Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis?"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Ph.d.-afhandling Maria Laura Lippert Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis? - Et studie af betydninger af indikatorbaseret kvalitetsudvikling for håndtering og forståelser af forskellige kliniske aspekter Denne ph.d.-afhandling er indleveret til Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 23. maj 2014.

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Titel: Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis? English Title: What (quality)development in general practice? Hovedvejleder: Lars Bjerrum, Professor, cand.med., ph.d. Afdeling for Almen Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Medvejleder: Marius Brostrøm Kousgaard, Seniorforsker, politolog, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i København Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2

3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD DANSK RESUMÉ ENGLISH SUMMARY LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING BAGGRUND KVALITETSFORSTÅELSER I ALMEN MEDICIN KVALITETSUDVIKLINGSTEKNOLOGI I DANSK ALMEN PRAKSIS PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSEN FORSKNINGSSPØRGSMÅL, BETRAGTNINGSPERSPEKTIV OG UNDERSØGELSESTILGANG OPBYGNING AF UNDERSØGELSEN A. Teknologien B. Teknologiens møde med praksis C. Relationer mellem kvalitetsforståelser og kvalitetsudviklingsteknologi FELTSTUDIET Det samlede feltstudie Første sekvens: formål og valg af informanter Forløb af første sekvens Anden sekvens: formål og valg af informanter Forløb af anden sekvens METODEVALG I FELTSTUDIET ANALYTISK BEHANDLING AF UNDERSØGELSESMATERIALET BRUGEN AF TEORETISK LITTERATUR FORSKER MED ANDEN FAGLIG BAGGRUND PRÆSENTATION AF ANALYSER TRE FORSKELLIGE VINKLER ARTIKELRESUMÉER Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker

4 9.2.2 General practitioners uses and perceptions of electronic feedback on treatment outcomes a qualitative study The uses and implications of quality standards in general practice consultations OPSAMLING/KONKLUSIONER PERSPEKTIVERING UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNINGER OG BEGRÆNSNINGER OVERVEJELSER OM KARAKTER OG RELEVANS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER OVERVEJELSER I RELATION TIL VALG AF INFORMANTER OVERVEJELSER OM BETYDNING AF TYPE 2 DIABETES SOM CASE-SYGDOM FØRSTE ARTIKEL ANDEN ARTIKEL TREDJE ARTIKEL SAMLET LITTERATURLISTE

5 1. Forord Denne undersøgelse af en ny kvalitetsudviklingsteknologi i dansk almen lægepraksis er blevet til i et samarbejde med alment praktiserende læger, der har stillet sig til rådighed for samtale og observationer. Der er modtaget finansiering fra Helsefonden og fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København, herunder temapuljen til organisationsforskning i almen praksis under Forskningsfonden for Almen Praksis. Præsentationen af undersøgelsen henvender sig til alment praktiserende læger og naturligvis til andre, der interesserer sig for kvalitetsudviklingsspørgsmål og for almen praksis. Der er mange, som har bidraget til undersøgelsens gennemførelse. Først og fremmest skal der rettes tak til de klinikker, som har brugt deres tid, åbnet deres døre og delt deres erfaringer. Der skal også rettes en stor tak til de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling 1, DAK-E, hvis repræsentanter altid har stillet sig til rådighed for samtaler og interview. Der skal rettes varm tak til Dorte Effersøe Gannik for bidrag og inspiration til projektets formulering og for vejledning i de første faser af undersøgelsen. Sidst, men ikke mindst, skal der rettes tak til Lars Bjerrum og Marius Brostrøm Kousgaard, som overtog vejledningen af projektet siden, til Susanne Reventlow for artikelsamarbejde og støtte til projektet og til Institut for Organisation og Arbejde, IOA, på Copenhagen Business School, CBS, for sparring og studieophold. Undersøgelsen er formuleret inden for rammerne af en ansættelse på Forskningsenheden for Almen Praksis i København, der også har dannet ramme om dens udførelse. Valget af forskningsobjekt faldt tidligt på datafangstinitiativet, der på det tidspunkt (2009) havde eksisteret som et frivilligt kvalitetsudviklings- og kvalitetsmålingsinitiativ i cirka et år. Udviklingen på sundhedsområdet, herunder ikke mindst den fremadskridende udvikling og implementering af en akkrediteringsmodel for hele det danske sundhedsvæsen, DDKM, gjorde klart, at datafangstteknologien ville blive et tiltagende centralt element i almen praksis. Det understregede relevansen af at beskæftige sig med initiativet i et forskningsprojekt, men det var ikke givet, hvilke spørgsmål der skulle lægges til grund for en undersøgelse. I de fora, hvor datafangstinitiativet blev drøftet, fyldte især teknisk vinklede spørgsmål om teknologiens fortsatte implementering og om videreudvikling af dens funktioner. Den type spørgsmål blev kun sjældent forbundet med indholdsmæssige spørgsmål om den faglighed, 1 Tidligere Den Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsenhed, DAK-E 5

6 teknologien skulle bidrage til at sikre høj kvalitet af. I samme periode genopblussede en debat om kvalitet og værdier i almen praksis. Spørgsmål om kvalitet og værdier lod på en og samme tid til at være vanskelige at holde adskilt fra og vanskelige at forbinde med spørgsmål om specifikke teknologier til udvikling og sikring af høj kvalitet. Fravær af viden om, hvordan og hvornår forskellige redskaber understøtter håndtering af forskellige faglige aspekter, blev tilbagevendende fremhævet i debatfora og skriftlige debatindlæg (eks. Vedsted & Olesen 2009) som en barriere for såvel endelig stillingtagen til som meningsfulde udvekslinger om konkrete initiativer til udvikling af kvalitet i almen praksis. Tilsammen gav løsrevne værdidiskussioner og problematiseringer af fravær af viden om virkninger af kvalitetsudviklingsredskaber anledning til formulering af et overordnet forskningsspørgsmål om datafangstteknologiens betydning for kvaliteten i almen praksis: I hvilken retning om nogen ledes kvaliteten i almen praksis ved hjælp af dette redskab? Hvordan bliver den anvendt og med hvilken betydning for håndtering og forståelse af forskellige kliniske aspekter? 2. Dansk resumé Aktuelt er der omfattende bestræbelser på udvikling og implementering af teknologier til måling og udvikling af kvalitet i primære sundhedssammenhænge. I dansk almen praksis sigter datafangstteknologien mod at optimere behandlingskvaliteten for patienter med kronisk sygdom ved at give alment praktiserende læger adgang til indikatorbaseret feedback på egne behandlingsresultater og ved hjælp af elektroniske remindere med anbefalinger til indhold og forløb af patientkonsultationer. Denne afhandling anlægger forskellige perspektiver på et overordnet undersøgelsesspørgsmål om teknologiens betydning for håndtering af forskellige faglige aspekter blandt alment praktiserende læger. Afhandlingen formidler en undersøgelse, der omfatter studier af datafangstteknologiens evalueringskoncept og af forståelser af kvalitet i almen medicin. Disse dele af undersøgelsen har haft betydning for, at spørgsmål om teknologiens indflydelse på håndtering af henholdsvis biomedicinske og patientcentrerede aspekter står centralt i afhandlingen. Hovedvægten i undersøgelsen har ligget på udforskning af datafangstteknologiens møde med alment praktiserende læger gennem et eksplorativt feltstudie blandt tidlige brugere af teknologien. Feltstudiet omfattede i alt 17 alment praktiserende læger fordelt på ti klinikker. Det blev gennemført i to sekvenser, der sigtede mod at give indsigt i lægernes forskellige anvendelser og oplevelser af datafangst- 6

7 teknologien som kvalitetsudviklingsredskab såvel udenfor som i patientkonsultationer. Begge feltstudiets sekvenser var baseret på kvalitative, semistrukturerede interview og på observationer af konsultationer. Undersøgelsen viste, at brug af feedback understøttede lægernes opmærksomhed på biomedicinske kriterier for behandlingskvalitet og på konkrete behandlingsmæssige opgaver. Den brug af teknologien førte imidlertid også til overvejelser om tidsforbrug på datakvalitet i forhold til tid med patienter og om hensigtsmæssig balancering mellem teknologiens kvalitetskriterier og andre forhold med betydning for vurderinger af patienters behandlingstilstand og -behov. Undersøgelsen forbandt brug af remindere med efterlevelse af kliniske anbefalinger, men også med læge-patient interaktioner, der formede sig efter reminderens standardanvisninger snarere end som et opmærksomt samspil mellem læger og patienter. Afhandlingen peger på nogle grundlæggende forskelle mellem lægernes forståelser af faglig kvalitet og de kvalitetsaspekter, der understøttes af datafangstteknologien. Den peger også på, at brug af remindere som udgangspunkt for patientkonsultationer kan virke negativt ind på håndteringen af principper om patientcentrering. Samlet set viser undersøgelsen både muligheder og begrænsninger ved en målingsbaseret og standardiseret tilgang til kvalitetsudvikling i almen praksis. 3. English summary In primary health care, initiatives to diffuse and implement technologies for measurement and improvement of clinical quality are currently widespread. In Denmark, an indicator-based technology for assessing and improving the quality of care for patients suffering from chronic diseases has been implemented in general practice. The Data Capture Program provides general practitioners (GPs) with access to regular feedback on treatment outcomes, and presents electronic reminders with clinical recommendations concerning the content and procedure of chronic care consultations. The present thesis applies different perspectives to an overall research question about the significance of this technology to how GPs deal with different aspects of care. Studying and comparing the Data Capture Program s approach to evaluation with understandings of clinical quality in general medicine, the possible impact of the technology on GP s approaches to biomedical and patient-centred aspects of care, respectively, were identified as a key analytical issue of the enquiries. An explorative field study among early users of the Data Capture Program, focusing on their uses and perceptions of the technology constituted the main part 7

8 of the empirical research. 17 GPs from ten clinics were included. The field study as a whole aimed at providing insight into GPs uses and experiences of the Data Capture Program as a tool for quality development applied outside consultation hours and during patient encounters. The study was carried out in two sequences. Both included qualitative, semi-structured interviews and participant observations of consultations. The study showed that the GPs uses of feedback facilitated attention to biomedical outcome criteria and to specific treatment-related problems in patients suffering from chronic diseases. At the same time, uses of feedback prompted concerns about the maintenance of a suitable balance between the time and efforts spent on the technology, and the time spent with patients. It also prompted reflections regarding the importance of including other criteria than those provided by the feedback when assessing individual cases. The use of reminders was identified to facilitate compliance with clinical recommendations. This feature was, however, also identified to shape clinical interactions along the lines of the standard recommendations, thus interfering with attentive and situated interactions between doctors and patients. The thesis points to some substantial differences between those aspects of clinical quality supported by the technology and the GPs understandings of professional core aspects. Furthermore, it makes the case that the introduction and use of reminders may potentially undermine the enactment of ideals of patient-centredness at the practice level. Overall, the study points to possibilities and limitations relating to a standardized approach to quality development in general practice 4. Læsevejledning Denne afhandling er artikelbaseret og omfatter i alt tre publicerede/publiceringsklare artikelmanuskripter. Præsentationen af undersøgelsen og dens resultater i det følgende er udformet med henblik på at kunne læses uafhængigt af de enkelte artikelbidrag. Af samme grund er der overlap mellem rammetekst og artikler. De to indledende baggrundsafsnit (kap. 6) bygger på baggrundsanalyser og -beskrivelser, der også indgår i de enkelte artikler. Efter baggrundskapitlerne følger en beskrivelse af studiets undersøgelsestilgang, opbygning, metoder og brugen af anden forsknings- og teoretisk litteratur (kap. 7). Præsentationen af undersøgelsen rundes af med en række overvejelser om, hvad forskerens egen faglige baggrund og motivationer for gennemførelse af undersøgelsen har betydet for dens formulering og for de perspektiver, der er anlagt til belysning af undersøgelsesspørgsmålene (kap. 8). 8

9 En præsentation af de tre artikelbidrag med resuméer af deres bærende pointer og centrale fund (kap. 9) leder frem til en opsamling og konklusion på de anvendelser og betydninger af datafangstteknologien, som undersøgelsen har identificeret (kap. 10). Perspektiveringen (kap. 11) relaterer undersøgelsens resultater til nogle af de senere udviklinger af datafangstteknologien og peger på spørgsmål til videre udforskning, der rækker ud over den konkrete teknologi og dansk almen praksis. Herefter følger en række afsnit med overvejelser om undersøgelsens resultater og om dens begrænsninger (kap. 12). De tre artikelbidrag indgår til sidst i afhandlingen (kap. 13, 14 og 15) i den form, de enten er publiceret eller indsendt til publicering i. 5. Indledning Diskussioner om kvalitetsmålinger på sundhedsområdet er ofte præget af polarisering, hvor varme hænder, menneskelighed og interesse for patienter på den ene side stilles over for kolde hænder gold instrumentalisering og apparatfejlstænkning på den anden. Eller omvendt, hvor modernisering, udvikling og fremskridt til gavn for patienter ved hjælp af ny teknologi på den ene side stilles over for forstening, romantisk bagstræberi og teknologiforskrækkelse på den anden. Der er gennemført en del studier af virkninger af kvalitetsmålingsteknologier, som underbygger enten den ene eller den anden positions argumenter, men som samtidig gerne beskæftiger sig med så forskellige aspekter af den kliniske kvalitet henholdsvis hårde, målbare resultater og blødere kvalitetsaspekter, der kun dårligt lader sig måle at de kan være vanskelige at bruge som afsæt for dialoger om den slags teknologier på tværs af forskellige holdninger og synspunkter. Denne undersøgelse har gjort forsøg på at træde et skridt tilbage fra sådanne positioner og gå åbent (eksplorativt) til undersøgelser af et konkret initiativ. Ambitionen har ikke været at identificere sikre effekter eller bivirkninger af datafangstteknologien. Der er som udgangspunkt lagt vægt på en høj grad af åbenhed hvad angår såvel spørgsmål om virkninger/ fravær af virkninger, som hvad angår ønskværdighed af eventuelle sådanne. Med henblik på at understøtte diskussioner af forskellige mulige konsekvensers ønskværdighed er der sigtet mod at identificere konkrete anvendelser af datafangstteknologien og mod at udpege relevante problemstillinger i relation til forskellige forståelser af kvalitet. 9

10 6. Baggrund 6.1 KVALITETSFORSTÅELSER I ALMEN MEDICIN Kvalitets- og fagforståelser er sjældent statiske, men derimod gerne under stadig forandring, til stadig diskussion og under påvirkning af mange forskellige forhold (Dahler-Larsen 2008b, Wackerhausen 2001). Det kan føres langt tilbage, at de bløde, relationelle og interaktionelle aspekter af den almenmedicinske faglighed er blevet tillagt betydelig vægt. Samtidig har netop disse aspekter været til løbende diskussion og redefinition i fagets litteratur. Diskussioner om kvalitet i almen praksis føres og er traditionelt blevet ført på baggrund af en bred enighed om vigtigheden af at tage udgangspunkt i den enkelte patient og om at se helbredsproblematikker fra både patientens perspektiv og i et helhedsperspektiv, der omfatter fysiske (biomedicinske), psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle forhold (Sundhedsstyrelsen & DSAM 2013, WONCA 2002). Kvalitet i fagudøvelsen forstås altså overordnet som en person- og situationsbestemt balance mellem forskellige hensyn og forskellige faglige elementer. Biomedicinsk viden og behandling er et vigtigt element, men forståelsen af og interaktion med den enkelte patienter går igen i forskellige beskrivelser af fagligheden som afgørende for den kliniske kvalitet (eks. Reeve 2010, WONCA 2002, Østergaard et al 2007). Relationelle og interaktionelle aspekter af den lægelige opgave er beskrevet i medicinsk filosofi som centrale for klinisk praksis på tværs af medicinske specialer (Hoffmann 2002, Pellegrino & Thomasma 1981, Widdershoven- Herding 1987), men alment praktiserende lægers opgave er traditionelt blevet forstået som særligt afhængig af opmærksom kommunikation med og et bredere (og længerevarende) personligt kendskab til patienter (Mead & Bower 2000) 2. Den udpræget personcentrerede og helhedsorienterede forståelse af den faglige opgave og af høj faglig kvalitet blandt alment praktiserende læger som faggruppe bliver gerne begrundet med henvisning til konkrete, praktiske omstændigheder for fagudøvelsen og den patientgruppe, der behandles i almen praksis (eks. Reeve 2010, Østergaard et al 2007). Fordi almen praksis almindeligvis er borgerens første og dermed uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet, er den alment praktiserende læge i kontakt med alle typer af helbredsproblemer. Hos den patientgruppe, der behandles i almen praksis, er grænserne mellem sundhed og sygdom ofte uklare og tvetydige, og alment praktiserende læger må derfor ofte vurdere og forholde sig til tilstande, 2 På baggrund af en litteraturgennemgang har Mead og Bower (2000) konkluderet, at patientcentreret medicin er blevet stærkest advokeret inden for almen praksis feltet. 10

11 hvor biomedicinsk viden er utilstrækkelig som baggrund for forståelse og håndtering af helbredsproblematikker (Gallo 1997, Ring et al. 2005, Tinetti & Fried 2004). Mange henvendelser til den alment praktiserende læger udløses af eller kan forbindes med andre typer af forhold end sygdom i snæver medicinsk forstand. De patienter, der behandles i almen praksis, kan lide af sygdom(me) i medicinsk forstand, men have lige så stort behov for hjælp til håndtering af personlige og sociale problemstillinger i relation til disse som for medicinsk behandling (Reeve 2010, Starfield & Mangin 2011). Den kliniske tilgang, der er blevet fremhævet som kendetegnende for almen medicin, er blevet sat på begreb med patientcentreringsbegrebet, der i årtier og på tværs af landegrænser har udgjort en kerneværdi og et centralt fagligt princip for alment praktiserende læger (Hudon et al 2011, Hasegawa et al. 2005, Howie et al 2004, WONCA 2002, Østergaard et al 2007). Litteraturen om patientcentreringsbegrebet er bred, og den afspejler ikke nogen konsensus om definitionen af en patientcentreret klinisk tilgang. Siden patientcentreringsbegrebet først blev formuleret for fire årtier siden (Royal College of General Practitioners 1972), er dets præcise betydning blevet udlagt forskelligt fra forskellige kanter, og forskellige definitioner er løbende blevet gjort til genstand for diskussioner om tolkninger og om praktisk klinisk håndtering (May & Mead 1999). Tidlige definitioner af patientcentrering fra The Royal College of General Practitioners (1972) fokuserede på vigtigheden af at se patienter som hele personer. Et blik på patienter som hele personer er siden blevet sat lig med lægens opmærksomhed på den enkelte patients livserfaringer, følelser, oplevelser af egen helbredstilstand og af eget behandlingsbehov (Larivaara 2001). Under indflydelse af psykoanalytiker Michael Balint (eks. 1957) har undervisning af (vordende) alment praktiserende læger og megen af den forskning, der er blevet gennemført inden for almen praksis-området, været koncentreret om håndtering af konsultationssituationer mødet mellem læge og patient. En patientcentreret tilgang er blandt andet blevet defineret som en konsultationsmodel, der giver plads til patientens dagsorden (Larivaara 2001, Mabeck 1994) og giver patienten en høj grad af indflydelse på det kliniske møde (van Dulmen 2003). Som indvending mod eller nuancering af denne forståelse er det blandt andet blevet fremhævet, at lægelig autoritet i det kliniske møde kan være både positiv og nødvendig, og at patientcentreret medicin forståelse af patientens behov i nogle tilfælde kan handle om, at lægen tager en høj grad af styring i mødet med patienter (Olesen 2004a, Olesen 2004b). Sameksistensen af flere forskellige tolkninger er i overensstemmelse med en forståelse af patientcentreringsbegrebet som et både beskrivende og normativt begreb, hvis konkrete tolkning 11

12 kan veksle fra situation til situation. Gennem en årrække har der imidlertid været en tendens til at såvel normativiteten som graden af åbenhed for fortolkning er blevet problematiseret. Eksisterende definitioner af patientcentrering er blevet kritiseret for at være upræcise (eks. Epstein et al 2005, Glasgow, Peeples & Skovlund 2008). Den form for kritik kan blandt andet ses som udtryk for et generelt skred i det dominerende videnssyn, der har trukket videns- og kvalitetsforståelser i retning af et naturvidenskabeligt vidensideal, hvor objektivitet, entydighed og målbarhed er centrale kvalitetsparametre (Jensen et al. 2002, Wood et al. 1998). Forskellige reaktioner på et ideal om entydighed og målbarhed kan også ses afspejlet i, hvordan patientcentrering er blevet beskrevet og søgt legitimeret gennem tiden. Tidlige beskrivelser af vigtigheden af en person- og situationsbestemt klinisk tilgang understregede det forhold, at der er nogle konkrete præmisser for (be)handling i almen praksis jvf. de ovenfor beskrevne som betyder, at alment praktiserende læger har et udpræget behov for at supplere regelbaseret (biomedicinsk) viden med situationsbestemt viden, praktiske færdigheder og erfaringsbaserede indsigter (eks. McWhinney 1966). Disse beskrivelser tog udgangspunkt i den forståelse, at der er grundlæggende forskel på regelbaserede og situationsbestemte aspekter af den kliniske opgave, og at begge typer af aspekter har deres oplagte nødvendighed og berettigelse. Siden har der været en tendens til, at fortalere for en patientcentreret tilgang har fjernet sig fra en forståelse af den kliniske opgave, der giver plads til såvel regelbaserede som ikke-regelbaserede elementer som kvalitativt forskellige aspekter af praksis. Det er i nogle tilfælde kommet til udtryk gennem beskrivelser af patientcentrering som en klinisk tilgang, der står i modsætning til en videnskabsbaseret og biomedicinsk orienteret klinisk praksis (i.e. Fugelli 2011). Langt oftere er der imidlertid gjort forsøg på at beskrive en patientcentreret klinisk tilgang inden for rammerne af regelbaseret og naturvidenskabelig tankegang. Tendensen til at se humanistiske og naturvidenskabelige aspekter af den kliniske opgave som modsætninger elementer, der er i grundlæggende konflikt afspejler en udvikling, der har stået på inden for det medicinske område gennem det meste af dette århundrede (Gadamer 1993, Jensen et al. 2002, Wood et al. 1998). Beskrivelser af de interaktionelle aspekter af den kliniske opgave inden for rammerne af en regelbaseret forståelsesramme kan ses som forsøg på at styrke såvel håndteringen som anerkendelsen af disse aspekter ved at tilpasse og oversætte dem, så de lever op til det dominerende vidensideal. I forhold til patientcentreringsbegrebet har sådanne forsøg omfattet formulering af detaljerede guidelines for håndtering af det kliniske møde. Dertil kommer talrige studier, der har forsøgt at måle effektiviteten af en patientcentreret tilgang og at 12

13 tilvejebringe evidens for bedre outcomes af behandlinger (eks. Epstein et al. 2005, Flach et al. 2004, Glasgow et al. 2008, Mead et al. 2002, Stewart et al. 1995). Der er rejst kritik af den slags forsøg som misforstået teknificering af det oprindelige kliniske princip, der tillagde den enkelte læges evne til udøvelse af dømmekraft i konkrete situationer større vægt end strikte definitioner (Berwick 2009, Harrison 2002, Steensland 2001). Parallelt med, at anerkendelsen af relationelle og interaktionelle aspekters vigtighed for den kliniske opgave er øget på tværs af medicinske specialer (Reeve 2010), er der opstået en tendens til, at beskrivelser af disse aspekter er blevet splittet op på delelementer, og til at lægens udvikling af en personlig forståelse af og dialog med patienter i stadigt højere grad forstås som knyttet til forskellige metoder og (kommunikations)teknikker (Howie et al. 2004). Den stadigt mere omfattende, tekniske videnskabeliggørelse af sundhedsfaglighed er blevet beskrevet som noget, der har ført til decideret andetgørelse af praktisk klinisk fagudøvelse (Wood et al. 1998). Det kan også ses som en udvikling, der har medført vanskeligheder med at definere egen faglighed blandt alment praktiserende læger. En undersøgelse af danske alment praktiserende lægers syn på fagets essens, vilkår og udvikling fra 2003 konkluderede blandt andet, at lægerne ikke havde fælles begreber til at beskrive deres egen praksis. Den pegede desuden på, at de kvalitetskriterier, som alment praktiserende læger gennemgående baserer sig på, adskiller sig væsentligt fra de kriterier, der er gængse i forbindelse med centralt igangsatte initiativer til sikring og udvikling af klinisk kvalitet (Gannik 2003). Blandt alment praktiserende læger og i fagets litteratur har diskussioner om fortolkninger og definitioner af bløde interaktionelle faglige aspekter mere eller mindre eksplicit knyttet sig til forsøg på at styrke disse og på at gøre dem legitime på linje med hårde biomedicinske aspekter af fagligheden. Både i den almenmedicinske litteratur og blandt alment praktiserende læger har den slags diskussioner været ført med vekslende intensitet og har knyttet sig til praktiske spørgsmål som for eksempel anerkendelse af specialet som akademisk disciplin (eks. McWhinney 1966) 3 og dets særlige opgave- og ansvarsområder (eks. Mabeck et al. 2000). På det seneste er den praktiske betydning af spørgsmål om kvalitet i fagudøvelsen for alment praktiserende læger ikke mindst blevet tydeliggjort af centralt igangsatte initiativer til måling og udvikling af 3 Da McWhinney skrev om vigtigheden af en person- og situationsbestemt klinisk tilgang tilbage i 1960 erne, var hans eksplicitte hovedærinde at pege på almen praksis som en selvstændig medicinsk disciplin med egne kernekompetencer og indsatsområder. Han understregede betydningen af at skabe formelle akademiske strukturer som universitetsafdelinger for at fastslå og fremme disciplinens position (McWhinney 1966). 13

14 klinisk kvalitet (Reeve 2010). Målingsbaseret kvalitetsudvikling kræver faste og entydige definitioner af forskellige kvalitetsaspekter. Den slags mål for kvalitet kan i sig selv være svært forenelige med en forståelse af den kliniske opgave som frem for alt situations- og personbestemt. Derudover rummer forsøg på måling af kvalitet en indbygget høj prioritering af de biomedicinske aspekter af fagligheden, fordi biomedicinsk outcome er det aspekt, der er det lettest målbare, og som så at sige hører hjemme inden for en målingstankegang. 6.2 KVALITETSUDVIKLINGSTEKNOLOGI I DANSK ALMEN PRAKSIS Måden, hvorpå kvaliteten af ydelserne i dansk almen praksis er blevet søgt opretholdt og løbende forbedret fra centralt hold, har frem til for nylig primært bestået i tilbud om forskellige former for efter- og videreuddannelse. Derudover har alment praktiserende læger haft en udbredt tradition for og er blevet opfordret af deres faglige organisationer til at danne og indgå i kollegiale netværksgrupper (kaldet tolvmandsgrupper eller supervisionsgrupper) med henblik på at udveksle og lære af hinandens erfaringer fra hverdagen og på at give hinanden råd og sparring i forhold til konkrete problemstillinger og udfordringer (Gannik 2003). Der er løbende blevet udarbejdet kliniske vejledninger til almen praksis, og der har været gennemført en række målingsbaserede kvalitetsudviklingsprojekter i amtsligt regi (f.eks. Audit Projekt Odense, APO 4 ). Sammenlignet med hospitalssektoren har der imidlertid længe været praktiske vanskeligheder forbundet med at tilvejebringe oplysninger om behandling og resultater fra alment praktiserende læger på grund af organiseringen med mange små selvstændige enheder (DAK-E u/d). Siden 2007 er der blevet gennemført landsdækkende indsamling af kliniske data fra alment praktiserende læger ved hjælp af en ny it-teknologi, datafangstteknologien. Teknologien fungerer sådan, at der ved hjælp af et softwaremodul automatisk overføres oplysninger fra de elektroniske patientjournaler (diagnosekoder, medicinordinationer, ydelseskoder og laboratorieværdier) til en central kvalitetsudviklingsdatabase, Dansk Almenmedicinsk Database, DAMD, i takt 4 Audit Projekt Odense, APO, er et center for kvalitetsudvikling og efteruddannelse under Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense. Centeret udvikler og gennemfører kvalitetsudviklingsprojekter baseret på aktivitetsregistrering og analyserer arbejdet i almen praksis i forbindelse med konkrete projekter. 14

15 med, at de registreres i de enkelte klinikker 5. Når lægerne deler data med DAMD, får de til gengæld adgang til løbende indikatorbaseret feedback på egne behandlingsresultater (figur 1). Kvalitetsudvikling på praksisniveau har fra datafangstinitiativets start figureret som det centrale formål for både almen praksis faglige organisationer og Danske Regioner (Dibbern 2010, Danske Regioner 2007), men der er flere formål knyttet til teknologien. De indsamlede data bruges som udgangspunkt for forskning, og resultater fra kvalitetsmålingerne i almen praksis offentliggøres på regionsniveau af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP 6, hvor de blandt andet anvendes til sammenligning (benchmarking) af behandlingsresultater mellem almen praksis og hospitalsambulatorier og mellem forskellige geografiske områder. Overenskomsten for almen praksis 2014 omfatter en aftale om, at dataopsamling via datafangst skal bruges til at integrere almen praksis i den samlede akkrediteringsmodel for det danske sundhedsvæsen, Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM (RTLN & PLO 2014) 7. Figur 1: Deling af data med DAMD og adgang til feedback på behandlingsresultater 5 Alle danske alment praktiserende læger benytter elektroniske patientjournaler (Hansen & Kjellberg 2011). 6 Tidligere det Nationale Indikatorprojekt, NIP. 7 Overenskomsten for almen praksis 2014 fastsætter at akkreditering af almen praksis begynder 1. september 2015 og alle de omfattede klinikker skal være akkrediteret senest 31. august 2018 (RTLN & PLO 2014). 15

16 Datafangstteknologien er udviklet i et samarbejde mellem Den Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsenhed (DAK-E) og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet med medfinansiering fra Sundhedsministeriet. Ideen til udvikling af teknologiens software opstod i et almen praksis- forskningsmiljø og handlede i første omgang om at lette indsamling af data til forskning baseret på oplysninger om patienter, der er i behandling hos deres alment praktiserende læge 8. Teknologien blev introduceret som et åbent tilbud om kvalitetsudvikling til alment praktiserende læger i hele landet i På daværende tidspunkt var installation af teknologien overenskomstmæssigt koblet med tilmelding til en ny honoreringsform Diabetesforløbsydelsen 9 der erstatter det sædvanlige ydelsesprincip i almen praksis med et fast årshonorar per patient, som skal honorardække alle kontakter relateret til diabetesomsorgen. Med overenskomstaftalen for almen praksis i 2011 blev alle alment praktiserende læger forpligtet til inden overenskomstperiodens udløb (1. april 2013) at installere teknologien og til at begynde at dele oplysninger om patienter og egne arbejdsprocesser inden for sygdomsområderne Type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerteinsufficiens, kardiovaskulær sygdom samt stress, angst og depression (Lægeforeningen 2011). Samme overenskomstaftale ophævede den obligatoriske kobling af teknologien med en bestemt honoreringsform. Datafangstteknologien udbygges løbende med nye elektroniske funktioner, men den centrale funktion i kvalitetsudviklingsøjemed har fra teknologiens lancering været at give alment praktiserende læger adgang til indikatorbaseret feedback på egne data om patientbehandling. Når lægerne har delt deres journaldata med DAMD over en periode på seks måneder, kan de ved hjælp af en elektronisk signatur logge sig på en hjemmeside og se deres egne data præsenteret i elektroniske kvalitetsrapporter, som indeholder oversigter over patienter fordelt på kroniske sygdomsgrupper (figur 2). Kvalitetsrapporterne indeholder både administrative patientoplysninger (fødselsdage, dato for seneste kontrol hos lægen etc.) og oplysninger om medicinsk outcome. For patienter, der er diagnosticeret med Type 2 diabetes, omfatter kvalitetsrapporterne for eksempel oversigter over resultater af de seneste målinger af langtidsblodsukker (HbA1c), blodtryk og kolesteroltal. Feedback gives i form af angivelser af, hvilke laboratorietal, der er faldet eller steget siden sidste måling (angivet med røde og grønne pile) og af, om værdierne ligger inden for det, der anbefales i gældende kliniske retningslinjer (angivet med røde og grønne tal). Den feedback, som 8 Oplyst i interview med DAK-E s daværende leder, alment praktiserende læge Henrik Schroll Diabetesforløbsydelsen bryder med den gængse honorering for enkeltkontakter ved at have et årshonorar per tilmeldt diabetespatient. Honoraret kan dække forskellige arbejdsindsatser for lægen i relation til forskellige patienter, og det er tanken, at løbende behovsstratificering skal afgøre, hvor mange kontroller patienten tilbydes i løbet af et år. 16

17 lægerne får adgang til, indeholder også en benchmarkingsektion, der giver dem mulighed for at sammenligne egne behandlingsresultater med aggregerede tal fra egen kommune, egen region og på landsplan. Figur 2: Eksempel på feedback på behandlingsresultater Den automatiske indsamling af oplysninger om behandlingsresultater fra de elektroniske patientjournaler bliver suppleret med indsamling af oplysninger om kliniske procedurer ved hjælp af elektroniske pop-up formater (også kaldet moduler eller remindere), som aktiveres, når der indtastes bestemte diagnosekoder i journalerne. Disse formater herefter remindere angår kliniske processer og udfyldes manuelt af lægerne. Typisk én gang om året per patient eller per diagnose i forbindelse med årskontroller. I relation til Type 2 diabetes registrerer reminderen binære oplysninger og vedrører blandt andet samtale om livsstilsspørgsmål (ja/nej), aftale om individuelle behandlingsmål mellem læge og patient (ja/nej) samt spørgsmål om gennemførelse af undersøgelser hos forskellige specialister. Ved at opsummere anbefalede elementer i forbindelse med forskellige konsultationstyper er remindere også tiltænkt en funktion som klinisk beslutningsstøtte. 17

18 Figur 3: Reminder/pop-up ved diabetes årskontrol Tidlige beskrivelser af datafangstteknologien som kvalitetsudviklingsredskab vægtede først og fremmest alment praktiserende lægers mulighed for at få overblik over egne patienter fordelt på (kroniske) sygdomsgrupper og for løbende at monitorere deres medicinske behandlingstilstand gennem adgangen til feedback på behandlingsresultater (eks. Friborg et al. 2007). I senere præsentationer af teknologiens kvalitetsudviklingsfunktioner er der et øget fokus på brug af remindere til klinisk beslutningsstøtte 10. Det erklærede, overordnede sigte med datafangstinitiativet har fra teknologiens lancering været at understøtte kvalitetsudvikling og forbedret patientbehandling i almen praksis ved at give alment praktiserende læger adgang til nye former for overblik over egne patienters behandlingstilstand og til forskningsbaserede anbefalinger for behandlingen (RTLN & PLO 2014, DAK-E 2007b). Ikke desto mindre har teknologien fået en blandet modtagelse på praksisniveau. Umiddelbart efter overenskomstbeslutningen om at gøre installation af teknologien obligatorisk (april 2011) var antallet af tilmeldte klinikker kun ca. 461, svarende til ca. 12% af de danske alment praktiserende læger (Thomsen 2013). I forbindelse med en evaluering af initiativet fra 2009 blev 10 Fremtidens DAK-E, power point præsentation v. Janus Laust Thomsen, DAK-E, Odense

19 der peget på en række praktiske, pekuniære og tekniske forhold (Thorsen 2009) som forklaringer på den relativt lave tilslutning, men indlæg fra alment praktiserende læger i den offentlige debat om teknologien pegede på, at forskellige former for principiel skepsis over for teknologien også gjorde sig gældende som årsag. Den offentlige debat om teknologien har ikke mindst kredset om forholdet mellem lærings- og kontrolformål. Desuden meldte indlæg i fagblade og dagspresse i forbindelse med teknologiens lancering blandt andet om bekymring for konsekvenser i form af et ensidigt fokus på numeriske værdier og biomedicinske aspekter af lægegerningen i en sammenhæng, som traditionelt har defineret faglig kvalitet som helhedstænkning og udgangspunkt i den enkelte patient (eks. Arnhild 2010, Søgaard-Jensen 2010, Jacobsen 2010). Aktuelt er datafangstteknologien det ressourcemæssigt højst prioriterede kvalitetsudviklingsinitiativ i dansk almen praksis, men teknologiens virkninger er kun sparsomt forskningsmæssigt belyst. Effekterne af at give alment praktiserende læger adgang til elektronisk feedback er blevet undersøgt, men har endnu været svære at dokumentere entydigt målt på klinisk outcome (Schroll et al 2012). Den slags undersøgelser har ikke givet indsigt i, hvordan datafangstteknologien fungerer som kvalitetsudviklingsredskab i hverdagen hvordan eller hvornår forskellige funktioner tages i brug og med hvilken betydning for håndtering og forståelse af forskellige kliniske aspekter. 7. Præsentation af undersøgelsen 7.1 FORSKNINGSSPØRGSMÅL, BETRAGTNINGSPERSPEKTIV OG UNDERSØGELSESTILGANG Ifølge Dahler-Larsen (2008a) kan studier af indikatorbaserede evalueringsteknologier ikke med nogen grad af sandsynlighed identificere sikre effekter. Derimod kan man gennem begrebsdannelse, ideer og empiriske undersøgelser blive gradvist klogere på sandsynlige konsekvenser, alt efter konteksten. Denne undersøgelses udforskning af datafangstteknologien har sigtet mod at identificere mulige konsekvenser af teknologien og mod at udpege relevante problemstillinger i relation til dens implementering. Det spørgsmål, undersøgelserne først og fremmest har sigtet mod at belyse, har drejet sig om, hvad der sker eller kan forventes at ske når datafangstteknologien møder praksisniveauet; hvilke konkrete faglige aspekter og hvilke forståelser af kvalitet, der understøttes eller opstår blandt alment praktiserende læger, når kvalitetsudvikling søges håndteret ved hjælp af netop dette redskab i netop denne faglige sammenhæng. 19

20 Det perspektiv for betragtning, som har ligget til grund for undersøgelsen, har givet et blik på datafangstteknologien som et initiativ, der dels kunne forventes at afspejle bestemte kvalitets-/vidensforståelser og vægtninger af faglige aspekter, dels eventuelt at fungere som medskaber af bestemte konkrete håndteringer og forståelser af faglige kvalitet blandt læger, der anvender dens funktioner i deres daglige kliniske praksis. Den samlede undersøgelse er gennemført med interesse for teknologien i begge egenskaber, men med hovedinteresse for dens betydninger som medskaber af klinisk praksis. Det perspektiv har været inspireret af og går igen i flere blokke af teoretisk litteratur. Evalueringslitteraturen om formende konstitutive virkninger af vurderingsredskaber baserer sig på den klassiske iagttagelse inden for evaluerings- og organisationsteorien, at målingsredskaber ikke bare tjener til at registrere og vurdere kvalitet, men også medvirker til at skabe bestemte former for kvalitet og har betydning for konkrete prioriteringer og for, hvad der bliver oplevet som høj kvalitet blandt dem, der vurderes (Dahler-Larsen 2008a og 2012, Krogstrup 2001) 11. Det tages ikke for givet, at den slags konstitutive virkninger opstår, og i analysen af dem lægges der vægt på, at forskellige involverede i en evalueringsaktivitet vil have forskellige definitioner af faglige mål og af faglig kvalitet (Dahler-Larsen 2012). Det samme overordnede perspektiv går igen i videnskabs- og teknologilitteratur (Science and Technology Studies, STS), hvor det er en hovedpointe, at den slags kvalitetsudviklingsteknologier hverken er neutrale eller entydigt determinerende for professionel praksis (Bijker 1992, Law 1995, Pickering 1997, Mol 2002). I både evaluerings- og STS-litteraturen betragtes teknologiers formning af professionelle handlemåder og forståelser som noget, der opstår i komplekse samspil mellem flere forskellige forhold og ikke lader sig isolere eller årsagsbestemme entydigt. Mens formuleringen af undersøgelsen har været inspireret af et perspektiv, der går igen i megen forskningslitteratur, har undersøgelsestilgangen ikke været teoristyret. Den kan beskrives som problem- og praksisorienteret (Flyvbjerg 2004) 12. Det vil blandt andet sige, at 11 Betegnelsen baserer sig på et blik på evalueringsaktiviteter, som blandt andre den engelske samfundsforsker Michael Power er kendt for at have udfoldet i sine analyser af offentlig revisionsvirksomhed. I The Audit Society (1997) og Making Things Auditable (1999) har Power beskrevet revision som en subtil men særdeles effektiv form for styring af professionelle prioriteringer og kvalitetsopfattelser, der primært fungerer ved, at der gennemsættes eksterne krav til organisering og tilrettelæggelse af forskellige arbejdsfunktioner (Power 1997, 1999). 12 Flyvbjerg har med inspiration fra Aristoteles karakteriseret den type undersøgelsestilgang som phronetisk forskning. Flyvbjerg beskriver udgangspunktet for den type forskning som en oplevet forpligtelse til at tage afsæt i konkrete forhold i den sammenhæng, der undersøges, og som noget, der udelukker én forhåndsbestemt metode såvel som én forhåndsbestemt teori: [ ] such research does not, and cannot, subscribe a priori to a certain method, for instance discourse analysis, statistics, or qualitative methods, even though each or all of these methods may prove relevant in a specific piece of research in order to address the specific problems at hand. (Flyvbjerg 2004). 20

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark Status 2009, Danmark Historien kort Ud af skyggen? Take home message Take-home message Forskningsenheder!!

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Baggrund for datafangst DAK-E

Baggrund for datafangst DAK-E Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Specialeuddannelsen i Almen Medicin Region Syd John Larsen Kursusleder Baggrund Organisering Formål Placering og indhold Vejledere Tutorlægen

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15, 2011 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15: Kvalitative perspektiver på evalueringer

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS Datastyret kvalitetsarbejde har vi de data vi skal bruge? Årsmødets temaer: Indsamling og analyse af data er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling. Uden viden om den aktuelle situation

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning

Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Lone Grøn Senior projektleder, Antropolog, Phd. Region Syddanmark, Torsdag d. 11.12.2009 Min baggrund Cand.mag i religionsvidenskab

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Som svampe i en skovbund: Datavækst i den offentlige forvaltning

Som svampe i en skovbund: Datavækst i den offentlige forvaltning Som svampe i en skovbund: Datavækst i den offentlige forvaltning Sarah Wadmann, Forsker, ph.d. Pligten til at huske retten til at blive glemt. Rigsarkivets konference d. 2.11.2016. Agenda 1. Data og styring

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere