Mere tid til Folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere tid til Folkeskole"

Transkript

1 Mere tid til Folkeskole Mindre papirnusseri til kommunerne mere til eleverne Af Hans Christian Bøgdal Lauridsen, Vejleder: Erik Bækkeskov Forvaltning K2, Insitut for Samfund og Globalisering 1

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse 2 1 Problemfelt Afbureaukratisering Mål- og resultatstyring Mere tid til Folkeskole Problemstilling Problemformulering Uddybelse af problemformulering 8 2 Metode Case studie Kritik af kvalitative casestudier Valg af teori 11 3 Teori Aktører Problemstrømmen Politikstrømmen Policystrømmen Policy vindue Opsummering Kritik af Kingdon Videnskabsteori 16 4 Empiri Lovforslag og bemærkninger Folketingsbehandling, udvalgsbehandling KL's katalog og Høringssvar Empiriske overvejelser Præsentation af genstandsfelt Folketinget Regeringen Regeringens ideer Kompetencer Øvrige aktører 22 5 Analyse strategi 22 6 Analyse del 1: Fra plan til lovforslag Indledning Mere tid til velfærd Afgrænsning Inspirationsmateriale Bekendtgørelser Forsøg Ikke vedtaget Lovforslag Lovforslag L Øvrigt indhold af lovforslaget Delkonklusion 32 7 Analyse del 2: Høring Indledning Høringssvar Høringsparternes indflydelse på lovforslaget Mere tid til høringssvar 37 2

3 7.4 Delkonklusion 38 8 Analyse del 3: Folketing og Uddannelsesudvalg indledning Behandling af L Mere tid til afbureaukratisering Delkonklusion 43 9 KONKLUSION 45 Bilag 1: Litteraturliste 46 Bilag 2: Litteraturliste m. antal sider opgivet 51 3

4 1 Problemfelt I Oktober 2009 fremlagde den daværende regering en række afbureaukratiseringsinitiativer i handlingsplanen Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner (Regeringen 2009). Hensigten var, at der skulle gives større frihed til ledere og medarbejdere i regioner, kommuner og offentlige institutioner. Ifølge planen skulle der foretages regelforenklinger gennem 105 initiativer fordelt på 9 sektorområder. 21 af initiativerne omhandler Folkeskolen, hvor der ligesom på de andre områder skulle gøres op med unødvendige administrative byrder. Derved kunne der frigøres ressourcer, som i stedet kunne anvendes på kerneydelserne, i Folkeskolens tilfælde undervisningen. Beslutningskompetence ift. det nærmere indhold af og rammer for undervisningen skal ifølge planen decentraliseres, så der kan træffes beslutninger lokalt. Hensigten med planen er altså at gøre op med noget af den detailstyring, der hersker på området, eksempelvis i kraft af nogle af folkeskolelovens paragraffer (Regeringen 2009). 1.1 Afbureaukratisering Afbureaukratisering, decentralisering og et opgør med detailstyring er hverken nye eller unikke politiske sager. Således er der især siden moderniseringsprogrammet under Poul Schlüters regering jævnligt blevet gennemført forskellige former for afbureaukratisering. Det sker bl.a. som led i at decentralisere kompetencer til de lavere niveauer, primært de lokale ledere (Marsden 2010: 193). Opgøret med detailstyring sker til fordel for et øget fokus på mål, produktivitet og resultater og sætter ikke overraskende reformerne i et bureaukrati-kritisk lys (Moynihan 2008: 27) (Rubin 2006: 55f). Brugerne skal i højere grad opfattes som kunder og de offentlige serviceinstitutioner i højere grad opfattes som virksomheder, der producerer denne service (Bogason 2008: ). Finansministeriet skriver i sin moderniseringsredegørelse fra 1991 om et systemskifte. Her antages det, at borgernes syn på det offentlige har ændret sig og at borgerne er begyndt at vende sig imod det offentliges udstrækkende ansvar for velfærd. Her står blandt andet: 4

5 I stedet ser man i højere grad det offentlige som leverandør af de serviceydelser, som borgerne har brug for til den pris, som borgerne vil betale (Finansministeriet 1991: 3). Inspirationen fra det private marked er tydelig. Staten opfattes som en virksomhed, der producerer en service til en køber, borgeren. Man kan opfatte det som at Weber bliver vendt på hovedet, således at der fokuseres mere på opgaver og individer end på position og struktur, med formålet at maksimere præstationer. Der er således sket et opgør med central detailstyring. Afbureaukratisering har derfor med jævne mellemrum indgået som en central del af de seneste årtiers reformer af den offentlige sektor. Med afbureaukratisering er der imidlertid skabt et behov for sikre, at der ikke opstår korruption og ressourcespild (Carter et al 1992: 29ff). Derved er der blevet indført en række forskellige redskaber til at kontrollere, at målene opfyldes. Det har bl.a. medført, at præstationsvurderinger og resultatkontrakter har vundet frem (Wolf 2001: 16). 1.2 Mål- og resultatstyring Afbureaukratisering kan ses som en tilbagevendende tendens i den offentlige sektor. Sideløbende med afbureaukratisering og forøget frihed er der også foregået andre udviklinger. Man taler i den forbindelse om, at der sker en udvikling fra detailstyring til mål- og resultatstyring. I stedet for at styre processerne, udstikkes klare, kvantificerbare mål, der skal opfyldes. For at sikre sig, at de udførende led kan opfylde de centralt fastsatte mål, indføres der en lang række af redskaber til at til måling og kontrol med resultaterne. Sådanne redskaber inkluderer resultatkontrakter, benchmarking osv. (Van Dooren et al. 2010: 3, 27) (Pollitt 2006: 26ff). Ligesom afbureaukratisering, er måling af resultater i det offentlige heller ikke et nyt fænomen (Hacking 1990). Folkeskoleområdet har ikke været upåvirket af denne udvikling, og i løbet af de seneste årtier er der sat skærpet fokus på resultater. Internationale undersøgelser foretaget af OECD og sidenhen af PISA har medvirket til dette fokus, fordi danske elever blev placeret overraskende lavt (Ussing 2011: 20). Det kan således ses som en politisk erkendelse af et problem og forskellige forsøg på at løse problemet. Fokus på faglighed og resultater er kommet til udtryk på flere forskellige måder og udviklingen er foregået 5

6 under skiftende regeringsfarver. Siden VK regeringens tiltræden er der blevet sat særligt skarpt fokus på resultater ved bl.a. ændring af Folkeskolens Formålsparagraf og indførelsen af Fælles Mål (Ussing 2011: 21ff). Desuden har det siden 2002 været et krav, at alle uddannelsesinstitutioner dokumenterer deres performance ved eksempelvis at offentliggøre karaktergennemsnit på internettet (Andersen 2007: 39) Et par af de senere tiltag på folkeskoleområdet er især interessante i forbindelse med regeringens foreslåede afbureaukratisering. For det første blev der i 2006 indført nationale test. De nationale tests har været et stærkt omdiskuteret emne og mødt hård kritik fra flere skoler (Ussing 2011: 56). For det andet er der indført krav om elevplaner. Efter indførelsen af elevplaner i 2006, var der en række protester fra ansatte i landets folkeskoler. Blandt andet nægtede en større gruppe lærere i 2007 at udforme elevplaner. Der blev imidlertid indgået en række lokale løsninger på problemet, så lærerne genoptog arbejdet med elevplanerne. En del af kompromiset bestod også i, at elevplanerne skal udformes en gang årligt i stedet for to. Stormen er derfor stilnet af, men elevplanerne er stadig et omdiskuteret emne Mere tid til Folkeskole Diverse skærpelser af regler og kontrol med resultater til trods, handler det i denne omgang om at lempe på regelbyrden for at give frihed til at kunne opnå resultaterne. Regeringens handlingsplan indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen med KL, jf. bemærkningerne til lovforslag L120 af 29/ Ifølge flerårsaftalen skal kommunerne effektivisere og afbureaukratiseringen skal bidrage til at gøre denne effektivisering mulig. KL har i den forbindelse udgivet et katalog med 82 forenklingsinitiativer, som har en række fællestræk med regeringens plan (KL 2008). Desuden er planen blevet til på baggrund af en undersøgelse blandt ca 4000 offentlige ledere og medarbejdere i regioner, kommuner og offentlige institutioner. Her har de 1 Se f.eks. 6

7 offentligt ansatte deltaget i interviews og workshops og givet bud på, hvordan reglerne kan forenkles og den administrative byrde lettes (Regeringen 2009: 2). For folkeskoleområdet drejer det sig nærmere bestemt om 1200 af de 4000 personer. 1.4 Problemstilling Som nævnt er der klare lighedstræk mellem regeringens plan og KL's katalog. Det er dog også klart, at der er væsentlige forskelle på hvordan de to handlingsplaner foreslår, at afbureaukratiseringerne gennemføres. For eksempel foreslår KL, at den enkelte skole selv bestemmer indholdet af elevplaner (KL 2008: 25). Omvendt lægger regeringens plan op til, at der fortsat skal ansøges om ministeriets tilladelse til dispensation fra kravene til elevplaner, gennem den såkaldte udfordringsret (Regeringen 2009). Regeringen har altså foretaget en sortering af de politiske ideer, der er kommet fra KL og planens bagvedliggende undersøgelse blandt medarbejdere. Regeringen har således selv kunne afgøre, hvilke afbureaukratiseringsinitiativer der søges gennemført og hvordan. I Januar 2010 fremsætter undervisningsministeren lovforslag, der skal ændre dele af folkeskoloven, så regeringens handlingsplan kan gennemføres. Det er dog tydeligt, at der er væsentlige forskelle mellem nogle af initiativerne i planen og det fremsatte lovforslag. Det er derfor interessant at undersøge hvordan lovgivningsprocessen mere konkret er foregået. Hvordan har forskellige ideer om afbureaukratisering påvirket den politiske debat og den endelige lovtekst og hvorfor har regeringen fået nogle af sine initiativer vedtaget, mens andre er droppet. Og hvorfor er kun nogle andre de andre ændringer, der er givet udtryk for i debatten, kommet med i lovforslaget? 1.5 Problemformulering På baggrund af disse overvejelser, forsøger dette projekt at besvare følgende problemformulering: Hvorfor er nogle forslag til afbureaukratisering blevet vedtaget ved lovforslag L120 af 6. Maj 2010, når der samtidig har været alternative forslag fra regeringen, Folketinget og de øvrige aktører i beslutningsprocessen? 7

8 1.6 Uddybelse af problemformulering Som det fremgår af problemformuleringen, har dette projekt til formål at belyse hvorfor L120 som vedtaget indeholder bestemte regelforenklinger frem for andre. Projektet er derfor udelukkende fokuseret på de indledende stadier af policyprocessen, såsom agenda-setting, frem til vedtagelsen af loven i folketinget. Derved fravælges det at undersøge eksempelvis implementering og evaluering af loven. Som det fremgår, er problemformuleringen et forholdsvist åbent spørgsmål, og der vil derfor løbende redegøres for forskellige afgrænsninger. 2 Metode I projektet foretages et case studie af den lovgivningsproces, der officielt blev sat i gang, da Undervisningsministeren fremlagde det første udkast til ændring af folkeskoleloven d. 19. Januar 2010 og som har resulteret i bekendtgørelsen af lov nr. 486 af 11. maj 2010, også kaldet Lov om ændring af lov om folkeskolen. I den forbindelse er det hensigtsmæssig at gøre det klart hvad der mere konkret forstås med ordet case studie, der er blevet beskrevet og anvendt på vidt forskellige måder i eksisterende forskning (Hammersley & Gomm: 3ff). Det er desuden vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilke konsekvenser forskellige analytiske tilgange til et case studie har. I det følgende vil der blive redegjort for nogle af de problemstillinger, som det er relevant at tage stilling til. I den forbindelse vil det også forklares, hvordan projektet forsøger at løse problemerne. 2.1 Case studie En måde at definere et case studie er ved at sætte det i kontrast til to andre former for undersøgelser, hhv. survey og eksperiment. En forskel er, at studiet af en case går i dybden med nogle få eller en enkelt person eller begivenhed, hvorimod de to andre tilgange foretrækker større mængder sammenlignelige data (Eckstein 2000: 120). En anden kontrast er graden af kontrol over genstandsfeltet. I et eksperiment har forskeren fuldstændig kontrol over forsøget, fordi det foregår under lukkede, kontrollerede 8

9 omgivelser. I et survey har forskeren ikke kontrol over genstandsfeltet, da undersøgelserne foretages i miljø, som forskeren ikke selv har skabt. Det er dog muligt at kontrollere variable, fordi undersøgelsen kun måler på bestemte parametre. I et case studie er der derimod yderst begrænset kontrol med genstandsfeltet, fordi et socialt fænomen studeres i sin komplekse helhed. Desuden ligger der for de fleste case studier et princip om, at konteksten har stor vigtighed (Eckstein 2000: 120ff). I komparative eksperimenter er forskningsdesignet stramt struktureret. I case studier er den analytiske tilgang derimod langt mere fleksibel på alle stadier. Som udgangspunkt har undersøgelserne en ide om hvor man skal starte eller en form for checkliste eller model til at beskrive genstandsfeltet, men analysen er mere åben og føler sig til en vis grad frem (Eckstein 2000: 120). Der vendes tilbage til overvejelser om model og checkliste nedenfor. Dette projekt defineres som et single case studie for at understrege, at der tages udgangspunkt i én lovgivningsproces og ikke flere. Der opstår dog et definitionsproblem ved denne betegnelse. Selv for analyser af enkeltpersoner foretages der forskellige observationer over tid. Dette er naturligvis i endnu højere grad tilfældet for kollektive individer (Eckstein 2000: 123). Den beslutningsproces, der behandles i dette projekt, kan derfor betegnes som en lang række forskellige cases og betegnelsen single case studie skal derfor ikke forstås så eksplicit. 2.2 Kritik af kvalitative casestudier Kvalitativ forskning kritiseres ofte for at være impressionistisk og subjektiv. I kritikken ligger, at konklusionerne ofte afhænger af forskerens usystematiske syn på hvad der er vigtigt og på de tætte subjektive bånd, der opstår mellem forsker og forskningsobjekt (Brymann 2008: 391). Sidstnævnte er ikke så aktuelt for dette projekt, fordi der analyseres officielle dokumenter fra en afsluttet proces, men den første kritik har muligvis sin berettigelse. Det er især et problem, fordi kvalitative undersøgelser oftest starter med åbne spørgsmål, som gradvist snævres ind. Derfor kan læsere have svært ved at forstå hvorfor der fokuseres på nogle områder frem for andre. I kvantitative forsøg er der derimod en mere klar definition af de undersøgte variable (Brymann 2008: 391). Kritikken søges imødekommet ved løbende at forklare hvorfor de uddrag af teksterne, som analyseres, er relevante for problemstillingen. Eftersom 9

10 problemformuleringen er formuleret som et forholdsvist åbent spørgsmål, og analysen forsøger at indkapsle hovedparten af forhandlingerne omkring lovforslaget, kan det dog måske fremstå en anelse selektivt. Projektet foretager en del generaliseringer af de involverede aktører. Det er på baggrund af det anvendte empiri fundet mest hensigtsmæssigt at inddele aktørerne i overordnede grupper, for derved at give et bedre overblik. Derfor inddeles de politiske aktører i partier, regeringen betragtes som en samlet aktør og de øvrige institutioner og organisationer som enkelte aktører. Der opstår især to problemer ved dette valg. For det første er det tvivlsomt, at iagttagelserne kan generaliseres til en lignende gruppe af aktører. Det andet problem er, hvorvidt de observerede karakteristika for en aktør eller gruppe af aktører i én kontekst kan generaliseres til også at gælde i en anden kontekst (Brymann 2008: 391ff). Projektet anlægger et teoretisk udgangspunkt, der sætter specifikt fokus på den kontekst, som beslutningsprocessen foregår i (se teori afsnit). Derfor vil eksempelvis Socialdemokratiets standpunkt ikke generaliseres til andre europæiske socialdemokrater. Det andet problem forstærkes imidlertid af det eksplicitte fokus på den kontekst, beslutningsprocessen foregår i. Der er derfor et problem i at generalisere aktørernes politik over den tidsperiode, der undersøges. Formålet med analysen er at se hvordan nogle ideer bliver valgt frem for andre i beslutningsprocessen og derved også hvordan nogle aktører overtaler andre. Derfor vil der være særlig opmærksomhed på variationer over tid for at spore en udvikling i aktørernes præferencer. Kritikken af, at kvalitative case studier ikke er i stand til at generalisere kommer hovedsagelig fra kvantitative forskere, der hælder mere til mere generaliserbare analytiske tilgange såsom statistik, sampling osv. Det påpeges imidlertid af Robert Donmoyer (2000), at kvalitative studier aldrig kan generaliseres i den forstand, netop på grund af sociale situationers unikke, komplekse karakter. Det er ikke desto mindre nødvendigt at have nogle forudgående antagelser om hvad det valgte data udtrykker og ikke lade sin konceptualisering bestemmes alene af det valgte data (Donmoyer 2000: 51). 10

11 2.3 Valg af teori I projektet anvendes en eksisterende teori til at forklare hvorfor nogle afbureaukratiseringsinitiativer er blevet gennemført ved ændringen af folkeskoleloven, mens andre ikke er. Derfor er det vigtigt at anvende en tilgang, der passer til de spørgsmål, der stilles (Bryman 2008: 395). Det vurderes på den baggrund, at Kingdons model om agenda-setting processer passer udmærket til den valgte problemformulering. Kingdons analyse tager sigte på at forklare hvordan policy forslag opstår og udvikles og hvorfor nogle forslag bliver taget mere seriøst på agendaen end andre (Kingdon 1984). Som nævnt er det fornuftigt at have nogle grundlæggende antagelser og eventuelt en forklaringsmodel til at forklare meningen med det empiriske materiale, der undersøges (Donmoyer 2000: 51). Derfor anvendes Kingdons teori som forklaringsmodel på de fænomener, der identificeres i det empiriske materiale. Det skal understreges, at Kingdons teoretiske forklaringer anvendes, men hverken den samme metode eller samme form for data som Kingdon og der foretages altså ikke interviews eller lignende. 11

12 3 Teori Følgende afsnit redegør for de forklaringer Kingdon giver på hvorfor nogle policy ideer overlever på agendaen, gennem en kort beskrivelse af Kingdons model af agendasetting processen. 3.1 Aktører Kingdon skelner mellem synlige deltagere, som består af den politiske elite såsom regeringen og usynlige deltagere, som er forskere, bureaukrater, interesseorganisationer m.v. De synlige aktører afgør hvilke problemstillinger, der kommer på agendaen, hvorimod de usynlige deltagere formulerer alternativer. Alternativer betegnes af Kingdon som specifikke, praktiske ideer der kan implementeres (Kingdon 1984: 73). Alternativer fremføres ved at deltage i debatter for at påvirke den offentlige mening, sammenkoble problemer med egne løsninger, udforme forslag eller blokere for de forslag, der er på agendaen. På samme måde som aktørerne er usynlige, er processen, hvor alternativer formuleres, mindre synlig end den officielle agenda-setting (Kingdon 1984: 73). Aktørerne har således betydeligt forskellige roller og kompetencer og regeringen tilskrives en stor betydning. Teorien fokuserer på tre adskilte strømme, som åbner et policy vindue, når de sammenkobles af de involverede aktører. 3.2 Problemstrømmen Problemstrømmen er hvor bestemte problemer identificeres. For at et politisk løsningsforslag overhovedet kan komme på agendaen er det en forudsætning, at der er identificeret et problem, som kræver løsning. Problemer kan identificeres på en række forskellige måder. Ifølge Kingdon udvikles problemstrømmen gennem interaktioner mellem indikatorer, focusing events og feedback (Kingdon 1984). Indikatorer kan eksempelvis være overvågningsaktiviteter, hvor et overblik over såvel input som output, herunder antal ansatte, antal brugere og resultaterne af den offentlige service, bidrager til at et problem identificeres og en eller flere løsninger bliver udformet. En anden overvågningsaktivitet, der kan bidrage til at identificere problemer sker ved at følge offentlige udgifter og budgetter. Ifølge Kingdon er de involverede 12

13 aktører bevidste om, at deres budget stiger og falder, og problemer påvirker dem direkte gennem processen (Kingdon 1984: 96). Økonomiske problemer kan både være individuelle, hvis eksempelvis en organisation mener, at den ikke får tilstrækkelige ressourcer til at udføre sin opgave eller kollektive, hvor de øvrige aktører og den bredere offentlighed anser det som et problem, at der anvendes for mange ressourcer. Derudover bidrager aktører såvel i som udenfor regeringen med at afgøre hvorvidt et problem eksisterer eller ej, bl.a. gennem forskellige former for feedback. Det sker gennem forskellige undersøgelser, hvor bestemte problemer undersøges på bestemte tidspunkter (Kingdon 1984: 96). Regeringens afbureaukratiseringsplan er blevet til på baggrund af sådanne undersøgelser, hvor ansatte og ledere i kommuner, regioner og skoler har bidraget til at identificere problemer i form af unødige administrative opgaver og hæmmende procesregler (Regeringen 2009). Indikatorerne belyser problemer, men det er ikke altid nok til at de opnår politisk opmærksomhed. Her kan et skub i problemets retning medvirke til at problemet for alvor kommer på agendaen. De mest markante eksempler på sådanne skub er focusing events såsom katastrofer og kriser. Man kunne beskrive det således, at en regnbyge over det politiske og administrative system synliggør de huller, hvor vandet løber igennem, som man i tørvejr ellers ikke ville have bemærket. Et skub behøver imidlertid ikke være af katastrofal karakter og kan bl.a. også omhandle populære symboler eller politikeres personlige erfaring (Kingdon 1984: 100). Ifølge Kingdons perspektiv kan problemer også konstrueres som begrundelse for bestemte forslag, altså løsninger der søger problemer frem for omvendt (Hill 2005: 153). 3.3 Politikstrømmen Den politiske strøm beskriver det politiske miljø og består af interessenter, offentligt humør, den politiske elites ideologiske sammensætning, ændringer i administrationen osv. Udviklinger i den politiske strøm har en afgørende betydning for hvorfor nogle ideer får en fremtrædende plads på dagsordenen, mens andre glider i baggrunden og hengemmes til senere (Kingdon 1984: 152). Administrationen er vigtig, fordi den bestemmer hvilke sager, der skal på dagsordenen og en ny administration har særlig stor 13

14 frihed til at foretage ændringer, fordi samfundet holder vejret i forventning over den nye politik. Den offentlige opinion er vigtig fordi et konservativt system, der ikke er indstillet på forandring, gør det besværligt at få opbakning til at gennemføre nye, omkostningsfulde tiltag (Kingdon 1984: 161). 3.4 Policystrømmen Kingdon beskriver policystrømmen som en primeval soup, hvor ideer kommer på agendaen i mødet med andre ideer og løsninger vedtages. Kingdon beskriver suppen således: The soup changes not only through the appearance of wholly new elements, but even more by the recombination of previously existing elements. While many ideas float around in this policy primeval soup, the ones that last, meet certain criteria. Some ideas survive and prosper; some proposals are taken more seriously than others (Kingdon 1984: 123) For at en ide skal have succes skal den altså opfylde en række kriterier. Den skal være overbevisende og ønskværdig for de policy communities, der bestemmer hvilke ideer, der tages alvorligt på dagsordenen. For at ideer skal kunne overbevise politikerne, skal de helst 'bevise' at et problem eksisterer, formulere konkrete løsninger på problemet og overbevise politikerne om, at det netop er den valgte løsning, der bør anvendes. En ide har større mulighed for at opnå central politisk opbakning, hvis den er i overensstemmelse med budget prioriteringer og generelt er acceptabel for de politiske aktører ud fra eksempelvis ideologiske overbevisninger. For at en idé skal komme på beslutningsagendaen og gennemføres, skal den altså kunne opnå support fra de synlige aktører, som ultimativt bestemmer, hvad der lovgives om (Kingdon 1984: 151). Der skelnes i den forbindelse mellem forskellige former for agenda, og regeringen har således en generel politisk agenda, hvorimod den konkrete beslutningsagenda for specifik policy betinges af, at alle tre strømme tilsammen åbner policyvinduet. 14

15 3.5 Policy vindue Policy vinduet åbnes, når de tre strømme mødes og der er en klar sammenhæng mellem strømmene. Når et problem er skyld i, at policy vinduet åbnes, har de alternativer, der formuleres som løsning, bedre chance for at blive gennemført. Lignende gælder det, at når politiske begivenheder åbner policy vinduet, vil policyentrepenørerne forsøge at finde problemer, som deres alternativer kan indføres som løsning på (Kingdon 1984: 183) Problemer har altså en vigtig betydning og fungerer både som årsag til politiske ændringsforslag og som overbevisende argumenter for politiske forslag. Formuleringen af konkret policy er dog afgørende for, at en idé kan vedtages som beslutning. Derfor skal alle tre være til stede, og hvis en af strømmene mangler, begrænses ideens mulighed for at komme på agendaen. Vinduet er desuden kun åbent i en begrænset periode og der skal derfor handles hurtigt for at sammenkoble de tre strømme (Kingdon 1984: 187) Når der tidligere har været succes med at gennemføre en bestemt policy, kan det ifølge Kingdon forårsage spill over effekter, og sprede sig som ringe i vandet til andre områder og åbne nye vinduer (Kingdon 1984: 203). 3.6 Opsummering Selvom policyprocessen er en kompleks kæde af fænomener, er det muligt at opstille kriterier for hvordan og hvorfor nogle ideer slipper levende igennem suppen, mens andre drukner. Opfattelser af problemers omfang og fornuften i at vælge bestemte løsninger frem for andre er i høj grad op til de involverede aktørers subjektive konstruktioner og der kan derfor ikke anvendes universelt gyldige beskrivelser af bestemte problemer og løsninger. Det er derimod nødvendigt at se problemer og løsninger i deres kontekst i en suppe, som er i evig bevægelse. Det er med andre ord nødvendigt at undersøge, hvordan strømmene af politiske ideer og strukturelle udviklinger tilsammen betinger hvorvidt policy vinduet er åbent eller lukket. 15

16 3.7 Kritik af Kingdon Kritikken af Kingdon går hovedsagelig på, at modellen er baseret på det amerikanske system og ikke tager tilstrækkelig højde for parti politik. I politiske systemer som det danske, består et regeringsskifte ikke af en sejr af et parti over et andet. Der er derimod i langt højere grad tale om kompromiser (Hill 2005: 161). I dette projekt består regeringen af Venstre og det Konservative Folkeparti, som kun har sikret sig et flertal med støtte fra Dansk Folkeparti. Derudover er der tradition for brede politiske forliger på bl.a. folkeskoleområdet (Ussing 2011: 55ff) og man skal derfor ikke overvurdere et flertals mulighed for at tvinge sin politik igennem. 3.8 Videnskabsteori Kingdons perspektiv kan ses som institutionalistisk, fordi den fokuserer på de roller, som aktører både i og udenfor regeringen hver især spiller. Desuden anerkendes tidligere beslutningers betydning for senere beslutninger (Hill 2005: 155). Samtidig har teorien et socialkonstruktivistisk træk, fordi italesættelsen af problemer betragtes som en social konstruktion. Derved adskiller Kingdon sig fra positivistiske tilgange, der søger efter universelt gyldige sandheder. Kingdon læner sig mere op ad den såkaldte garbage can model, og betragter i høj grad processen som kaotisk og uforudsigelig. Men at den er uforudsigelig, betyder ikke at den er uforklarlig (Hill 2005: ). Jeg vælger at tilslutte mig dette standpunkt og vil derfor arbejde ud fra den antagelse, at det giver mening at forstå strukturer som mere eller mindre faste rammer, men at det samtidig er op til subjektiv vurdering at skabe en mening af de sociale strukturer. 16

17 4 Empiri Som det fremgår af problemformuleringen, fokuserer projektet på den del af policyprocessen, der går fra regeringens agenda setting i Mere tid til velfærd til L120 vedtages efter 3. behandling. Analysen tager udgangspunkt i følgende dokumenter: Lovforslag L120 som fremsat hhv. 19. Januar, 29. Januar og vedtaget 6. Maj, inkl. bemærkninger Folketingets 1. behandling af lovforslaget og afstemning Udvalgsbetænkning, udvalgets spørgsmål til Ministeren og Ministerens svar Høringssvar Regeringens handlingsplan 'Mere tid til velfærd' KL's forenklingskatalog 4.1 Lovforslag og bemærkninger De forslag, der løbende har været udtrykt i debatten, sammenlignes med den lovtekst, der løbende er blevet revideret. Det gælder L120 som fremsat og sendt til høring 19. Januar, L120 som fremsat 29. Januar og L120 som vedtaget 6. Maj Der har ikke været nogen mærkbare ændringer fra lovforslaget blev fremsat 2. gang til det blev fremsat 3. gang og vedtaget. Det bør ses i lyset af, at der hverken var nogen, der ønskede ordet eller en afstemning om udvalgets ændringer. Der vil ikke blive redegjort for hele lovteksten i et samlet afsnit, men refereres til udvalgte dele, hvor det findes relevant for besvarelsen af problemformuleringen. I forbindelse med analysen af de forskellige fremsættelser af lovforslaget, er der foretaget en stor frasortering. Der vil ikke redegøres for samtlige fravalg, der er foretaget af såvel lovtekstens indhold som indholdet af debatten og de øvrige dokumenter. Lovteksterne omhandler f.eks. mange tekniske detaljer, der ikke har umiddelbar relevans for en undersøgelse af politiske ide og interessekonflikter. Projektet vil løbende redegøre for overordnede fravalg og afgrænsninger, men ikke gå i detaljer med dét, der ikke er relevant. Der vil derfor i højere grad gives begrundelse for analysens tilvalg, i forsøget på at klargøre hvorfor de identificerede elementer er relevante. 17

18 4.2 Folketingsbehandling, udvalgsbehandling I analysen inddrages 1. folketingsbehandling af lovforslaget. Herved kan der identificeres forskellige opfattelser mellem de politiske partier og repræsentanter i forbindelse med problemer, løsningsforslag og andre elementer fra de tre strømme. De to efterfølgende behandlinger i salen er foregået uden diskussioner og belyses derfor ikke. 4.3 KL's katalog og Høringssvar For at afgrænse regeringens og folketingets politik fra de øvrige aktørers, er det valgt at inddrage hhv. KL's katalog og de høringssvar, der er afgivet til udkastet af lovforslaget. Derved kommer andre policyentrepenører til orde og projektet kan give et billede af, hvordan de forsøger at påvirke agendaen. Høringsrunden kan ses som et næsten afgrænset trin i lovgivningsprocessen. Derfor vil svarene blive gennemgået før fokus rettes på det reviderede lovforslag og den efterfølgende behandling, for at kunne spore hvilke ideer fra høringsparterne, der har opnået indflydelse på beslutningsagendaen. 4.4 Empiriske overvejelser Det empiriske omdrejningspunkt for analysen består af officielle dokumenter. Det har visse styrker, men er også forbundet med nogle svagheder og risici. Dokumenterne er ikke skabt med henblik på projektets formål. Det giver dem den styrke, at de er non-reactive. Det betyder, at forskeren ikke har nogen effekt på materialets tilblivelse, og den manglende reaktive effekt styrker potentielt validiteten (Bryman 2008: 515). Officielle dokumenter kan i høj grad anses som autentiske og meningsfulde (Bryman 2008: 521). De er dog ikke nødvendigvis troværdige. Det kan imidlertid påpeges, at det der gør sådanne dokumenter interessant er netop den bias, de er udtryk for. Man skal være påpasselig med at betragte dokumenterne som udtryk for virkeligheden. De kan i stedet udtrykke deres egen form for virkelighed (Bryman 2008: 521f). Ud fra denne betragtning, er det afgørende at man ser dokumenterne i den kontekst, de er produceret i. Det er desuden vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med dokumenterne var og hvem der var tiltænkt som publikum. Dokumenter refererer ofte til andre dokumenter, kaldet 18

19 inter-tekstualitet (Bryman 2008: 527), hvilket i høj grad er tilfældet med de handlingsplaner og bemærkninger til lovforslag, der er fokus for dette projekt. 4.5 Præsentation af genstandsfelt I det følgende beskrives de aktører, der optræder i projektet, og deres forskellige muligheder for at få deres policy forslag vedtaget. Her vil der også blive sat fokus på nogle af rammerne om politiske beslutningsprocesser. Derved er det hensigten at sætte Kingdons begreber i en dansk kontekst. Som nævnt i teoriafsnittet, bestemmer den politiske elite hvilke ideer, der kommer på den officielle beslutningsagenda. I dette projekt udgøres den politiske elite primært af regeringen, men også af de øvrige medlemmer af folketinget. I de analyserede lovforslag er det undervisningsministeren, der løbende har fremsat forslaget (jf. L120 af 29. Januar 2010) og det er Folketinget som helhed, der har behandlet og vedtaget lovforslaget (jf. lovforslag L120 af 6. Maj 2010). Det er derfor disse to grupper, der har kompetence til ikke alene at bestemme hvilke af ideerne fra dagsordenen, der skal vedtages, men også i høj grad hvad der overhovedet kommer på dagsordenen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et lovforslag skal behandles tre gange før det kan vedtages. Det giver mulighed for grundig behandling, men begrænser også processen, fordi det skal kunne betragtes som det samme lovforslag. Hvis der er for store ændringer, skal forslaget behandles forfra som et nyt lovforslag (Høilund & Buhmann 2008: 130) Det er værd at være opmærksom på den mangfoldighed af aktører, der tilsammen udgør hhv. regeringen og Folketinget. Derfor vil det i det følgende belyses, hvordan de forskellige aktører opfattes i projektet, samt hvilke specielle muligheder og kompetencer de har til at påvirke agendaen. 19

20 4.5.1 Folketinget Som bekendt er folketinget udgjort af 179 folkevalgte repræsentanter, fordelt på en række forskellige partier, med forholdsvis forskellige ideologiske standpunkter og lignende. Derfor inddeles politikerne i de partier, de er medlemmer af. Dette valg er i høj grad sket på baggrund af den anvendte empiri, hvor de forskellige synspunkter er representeret af partiernes ordførere. Det kan sagtens være tilfældet, at der internt i partierne er modstridende synspunkter i forhold til det, der gives udtryk for af ordførerne. Projektet forholder sig dog på et overordnet niveau og forsøger at anskue de bredere tendenser i debatten. Det falder således uden for projektets fokus at gå helt ned på individuelt plan, internt i partier og lignende. Det ville være en uoverkommelig opgave at redegøre for samtlige personlige vurderinger og samtidig bevare overblikket, fordi der tilsammen er tusindvis af personer engageret i de politiske partier og disses bagland, regeringen og ansatte i ministerier samt medlemmer af diverse organisationer som DLF og BUPL. Projektet finder desuden ikke nogen mærkbar grund til at anfægte det repræsentative i udtalelserne fra partiernes, regeringens og de øvrige organisationers repræsentanter Regeringen Regeringen betragtes som en synlig aktør, bestående af partierne Venstre og de Konservative og til dels Dansk Folkeparti. Sidstnævnte kan være svær at placere på grund af rollen som støtteparti og altså ikke decideret regeringspartner. Derudover fokuserer Dansk Folkeparti primært på enkelte politiske mærkesager og har som støtteparti i vid udstrækning stemt for Venstre og Konservatives forslag på mere konkrete sager, men beholdt et pragmatisk standpunkt, hvor der tages stilling fra sag til sag. Der er en vis forskel i at betragte regeringen som hhv. VK eller VKO, fordi O kan give VK det flertal, der skal til for at vedtage lovændringer, og man skal altså ikke undervurdere deres mulighed for at gennemtrumfe policy. Men man skal heller ikke overvurdere denne kompetence, fordi forhandlinger og kompromiser kan være mere hensigtsmæssige end magtudøvelser (se teori afsnit). 20

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 111 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.335.021 Fremsat den 29. januar 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Lovændring vedrørende samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan (folkeskolelo- ven og vejledningsloven 2009)

Lovændring vedrørende samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan (folkeskolelo- ven og vejledningsloven 2009) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 22 Offentligt Lovændring vedrørende samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan (folkeskolelo- ven og vejledningsloven 2009) Notat

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd BEK nr 977 af 01/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/02365 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Kvalitetsrapporter skaber mindre kvalitet

Kvalitetsrapporter skaber mindre kvalitet En artikel fra KRITISK DEBAT Kvalitetsrapporter skaber mindre kvalitet Skrevet af: Thomas Medom Offentliggjort: 01. september 2009 Jeg stiller derfor spørgsmålet: "Ville det ikke være klogere at koncentrere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 1.6. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere

8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere