CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE"

Transkript

1 MARY LAW SUE BAPTISTE ANNE CARSWELL MARY ANN McCOLL HELENE POLATAJKO NANCY POLL CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE Oversat af Ane Andersen Ulla Ross Jytte Tjørnov Eva Wæhrens 2000 Revideret af Anette Enemark Larsen 2007

2 CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE THIRD EDITION Mary Law, Ph.D., OT(C) Sue Baptiste, M.H.Sc., OT(C) Anne Carswell, Ph.D., OT(C) Mary Ann McColl, Ph.D., OT(C) Helene Polatajko, Ph.D., OT(C) Nancy Poll, M.Sc., OT(C)

3 forord Forord (revideret version af 3. udgave) Canadisk ergoterapi er under stadig udvikling og forandring, forårsaget af et imponerende samarbejde mellem forskere og ergoterapeuter fra praksis på tværs af Canadas mange regioner og delstater. Den syvende juli 2007 udkom Enabling Occupation II, også denne udgave er fremkommet i kraft af et samarbejde mellem de primære forfattere og redaktører, Elisabeth Townsend og Helene Polatajko, over 60 deltagende medforfattere fra hele Canada og den canadiske fagforening for ergoterapeuter (CAOT). Et rådgivende panel på 11 personer, repræsenterende alle canadiske delstater, har desuden fungeret som sparringspartnere for det samlede arbejde. Her i Danmark har vi taget de canadiske modeller til os, og de bruges landet over. Dette kommer specielt til udtryk ved den stigende brug af undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure, hvis tredje udgave er oversat til dansk og udgivet af Ergoterapeutforeningen i COPM baseres på og er udviklet i den canadiske ånd. Adskillige undersøgelser både herhjemme og i udlandet har vist, at forudsætningen for at bruge redskabet validt er et indgående kendskab til de canadiske ergoterapi-modeller, herunder forståelse for den klient-centrerede tilgang. Derfor anbefales brugere af COPM at tilegne sig denne forståelse via litteraturen, kursusforløb eller lignende. I foråret 2005 udkom fjerde udgave af COPM manualen i Canada. Denne udgave adskiller sig primært fra tredje udgave ved at være opdateret og have indarbejdet viden fra de sidste syv års forskning og publiceret litteratur om COPM redskabets psykometriske forhold altså vedrørende redskabets validitet, reliabilitet og anvendelighed samt ved tilføjelse af flere case-eksempler. Der er således hverken ændret på redskabets udformning, anvendelse eller fokus, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er skønnet nødvendigt at oversætte fjerde udgave af COPM manualen til dansk. Resultaterne vedrørende udviklingen af COPM er publiceret i en artikel i Canadian Journal of Occupational Therapy: Caswell, A., McColl, M.A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko, H. & Pollock, N. (2004). The Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review, nr. 71/4, s , som særligt interesserede henvises til. Denne udgave af den danske COPM manual er således oversættelsen af tredje udgave af COPM manualen, hvor få afgørende forskelle mellem 3. og 4. udgave fremgår i kursiv. Vi har desuden tilføjet tre noter i forhold til dansk praksis. Disse er også i kursiv og markeret med et Bearbejdningen er foretaget af Anette Enemark Larsen, MScOT. God fornøjelse! Gunner Gamborg Landsformand Ergoterapeutforeningen, december 2007 Grafisk design: Inge-Lise Hartz Materialet er revideret efter aftale med Canadian Association af Occupational Therapists. 3

4 forord Forord (3. udgave) Kvalitetssikring af de offentlige ydelser er et af Sundhedsplanlægningens 3 bud og meget vigtig for Sundhedsvæsenet og dets brugere. Der er derfor i dag et politisk krav om, at sundhedspersonalet skal udføre kvalitetssikring. Kvalitetssikring er med til at udbygge fagidentiteten, synliggør ergoterapifaget og dokumenterer nytteværdien af ergoterapi, samt højner det faglige niveau og sikrer en optimal patientbehandling. De metoder ergoterapeuter anvender til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter er primært metoder udviklet på ergoterapeuternes egen arbejdsplads, praksisbeskrivelser og referenceprogrammer. Ergoterapeuter anvender i dag mange undersøgelsesredskaber, men når det handler om at dokumentere faget er det helt nødvendigt at vi anvender standardiserede redskaber og metoder og ikke tror at vi fremmer dokumentation ved at forbedre lidt hist og her. Danske ergoterapeuters ører var derfor store, da vi på WFOT s verdenskongres i Montreal, Canada i foråret 1998 hørte om the Model of Occupational Performance og det tilhørende redskab Canadian Occupational Performance Measure. Mange ergoterapeuter har siden da interesseret sig for dette undersøgelsesredskab i både teori og praksis. Det har fundet vej til undervisningen på ergoterapeutskolerne og i praksis er undersøgelsesværktøjerne taget i brug flere steder (læs herom i ERGOTERAPEUTEN nr. 15/2000, temanummer om COPM). Ergoterapeutforeningen satte derfor en gruppe meget ihærdige ergoterapeuter i gang med at oversætte det canadiske materiale til brug for ergoterapeuter i praksis. Det er derfor med stor glæde at Ergoterapeutforeningen her kan præsentere den færdige danske udgave af redskabet the Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som består af en manual (i 3. udgave) og et skema (i 2. udgave) og 3 undersøgelseskort. Da manualen blev ændret til 3. udgave blev skemaet ikke ændret, hvorfor det foreligger i 2. udgave. Udviklingen af et redskab er en fortløbende proces og redskabets canadiske forfattere fortsætter med at udforske COPM og opfordrer også andre til det samme, så der vil sikkert komme flere udgaver til. For at gøre udtrykkene mere præcise og for at lette kommunikationen ergoterapeuter imellem, også internationalt har arbejdsgruppen bevidst valgt at bibeholde engelske udtryk i rigt omfang. God fornøjelse! Tina Voltelen Landsformand Ergoterapeutforeningen, september 2000 Grafisk design: Inge-Lise Hartz Materialet er oversat til dansk efter aftale med Canadian Association af Occupational Therapists. 4

5 indhold Indholdsfortegnelse 6 Introduktion 7 Definition af Occupational Performance 9 COPM historisk set. 10 Karakteristiske træk ved COPM 11 Udviklingen af COPM 11 Kommentarer og spørgsmål fra ergoterapeuter 12 Interviewet 12 Undersøgelsesredskabets konstruktion 12 Scoring i COPM 12 Tidspunkt for COPM-vurdering 13 Respondenterne. 13 Undersøgelsesprocessen 13 Udviklingen af anden og tredje udgave 14 Undersøgelsesskemaet 14 COPM-manuale 15 COPM s reliabilitet og validitet 15 Validering af COPM 15 Deskriptiv information om COPM-scores 16 Anvendelighed 18 Reliabilitet 18 Validitet 19 Responsivitet 21 Anvendelse og scoring 22 COPM processen 22 COPM-skemaets for- og bagside 23 COPM Trin 1: Problemafklaring 26 COPM Trin 2: Vurdering af vigtighed 27 COPM Trin 3: Scoring 29 COPM Trin 4: Revurdering 30 Anvendelse af COPM - eksempler 35 Appendix 5

6 introduktion Introduktion Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er et individualiseret redskab der kan opfange ændringer i en klients egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. Det er meningen at COPM skal anvendes til resultatmåling og som sådan skal det anvendes ved starten af den ergoterapeutiske intervention og igen med passende intervaller, som det besluttes af klienten og ergoterapeuten. COPM anvendes til: at identificere problemområder indenfor aktivitetsudførelse at vurdere hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter at vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder, og at måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudførelse i løbet af ergoterapi-interventionen. COPM er designet til at måle klientens egen opfattelse af aktivitetsudførelse og er gældende for klienter med forskellige former for funktionsnedsættelse uanset ud viklingsniveau eller alder. 6

7 definition af occupational performance Definition af Occupational Performance COPM er baseret på den definition af Occupational Perfor mance som udtrykkes i Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997) og tidligere i, Occupational Therapy Guidelines for Client-Centred Practice (CAOT, 1991). I disse skrifter skitseres der ergoterapimodeller- og processer som kan anvendes til implementering. Den nyeste model omtales som Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) (se figur 1) Denne model bruges til at illustrere, at Occupational Performance er resultatet af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter. Mennesket forstås som indeholdende fysiske, affektive og kognitive funktioner med det åndelige, tilværelsens essentielle kerne, som det centrale element. Omgivelserne omfatter fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle elementer; og de daglige aktiviteter klassificeres i kategorierne egen omsorg, arbejde og fritid. Egen omsorg inkluderer personlig pleje, funktionel mobilitet og det at klare sig som forbruger og samfundsborger (community management). Arbejde inkluderer lønnet/ulønnet arbejde, husarbejde, leg/skole/uddannelse. Fritid inkluderer stille, fysisk krævende og sociale aktiviteter. Det særlige ved ergoterapi er, at der fokuseres på udførelse af daglige aktiviteter. Kernen i aktivitetsudførelse antages at ligge i en integreret og afbalanceret tilgang til de tre aktivitetsområder egen omsorg, arbejde og fritid. Selvom man mener, at det er væsentligt at være opmærksom på grundlæggende færdigheder i fysiske, affektive og kog nitive funktioner i ergoterapi, så understøtter snarere end definerer disse funktioner aktivitetsudførel-se. Som sådan udgør de derfor ikke et fokus i COPM. I Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT,1997) lægges der vægt på en klientcentre-ret tilgang i definitionen af aktivitetsudførelse, dvs. det defineres af hvert enkelt individ og baseres i højere grad på hans eller hendes egne erfaringer snarere end på objektive observationer. Aktivitetsudførelse defineres af den enkelte ikke kun i for-hold til evnen til at udføre forskellige daglige aktiviteter men også i forhold til hans eller hendes tilfredshed med udførelsen. Figure 1: Canadian Model of Occupational Performance Institutionelle Kulturelle Omgivelserne Fysisk Egen-omsorg Affektive Det åndelige Arbejde Sociale Aktiviteter Kognitive Fysisk Fritid Mennesket Reproduced from Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective, CAOT

8 definition af occupational performance Tabel 1 Model of Occupational Performance 1. Aktivitetsudførelse er et oplevet fænomen snarere end et observeret fænomen. Karakteristika ved COPM 1. a) I COPM anmodes klienten om at fortælle om udførelsen af vigtige daglige aktiviteter. Man søger ikke at efterprøve eller verificere klientens udsagn. b) Klienten identificerer sine problemer med udførelsen af vigtige daglige aktiviterer. c) Klienterne vurderer problemerne efter vigtighed. d) Klienterne vurderer selv deres funktionsniveau i COPM. 2. Aktivitetsudførelse påvirkes af roller, kognitive, affektive og fysiske funktioner og af livsforholdene. 3. Aktivitetsudførelse er karakteristisk for mennesker uanset alder, køn eller handicap. 4. Aktivitetsudførelse inkluderer både selve udførelsen og tilfredsheden med udførelsen. 2. Ved at anvende COPM identificerer klienten et problem, fordi der er uopfyldte rolleforventninger, eller fordi der er krav fra omgivelserne, der hindrer en succesfuld fuldførelse af aktiviteter. 3. COPM kan anvendes med alle klienter selvom metoden måske skal tilpasses visse klienter. 4. COPM resulterer i 2 typer selvrapporteringsscores: Udførelse og tilfredshed. Tabel 1 demonstrerer hvordan karakteristiske træk i Canadian Model of Occupational Performance modsvares af karakteristiske træk i COPM. Med henblik på en dybtgående diskussion af begreber og antagelser i CMOP, af klientcentreret praksis og af grundlæggende ergoterapeutiske værdier, henvises der til Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997, side 31-51). 8

9 COPM historisk set COPM historisk set I 1980 udpegede The Department of National Health and Welfare og the Canadian Association of Occupational Therapists (DNHW & CAOT) en arbejdsgruppe, som skulle udvikle retningslinjer for kvalitetssikring af ergoterapipraksis i Canada. Ikke blot fuldførte arbejdsgruppen denne opgave men påtog sig også en række opgaver af begrebsmæssig art, herunder udvikling af the Model of Occupational Performance, definition af mange generelle termer i ergoterapi og udvikling af retningslinjer for ergoterapi i praksis. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i tre publikationer Guidelines for the Client-centred Practice of Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1983) Intervention Guidelines for the Client-centred practice of Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1986) Toward Outcome Measures in Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1987) Disse tre udgivelser er senere blevet publiceret samlet under titlen Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice (CAOT, 1991). I den sidste af de tre publikationer blev det anbefalet, at der skulle udvikles et undersøgelsesredskab eller et sæt undersøgelsesredskaber specielt for ergoterapi (DNHW & CAOT, 1987, p. 39). Arbejdsgruppen anbefalede endvidere, at redskabet skulle testes for, til hvilken grad det indfangede de vigtige ydelser, ergoterapi bidrager med (p. 39). I september 1988 tildelte the National Health Research Development Program og the Canadian Occupational Therapy Foundation i fællesskab fondsmidler til udviklingen af et redskab til effektmåling af aktivitetsudførelse (occupational performance). 9

10 karakteristiske træk ved COPM Karakteristiske træk ved COPM Canadian Occupational Performance Measure: er baseret på en ergoterapimodel; måler primært de tre aktivitetsområder egen omsorg, arbejde og fritid; opfatter de kognitive, fysiske og affektive funktioner som nødvendige delkomponenter i aktivitetsudførelse; inkorporerer klientens roller og rolleforventninger; tager aktiviteternes betydning for klienten i betragtning; måler de problemer, klienten har identificeret; inkorporerer revurdering af de identificerede problemområder; har fokus på klientens egne omgivelser og sikrer dermed, at problemerne er relevante for klienten; tager klientens tilfredshed med nuværende udførelse i betragtning; engagerer klienten fra første dag med ergoterapi ; øger klientens involvering i den terapeutiske proces; kan anvendes med alle aldersgrupper; kan anvendes med alle handicapgrupper; understøtter den opfattelse, at klienter er ansvarlige for egen helbredstilstand og den terapeutiske proces; giver mulighed for, at klienten og terapeuten kan identificere og tage sig af alle slags temaer igennem hele livet; giver mulighed for anvendelse af betydningsfulde opgaver og aktiviteter; giver mulighed for, at personer fra klientens sociale miljø kan udtale sig på klientens vegne, hvis vedkommende ikke kan selv; 10

11 udviklingen af COPM Udviklingen af COPM I dokumentet Toward Outcome Measures in Occupational Therapy fra 1987 blev der anført et antal kriterier, som et redskab, der kunne måle effekten af aktivitetsudfø relse (occupational performance), skulle opfylde. Redskabet skulle: 1. baseres på the Model of Occupational Performance; 2. først og fremmest fokusere på at måle udførelse af egen omsorg, arbejde og fritid; 3. sekundært fokusere på at måle delelementer (fysiske, psykiske, sociokulturelle og åndelige), og kun når disse betyder noget for de daglige aktiviteter; 4. tage klientens omgivelser, alder, roller og motivation i betragtning; 5. være sensitivt overfor at opfange de forandringer, som er relevante for formålet med ergoterapi indenfor udvikling, optræning, vedligeholdelse og forebyggelse; 6. ikke være diagnosespecifikt; 7. kunne anvendes helt eller delvist; 8. være afprøvet for reliabilitet, responsivitet og validitet; 9. være brugervenligt med hensyn til skemaform, anvendelse, tidsforbrug, nemt at score og acceptabelt for klienter; 10. være med numerisk score; For at udfærdige en liste over aktuelt redskab til resultatmåling lavede forfatterne litteratursøgning og udspurgte kolleger fra praksis og uddannelse med disse kriterier in mente. Der blev i alt identificeret 136 redskaber. Allerførst blev disse redskaber kritisk gennemgået i forhold til kriterierne (1) og (2). På dette tidspunkt blev alle med undtagelse af 54 redskaber elimineret, fordi det i højere grad var de fysiske, psykiske, åndelige eller sociokulturelle delelementer end aktivitetsområderne egen omsorg, arbejde og fritid, som blev evalueret. De resterende 54 redskaber gik videre til næste trin i den kritiske gennemgang, hvor de resterende kriterier fra nummer (3) til (10) blev medtaget. Yderligere 15 redskaber blev elimineret på dette tidspunkt, da de ikke var publiceret og tilgængelige. I alt blev 39 redskaber gransket. Nogle af disse redskaber var kun baseret på ergoterapeutens vurdering af klientens udførelse af aktiviteter med kun lidt vægt på rolleforventninger, det omgivende miljø, eller hvor vigtig aktiviteten eller færdigheden var for klienten. Andre redskaber fokuserede specifikt på rolleforventninger, men inkluderede ikke aktivitetsområderne. Selv om ingen af redskaberne imødekom alle de 10 ovenfor nævnte kriterier, bød otte af dem på interessante måder at gribe undersøgelse af aktivitetsudførelse an. (Der er en mere detaljeret redegørelse for granskningen i Pollock, Baptiste, Law, McColl, Opzoomer, Polatajko, 1990). På trods af, at undersøgelsesgruppen havde intentioner om at tilpasse eller modificere et eksisterende redskab frem for at udvikle et nyt, blev det klart, at ingen af de tilgængelige redskaber imødekom alle kriterier. Man påbegyndte derfor arbejdet med at udvikle et redskab, som var i overensstemmelse med definitionen på occupational performance angivet i Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice, og som inkorporerede de 10 kriterier for resultatmåling. Resultatet blev the Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Udviklingen af et redskab til resultatmåling er en fortløbende proces, som ofte foregår over mange år. Indtil dato er COPM blevet testet med over 500 klienter på tværs af Canada og rundt omkring i verden. Denne tredje udgave af COPM manualen rapporterer undersøgelsesresultater af redskabets reliabilitet, validitet og anvendelighed i praksis. Redskabets forfattere fortsætter med at udforske COPM og opfordrer også andre hertil. Kommentarer og spørgsmål fra ergoterapeuter Kommentarer og spørgsmål, formuleret af de ergoterapeuter, som deltog i pilot undersøgelsen, har givet værdifuld indsigt i den terapeutiske anvendelse af COPM. Disse kommentarer dækker en række forskellige emner, inklusiv skemaform, 11

12 udviklingen af COPM standardisering, scoring, undersøg elsens timing, anvendelighed og undersøgelsesprocessen. Interviewet Et tema, som blev fremhævet af mange deltagere, var behovet for at udvikle en velegnet interviewstil, som var bekvem for ergoterapeuten og klienten, og som var effektiv med hensyn til at lokke informationer om aktivitetsproblematikker frem. Det, som virkede bedst, var - i løbet af samtalen med klienten - at få identificeret de aktiviteter, klienten har brug for eller ønsker at lave i sin dagligdag, men som vedkommende ikke gør eller ikke gør tilfredsstillende. Dette lykkedes ofte ved at tale med klienterne om typiske daglige rutiner. Nogle ergoterapeuter nævnte, at de følte, at klienter kunne have svært ved selv at skulle identificere aktivitetsproblemer. Enhver har sin måde at interviewe klienter på, og COPM skal ikke gribe forstyrrende ind heri. Men hvis praksis skal være klientcentreret, har klienterne brug for at blive gjort bekendt med, hvad der forstås ved aktivitetsudførelse, sådan at de kan samarbejde med ergoterapeuten om at udpege problemerne. Det er ikke nødvendigt at klienten identificerer problemer indenfor alle aktivitetsområder. Men det er vigtigt at gennemgå ethvert område for at være sikker på, at alle aktivitetsproblemer er blevet identificeret. Undersøgelsesredskabets konstruktion Fra pilotundersøgelsen dukkede der det spørgsmål op, om COPM er et standardiseret instrument. Det er standardiseret på den måde, at der er specifikke instruktioner og fremgangsmåder for, hvordan man skal udføre testen og score. Men da klienten skal sammenlignes med sig selv over tid, individualiseres udførelsen. COPM blev konstrueret til at kunne passe til en klients individuelle behov, ved at der er indbygget en vis fleksibilitet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om et normbestemt måleredskab. COPM er ikke normbaseret i sit design, fordi begrebet occupational performance indebærer, at aktivitetsudførelse afgøres individuelt. Scoring i COPM Spørgsmål med hensyn til at score i COPM inkluderede, hvad man skulle anvende scores om betydning til, selve scoreproceduren, og hvad de forskellige scores betød. Formålet med at vurdere betydning er at få identificeret de problemer, der skal gøres noget ved. I forbindelse med selve udfyldelsen af skemaet vælger klienten op til fem problemer, som er de mest presserende. Disse er ofte de problemer, som er vurderet højest i betydning. Der blev ofte stillet spørgsmål til, hvordan scores for udførelse og tilfredshed skulle forstås. COPM er konstrueret med henblik på at evaluere forandring i klienters egen opfattelse af deres udførelse af de identificerede aktiviteter og tilfredsheden hermed. Derfor er en forandring i scores mellem vurdering og revurdering det, som er vigtigt for behandlingen. Mens de numeriske scores ved den første undersøgelse ikke i sig selv giver nogen mening, så vil samtalen med klienterne uden tvivl være retningsgivende for hvilke områder, der først og fremmest skal tages fat på. Tidspunkt for COPM-vurdering En del af ergoterapeuterne spurgte, på hvilket tidspunkt, det var mest velegnet at lave COPM vurderingen sammen med en klient. Det foreslås, at ergoterapeuten beslutter, hvornår COPM skal anvendes på baggrund af den terapeutiske vurdering af klientens evne til at kunne forstå processen og identificere aktivitetsproblematikker. Mange synes, at det er mest brugbart at anvende COPM som en indledende undersøgelse. 12

13 udviklingen af COPM Respondenterne Der er muligvis nogle klienter med kognitive funktionsforstyrrelser, som COPM ikke er velegnet til. I sådanne tilfælde kan familiemedlemmer eller omsorgspersoner fungere som respondenter og kan identificere problemer, som tager både klientens behov og deres egne ønsker i betragtning. En sådan situation henleder op mærksomheden på spørgsmålet om, hvem der er klient i en given terapeutisk sammenhæng. Traditionelt har man betragtet klienten som værende den person, der har den bestemte diagnose eller tilstand. Men når vi tænker på skiftet fra et rent medicinsk orienteret per spektiv til, at der i dag fokuseres på funktionsmæssige temaer eller problemer, er det i overensstemmelse hermed at definere klienten som den person eller det system, der har identificeret problemet. Der er brug for at belyse dette spørgsmål yderligere, men der er litteratur, som anfører, at familiemedlemmer/omsorgspersoner er relevante respondenter for klienter med funktionsproblemer (Carswell-Opzoomer, 1990; Krenz, Larson, Buchner & Canfield, 1988; Suissa, Shenker & Spitzer, 1984). I nogle tilfælde er klienter blevet interviewet sammen med deres forældre eller omsorgspersoner. De har fortalt, at denne proces var en stor hjælp med henblik på at få kendskab til hinandens prioriteter og diskutere de forskelle, som ofte dukkede op. Undersøgelsesprocessen Særligt interessant var kommentarerne fra klienterne om, hvordan det var at udfylde COPM redskabet sammen med deres ergoterapeuter. Nogle klienter oplyste, at de i starten fandt det vanskeligt at beslutte sig for bestemte aktivitetsområder, fordi de ikke var vant til at skulle identificere de problemer, der skulle gøres noget ved. Det var også vanskeligt for nogle klienter at diskutere problemer, som de oplevede overvældende i de tidlige faser af en funktionsnedsættelse. Det var en kommentar fra mange klienter, at de syntes godt om processen med at skulle prioritere; de fandt det udfordrende. At bruge dette redskab sammen med deres ergoterapeuter hjalp dem ikke blot til at kunne definere aktivitetsproblemer men også til at blive helt klar over, hvad der var formålet med ergoterapi. Nogle klienter fandt det vanskeligt med COPM, fordi de forventede, at ergoterapeuten, eksperten, skulle kunne identificere de problemer, der krævede intervention. Det var en kommentar fra mange ergoterapeuter, at COPM strukturerede den indledende undersøgelse af aktivitetsområderne på en brugbar måde, og hjalp dem til at implementere klientcentreret praksis. Ved hjælp af denne form for undersøgelse blev det tydeligt, hvad det var, klienten reelt prioriterede, hvilket ofte var forskelligt fra de idéer, ergoterapeuterne havde i første om gang. At klienterne blev præsenteret for aktivitetsområderne i forbindelse med COPM undersøgelsen, forstærkede faktisk, at det blev dem selv, som identificerede problemerne, og fik dem til at tænke på temaer, som de ikke tidligere havde overvejet. Det var tydeligt, at nogle ergoterapeuter var dårlig tilpas, ved at det var klienten, som først og fremmest skulle identificere de problemer, der skulle gøres noget ved. Men i en klientcentreret tilgang er det klienterne, der skal identificere de problemer, der er gældende for dem, og hvilke problemer, der er de vigtigste. Ergoterapeuten har forudsætningerne for at vide, hvordan klientens problemer kan gribes an. Mange klienter, som ikke var vant til denne tilgang i forbindelse med rehabilitering, fandt det givende at få mulighed for at være samarbejdspartnere i deres egen rehabilitering. Udviklingen af anden og tredje udgave I forbindelse med at udarbejde den anden og tredje udgave af COPM manualen og undersøgelsesskemaet har der været anvendt resultater fra litteraturstudier så vel som fra COPM brugerundersøgelsen. Tidligere brugere af manualen gøres opmærksom på følgende ændringer og tilføjelser til den første udgave af COPM (Law et al.,1991). 13

14 udviklingen af COPM Undersøgelsesskemaet De følgende ændringer af skemaet blev lavet til 2. udgave. Skemaet blev ikke ændret til 3. udgave. COPM skemaet er blevet omgrupperet, sådan at det åbnes som dobbeltark. Der er plads i venstre margin til huller. WHO s handicap klassifikation (WHO, 1980) er blevet fjernet fra skemaets første side. Det blev fjernet, fordi det ikke blev anvendt på reliabel måde. Nogle ergoterapeuter har anvendt denne del af skemaet til at opfordre klienterne til at diskutere deres funktionsnedsættelse og dens indvirkning på, hvordan hverdagen fungerede (Healey & Greenberg, 1993). Vi opfordrer til at fortsætte med at gøre dette, da det kan støtte COPM interviewet. Bagsiden af COPM skemaet kan bruges til at gøre notater om disse informationer. Instruktionen til trin 1 er ikke længere i form af interviewspørgsmål. Dermed understreges COPM interviewets karakter af at være en samtale. Scoringen er blevet forenklet ved at fjerne, at scores for udførelse og tilfredshed skulle multipliceres med scores for betydning. Vores forskning har indiceret, at scores er sammenlignelige uden dette ekstra trin. Scores for udførelse og tilfredshed rangerer nu fra 1 til 10. Trin 5 er blevet fjernet. At opfordre til follow-up gælder ergoterapi i det hele taget og er ikke specielt i forbindelse med COPM processen. COPM manualen I den tredje udgave er der blevet tilføjet information om the Canadian Model of Occupational Performance og the Occupational Performance Process (CAOT, 1997). Både i den anden og tredje udgave er der tilføjet mere information om udviklingen af COPM gennem de senere år, inklusiv resultater fra pilotstudier og fra studier, hvor man anvendte kvalitative metoder til at afprøve anvendelsen af COPM i praksis. I anden og tredje udgave er der blevet tilføjet forskningsresultater med hensyn til reliabiliteten og validiteten i COPM. I afsnittet om COPM processen er der blevet indføjet en række spørgsmål om, hvordan man anvender COPM og scorer. Fire ergoterapeuter i Canada, som anvender COPM som en fast del af deres praksis, har stillet eksempler på, hvordan COPM anvendes indenfor forskellige praksisområder, til rådighed. 14

15 COPM s reliabilitet og validitet COPM s reliabilitet og validitet Note: I fjerde udgave af COPM manualen er dette afsnit ændret. Ændringer referer primært til denne artikel publiceret i Canadian Journal of Occupational Therapy: Caswell, A., McColl, M.A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko, H. & Pollock, N. (2004). The Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review, nr. 71/4, s , som særligt interesserede henvises til. Validering af the Canadian Occupational Performance Measure Arbejdet med at validere COPM er forløbet i 3 faser. Den første fase bestod i en indledende pilottestning i kommuner over hele Canada (n=49). Formålet med denne fase var at færdiggøre ordvalg og format, og at identificere problemstillinger i forbindelse med anvendelse af COPM metodemæssigt og i den ergoterapeutiske praksis. Den anden fase, en mere formel og intensiv pilottestning, involverede 256 klienter og 219 ergoterapeuter fra 55 arbejdspladser, tilfældigt udvalgt blandt medlemmer af the Canadian Association of Occupational Therapists. Denne fase fokuserede på indsamling af detaljerede informationer om COPM s anvendelighed og scoring. Den tredje fase var forbundet med iværksættelse af en række undersøgelser, gennemført af forfatterne til COPM og af andre forskere, for at fastslå COPM s validitet, reliabilitet, anvendelighed og responsivitet. Resultaterne fra alle tre faser rapporteres her under overskrifterne: Deskriptiv information, Anvendelighed, Reliabilitet, Validitet og Responsivitet. Deskriptiv information om COPM score COPM er et standardiseret redskab, idet der er specifikke instruktioner og metoder for hvordan testen anvendes og scores. Den blev designet som et redskab til resultatmåling, baseret på et semi-struktureret interview og en struktureret scoringsmetode, for at opfange klientens opfattelse af ændringer i aktivitetsudførelsen over tid. Da COPM scorene afhænger af hvilke problemer den enkelte klient har identificeret, er det svært at sammenligne og fortolke scorer for grupper af individer. Ændring i den enkelte klients scorer fra første vurdering til revurdering er langt mere betydningsfulde: det vil sige scorer fra revurdering minus scorer fra indledende vurdering. COPM er ikke et normbaseret redskab. Det blev ikke designet til at måle afvigelse i aktivitetsudførelse udfra en empiri-baseret norm. Faktisk eksisterer en sådan norm ikke, og selv hvis den gjorde, ville det være i uoverensstemmelse med det teoretiske grundlag for COPM at anvende befolknings-baserede standarder for aktivitetsudførelse. I det teoretiske grundlag, som redskabet er udviklet på baggrund af, beskrives aktivitetsudførelse som en individuel subjektiv oplevelse. Gennem omfattende anvendelse og testning kan vi nu begynde at spore mønstre i besvarelserne af COPM. I et sample, et datasæt baseret på 256 klienter fra valideringsprocessens anden fase, blev der i alt identificeret aktivitetsproblemer. Middeltallet for antallet af problemer for hver enkelt klient var 4, med en spændvidde fra 1 5. McColl et coll. (1997) fandt et tilsvarende mønster. I et sample bestående af 61 hjemmeboende klienter blev der identificeret 261 problemer, hvilket gav et gennemsnit på 4,3 pr. klient. Af de aktivitetsproblemer, som blev identificeret i pilot-undersøgelsen (Law et al., 1994) blev 588 (54.2%) klassificeret af klienten som egen omsorg, 278 (25.6%) som arbejde og 218 (20.1%) som fritid. McColl et coll. (1997) fandt tilsvarende fordeling af aktivitetsproblemer: 45,6% egen omsorg; 23,0 % arbejde og 31,4% fritid. COPM processen ser således ud til at iden- 15

16 COPM s reliabilitet og validitet tificere ak tivitetsproblemer på tværs af alle aktivitetsområderne. Anvendelighed En række forskere har undersøgt ergoterapeuters og klienters opfattelse af COPM s anvendelighed. I forbindelse med pilotundersøgelsen i fase 2, angav 32 af de 55 arbejdssteder (58,2%) at resultaterne i COPM gav relevant information i forbindelse med undersøgelses- og interventionsprocessen (Law et al 1994). Tretten (23.6%) rapporterede, at resultaterne ikke var nyttige og 10 (18.2%) besvarede ikke dette spørgsmål. Størstedelen af klienterne og ergoterapeuterne angav, at redskabet var let at anvende, det tog gennemsnitligt minutter, med en variation fra 10 til 180 minutter. Medianværdien og typeværdien (den værdi der optræder hyppigst) for tidsforbruget var 30 minutter. McColl et coll. (1997) fandt et gennemsnitligt tidsforbrug på 45 minutter. Tidsforbruget ved anvendelse af COPM varierer betydeligt blandt ergoterapeuter og indenfor forskellige praksisområder. Respondenterne i brugerundersøgelsen har identificeret to nøgleområder, som påvirker tidsforbruget. For det første stiger tidsforbruget ved interviewet betydeligt, hvis klient og ergoterapeut begynder at analysere og løse aktivitetsproblemer under COPM interviewet. For det andet oplever ergoterapeuterne, at det tager længere tid, hvis COPM anvendes sammen med andre ergoterapeutiske undersøgelser ved behandlingsstart. Klientkommentarer om COPM-processen indikerer, at nogle klienter ikke var vant til at identificere problem områder, som intervention skal rettes imod, og i nogle tilfælde fandt det overvældende, specielt hvis de be fandt sig i et tidligt stadie af et sygdoms/invaliditetsforløb. Enkelte klienter fandt det svært at anvende COPM, fordi de forventede, at ergoterapeuten, som eksperten, skulle være i stand til at identificere de problemer, der krævede intervention. På den anden side fandt mange klienter det udbytterigt at få mulighed for at blive en partner i deres egen rehabilitering, på trods af at de ikke var vant til denne fremgangsmåde. De udtalte, at de havde glæde af processen med at identificere og prioritere indsatsområder, at de fandt det udfordrende. COPM hjalp dem ikke kun med at definere aktivitetsproblemer, men også til en klarere forståelse af formålet med ergoterapi. Mange ergoterapeuter udtrykte, at COPM skabte en brugbar ramme for deres indledende undersøgelse af alle aktivitetsområder, og hjalp dem til at implementere en klientcentreret indfaldsvinkel. I løbet af undersøgelsesprocessen blev det tydeligt, hvad klienten prioriterede højest, og det var ofte noget andet end det, ergoterapeuten oprindelig troede. Præsentationen af aktivitetsområderne ved at anvende COPM udvidede faktisk klienternes egen identifikation af problemer, og gav klienterne anledning til at tænke på problemområder, som de ikke før havde overvejet. McColl et coll. (1997) undersøgte COPM s anvendelighed primærkommunalt og rapporterede også om positive tilbagemeldinger. De viste at 75 % af deres sample på 61 deltagere fandt COPM nyttig i forbindelse med at identificere problemer, og havde ingen vanskeligheder med at vurdere deres problemer. Alle 61 respondenter meldte tilbage, at de ikke havde vanskeligheder med at forstå spørgsmålene i COPM, eller med at vide, hvad de blev spurgt om. I 1993 blev der udsendt en enquete til alle ergoterapeuter i Canada, som havde rekvireret COPM gennem CAOT (Law et al., 1993). Enqueten blev udsendt til 347 rekvirenter, og 184 svarede (53% besvarelse). 49 af respondenterne (27%) havde deltaget i en COPM workshop, og deltagelse i en workshop var signifikant relateret til hvorvidt de aktuelt anvendte COPM eller ej. 75 % af respondenterne anvendte COPM regelmæssigt på det givne tidspunkt, primært ved den indledende undersøgelse. De hyppigste årsager til, at de 28 % ikke anvendte COPM regelmæssigt var ; manglende 16

17 COPM s reliabilitet og validitet træning i brugen af COPM (30%), en opfattelse af at COPM ikke var anvendelig i deres praksisfelt (24%), for lidt tid til at lære at anvende redskabet (17%) eller at de først nu havde fået redskabet og var i gang med at undersøge dets anvendelighed (18%). Respondenterne fandt, at det ville være brugbart med yderligere støtte til at lære at anvende redskabet i form af træningsvideo, forskningsresultater og workshops. Derfor kan man nu få en COPM træningsvideo. Enqueteundersøgelsen indikerede at træning gennem deltagelse i en COPM workshop gjorde det lettere at anvende COPM. Adspurgt om problemer med at anvende COPM, var de hyppigste svar; vanskeligheder med klienter med kognitive funktionstab (18%), problemer med at hjælpe klienterne med at anvende vurderingsskalaerne (25%) og at redskabet tager for lang tid at anvende (14%). Toomey, Nicholson og Carswell (1995) fandt at følgende faktorer fremmer COPM s anvendelighed; den semistrukturerede interview-form, dets anvendelighed i primærkommunalt arbejde og den klientcentrerede indfaldsvinkel. De udtalte også, at COPM støttede klienterne i at fokusere på deres problemstillinger, og hjalp ergoterapeuterne med at afklare deres rolle i forhold til andre i det sundhedsfaglige team. Faktorer der hæmmede anvendeligheden var; at nogle klienter havde svært ved at forstå vurderingsskalaerne, og den tid det tager at anvende COPM. Nogle ergoterapeuter fandt det også bekymrende at klientens mål sommetider var i uoverensstemmelse med ergoterapeutens mål. Nogle ergoterapeuter bryder sig ikke om, at det er klienten, der primært identificerer interventionsområderne. I et kvalitativt studie undersøgte man COPM s kliniske anvendelighed i ergoterapeuters arbejde primærkommunalt (Toomey et al., 1995). Dette studie viste, at ergoterapeuter, som havde taget den klientcentrerede ergoterapipraksis til sig, anvendte COPM med entusiasme og positive resultater. Ergoterapeuter, som anvendte en anden tilgang anvendte ikke COPM. Rochon (1994) kom frem til lignende resultater i et studie, hvor COPM blev anvendt i et psykiatrisk behandlingstilbud. I et kvalitativt studie bad hun ergoterapeuterne nedskrive de metaforer som kunne karakterisere deres arbejde. De ergoterapeuter, hvis metaforer indikerede en forkærlighed for en klientcentreret indfaldsvinkel til praksis, befandt sig også fint med COPM, mens de ergoterapeuter, hvis intervention var mere styret af den professionelle indfaldsvinkel befandt sig mindre godt med COPM. Mew og Fossey (1996) undersøgte også, hvordan det klientcentrerede perspektiv relaterer sig til COPM. I deres kvalitative studie anvendte de COPM som et redskab til at undersøge ergoterapeuternes orientering imod en klientcentreret praksis. De fandt at brugen af COPM medvirkede til et større fokus på aktivitetsproblemer i behandlingsplanlægningen, øget samarbejde mellem ergoterapeut og klient og større forståelse for klienten og dennes følelser i den ergoterapeutiske proces og målsætning. Scull (1997) giver et samlet billede af fordele og ulemper ved anvendelse af COPM i en psykiatrisk afdeling. Fordelene er at COPM er: holistisk, klientcentreret og motiverende. Yderligere påpeger hun, at COPM er følsom overfor klientens prioritering; redskabet tydeliggør ergoterapiens rolle; og støtter ergoterapeuten i at få indsigt i klientens problemer. MacKenzie (1994) er enig i, at COPM - i hendes sample af ældre og deres omsorgspersoner -var en hjælp med hensyn til at identificere problemer og forskelle i opfattelsen af disse mellem klienter og omsorgspersoner. Som ulemper påpeger Scull (1997) at COPM er tidskrævende, afhængig af klientens indsigt og vanskelig at forstå for nogle klienter p.g.a. vurderingsprocessens abstrakte form. Stancombe og Young (1996) tilføjer, at COPM ifølge deres erfaring med en gruppe ældre, ikke gav mulighed for at påpege problemer set med den professionelles øjne. Garner og kolleger (1997) bemærkede, at COPM ikke giver mulighed for at måle funktioner. Disse sidste to ulemper er, selv om de selvfølgelig er gyldige begrænsninger i COPM, formål, som COPM aldrig var tiltænkt at have. 17

18 COPM s reliabilitet og validitet Reliabilitet Et måleredskabs reliabilitet drejer sig om dets evne til at skabe identiske/konsistente scores under forskellige vilkår (fx undersøger, tid), under forudsætning af at der ikke sker ændringer i klientens tilstand. Som led i pilotstudiet i fase 2 blev test-retest reliabiliteten vurderet til at være acceptabel både i relation til Udførelses- og Tilfredshedsscorer (ICC henholdsvis.63 og.84)(sanford et al., 1994). Andre forfattere har efterfølgende fundet endnu mere lovende reliabilitetværdier. Law og Stewart (1996) fandt en test-retest reliabilitet på.79 og.75 for Udførelses- og Tilfredsscorene i et sample af små børn med færdighedstab (COPM blev foretaget med deres forældre). Over en 1-2 ugers periode fandt Bosch (1995) test-retest reliabilitet på.80 for Udførelsesscorer og.89 for Tilfredshedsscorer. Bosch fandt også reliabilitetsværdier for den interne konsistens på for Udførelsesscoren og.71 for Tilfredshedsscoren. Validitet COPM er undersøgt i relation til 3 typer validitet: indholds-, kriterie- og konstruktionsvaliditet. Indholdsvaliditet underbygges, når eksperter er enige om, at hele området eller indholdet af et givet begreb er blevet målt. Kriterievaliditet underbygges, når det aktuelle redskabs scores (her COPM) korrelerer positivt med andre anerkendte måleredskaber indenfor det samme begrebsfelt. Konstruktionsvaliditet underbygges, når det aktuelle redskab korrelerer positivt med målinger af andre begreber, som teoretisk forventes at være beslægtede. COPM s indholdsvaliditet underbygges af redskabets udviklingsproces (Bosch, 1995). COPM blev oprindeligt designet som et middel til at implementere nationale retningslinjer for ergoterapi i Canada. COPM s teoretiske grundlag er baseret på Canadian Model of Occupational Performance, fra Clientcentred Guidelines for Occupational Therapy (CAOT, 1991; DNHW & CAOT, 1983), et nationalt konsensusdokument, som oprindeligt blev udviklet i fællesskab af the Canadian Association of Occupational Therapists, CAOT, og Health and Welfare Canada. The Canadian Model of Occupational Performance definerer aktivitetsudførelse som: bestående af egen omsorg, arbejde og fritid; påvirkeligt af omgivelserne, den enkeltes sociale roller og udvikling; klientdefineret og bestående af både en udførelses- og en tilfredshedsdimension. I kapitel 1 i denne manual demonstreres, hvorledes COPM er et direkte udtryk for hver af disse karakteristika. Som yderligere bevis på måleredskabets indholdsvaliditet, er COPM kommet til at repræsentere en national og international standard i ergoterapeutisk forskning, praksis og uddannelse. En granskning af indholdet i Canadian Journal of Occupational Therapy eller referater fra de seneste Canadiske ergoterapikonferencer viser, hvor udbredt COPM er i canadiske praksis. Der ud over har COPM opnået in ternational anerkendelse og er oversat til mindst 8 sprog, med distributionsaftaler i lande verden over (Baptiste et al., 1993; Law et al., 1990; Steedon, 1994; Trombly, 1993). McColl et coll. (1997) har skabt evidens for kriterievaliditeten i et nyligt studie, hvor de sammenlignede problemer identificeret af COPM med problemer identificeret ved spontant svar på spørgsmålet Hvilke fem aktivitetsproblemer i dit daglige liv er de vigtigste? Resultaterne viser at 53% af respondenterne angav mindst ét problem, som var identisk hvad enten det var spontant eller på baggrund af COPM. Generelt angav respondenterne flere aktivitetsproblemer, når man anvendte COPM s strukturerede fremgangsmåde. Pollock og Stewart (i trykken) havde tilsvarende fund i deres studie, hvor de anvendte COPM med skolebørn, forældre og lærere. De fandt at COPM var mere effektiv til at identificere aktivitetspro- 18

19 COPM s reliabilitet og validitet blemer, mens det åbne spørgsmål var mere tilbøjeligt til at afdække problemer på familie- og skoleniveau eller endnu bredere. Bosch (1995) fremkom med evidens for validiteten ved at undersøge relationerne mellem COPM og andre velkendte metoder, inklusive SF-36 (Ware & Sherburne, 1992) og SAILS (Mahurin, Bettignies & Pirozzolo, 1991). McColl et coll. undersøgte kontruktionsvaliditeten i et nyere studie (1997). I ergoterapiens teorigrundlag hævdes det at udførelse af betydningsfulde daglige aktiviteter; grundlæggende giver tilfredsstillelse (Yerxa, Burnett-Beaulieu, Stocking & Azen, 1988); at det er et væsentligt aspekt af et selvstændigt liv (Trombly, 1993); og at det er uløseligt forbundet med livskvalitet (Meyer, 1922; Slagle, 1934). Derfor bør målinger af aktivitetsudførelse i teorien også vise nogle relationer til disse 3 begreber. McColl et coll. (1997) viste, ved anvendelse af både uni- og multivariate metoder ( og ved at kontrollere for alder, køn, og grad af handicap), højkorrelation mellem COPM scores og scores fra målinger af hver af disse 3 teoretiske begreber. COPM s udførelsesscore blev relateret til scorene på Reintegration to Normal Life Index (Wood-Dauphinee et al., 1988) og The Life Satisfaction Scale (LSS) (Michalos, 1980). COPM s Tilfredshedsscorer blev relateret til score på The Satisfaction with Performance Scaled Questionnaire (SPSQ) (Yerxa et al., 1988) og The LSS. Konstruktionsvaliditeten fik støtte fra et studie, som evaluerede effekten af neurodevelopmental terapi til børn med cerebral parese. I dette studie blev ændringer i COPM scores sammenlignet med ændringer i håndfunktion og bevægelsesfunktion i overekstremiteterne, vurderet af forældrene med anvendelse af en 7-punkts Likert Scale (Law et al., 1997). Konstruktionsvaliditeten blev støttet af lav til moderat korrelation mellem COPM scores og funktioner, specielt hånd- og overekstremitetsfunktion. Ændringer i håndfunktionen korrelerede 0.32 med ændringer i COPM udførelse og 0.28 med ændringer i COPM tilfredshed, mens ændringer i bevægelse korrelerede 0.29 med COPM udførelse og 0.21 med COPM tilfredshed. Responsivitet Responsivitet refererer til COPM s evne til at opdage ændringer i en persons opfattelse af aktivitetsudførelse over tid. Et redskabs responsivitet kan undersøges på flere forskellige måder: 1) ved at undersøge den æn dring måleredskabet viser, når der iværksættes intervention, som allerede er kendt som værende effektiv; 2) ved at undersøge den ændring i COPM som viser sig i løbet af den tidsperiode, hvor der forventes bedring i aktivitetsudførelsen; 3) ved at sammenligne ændringer målt med COPM med klientens, terapeutens og familiens vurderinger af ændringer i funktionen. COPM s responsivitet er blevet undersøgt ved at vurdere, om klientscorer ændrer sig signifikant i løbet af den tid, der ydes ergoterapi, og hvorvidt disse ændringer svarer til de funktionelle ændringer, som andre oplever. Pilotstudier udført af forfatterne har vist signifikante forskelle mellem scores fra første vurdering og revurderingen gældende både for udførelse og tilfredshed (p <.0001; df=138) (Law et al., 1994). Middeltallet for æn dringer i scores indenfor både udførelse og tilfredshed indikerer, at COPM er responsiv overfor ændringer i klientens opfattelse af aktivitetsudførelse. I et studie med 30 klienter fra et ambulant dagtræ nings program, blev COPM s responsivitet undersøgt i forhold til at måle ændring efter en tre-måneders rehabiliteringsperiode (Sanford, et al., 1994). De indledende og afsluttende COPMscorer for både udførelse og tilfredshed viste signifikante ændringer over tid (p<.001). For at undersøge responsiviteten blev omsorgspersoners, ergoterapeuters og klienters opfattelse af ændringer i den samlede funktionsevne sammenlignet med COPM scores (Sanford et al., 19

20 COPM s reliabilitet og validitet 1994) Den samlede funktionsevne blev undersøgt over en tre-måneders periode med an vendelse af en 7-points Likert skala. Scores for ændringer i COPM (Udførelse og Tilfredshed) blev herefter korreleret med ændringer i den samlede funktion vurderet af hver af de tre uafhængige observatører: omsorgsperson (.55,.56). ergoterapeut (.30,.33) og klient (.62,.53). På baggrund af litteraturen ville man forvente en lav til moderat korrelation. Disse korrelationer skaber evidens for at COPM scores har sammenhæng med æn dringer i den samlede funktion, således som den opfattes af klienter, familier og ergoterapeuter. Wilcox (1994) har også tilvejebragt evidens for responsiviteten. I et studie af 10 børn i alderen 7-12 år med ud viklingsbetingede koordinationsvanskeligheder (DCD) viste resultaterne signifikante ændringer i børnenes ak tivitetsudførelse og tilfredshed efter 12 gange behandling med metacognitiv terapi (p<.001). Disse ændringer var bevaret ved 3 måneders follow-up. Mirkopolous og Butler (1994) har også underbygget COPM s responsivitet. I deres kvalitetsikringsstudie af de ergoterapeutisk ydelser på en voksenpsykiatrisk in stitution fandt de 78% forbedring af udførelse og tilfredshed fra den indledende til den afsluttende ergote rapeutiske undersøgelse. Scoringerne blev udført før og efter et 12 ugers interventionsprogram, og ændringer på 2 point indenfor udførelse og tilfredshed blev fastsat som en standard for behandlingstilbuddet. Discoverability, en indsats for at facilitere karriereplanlægning for yngre handicappede, anvendte COPM som et resultatmålingsredskab for evaluering af indsatsen (Healey & Greenberg, 1993). Resultaterne underbyggede, at COPM var et effektivt og responsivt redskab til resultatmåling i forhold til målgruppen. Tabel 2 COPM Udførelse og Tilfredshed Scores (N139) Middelværdi Standard Minimum Maximum Deviation Udførelse 1: 3,97 1,67 1,00 9,40 Udførelse 2: 6,95 1,50 2,33 10,00 Ændring i udførelse: 3,06* 2,00 Tilfredshed 1: 3,75 1,81 1,00 10,00 Tilfredshed 2: 6,82 1,66 2,33 10,00 Ændring i tilfredshed: 3,23* 2,82 *p<

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010.

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Ergoterapifagligt udviklingsarbejde I begyndelsen af 2008 modtog

Læs mere

Anvend ikke opgaver som vil virke kunstige og opfind ikke et handicap til din partner.

Anvend ikke opgaver som vil virke kunstige og opfind ikke et handicap til din partner. Hjemmearbejde: Interview øvelse I morgen skal du udføre et AMPS- interview. Du skal interviewe en af de andre kursister, - en du ikke kender, og derefter skal vedkommende interviewe dig. For at forberede

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse November 2008 Microsoft Danmark Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup www.microsoft.dk The Nielsen Company ACNielsen Denmark Strandvejen 70 2900 Hellerup

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den 8. april 2005 ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den danske version af WHO s International Classification of Functioning, Disabiliy, and Health ICF er udgivet af WHO

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Introduktion til Udviklingsklinikken Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden om vilkår vedrørende

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere