Kol laps! Det så trist, det så trist. siger de

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kol laps! Det så trist, det så trist. siger de"

Transkript

1

2 Det så trist, det så trist Kol laps! siger de Leder Af Direktør Thorkild Olsen De siger, der ikke er meget at grine af. Men hun griner ofte. Hver dag griner hun, mens hun tager alle hånde initiativer for at finde vej og gøre godt i organisationen. Det er en projektleder, jeg har i tankerne. En dygtig en af slagsen, der er fuldt ud klar over at det sgu langt fra er godt nok, når der indkøbes nye standardløsninger og implementeres med huj og hast, uden at skele til den omfattende indsigt i de lokale forhold hun og andre med hende har særlig adgang til. Hun er helt med på, at den slags galimatias er en del af arbejdsvilkårene, det er set så mange gange før. Ilden brænder videre, selvom det unægtelig er svært at holde humøret højt, når samtaler om hendes egen personlig trivsel og kompetencer overdrages til en anden leder, end den hun har den daglige omgang med. Men altså: Hun fortsætter med blikket på opgaven og en livsindstilling om at være en educated performer og ikke en over-educated under-performer. Om end også hun har erfaret, hvor smalt grænselandet kan være mellem oplevelsen af stor virkekraft og fornemmelsen af at synke i knæ. Tynget af magtfulde mekanismer; møder uden synligt sigte, ledere der mistror hende og evindeligt motivtolker hendes iver, manglende evner til sammen at prioritere opgaver og indsatser og et ITsystem, der hele tiden kræver at organisationen retter ind efter ordningen af stamdata og ikke omvendt. Virkekraft er ikke hendes ord. Men et ord vi benytter i Villa Venire til at beskrive bestræbelsen på og evnen til at hente narrative ressourcer ud af opgaver, samvær og kultur til formning af egen professionel identitet, så man med tilfredshed lader sig måle på standarder af kvalitet og trivsel lige så vel bestræbelsen på og evnen til at hente narrative ressourcer til formning af virksomme, opfindsomme og effektive organisationer. Det kræver sit, kunne man fristes til at sige, da virkekraften jo netop står i relation til virkelig altså den magt, der raner definitionen af virkeligheden til sig. Samtidig er virkekraften gensidigt forbundet med trangen til at udvirke noget betydningsfuldt, arbejde med virkeligheder og virke ikke bare på sig selv men netop også på andre. Det kræver ikke sit det kræver dit og mit, og det er for mange vanskeligt at lade være med at gøre forsøget uanset ophobningen af eventuelle dårligdomme i team eller organisation. Enkelte ting skal være til stede for at virkekraften kan fastholde magten i menneskers liv. Der skal være en vis form for feedback i systemet. Der skal være et minimum af tillid til den fagprofessionelles evner og dømmekraft. Respekten for bestræbelsen på at gøre godt skal strække sig så langt, at der også er plads til en gang i mellem at gøre skidt, at ikke-lykkes og at begå fejl. For ikke så længe siden, havde jeg den glæde at kunne stå på podiet og ønske mig selv og Villa Venire tillykke med vores 5 års fødselsdag overfor 150 velvillige deltagere på jubilæumsseminaret. En dag, hvor det var tilladt og oven i købet forventet, at jeg kunne pege på vores egen virkekraft - på den store indsats gjort og præstation formået, som gør, at vi i dag er et forandrings- og samtale-hus med god succes. Men hun griner ofte Man siger, der er et låg til hver en gryde. Hvis Villa Venire er et skævt låg, kan jeg i dag konstatere, at der er rigeligt med skæve, dybe og varme gryder der passer perfekt til Venirelåget. I dette billede har jeg imidlertid overset en afgørende ting. At det måske ikke er låget, der har kaldt gryderne frem. Måske det er omvendt. At gryder med spilkogende virkekraft har kaldt os frem. Det er i de arbejdssomme, insisterende teams og organisationer dér hvor man allerede har gjort en kæmpe indsats og forsøgt at tænke tanken ind i det næste, at vi inviteres indenfor. For at autorisere tanken, legitimere bevægelsen eller blot og bar sparke de virksomme samtaler i gang. Så er det, vi med 5 år på bagen kan sige: Villaen kommer Hvis du ved synet af denne avis Venire har fået en fornemmelse af, at der er kritik og kant i luften, har du set rigtigt. Denne gang har vi valgt at tage megafonen og råbe op på vegne af en gruppe mennesker, som vi møder mange steder. Vi kalder dem Over-educated Under-performers, som et udtryk for, at dygtige folk til tider ikke præsterer deres bedste. Vi ser gang på gang mennesker, som kommer til skade i arbejdslivets mekanismer. Mennesker, som strider mod indbygget dumhed, til de segner i en grundfølelse at være miskendte. Det gør ondt at overvære. Derfor skal denne avis kunne mærkes som et opråb side 6-7 Kollaps : Over-educated under-performer Artikel af Thorkild Olsen og Frederikke Larsen side 8-9 Kompasnålen snurrer rundt Kommentar af Henrik Harling Glem ikke Der er også over-educated under-performance på andre fronter. Ved indførelse af nye teknologier, såsom de nye velfærdsteknologier, er der så godt som altid mange problemer med at få teknologianvendelsen til at leve op til forventningerne. Artiklen peger på, at teknologi i sådanne sammenhænge, skal opfattes som en social konstruktion og at den væsentligste ledelsesopgave består i at gå ind i dette konstruktionsarbejde. Ikke mindst i den afgørende post-implementeringstid. Side 4-5 Teknologianvendelse En overset ledelsesopgave Artikel af Christine Secher Gå imod Der er stærke kræfter i verden, der sætter sig igennem overalt. En af dem er trangen til harmoni og ro. Det er som om alle bevægelser driver derhenad, næsten af sig selv. Også fordi vores øjne og hjerter tiltrækkes så inderligt gerne til synet af det glade fredelige liv. Det er svært at stå i livets rod og ruiner med samme åbne blik, som barnet på byggelegepladsen. Sjældent sker det, at vi går væk fra det bedste, imod det andet. Side Stakit, ruin, legeplads Essay af Frederikke Larsen

3 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere eller kunder møder de offentlige og private organisationer. Men hvordan går det egentlig med alle disse investeringer bliver det lettere, hurtigere og mere effektivt? Lever effekten af nye teknologier op til forventningerne? Og hvor lang tid tager det egentlig, før de potentialer, som ligger i selve systemerne realiseres i organisationen? Teknologianvendelse En over set ledelsesopgave Af Christine Secher Hvornår er it-løsningen egentlig implementeret Traditionelt opfattes it-løsningen som implementeret, når den er overdraget til kunden og virker. Dvs. at løsningen er installeret på medarbejdernes computer eller tilgængelig på hjemmesiden, intranettet, mobil, PDA en eller hvor den nu skal være tilgængelig. Den er testet og virker, eller virker for det meste. Sidstnævnte gør at implementeringen strækker sig over lidt længere tid indtil fejlen er fundet og afhjulpet. Men løsningen tages stadig i brug, dels fordi den mestendels virker og dels fordi det vil synliggøre eventuelle andre fejl i løsningen eller dens opsætning. Implementering af it-løsninger kan illustreres meget simpelt på en tidslinje. Der er en bestemt dato hvor implementeringen er sket, en dato hvor.vi går i luften med vores nye selvbetjeningsløsning. Efter denne dato skal løsningen blot anvendes af de brugere den er tiltænkt medarbejdere, borgere, ledere, mv. UDVIKLING / TILPASNING AF LØSNING EVT. BRUGERINDDRAGELSE INSTALLERE LØSNING PÅ COMPUTER ANVENDELSE AF LØSNING BRUGERKURSER EVT. JUSTERING/TILPASNING AF LØSNING Nu er teknologien jo i organisationen. Den virker. Medarbejderne har været på et en-dags introduktionskursus - så nu ER teknologien pr. definition implementeret. Men, hvad der ikke er så synligt, er hvordan organisationen praktiserer implementering. Som oftest sker der det, at organisationen anvender op til flere år på dels at begynde at anvende teknologien og dels at begynde at realisere de potentialer, læs rationaliseringsgevinster, som er blevet udmøntet fra dag 1 løsningen blev opfattet som implementeret. Hvad sker der dog?! Mange forskellige erfaringer med it-løsningen kommer i spil i organisationen. Det er nu organisationen opdager jamen systemet DATO FOR OVERDRAGELSE AF TEKNOLOGI TIL KUNDEN passer jo slet ikke til virkeligheden. Vores sagsbehandling eller borgerforløb ser helt anderledes ud. Det er jo udviklet til Skive Kommune og ikke os, vi arbejder helt anderledes. Jamen skal borgeren nu have adgang til et kalendersystem, hvor de selv kan booke eller flytte deres samtaler med os? Eller som en leder på beskæftigelsesområdet i en kommune fortalte: Vi har aftalt, at medarbejderne nu skal henvise de borgere, som stadigvæk ringer til os, til hjemmesiden, hvor de selv kan finde svar på deres spørgsmål. De borgere - som kan selv - skal selv. Men medarbejderne glemmer det ligesom, når de kommer tilbage til skrivebordet. De siger, at det er nemmere bare at svare på borgerens spørgsmål, når de nu ved det. Det har jo også noget med service at gøre. Jeg har så også fundet ud af at flere af medarbejderne heller ikke selv har været inde og kigge på den hjemmeside, de burde henvise til. Nogle har, men siger, at det kan de ikke finde rundt i. Det er også her hvor man kan opleve kreativitet blandt medarbejderne i anvendelsen af systemet. Hvor de anvender løsningen helt anderledes end tiltænkt for at få det til at passe ind i deres arbejdsprocesser - eller de konstruerer sig et parallelt system, som excel ark eller måske blot et printet arkiv til at holde styr på tingene. Men det er også her, hvor man kan opleve, at medarbejderne anvender systemet, selvom det ikke lige helt passer med måden de arbejder. At de får det bedste ud af de muligheder, de kan se i systemet. Eksempelvis opretter nye kategorier indenfor systemets funktionalitet, så det bedre passer til lige deres sagsbehandlingsforløb. Og det er også her, man kan opleve, at der faktisk sker meget store effektiviseringer, trods det at systemet faktisk kun delvist passer til vores arbejdsmåde. Det er faktisk blevet nemmere for os. Vi har reelt mere styr på vores sager. Det er i praksis meget nemmere at tale sammen på tværs af faggrupper, når vi nu kan tage et print af, hvordan vi har defineret kvalitet omkring borgerens udvikling, fra systemet. Der er mange erfaringer omkring, hvad der sker i organisationen fra den dag teknologien er overdraget og implementeret. Erfaringer, som afspejler, at teknologien langt fra er implementeret i organisationens arbejdsprocesser. Det er først, når der skabes nye praksisser, den egentlige implementering sker. Det er samtidig her, i afprøvnings- og tilpasningsperioden, det ledelsesmæssige arbejde ligger. Trods eventuel brugerinddragelse i udviklingsfasen, som netop har til formål at sikre systemets anvendelighed i praksis, bliver det efterfølgende ledelsesarbejde altafgørende. Det er ofte en overset ledelsesopgave at få brugerne til at anvende teknologien til det formål, som den er tiltænkt. Måske er de sædvanlige måder vi tænker og taler om implementering af it-løsninger på fejlslagne? Hvad vil der ske hvis vi begynder at tale og fokusere på post-implementering i stedet for implementering. Post-implementering, som den proces, der ligger i perioden efter løsningen er overdraget til organisationen. At vi ikke it-afdelingen - men ledere og medarbejdere bliver engageret i at forme postimplementeringsprocessen. At vi systematisk og velovervejet fastholder fokus på at lede og mediere anvendelsen af teknologien i praksis. Vi har altså post-implementeringsprojekter sammen f.eks. omkring denne møde-planner, digitale pladsanvisning eller elektroniske jobplan. Forskellige teknologiforståelser Post-implementering er ikke et nyt fænomen, måske et nyt ord, men et fænomen vi møder overalt. Eksempelvis når en ny organisationsstruktur, ny strategi eller nye værdier besluttes og trækkes hen over organisationen, hvorefter det er op til ledere og medarbejdere lokalt at realisere strukturen, strategien eller værdierne selve implementeringen. Det er den samme historie om fejl, den samme historie om, at ingen vil have med det besværlige efterliv at gøre. Men med post-implementering på it-fronten går det særligt galt på grund af den måde, mange af os traditionelt opfatter teknologien. Vi opfatter teknologien som en rendyrket fysisk genstand, et værktøj. En computer, en app, en selvbetjeningsløsning, en organisations intranet, osv. Teknologien eller den konkrete it-løsning er udviklet til at kunne noget bestemt. Den har nogle funktionaliteter, som bestemmer hvad man egentlig kan med teknologien. Sende mail, søge information, indtaste oplysninger, deltage i en elektronisk spørgeundersøgelse, ombooke et møde, etc. Teknologien bestemmer altså anvendelsen af systemet og har fokus på en korrekt anvendelse denne tilgang kaldes for teknologideterministisk perspektiv. Et eksempel på en deterministisk teknologiforståelse er vores antagelse om, at vi faktisk kan have og bør have et system, som passer præcist til vores arbejdsprocesser. Hvis vi ikke har det, forklarer vi det gerne med fejl i systemet, manglende involvering i udviklingsprocessen eller manglende engagement hos brugerne af systemet. Vi taler måske endda om de teknologiforskrækkede modstandere. For hvis det er det rigtige værktøj, så er det jo lige til at tage i anvendelse. En sådan antagelse ligger indenfor teknologiens egen logik. Opgør med myter Et afgørende opgør mod vores måde at forestille os teknologi og dens implementering i vores organisationer er erkendelsen af; at det perfekte system til lige netop mit arbejdsområde slet ikke eksisterer. IT-løsninger er dyre, både standardsystemer og især særligt tilpassede løsninger - og det tager tid at udvikle dem. Alene tidsforbruget i sig selv, forsinkelsen, mens udviklingen buldrer uanfægtet afsted, umuliggør den rigtige løsning til tiden. Forestillingen om det perfekte system er kort sagt en myte, der skal aflives. Vores kritiske antagelser omkring teknologien som perfekt og lige til plug and play har nemlig direkte konsekvenser for, hvordan vi arbejder med vores post-implementeringsproces. Ved at forfølge ideen om at det perfekte system findes, bliver implementeringsvanskeligheder i lige linje forklaret med fejl og sjusk i it-afdelingen eller hos leverandøren. Eller vi siger, at ledelsen ikke har forstand på at indkøbe, og var vi dog bare blevet spurgt Eller den anden vej rundt - vi fremhæver medarbejdernes ulyst og manglende evner til at anvende it-løsningen. Ingen af den slags forklaringer redder os fra itskandaler eller gør implementering nemmere for os. Den sociale konstruktion af teknologi Når det perfekte system ikke findes bliver post-implementeringsprocessen særlig relevant. Det åbner samtidig for et alternativt perspektiv på teknologi, som vi kan kalde den sociale konstruktion af teknologi. Teknologi påvirkes af den mening som brugerne af teknologien tilskriver teknologi og dens anvendelse. Eksempelvis kan intentionen med et intranet være at samle al central information om organisationen et sted, hvor alle har adgang uafhængigt af tid og sted, f.eks. omkring personaleforhold, ledelsesgrundlag, omstruktureringsprocesser, strategi, mv. Og intranettet har måske også til hensigt at skabe en kollektiv dialog, hvor alle mulighed for at byde ind med ideer og kommentarer til forskellige emner. Sagt på en anden måde, intranettet skal fungere som en opslagstavle, en postkasse og en åben dør til ledelsen. Men måske opfatter medarbejderne intranettet som en informationsskraldespand, hvor det er nødvendigt at hoppe op i spanden og bruge lang tid på at rode rundt, før man måske finder det, man leder efter. Hvorfor man i stedet for spørger Kirsten, som plejer at kunne svare på det meste. Eller måske finder medarbejdere eller ledere intranettet irrelevant, hvorfor de aldrig har orienteret sig i intranettets muligheder. Pointen i tilgangen til teknologi som social konstruktion er, at alle forståelser og versioner kan være tilstede på samme tid og at alle forståelser er sande og alle versionerne er rigtige. Teknologi og it-løsninger bliver præcis det, vi bruger dem til Den sociale konstruktion af teknologi betoner således, at brugernes brug af teknologien og selve teknologien til sammen udgør systemet teknologi. Bruger og teknologi kan ikke iagttages hver for sig. Teknologien bliver aldrig en maskine, hvor mennesket udgør en halvdel af maskinen. Det er ikke to komponenter, der sættes sammen. Det er to bestanddele af et hele, der påvirker hinanden og helheden. Netop derfor bliver det så væsentligt at lede teknologianvendelsen i post-implementeringsperioden den oversete Vi taler endda måske om de teknologiforskrækkede modstandere. ledelsesopgave der lægger vægt på at opsamle viden om brugernes anvendelse, erfaringer med og ideer til udvikling af teknologien. Ved således at gå ind i maskinrummet, hvor brugerne håndterer teknologierne, kan ledelsen sætte rammer, retning og mening ind i ligningen teknologi.

4 Af Thorkild Olsen og Frederikke Larsen K OL Problemet er ikke, at vores virksomheder og offentlige organisationer bemandes af de dygtigste folk. De er nemlig klar til lidt af hvert. Problemet er, at de kollapser på stribe. Vores analyser peger på en række forhold, der gør de educated over-performers til over-educated under-performeres. Inden denne analyse udredes nærmere vil vi gerne slå et slag for de tempererede. Ingen velfungerende organisation uden disse arbejdsomme mennesker som gør, hvad de skal og kan gøre, hvad der forventes af dem. Og som har godt styr på deres prioriteringer mellem arbejdstid og anden tid. De lader sig ikke så let slå ud. Ligesom accepten af det nye foregår lidt lunkent og afventende, men loyalt. Det tager hverken overhånd eller, kunne vi sige, underhånd. Det er ikke det tempererede arbejdskorps, vi her omtaler under overskriften kollaps. Det er derimod de varmblodede hopper og hingste, der stamper i jorden for at komme frem. Dem, der faktisk formår at stå i det åbne, når retningen endnu ikke er stukket ud. I en tid hvor de offentlige organisationer skal indløse enorme innovationskrav, mens hele korpusset bliver strammet ind af budgetkorsettet, så ingen kan få luft. Mens de private virksomheder skal indløse ligeså store innovationskrav, mens de hænger i en streng af simpel rationalitet, mangel på sammenhængskraft og alt for stor tillid til KPI erne. I denne tid er en af de enkeltstående største barrierer for innovation og markedsudvikling faktisk, at de varmeste professionelle smelter sammen. Dette kollaps er smertefuldt og langsomt. Og et kollaps vi ikke har råd til. Vi har her af gøre med professionelle, der forventer det ypperste af sig selv. At være vidne til sig selv og evaluere sig selv som én, der under-performer er ubærligt og afstedkommer en række uhensigtsmæssige manøvrer kollegialt og i forhold til ledelsen. Manøvrer, der ender med, at dem organisationen havde størst fidus til pludselig fremstår som skøre kugler, urolige og urovækkende, krævende og grådige, ledelsesresistente og krakilske. Den onde cirkel er etableret og en dag deltager de på kurset sammen med de andre 30 ledige. Det er blandt andet på proceskonsulent og coach kurser for ledige akademikere, at vi møder disse over-educated under-performere. De er lette at kende. Og de gør altid stort indtryk på os, for der er ingen åbenlyse forskelle på dem og os. De er dybt engagerede, specialiserede og fleksible, rutinerede og dristige, der er blevet diskvalificerede?! Lad os redegøre lidt nærmere for, hvordan disse energiske og innovative mennesker forvandles og, hvis alt går galt, slutter helt uden for manegen. Til dette bruger vi vores forandringsmodel; VIL KAN SKAL modellen. VIL KAN SKAL modellen er en model, kort sagt, der beskriver forudsætninger og sammenhænge mellem det, vi hver især vil, det, vi i forskellige kontekster kan sammenholdt med de krav og vilkår, vi hele tiden møder altså skal. Dem vi omtaler i denne analyse markerer sig ved nogle meget tydelige og eksplicitte vil. Vil i betydningen villighed. Altså stærke, bankende hjerter for den sag, det produkt eller det felt, de repræsenterer. For nogle et kald eller idealistisk projekt. For andre en meningsfuldhed eller målrettethed i deres ageren, som når det mødes med anerkendelse og i øvrigt skaber resultater giver dem enorm tilfredshed i arbejdslivet. Der er selvsagt notorisk tale om mennesker, der kan en hulens masse. Ikke blot kan forstået som kompetencer og erfaringer, de har indhøstet via deres grunduddannelser og første arbejdsår. Men netop et kan der er stimuleret af en evig nysgerrighed efter ny viden via efteruddannelser og læsning. Samt en ustoppelig samtale (refleksion) med sig selv og andre i undersøgelsen af nye perspektiver og veje at gå. De er, med andre ord, de dygtigste når det kommer til store udviklingsprojekter, til håndtering af det vi endnu ikke har styr på, til flerfaglige samarbejder, til idé-udvikling og til oversættelse af visioner og overordnede målsætninger. Hvilket passer til deres selvbillede. De forventer af sig selv at være de dygtigste på disse åbne baner og i disse sammenhænge overtage stolen for bordenden. Uden, sådan som vi oplever det i de virksomheder og organisationer, hvor vi har vores gang, at de udnytter denne position til at udkonkurrere ledelsen eller andre personlige fordele. De finder det nærmest naturligt, at det er sådan og forventer naturligt nok at få løn herefter og blive anerkendt for indsatsen. Men ikke at blive fremhævet som særlige, da de netop er meget opmærksomme på den gensidige afhængighed af andres indsats. Ligesom de ikke forventer, at deres leder skal vide mere end dem. Karakteristisk er ligeledes, at de sjældent har kvaler med Skal. De er klar over de skiftende vilkår og krav. De har let ved at iagttage ledelsesmæssige dilemmaer og, det, vi kalder planens paradoks. Et paradoks der peger på, at en effektiv organisation bliver nødt til at have mål og planer. Man kan ikke ikke-have planer. Men samtidig det evige forhold, at straks planen er lagt, er den forældet og der sker hele tiden noget andet og uventet. Ingen er, som disse hopper og hingste, i stand til at forstå dette. Og de abonnerer ikke på tryghed og forudsigelighed. De abonnerer på frihed og tænksomhed. På evnen til analyse, refleksion og bevægelighed. Det er derfor, de er så afgørende for, at ledelsen kan lykkes med sine innovationsfordringer og samtidig sikre virksomhedens sammenhængskraft. Alt sammen udtrykt i store forventninger i de præstationsmål, der sættes for dem personligt og de teams, projekter og afdelinger, som de har ansvar for. Igen: De har ikke, i udgangspunktet, kvaler med Performance Management. De forstår ledelsens krav om dokumentation og målstyring eller effektstyring. Men det er her vi har konstateret det ene kollaps efter det andet. Styringen bliver et mål i sig selv. Rigiditet og stram ledelse kvæler initiativet og handlekraften. De bon er i sidste ende ud med elendige måltal og endnu mere elendig trivsel. Her følger en række konkrete eksempler. Therese Efter at hun på opfordring har taget en chefstilling på et område med et stort budget og mange ansatte - i fusionerede nye funktionsområder - oplever hun, at hun knap og nap magter opgaven. Hun mangler simpelthen kvalifikationer, der matcher den nye stilling og det meget store ansvar, der følger med. Hun undersøger, hvilke uddannelser, der retter sig direkte mod hendes arbejdssituation, og ansøger sin nærmeste chef om at komme af sted hurtigst muligt. Derefter begynder en kafkask rejse rundt i systemet, hvor nogen skal spørge nogen andre, der skal cleare med nogen tredje parter. Og uanset hvem der svarer, og med hvilken begrundelse, ender svaret altid med, at hun kan blive uddannet, som alle andre bliver det. Begynde med at uddanne sig til L AP den form for ledelsesfaglighed, hun har forladt med ansættelsen i den nye stilling og så siden, om en rum tid, nå frem til den uddannelse, hun har behov for. Hun overvejer at sige op. Hun er ikke ledelsesresistent. Ikke angst for at præsterer. Men indigneret og skuffet over ledelse, der ikke gør sig umage. Som ikke viser tilstrækkelig tillid til hendes vurdering af, hvad der skal til, for at hun kan lykkes med sin opgave. Carsten Han er ikke imod Performance Management og resultatstyring. Tværtimod deltager han aktivt i at formulere og udvikle systemet. Han opsøger løbende kurser og seminarer, der kan udbygge hans viden og teoretiske forståelser. Derude mødes han med ligesindede nysgerrige og ivrige professionelle, der gerne holder dialogen i gang efter de tilfældige møder. Netværket er aktivt og livligt. Internt i virksomheden formidler han kontinuerligt de nye indsigter og erkendelser, der kan understøtte organisationens aktuelle opgaveløsning og give et forspring til fremtidige udfordringer. Han er optimist fra top til tå, og mange beder ham om hjælp, fordi han magter at forvandle de mest vanskelige opgaver til noget, der er til at have med at gøre. Hans virkefelt udvides stadigt og kontinuerligt til flere afdelinger, flere teams, flere ansvarsområder. I en organisationsomlægning ændres hans titel og ansvarsområde til en brøkdel af hans hidtidige virkefelt. Uden at have adgang til de brede lag i organisationen, reduceret til tilskuer, oplever han, at Performance Management uden lokale fortolkninger forvitrer. At organisationens relevante dialoger om kvalitetsmål reduceres til tal-samtaler om arbitrære procenttal. At det kunstige, stive konteksthierarki, med barrierer mellem de ledende, de skabende og de udførende fjerner enhver synergieffekt i virksomheden. Det er næsten ikke til at holde ud. Han kollapser under indtryk af systemets simple og tilfældige karakter. Michael Som ansat i en meget stor organisation med skiftende topchefer, er han selvsagt ikke uforstående overfor massive forandringer. Det følger med territoriet, at enhver ny høvding skal markere sig. Samtidig er han ansat indenfor et område med stor politisk bevågenhed. Han har derfor for længst forliget sig med alt, hvad det indebærer af akut-og latenstider og at vi per definition ikke kan fortsætte, som vi plejer. Han har en sjælden evne til at finde de gode sider i alle bevægelserne og er vældig trænet i at udbrede netop dette budskab; der er logikker og gode intentioner, vi skal bare finde dem! Men den seneste ændring tager pusten fra ham. Der fjernes beviseligt gode praksisser. Møjsommelig indsamlet evidens om det gode og det effektive fejes af banen for at indføre abstrakte og symbolske handlingsanvisninger som paradoksalt nok krydses med kravet om evidens. At organisationens samlede visdom skrues tilbage til nul er det værste, han har oplevet, og mere end han kan tåle. Line Hun er et energibundt og en skarp analytiker. I en evig stræben efter sammenhæng og mening. Evig knoklen for at få folk i tale. Der findes ikke større arbejdslykke, end når nogen tager stafetten fra hende og løber endnu videre. Det sker ofte, fordi hun målrettet arbejder efter hensigten at gøre det muligt for de andre at gøre det anderledes mulige. Hun elsker den begavede hit-andrun indsats, der præcist og uden omsvøb skubber en proces videre, så hun selv bliver overflødig. Hun har masser af ambitioner på sin organisations vegne, men kun vage billeder af andre karrieremuligheder, der er jo stadig så meget, der kan arbejdes med lige heromkring. Så meget at tage fat på. Når det ikke længere kan lade sig gøre. Når rækken af møder med elendig kvalitet og enormt underskud af mening hober sig op, drænes hun langsomt. Til sidst er hun en af dem, der med et kækt grin indfører fuck-skalaen, som de mange dårlige oplevelser kan rangeres efter. Det er ikke længere muligt at analysere eller arbejde sig frem, nu skal der overleves. De giver ikke let op. Slet ikke. Ofte nærmest ustoppelige og kan vi sige betaler til tider den ultimative pris i form af personligt nedbrud og oplevelse af fiasko. Men så længe de hænger i, er der selvsagt håb. Et håb, der faktisk flere steder får ben at gå på. Det kræver imidlertid et skarpt blik for, hvorfor disse urolige mennesker gør som de gør, når det gør ondt. Når disse mennesker oplever tavshed, dårlig kvalitet, tomme symboler og manglende frihed begynder de at skabe sig. Bliver for hektiske, for kritiske og alt for talende, når der endelig er et øre, der lytter. Refleksionen bliver rundtosset og retningen forstyrret. De øvrige i organisationen trækker på skuldrene. Lederen bliver let træt og reducerer deres portefølje. Tro det eller lad være. Det er vores overvejende erfaring, at disse mennesker ikke ønsker magt i klassisk forstand. De er hverken primadonnaer eller tronranere. Så kuren er enkel: Giv dem plads og råderum. Giv dem ansvar. Lad dem komme til orde. Og ikke mindst; tal med dem. Jamen hov tager det ikke for lang tid. Og er det ikke lidt ustyrligt. Vi kvitterer med et ja og amen; det er jo dem, innovation afhænger af. : OVER- EDUCATED UNDER- PERFORMERS Til sidst er hun en af dem, der med et kækt grin indfører fuck-skalaen S en kafkask rejse rundt i systemet,

5 Kommentar til Kollaps Af Henrik Harling hånden på hjertet - hører det ikke til sjældenhederne, at sande over-performere ikke på et tidspunkt begynder at under-performe bare lidt? der er ingen grund til at tro, at nogen ledelse ønsker at stå i vejen for medarbejdernes gode liv og performance Kompasnålen snurrer rundt under Der er jo så mange, der kan og gerne vil så meget. Også mere, end de egentlig skal, hvis deres personlige resultataftale truffet under medarbejderudviklingssamtalen lægges til grund. Og det går også rigtig godt for rigtig mange rigtig længe, men hånden på hjertet - hører det ikke til sjældenhederne, at sande over-performere ikke på et tidspunkt begynder at under-performe bare lidt? I hvert fald hvis performance defineres som det, de kunne og ville, da de selv syntes, de var på toppen. Og vel også i et objektivt ledelsesperspektiv når deres performance skal vurderes ud fra, hvad organisationen har brug for, og hvad de plejer at kunne levere. Men det er måske både forståeligt og acceptabelt, at de fleste ildsjæle brænder lidt svagere efter mange års fyrværkeri? For nogle af de allerbedste performere kan det imidlertid få store konsekvenser, for under-performance slider på selvrespekten, og kan føre til isolation, ensomhed og til sidst eksklusion. Hvordan opstår performancekravet, og hvordan kan det gå så galt? Er det fordi, de ikke klarer springet over den performance-overligger, de selv har sat, eller er det ledelsen, der har lagt overliggeren højere, end de kan springe? Måske er overliggeren blevet lagt på en bane, de slet ikke vil springe på? Lad os tage de over-performendes personlige forventninger først. Disse knalddygtige og ambitiøse medarbejdere kender og anerkender som regel de resultatmål, under deres forsøg på at præstere som aftalt oplever de i stedet forvirring, forstyrrelser og forhindringer. organisationen har, og de kender også de personlige præstationsmål, ledelsen har sat for dem. Men de har desuden deres personlige forventninger, og af natur er de over-performende i øvrigt forskellige. Nogle er racerene primadonnaer, der er drevet af at præstere det, de selv fastsætter som det ypperste. Hver dag, hver gang. De er ikke interesseret i at blive rost, for faktisk mener de slet ikke, at andre er kompetente til at vurdere deres præstation. Kommer de over deres overligger, og siger deres ledelse tak for præstationen bare en gang imellem, er de tilfredse og kan fortsætte deres uvurdérlige over-performance. Andre tager bestik af den overligger, ledelsen har sat, og maksimerer derefter træningen og perfektionerer teknikken så meget, at de kommer komfortabelt over overliggeren hver gang. Deres mål er, at deres præstation bliver set, hørt og anerkendt så meget og så højlydt, at deres omgivelser også lægger mærke til det. Og så er der den tredje gruppe, som måske ikke er rendyrkede over-performere, for nok er de drevet af deres ambitiøse projekt, men det er ikke altid, projektet giver mening for omverden. De er lidt nørdede, og de har ikke behov for øredøvende opmærksomhed, for de ønsker stort set bare at få lov at arbejde i fred. At have så høje performance-forventninger til sig selv indebærer en risiko, men disse tre arketyper af højt uddannede og som regel højt begavede mennesker kender sig selv så godt, at de fleste justerer deres overligger i takt med, hvad deres mentale og fysiske kapacitet gennem et langt arbejdsliv tillader. Det er sjældent, at deres regression til under-performance skyldes, at de mister interessen for at indfri deres personlige forventninger, tværtimod. Noget andet er på spil, der er sluppet en magnet ind i deres kompas, og de kan ikke længere holde kursen. Denne magnet har mange navne: den politiske indflydelse på både det offentlige og det private. Krav om omkostnings- og effektivitetsforbedringer. Ledelsens demonstration af handlekraft gennem en lind strøm af fokusområder med tilhørende handleplaner og indkaldelse af medarbejderne til en uendelig række af møder, værdiseminarer og workshops om alt fra trivsel til innovation. Bureaukrati i form af registrering og dokumentation af tvivlsomme procesparametre. Konsulentfirmaernes tomme snak om kick-off møder, dialogsamtaler, procesorientering, scenarier, business cases osv. Over-performerne er jo ledere eller på anden måde nøglemedarbejdere, og de er som anført temmelig ultimative i deres synspunkter og forventninger. De kan ikke nyde sejladsen og ignorere, at kompasnålen snurrer rundt. De føler sig snydt eller i værste fald forrådt, for deres forsøg på at præstere som aftalt oplever de i stedet forvirring, forstyrrelser og forhindringer. Magtesløshed og meningsløshed breder sig. At kunne stole på og se mening er eksistentielle behov. Det er ikke så underligt, at nogle over-performere drives ud i underperformance, regredierer til utålelige kværulanter og til slut ekskluderes. At miste de højt-uddannedes over-performance er der ikke råd til, og spørgsmålet er, hvordan det kan forhindres. Omdrejningspunktet er den personlige motivation, og søgelyset må derfor rettes mod den ledelsesmæssige udfordring, det er at stimulere de overperformendes motivation. En tilstrækkelig god løn er en forudsætning for at opretholde de højt-uddannede medarbejderes motivation, hvorimod bonus og andre former for incitamentløn næppe har stor betydning, hvis grundlønnen er tilfredsstillende. Men der er andre og stærkere motivationsfaktorer end løn. Dagens højtuddannede medarbejdere vil ikke i længden over-performe, hvis de får den opfattelse, at formålet med deres indsats kun er at forbedre virksomhedens økonomiske eller aktivitetsmæssige nøgletal. De vil også kunne se et ophøjet formål, hvor deres indsats kan gøre en forskel og måske ligefrem gøre verden til et bedre sted at være. Personlig udvikling og dygtiggørelse er en drivkraft for de fleste, fordi det både er morsomt og tilfredsstillende. Det er forklaringen på, at denne dygtiggørelse i stor udstrækning finder sted, når det gælder fritidsaktiviteter, og derfor gælder det også på jobbet, at interessante og tilfredsstillende opgaver er væsentlige motivationsfaktorer. Endelig er der den højt-uddannedes autonomi - ingen og intet må stå i vejen, hvis engagement og performance skal være i top. Ret beset burde det ikke være uoverkommeligt for den gode ledelse at tilgodese sådanne motivationsfaktorer for deres mest værdifulde medarbejdere, og der er ingen grund til at tro, at nogen ledelse ønsker at stå i vejen for medarbejdernes gode liv og performance. Hvad er så forklaringen på, at det alligevel kikser af og til? En mulig forklaring er, at ledelser ofte og utilsigtet forveksler ledelse med styring. Det afspejles i sproget, som bliver præget af bureaukratiske klicheer om aktivitet og økonomi, hvorimod medarbejderne har brug for at høre om indhold, kvalitet og det højere formål. I den situation har de livgivende samtaler trange kår, og uden sådanne samtaler vil styring ikke kunne fungere som en rationel praksis. En anden mulig forklaring er lederens egne vilkår og rygmarvsreaktioner. Hvis lederen finder det svært at imødekomme det nyskabende forslag fra den mest indsigtsfulde og varmblodige medarbejder, er der nogle spørgsmål, hun kan stille sig selv. Stoler jeg på denne nøglemedarbejder, og har hans performance nogensinde skuffet mig? Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg siger ja, og er det sandsynligt? Skyldes min ulyst til at imødekomme hans forslag dybest set, at jeg selv er presset for tiden, og ikke rigtig magter flere udfordringer? Hvad risikerer jeg, hvis jeg følger min ulyst, og siger nej? Er det en pris, jeg har råd til at betale på kort og lang sigt? Med ærlige svar på disse spørgsmål behøver det ikke være så svært! Henrik Harling er ledende overlæge på Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital.

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN ARKETYPER I HELSETJENESTEN helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere