deres lokale faglige rum fjernt fra systemets institutioner, regler og rutiner? - Hvorfor må universiteterne ofre et stigende antal ressourcer på at brande, legitimere og udstille deres excellence, når alle undersøgelser heraf viser, at universiteternes ranking ikke giver et validt mål for forskningens eller undervisningens kvalitet? Hvad betyder det for organisationens selvforståelse og dermed for dens produktivitet og kvalitet? - Hvordan har den eksisterende styrelses-, organisations- og ledelsesstruktur, jf. Universitetsloven, indvirket på universiteternes faglighed, kompetencer og effektivitet som kundskabsproducenter og - formidlere? Har den politiske styring skabt øget value for money? - Hvilke udfordringer ligger der for fremtidens universitetsledelse, hvis universiteterne i højere grad skal bidrage til samfundets velstand og velfærd? - Hvordan kan universitetsledelsen mobilisere de nødvendige udviklingsressourcer? - I hvilken grad kan universiteterne lære af private forskningsorganisationer og omvendt? - Findes der en tredje vej? (I lyset af, at mange af den nuværende universitetslovs kritikere hverken ønsker sig tilbage til det kollegiale styre før 2003 eller det gamle professorvælde ) Vi har inviteret 4 oplægsholdere til FORUM s workshop, som anlægger forskellige perspektiver på fremtidens universitetsledelse. Adm.direktør Stina Vrang Elias, DEA, som i egenskab af leder af en markant interesseorganisation på uddannelsesområdet har en betydelig indsigt i dansk universitetspolitik. Hendes perspektiv vil være brugersamfundets optik. Lektor Morten Raffnsøe-Møller, Institut for Filosofi og Idehistorie ved Aarhus Universitet, som netop har været medredaktør af en bog om performance management på universiteter. Hans indlæg vil se universitetets faglige udvikling set ud fra en forsker- og udviklingsoptik. Universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet, som har en omfattende erfaring i universitetsledelse og praktisk kendskab til problematikken med at få politik, produktion og profession til at gå op i en højere enhed. Hans fokus vil være kompleksitets- og ledelsesproblematikken. Professor Kristian Kreiner, Institut for Organisation på CBS, som forsker i ledelse af komplekse processer og projekter. Han er samtidigt medarbejderrepræsentant i CBS s bestyrelse. Som mediator for debatten har vi inviteret Jasper Steen Winkel, der er kommunikationsdirektør på KU. University Performance Management The Silent Managerial Revolution at Danish Universities af Jens Erik Kristensen, Hanne Nørreklit & Morten Raffnsøe-Møller (EDS.) DJØF Publishing Copenhagen 2011

6 Professor Preben Melander fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CV/CBS) er arrangør af mødet. Han er ansvarlig for SLIP-programmet, som er det af Finansministeriet initierede strategiske forskningsprogram om fremtidens lederskab indenfor den offentlige sektor. Efter indlæggene vil der være en times gruppediskussion med afsluttende plenumopsamling. Efter mødet vil der være en let buffet med vand og vin i Kilens hall. Praktiske oplysninger: Dato og tid: Tirsdag den 12. april 2011 kl ca Sted: Copenhagen Business School, Bygning Kilen, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg, lokale Ks54. Deltagerpris: 400,00 kr. Som deltager kan du få bogen for 225,00 kr. (normalpris 350,00 kr.) Spar 20 % på bogen University Performance Management. Køb bogen samtidigt med din tilmelding til arrangementet og få bogen tilsendt direkte fra forlaget inden arrangementet. Tilmelding senest 6. april 2011: Skriv navn + adresse og evt. bogbestilling til Sadhia Mengal på Efter tilmelding sender vi flere informationer om betaling (levering af bog, EAN nr. osv). Til og fra CBS: Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Der er gode gratis parkeringsforhold. Kør ind på Handelshøjskolens campus fra Nyelandsvej ad P. Andersens Vej og følg parkeringsarealet ned langs Solbjerg Plads-bygningen ned mod Ndr. Fasanvej. Du kan parkere tæt på bygningen, hvis du kommer i god tid. Metroen (»Fasanvej«) og bus 4a kører lige til døren.

7

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen

ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER Søren Barlebo Rasmussen Eksempler på centrale dilemmaer Vigtigt Effektiv drift Faglig udvikling Ledelse Her og nu Strategisk ledelse Strategi Udvikling bestemt af Centralt

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

Hvad er social kapital? En introduktion til begrebet

Hvad er social kapital? En introduktion til begrebet Hvad er social kapital? En introduktion til begrebet KREDS MIDT TRÆF 2013 Centralværkstedet, Früd, Værkmestergade 7 Tirsdag den 29. januar Oplæg v/erhvervspsykolog Michael Martini Tre overskrifter Hvorfor

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Den folkevalgte arbejdsgiver

Den folkevalgte arbejdsgiver Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand På vej mod en fælles læringsreform Du inviteres hermed til at deltage i Børne-

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE Next practice for offentlig innovation 17. september 2008 Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Filosofisk Tænketank, AAU MANAGEMENT OG LEADERSHIP From

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

1.Omstilling af velfærd 2.Herning- diagnosen 3.Direktionens bud og Herning twistet 4.HR rolle 5.Spørgsmål

1.Omstilling af velfærd 2.Herning- diagnosen 3.Direktionens bud og Herning twistet 4.HR rolle 5.Spørgsmål 1.Omstilling af velfærd 2.Herning- diagnosen 3.Direktionens bud og Herning twistet 4.HR rolle 5.Spørgsmål Globalisering Store forventninger mod kerneopgaven Risikominimering Teknologi udvikling Herning

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Ledelse af offentlig innovation

Ledelse af offentlig innovation Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse Pia Bramming, Seniorforsker, Ph.d. Torsdag den 18. september Afsæt for TRIPS Det etablerede arbejdsmiljøapparat har vanskeligt ved at håndtere de mange psykiske

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet

Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,

Læs mere