Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis?"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Ph.d.-afhandling Maria Laura Lippert Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis? - Et studie af betydninger af indikatorbaseret kvalitetsudvikling for håndtering og forståelser af forskellige kliniske aspekter Denne ph.d.-afhandling er indleveret til Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 23. maj 2014.

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Titel: Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis? English Title: What (quality)development in general practice? Hovedvejleder: Lars Bjerrum, Professor, cand.med., ph.d. Afdeling for Almen Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Medvejleder: Marius Brostrøm Kousgaard, Seniorforsker, politolog, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i København Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2

3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD DANSK RESUMÉ ENGLISH SUMMARY LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING BAGGRUND KVALITETSFORSTÅELSER I ALMEN MEDICIN KVALITETSUDVIKLINGSTEKNOLOGI I DANSK ALMEN PRAKSIS PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSEN FORSKNINGSSPØRGSMÅL, BETRAGTNINGSPERSPEKTIV OG UNDERSØGELSESTILGANG OPBYGNING AF UNDERSØGELSEN A. Teknologien B. Teknologiens møde med praksis C. Relationer mellem kvalitetsforståelser og kvalitetsudviklingsteknologi FELTSTUDIET Det samlede feltstudie Første sekvens: formål og valg af informanter Forløb af første sekvens Anden sekvens: formål og valg af informanter Forløb af anden sekvens METODEVALG I FELTSTUDIET ANALYTISK BEHANDLING AF UNDERSØGELSESMATERIALET BRUGEN AF TEORETISK LITTERATUR FORSKER MED ANDEN FAGLIG BAGGRUND PRÆSENTATION AF ANALYSER TRE FORSKELLIGE VINKLER ARTIKELRESUMÉER Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker

4 9.2.2 General practitioners uses and perceptions of electronic feedback on treatment outcomes a qualitative study The uses and implications of quality standards in general practice consultations OPSAMLING/KONKLUSIONER PERSPEKTIVERING UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNINGER OG BEGRÆNSNINGER OVERVEJELSER OM KARAKTER OG RELEVANS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER OVERVEJELSER I RELATION TIL VALG AF INFORMANTER OVERVEJELSER OM BETYDNING AF TYPE 2 DIABETES SOM CASE-SYGDOM FØRSTE ARTIKEL ANDEN ARTIKEL TREDJE ARTIKEL SAMLET LITTERATURLISTE

5 1. Forord Denne undersøgelse af en ny kvalitetsudviklingsteknologi i dansk almen lægepraksis er blevet til i et samarbejde med alment praktiserende læger, der har stillet sig til rådighed for samtale og observationer. Der er modtaget finansiering fra Helsefonden og fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København, herunder temapuljen til organisationsforskning i almen praksis under Forskningsfonden for Almen Praksis. Præsentationen af undersøgelsen henvender sig til alment praktiserende læger og naturligvis til andre, der interesserer sig for kvalitetsudviklingsspørgsmål og for almen praksis. Der er mange, som har bidraget til undersøgelsens gennemførelse. Først og fremmest skal der rettes tak til de klinikker, som har brugt deres tid, åbnet deres døre og delt deres erfaringer. Der skal også rettes en stor tak til de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling 1, DAK-E, hvis repræsentanter altid har stillet sig til rådighed for samtaler og interview. Der skal rettes varm tak til Dorte Effersøe Gannik for bidrag og inspiration til projektets formulering og for vejledning i de første faser af undersøgelsen. Sidst, men ikke mindst, skal der rettes tak til Lars Bjerrum og Marius Brostrøm Kousgaard, som overtog vejledningen af projektet siden, til Susanne Reventlow for artikelsamarbejde og støtte til projektet og til Institut for Organisation og Arbejde, IOA, på Copenhagen Business School, CBS, for sparring og studieophold. Undersøgelsen er formuleret inden for rammerne af en ansættelse på Forskningsenheden for Almen Praksis i København, der også har dannet ramme om dens udførelse. Valget af forskningsobjekt faldt tidligt på datafangstinitiativet, der på det tidspunkt (2009) havde eksisteret som et frivilligt kvalitetsudviklings- og kvalitetsmålingsinitiativ i cirka et år. Udviklingen på sundhedsområdet, herunder ikke mindst den fremadskridende udvikling og implementering af en akkrediteringsmodel for hele det danske sundhedsvæsen, DDKM, gjorde klart, at datafangstteknologien ville blive et tiltagende centralt element i almen praksis. Det understregede relevansen af at beskæftige sig med initiativet i et forskningsprojekt, men det var ikke givet, hvilke spørgsmål der skulle lægges til grund for en undersøgelse. I de fora, hvor datafangstinitiativet blev drøftet, fyldte især teknisk vinklede spørgsmål om teknologiens fortsatte implementering og om videreudvikling af dens funktioner. Den type spørgsmål blev kun sjældent forbundet med indholdsmæssige spørgsmål om den faglighed, 1 Tidligere Den Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsenhed, DAK-E 5

6 teknologien skulle bidrage til at sikre høj kvalitet af. I samme periode genopblussede en debat om kvalitet og værdier i almen praksis. Spørgsmål om kvalitet og værdier lod på en og samme tid til at være vanskelige at holde adskilt fra og vanskelige at forbinde med spørgsmål om specifikke teknologier til udvikling og sikring af høj kvalitet. Fravær af viden om, hvordan og hvornår forskellige redskaber understøtter håndtering af forskellige faglige aspekter, blev tilbagevendende fremhævet i debatfora og skriftlige debatindlæg (eks. Vedsted & Olesen 2009) som en barriere for såvel endelig stillingtagen til som meningsfulde udvekslinger om konkrete initiativer til udvikling af kvalitet i almen praksis. Tilsammen gav løsrevne værdidiskussioner og problematiseringer af fravær af viden om virkninger af kvalitetsudviklingsredskaber anledning til formulering af et overordnet forskningsspørgsmål om datafangstteknologiens betydning for kvaliteten i almen praksis: I hvilken retning om nogen ledes kvaliteten i almen praksis ved hjælp af dette redskab? Hvordan bliver den anvendt og med hvilken betydning for håndtering og forståelse af forskellige kliniske aspekter? 2. Dansk resumé Aktuelt er der omfattende bestræbelser på udvikling og implementering af teknologier til måling og udvikling af kvalitet i primære sundhedssammenhænge. I dansk almen praksis sigter datafangstteknologien mod at optimere behandlingskvaliteten for patienter med kronisk sygdom ved at give alment praktiserende læger adgang til indikatorbaseret feedback på egne behandlingsresultater og ved hjælp af elektroniske remindere med anbefalinger til indhold og forløb af patientkonsultationer. Denne afhandling anlægger forskellige perspektiver på et overordnet undersøgelsesspørgsmål om teknologiens betydning for håndtering af forskellige faglige aspekter blandt alment praktiserende læger. Afhandlingen formidler en undersøgelse, der omfatter studier af datafangstteknologiens evalueringskoncept og af forståelser af kvalitet i almen medicin. Disse dele af undersøgelsen har haft betydning for, at spørgsmål om teknologiens indflydelse på håndtering af henholdsvis biomedicinske og patientcentrerede aspekter står centralt i afhandlingen. Hovedvægten i undersøgelsen har ligget på udforskning af datafangstteknologiens møde med alment praktiserende læger gennem et eksplorativt feltstudie blandt tidlige brugere af teknologien. Feltstudiet omfattede i alt 17 alment praktiserende læger fordelt på ti klinikker. Det blev gennemført i to sekvenser, der sigtede mod at give indsigt i lægernes forskellige anvendelser og oplevelser af datafangst- 6

7 teknologien som kvalitetsudviklingsredskab såvel udenfor som i patientkonsultationer. Begge feltstudiets sekvenser var baseret på kvalitative, semistrukturerede interview og på observationer af konsultationer. Undersøgelsen viste, at brug af feedback understøttede lægernes opmærksomhed på biomedicinske kriterier for behandlingskvalitet og på konkrete behandlingsmæssige opgaver. Den brug af teknologien førte imidlertid også til overvejelser om tidsforbrug på datakvalitet i forhold til tid med patienter og om hensigtsmæssig balancering mellem teknologiens kvalitetskriterier og andre forhold med betydning for vurderinger af patienters behandlingstilstand og -behov. Undersøgelsen forbandt brug af remindere med efterlevelse af kliniske anbefalinger, men også med læge-patient interaktioner, der formede sig efter reminderens standardanvisninger snarere end som et opmærksomt samspil mellem læger og patienter. Afhandlingen peger på nogle grundlæggende forskelle mellem lægernes forståelser af faglig kvalitet og de kvalitetsaspekter, der understøttes af datafangstteknologien. Den peger også på, at brug af remindere som udgangspunkt for patientkonsultationer kan virke negativt ind på håndteringen af principper om patientcentrering. Samlet set viser undersøgelsen både muligheder og begrænsninger ved en målingsbaseret og standardiseret tilgang til kvalitetsudvikling i almen praksis. 3. English summary In primary health care, initiatives to diffuse and implement technologies for measurement and improvement of clinical quality are currently widespread. In Denmark, an indicator-based technology for assessing and improving the quality of care for patients suffering from chronic diseases has been implemented in general practice. The Data Capture Program provides general practitioners (GPs) with access to regular feedback on treatment outcomes, and presents electronic reminders with clinical recommendations concerning the content and procedure of chronic care consultations. The present thesis applies different perspectives to an overall research question about the significance of this technology to how GPs deal with different aspects of care. Studying and comparing the Data Capture Program s approach to evaluation with understandings of clinical quality in general medicine, the possible impact of the technology on GP s approaches to biomedical and patient-centred aspects of care, respectively, were identified as a key analytical issue of the enquiries. An explorative field study among early users of the Data Capture Program, focusing on their uses and perceptions of the technology constituted the main part 7

8 of the empirical research. 17 GPs from ten clinics were included. The field study as a whole aimed at providing insight into GPs uses and experiences of the Data Capture Program as a tool for quality development applied outside consultation hours and during patient encounters. The study was carried out in two sequences. Both included qualitative, semi-structured interviews and participant observations of consultations. The study showed that the GPs uses of feedback facilitated attention to biomedical outcome criteria and to specific treatment-related problems in patients suffering from chronic diseases. At the same time, uses of feedback prompted concerns about the maintenance of a suitable balance between the time and efforts spent on the technology, and the time spent with patients. It also prompted reflections regarding the importance of including other criteria than those provided by the feedback when assessing individual cases. The use of reminders was identified to facilitate compliance with clinical recommendations. This feature was, however, also identified to shape clinical interactions along the lines of the standard recommendations, thus interfering with attentive and situated interactions between doctors and patients. The thesis points to some substantial differences between those aspects of clinical quality supported by the technology and the GPs understandings of professional core aspects. Furthermore, it makes the case that the introduction and use of reminders may potentially undermine the enactment of ideals of patient-centredness at the practice level. Overall, the study points to possibilities and limitations relating to a standardized approach to quality development in general practice 4. Læsevejledning Denne afhandling er artikelbaseret og omfatter i alt tre publicerede/publiceringsklare artikelmanuskripter. Præsentationen af undersøgelsen og dens resultater i det følgende er udformet med henblik på at kunne læses uafhængigt af de enkelte artikelbidrag. Af samme grund er der overlap mellem rammetekst og artikler. De to indledende baggrundsafsnit (kap. 6) bygger på baggrundsanalyser og -beskrivelser, der også indgår i de enkelte artikler. Efter baggrundskapitlerne følger en beskrivelse af studiets undersøgelsestilgang, opbygning, metoder og brugen af anden forsknings- og teoretisk litteratur (kap. 7). Præsentationen af undersøgelsen rundes af med en række overvejelser om, hvad forskerens egen faglige baggrund og motivationer for gennemførelse af undersøgelsen har betydet for dens formulering og for de perspektiver, der er anlagt til belysning af undersøgelsesspørgsmålene (kap. 8). 8

9 En præsentation af de tre artikelbidrag med resuméer af deres bærende pointer og centrale fund (kap. 9) leder frem til en opsamling og konklusion på de anvendelser og betydninger af datafangstteknologien, som undersøgelsen har identificeret (kap. 10). Perspektiveringen (kap. 11) relaterer undersøgelsens resultater til nogle af de senere udviklinger af datafangstteknologien og peger på spørgsmål til videre udforskning, der rækker ud over den konkrete teknologi og dansk almen praksis. Herefter følger en række afsnit med overvejelser om undersøgelsens resultater og om dens begrænsninger (kap. 12). De tre artikelbidrag indgår til sidst i afhandlingen (kap. 13, 14 og 15) i den form, de enten er publiceret eller indsendt til publicering i. 5. Indledning Diskussioner om kvalitetsmålinger på sundhedsområdet er ofte præget af polarisering, hvor varme hænder, menneskelighed og interesse for patienter på den ene side stilles over for kolde hænder gold instrumentalisering og apparatfejlstænkning på den anden. Eller omvendt, hvor modernisering, udvikling og fremskridt til gavn for patienter ved hjælp af ny teknologi på den ene side stilles over for forstening, romantisk bagstræberi og teknologiforskrækkelse på den anden. Der er gennemført en del studier af virkninger af kvalitetsmålingsteknologier, som underbygger enten den ene eller den anden positions argumenter, men som samtidig gerne beskæftiger sig med så forskellige aspekter af den kliniske kvalitet henholdsvis hårde, målbare resultater og blødere kvalitetsaspekter, der kun dårligt lader sig måle at de kan være vanskelige at bruge som afsæt for dialoger om den slags teknologier på tværs af forskellige holdninger og synspunkter. Denne undersøgelse har gjort forsøg på at træde et skridt tilbage fra sådanne positioner og gå åbent (eksplorativt) til undersøgelser af et konkret initiativ. Ambitionen har ikke været at identificere sikre effekter eller bivirkninger af datafangstteknologien. Der er som udgangspunkt lagt vægt på en høj grad af åbenhed hvad angår såvel spørgsmål om virkninger/ fravær af virkninger, som hvad angår ønskværdighed af eventuelle sådanne. Med henblik på at understøtte diskussioner af forskellige mulige konsekvensers ønskværdighed er der sigtet mod at identificere konkrete anvendelser af datafangstteknologien og mod at udpege relevante problemstillinger i relation til forskellige forståelser af kvalitet. 9

10 6. Baggrund 6.1 KVALITETSFORSTÅELSER I ALMEN MEDICIN Kvalitets- og fagforståelser er sjældent statiske, men derimod gerne under stadig forandring, til stadig diskussion og under påvirkning af mange forskellige forhold (Dahler-Larsen 2008b, Wackerhausen 2001). Det kan føres langt tilbage, at de bløde, relationelle og interaktionelle aspekter af den almenmedicinske faglighed er blevet tillagt betydelig vægt. Samtidig har netop disse aspekter været til løbende diskussion og redefinition i fagets litteratur. Diskussioner om kvalitet i almen praksis føres og er traditionelt blevet ført på baggrund af en bred enighed om vigtigheden af at tage udgangspunkt i den enkelte patient og om at se helbredsproblematikker fra både patientens perspektiv og i et helhedsperspektiv, der omfatter fysiske (biomedicinske), psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle forhold (Sundhedsstyrelsen & DSAM 2013, WONCA 2002). Kvalitet i fagudøvelsen forstås altså overordnet som en person- og situationsbestemt balance mellem forskellige hensyn og forskellige faglige elementer. Biomedicinsk viden og behandling er et vigtigt element, men forståelsen af og interaktion med den enkelte patienter går igen i forskellige beskrivelser af fagligheden som afgørende for den kliniske kvalitet (eks. Reeve 2010, WONCA 2002, Østergaard et al 2007). Relationelle og interaktionelle aspekter af den lægelige opgave er beskrevet i medicinsk filosofi som centrale for klinisk praksis på tværs af medicinske specialer (Hoffmann 2002, Pellegrino & Thomasma 1981, Widdershoven- Herding 1987), men alment praktiserende lægers opgave er traditionelt blevet forstået som særligt afhængig af opmærksom kommunikation med og et bredere (og længerevarende) personligt kendskab til patienter (Mead & Bower 2000) 2. Den udpræget personcentrerede og helhedsorienterede forståelse af den faglige opgave og af høj faglig kvalitet blandt alment praktiserende læger som faggruppe bliver gerne begrundet med henvisning til konkrete, praktiske omstændigheder for fagudøvelsen og den patientgruppe, der behandles i almen praksis (eks. Reeve 2010, Østergaard et al 2007). Fordi almen praksis almindeligvis er borgerens første og dermed uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet, er den alment praktiserende læge i kontakt med alle typer af helbredsproblemer. Hos den patientgruppe, der behandles i almen praksis, er grænserne mellem sundhed og sygdom ofte uklare og tvetydige, og alment praktiserende læger må derfor ofte vurdere og forholde sig til tilstande, 2 På baggrund af en litteraturgennemgang har Mead og Bower (2000) konkluderet, at patientcentreret medicin er blevet stærkest advokeret inden for almen praksis feltet. 10

11 hvor biomedicinsk viden er utilstrækkelig som baggrund for forståelse og håndtering af helbredsproblematikker (Gallo 1997, Ring et al. 2005, Tinetti & Fried 2004). Mange henvendelser til den alment praktiserende læger udløses af eller kan forbindes med andre typer af forhold end sygdom i snæver medicinsk forstand. De patienter, der behandles i almen praksis, kan lide af sygdom(me) i medicinsk forstand, men have lige så stort behov for hjælp til håndtering af personlige og sociale problemstillinger i relation til disse som for medicinsk behandling (Reeve 2010, Starfield & Mangin 2011). Den kliniske tilgang, der er blevet fremhævet som kendetegnende for almen medicin, er blevet sat på begreb med patientcentreringsbegrebet, der i årtier og på tværs af landegrænser har udgjort en kerneværdi og et centralt fagligt princip for alment praktiserende læger (Hudon et al 2011, Hasegawa et al. 2005, Howie et al 2004, WONCA 2002, Østergaard et al 2007). Litteraturen om patientcentreringsbegrebet er bred, og den afspejler ikke nogen konsensus om definitionen af en patientcentreret klinisk tilgang. Siden patientcentreringsbegrebet først blev formuleret for fire årtier siden (Royal College of General Practitioners 1972), er dets præcise betydning blevet udlagt forskelligt fra forskellige kanter, og forskellige definitioner er løbende blevet gjort til genstand for diskussioner om tolkninger og om praktisk klinisk håndtering (May & Mead 1999). Tidlige definitioner af patientcentrering fra The Royal College of General Practitioners (1972) fokuserede på vigtigheden af at se patienter som hele personer. Et blik på patienter som hele personer er siden blevet sat lig med lægens opmærksomhed på den enkelte patients livserfaringer, følelser, oplevelser af egen helbredstilstand og af eget behandlingsbehov (Larivaara 2001). Under indflydelse af psykoanalytiker Michael Balint (eks. 1957) har undervisning af (vordende) alment praktiserende læger og megen af den forskning, der er blevet gennemført inden for almen praksis-området, været koncentreret om håndtering af konsultationssituationer mødet mellem læge og patient. En patientcentreret tilgang er blandt andet blevet defineret som en konsultationsmodel, der giver plads til patientens dagsorden (Larivaara 2001, Mabeck 1994) og giver patienten en høj grad af indflydelse på det kliniske møde (van Dulmen 2003). Som indvending mod eller nuancering af denne forståelse er det blandt andet blevet fremhævet, at lægelig autoritet i det kliniske møde kan være både positiv og nødvendig, og at patientcentreret medicin forståelse af patientens behov i nogle tilfælde kan handle om, at lægen tager en høj grad af styring i mødet med patienter (Olesen 2004a, Olesen 2004b). Sameksistensen af flere forskellige tolkninger er i overensstemmelse med en forståelse af patientcentreringsbegrebet som et både beskrivende og normativt begreb, hvis konkrete tolkning 11

12 kan veksle fra situation til situation. Gennem en årrække har der imidlertid været en tendens til at såvel normativiteten som graden af åbenhed for fortolkning er blevet problematiseret. Eksisterende definitioner af patientcentrering er blevet kritiseret for at være upræcise (eks. Epstein et al 2005, Glasgow, Peeples & Skovlund 2008). Den form for kritik kan blandt andet ses som udtryk for et generelt skred i det dominerende videnssyn, der har trukket videns- og kvalitetsforståelser i retning af et naturvidenskabeligt vidensideal, hvor objektivitet, entydighed og målbarhed er centrale kvalitetsparametre (Jensen et al. 2002, Wood et al. 1998). Forskellige reaktioner på et ideal om entydighed og målbarhed kan også ses afspejlet i, hvordan patientcentrering er blevet beskrevet og søgt legitimeret gennem tiden. Tidlige beskrivelser af vigtigheden af en person- og situationsbestemt klinisk tilgang understregede det forhold, at der er nogle konkrete præmisser for (be)handling i almen praksis jvf. de ovenfor beskrevne som betyder, at alment praktiserende læger har et udpræget behov for at supplere regelbaseret (biomedicinsk) viden med situationsbestemt viden, praktiske færdigheder og erfaringsbaserede indsigter (eks. McWhinney 1966). Disse beskrivelser tog udgangspunkt i den forståelse, at der er grundlæggende forskel på regelbaserede og situationsbestemte aspekter af den kliniske opgave, og at begge typer af aspekter har deres oplagte nødvendighed og berettigelse. Siden har der været en tendens til, at fortalere for en patientcentreret tilgang har fjernet sig fra en forståelse af den kliniske opgave, der giver plads til såvel regelbaserede som ikke-regelbaserede elementer som kvalitativt forskellige aspekter af praksis. Det er i nogle tilfælde kommet til udtryk gennem beskrivelser af patientcentrering som en klinisk tilgang, der står i modsætning til en videnskabsbaseret og biomedicinsk orienteret klinisk praksis (i.e. Fugelli 2011). Langt oftere er der imidlertid gjort forsøg på at beskrive en patientcentreret klinisk tilgang inden for rammerne af regelbaseret og naturvidenskabelig tankegang. Tendensen til at se humanistiske og naturvidenskabelige aspekter af den kliniske opgave som modsætninger elementer, der er i grundlæggende konflikt afspejler en udvikling, der har stået på inden for det medicinske område gennem det meste af dette århundrede (Gadamer 1993, Jensen et al. 2002, Wood et al. 1998). Beskrivelser af de interaktionelle aspekter af den kliniske opgave inden for rammerne af en regelbaseret forståelsesramme kan ses som forsøg på at styrke såvel håndteringen som anerkendelsen af disse aspekter ved at tilpasse og oversætte dem, så de lever op til det dominerende vidensideal. I forhold til patientcentreringsbegrebet har sådanne forsøg omfattet formulering af detaljerede guidelines for håndtering af det kliniske møde. Dertil kommer talrige studier, der har forsøgt at måle effektiviteten af en patientcentreret tilgang og at 12

13 tilvejebringe evidens for bedre outcomes af behandlinger (eks. Epstein et al. 2005, Flach et al. 2004, Glasgow et al. 2008, Mead et al. 2002, Stewart et al. 1995). Der er rejst kritik af den slags forsøg som misforstået teknificering af det oprindelige kliniske princip, der tillagde den enkelte læges evne til udøvelse af dømmekraft i konkrete situationer større vægt end strikte definitioner (Berwick 2009, Harrison 2002, Steensland 2001). Parallelt med, at anerkendelsen af relationelle og interaktionelle aspekters vigtighed for den kliniske opgave er øget på tværs af medicinske specialer (Reeve 2010), er der opstået en tendens til, at beskrivelser af disse aspekter er blevet splittet op på delelementer, og til at lægens udvikling af en personlig forståelse af og dialog med patienter i stadigt højere grad forstås som knyttet til forskellige metoder og (kommunikations)teknikker (Howie et al. 2004). Den stadigt mere omfattende, tekniske videnskabeliggørelse af sundhedsfaglighed er blevet beskrevet som noget, der har ført til decideret andetgørelse af praktisk klinisk fagudøvelse (Wood et al. 1998). Det kan også ses som en udvikling, der har medført vanskeligheder med at definere egen faglighed blandt alment praktiserende læger. En undersøgelse af danske alment praktiserende lægers syn på fagets essens, vilkår og udvikling fra 2003 konkluderede blandt andet, at lægerne ikke havde fælles begreber til at beskrive deres egen praksis. Den pegede desuden på, at de kvalitetskriterier, som alment praktiserende læger gennemgående baserer sig på, adskiller sig væsentligt fra de kriterier, der er gængse i forbindelse med centralt igangsatte initiativer til sikring og udvikling af klinisk kvalitet (Gannik 2003). Blandt alment praktiserende læger og i fagets litteratur har diskussioner om fortolkninger og definitioner af bløde interaktionelle faglige aspekter mere eller mindre eksplicit knyttet sig til forsøg på at styrke disse og på at gøre dem legitime på linje med hårde biomedicinske aspekter af fagligheden. Både i den almenmedicinske litteratur og blandt alment praktiserende læger har den slags diskussioner været ført med vekslende intensitet og har knyttet sig til praktiske spørgsmål som for eksempel anerkendelse af specialet som akademisk disciplin (eks. McWhinney 1966) 3 og dets særlige opgave- og ansvarsområder (eks. Mabeck et al. 2000). På det seneste er den praktiske betydning af spørgsmål om kvalitet i fagudøvelsen for alment praktiserende læger ikke mindst blevet tydeliggjort af centralt igangsatte initiativer til måling og udvikling af 3 Da McWhinney skrev om vigtigheden af en person- og situationsbestemt klinisk tilgang tilbage i 1960 erne, var hans eksplicitte hovedærinde at pege på almen praksis som en selvstændig medicinsk disciplin med egne kernekompetencer og indsatsområder. Han understregede betydningen af at skabe formelle akademiske strukturer som universitetsafdelinger for at fastslå og fremme disciplinens position (McWhinney 1966). 13

14 klinisk kvalitet (Reeve 2010). Målingsbaseret kvalitetsudvikling kræver faste og entydige definitioner af forskellige kvalitetsaspekter. Den slags mål for kvalitet kan i sig selv være svært forenelige med en forståelse af den kliniske opgave som frem for alt situations- og personbestemt. Derudover rummer forsøg på måling af kvalitet en indbygget høj prioritering af de biomedicinske aspekter af fagligheden, fordi biomedicinsk outcome er det aspekt, der er det lettest målbare, og som så at sige hører hjemme inden for en målingstankegang. 6.2 KVALITETSUDVIKLINGSTEKNOLOGI I DANSK ALMEN PRAKSIS Måden, hvorpå kvaliteten af ydelserne i dansk almen praksis er blevet søgt opretholdt og løbende forbedret fra centralt hold, har frem til for nylig primært bestået i tilbud om forskellige former for efter- og videreuddannelse. Derudover har alment praktiserende læger haft en udbredt tradition for og er blevet opfordret af deres faglige organisationer til at danne og indgå i kollegiale netværksgrupper (kaldet tolvmandsgrupper eller supervisionsgrupper) med henblik på at udveksle og lære af hinandens erfaringer fra hverdagen og på at give hinanden råd og sparring i forhold til konkrete problemstillinger og udfordringer (Gannik 2003). Der er løbende blevet udarbejdet kliniske vejledninger til almen praksis, og der har været gennemført en række målingsbaserede kvalitetsudviklingsprojekter i amtsligt regi (f.eks. Audit Projekt Odense, APO 4 ). Sammenlignet med hospitalssektoren har der imidlertid længe været praktiske vanskeligheder forbundet med at tilvejebringe oplysninger om behandling og resultater fra alment praktiserende læger på grund af organiseringen med mange små selvstændige enheder (DAK-E u/d). Siden 2007 er der blevet gennemført landsdækkende indsamling af kliniske data fra alment praktiserende læger ved hjælp af en ny it-teknologi, datafangstteknologien. Teknologien fungerer sådan, at der ved hjælp af et softwaremodul automatisk overføres oplysninger fra de elektroniske patientjournaler (diagnosekoder, medicinordinationer, ydelseskoder og laboratorieværdier) til en central kvalitetsudviklingsdatabase, Dansk Almenmedicinsk Database, DAMD, i takt 4 Audit Projekt Odense, APO, er et center for kvalitetsudvikling og efteruddannelse under Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense. Centeret udvikler og gennemfører kvalitetsudviklingsprojekter baseret på aktivitetsregistrering og analyserer arbejdet i almen praksis i forbindelse med konkrete projekter. 14

15 med, at de registreres i de enkelte klinikker 5. Når lægerne deler data med DAMD, får de til gengæld adgang til løbende indikatorbaseret feedback på egne behandlingsresultater (figur 1). Kvalitetsudvikling på praksisniveau har fra datafangstinitiativets start figureret som det centrale formål for både almen praksis faglige organisationer og Danske Regioner (Dibbern 2010, Danske Regioner 2007), men der er flere formål knyttet til teknologien. De indsamlede data bruges som udgangspunkt for forskning, og resultater fra kvalitetsmålingerne i almen praksis offentliggøres på regionsniveau af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP 6, hvor de blandt andet anvendes til sammenligning (benchmarking) af behandlingsresultater mellem almen praksis og hospitalsambulatorier og mellem forskellige geografiske områder. Overenskomsten for almen praksis 2014 omfatter en aftale om, at dataopsamling via datafangst skal bruges til at integrere almen praksis i den samlede akkrediteringsmodel for det danske sundhedsvæsen, Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM (RTLN & PLO 2014) 7. Figur 1: Deling af data med DAMD og adgang til feedback på behandlingsresultater 5 Alle danske alment praktiserende læger benytter elektroniske patientjournaler (Hansen & Kjellberg 2011). 6 Tidligere det Nationale Indikatorprojekt, NIP. 7 Overenskomsten for almen praksis 2014 fastsætter at akkreditering af almen praksis begynder 1. september 2015 og alle de omfattede klinikker skal være akkrediteret senest 31. august 2018 (RTLN & PLO 2014). 15

16 Datafangstteknologien er udviklet i et samarbejde mellem Den Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsenhed (DAK-E) og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet med medfinansiering fra Sundhedsministeriet. Ideen til udvikling af teknologiens software opstod i et almen praksis- forskningsmiljø og handlede i første omgang om at lette indsamling af data til forskning baseret på oplysninger om patienter, der er i behandling hos deres alment praktiserende læge 8. Teknologien blev introduceret som et åbent tilbud om kvalitetsudvikling til alment praktiserende læger i hele landet i På daværende tidspunkt var installation af teknologien overenskomstmæssigt koblet med tilmelding til en ny honoreringsform Diabetesforløbsydelsen 9 der erstatter det sædvanlige ydelsesprincip i almen praksis med et fast årshonorar per patient, som skal honorardække alle kontakter relateret til diabetesomsorgen. Med overenskomstaftalen for almen praksis i 2011 blev alle alment praktiserende læger forpligtet til inden overenskomstperiodens udløb (1. april 2013) at installere teknologien og til at begynde at dele oplysninger om patienter og egne arbejdsprocesser inden for sygdomsområderne Type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerteinsufficiens, kardiovaskulær sygdom samt stress, angst og depression (Lægeforeningen 2011). Samme overenskomstaftale ophævede den obligatoriske kobling af teknologien med en bestemt honoreringsform. Datafangstteknologien udbygges løbende med nye elektroniske funktioner, men den centrale funktion i kvalitetsudviklingsøjemed har fra teknologiens lancering været at give alment praktiserende læger adgang til indikatorbaseret feedback på egne data om patientbehandling. Når lægerne har delt deres journaldata med DAMD over en periode på seks måneder, kan de ved hjælp af en elektronisk signatur logge sig på en hjemmeside og se deres egne data præsenteret i elektroniske kvalitetsrapporter, som indeholder oversigter over patienter fordelt på kroniske sygdomsgrupper (figur 2). Kvalitetsrapporterne indeholder både administrative patientoplysninger (fødselsdage, dato for seneste kontrol hos lægen etc.) og oplysninger om medicinsk outcome. For patienter, der er diagnosticeret med Type 2 diabetes, omfatter kvalitetsrapporterne for eksempel oversigter over resultater af de seneste målinger af langtidsblodsukker (HbA1c), blodtryk og kolesteroltal. Feedback gives i form af angivelser af, hvilke laboratorietal, der er faldet eller steget siden sidste måling (angivet med røde og grønne pile) og af, om værdierne ligger inden for det, der anbefales i gældende kliniske retningslinjer (angivet med røde og grønne tal). Den feedback, som 8 Oplyst i interview med DAK-E s daværende leder, alment praktiserende læge Henrik Schroll Diabetesforløbsydelsen bryder med den gængse honorering for enkeltkontakter ved at have et årshonorar per tilmeldt diabetespatient. Honoraret kan dække forskellige arbejdsindsatser for lægen i relation til forskellige patienter, og det er tanken, at løbende behovsstratificering skal afgøre, hvor mange kontroller patienten tilbydes i løbet af et år. 16

17 lægerne får adgang til, indeholder også en benchmarkingsektion, der giver dem mulighed for at sammenligne egne behandlingsresultater med aggregerede tal fra egen kommune, egen region og på landsplan. Figur 2: Eksempel på feedback på behandlingsresultater Den automatiske indsamling af oplysninger om behandlingsresultater fra de elektroniske patientjournaler bliver suppleret med indsamling af oplysninger om kliniske procedurer ved hjælp af elektroniske pop-up formater (også kaldet moduler eller remindere), som aktiveres, når der indtastes bestemte diagnosekoder i journalerne. Disse formater herefter remindere angår kliniske processer og udfyldes manuelt af lægerne. Typisk én gang om året per patient eller per diagnose i forbindelse med årskontroller. I relation til Type 2 diabetes registrerer reminderen binære oplysninger og vedrører blandt andet samtale om livsstilsspørgsmål (ja/nej), aftale om individuelle behandlingsmål mellem læge og patient (ja/nej) samt spørgsmål om gennemførelse af undersøgelser hos forskellige specialister. Ved at opsummere anbefalede elementer i forbindelse med forskellige konsultationstyper er remindere også tiltænkt en funktion som klinisk beslutningsstøtte. 17

18 Figur 3: Reminder/pop-up ved diabetes årskontrol Tidlige beskrivelser af datafangstteknologien som kvalitetsudviklingsredskab vægtede først og fremmest alment praktiserende lægers mulighed for at få overblik over egne patienter fordelt på (kroniske) sygdomsgrupper og for løbende at monitorere deres medicinske behandlingstilstand gennem adgangen til feedback på behandlingsresultater (eks. Friborg et al. 2007). I senere præsentationer af teknologiens kvalitetsudviklingsfunktioner er der et øget fokus på brug af remindere til klinisk beslutningsstøtte 10. Det erklærede, overordnede sigte med datafangstinitiativet har fra teknologiens lancering været at understøtte kvalitetsudvikling og forbedret patientbehandling i almen praksis ved at give alment praktiserende læger adgang til nye former for overblik over egne patienters behandlingstilstand og til forskningsbaserede anbefalinger for behandlingen (RTLN & PLO 2014, DAK-E 2007b). Ikke desto mindre har teknologien fået en blandet modtagelse på praksisniveau. Umiddelbart efter overenskomstbeslutningen om at gøre installation af teknologien obligatorisk (april 2011) var antallet af tilmeldte klinikker kun ca. 461, svarende til ca. 12% af de danske alment praktiserende læger (Thomsen 2013). I forbindelse med en evaluering af initiativet fra 2009 blev 10 Fremtidens DAK-E, power point præsentation v. Janus Laust Thomsen, DAK-E, Odense

19 der peget på en række praktiske, pekuniære og tekniske forhold (Thorsen 2009) som forklaringer på den relativt lave tilslutning, men indlæg fra alment praktiserende læger i den offentlige debat om teknologien pegede på, at forskellige former for principiel skepsis over for teknologien også gjorde sig gældende som årsag. Den offentlige debat om teknologien har ikke mindst kredset om forholdet mellem lærings- og kontrolformål. Desuden meldte indlæg i fagblade og dagspresse i forbindelse med teknologiens lancering blandt andet om bekymring for konsekvenser i form af et ensidigt fokus på numeriske værdier og biomedicinske aspekter af lægegerningen i en sammenhæng, som traditionelt har defineret faglig kvalitet som helhedstænkning og udgangspunkt i den enkelte patient (eks. Arnhild 2010, Søgaard-Jensen 2010, Jacobsen 2010). Aktuelt er datafangstteknologien det ressourcemæssigt højst prioriterede kvalitetsudviklingsinitiativ i dansk almen praksis, men teknologiens virkninger er kun sparsomt forskningsmæssigt belyst. Effekterne af at give alment praktiserende læger adgang til elektronisk feedback er blevet undersøgt, men har endnu været svære at dokumentere entydigt målt på klinisk outcome (Schroll et al 2012). Den slags undersøgelser har ikke givet indsigt i, hvordan datafangstteknologien fungerer som kvalitetsudviklingsredskab i hverdagen hvordan eller hvornår forskellige funktioner tages i brug og med hvilken betydning for håndtering og forståelse af forskellige kliniske aspekter. 7. Præsentation af undersøgelsen 7.1 FORSKNINGSSPØRGSMÅL, BETRAGTNINGSPERSPEKTIV OG UNDERSØGELSESTILGANG Ifølge Dahler-Larsen (2008a) kan studier af indikatorbaserede evalueringsteknologier ikke med nogen grad af sandsynlighed identificere sikre effekter. Derimod kan man gennem begrebsdannelse, ideer og empiriske undersøgelser blive gradvist klogere på sandsynlige konsekvenser, alt efter konteksten. Denne undersøgelses udforskning af datafangstteknologien har sigtet mod at identificere mulige konsekvenser af teknologien og mod at udpege relevante problemstillinger i relation til dens implementering. Det spørgsmål, undersøgelserne først og fremmest har sigtet mod at belyse, har drejet sig om, hvad der sker eller kan forventes at ske når datafangstteknologien møder praksisniveauet; hvilke konkrete faglige aspekter og hvilke forståelser af kvalitet, der understøttes eller opstår blandt alment praktiserende læger, når kvalitetsudvikling søges håndteret ved hjælp af netop dette redskab i netop denne faglige sammenhæng. 19

20 Det perspektiv for betragtning, som har ligget til grund for undersøgelsen, har givet et blik på datafangstteknologien som et initiativ, der dels kunne forventes at afspejle bestemte kvalitets-/vidensforståelser og vægtninger af faglige aspekter, dels eventuelt at fungere som medskaber af bestemte konkrete håndteringer og forståelser af faglige kvalitet blandt læger, der anvender dens funktioner i deres daglige kliniske praksis. Den samlede undersøgelse er gennemført med interesse for teknologien i begge egenskaber, men med hovedinteresse for dens betydninger som medskaber af klinisk praksis. Det perspektiv har været inspireret af og går igen i flere blokke af teoretisk litteratur. Evalueringslitteraturen om formende konstitutive virkninger af vurderingsredskaber baserer sig på den klassiske iagttagelse inden for evaluerings- og organisationsteorien, at målingsredskaber ikke bare tjener til at registrere og vurdere kvalitet, men også medvirker til at skabe bestemte former for kvalitet og har betydning for konkrete prioriteringer og for, hvad der bliver oplevet som høj kvalitet blandt dem, der vurderes (Dahler-Larsen 2008a og 2012, Krogstrup 2001) 11. Det tages ikke for givet, at den slags konstitutive virkninger opstår, og i analysen af dem lægges der vægt på, at forskellige involverede i en evalueringsaktivitet vil have forskellige definitioner af faglige mål og af faglig kvalitet (Dahler-Larsen 2012). Det samme overordnede perspektiv går igen i videnskabs- og teknologilitteratur (Science and Technology Studies, STS), hvor det er en hovedpointe, at den slags kvalitetsudviklingsteknologier hverken er neutrale eller entydigt determinerende for professionel praksis (Bijker 1992, Law 1995, Pickering 1997, Mol 2002). I både evaluerings- og STS-litteraturen betragtes teknologiers formning af professionelle handlemåder og forståelser som noget, der opstår i komplekse samspil mellem flere forskellige forhold og ikke lader sig isolere eller årsagsbestemme entydigt. Mens formuleringen af undersøgelsen har været inspireret af et perspektiv, der går igen i megen forskningslitteratur, har undersøgelsestilgangen ikke været teoristyret. Den kan beskrives som problem- og praksisorienteret (Flyvbjerg 2004) 12. Det vil blandt andet sige, at 11 Betegnelsen baserer sig på et blik på evalueringsaktiviteter, som blandt andre den engelske samfundsforsker Michael Power er kendt for at have udfoldet i sine analyser af offentlig revisionsvirksomhed. I The Audit Society (1997) og Making Things Auditable (1999) har Power beskrevet revision som en subtil men særdeles effektiv form for styring af professionelle prioriteringer og kvalitetsopfattelser, der primært fungerer ved, at der gennemsættes eksterne krav til organisering og tilrettelæggelse af forskellige arbejdsfunktioner (Power 1997, 1999). 12 Flyvbjerg har med inspiration fra Aristoteles karakteriseret den type undersøgelsestilgang som phronetisk forskning. Flyvbjerg beskriver udgangspunktet for den type forskning som en oplevet forpligtelse til at tage afsæt i konkrete forhold i den sammenhæng, der undersøges, og som noget, der udelukker én forhåndsbestemt metode såvel som én forhåndsbestemt teori: [ ] such research does not, and cannot, subscribe a priori to a certain method, for instance discourse analysis, statistics, or qualitative methods, even though each or all of these methods may prove relevant in a specific piece of research in order to address the specific problems at hand. (Flyvbjerg 2004). 20

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?!

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere