NOTAT om udvikling af en evalueringskultur i U-turn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT om udvikling af en evalueringskultur i U-turn."

Transkript

1 NOTAT om udvikling af en evalueringskultur i U-turn., April, 2007 Baggrund. Baggrunden for processen hen i mod en evalueringskultur i U-turn kan først og fremmest udledes af to kilder: For det første U-turns resultataftale, 2007 som fastsætter nogle rammer og krav for U- turns arbejde med socialfaglige udviklingsmål. For det andet et internt dokument Fremtidig organisering 2007 med fokus på første halve år, , der introducerer en teamorganisering på arbejdspladsen. For nærmere inspiration vedr. tilgangen til teamorganisering er medarbejderne endvidere blevet introduceret til bogen Søholm og Storch (red): Teambaserede organisationer i praksis. Ledelse og udvikling af team, Dansk Psykologisk Forlag, DK, 2005 For så vidt angår den evaluering og dokumentation, der naturligt nok indgår i en evalueringskultur trækkes primært på tilgange, der almindeligvis beskrives som henhørende under Performance Management og Virkningsevaluering. Resultataftale og teamorganisering introduceres nedenstående. Dernæst beskrives i afsnittet overvejelser om teori og metode, hhv. evalueringskultur som begreb samt Performance Management / Virkningsevaluering. Afslutningsvist gives en tidsplan for processens indledende periode. Resultataftalen Resultataftalen for U-turn 2007 beskriver bl.a. følgende krav, som skal indfries i løbet af 2007: Helt overordnet hedder det om institutionens socialfaglige mål: At det socialfaglige arbejde blandt andet udvikler sig på baggrund af en evalueringskultur. Herunder angives følgende resultatkrav og tidsfrister (status): Resultatkrav 1. Daggruppeteamet udvælger på baggrund af ekstern evaluering, januar 2007 de tre vigtigste udviklingsområder, som evalueringen peger på, samt udarbejder en plan for udviklingsarbejdet med disse. Status: Udviklingsplan foreligger 1. juli 2007 Resultatkrav 2. Der laves en undersøgelse af 4-5 anonyme brugeres oplevelse af at modtage et rådgivningsforløb i rådgivningen af ekstern evaluator. Færdiggøres senest medio Status: Undersøgelsen præsenteres for rådgivningsteam ved halvdagsseminar senest august Seminaret er optakt til teamets arbejde m. udviklingsplan jf. mål 3. Resultatkrav 3. Råpdgivningsteamet udvælger på baggrund af brugerundersøgelse nov. 06 / feb. og maj 07 samt kvalitativ evaluering primo 07 de 3 vigtigste udviklingsområder, som undersøgelserne peger på samt udarbejder en plan for udviklingsarbejdet med disse. Status: Udviklingsplan foreligger 1. oktober 2007 Side 1 af 13

2 Resultatkrav 4: Aftengruppeteamet udarbejder koncept for systematisk evaluering af gruppeforløb (visitation, forløb, udbytte, opfølgning osv.) samt plan for anvendelse af konceptet i den løbende tilpasning af tilbudet. Status: Koncept m.v. foreligger 1. juli 2007 Resultatkrav 5: Forældreteamet udarbejder koncept for systematisk evaluering af gruppeforløb (visitation, forløb, udbytte, opfølgning osv.) samt plan for anvendelse af konceptet i den løbende tilpasning af tilbudet. Status: Koncept m.v. foreligger 1. oktober 2007 Rammerne de nye teams I løbet af 2007 begynder U-turn at arbejde i teams defineret som små enheder, der sammen varetager et fastlagt opgavefelt og arbejder hen mod et fælles mål. Teamet har et fælles ansvar for at nå målsætningerne. Der er 4 teams: Daggruppe, Rådgivning, Aftengruppe og Forældre teams. Hvert team har kompetence og beslutningskraft over afgrænsede ledelsesopgaver (planlægge opgaveløsning, vagtskema, afgrænsede ressourcer, kvalitetstjek m.v.) med henblik på, at den enkelte medarbejder får flere bemyndigelser og oplever et større ansvar. Hensigten er at U-turn derigennem kan give bedre respons på komplekse opgaver, at der sker en øget videndeling / tværfaglighed og at man fremmer lærende arbejdsformer som f.eks. kollegial sparring, sidemandsoplæring o.l. samt at man yderligere udvikler de relationelle kompetencer hos medarbejderne. I U-turn vil hver medarbejder være med i ét højst to - teams og alle har dertil opgaver indenfor drift, dokumentation, konsulent/oplysning, særlige aktiviteter (musik, foto, julefrokoster, andet) og evt. individuel behandling. Medarbejderne vil skulle rokere mellem teams ene med jævne mellemrum (og efter behov) Der er fast supervision for de enkelte teams med deltagelse af de medarbejdere, der aktuelt er medlemmer af team et. Teams ene har fastlagte mål, opgaver, rammer, kompetencer, krav om dokumentation og feedback men tilrettelægger selv sine opgaveløsning og arbejdsfordeling på den baggrund. Der skal derfor i de enkelte teams arbejdes med bl.a.: Teamet som et kommunikativt system Teamet skal ikke være en samling individer, men et sæt af normer og forståelser, som det forstår og handler ud fra. (Der arbejdes med teamets multivers frem mod et sæt af brugbare fælles forståelser) Evalueringstilgangen tager udgangspunkt i hvordan normer og forforståelser øver indflydelse på den måde, hvorpå teamets aktiviteter planlægges, afviklet og tænkes at virke. Teamet som et heliotropisk system Teamet skal handle i den retning, teamets forestillinger om fremtiden viser. (Der arbejdes med historierne om teamets mål og visioner) Evalueringer af om teamets aktiviteter fører til de forventede resultater kan hjælpe med til at teste om teamets forestillinger om retningen for arbejdet holder eller ej. Teamets funktionalitet Teamorganisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at sætte organisationen i stand til at håndtere behov, situationer, vilkår. (Der arbejdes med skabelse af rutiner, praksis, afgrænsning af Side 2 af 13

3 teamets arbejde, teamets sammenhæng med omverdenen) Evalueringsrutiner indbygget i teamets aktiviteter kan være med til at skabe fremadrettede rutiner, som er fokuserede på nødvendige tilpasninger af teamets arbejde til skiftende vilkår. Overvejelser om teori og metode Hvad er en evalueringskultur? Det er et sammensat ord. Det handler om evaluering og om kultur. Og så er der begrebet dokumentation, der også ofte bruges i denne sammenhæng. Om evaluering (af value = værdi) kan man sige, at det handler om at kaste en værdidom over et produkt, en proces, et resultat osv. Dokumentation, derimod, er noget andet. Med dokumentation menes bare, at man foretager en beskrivelse. Beskrivelsen dokumenterer at en given aktivitet eller indsats har fundet sted, men siger i sig selv ikke noget om kvaliteten eller effekten af aktiviteten. Dokumentationen eller beskrivelsen kan være mere eller mindre omfattende, og den kan bestå af forskellige elementer. Den kan være ord, lyd og billeder, skriftlige redegørelser, statistik osv. og den kan bestå alt lige fra en simpel optælling af deltagerne i en gruppe, til detaljerede beskrivelser af deltagerne, udskrifter af samtaler, komplicerede undersøgelser o.m.a. Den måde man vælger at dokumentere på, afhænger af formålet med dokumentationen. Evaluering er beslægtet med viden og videnskab. At gennemføre en evaluering vil sige, at man producerer viden om nogen og/eller noget men man gør det på nogle bestemte måder. En ofte anvendt definition på evaluering er udarbejdet af den svenske evalueringsteoretiker, Evert Vedung. Den kommer lidt nærmere ind på, hvad ordet evaluering dækker: En evaluering er en systematisk, retrospektiv vurdering af gennemførsel, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. 1 En evaluering skal være systematisk, står der. En evaluering kan altså ikke udelukkende bestå af nogen meninger eller holdninger om et eller andet. Den skal være baseret på systematiske iagttagelser. Evalueringen er baseret på en bestemt metode. Det giver næsten sig selv, at en evaluering altid er retrospektiv. Det vil sige, at den altid måler eller beskriver udfaldet af en aktivitet, efter at denne er forekommet. (Det ville være svært at gøre andet!) En evaluering er som udgangspunkt en vurdering. Det vil sige, at den tager udgangspunkt i nogle bestemte værdier eller antagelser. Det kunne f.eks. være politisk fastsatte krav til aktiviteten, men det kunne også være brugeres eller fagfolks interesser i aktiviteten. Uanset hvad, så har evalueringen et formål, og den skal indgå i en bestemt sammenhæng. Derfor kan den ikke være objektiv eller værdifri. En evaluering er vurdering af gennemførsel, præstationer og udfald af en eller andet. Der skal m.a.o. være nogle aktiviteter, handlinger, processer, produkter eller lignende, der skal vurderes i forhold til de mål, man havde sat sig, de processer, man havde planlagt, og de virkninger, man havde forestillet sig. Ifølge Vedung er det karakteristisk, at det, der evalueres er omfattet af det, han kalder, en offentlig politik. Egentlig betyder det bare, at det, der evalueres plejer at være af almen eller offentlig interesse. En aktivitet, der har fået offentligt tilskud, anses som offentlig, men hvis f.eks. en privat arbejdsgiver evaluerer sit arbejdsmiljø er det også offentligt, fordi indsatsen i sidste ende har betydning for hele samfundets arbejdsmiljøindsats. 1 Vedung, Evert: Utvärdering i politik och förvaltning, Studentlitteratur, Lund, (1991),1998, s. 20 Side 3 af 13

4 Med ordene tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer sigtes der til, at evalueringer som udgangspunkt har som formål at kunne bruges fremadrettet i den praktiske virkelighed. Man ser på de aktiviteter, der har fundet sted, for at kunne forbedre kommende aktiviteter. Det tredje begreb er kultur. Kulturbegrebet er formodentlig et af de mest komplicerede ord i sproget. Ofte anvendes det med en meget vag forståelse af, hvad det indeholder. Det er sådan et ord, der er nærmest udefinérbart og alligevel har de fleste en eller anden fornemmelse af, hvad det dækker over. Men ved at bruge kulturbegrebet kan man ofte få en meningsproducerende sammenhæng til at fremstå som noget nærmest naturligt og ureflekteret som noget man tager for givet hvilket er besynderligt, når man nu ved at kulturen er alt andet end naturlig. Nå, alt det kan der siges rigtig meget om bare ikke her Her vil vi nøjes med at inddrage det i en sammenfatning af, hvad vi vil forstå ved en evalueringskultur i U-turn, nemlig: Den måde, hvorpå U-turn praktiserer evaluering og dokumentation af sit arbejde samt tematiserer og reflekterer over denne praksis i organisationens kommunikation både bagudrettet som resultatbeskrivelser m.v. og fremadrettet i planlægning og behandlingsudvikling. Evaluering er dermed ikke bare noget, der dokumenterer og bedømmer det bliver en integreret del af den måde, der kommunikeres og meningsproduceres på. Det giver dermed sig selv, at evaluering dermed kommer til at handle om rigtig meget andet end blot at måle og veje i tabeller og grafer. Mere om det nedenstående. Om evalueringsmetoden Man kan tilrettelægge sin dokumentation og evaluering på mange måder afhængigt af det formål, man har med arbejdet. For nærværende vælges som nævnt Performance Management eller Virkningsevaluering. 2 (I det følgende kaldes tilgangen kun Virkningsevaluering). Denne tilgang sigter på at muliggøre resultatstyring dvs. muligheden for at organisationen kan styre leverede indsatser på baggrund af resultater. Dertil sigter tilgangen på at udvikle de sociale / behandlingsmæssige indsatser ved at få deltagerne i processen til at reflektere over hvorfor de gør som de gør og hvem de gør det for samt at opbygge dokumentationssystemer, der kan hjælpe organisationen til at få viden om, hvordan dens arbejde rent faktisk virker. Virkningsevaluering undersøger, som navnet antyder, virkningen eller effekten af en indsats. Mere præcist er formålet med en virkningsevaluering at klarlægge: Hvad virker for hvem? hvordan? - hvornår? og under hvilke betingelser? Når man stiller sådan nogle spørgsmål, så har man samtidig antaget, at der er et årsag/virkningsforhold på spil. At der findes noget, der er årsag til, at noget andet sker. At hvis vi gør A, så får vi effekten B. Vi kender årsag/virknings-tænkningen fra mange af hverdagens oplevelser. 2 Der er mange forskellige betegnelser for evalueringsmetoder, der ofte kun adskiller sig fra hinanden på ganske få områder. Virkningsevaluering er beslægtet med Performance Management. Andre taler om teoribaseret evaluering (theory-based evaluation) som er noget, der (næsten) ligner virkningsevaluering. Det kan være lidt af et problem, at der er så mange mere eller mindre mærkelige ord i evalueringsverdenen. Her tilsræbes at anvende ord, der er så almindelige, men samtidig så præcise som muligt. Skal man evaluere virkning ja, så må virknings-evaluering vel være et godt ord. Side 4 af 13

5 Hvis jeg vil evaluere lidt på, hvordan jeg kan undgå at få et myggestik, der klør og generer mig, så tænker jeg på et årsag/virknings-forhold: Hvis der er myg så er der risiko for myggestik og får jeg et myggestik, så klør det! Når jeg kender årsag/virknings-forholdet kan jeg undgå myggene med spray, myggelys, net eller voldelige overgreb på den stakkels myg og dermed undgå myggestikkene og kløen. (Det er ikke den samme tænkning, jeg bruger, hvis jeg f.eks. spekulerer over meningen med livet eller om en blomst er smuk eller ej. I forhold til den type spørgsmål er en virkningsevaluering virkningsløs!) Virkningsevaluering starter altid med, at vi synliggør og beskriver det årsag/virkningsforhold, der styrer en handling eller aktivitet. I virkningsevaluering kalder man det for en programteori. Altså, teorien om, at et eller andet virker på en bestemt måde, så hvis jeg gør det-og-det, så vil jeg opnå den-og-den virkning. Min teori om, at hvis jeg undgår myggen, så undgår jeg myggestik og kløe er et eksempel på en meget simpel programteori. Den kan opstilles i et lille diagram: Indsatser Aktiviteter Præstationer Resultater Virkninger (Mål) Hvad skal der til for at iværksætte en indsats? Hvilke komponenter dvs. ressourcer (materialer, viden m.m.) og aktører (personer, organisationer) -skal indgå? Hvis der er adgang til de ressourcer og aktører, der skal til, så kan de forhåbentlig bruges til at gennemføre den planlagte aktivitet. Hvis den planlagte aktivitet gennemføres, så vil den forhåbentlig føre til at den ønskede situation opstår. Hvis aktiviteten gennemføres som planlagt og den ønskede situation opstår - så vil det forhåbentlig føre til det forventede resultat. Hvis det forventede resultat indtræffer, så kan jeg forhåbentlig regne med at jeg på længere sigt opnår den ønskede virkning.(jeg når det mål, jeg havde - En myg - Mig - En myggespray Jeg smører myggespray på de dele af min krop, som ikke er tildækkede. Min bare hud er indsmurt i noget, som myggen ikke kan lide. Myggen finder et andet offer eller går sulten i seng. Jeg undgår myggestik. sat mig) Jeg slipper for kløen. Der kan være flere forskellige teorier om, hvordan man opnår den ønskede effekt bedst muligt. I mit eksempel kunne jeg også vælge at sætte mig under et myggenet eller jeg kunne vælge at klapse myggen, når den landede på mig. Det ville have samme virkning, men aktiviteterne ville være nogle andre. Sådan vil det også være i mange projekter. Der vil ofte være konkurrerende programteorier. Det er derfor ofte også en del af virkningsevalueringen at være med til at udpege den teori, der skal afprøves. Om jeg vælger den ene eller den anden metode afhænger bl.a. af de betingelser, jeg har. Betingelserne er vilkår eller omstændigheder, der ikke direkte har noget med programteorien at gøre, men spiller ind på den alligevel. Måske havde jeg ikke noget myggespray og købmanden havde lukket. Måske er jeg kommet af sted uden mit myggenet Valget af programteori er altid afhængigt af nogle betingelser ud over de indsatser, der indgår i selve aktiviteten. Hvis jeg havde glemt min trøje og var helt alene kunne jeg nok ikke smøre mig på ryggen og så kunne myggen lande der. Også selve aktiviteten er afhængig af udefra kommende betingelser. Hvis min myggespray ikke virkede måske havde myggen ligefrem lært at holde af den ja så ville den præstation, jeg forventede af min spray, udeblive, og dermed også det ønskede resultat og den ønskede virkning. Side 5 af 13

6 Hvis det viste sig, at jeg var allergisk overfor min myggespray, ville der måske opstå uventede bivirkninger. Det kunne også være, at jeg havde den opfattelse at myggesprayen kun skulle smøres på en lille del af kroppen for at virke overalt. Hvis jeg gjorde det men det ikke var rigtigt ifølge brugsanvisningen ville det også føre til et andet resultat end det forventede. På alle niveauer er der forhold, der skal tages i betragtning, som kan påvirke min programteori uden at være en del af den. Sådanne fejltyper fejl, der opstår fordi man af den ene eller den anden årsag ikke gennemfører aktiviteten, som planlagt kaldes implementeringsfejl. En anden type fejl kaldes teorifejl. Hvis jeg nu havde en teori om, at man kan undgå myggestik ved at dunke sig i hovedet mens man synger Dengang jeg drog af sted og jeg så oplevede, at den ønskede virkning udeblev ja så er der fejl i teorien antagelsen om årsag og virkning holdt ikke. Almindeligvis stiller man tre krav til en programteori: Den skal være realistisk. (Sund fornuft, erfaring, undersøgelser eller forskning skal have gjort det sandsynligt, at den årsag / virkning sammenhæng, man lægger til grund for sine aktiviteter er holdbare). Den skal være mulig. (Findes de økonomiske, tekniske, politiske, organisatoriske og menneskelige ressourcer, der skal til for at gennemføre aktiviteterne?) Det skal være muligt at teste programteorien. (Den skal være tilstrækkelig konkret og fyldestgørende til at det kan lade sig gøre at undersøge om de årsag / virknings sammenhænge, der indgår, nu også leder til de forventede resultater) Ovenstående mygge-eksempel bliver jo ikke mindre fjollet af at bliver udpindet på denne måde. Men forhåbentlig illustrerer det pointerne samtidig med, at et par grundbegreber bliver sat på plads. Samlet set er der fire forskellige muligheder for udfald af en hvilken som helst aktivitet og fire forskellige måder at forholde sig til det på: Jeg gjorde det, jeg havde planlagt Jeg gjorde ikke det, jeg havde planlagt Jeg opnåede det resultat, jeg havde forventet Det virker. Der er hverken implementeringsfejl eller teorifejl. Indsatsen kan fortsættes. Det må være noget andet, der virker. Der er både implementeringsfejl og teorifejl. Programteorien justeres. Jeg opnåede ikke det resultat, jeg havde forventet Det virker ikke. Der er muligvis teorifejl. Opstil en ny programteori. Det er ikke til at vide om det virker eller ej. Der er implementeringsfejl. Måske også teorifejl, men det vides ikke. Prøv igen! Hele idéen med en virkningsevaluering er at finde ud af, hvor effekten ved en given aktivitet placerer sig blandt disse fire muligheder. Spørgsmålet er jo: Hvad virker for hvem? hvordan? - hvornår? og under hvilke betingelser? Programteorien er altså det ord, man bruger for de indsatser, aktiviteter, resultater m.v.,, der kæder hele processen sammen lige fra de grundlæggende antagelser til de forventede effekter i en kortere eller længere kæde af årsag/virkningsforhold. Evalueringen slår ned på forskellige punkter i denne kæde og prøver at afdække hvad der er sket. På den måde kan evalueringen vurdere: Side 6 af 13

7 1) om aktiviteten bliver afviklet som planlagt eller ej (implementeringsfejl), og 2) om sammenhængen mellem aktiviteten og de forventede resultater og virkninger optræder eller ej (teorifejl). 3) om udefra kommende forhold påvirker processen og resultaterne om der f.eks. opstår uventede bivirkninger. De punkter, der udsættes for sådan en undersøgelse kaldes indikatorer. De indikerer om processen eller resultatet lever op til forventningerne eller ej. For at gennemføre evalueringen skal man altså: Vælge indikatorer Indsamle data om dem Analysere dem Inden jeg går videre med at fortælle lidt om den del af arbejdet, vil jeg imidlertid introducere et nyt eksempel, fra en virkelig programteori. Eksempel på en programteori Eksemplet er hentet fra en dansk kommune, hvor man havde oplevet en voldsom stigning i udgifterne til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, til specialundervisning og andre dyre tilbud. 3 Årsagerne til denne udvikling var angiveligt bl.a. følgende: Det er meget komplekse problemer, der involverer mange forskellige faggrupper og de kommer somme tider til at modarbejde hinanden. Der manglede med andre ord en sammenhængende politik og nogle fælles retningslinier. Der var en grundlæggende mangel på viden om, hvad der virker og ikke virker på området. Der var ikke sammenhæng mellem ansvaret for økonomien og ansvaret for foranstaltningerne overfor de udsatte børn og unge. Der blev nævnt flere ting, men enden på det hele blev, at kommunen besluttede at lægge en ny strategi for indsatsen for udsatte børn og unge. Man opstillede nogle mål for denne indsats: Helt overordnet ønskede man at bremse væksten i udgifterne. En af flere måder, man mente at kunne opnå dette på, var, hvis man blev bedre til at løse problemerne lokalt i et tættere samarbejde mellem kommunens medarbejdere, børnene, deres familier og netværk. Igen var der flere forskellige andre ting på banen, men for eksemplets skyld holder vi os til dette ene. Nu gav man sig til at fundere over hvordan man kunne opnå et tættere samarbejde mellem de involverede parter; altså fagfolkene, børnene, familierne osv. Igen var der naturligvis flere forskellige ting man kunne tage fat på, men én af de indsatser man fokuserede på var at børn og unge selv blev inddraget. Igen for eksemplets skyld nøjes vi med at tage vi fat på det ene. Tanken med at inddrage børnene opstod fordi, barnet selv er en vigtig kilde til at forstå de problemer og behov, der er. Derfor er medinddragelsen vigtig, hvis man skal tilpasse hjælpen bedst muligt. Eller sagt på en anden måde: den virkning, man ønskede var, at den hjælpende indsats havde større effekt. Man identificerede nu nogle forskellige resultater, som medinddragelsen af barnet gerne skulle have. Hvis de resultater blev opnået, antog man, at hjælpeindsatsen ville have en større effekt. De ønskede resultater skulle være, at: 3 Thomassen & Sørensen: Organisationsudvikling med virkningsevaluering. Evalueringsnyt nr. 7, juni 2005, ss Side 7 af 13

8 barnet skulle opnå forståelse for de beslutninger, der blev truffet barnet skulle have tillid til de fagfolk, der skulle hjælpe barnet skulle motiveres til at bifalde / bidrage til de indsatser og beslutninger, der blev truffet barnet skulle opleve at have indflydelse og blive hørt Nu gav man sig til at kigge på, hvad der skulle til for at opnå disse resultater. Man nåede frem til 6 forskellige typer aktiviteter, der alle sammen havde til formål at sikre at børnene fik medindflydelse på en sådan måde, at de ovenfor nævnte resultater blev opnået hvis ellers aktiviteterne præsterede det, de forventedes at levere. Sammenhængen kan illustreres i et diagram som nedenstående. 4 Diagrammet læses fra venstre mod højre, men læg mærke til at jeg i beskrivelsen af tilblivelsesprocessen snarere er gået den modsatte vej ved at spørge. Hvad er målet / den ønskede virkning? Hvilke resultater kan føre til målet/virkningen? Hvilke aktiviteter kan føre til resultaterne? Osv. Og i klarlæggelsen af mål og indsatser har det også været nødvendigt at hoppe lidt rundt imellem tingene. Det ser så ordentligt ud i sådan et diagram, men i virkeligheden hopper man lidt frem og tilbage mens man udvikler sit projekt. Der er også faktorer i omverdenen, der skal tages med i betragtning. I diagrammet kan man f.eks. se at to faktorer er medtaget, fordi man mener de kan have betydning for aktiviteterne. Det er forældrenes opbakning og det er den tid, der er til rådighed. Begge dele er helt afgørende for aktiviteternes succes, men de har ikke direkte noget med aktiviteternes planlægning eller afvikling at gøre. For hver af de enkelte aktiviteter kan man opstille en programteori, der så at sige bliver en del af den samlede mere overordnede programteori, som diagrammet illustrerer. Tager vi f.eks. indsatsen samtaler med barnet, ja så kan man se, at samtalen har som mål at skabe tillid til de voksne. Men hvilke resultater fører til dét mål? Og hvilke samtaleformer, samtale- 4 Fra Thomassen & Sørensen: Organisationsudvikling med virkningsevaluering. Evalueringsnyt nr. 7, juni 2005, s. 32 Side 8 af 13

9 vilkår osv. kan man antage vil give de ønskede resultater? Hvad skal der til, for at sådanne samtaler kan afvikles? Har man de nødvendige ressourcer osv.? For hver af de 6 aktiviteter kan der udvikles underordnede programteorier. Diagrammet viser kun en mere overordnet sammenhæng. Og hvis vi husker, at 'medinddragelse af børn' kun var ét blandt flere områder, der skulle arbejdes med, ja så er der altså også en endnu større sammenhæng, som de samlede aktiviteter, diagrammet illustrerer, skal indsættes i. Det skyldes selvfølgelig, at mit eksempel vedrører et meget omfattende projekt. Børn og Unge området i en kommune er en stor og kompleks størrelse at tage fat på. I U-turn kommer vi ikke til at skulle beskæftige os med så omfattende og komplekse forhold. Men dette eksempel skulle gerne vise, at selvom mit foregående eksempel med myggestikket kan være meget godt til at sætte et par grundlæggende begreber på plads så har det ikke meget med den virkelighed at gøre, man møder, når man skal arbejde med programteorier i virkeligheden. Der er typisk mange flere forhold at tage i betragtning. Og det kan ind imellem være vanskeligt at gennemskue sammenhængene mellem aktiviteter, resultater, virkninger, betingelser osv. Meget ofte er man nødt til at forenkle og udvælge dele af et projekt til evaluering man skal ikke tro at man kan opstille en plan, der kan rumme det hele. Så gælder det om at prioritere hvad er det væsentligste, man vil med sin evaluering? Man skal også regne med, at arbejdet med at opstille programteorien tager tid. Man kan godt regne med, at det tager 20 til 40% af den samlede tid, der bruges på en virkningsevaluering, at opstille programteorien. At vælge indikatorer Indikatorerne er som nævnt de punkter i programteorien, hvor man vælger at slå ned for at se, hvordan processen forløber og om den fører til de resultater og virkninger, man forventede. Ideelt set ville en beskrivelse af det hele fra start til slut jo være et godt datagrundlag. Men så kan man vist tilbringe resten af livet og lidt til med at evaluere. Man må udvælge nogle områder og udelade andre. Hvad man vælger afhænger naturligvis af den konkrete programteori, men følgende spørgsmål kan vejlede valgene: Hvor er der størst gevinst (for brugerne, organisationen, samfundet) Hvor er der størst usikkerhed om hvad det er, der sker? Hvor bruger man flest ressourcer? Hvor kan man bedst hjælpe til med at understøtte en beslutning? Hvor er det nemmest at skaffe relevante data uden alt for store omkostninger? At indsamle data Når man har udpeget, hvad det er for nogle områder, man gerne vil kigge nærmere på, skal man i gang med at finde ud af, hvordan man vil indsamle oplysninger om dem. Helt grundlæggende kan man opdele data i to forskellige slags: man taler om kvantitative data og kvalitative data. Med kvantitative data mener man, noget der kan kvantificeres dvs. tælles, måles, vejes. Kvalitative data kan ikke måles og vejes. Med ordet kvalitativ sigtes til indholdet i data. Hvilken type data man vælger at bruge, afhænger af formålet. Hvis jeg gerne vil vide noget om, hvor mange hhv. mænd og kvinder, der er i en gruppe, ja så er den smarteste måde at gribe det an på jo at tælle folk op på en liste, hvor jeg på forhånd har angivet de to muligheder. Det er kvantitative data. Side 9 af 13

10 Men hvis jeg nu gerne vil vide noget om kønsrollernes betydning for hhv. mænds og kvinders udbytte af at deltage i gruppen, så bliver jeg ikke meget klogere af at tælle dem op. Men så kunne jeg jo f.eks. interviewe nogle af de mænd og kvinder, der i gruppen, og få at vide, hvad de forstår ved kønsroller og hvordan de oplever at kønsrollerne spiller en rolle osv. I stedet for tal og diagrammer får jeg nu en masse tekst meninger, holdninger, synspunkter, historier og fortællinger, som jeg må i gang med at analysere. Analyse af kvalitative data er langt hen ad vejen et spørgsmål om at beskrive og fortolke de oplysninger, man har fået, på baggrund af det formål man har sat sig for undersøgelsen og evt. på baggrund af en mere generel viden, man har, om emnet eller området. Afsluttende bemærkninger Forhåbentlig giver ovenstående et indblik i, hvordan tilgang og metoder tænkes at skulle tage sig ud. Og forhåbentlig er det lykkedes at give en rimeligt nede på jorden beskrivelse uden dog at lægge skjul på, at helt enkelt er det altså ikke. Noget bliver kompliceret fordi de begreber, der bruges er uvante andet fordi virkeligheden simpelthen er en indviklet størrelse at få hold på over et par sider. Med dét her som med så meget andet forholder det sig imidlertid sådan, at godt nok kan man læse sig til meget, men skal man lære det, må man prøve det selv. Mange af de ting, der forekommer uvante og indviklede, vil man så efterhånden blive mere fortrolig med. En af de helt store fordele ved at arbejde med programteorier er, at mange af de antagelser, der ligger til grund for det man går rundt og gør, bliver gjort tydelige også for én selv. Man tvinges til at finde svar på spørgsmålene: Hvad er det egentlig vi går rundt og gør? og Hvorfor tror vi at det virker? Uanset om det fører til en evaluering eller ej, kan det faktisk være med til at give større oplevelse af mening og glæde med det man foretager sig, hvis man giver sig tid til at beskæftige sig lidt med de spørgsmål. Som regel sætter det også gang i en del kreative tanker hos dem, der deltager! Tidsplan I resultataftalen opereres med begreber som udviklingsplan, koncept o.m.a. Vi skal lige have ryddet lidt op i begreberne og sat dem ind i en virknings-evaluerings-sammenhæng. Processen handler derfor om: 1) at vi drøfter og udvælger nogle temaer, som der skal arbejdes med 5 2) at vi opstiller programteorier 6 for (nogle af) disse temaer 3) at vi udpeger indikatorer for de enkelte programteorier 4) at vi udvælger metoder til at måle/beskrive de forskellige indikatorer. 5) at vi udvikler redskaber og andre praktiske forudsætninger for at bruge de valgte metoder 6) at vi indsamler oplysningerne (data) 7) at vi analyserer oplysningerne 8) at vi samler og formidler resultaterne I løbet af 2007 skal alle fire teams nå igennem punkt 1-4. Om vi kan nå længere inden årsskiftet må bero på en vurdering i efteråret Det vil sikkert variere mellem teams ene. Slagets gang tænkes tilrettelagt således: Ad. 1) Temaerne drøftes og udvælges enten på baggrund af undersøgelser eller de foreløbige erfaringer i de enkelte teams. Disse drøftelser foregår på et halvdagsseminar for hvert enkelt team. 5 Resultataftalens udviklingsplan sættes her lig med at finde trem til nogle temaer 6 Resultataftalens koncept sættes her lig med programteori Side 10 af 13

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Vigtigheden af evaluering

Vigtigheden af evaluering The Greenlandic Childhood Vigtigheden af evaluering Presentation by Maliina Ablesen ved Maliina Abelsen Documentation Centre on 28. april 09 Children & Youth 1. Intro ved MIPI Evidensbaseret viden (udgangspunkt

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Research Light. Programteori til vidensbasering af egen praksis. cand. techn. soc. Pia Bille

Research Light. Programteori til vidensbasering af egen praksis. cand. techn. soc. Pia Bille Research Light Programteori til vidensbasering af egen praksis Erfaringer fra praksis Beskrivelse af de gode hensigter Vi møder borgeren som det unikke menneske han er Beskrivelse af resultater resultater

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

U-turn i tal 2012. Faktiske antal årspladser

U-turn i tal 2012. Faktiske antal årspladser U-turn i tal 2012 Antal unge i behandling Der har i alt været 92 unge i behandling i løbet af 2012, svarende til 109,5% af målet. Omregnet til årspladser har det faktiske unge været 38,1 svarende til 105,8%

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard Teamsamarbejde Gitte Daugaard Disposition 1. Hvad er team og de 5 R er 2. Udviklingen i et teamsamarbejde 3. Berigelse eller belastning Team definition Et team er en lille organisatorisk enhed sammensat

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere