Lederskab udvikles som led i en livslang og uforudsigelig opdagelsesog dannelsesrejse
|
|
- Arnold Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lederskab udvikles som led i en livslang og uforudsigelig opdagelsesog dannelsesrejse Den rigtige opdagelsesrejse handler ikke om at opsøge nye landskaber, men om at se verden med nye øjne Marcel Proust,
2 Nye udfordringer for kommunernes fremtidige ledelse og styring v. Professor Preben Melander, CVL/CBS MENU De fremtidige strategiske og sociale udfordringer i kommunerne ikke kun et økonomisk problem Velfærdssikring og stram økonomistyring to sider af samme ledelsesproblem Offentligt lederskab handler om håndtering af dilemmaer og onde problemer. Derfor er New Public Management ikke nok Konventionel økonomistyring (NPM) øger kompleksiteten og begrænser innovationsevnen Beyond Strategy- Mobilisering af de skjulte tavse innovationskræfter Fra risikoundgåelse til risikosøgning Fra termostatstyring til inspirationssamtale Fra planudfyldning til produktion af virtuelle udsyn Det eksperimentelle lederskab et eksempel Nye krav til økonomifunktionens ledelseskompetencer fra registrerings- og kontrolrolle til inspirator og proceskonsulent
3 Håndteringen af velfærdssamfundets demokratiske og ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer (1) Løsningen af de onde problemer forudsætter refleksion, samspil og læring i åbne flerstemmige rum (konstruktiv kakofoni = samklang af mislyde) Ledere og medarbejdere må åbent kunne opsøge, dele og udnytte viden og erfaringer på tværs af niveauer, kulturgrænser, specialer etc. (grænseoverskridende rationalitet) Det politisk-administrative niveau må skabe åbne rammer og rum for udsyn, responsivitet, innovation og handling i stedet for at opstille lukkede strategier og entydige mål for produktion, forvaltning og innovation
4 Håndteringen af velfærdssamfundets demokratiske og ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer (2) Politikerne bør udøve en etisk ansvarlig opbakning til de lokale demokratiske dialogprocesser, i det omfang de forholder sig offensivt til de reelle værdiskabelsespotentialer Bureaukraterne bør have et professionelt etisk ansvar for at inddrage nye behov og viden i opstillingen af politiske visioner, strategier og beslutningsgrundlag Fagfolkene bør anlægge et åbent såvel professionelt som socialt perspektiv på udviklingen af nye velfærdsprodukter, ny viden, faglige kompetencer og administrative løsninger
5 Den nye globale markedsøkonomi og dens særlige konkurrencevilkår og indbyggede ressourcepres Fællesskabet som beskyttelsesrum overfor sociale, økonomiske og politiske risici, herunder fordelingen af byrder og benefits som betingelse for velfærdssamfundets eksistens Det nødvendige robuste ressourcegrundlag for at drive velfærdsproduktion (arbejdskraft, viden, kompetencer, penge, samspil, lederskab etc.) Velfærdskampens interesser, dilemmaer og konsekvenser Den kreative og krævende klasses magt med krav om flere kvalitetsydelser og andre fordele Det politiske systems negligering, bortforklaring og udlicitering af de onde problemer og det etiske ansvar (dilemmaspillet) De reelle sociale og menneskelige værditab som resultat af spillet om ydelser, ressourcer, magt, ansvar, legitimitet og frihed Figur C.1: En illustration af velfærdssamfundet som ydelsesmarked, ressourcekamp og beskyttelsesrum, som udfordring for fremtidens lederskab ( desperate governance )
6 Det politiskadministrative styringshierarki De faglige professioners autoritet, etik og retorik Interesseorganisati onernes krav, normer, lobbyisme Den lokale ledelses udfoldelsesrum Brugerens forventninger, interesser, indflydelse Mediernes bevidsthedsskabende indflydelse Det lokale arbejdsmiljø med dets unikke faglige sociale fysiske kompleksitet Figur D.5: Den offentlige sektors ledelse og styring oplevet i et politisk, kulturelt og socialt spændingsfelt (Kilde: Torben Beck Jørgensen og Preben Melander (red.) Livet i offentlige organisationer. Institutionsdrift i spændingsfeltet mellem stat, profession og marked (1992/1999)
7 Kritiske anklager og argumenter rettet mod ledelsespraksis 1. Åndløst tælleriog meningsløs kontrol i stedet for dialog og refleksion ud fra faglige vurderinger 2. Amoralsk, nyttebetonet og kynisk vurdering af menneskelige problemer fjernt fra virkeligheden 3. Manglende faglighed og autenticitet blandt ledere og bureaukrater, som nemt mister jordforbindelsen til det unikke, basale og særegne i den daglige praksis 4. Lederes egennytte og promovering opadtil og udadtil til skade for organisationens værdiskabelse Positive forsvarsargumenter til støtte for rationelle ledelsesforskrifter 1. Objektiv afvejning mellem faglige løsninger, svære brugerbehov, følsomme menneskehensyn etc. kan ikke varetages objektivt af involverede fagfolk tæt på problemerne, men bedst foretages af neutrale administrative ledere 2. Prioritering og efterfølgende kontrol er nødvendig, fordi ressourcer er knappe, og fordi ledere tillægges dette ansvar 3. Styring kan bedst baseres på objektive indbyrdes sammenlignelige måleenheder (ex penge) og ikke på subjektive kvalitative fagvurderinger 4. Ledelsen må påtage sig ansvaret for fællesskabets ressourcer, hvilket de øvrige medpartsinteresser ikke er i stand til Figur 3: Anklage mod og forsvar for ledelsesopskrifter og ledelsespraksis (Kilde: Bøje Larsen: Mening i galskaben (2002) samt Jørn Jespersen, Bøje Larsen, Preben Melander og Christian S. Nissen (red.) Ledelse i Danmark Anklage og forsvar
8 Kritiske anklager og argumenter rettet mod ledelsespraksis 5. Middelmådige fagpersoner vælger vælger den sikre administrative karriere, men ender som inkompetente ledere 6. Moderigtig og smart ledelse på overfladen uden praktisk nærhed og social troværdighed 7. Tom snak i generelle abstrakte populære fraser øger kompleksitet og begrænser ledelse 8. Ledelsesforskrifter uden videnskabelig, teoretisk og empirisk underbygning Positive forsvarsargumenter til støtte for rationelle ledelsesforskrifter 5. Fagprofessionelleledere kan ikke stå for store forandringer, fordi de er styret at prestige, empati, konkurrence og jalousi 6. Bureaukrater er en heterogen gruppe med varierende syn på produktion, faglighed, omgivelser etc. 7. Ledelsesteoriens uvidenskabelighed og tilfældige modeskift kan være en fordel, fordi simple forskrifter har en større gennemslagskraft end lange redegørelser 8. Simple forskrifter skaber handlekraft, reducerer evig snak og øger politisk troværdighed Figur 3: Anklage mod og forsvar for ledelsesopskrifter og ledelsespraksis (Kilde: Bøje Larsen: Mening i galskaben (2002) samt Jørn Jespersen, Bøje Larsen, Preben Melander og Christian S. Nissen (red.) Ledelse i Danmark Anklage og forsvar
9 Hvordan kan vi åbne op for styringsrummets lederskab? Alle må alle have en kritisk distance til de barrierer, der begrænser aktørernes deltagelse, samspil, meningsdannelse, motivation, vovemod, kreativitet etc. Vi må skabe nye åbne grænseløse rum for relationer, videndeling, læring, leg, kreativitet, eksperimenter, handling etc. Vi må turde argumentere for ideer og visioner, der ligger ud over den politiske ledelses udstukne styringsrum og forestillingsrum Offentlige ledere og medarbejdere må kunne tænke, tale og handle ud fra værdier, der ligger ud over den officielle ledelsesstrategi, og som er en betingelse for opfyldelse af samfundets demokratiske værdier Offentlige ledere på alle niveauer må kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelsen af styringsparadigmer og ledelsesmodeller og deres reelle konsekvenser for værdiskabelsen
10 Specialisering og behov for samspil Lav Høj Kompleksitet og usikkerhed Lav Høj Simple instrukser Reguleret orden Kommandoledelse Proceskoordination gennem strategi og struktur Kalkuleret risikostyring Del og hersk Faglig etik og autonomi Meritokrati Inspirationslederskab Grænseoverskridende søgeprocesser (beyond strategy) Etisk ansvar af højere orden Gensidig tillid/eftergivenhed Fig. F.9: Lederskabets udfordringer, magtanvendelse og arbejdsformer
11 Kampen om ledelsesparadigmerne Hvor er virkeligheden? Hvor er autenticiteten og fornuften? Kan vi løse krisen og de onde problemer?
12 Formål Udgangspunkt Succeskriterier Arbejdsformer Sociale drivkræfter Mulige organisatoriske udfald Negative bivirkninger Strategi som program (strategieffektuering) Forskellige perspektiver på strategiarbejdet At sikre at mål og planer omsættes til handling Omverdenenskrav og vilkår som forudsætning At programmets fastsatte mål realiseres som synlige resultater Strategi som dialog (strategiejerskab) At sikre at organisationen involveres i strategiprocessen Organisationens kompetencer og ressourcer som potentiale At processen skaber mening, motivation og handling Strategi som åben innovation (Beyond strategy) At sikre at strategien mobiliserer udsyn og innovation og løfter aktørerne ind i et nyt univers De kreative skjulte kræfter i åbne sociale netværk At processen udvikler aktørernes synsfelt, erkendelse og samspil Individuelog egennyttig Interaktiv social konstruktion af En eksperimentel og virtuel internalisering af programmets mål strategiens oversættelse til søgeproces på tværs af og teknologi handling modstridende interesser (konstruktiv kakofoni) Systemets formelle autoritet, ansvar, pligter, roller, belønninger Formaliseretdokumentation af en del af virkeligheden til legitimering og homogenisering Øget kompleksitet, idet plan og virkelighed ikke hænger sammen Det sociale fællesskabs værdier, etik, normer,relationer, afhængighed etc. Afklaringaf problemer og modsætninger, som kræver ledelsesmæssig involvering Forhandlingsspil, som kan øge uligheden og forskyde magten over mod spilførerne Aktørernesuvidenhed, nysgerrighed, ambitioner, vovemod, tolerance, entusiasme, (X-factor) Nye fora, tillidsrelationer, sprog, kompetencer, perspektiver En grænseoverskridendeproces, der nedbryder domæner og skaber ulidelig frihed
13 Viden om Hvad vi ved Hvad vi ikke ved Vore Videnressourcer At vi ved At vi ikke ved Struktureret viden i belyste felter Efterretningsvirksomhed Intelligent og intuitiv opsøgning af videnhuller Implicit/skjult/ tavs/fortrængt viden bevidstgøres interaktivt Det ukendte tomme rum af uvidenhed Instinktive forsøg på at forstå kaos Figur 2: SRM s forskellige grader af viden om organisationens videnressourcer
14 Hvad med det, der falder uden for spotlyset?
15 Single loop learning Double loop learning Triple loop learning Læringsniveauet Justering af handlinger indenfor fastlagte regler, rammer, rutiner Tilpasning til og justering af omgivelsernes strukturer Skabelse af nye værdi- og udfoldelsesmuligheder Bindinger Strukturer, planer, mål, opgaver Organisationens kultur, værdier, sprog, kompetencer De basale sociale og menneskelige drivkræfter Handlefrihed til at ændre Forbedringer indenfor givne planer, regler, rammer Opgaver, mål, metoder, rammer, regler Grundlæggende antagelser, værdier og kompetencer Ledelsesmetafor Termostaten Kontrakten Sokrates Lederrollen Kontrollerende Driftsorienteret Reaktiv Stabiliserende Analyserende Administrativ Proaktiv Balanceret Opsøgende Kommunikativ Refleksiv Progressiv Figur 1: Karakteristik af de 3 læringsniveauer
16 2 konkurrerende styrings- og udviklingsparadigmer New Public Management Tværgående udviklingslaboratorier Mål Politikerne Samfundet (interesseorganisationer, leverandører, konkurrenter etc. Børn og voksne Administratorerne Publikum (vælgerne, borgerne, brugerne, klienterne, de udsatte etc.) Producenterne Data Pædagoger og ledere Politikere Administratorer Pædagoger Professionerne Hierarkisk styring gennem regelbureaukrati og markedsmekanismer Sociale emergerende refleksions-og værdiskabelsesprocesser gennem åben læring, dialog og tillidsrelationer
17 Udviklingslaboratorier mod bedre lederskab en konstruktiv leg med virkeligheden Udgangssituationen Drivkræfter undervejs Skabte resultater - uvidenhed -nysgerrighed -forventninger -drømme - kundskaber - selvtillid -egoisme - ambitioner -håb -lyst og glæde -begær -inspiration -tro - storsind - vovemod -vildskab Et åbent rum for refleksion og samspil -fortællekunst -oplevelse med magi -intense tankevækkende samtaler -leg og læring i det virtuelle rum -konstruktiv kakofoni -fælles eksperimenter - overmod - vanens magt - selvtilfredshed - tvivl - hykleri - perfektionisme - løsningsjagt - kedsommelighed -angst Barrierer undervejs sprogudvikling entusiasme anerkendelse og tillid samarbejdsrelationer værdiskabelse kulturforandring magtfordeling lykkefølelse stolthed
18 Udviklingslaboratorier sætter flere ledelsesperspektiver i spil samtidigt Mangfoldighedernes eksperimenterende lederskab Systemets rationelle perspektiv Fællesskabets sociale perspektiv Processens emergerende muligheder Den objektive virkelighed Dagligdagen Fagligheden Strategier Målene Midlerne Ansvarligheden Den socialt konstruerede virkelighed Interesserne Relationerne Identiteten Sproget Dialogen Den konstruktive kakofoni Det uforudsigelige virtuelle univers Illusionen om orden og klarhed Konflikterende intentioner Refleksion og læring Konflikter og normbrud Den ukendte virkelighed Skyggesystemet Hvad skal vi leve op til? Hvem er vi og hvad er vi fælles om? Hvor hen er vi på vej og hvordan kan jeg bidrage? Frisættelse af den enkelte deltager til at blive bevidst om de 3 perspektivers muligheder og begrænsninger
19 Kriterier Forskellige perspektiver på økonomifunktionen Den simple kontrolrolle ( vandfaldsmodellen ) Den interaktivestyringsrolle ( Mange bække små ) Det mobiliserende lederskab ( Geyser lederskabsmodellen ) Organisationssyn Autoritetshierarkiet Maskinmetaforen Koalitionsmodellen Harmonimetaforen Menneskesyn Mennesker som ressourcer Mennesker som målbevidste beslutningstagere Ledelsessyn Enstrenget bureaukrati Top down styring Kontraktstyring Strategiudfyldning Responsive sociale processer Konstruktiv kakofoni Mennesker som følsomme, sociale, søgende individer Det virtuelleopsøgende og autentiske lederskab i det skjulte ledelsesrum Styringssyn Formel regelstyring Performance Management Kortsigtet målstyring Strategisk styring Langsigtet kompetencejagt Kortsigtet økonomistyring Gensidig tillid og anerkendelse Håndtering af kompleksitet og usikkerhed Offentlig produktion Økonomistyringspraksis Serviceproduktion (industrimodellen) Driftsfokus En politisk støttefunktion adskilt fra produktion Kompleks samproduktion Effektiv produktion gennem styret innovation Bindeled mellem politik og produktion Oversættelse af strategi til handling (Balanced Scorecard) Løsning af onde problemer Håndtering af kompleksitet Sparringspartner og processkaberi grænseoverskridende fællesskaber Økonomichefen Den loyale bureaukrat Den økonomiske konsulent Laboratorieforstander Innovationsskaber
20 1. Den overordnede forvaltningspolitis ke nyttelogik med fokus på kortsigtet konkurrenceevne og produktivitet 4. Den naturlige socialt og menneskebårne tavse innovationskraft ofte overset og fortrængt af systemets skjulte strukturer 2. De nedarvede legitime normer og forskrifter for ledelse, styring og forvaltning reproduceret og akkumuleret over tid Udfordringerne for fremtidens politiske, forvaltningsmæssige og faglige lederskab 5. Fællesskabets ledelseskompetencer i form af kollektiv intelligens, tillidsbaseret sammenhængskraft, langsigtet tilpasningsevne, åben risiko- og konflikthåndtering 3. Samfundets basale behov for fælles identitet, etisk ansvarlighed, demokratisk bevidsthed og social modstandskraft 6. Ledelsesteoriens og ledelsesdiskursens diffuse flydende og modstridende syn på etik, fornuft, og passion Figur E.7: En sammenfatning af problemfelter og debattemaer til udfordring af debatten
Lederskab handler om samspillet mellem mennesker
Lederskab handler om samspillet mellem mennesker v. Professor Preben Melander CVL Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse SLIP Strategic Leadership Research in the Public Sector Socialt Leder Forum
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereCenter for Virksomhedsudvikling og Ledelse Forskningsfeltet: Studier af de ledelsesmæssige effekter af indførelsen af nye ledelseskoncepter
Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Forskningsfeltet: Studier af de ledelsesmæssige effekter af indførelsen af nye ledelseskoncepter Ændringer i tanke, følelse, tale og handling Strategiske,- organisatoriske,-
Læs merePOTENTIALELEDELSE. Søren Barlebo Rasmussen
POTENTIALELEDELSE Søren Barlebo Rasmussen Velfærdstatens udvikling Ressourcekurven knækker! Vækstdagsordenen i den offentlige sektor er afløst af stagnation. Internationalt konkurrencepres I dag Forventninger
Læs mereLedelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor
Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse
Læs mereFokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen
Fokus & Forum Dialog mellem læserne og redaktionen Værdiskabelse i dagens komplekse samfund stiller særlige krav til de kreative og humanistiske lederskabskompetencer Vi tror, at fortidens mønstre går
Læs mereKreds Midt Træf. Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger
Kreds Midt Træf Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger MÅL MIDDEL SAMMEN OM Den største indflydelse får vi med TRIO samarbejdet -Handlinger
Læs mereDet gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige
Læs mereProfessionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer
SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og
Læs mereHvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?
Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet
Læs mereOffentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS
Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet I Danmark befinder kommunerne sig i et krydspres mellem stram økonomi, borgere med høje forventninger og medarbejdere med store ambitioner Strategien har længe været ostehøvl
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER
AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund
Læs mereLedelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?
LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige
Læs mereFra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing
Fra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Storkøbenhavn, 2. Oktober, 2017 Det klassiske bureaukrati Da den offentlige sektor voksede i 60 erne var
Læs mereMellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering
UVM Kick-off konference: Ledelsesudvikling i Praksis (LIP) Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs merev/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer
v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov. 2013 Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om og
Læs mereTillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!
Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves! September 2018 www.ballerup.dk Politikerne skal have tillid til ledelse Ledelseskommissionens budskaber: Politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen
ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER Søren Barlebo Rasmussen Eksempler på centrale dilemmaer Vigtigt Effektiv drift Faglig udvikling Ledelse Her og nu Strategisk ledelse Strategi Udvikling bestemt af Centralt
Læs mereMedarbejder og leder i nærværs organisationen
Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet
Læs mereLedelse af offentlig innovation
Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereFTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere
FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereNYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION
NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION Onsdag,d. 9. november, 016 Jens Holmgren, Lektor, Ph.D. - jensh@btech.au.dk, 61150143 Udfordringer i den offentlige
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMaster of Public Administration
Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs meremangfoldig (inter) kulturel efterskole
Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission
Læs mereStyringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95
Læs mereKL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen.
KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013 Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion 1 De offentlige ledere i et krydspres Politikere Medierne De faglige, frontlinje medarbejdere
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereLedelse, der gør en forskel. Anette Kureer
April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBeyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation
Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereGOD PERSONALELEDELSE I EN OMSTILLINGSTID - SOSU. Søren Barlebo Rasmussen
GOD PERSONALELEDELSE I EN OMSTILLINGSTID - SOSU Søren Barlebo Rasmussen En ændret dagsorden Enhver organisation bliver vurderet på dens evne til at skabe værdi for de ressourcer den har: Brøk=Værdiskabelse/ressourcer
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Lederkonference, Åbenrå Kommune, 14. September, 2012 Fokus på offentlig innovation Det skyldes: 1. Krydspresset mellem stigende
Læs mereAnne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING
COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forsvarets ledelsesgrundlag Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forsvarets Ledelsesgrundlag God ledelse
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereDin ambition. Samfundets fremtid.
Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereNetværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS
Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for
Læs mereDilemmaer i og med Kodeks for god ledelse
Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller
Læs mereWorkshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan?
Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? CBS/ELU konference: Videnmedarbejdere i Staten og deres kompetenceudvikling. Symbion, 26. okt. 2006 - Bent Gringer, SCKK (bg@sckk.dk) Vores antagelse:
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereFashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet
Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet
Læs mereLedelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019
Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereSelvevalueringsmetode
Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereLEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET
LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET Forord en hjælp til at navigere For AAU er god ledelse afgørende. Vi skal indfri vores ambitioner i en foranderlig verden og vil skabe sammenhæng mellem den overordnede
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereLegitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære og ressourcestærke borgere?
Eva Sørensen Roskilde Universitet Økonomi: Usikkert om vi har råd til at opretholde velfærden Kvalitet: Vanskeligheder med at løse ondartede samfundsproblemer Legitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereTon ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.
Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs meregladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune En leder i Gladsaxe Kommune er en ansat, der har selvstændigt personaleansvar og/eller selvstændigt budgetansvar som væsentligste jobfunktion.
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereSTRUKTUR PÅ OPLÆGGET
STRUKTUR PÅ OPLÆGGET Forholdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet / de frivillige Det civile samfund og det aktive medborgerskab Det frivillige arbejdes mange facetter Det frivillige arbejdes
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merev/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs
v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mere