Mere tid til Folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere tid til Folkeskole"

Transkript

1 Mere tid til Folkeskole Mindre papirnusseri til kommunerne mere til eleverne Af Hans Christian Bøgdal Lauridsen, Vejleder: Erik Bækkeskov Forvaltning K2, Insitut for Samfund og Globalisering 1

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse 2 1 Problemfelt Afbureaukratisering Mål- og resultatstyring Mere tid til Folkeskole Problemstilling Problemformulering Uddybelse af problemformulering 8 2 Metode Case studie Kritik af kvalitative casestudier Valg af teori 11 3 Teori Aktører Problemstrømmen Politikstrømmen Policystrømmen Policy vindue Opsummering Kritik af Kingdon Videnskabsteori 16 4 Empiri Lovforslag og bemærkninger Folketingsbehandling, udvalgsbehandling KL's katalog og Høringssvar Empiriske overvejelser Præsentation af genstandsfelt Folketinget Regeringen Regeringens ideer Kompetencer Øvrige aktører 22 5 Analyse strategi 22 6 Analyse del 1: Fra plan til lovforslag Indledning Mere tid til velfærd Afgrænsning Inspirationsmateriale Bekendtgørelser Forsøg Ikke vedtaget Lovforslag Lovforslag L Øvrigt indhold af lovforslaget Delkonklusion 32 7 Analyse del 2: Høring Indledning Høringssvar Høringsparternes indflydelse på lovforslaget Mere tid til høringssvar 37 2

3 7.4 Delkonklusion 38 8 Analyse del 3: Folketing og Uddannelsesudvalg indledning Behandling af L Mere tid til afbureaukratisering Delkonklusion 43 9 KONKLUSION 45 Bilag 1: Litteraturliste 46 Bilag 2: Litteraturliste m. antal sider opgivet 51 3

4 1 Problemfelt I Oktober 2009 fremlagde den daværende regering en række afbureaukratiseringsinitiativer i handlingsplanen Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner (Regeringen 2009). Hensigten var, at der skulle gives større frihed til ledere og medarbejdere i regioner, kommuner og offentlige institutioner. Ifølge planen skulle der foretages regelforenklinger gennem 105 initiativer fordelt på 9 sektorområder. 21 af initiativerne omhandler Folkeskolen, hvor der ligesom på de andre områder skulle gøres op med unødvendige administrative byrder. Derved kunne der frigøres ressourcer, som i stedet kunne anvendes på kerneydelserne, i Folkeskolens tilfælde undervisningen. Beslutningskompetence ift. det nærmere indhold af og rammer for undervisningen skal ifølge planen decentraliseres, så der kan træffes beslutninger lokalt. Hensigten med planen er altså at gøre op med noget af den detailstyring, der hersker på området, eksempelvis i kraft af nogle af folkeskolelovens paragraffer (Regeringen 2009). 1.1 Afbureaukratisering Afbureaukratisering, decentralisering og et opgør med detailstyring er hverken nye eller unikke politiske sager. Således er der især siden moderniseringsprogrammet under Poul Schlüters regering jævnligt blevet gennemført forskellige former for afbureaukratisering. Det sker bl.a. som led i at decentralisere kompetencer til de lavere niveauer, primært de lokale ledere (Marsden 2010: 193). Opgøret med detailstyring sker til fordel for et øget fokus på mål, produktivitet og resultater og sætter ikke overraskende reformerne i et bureaukrati-kritisk lys (Moynihan 2008: 27) (Rubin 2006: 55f). Brugerne skal i højere grad opfattes som kunder og de offentlige serviceinstitutioner i højere grad opfattes som virksomheder, der producerer denne service (Bogason 2008: ). Finansministeriet skriver i sin moderniseringsredegørelse fra 1991 om et systemskifte. Her antages det, at borgernes syn på det offentlige har ændret sig og at borgerne er begyndt at vende sig imod det offentliges udstrækkende ansvar for velfærd. Her står blandt andet: 4

5 I stedet ser man i højere grad det offentlige som leverandør af de serviceydelser, som borgerne har brug for til den pris, som borgerne vil betale (Finansministeriet 1991: 3). Inspirationen fra det private marked er tydelig. Staten opfattes som en virksomhed, der producerer en service til en køber, borgeren. Man kan opfatte det som at Weber bliver vendt på hovedet, således at der fokuseres mere på opgaver og individer end på position og struktur, med formålet at maksimere præstationer. Der er således sket et opgør med central detailstyring. Afbureaukratisering har derfor med jævne mellemrum indgået som en central del af de seneste årtiers reformer af den offentlige sektor. Med afbureaukratisering er der imidlertid skabt et behov for sikre, at der ikke opstår korruption og ressourcespild (Carter et al 1992: 29ff). Derved er der blevet indført en række forskellige redskaber til at kontrollere, at målene opfyldes. Det har bl.a. medført, at præstationsvurderinger og resultatkontrakter har vundet frem (Wolf 2001: 16). 1.2 Mål- og resultatstyring Afbureaukratisering kan ses som en tilbagevendende tendens i den offentlige sektor. Sideløbende med afbureaukratisering og forøget frihed er der også foregået andre udviklinger. Man taler i den forbindelse om, at der sker en udvikling fra detailstyring til mål- og resultatstyring. I stedet for at styre processerne, udstikkes klare, kvantificerbare mål, der skal opfyldes. For at sikre sig, at de udførende led kan opfylde de centralt fastsatte mål, indføres der en lang række af redskaber til at til måling og kontrol med resultaterne. Sådanne redskaber inkluderer resultatkontrakter, benchmarking osv. (Van Dooren et al. 2010: 3, 27) (Pollitt 2006: 26ff). Ligesom afbureaukratisering, er måling af resultater i det offentlige heller ikke et nyt fænomen (Hacking 1990). Folkeskoleområdet har ikke været upåvirket af denne udvikling, og i løbet af de seneste årtier er der sat skærpet fokus på resultater. Internationale undersøgelser foretaget af OECD og sidenhen af PISA har medvirket til dette fokus, fordi danske elever blev placeret overraskende lavt (Ussing 2011: 20). Det kan således ses som en politisk erkendelse af et problem og forskellige forsøg på at løse problemet. Fokus på faglighed og resultater er kommet til udtryk på flere forskellige måder og udviklingen er foregået 5

6 under skiftende regeringsfarver. Siden VK regeringens tiltræden er der blevet sat særligt skarpt fokus på resultater ved bl.a. ændring af Folkeskolens Formålsparagraf og indførelsen af Fælles Mål (Ussing 2011: 21ff). Desuden har det siden 2002 været et krav, at alle uddannelsesinstitutioner dokumenterer deres performance ved eksempelvis at offentliggøre karaktergennemsnit på internettet (Andersen 2007: 39) Et par af de senere tiltag på folkeskoleområdet er især interessante i forbindelse med regeringens foreslåede afbureaukratisering. For det første blev der i 2006 indført nationale test. De nationale tests har været et stærkt omdiskuteret emne og mødt hård kritik fra flere skoler (Ussing 2011: 56). For det andet er der indført krav om elevplaner. Efter indførelsen af elevplaner i 2006, var der en række protester fra ansatte i landets folkeskoler. Blandt andet nægtede en større gruppe lærere i 2007 at udforme elevplaner. Der blev imidlertid indgået en række lokale løsninger på problemet, så lærerne genoptog arbejdet med elevplanerne. En del af kompromiset bestod også i, at elevplanerne skal udformes en gang årligt i stedet for to. Stormen er derfor stilnet af, men elevplanerne er stadig et omdiskuteret emne Mere tid til Folkeskole Diverse skærpelser af regler og kontrol med resultater til trods, handler det i denne omgang om at lempe på regelbyrden for at give frihed til at kunne opnå resultaterne. Regeringens handlingsplan indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen med KL, jf. bemærkningerne til lovforslag L120 af 29/ Ifølge flerårsaftalen skal kommunerne effektivisere og afbureaukratiseringen skal bidrage til at gøre denne effektivisering mulig. KL har i den forbindelse udgivet et katalog med 82 forenklingsinitiativer, som har en række fællestræk med regeringens plan (KL 2008). Desuden er planen blevet til på baggrund af en undersøgelse blandt ca 4000 offentlige ledere og medarbejdere i regioner, kommuner og offentlige institutioner. Her har de 1 Se f.eks. 6

7 offentligt ansatte deltaget i interviews og workshops og givet bud på, hvordan reglerne kan forenkles og den administrative byrde lettes (Regeringen 2009: 2). For folkeskoleområdet drejer det sig nærmere bestemt om 1200 af de 4000 personer. 1.4 Problemstilling Som nævnt er der klare lighedstræk mellem regeringens plan og KL's katalog. Det er dog også klart, at der er væsentlige forskelle på hvordan de to handlingsplaner foreslår, at afbureaukratiseringerne gennemføres. For eksempel foreslår KL, at den enkelte skole selv bestemmer indholdet af elevplaner (KL 2008: 25). Omvendt lægger regeringens plan op til, at der fortsat skal ansøges om ministeriets tilladelse til dispensation fra kravene til elevplaner, gennem den såkaldte udfordringsret (Regeringen 2009). Regeringen har altså foretaget en sortering af de politiske ideer, der er kommet fra KL og planens bagvedliggende undersøgelse blandt medarbejdere. Regeringen har således selv kunne afgøre, hvilke afbureaukratiseringsinitiativer der søges gennemført og hvordan. I Januar 2010 fremsætter undervisningsministeren lovforslag, der skal ændre dele af folkeskoloven, så regeringens handlingsplan kan gennemføres. Det er dog tydeligt, at der er væsentlige forskelle mellem nogle af initiativerne i planen og det fremsatte lovforslag. Det er derfor interessant at undersøge hvordan lovgivningsprocessen mere konkret er foregået. Hvordan har forskellige ideer om afbureaukratisering påvirket den politiske debat og den endelige lovtekst og hvorfor har regeringen fået nogle af sine initiativer vedtaget, mens andre er droppet. Og hvorfor er kun nogle andre de andre ændringer, der er givet udtryk for i debatten, kommet med i lovforslaget? 1.5 Problemformulering På baggrund af disse overvejelser, forsøger dette projekt at besvare følgende problemformulering: Hvorfor er nogle forslag til afbureaukratisering blevet vedtaget ved lovforslag L120 af 6. Maj 2010, når der samtidig har været alternative forslag fra regeringen, Folketinget og de øvrige aktører i beslutningsprocessen? 7

8 1.6 Uddybelse af problemformulering Som det fremgår af problemformuleringen, har dette projekt til formål at belyse hvorfor L120 som vedtaget indeholder bestemte regelforenklinger frem for andre. Projektet er derfor udelukkende fokuseret på de indledende stadier af policyprocessen, såsom agenda-setting, frem til vedtagelsen af loven i folketinget. Derved fravælges det at undersøge eksempelvis implementering og evaluering af loven. Som det fremgår, er problemformuleringen et forholdsvist åbent spørgsmål, og der vil derfor løbende redegøres for forskellige afgrænsninger. 2 Metode I projektet foretages et case studie af den lovgivningsproces, der officielt blev sat i gang, da Undervisningsministeren fremlagde det første udkast til ændring af folkeskoleloven d. 19. Januar 2010 og som har resulteret i bekendtgørelsen af lov nr. 486 af 11. maj 2010, også kaldet Lov om ændring af lov om folkeskolen. I den forbindelse er det hensigtsmæssig at gøre det klart hvad der mere konkret forstås med ordet case studie, der er blevet beskrevet og anvendt på vidt forskellige måder i eksisterende forskning (Hammersley & Gomm: 3ff). Det er desuden vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilke konsekvenser forskellige analytiske tilgange til et case studie har. I det følgende vil der blive redegjort for nogle af de problemstillinger, som det er relevant at tage stilling til. I den forbindelse vil det også forklares, hvordan projektet forsøger at løse problemerne. 2.1 Case studie En måde at definere et case studie er ved at sætte det i kontrast til to andre former for undersøgelser, hhv. survey og eksperiment. En forskel er, at studiet af en case går i dybden med nogle få eller en enkelt person eller begivenhed, hvorimod de to andre tilgange foretrækker større mængder sammenlignelige data (Eckstein 2000: 120). En anden kontrast er graden af kontrol over genstandsfeltet. I et eksperiment har forskeren fuldstændig kontrol over forsøget, fordi det foregår under lukkede, kontrollerede 8

9 omgivelser. I et survey har forskeren ikke kontrol over genstandsfeltet, da undersøgelserne foretages i miljø, som forskeren ikke selv har skabt. Det er dog muligt at kontrollere variable, fordi undersøgelsen kun måler på bestemte parametre. I et case studie er der derimod yderst begrænset kontrol med genstandsfeltet, fordi et socialt fænomen studeres i sin komplekse helhed. Desuden ligger der for de fleste case studier et princip om, at konteksten har stor vigtighed (Eckstein 2000: 120ff). I komparative eksperimenter er forskningsdesignet stramt struktureret. I case studier er den analytiske tilgang derimod langt mere fleksibel på alle stadier. Som udgangspunkt har undersøgelserne en ide om hvor man skal starte eller en form for checkliste eller model til at beskrive genstandsfeltet, men analysen er mere åben og føler sig til en vis grad frem (Eckstein 2000: 120). Der vendes tilbage til overvejelser om model og checkliste nedenfor. Dette projekt defineres som et single case studie for at understrege, at der tages udgangspunkt i én lovgivningsproces og ikke flere. Der opstår dog et definitionsproblem ved denne betegnelse. Selv for analyser af enkeltpersoner foretages der forskellige observationer over tid. Dette er naturligvis i endnu højere grad tilfældet for kollektive individer (Eckstein 2000: 123). Den beslutningsproces, der behandles i dette projekt, kan derfor betegnes som en lang række forskellige cases og betegnelsen single case studie skal derfor ikke forstås så eksplicit. 2.2 Kritik af kvalitative casestudier Kvalitativ forskning kritiseres ofte for at være impressionistisk og subjektiv. I kritikken ligger, at konklusionerne ofte afhænger af forskerens usystematiske syn på hvad der er vigtigt og på de tætte subjektive bånd, der opstår mellem forsker og forskningsobjekt (Brymann 2008: 391). Sidstnævnte er ikke så aktuelt for dette projekt, fordi der analyseres officielle dokumenter fra en afsluttet proces, men den første kritik har muligvis sin berettigelse. Det er især et problem, fordi kvalitative undersøgelser oftest starter med åbne spørgsmål, som gradvist snævres ind. Derfor kan læsere have svært ved at forstå hvorfor der fokuseres på nogle områder frem for andre. I kvantitative forsøg er der derimod en mere klar definition af de undersøgte variable (Brymann 2008: 391). Kritikken søges imødekommet ved løbende at forklare hvorfor de uddrag af teksterne, som analyseres, er relevante for problemstillingen. Eftersom 9

10 problemformuleringen er formuleret som et forholdsvist åbent spørgsmål, og analysen forsøger at indkapsle hovedparten af forhandlingerne omkring lovforslaget, kan det dog måske fremstå en anelse selektivt. Projektet foretager en del generaliseringer af de involverede aktører. Det er på baggrund af det anvendte empiri fundet mest hensigtsmæssigt at inddele aktørerne i overordnede grupper, for derved at give et bedre overblik. Derfor inddeles de politiske aktører i partier, regeringen betragtes som en samlet aktør og de øvrige institutioner og organisationer som enkelte aktører. Der opstår især to problemer ved dette valg. For det første er det tvivlsomt, at iagttagelserne kan generaliseres til en lignende gruppe af aktører. Det andet problem er, hvorvidt de observerede karakteristika for en aktør eller gruppe af aktører i én kontekst kan generaliseres til også at gælde i en anden kontekst (Brymann 2008: 391ff). Projektet anlægger et teoretisk udgangspunkt, der sætter specifikt fokus på den kontekst, som beslutningsprocessen foregår i (se teori afsnit). Derfor vil eksempelvis Socialdemokratiets standpunkt ikke generaliseres til andre europæiske socialdemokrater. Det andet problem forstærkes imidlertid af det eksplicitte fokus på den kontekst, beslutningsprocessen foregår i. Der er derfor et problem i at generalisere aktørernes politik over den tidsperiode, der undersøges. Formålet med analysen er at se hvordan nogle ideer bliver valgt frem for andre i beslutningsprocessen og derved også hvordan nogle aktører overtaler andre. Derfor vil der være særlig opmærksomhed på variationer over tid for at spore en udvikling i aktørernes præferencer. Kritikken af, at kvalitative case studier ikke er i stand til at generalisere kommer hovedsagelig fra kvantitative forskere, der hælder mere til mere generaliserbare analytiske tilgange såsom statistik, sampling osv. Det påpeges imidlertid af Robert Donmoyer (2000), at kvalitative studier aldrig kan generaliseres i den forstand, netop på grund af sociale situationers unikke, komplekse karakter. Det er ikke desto mindre nødvendigt at have nogle forudgående antagelser om hvad det valgte data udtrykker og ikke lade sin konceptualisering bestemmes alene af det valgte data (Donmoyer 2000: 51). 10

11 2.3 Valg af teori I projektet anvendes en eksisterende teori til at forklare hvorfor nogle afbureaukratiseringsinitiativer er blevet gennemført ved ændringen af folkeskoleloven, mens andre ikke er. Derfor er det vigtigt at anvende en tilgang, der passer til de spørgsmål, der stilles (Bryman 2008: 395). Det vurderes på den baggrund, at Kingdons model om agenda-setting processer passer udmærket til den valgte problemformulering. Kingdons analyse tager sigte på at forklare hvordan policy forslag opstår og udvikles og hvorfor nogle forslag bliver taget mere seriøst på agendaen end andre (Kingdon 1984). Som nævnt er det fornuftigt at have nogle grundlæggende antagelser og eventuelt en forklaringsmodel til at forklare meningen med det empiriske materiale, der undersøges (Donmoyer 2000: 51). Derfor anvendes Kingdons teori som forklaringsmodel på de fænomener, der identificeres i det empiriske materiale. Det skal understreges, at Kingdons teoretiske forklaringer anvendes, men hverken den samme metode eller samme form for data som Kingdon og der foretages altså ikke interviews eller lignende. 11

12 3 Teori Følgende afsnit redegør for de forklaringer Kingdon giver på hvorfor nogle policy ideer overlever på agendaen, gennem en kort beskrivelse af Kingdons model af agendasetting processen. 3.1 Aktører Kingdon skelner mellem synlige deltagere, som består af den politiske elite såsom regeringen og usynlige deltagere, som er forskere, bureaukrater, interesseorganisationer m.v. De synlige aktører afgør hvilke problemstillinger, der kommer på agendaen, hvorimod de usynlige deltagere formulerer alternativer. Alternativer betegnes af Kingdon som specifikke, praktiske ideer der kan implementeres (Kingdon 1984: 73). Alternativer fremføres ved at deltage i debatter for at påvirke den offentlige mening, sammenkoble problemer med egne løsninger, udforme forslag eller blokere for de forslag, der er på agendaen. På samme måde som aktørerne er usynlige, er processen, hvor alternativer formuleres, mindre synlig end den officielle agenda-setting (Kingdon 1984: 73). Aktørerne har således betydeligt forskellige roller og kompetencer og regeringen tilskrives en stor betydning. Teorien fokuserer på tre adskilte strømme, som åbner et policy vindue, når de sammenkobles af de involverede aktører. 3.2 Problemstrømmen Problemstrømmen er hvor bestemte problemer identificeres. For at et politisk løsningsforslag overhovedet kan komme på agendaen er det en forudsætning, at der er identificeret et problem, som kræver løsning. Problemer kan identificeres på en række forskellige måder. Ifølge Kingdon udvikles problemstrømmen gennem interaktioner mellem indikatorer, focusing events og feedback (Kingdon 1984). Indikatorer kan eksempelvis være overvågningsaktiviteter, hvor et overblik over såvel input som output, herunder antal ansatte, antal brugere og resultaterne af den offentlige service, bidrager til at et problem identificeres og en eller flere løsninger bliver udformet. En anden overvågningsaktivitet, der kan bidrage til at identificere problemer sker ved at følge offentlige udgifter og budgetter. Ifølge Kingdon er de involverede 12

13 aktører bevidste om, at deres budget stiger og falder, og problemer påvirker dem direkte gennem processen (Kingdon 1984: 96). Økonomiske problemer kan både være individuelle, hvis eksempelvis en organisation mener, at den ikke får tilstrækkelige ressourcer til at udføre sin opgave eller kollektive, hvor de øvrige aktører og den bredere offentlighed anser det som et problem, at der anvendes for mange ressourcer. Derudover bidrager aktører såvel i som udenfor regeringen med at afgøre hvorvidt et problem eksisterer eller ej, bl.a. gennem forskellige former for feedback. Det sker gennem forskellige undersøgelser, hvor bestemte problemer undersøges på bestemte tidspunkter (Kingdon 1984: 96). Regeringens afbureaukratiseringsplan er blevet til på baggrund af sådanne undersøgelser, hvor ansatte og ledere i kommuner, regioner og skoler har bidraget til at identificere problemer i form af unødige administrative opgaver og hæmmende procesregler (Regeringen 2009). Indikatorerne belyser problemer, men det er ikke altid nok til at de opnår politisk opmærksomhed. Her kan et skub i problemets retning medvirke til at problemet for alvor kommer på agendaen. De mest markante eksempler på sådanne skub er focusing events såsom katastrofer og kriser. Man kunne beskrive det således, at en regnbyge over det politiske og administrative system synliggør de huller, hvor vandet løber igennem, som man i tørvejr ellers ikke ville have bemærket. Et skub behøver imidlertid ikke være af katastrofal karakter og kan bl.a. også omhandle populære symboler eller politikeres personlige erfaring (Kingdon 1984: 100). Ifølge Kingdons perspektiv kan problemer også konstrueres som begrundelse for bestemte forslag, altså løsninger der søger problemer frem for omvendt (Hill 2005: 153). 3.3 Politikstrømmen Den politiske strøm beskriver det politiske miljø og består af interessenter, offentligt humør, den politiske elites ideologiske sammensætning, ændringer i administrationen osv. Udviklinger i den politiske strøm har en afgørende betydning for hvorfor nogle ideer får en fremtrædende plads på dagsordenen, mens andre glider i baggrunden og hengemmes til senere (Kingdon 1984: 152). Administrationen er vigtig, fordi den bestemmer hvilke sager, der skal på dagsordenen og en ny administration har særlig stor 13

14 frihed til at foretage ændringer, fordi samfundet holder vejret i forventning over den nye politik. Den offentlige opinion er vigtig fordi et konservativt system, der ikke er indstillet på forandring, gør det besværligt at få opbakning til at gennemføre nye, omkostningsfulde tiltag (Kingdon 1984: 161). 3.4 Policystrømmen Kingdon beskriver policystrømmen som en primeval soup, hvor ideer kommer på agendaen i mødet med andre ideer og løsninger vedtages. Kingdon beskriver suppen således: The soup changes not only through the appearance of wholly new elements, but even more by the recombination of previously existing elements. While many ideas float around in this policy primeval soup, the ones that last, meet certain criteria. Some ideas survive and prosper; some proposals are taken more seriously than others (Kingdon 1984: 123) For at en ide skal have succes skal den altså opfylde en række kriterier. Den skal være overbevisende og ønskværdig for de policy communities, der bestemmer hvilke ideer, der tages alvorligt på dagsordenen. For at ideer skal kunne overbevise politikerne, skal de helst 'bevise' at et problem eksisterer, formulere konkrete løsninger på problemet og overbevise politikerne om, at det netop er den valgte løsning, der bør anvendes. En ide har større mulighed for at opnå central politisk opbakning, hvis den er i overensstemmelse med budget prioriteringer og generelt er acceptabel for de politiske aktører ud fra eksempelvis ideologiske overbevisninger. For at en idé skal komme på beslutningsagendaen og gennemføres, skal den altså kunne opnå support fra de synlige aktører, som ultimativt bestemmer, hvad der lovgives om (Kingdon 1984: 151). Der skelnes i den forbindelse mellem forskellige former for agenda, og regeringen har således en generel politisk agenda, hvorimod den konkrete beslutningsagenda for specifik policy betinges af, at alle tre strømme tilsammen åbner policyvinduet. 14

15 3.5 Policy vindue Policy vinduet åbnes, når de tre strømme mødes og der er en klar sammenhæng mellem strømmene. Når et problem er skyld i, at policy vinduet åbnes, har de alternativer, der formuleres som løsning, bedre chance for at blive gennemført. Lignende gælder det, at når politiske begivenheder åbner policy vinduet, vil policyentrepenørerne forsøge at finde problemer, som deres alternativer kan indføres som løsning på (Kingdon 1984: 183) Problemer har altså en vigtig betydning og fungerer både som årsag til politiske ændringsforslag og som overbevisende argumenter for politiske forslag. Formuleringen af konkret policy er dog afgørende for, at en idé kan vedtages som beslutning. Derfor skal alle tre være til stede, og hvis en af strømmene mangler, begrænses ideens mulighed for at komme på agendaen. Vinduet er desuden kun åbent i en begrænset periode og der skal derfor handles hurtigt for at sammenkoble de tre strømme (Kingdon 1984: 187) Når der tidligere har været succes med at gennemføre en bestemt policy, kan det ifølge Kingdon forårsage spill over effekter, og sprede sig som ringe i vandet til andre områder og åbne nye vinduer (Kingdon 1984: 203). 3.6 Opsummering Selvom policyprocessen er en kompleks kæde af fænomener, er det muligt at opstille kriterier for hvordan og hvorfor nogle ideer slipper levende igennem suppen, mens andre drukner. Opfattelser af problemers omfang og fornuften i at vælge bestemte løsninger frem for andre er i høj grad op til de involverede aktørers subjektive konstruktioner og der kan derfor ikke anvendes universelt gyldige beskrivelser af bestemte problemer og løsninger. Det er derimod nødvendigt at se problemer og løsninger i deres kontekst i en suppe, som er i evig bevægelse. Det er med andre ord nødvendigt at undersøge, hvordan strømmene af politiske ideer og strukturelle udviklinger tilsammen betinger hvorvidt policy vinduet er åbent eller lukket. 15

16 3.7 Kritik af Kingdon Kritikken af Kingdon går hovedsagelig på, at modellen er baseret på det amerikanske system og ikke tager tilstrækkelig højde for parti politik. I politiske systemer som det danske, består et regeringsskifte ikke af en sejr af et parti over et andet. Der er derimod i langt højere grad tale om kompromiser (Hill 2005: 161). I dette projekt består regeringen af Venstre og det Konservative Folkeparti, som kun har sikret sig et flertal med støtte fra Dansk Folkeparti. Derudover er der tradition for brede politiske forliger på bl.a. folkeskoleområdet (Ussing 2011: 55ff) og man skal derfor ikke overvurdere et flertals mulighed for at tvinge sin politik igennem. 3.8 Videnskabsteori Kingdons perspektiv kan ses som institutionalistisk, fordi den fokuserer på de roller, som aktører både i og udenfor regeringen hver især spiller. Desuden anerkendes tidligere beslutningers betydning for senere beslutninger (Hill 2005: 155). Samtidig har teorien et socialkonstruktivistisk træk, fordi italesættelsen af problemer betragtes som en social konstruktion. Derved adskiller Kingdon sig fra positivistiske tilgange, der søger efter universelt gyldige sandheder. Kingdon læner sig mere op ad den såkaldte garbage can model, og betragter i høj grad processen som kaotisk og uforudsigelig. Men at den er uforudsigelig, betyder ikke at den er uforklarlig (Hill 2005: ). Jeg vælger at tilslutte mig dette standpunkt og vil derfor arbejde ud fra den antagelse, at det giver mening at forstå strukturer som mere eller mindre faste rammer, men at det samtidig er op til subjektiv vurdering at skabe en mening af de sociale strukturer. 16

17 4 Empiri Som det fremgår af problemformuleringen, fokuserer projektet på den del af policyprocessen, der går fra regeringens agenda setting i Mere tid til velfærd til L120 vedtages efter 3. behandling. Analysen tager udgangspunkt i følgende dokumenter: Lovforslag L120 som fremsat hhv. 19. Januar, 29. Januar og vedtaget 6. Maj, inkl. bemærkninger Folketingets 1. behandling af lovforslaget og afstemning Udvalgsbetænkning, udvalgets spørgsmål til Ministeren og Ministerens svar Høringssvar Regeringens handlingsplan 'Mere tid til velfærd' KL's forenklingskatalog 4.1 Lovforslag og bemærkninger De forslag, der løbende har været udtrykt i debatten, sammenlignes med den lovtekst, der løbende er blevet revideret. Det gælder L120 som fremsat og sendt til høring 19. Januar, L120 som fremsat 29. Januar og L120 som vedtaget 6. Maj Der har ikke været nogen mærkbare ændringer fra lovforslaget blev fremsat 2. gang til det blev fremsat 3. gang og vedtaget. Det bør ses i lyset af, at der hverken var nogen, der ønskede ordet eller en afstemning om udvalgets ændringer. Der vil ikke blive redegjort for hele lovteksten i et samlet afsnit, men refereres til udvalgte dele, hvor det findes relevant for besvarelsen af problemformuleringen. I forbindelse med analysen af de forskellige fremsættelser af lovforslaget, er der foretaget en stor frasortering. Der vil ikke redegøres for samtlige fravalg, der er foretaget af såvel lovtekstens indhold som indholdet af debatten og de øvrige dokumenter. Lovteksterne omhandler f.eks. mange tekniske detaljer, der ikke har umiddelbar relevans for en undersøgelse af politiske ide og interessekonflikter. Projektet vil løbende redegøre for overordnede fravalg og afgrænsninger, men ikke gå i detaljer med dét, der ikke er relevant. Der vil derfor i højere grad gives begrundelse for analysens tilvalg, i forsøget på at klargøre hvorfor de identificerede elementer er relevante. 17

18 4.2 Folketingsbehandling, udvalgsbehandling I analysen inddrages 1. folketingsbehandling af lovforslaget. Herved kan der identificeres forskellige opfattelser mellem de politiske partier og repræsentanter i forbindelse med problemer, løsningsforslag og andre elementer fra de tre strømme. De to efterfølgende behandlinger i salen er foregået uden diskussioner og belyses derfor ikke. 4.3 KL's katalog og Høringssvar For at afgrænse regeringens og folketingets politik fra de øvrige aktørers, er det valgt at inddrage hhv. KL's katalog og de høringssvar, der er afgivet til udkastet af lovforslaget. Derved kommer andre policyentrepenører til orde og projektet kan give et billede af, hvordan de forsøger at påvirke agendaen. Høringsrunden kan ses som et næsten afgrænset trin i lovgivningsprocessen. Derfor vil svarene blive gennemgået før fokus rettes på det reviderede lovforslag og den efterfølgende behandling, for at kunne spore hvilke ideer fra høringsparterne, der har opnået indflydelse på beslutningsagendaen. 4.4 Empiriske overvejelser Det empiriske omdrejningspunkt for analysen består af officielle dokumenter. Det har visse styrker, men er også forbundet med nogle svagheder og risici. Dokumenterne er ikke skabt med henblik på projektets formål. Det giver dem den styrke, at de er non-reactive. Det betyder, at forskeren ikke har nogen effekt på materialets tilblivelse, og den manglende reaktive effekt styrker potentielt validiteten (Bryman 2008: 515). Officielle dokumenter kan i høj grad anses som autentiske og meningsfulde (Bryman 2008: 521). De er dog ikke nødvendigvis troværdige. Det kan imidlertid påpeges, at det der gør sådanne dokumenter interessant er netop den bias, de er udtryk for. Man skal være påpasselig med at betragte dokumenterne som udtryk for virkeligheden. De kan i stedet udtrykke deres egen form for virkelighed (Bryman 2008: 521f). Ud fra denne betragtning, er det afgørende at man ser dokumenterne i den kontekst, de er produceret i. Det er desuden vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med dokumenterne var og hvem der var tiltænkt som publikum. Dokumenter refererer ofte til andre dokumenter, kaldet 18

19 inter-tekstualitet (Bryman 2008: 527), hvilket i høj grad er tilfældet med de handlingsplaner og bemærkninger til lovforslag, der er fokus for dette projekt. 4.5 Præsentation af genstandsfelt I det følgende beskrives de aktører, der optræder i projektet, og deres forskellige muligheder for at få deres policy forslag vedtaget. Her vil der også blive sat fokus på nogle af rammerne om politiske beslutningsprocesser. Derved er det hensigten at sætte Kingdons begreber i en dansk kontekst. Som nævnt i teoriafsnittet, bestemmer den politiske elite hvilke ideer, der kommer på den officielle beslutningsagenda. I dette projekt udgøres den politiske elite primært af regeringen, men også af de øvrige medlemmer af folketinget. I de analyserede lovforslag er det undervisningsministeren, der løbende har fremsat forslaget (jf. L120 af 29. Januar 2010) og det er Folketinget som helhed, der har behandlet og vedtaget lovforslaget (jf. lovforslag L120 af 6. Maj 2010). Det er derfor disse to grupper, der har kompetence til ikke alene at bestemme hvilke af ideerne fra dagsordenen, der skal vedtages, men også i høj grad hvad der overhovedet kommer på dagsordenen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et lovforslag skal behandles tre gange før det kan vedtages. Det giver mulighed for grundig behandling, men begrænser også processen, fordi det skal kunne betragtes som det samme lovforslag. Hvis der er for store ændringer, skal forslaget behandles forfra som et nyt lovforslag (Høilund & Buhmann 2008: 130) Det er værd at være opmærksom på den mangfoldighed af aktører, der tilsammen udgør hhv. regeringen og Folketinget. Derfor vil det i det følgende belyses, hvordan de forskellige aktører opfattes i projektet, samt hvilke specielle muligheder og kompetencer de har til at påvirke agendaen. 19

20 4.5.1 Folketinget Som bekendt er folketinget udgjort af 179 folkevalgte repræsentanter, fordelt på en række forskellige partier, med forholdsvis forskellige ideologiske standpunkter og lignende. Derfor inddeles politikerne i de partier, de er medlemmer af. Dette valg er i høj grad sket på baggrund af den anvendte empiri, hvor de forskellige synspunkter er representeret af partiernes ordførere. Det kan sagtens være tilfældet, at der internt i partierne er modstridende synspunkter i forhold til det, der gives udtryk for af ordførerne. Projektet forholder sig dog på et overordnet niveau og forsøger at anskue de bredere tendenser i debatten. Det falder således uden for projektets fokus at gå helt ned på individuelt plan, internt i partier og lignende. Det ville være en uoverkommelig opgave at redegøre for samtlige personlige vurderinger og samtidig bevare overblikket, fordi der tilsammen er tusindvis af personer engageret i de politiske partier og disses bagland, regeringen og ansatte i ministerier samt medlemmer af diverse organisationer som DLF og BUPL. Projektet finder desuden ikke nogen mærkbar grund til at anfægte det repræsentative i udtalelserne fra partiernes, regeringens og de øvrige organisationers repræsentanter Regeringen Regeringen betragtes som en synlig aktør, bestående af partierne Venstre og de Konservative og til dels Dansk Folkeparti. Sidstnævnte kan være svær at placere på grund af rollen som støtteparti og altså ikke decideret regeringspartner. Derudover fokuserer Dansk Folkeparti primært på enkelte politiske mærkesager og har som støtteparti i vid udstrækning stemt for Venstre og Konservatives forslag på mere konkrete sager, men beholdt et pragmatisk standpunkt, hvor der tages stilling fra sag til sag. Der er en vis forskel i at betragte regeringen som hhv. VK eller VKO, fordi O kan give VK det flertal, der skal til for at vedtage lovændringer, og man skal altså ikke undervurdere deres mulighed for at gennemtrumfe policy. Men man skal heller ikke overvurdere denne kompetence, fordi forhandlinger og kompromiser kan være mere hensigtsmæssige end magtudøvelser (se teori afsnit). 20

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene NOTAT Hvidovre Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Erik Pedersen Afdelingen for skoler, fritidshjem og klubber Sagsnr.: 10/21095 Dok.nr.: 32604/11 02-02-2011 Side 1 af 4 Bemærkninger til høringssvarene

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

februar 2007-februar 2008 februar 2008-februar 2009

februar 2007-februar 2008 februar 2008-februar 2009 Vi giver Egedal en ommer Egedal Radikale Venstre Tillid og Trivsel i Egedal kommune - et forslag til en Tillidsreform 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 3455 3626 Medarbejdere Afgang i alt Ekstern

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere