Professionalisering, decentralisering og styringsmaskering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionalisering, decentralisering og styringsmaskering"

Transkript

1 Nordisk Netværk for Professionsforskning, NORPRO Konference i Århus oktober. Professionalisering, decentralisering og styringsmaskering Palle Rasmussen, Institut for Læring og filosofi, AAU, Hans Jørgen Staugaard, Videncenter for Professionsstudier, UCN, 1.0 Indledning Professionsbegrebet er kommet til at stå centralt i dansk uddannelses- og institutionspolitik de senere år. Det skyldes især indførelsen af professionsbachelorgraden og professionsbacheloruddannelser i Danmark i 2000 og 2001, og i forlængelse heraf etableringen af professionshøjskoler (Staugaard 2011). Mens professionsbegrebet sjældent har været brugt som argument af de gamle professionsuddannelser, især medicin og jura, er begrebet nu ofte på banen. I den samme periode er der sat nye organisatoriske og styringsmæssige rammer for al videregående uddannelse i Danmark. Det er markeret af universitetsreformen i 2003, universitetsfusionerne i 2006 samt loven om professionshøjskoler i Tidligere var de mellemlange videregående uddannelser i Danmark kendetegnet ved et tæt samspil mellem på den ene side uddannelsesinstitutionerne (selvstændige institutioner som fx seminarier og sygeplejeskoler, i nogle tilfælde placeret i fagministerier) og på den anden side professionernes arbejdspladser og organisationer. Det har ændret sig. Tilsammen udviser de mange reformer, der er gennemført inden for en relativ kort periode, nogle generelle tendenser. Centrale elementer er etableringen at større enheder, professionalisering af ledelserne (bestyrelser, flere ansatte ledere) og styrkelse af uddannelsesinstitutionernes incitamenter til og redskaber til at være markedsaktører. I dette paper interesserer vi os for de organisatoriske og faglige ændringer, der er gennemført i kølvandet på reformerne, og herunder de mange nye begreber, der er dukket op. Engelske ord og udtryk som evidence, accountablity, output, outcome og management følges op af hele eller delvise fordanskninger som effektmåling, indikatorer og resultatkrav. Udtrykkene har det til fælles, at de er importeret fra navnlig amerikansk finans- og forretningssprog og knytter sig tæt til det, der kaldes management-kulturen og specifikt til samle-begrebet New Public Management (NPM). Management-kulturen har gennem de seneste årtier især sat sit præg på uddannelsessektoren, og i samme periode er diskussionen om professionalisering kommet til at stå centralt, ikke mindst når det gælder ledelse af skoler og uddannelser. På den ene side har man aldrig talt så meget om profession som gennem det seneste årti. På den anden side er der på uddannelsesområdet i samme periode gennemført styringsreformer, der radikalt ændrer vilkårene for professionsudøvelse. På denne baggrund er det vigtigt at se nærmere på sammenhængen mellem introduktion af nye styreformer i det offentlige og vilkårene for at arbejde (og kvalificere sig til at arbejde) professionelt. Vi vil tage udgangspunkt i to konkrete forhold på skole- og uddannelsesområdet fra de seneste år. Det første er nedlæggelser af mange små skoler og organisering skoler i klynger med central ledelse samt den ideologiske baggrund herfor i rapporterne fra det såkaldte Skolens Rejsehold. Det andet 1

2 er strategier i forhold til ledelse og professionalisering inden for universiteter og professionshøjskoler og universiteter og de nye institutionelle rammers betydning for dette. 2. Den decentrale centralisering Det fænomen, man kunne kalde den decentrale centralisering er et fællestræk ved de nye styreformer, der i disse år gennemføres på uddannelsesområdet, hvad enten det drejer sig om folkeskolen eller de videregående uddannelser, og begge steder er den decentrale centralisering et af symptomerne på både styringsmæssige og indholdsmæssige forandringer. Decentraliseringen finder sted gennem delegering af styring og kontrol fra ministerierne til de enkelte institutioner. Den ledsages i næsten alle tilfælde af sammenlægninger af flere institutioner i kommuner og regioner med henblik på at løfte den større administrative byrde, der følger med uddelegeringen. Hvor det før var centrale afdelinger i ministerierne, der som direktorater var beslutningstager i både indholdsmæssige og administrative spørgsmål, så har ministerierne nu formelt reduceret deres rolle og nøjes med at udstikke rammerne for institutionernes drift. De decentrale ledelser har med andre ord formelt set fået mere magt, men samtidig er de underlagt en detaljeret styring på især det bevillingsmæssige område, og det gør det rimeligt at spørge, om der ikke i lige så høj grad er tale om en ny form for centralisering, hvor lokale ledere i stigende grad må agere som ministerielle embedsmænd og som ministeriernes særlige udsendinge. Ændrede styreformer behøver ikke i sig selv at betyde ændrede vilkår for professionsudøvelse. Vi vil benytte de to eksempler fra uddannelsessektoren til at se nærmere på, om der er en sammenhæng mellem ændrede styringsmekanismer og arbejdsvilkårene i institutionerne og mere generelt til at belyse udviklingstendenser inden for professionerne i uddannelsessektoren. 3. Eksempel 1: Skolesammenlægninger og lærerarbejde Antallet af lukninger af grundskoler er steget kraftigt i Danmark siden 2010 i følge opgørelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Medens der i tiårsperioden 2000 til 2009 blev nedlagt 142 skoler på landsplan, blev der i årene 2010 og 2011 alene nedlagt 143 skoler. Det skete med en kraftig stigningstakt: 25 i 2009, 118 i 2010 og 82 i Styringsmæssigt har kommunalreformens ikrafttræden i 2007 med en reduktion af antallet af kommuner fra 271 til 98 banet vejen for nedlæggelser og sammenlægninger af skoler, men alligevel indtræffer den kraftige stigning i antallet af nedlæggelser først i Fødselstallet har været svagt faldende siden 2008, og børnefamilier flytter i stigende grad fra de mindre byer på landet til de større byer. Det helt dominerende træk ved den kraftige reduktion i antallet af skoler er dog kommunernes ønske om at samle børnene på færre og større skoler. Samling på større skoler kan let begrundes økonomisk. Det interessante i denne forbindelse er imidlertid, at da sammenlægninger og nedlæggelser tog fart i 2010, skete det oftest med henvisning til rapporterne og anbefalingerne fra Skolens Rejsehold, der udkom i juni Skolens Rejsehold: den pseudovidenskabelige diskurs Skolens rejsehold blev nedsat af den daværende liberale statsminister med det overordnede mål, at afdække styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med konkrete forslag til forbedringer. Serviceeftersynets fokus er folkeskolen, men også frie grundskoler m.v. vil kunne blive inddraget, hvor det er relevant for kortlægningen af grundskolens styrker og svagheder. (Skolens Rejsehold, kommissorium, 2.februar 2010) 2

3 Rapporter og bilag fylder i alt over 800 sider. Det giver indtryk af grundige og veldokumenterede undersøgelser som grundlag for rejseholdets anbefalinger, der senere dannede kernen i Regeringens udspil til en bedre folkeskole med titlen: Faglighed og frihed (Regeringen 2010). Rapportens ti anbefalinger er holdt i meget generelle vendinger. De fleste anbefalinger handler om rammer for skolens arbejde. Anbefaling nr. 10 lyder: Styrket faglighed gennem større skoler. (Skolens Rejsehold, Rapport B: 138). Specielt denne anbefaling refererede man til i mange kommuner som det saglige og evidensbaserede grundlag for at nedlægge og sammenlægge skoler under en fælles ledelse. Som det er tilfældet for de øvrige anbefalinger i rapporten, gøres der rede for udfordringer bag og baggrunden for anbefalingen. Det er kendetegnende, at de nævnte udfordringer er af faglig pædagogisk art: Det anføres, at små skoler 1) mangler ressourcepersoner blandt lærerne til at dække det fulde spektrum af kompetencer, 2) ikke er tilstrækkeligt fleksible og derfor ikke vil kunne tilbyde tilstrækkelig faglig specialisering i f.eks. udskolingen, 3)har for høje enhedsomkostninger pr. elev og vil have vanskeligere ved at rumme elever med særlige behov. Når det kommer til baggrunden for anbefalingen, henvises imidlertid kun eksplicit til amerikanske undersøgelser af henholdsvis Garret 2004 og Hattie m.fl Titlen på Garrets undersøgelse er: Secondary School Size: A Systematic Review. Undersøgelsen har således fokus på amerikanske secondary schools med elever fra 6 eller 7 skoleår til 12. skoleår. Hattie et al. s metaanalyse drejer sig især om lærerkvalifikationer og læreradfærd. Med andre ord er de eneste eksplicitte referencer, der bruges som evidensbasering, hentet fra undersøgelser i en meget anderledes sociokulturel kontekst og med et andet fokus end det, undersøgelserne tages til indtægt for i rapporten. Derfor virker det meget relevant, når det i rapporten anføres: Såfremt de udenlandske forskningsresultater kan overføres til Danmark, vil de fleste danske skoler altså ikke have en tilstrækkelig størrelse til, at eleverne får det bedste læringsudbytte. (Ibid: 141). Som yderligere begrundelse for anbefalingen henvises derefter til en spørgeskemaundersøgelse fra UNI-C, der blandt andet har som resultat, at 74% af klasserne blev undervist af en linjefagsuddannet lærer på store skoler (500 elever og derover), medens det gælder 63% på små skoler (mindre end 250 elever). Den underliggende påstand er naturligvis, at linjefagsuddannede leverer bedre undervisning i fagene end ikkelinjefagsuddannede. Endvidere argumenters der for, at store skoler har lavere andel af elever, der segregeres til specialundervisning (1,2% ) end små skoler (1,9%). Her kan det undre, at man ikke peger på, at der skal færre elever til at hæve procentdelen af segregerede elever på små skoler, men i stedet konkluderer, at store skoler er bedre til at integrere elever med indlæringsvanskeligheder end små skoler. Som afslutning på punktet nævnes dog igen med henvisning til Garrets undersøgelse af Secondary Schools i USA, at lærere på små skoler har en mere positiv opfattelse af undervisningsmiljøet, egen indflydelse på skolen og ledelsen på den skole, hvor de arbejder. (Ibid:143). Det sociale aspekt tillægges dog ikke betydning for rapportens konklusioner om skolestørrelse. Anbefaling nr. 10 konkluderer, at en skole bør have mindst tre spor på hver årgang (Ibid.). 3

4 Baggrundsrapportens argumentation for denne anbefaling er eksemplarisk for argumentationsformen i Skolens Rejsehold. Der er mange og meget omfangsrige rapporter på men en gennemgang af rapporterne viser også rigtig mange gentagelser, og en meget stor del af materialet er ikke rapporter i traditionel forstand, men journalistisk opsatte artikler, der slår til lyd for en Best Practice. ( Fremtidens folkeskole én af verdens bedste. Casekatalog ). Beskrivelserne af Best Practice tager det for givet, som ikke er særligt velfunderet analyseret i baggrundsrapporten. Hjemmesidekomplekset giver indtryk af at være tautologisk opbygget: Regeringen har på forhånd vidst, at der er noget galt med skolen og hvad der er galt, og undersøgelser, argumentation og referencer er valgt ud for at bekræfte disse antagelser (Staugaard 2010). Referencer til forskningsresultater er som i dette eksempel labile. 1 Eksemplet med den voldsomme stigning i antallet af skolenedlæggelser i forlængelse af rapporterne og anbefalingerne fra Skolens Rejsehold viser store organisatoriske og administrative omlægninger på skoleområdet med indførelse af ny styringsstruktur under dække af en storstilet iværksættelse af undersøgelser, der får videnskabeligt præg, men hvis præmisser og konklusioner på forunderlig vis ser ud til at have kunnet mødes, før undersøgelsen sættes i værk. Den overordnede præmis ser ud til at være økonomiske besparelser og administrative/styringsmæssige rationaliseringer, hvor de decentrale ledelser i de større skoleenheder bedre vil kunne honorere ministeriets og centraladministrationens krav til skolernes drift. Skolens Rejsehold bliver derfor også et eksempel på, hvordan det nye rationale, som vi her er fristet til at kalde NPM-rationalet, sætter sig igennem på skoleområdet. Den øverste ledelse af store lokale enheder må i stigende grad have administrative og økonomiske kvalifikationer, hvor det i de mindre skoleenheder har været de faglig-pædagogiske kompetencer, der blev prioriteret højest. Samtidig vil den øverste ledelse være orienteret mod opfyldelsen af de krav, der stilles til institutionen ovenfra, fra centralt hold. Den fagligpædagogiske ledelse uddelegeres tilsvarende til område- og afdelingsledere. En naturlig konsekvens vil være, at der bliver stigende afstand mellem den administrative styring og den pædagogiske styring, som hver har deres værdisæt, og dermed stigende afstand mellem den professionaliserede ledelse og underviserne som professionsudøvere. Man kan argumentere for, at denne arbejdsdeling mellem ledere og undervisere er hensigtsmæssig. Lederne tager sig af nødvendige økonomiske og administrative opgaver, som er svære for underviserne at håndtere, og de sørger for legitimiteten i forhold til de centrale politiske og administrative beslutningstagere i stat og kommuner. Underviserne aflastes for administrative opgaver og afskærmes fra pres fra beslutningstagerne, og de kan dermed koncentrere sig om deres professionelle arbejdsopgaver. Men en sådan tolkning af udviklingen holder ikke. For de centrale beslutningstagere formulerer målsætninger for skolernes ydelser, som kun kan indløses via undervisernes professionelle praksis. Skolerne skal f.eks. sørge for, at færrest mulige elever udskilles til specialundervisning og også ofte at 1 Et andet eksempel på tautologisk tilgang til udredningsarbejdet er Rasmussen, J. et al.(2010): Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore. Her sammenlignes læreruddannelserne i de fire lande (for Canadas vedkommende kun provinsen Ontario) med altdominerende hovedvægt på forskeres karakteristik af den litteratur, der indgår i udvalgte fagområders pensum. Udvælgelsen af landene er sket på baggrund af deres score i PISA og/eller TIMMS-undersøgelserne, og forskerne mener at få indikationer på, hvor godt elever i landenes grundskoler lærer på baggrund af forskernes egen klassificering af vidensformer i den anvendte litteratur i fagene i læreruddannelsen i de pågældende lande. (Staugaard 2010; Klitmøller & Nielsen 2011). 4

5 lærerne anvender foreskrevne metoder til at opnå dette. Derfor bliver det også ledernes opgave at vejlede og anspore underviserne til en bestemt adfærd. De professionelle underviseres fagligt-pædagogiske forståelser bliver overlejret af administrativt-pædagogiske diskurser, som skaber usikkerhed om rationalerne i undervisningen. Gert Biesta beskriver blandt andet denne udviklingstendens som den kommer til udtryk i glidningen fra responsibility, at tage ansvar, til accountability, at stå til ansvar, og han beskriver det som også en semantisk glidning i selve begrebet accountability fra at være et begreb med et demokratisk potentiale til at blive en fællesbetegnelse for gennemførelsen af en række procedurer og forskrifter: Ligesom ideen om evidensbaseret praksis udgør en trussel for uddannelsesområdets demokratiske kontrol, har ledelsestilgangen til accountability (det at stå til ansvar) eroderet underviseres mulighed for at tage ansvar (eng. take responsibility, altså at tage ansvar) for deres handlinger og aktiviteter og mere specifikt for, hvad det er intentionen, at deres handlinger og aktiviteter skal føre med sig. (Biesta, G.J.J. 2011/2009: 61). Biesta affærdiger ideen om evidensbaseret praksis på en lidt for generel måde. Hvis ideen indebærer, at viden om forudsætningerne for, indholdet i og konsekvenserne af praksis gøres tilgængelig for underviserne, og de får mulighed for at indarbejde denne viden i deres professionelle praksis, er ideen i god overensstemmelse med en grundlæggende præmis i professionsbegrebet, nemlig at professionalisme blandt andet bygger på systematisk viden (Merton 1982). Men ofte indebærer ideen om evidensbaseret viden noget andet, nemlig at de centrale beslutningstagere på forhånd fastlægger, hvad der anerkendes som evidens, og under hvilke former evidensen skal præge praksis. I sådanne bliver evidensbasering et spørgsmål at implementere centralt fastlagte kriterier og metoder og forebygge, at der stilles spørgsmålstegn ved dem. Ledelsesdiskursen kommer således til at dominere over den faglig-pædagogiske diskurs, og ledelsesdiskursen præges i stigende grad af de diskurser, som formuleres af embedsværket i centraladministrationen, hvor evidensbasering og effektvurdering markerer ønsket om at opgøre resultater af skolegang efter målbare kvantitative normer. Normerne for styring og evaluering af resultater i skolen bestemmes ovenfra af en centralmagt, der ikke længere giver sig til kende som et direktorat med udstedelse af hyrdebreve om form og indhold, men som en bagstopper-instans, der tilsyneladende objektivt samler data ind for at registrere, hvorvidt skolerne lever op til målene. Der bliver fokus på effektiviteten, som det fremgår af slagordet om viden der virker. Effektmåling og vurdering udfordrer det, som i professionsforskningen ofte benævnes professionel dømmekraft, discretionary power, i dette tilfælde lærernes mulighed for at gennemføre undervisning ud fra en vurdering af, hvad der uddannelsesmæssigt, fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Netop den professionelle dømmekraft anses af professionsforskere for at være et centralt kendetegn ved professionsudøvelse. (Freidson 2001, Lipsky 1980). Skolens Rejsehold var med sit 360 graders eftersyn et eklatant udtryk for en centralt iværksat ekstern kontrol, der ifølge sit kommissorium skal lægge vægt på netop accountability i betydningen (kvantitativ) 5

6 effektmåling af resultater. 2 Kravet om evidens og accountability lanceres som en forskningsundersøgelse, men der er ikke meget videnskabelig konsekvens eller konsistens i rejseholdets rapporter, som snarere fremtræder som en pseudovidenskabelig legitimering af et politisk beslutningsgrundlag. 4. Eksempel 2: Forskning og undervisning under organisatoriske omlægninger på universiteterne Universitetsloven fra 2003 med revisioner i 206 og 2011 er skelsættende for ledelse og drift af de højere læreranstalter, men også for underviseres og forskeres arbejdsvilkår. For at forstå, hvor skelsættende den var, må man se tilbage på det system, den afløste. Den lov for universiteternes styrelse, som blev indført i Danmark 1970, var i sit indhold en blanding af to styringsfilosofier. Den ene var den kollegiale beslutningsmodel, som traditionelt har præget de fleste europæiske universiteter. Væsentlige beslutninger tages af de akademiske ligemænd. Styrelsesloven udvidede ligemændenes kreds til ikke kun at omfatte professorerne, men alle de fuldtidsansatte universitetslærere. Den anden var den deltagelsesdemokratiske model, som siger at demokrati ikke kun udøves i og omkring de politiske institutioner, men på alle områder af samfundslivet, og dermed også på universiteterne (Held 2006). De forskellige grupper inden for universitetet (videnskabelige medarbejdere, studerende, tekniske og administrative medarbejdere) har alle ret (men ikke nødvendigvis lige ret) til at deltage i beslutningsprocesserne på forskellige niveauer. I en lille artikel om demokratisering af universiteterne skrevet i samme periode, men i en tysk sammenhæng, formulerer Jürgen Habermas nogle argumenter, som også er relevante for den danske styrelseslov (Habermas 1969). Artiklen er en diskussion af de forskellige argumenter imod at give de studerende indflydelse på styrelsesforholdene ved universiteterne, og Habermas hovedkonklusionen er, at det er rimeligt at give de studerende indflydelse. Han peger på, at hvis universiteter i dag skal håndhæve en vis selvstændighed som ramme for forskning og undervisning, så forudsætter det, de har en eller anden form for politiske handlekraft. De skal ikke være partier, og deres styrelsesform kan ikke være den samme som folkestyrets. Men universiteterne må kunne være politiske aktører, hvis de skal sikre en ansvarlig videnskabelig autonomi, og dermed leve op til det universitetsideal, som Humboldt oprindeligt formulerede. Desuden fremhæver Habermas, at de studerende også er berørt af beslutninger vedrørende videnskabens organisation, og at de derfor har legitim ret til at blive inddraget. Styrelsesloven etablerede styrende organer på tre niveauer - universitet, fakultet, og institut hhv. uddannelse. Interessegrupperne var repræsenteret med forskellig vægt; de studerende havde f.eks. halvdelen af pladserne i studienævn, men de videnskabelige medarbejdere havde stærk overvægt både i fakultetsråd og konsistorium. Repræsentanterne blev fundet via valg inden for interessegrupperne, og ledere på alle niveauer blev valgt. 2 I kommissoriet lægges der navnlig vægt på Styrkelse af fagligheden i folkeskolen( ), Læringsmiljøer, som sikrer bedre ressourceudnyttelse( ). Mere tid til undervisning, stærkere undervisningskompetencer og systematisk feedback til lærerne og pædagogerne om resultaterne. ( ) En stærkere og mere professionaliseret skoleledelse ( ) - Større og mere systematisk åbenhed om skolers resultater, ( ) - Stærkere incitamenter til at de samlede ressourcer til folkeskolen anvendes omkostningseffektivt. 6

7 Styrelsesloven affødte stærk modstand, især fra to grupper. For det første indflydelsesrige kredse af professorer, som jo var den gruppe, som især havde tabt magt med lovens indførelse. Og for det andet kredse i erhvervslivet, som bl.a. så styrelsesloven som et udtryk for svag ledelse og manglende ansvar for fagene. Dette kan man f.eks. læse om i de forskningspolitiske erindringer af Jens Rostrup-Nielsen (2001), der som forskningschef hos Haldor Topsøe og medlem af en række forskningspolitiske organer deltog stærkt i forsøgene på at ændre styrelsesloven. Modstanden mod styrelseslovens principper fik for alvor vægt, da Venstre og Konservative fik regeringsmagten i 1982, og Bertel Haarder blev undervisningsminister. Det afgørende brud kom dog først, da Socialdemokratiet efter år 2000 begyndte at tilslutte sig retorikken om behov for stærkere ledelse mm. på universiteterne (jfr. Socialdemokratiet 2001). Med universitetsloven af 2003 indføres et radikalt nyt styrelsessystem med en bestyrelse som øverste myndighed. Bestyrelsen sammensættes med et flertal af udefrakommende medlemmer, og formanden vælges blandt disse udefrakommende ( 12, stk. 1). Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og universitetets øvrige øverste ledelse efter indstilling fra rektor ( 10, stk. 7). Endvidere er det bestyrelsen, der på universitetets vegne indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål. ( 10,stk. 8). Internt på universitet kan faglige og bevillingsmæssige forhold diskuteres i Akademisk råd ( 15), men akademiske råd, nedsat af rektor, har hverken beslutnings- eller indstillingskompetence. Det er udelukkende et rådgivende organ: Stk.3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger. Universitetslovens hovedprincipper for styring og ledelsesorganisation er følgende: ansvar hos en bestyrelse med eksternt flertal universitetets øverste ledelse tilpasser aktiviteterne til den nationale politik via udviklingskontrakten lederposter på alle niveauer (undtagen studienævn) besættes ved ansættelse, ikke ved valg der er fortsat organer på fakultets- og studieniveau, men de er rent rådgivende Det er vigtigt at være opmærksom på, at universiteternes ændrede ledelsesformer spiller sammen med nye elementer i den nationale politik. Det gælder ikke kun udviklingskontrakterne, men også senere indførte ordninger som Akkrediteringsrådet, hvis godkendelse er nødvendig for alle universitetsuddannelser (Rasmussen 2011), og den bibliometriske forskningsindikator, som anerkender eller underkender alle publiceringskanaler for forskning og tildeler forskningsenheder points efter deres produktivitet. Universitetsloven af 2003 og senere lovgivning markerer således brud med de principper om autonomi med faglig og kollegial forankring, som har været gældende siden 1970-loven. Ledelsesstrukturen bliver enstrenget hierarkisk og under klar kontrol fra ministeren i kraft af udviklingskontrakten, der fastsætter kvantitative mål og resultatkrav for forskning og undervisning (Wright & Ørberg 2008). Den nye ledelsesstruktur omtales som en professionalisering af universiteternes ledelse med henvisning til, at de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab og at de skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. ( 12, stk. 3). Den faglige vurdering kan tilsyneladende nedprioriteres med henblik på at give større ledelsesmæssigt råderum. På institutplan gælder tilsvarende, at bedømmelsesudvalgets votum ikke længere er afgørende 7

8 ved ansættelser, men kun vejledende for institutlederen som ansættende myndighed, der kan vælge mellem de ansøgere, der er vurderet formelt kvalificeret til stillingen af bedømmelsesudvalget. Et strategisk vigtigt element i loven er bestemmelsen om, at institutledere ikke vælges eller nomineres af medarbejdere, men ansættes efter opslag af lederen på niveauet over, som regel en dekan. I forbindelse med fremsættelsen af loven fremhævede Videnskabsministeren Helge Sander at ansatte ledere fandtes ved universiteterne i mange af de vestlige lande, Danmark plejer at sammenligne sig med. Det gælder også for rektorer og dekaner; men for institutledere er den mest udbredte form, at de udpeges af universitetsledelsen efter en eller anden form for høring af medarbejdere og/eller andre institutledere. Det fremgår indirekte af et svar fra Videnskabsministeren i forbindelse med udvalgsarbejdet om logen, er det kun i Danmark, at ansættelse af institutledere efter opslag er indført ved lov (Forskerforum 2003). Gennem denne bestemmelse har partierne bag universitetsloven omdefineret institutledernes rolle og relationer; de skal ikke længere repræsentere institutternes medarbejdere over for resten af organisationen, de skal repræsentere den øverste ledelse over for medarbejderne. Samtidig har man søgt at skabe et arbejdsmarked for professionelle mellemledere på tværs af universiteterne. Det, der udtrykkes som professionalisering af ledelse, markerer en selvstændiggørelse af ledelse og administration i forhold til forskning og undervisning på såvel institutionsplan som institutplan. I lighed med, hvad der er sket for de mange sammenlagte uddannelser på professionshøjskolerne og hvad der er i færd med at ske i forbindelse med skolesammenlægninger på folkeskoleområdet, bliver ledere på universiteterne i stigende grad udskilt som en klasse for sig, der til gengæld for høje lønninger især er forpligtet opad og udad organisationen, således at professionalisering af ledelse også kommer til at indebære adskillelse mellem den tekniske og økonomiske administration og det faglige indhold i forskning og undervisning. Et afgørende problem i denne udvikling er, at den risikerer at underminere sammenhængskraften og potentialet til organisatorisk læring i universitetets basisenheder, som f.eks. institutter, centre, studiemiljøer. Det er først og fremmest her, de universitetets grundkarakteristika og normerne for god videnskabelig og undervisningsmæssig praksis er forankret, og det er her de skal opretholdes og udvikles, når universitetet indgår i tættere samspil med det omgivende samfund. 5. Professionel segregering De to indbyrdes meget forskellige eksempler, som her er præsenteret, har ikke kun det til fælles, at de omhandler tendenser inden for uddannelsessektoren. De rummer også fællestræk, hvad angår styring og organisering og ikke mindst hvad angår samspillet mellem styring og organisering på den ene side og professionsudøvelsen på den anden side. Denne opdeling i maskinrum og styrerum er indført i forbindelse med de seneste årtiers bølge af fusioner i det offentlige og med eksplicit reference til private koncerner, der som aktieselskaber har en bestyrelse som højeste myndighed, og som for private virksomheder spiller konkurrenceparameteret en stigende rolle: Casekataloget fra Skolens Rejsehold hedder: Fremtidens folkeskole én af verdens bedste., og universiteterne fokuserer i omtalen af aktiviteterne ofte på placering på rangliste i forhold til andre universiteter. F.eks. fremgår det af Aalborg Universitets hjemmeside, at Aalborg Universitet stormer frem på den internationale rangliste over verdens bedste universiteter, På Århus Universitets hjemmeside tales om Forskning i verdensklasse, og 8

9 Københavns Universitet skriver på sin hjemmeside: Københavns Universitet ønsker at udbygge sin position som ét af Europas førende universiteter. Foruden konkurrenceparameteret vil vi her fremhæve tre andre fællestræk ved ændringer i ledelsesstrukturen og ved professionsudøverens (i disse tilfælde undervisernes) arbejdsvilkår. Den professionelle underviser eller forsker får begrænset sit råderum for professionel vurdering eller discretionary power. De offentligt ansatte professionelle skal opfylde de mål og producere de resultater, som beskrives i udviklingskontrakterne og som indgår i de lokale lederes resultatlønskontrakter og efterspørges i evalueringer og akkrediteringer. Det professionelle arbejdes kvalitet opgøres i resultater (output) og produktivitet eller effekt (outcome). Denne måde at værdisætte arbejdsydelserne på kaldes under et performance management, som udtrykker bestræbelserne på at få størst mulig effektivitet med anvendelse af færrest mulige ressourcer (Pedersen 2011:207). Den professionelle, men menige medarbejder måles på sin performance, som er styret af managerens kriterier. Det stiller naturligvis spørgsmål ved, hvor meget råderum, der bliver tilbage til selvstændige dispositioner på grundlag af en fagprofessionel vurdering. Under alle omstændigheder betyder den udefra og ovenfra kommende styring nye vilkår for professionsudøvelse blandt undervisere og forskere i den offentlige sektor. En række kompetencer og beslutninger flyttes fra den menige professionsudøver til den lokale ledelse for den enkelte skoleenhed og det enkelte institut, eller de flyttes til den øverste decentrale ledelse. Disse ledelsesfunktioner selvstændiggøres samtidig i forhold til det daglige arbejde og tenderer at blive grundlag for en selvstændig profession. Den professionaliserede ledelse står direkte til ansvar over for den ministerielle styring med hensyn til opfyldelse af resultatkrav, blandt andet med henblik på udfyldelse af den enkelte leders resultatlønskontrakt. På alle ledelsesniveauer er der magt og personaleansvar, men samtidig er hvert enkelt ledelsesniveau placeret i et enstrenget hierarki, som på én gang begrænser og beskytter den professionelle leder. På alle niveauer skal lederen leve op til og få sine ansatte til at leve op til resultater og effekter, som lederen ikke selv har defineret, men højst bidraget til udmøntningen af. Samtidig er det en beskyttelse af den enkelte leder, som med en vis ret kan siges at være underlagt de samme krav som sine ansatte. Denne opbygning gør det naturligvis interessant for alle i en organisation at kigge opad til den øverste position i hierarkiet. Hvis man er langsynet nok, kan man i de fleste tilfælde konstatere, at den øverste position er anonym, idet den består af et regelsæt og en systematik, som nok bygger på en række værdier, men værdierne er generelle og teknokratiske, og er mere eller mindre klart fastlagt af centrale politiske og administrative beslutningstagere. Henrik Kaare Nielsen kalder det den teknokratiske totalitarisme (Nielsen, H.K. 2004). Med andre ord er det gamle hierarkiske og meget synlige direktoratsstyre blevet afløst af nye styreformer, der ikke er mindre hierarkiske, men betydeligt mindre synlige og mere anonyme. Alle professionaliserede ledere kan med en vis ret påstå, at det ikke er dem, der bestemmer, men at de må leve op til de krav, der stilles udefra for overhovedet at kunne få bevillingerne i hus, og professionsudøverne ved, at deres ydelser/performance måles efter objektive skalaer, som ikke forhindrer dem i at yde andet og mere, end hvad der tæller på disse skalaerne, men som på den anden side heller ikke styrker identiteten som professionel udøver af personligt skøn eller positionen, som den der har fået betroet selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af sit arbejde. 9

10 I dette perspektiv er det sigende, at der netop i disse år tales meget om det professionelle lederskab og om ledelse som en selvstændig profession. Vores to eksempler synes at vise, at der faktisk er tale om selvstændiggørelse af profession ledelse, der kræver en særlig viden og uddannelse, en særlig specialisering og ekspertise, og som i stigende grad får sit eget professionelle råderum, delvis overtaget fra andre professioner og delvis nydefineret i forhold til det ledelseshierarkiet, således at positionen svarer til Andrew Abbotts beskrivelse af kampen om monopol inden for en særlig jurisdiktion: Den [professionen] kan skabe lige så mange skoler, aviser eller etiske regler, den vil. Men den kan ikke udfylde en jurisdiktion uden enten at finde den ledig eller kæmpe for den. (Abbott 1988:86) Den nytilkomne profession ledelse har på kort tid formået at skabe et selvstændigt felt og befæste det med de professionsmarkører, som allerede Max Weber noterede i sin analyse af det fremvoksende bureaukrati i den moderne preussiske stat i sidste halvdel af 1800-tallet. (Weber 2003/1922:81-108). Blandt de mange efter- og videreuddannelsestilbud i Danmark er lederkurser- og uddannelser på ethvert niveau absolut topscorer, og beskæftigelsen er i de fleste tilfælde sikret på forhånd. Samtidig betyder udviklingen af den nye profession ledelse, der er uafhængig af den eller de fagligheder, som de professionelle ledere er ledere for, at de fagprofessionelles råderum indskrænkes. I en situation, hvor profession ledelse så at sige rykker ind på professionsudøvelsens felt med managementstyring og med accountability og effektivitetsparametre er der ikke levnet meget plads til det, som Freidson har kaldt professionsudøvelse som the third logic til sikring af balancen mellem markedsstyring og (statslig) managementstyring (Freidson 2001). Vores pointe er vel at mærke ikke, at den fagprofessionelle praksis var ideel tidligere, og at man bør vende tilbage til situationen på skoleområdet og på universitetsområdet for 10, 20 eller 30 år siden. Der er ingen tvivl om, at på begge områder har råderummet alt for ofte været brugt til blot at videreføre en traditionel og bekvem praksis, som ikke havde ambitioner om at øge den faglige kvalitet eller møde nye udfordringer. Men den kombination af centralt fastlagte markedslignende styringsmekanismer og professionaliseret decentral ledelse, som vi har beskrevet, fastlåser og begrænser den fagprofessionelle praksis, hvor der i stedet var behov for at styrke, udvikle og forny den. I forbindelse med indførelsen af akkrediteringssystemet for de videregående uddannelser formulerede evalueringsforskeren Hanne Foss Hansen den væsentlige pointe, at det var en forkert prioritering af kvalitetsmidlerne at ville akkreditere alle uddannelser. Man kunne nøjes med at akkreditere dem, som var udsatte eller strategisk vigtige, og så bruge resten af midlerne til at finansiere udviklingsprojekter, som kunne forny de videregående uddannelser (Hansen 2008). Profession som en organisatorisk værdi ser ud til at være i færd med at fortrænge profession som en beskæftigelsesværdi eller faglig værdi ( occupational value - Evetts, J. 2010). Spørgsmålet er imidlertid, om ikke talen om profession mister sin mening, hvis ikke den netop er knyttet til praktisk faglig professionsudøvelse uden hvilken profession ledelse ikke har noget at være professionel ledelse af. 10

11 Litteratur Aalborg Universitet Opslag Abbott, A. (1988): The System of Professions. An Essay on the Division of Expert Labor. The University Chicago Press. Chicago and London. Evetts, J. (2010): Reconnecting Professional Occupations with Professional Orgnaizations: risks and opportunities. Pp I: Svensson, L.G. & Evetts, J.: Sociology of professions: Continental and Anglo- Saxon traditions. Daidalos. Göteborg. Forskerforum nr. 163, april 2003, s 4. Freidson, E. (2001): Professionalism. The Third Logic. On The Practice Of Knowledge. The University Chicago press. Chicago. Habermas, J. (1969) Demokratisierung der Hochschule Politisierung der Wissenschaft. Merkur, XXIII. Jahrgang, Hansen, H.F. (2008), Akkreditering: Kvalitetsudvikling eller unødigt bureaukrati? Information, 23. Januar Held, D. (2006) Models of Democracy, 3. udgave. Stanford University Press. Klitmøller, J., Nielsen, K. (2011): Æbler, pærer og den danske læreruddannelse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, 12/11. pp København. Lipsky, M. (1980): Street-Level Bureaucracy. Dilemmas of the Individual I Public Services. New York: Russell Sage Foundation. Merton, R.K. (1982) Social Research and the Practicing Professions, by Robert K. Merton. Lanham: University Press of America. Ministeriet for Børn og Undervisning. Opslag Ministeriet for Forsknings, Innovation og videregående uddannelser (2011): Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven). København. Nielsen, H.K. (2004): Den teknokratiske totalitarisme og universiteterne. Magtens inderliggørelse nu med skin af frihed. Pp I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3. Pedersen, O. K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reizels Forlag, København. Rasmussen, P. (2011) Evaluering og akkreditering af videregående uddannelser, i: Andreasen, K; Friche, N. & Rasmussen, A. (red.) Målt og vejet uddannelsesforskning om evaluering. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Regeringen (2003): Nye veje mellem forksning og erhverv fra tanke til faktura. Regeringen (2010): Faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole. Rostrup-Nielsen, J. R. (2001) 3. række midtfor forskningspolitiske erindringer. Odense Universitetsforlag. Skolens Rejsehold (2010): Afrapportering og Undersøgelser Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. København. Socialdemokratiet (2001) Universiteterne i vidensamfundet. Debatoplæg. 11

12 Staugaard, H.J.:(2010) Snævert eftersyn I: Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser nr. 12/2010. VIAUC, Århus. Staugaard, H.J..(2011): Professionsbegrebet I: Johansen, M.B.& Gytz Olesen, S(red.): professionernes sociologi og vidensgrundlag. VIASYSTIME, Århus. Weber, M. (2003): Udvalgte tekster, bind 2. (Wirtschaft und Gesellschaft 1922). Hans Reitzels Forlag, København. Wright, S. & Ørberg, J.W. (2008) Autonomy and control: Danish university reform in the context of modern governance. In: Learning and Teaching, Vol. 1, Nr. 2, 2008, s

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Skal studieledere være strategiske, professionelle

Skal studieledere være strategiske, professionelle Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere