Børns Venskabsfamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns Venskabsfamilier"

Transkript

1 Børns Venskabsfamilier Dokumentation og evaluering 2008 Udarbejdet af Mille Malene Buch-Andersen og Anne Tang December 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...5 Formålet med denne dokumentation og evaluering FORARBEJDET DEN TEORETISKE BASE OG HISTORIK...7 Baggrunden for dokumentationsmodellen... 7 Forandringsteori... 7 Forandringsteoriens logik...7 Red Barnets dokumentationsmodel... 8 Tilblivelse af venskabsfamilieprogrammets dokumentationsmodel...8 Indikatorer METODE Red Barnets database...11 Spørgeskemaundersøgelsen...11 Hvor mange har svaret?...12 Kvalitative interviews...12 Hvem har vi spurgt?...13 Hvordan har vi spurgt? PROFIL AF MÅLGRUPPEN Hvem søger om at få en venskabsfamilie?...14 Årsag til henvendelse...14 Barnets køn og alder...14 Civilstatus og forældremyndighed...15 Forældres erhverv...16 Geografi og boligområde...17 Hvem søger om at blive venskabsfamilie?...18 Venskabsfamiliernes erhvervsmæssige placering...18 Geografi SDQ SKALAEN OG BØRNENES PLACERING Resultater INDIKATORER TIL MÅLING AF PROGRAMMET...23 Ressourcer / Henvendelser

3 2/ Realisering / Ressourcer / Henvendelser / Realisering / Behov...28 Organisatoriske forudsætninger / Begrundelse for match / Målsætning...29 Aktiviteter / Antal besøg / Kvaliteten af besøget / Kvaliteten af besøget...31 Kurser / Der er ikke opstillet indikatorer for kurser...32 Rådgivning / Antal opkald og tidsforbrug pr. opkald / Indhold af samtale / Opfølgning på samtale der kræver dette...33 Resultater / Længden af forholdet / Parternes vurdering af indholdet af relationen / Parternes vurdering af indholdet af relationen / Brud årsager...36 Trivsel / Barnets vurdering af øget trivsel NYE TEMAER...40 Taknemmelighed...40 For mors skyld...40 Forældreinddragelse...41 Familiekultur OPSAMLING...43 Status...43 Det videre arbejde...43 BILAG: Spørgeguide Interviewudskrifter Spørgeskema Tabeller og opgørelser over database og spørgeskema Metodepapir

4 6. Rambøll s Rapport

5 1. INDLEDNING Red Barnets venskabsfamilieprogram har rødder helt tilbage til Red Barnet Danmarks oprettelse i Det skete i forbindelse med afslutningen af 2. Verdenskrig og formålet var at hjælpe de krigsramte børn i Europa. Det foregik dels ved bespisningsprogrammer i de sønderskudte byer og dels ved at formidle tre måneders rekreationsophold for de sultne børn hos frivillige danske familier. Flere end børn kom til Danmark i perioden 1945 til På tre måneder skulle børnene genvinde de tabte kræfter og kilo, så de kunne vende styrket tilbage til deres ødelagte samfund. I 1949 stoppede transporterne af udenlandske børn til Danmark og derefter rettede Red Barnet fokus mod børn i Danmark, der levede under så dårlige sociale og fysiske forhold, at de havde behov for rekreation på landet. I løbet af 1950 erne fik tusindvis af børn kontakt med en feriefamilie. Feriebørnsprogrammet har sidenhen udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og børnenes behov. I 2008 skiftede programmet navn til Red Barnets venskabsfamilier. Navneskiftet skal ses i lyset af, at nutidens målgruppe af børn og deres forældre har behov for et ekstra familienetværk, da de i mange tilfælde lever socialt isoleret på grund af fattigdom, mangel på netværk eller på grund af kronisk sygdom. I dag formidler Red Barnet kontakt mellem venskabsfamilier og børn og forældre, hvor formålet med kontakten er at skabe en bæredygtig relation, der medvirker til at skabe bedre trivsel for børnene og deres forældre. Formålet med denne dokumentation og evaluering Formålet med denne evaluering er at få viden om hvilken betydning det har for børn og deres forældre at have kontakt til en venskabsfamilie over tid, samt at Red Barnet kan få viden om, hvad og hvor der evt. skal justeres i programmet for at opnå de opstillede mål. Vi vil med andre ord gerne indkredse, hvad det betyder for børnenes trivsel at have kontakt til en venskabsfamilie, samt hvad der eventuelt skal forbedres, tilføres eller ændres for at nå målet. Et andet formål er at Red Barnet kan indsamle viden om børnenes livssituation til brug i Red Barnets fortalerarbejde, samt at dokumentere programmets omfang, kvalitet og effekt. En sådan dokumentation er brugbar for, at donorer og sponsorer til programmet kan se, hvad de økonomiske midler bliver anvendt til. Endelig kan den være givtigt at læse for brugerne samt de frivillige venskabsfamilier og frivillige børnefaglige konsulenter, som her kan se hvilken effekt, programmet har for de involverede. I evalueringen har vi i første omgang valgt at fokusere på hvordan børnene og deres forældre oplever kontakten. På længere sigt vil det være spændende og givtigt at involvere 5

6 venskabsfamiliernes opfattelser og oplevelser i en evaluering, men af hensyn til tid og ressourcer har vi i første omgang valgt at koncentrere os om den vigtigste part nemlig børnene. I efteråret 2008 er der blevet indsamlet data og oplysninger omkring venskabsfamilieprogrammet fra spørgeskemaer til forældre til børn der aktivt deltager i programmet samt interviews med unge der tidligere har været tilknyttet en familie. Disse oplysninger er blevet sammenkædet med udtræk fra Red Barnets database samt oplysninger fra en pilotundersøgelse foretaget i Denne rapport er baseret på disse oplysninger og er bygget op omkring en række indikatorer til måling af programmet, som blev opstillet i Før gennemgangen af disse indikatorer, vil dokumentationsmodellen og det teoretiske grundlag den er baseret på, blive præsenteret. Herefter kommer et afsnit, hvor metoden til indsamling af data præsenteres samt et afsnit, hvor det opridses, hvem der er brugere af venskabsfamilieprogrammet. Inden gennemgangen af de egentlige indikatorer til måling af programmet, følger en kort præsentation af brugen af måleredskabet SDQ. Efter gennemgangen af indikatorerne følger et afsnit, der indeholder en række nye temaer og problematikker, som har rejst sig i forbindelse med indsamlingen af data og endelig afsluttes med et opsamlende afsnit, hvor konklusioner og forslag til videre arbejde præsenteres. 6

7 2. FORARBEJDET DEN TEORETISKE BASE OG HISTORIK Baggrunden for dokumentationsmodellen Vi lever i en tid, hvor der er fokus på dokumentation af resultater og virkning af socialt arbejde. I 2006 satte det daværende socialministerium fokus på at udvikle dokumentationsmodeller, der kunne anvendes indenfor frivilligt socialt arbejde. Red Barnet deltog i et pilotprojekt, hvor Rambøll Management stod for at udlede nogle perspektiver på muligheder for at udvikle dokumentationsmodeller, der kan skabe et systematisk overblik over det sociale arbejde, der udføres af frivillige organisationer. Rambøll Managements teoretiske udgangspunkt er hentet i Performance Management. Performance Management er et dobbelt redskab. På den ene side er hensigten at muliggøre resultatstyring. På den anden side er hensigten at udvikle de sociale indsatser leveret til borgere ved: at få organisationer, der leverer sociale indsatser, til at reflektere over, hvorfor de gør som de gør, og hvem de gør det for. at opbygge dokumentationssystemer, der kan hjælpe organisationer til at få viden om, hvordan deres sociale arbejde rent faktisk virker for de borgere, man leverer socialt arbejde til. Udgangspunktet for at et dokumentations- og effektvurderingssystem virker, er, at der opstilles en god forandringsteori, og at man får opstillet nogle gode indikatorer, der anvendes til at følge med i, om man når de forandringer der efterstræbes. (Se mere i Rambøll s rapport om pilotprojektet, bilag 6) Forandringsteori Arbejdet med forandringsteori er et velegnet redskab til opstilling af mål og interventionslogik og et godt redskab i projekters egen styring af deres indsats, da forandringsteorien skaber tydelig sammenhæng mellem opstillede målsætninger og udvikling for brugere på baggrund af indikatorer, man i projektet selv har været med til at opstille og fundet anvendelige. Ved at arbejde med og præcisere indsatsers forandringsteori tydeliggøres, hvad projektet ønsker at opnå for hvem og hvordan, hvilket er illustreret i nedenstående figur: Forandringsteoriens logik Ud over at være et velegnet redskab til opstilling af mål og midler samt tydeliggørelse af den forandringslogik, der binder mål og midler sammen, er arbejdet med forandringsteori et godt redskab i projekters egen styring af deres indsats, da forandringsteorien skaber mulighed for at følge med i, hvorvidt man når sine opstillede målsætninger. Dette gøres på baggrund af indikatorer, man i projekterne selv har opstillet og fundet anvendelige. 7

8 Den grundlæggende forståelse af, hvem man gør noget for, hvad man gør, og hvorfor man gør det. HVEM HVAD HVORFOR Brugernes problemstillinger = Det, der skal håndteres Aktiviteter = Det, man gør Resultater = Det, der på kort sigt er konsekvenser af aktiviteterne Virkning = Det, der på længere sigt er konsekvenserne af aktiviteterne Red Barnets dokumentationsmodel Tilblivelse af venskabsfamilieprogrammets dokumentationsmodel Red Barnet deltog i to workshops arrangeret af Rambøll Management. I de to workshops deltog forældre, venskabsfamilier, konsulenter fra Børn og Familier samt ansatte i Red Barnet. Formålet med de to workshops var i fællesskab med alle aktører at finde frem til forandringsteorien for Red Barnets venskabsfamilieprogram. Processen tog udgangspunkt i at undersøge, hvilken virkning man ønskede for børn og forældre gennem kontakt til en venskabsfamilie. Herefter gik man baglæns i forandringsteoriens logik og drøftede først resultater, derefter hvilke aktiviteter der skulle til for at nå resultaterne for til sidst at ende med, hvem programmets målgruppe er. I processen blev det tydeligt, at en forandringsteori er dynamisk. Undervejs i forløbet blev det klart, at der var elementer i programmet, der skulle ændres eller justeres, og det vil sandsynligvis være tilfældet fremover, når dataindsamlingen er gennemgået. Den nuværende model ser ud som beskrevet i denne figur: 8

9 Forandringsteori for Børns venskabsfamilier Børn af forsørgere eller familier med knappe ressourcer og med et lille netværk, har lavere trivsel end andre børn Ressourcer Aktiviteter Resultater Virkning Interne ressourcer: Red Barnets faglighed Budget Eksterne ressourcer: Venskabsfamilier. Børnefaglige frivillige konsulenter. Familieplejen Danmark. Organisatoriske forudsætning er: - Information om projektet. - Godkendelsesprocedure. - Træning af venskabsfamilier. - Matchning af barn og venskabsfamilie. Besøg mellem venskabs familier og barnet Kurser for venskabsfamilier Rådgivning Forskellige aktiviteter, f.eks. fritidssysler, læse bøger, kultur, ferie osv. Viden og inspiration til venskabs familier Konflikthånd tering, støtte til at undgå brud. Flere forældreresourcer Udvidelse af børnenes sociale forståelse Udvikling af gensidige relationer til et ekstra familienetværk Større trivsel for børn og forældre med svagt netværk Indikatorer For at kunne dokumentere virkningen af den opstillede forandringsteori er der, som før omtalt, udviklet indikatorer, det er muligt at måle på. Indikatorerne er udviklet på baggrund af de aktiviteter, resultater og virkning, der er opstillet i forandringsteorien og som ønskes opnået. I løbet af processen blev det besluttet, at dataindsamlingen skulle hentes hos børn og forældre. Det sker en gang årligt i september måned. Der sendes spørgeskemaer til alle aktive børn og forældre. (Et aktivt barn, er et barn, der har kontakt til en venskabsfamilie). Det blev også besluttet at interviewe de børn, der er blevet unge og derfor frameldes programmet. Dette for at få viden om, hvad de unge har fået ud af at have kontakt til en venskabsfamilie. Der er i alt opstillet 20 indikatorer, der er kategoriseret i fem temaer: 1. Ressourcer Antal henvendelser fra forældre og kommende venskabsfamilier, antal godkendte børn og venskabsfamilier, venskabsfamiliernes ressourcer og børnenes behov. 2. Organisatoriske forudsætninger Matchning af børn og venskabsfamilier, begrundelse for match, målsætning for kontakten mellem barn og venskabsfamilie. 3. Aktiviteter Antal besøg hos venskabsfamilien, opfattelse af kvaliteten af kontakten, relationens indfrielse af målsætningen. Rådgivning til forældre og venskabsfamilier: antal opkald og tidsforbrug, kategorisering af indhold, opfølgning. 9

10 4. Resultater Længden af relationen, parternes vurdering af indholdet i relationen i forhold til udvikling i relationen og i forhold til identificerede behov. Årsager til brud mellem barn og venskabsfamilie. 5. Virkning Barnets og forældrenes vurdering af øget trivsel. (Til dette anvendes SDQ skema) De ovenstående indikatorer vil blive gennemgået i afsnit 6. Dette afsnit er opbygget således, at hver enkelt indikator som er formuleret som spørgsmål gennemgås og besvares. I nogle tilfælde vil det stå klart, at den opstillede indikator ikke er mulig at besvare eller ikke giver mening på den måde, den var tiltænkt da den blev formuleret i Herudover er der i indsamlingen af empiri dukket nye temaer op, som muligvis vil være brugbare som nye indikatorer. Når næste års evaluering skal foretages, anbefales det at indlede med, at revidere og justere de opstillede indikatorer, og på den måde løbende at tilpasse og evaluere programmet og de indikatorer det måles med. Der lægges med andre ord op til, at der i det videre arbejde med at dokumentere løbende foretages en revision af de opstillede indikatorer, og løbende tilføjes og fjernes temaer, alt efter hvilken retning programmet bevæger sig i. I næste afsnit vil den anvendte metode til indsamling af empirisk materiale blive gennemgået. Det drejer sig om tre forskellige kilder til information, nemlig udtræk fra Red Barnets database, spørgeskemaundersøgelse til forældre til børn der er aktive i programmet og endeligt interview med unge, der tidligere har været tilknyttet en venskabsfamilie. 10

11 3. METODE Red Barnets database Red Barnets IT-ansvarlige har udviklet en database, som fungerer som det daglige registreringsværktøj i forbindelse med venskabsfamilieprogrammet. Her noteres oplysninger om henvendelser, ansøgninger om at blive eller få en venskabsfamilie og alle andre oplysninger som tidligere har været gemt på den enkelte sags kontaktkort. Med databasen er det således blevet muligt at foretage opgørelser på tværs af de enkelte sager og personer, og det er fra databasen, en lang række oplysninger til brug for denne evaluering er hentet. For at kunne arbejde med oplysningerne fra databasen, er der i første omgang blevet lavet udtræk af denne, som er blevet bearbejdet i Excel. Efter dette første trin blev tastefejl, rubriceringsfejl og steder, hvor kategorier og temaer var blevet blandet sammen, tydelige. Det var derfor nødvendigt at gå et skridt tilbage, rette i databasen og foretage udtrækkene igen. Denne procedure har været tidskrævende, men har til gengæld bidraget til en mere præcis og ensrettet måde at registrere oplysninger fremover. Det har således været en begyndervanskelighed, som sandsynligvis ikke vil gentage sig i samme omfang i de kommende års evalueringer, om end man nok aldrig slipper for, at rense data for fejl, når man foretager udtrækkene. Efter at have klargjort indholdet fra databasen i Excel, er det blevet videre bearbejdet i statistikprogrammet SPSS. Oplysninger om navn, CPR-nummer og adresse er blevet fjernet, og personerne er alene identificeret i form af det registreringsnummer de har fået tildelt i Red Barnets database. Spørgeskemaundersøgelsen Efter forløbet med Rambøll Management, og opstilling af indikatorer til måling af venskabsfamilieprogrammet, blev det i 2007 muligt at udforme et spørgeskema (se bilag 3), som blev sendt til alle forældre til børn der aktivt deltog i venskabsfamilieprogrammet. Spørgeskemaet blev udsendt i papirform og som en form for pilotundersøgelse, og det viste sig, at der var stor deltagelse fra forældrene. I efteråret 2008, da denne evaluering blev igangsat, blev spørgeskemaet justeret en smule, og blev herefter igen udsendt til alle forældre til børn, der har kontakt til en venskabsfamilie. Denne gang blev det dog udsendt på , hvilket muliggjorde en mere systematisk bearbejdning af de indkomne svar. Det viste sig dog også, at en del forældre ikke havde en adresse eller brugte den så sjældent, at det var nemmere for dem at udfylde spørgeskemaet på papir. Udsendelsen forløb derfor som to parallelle systemer, hvor det ene foregik elektronisk og det andet manuelt. De svar der indkom på papir blev løbende tastet ind i det elektroniske system og svarene kunne hermed samles i én database, som kunne eksporteres til Excel og statistikprogrammet SPSS, hvorfra de kunne bearbejdes og omformes til de tabeller, der indgår i denne rapport. 11

12 Hvor mange har svaret? Spørgeskemaet blev i oktober måned 2008 sendt til de 88 forældre som har børn der aktivt er i kontakt med en venskabsfamilie. Af disse 88 svarede 68, svarende til 77%, hvilket er en fin svarprocent. Svaret på spørgeskemaundersøgelse Antal Procent Ja 68 77,3 Nej 20 22,7 Total ,0 For at nå så høj en svarprocent var det dog nødvendigt at kontakte cirka halvdelen af forældrene et par gange og at forlænge svarfristen et par gange. I langt de fleste tilfælde skyldtes de manglende besvarelser dog ikke uvilje mod at deltage, men snarere forglemmelse eller besvær med at få adgang til computer. I sidstnævnte tilfælde blev problemet løst ved at sende de pågældende en papirversion af spørgeskemaet, og resultaterne blev efterfølgende indtastet af personale i Red Barnet. Kvalitative interview Udgangspunktet for evalueringen af Red Barnets Venskabsfamilieprogram er at få indblik i, hvordan børnene oplever relationen til venskabsfamilien. Et indblik i de oplevelser fås bedst ved at tale med børnene direkte. Vi har derfor udover at indhente viden fra de udsendte spørgeskemaer - valgt at interviewe tre unge, som har været tilknyttet en venskabsfamilie. De kvalitative interview skal ses som en udbygning af den viden, vi opnår gennem materialet fra spørgeskemaundersøgelsen. I interviewene spørges ind til, hvad det har betydet for børnene at have en venskabsfamilie. Uanset hvor vellykkede og gode relationer der skabes mellem børn og venskabsfamilier, må man tage udgangspunkt i, at det er en særlig situation at sætte fremmede mennesker sammen og forvente, at de opbygger en vedvarende og tæt relation. I denne evaluering vil vi gerne opbygge læring omkring hvad der gør, at børn bliver trygge og falder til hos helt fremmede voksne; Hvornår går det godt, hvornår går det mindre godt, og hvad er det for faktorer, der spiller ind i de forskellige scenarier? 12

13 Hvem har vi spurgt? Valget af interviewpersoner er baseret på en indledende afgrænsning i forhold til alder og geografi. Vi har ønsket at tale med unge, som er over 18. For det første fordi de dermed er myndige og selv har kunnet forholde sig til, om de ønskede, at deltage. For det andet fordi vi ønskede at de unge skulle have en vis alder og dermed afstand til indledningen af kontakten til venskabsfamilien for at kunne se tilbage på og reflektere over den påvirkning, deltagelsen i programmet har betydet. Den geografiske faktor i udvælgelsen har at gøre med rent praktiske hensyn; vi har valgt at tale med unge, som er bosat på Sjælland for at spare på tid og transport i forbindelse med interviewene. Derudover har vi ønsket både at tale med unge, som fortsat har kontakt til deres venskabsfamilie, og unge som ikke længere har kontakt. I anden omgang har udvælgelsen af interviewpersoner været baseret på helt praktiske hensyn: En del af de unge og/eller deres forældre er flyttet, har ændret telefonnummer og har dermed været umulige at få fat i. Valget af interviewpersoner er således i denne anden fase faldet på dem, vi har haft mulighed for at finde frem til og som har ønsket at deltage. Endelig har antallet af interviewpersoner været afgrænset af ressourcemæssige hensyn og er således i denne første evaluering af programmet begrænset til tre unge med meget forskellige historier (se bilag 2). Hvordan har vi spurgt? Til interviewene er udarbejdet en spørgeguide (se bilag 1). Spørgeguiden skal ses som et oplæg til den samtale, interviewet i praksis former sig som. Det er ikke meningen, at interviewet nødvendigvis foregår præcist efter spørgeguidens struktur, men det er hensigten, at de angivne temaer gerne skal berøres. Hvorvidt de konkrete spørgsmål formuleres, som de står skrevet, er ikke så vigtigt. De konkrete spørgsmål fungerer nærmere som en inspiration i den konkrete interviewsituation. Det centrale er altså, at den unge får mulighed og rum til at tale om og reflektere over de angivne temaer. I den form for semistruktureret interview som anvendes, er målet således, at interviewet tager form som en samtale, hvor intervieweren søger at få den interviewede i tale om på forhånd definerede emner. Det vigtige er altså, at der skabes en form for fortrolighed og åbenhed, og at den interviewede får mulighed for selv at være med til at understrege og uddybe de emner som vedkommende mener, er vigtige. Rent praktisk er interviewene foregået i respondenternes egne hjem og er blevet optaget på bånd. Herefter er interviewene blevet skrevet ud på papir, hvorefter de er blevet inddraget i det samlede datamateriale og analyse. Interviewene vil blive omtalt i gennemgangen af indikatorer i afsnit 6 og i afsnit 7, som drejer sig om nye temaer. Herudover vil de hovedsageligt blive brugt i næste års arbejde med at finpudse indikatorer til programmet. 13

14 4. PROFIL AF MÅLGRUPPEN Hvem søger om at få en venskabsfamilie? I princippet kan alle forældre til børn, der har behov for et ekstra netværk, en hjælpende hånd til børnepasningen eller andet, søge om at få kontakt med en venskabsfamilie. I praksis er det sådan, at det ofte er enlige forældre, der søger. I det indsamlede materiale kan vi desuden se, at der i gruppen af forældre er en overvægt, der helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet end den gruppe, der ønsker at blive venskabsfamilie og end et gennemsnit af befolkningen i øvrigt. Nedenfor vil vi tegne et billede af, hvad der kendetegner de forældre eller familier, der henvender sig til Red Barnet for at få en venskabsfamilie. Årsag til henvendelse Årsagerne til ønsket om at få en venskabsfamilie varierer fra familie til familie. Der er ikke to historier der er ens og der er altid forskellige og måske mangeartede grunde til, at en forælder eller en familie henvender sig til Red Barnet for at få en venskabsfamilie. I Red Barnets registrering af henvendelser noteres årsagerne som en af de fire muligheder, der står i tabellen nedenfor, og som det fremgår, er lille netværk den årsag, de fleste har angivet. Årsag til henvendelse barn Antal Procent Begrænset indtægt 67 12,9 Lille netværk ,8 Sygdom eller arbejdsskade 6 1,2 Andet 37 7,1 Ikke oplyst 57 11,0 Total ,0 Den andenstørste årsag til at ønske en venskabsfamilie til sit barn er begrænset indtægt. Hovedårsagerne til henvendelser fra forældre, der ønsker en venskabsfamilie, er altså baseret på enten økonomiske eller sociale forhold. Barnets køn og alder Fordelingen mellem drenge og piger i venskabsfamilieprogrammet er stort set lige. Der er en lille overvægt af drenge, men ikke noget der har særlig betydning i det store billede. 14

15 Køn Antal Procent Dreng ,0 Pige ,2 Ikke oplyst 46 8,9 Total ,0 Aldersmæssigt fordeler børnene i venskabsfamilieprogrammet sig således, at ca. halvdelen er mellem 5 og 15 år, hvilket er den målgruppe programmet primært henvender sig til. En lille gruppe er under 5 år. Det er børn, som har fået dispensation til at deltage i programmet, idet den nedre grænse normalt er 5 år. Omkring 10% af børnene er mellem 16 og 17 og andre ca. 10% er over 18. Sidstnævnte figurerer i systemet som frameldte, som enten har haft kontakt til en venskabsfamilie, eller har haft henvendt sig om at få en venskabsfamilie. Barnets alder i 2008 Antal Procent Under 5 år 21 4, år , år , år 54 10,4 18 år eller derover 50 9,6 Ikke angivet 91 17,5 Total ,0 Civilstatus og forældremyndighed Som nævnt indledningsvis, er et stort antal af de der ønsker en venskabsfamilie til deres barn, enlige. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har Red Barnet kun oplysninger omkring ca. 40% af forældrenes civilstatus, men disse 40% svarer stort set til de familier, som er aktive eller i hvert fald godkendte til at få en venskabsfamilie og afspejler således de, der reelt deltager i programmet i disse år. At en så høj andel af forældrene er enlige, passer godt sammen med, at de fleste henvendelser er begrundet i et lille netværk eller en begrænset indtægt. Begge årsager kan have at gøre med, at være enlig forælder. 15

16 Barnets forældre civilstatus Antal Procent Ikke oplyst ,5 Enlig ,6 Gift 10 1,9 Samboende 5 1,0 Total ,0 De familier der har - eller søger om at få - en venskabsfamilie, er således, karakteriseret ved at være enlige forældre. I tabellen nedenfor kan man se, at det i hovedparten af tilfældene er moderen, der har forældremyndigheden over barnet. Det betyder, at de fleste forældre, som Red Barnets venskabsfamilieprogram har kontakt med, er enlige mødre. Hvem har forældremyndighed over barnet? Antal Procent Ikke oplyst 91 17,5 Far 24 4,6 Fælles 52 10,0 Mor ,8 Total ,0 Forældres erhverv Mødrenes erhvervsmæssige placering er, i 1/3 af sagerne, ikke oplyst. Den anden tredjedel er lønmodtagere og den sidste tredjedel er fordelt på kategorierne under uddannelse, arbejdsløs, pensionist eller hjemmearbejdende. Kun 1/3 er altså i almindelige lønarbejderstillinger, hvilket ligger under gennemsnittet for hele befolkningen. Beskæftigelse Barnets Mor 16

17 Antal Procent Lønmodtager ,2 Selvstændig erhvervsdrivende 6 1,2 Arbejdsløs 56 10,8 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 27 5,2 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 15 2,9 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 74 14,3 Andet 26 5,0 Ikke oplyst ,5 Total ,0 For barnets fars vedkommende gælder, at vi har oplysninger om så få, at det ikke giver mening at lave nogen egentlig opgørelse. Kun i 20% af sagerne har vi oplysninger om farens erhvervsmæssige status. Geografi og boligområde Den geografiske fordeling ud over landet ser ud som man kan se i tabellen nedenfor. Som det fremgår, er der ikke mange børn, der er bosat i Nordjylland, men derudover fordeler de sig jævnt over hele landet. Region Antal Procent Hovedstaden ,5 Sjælland 55 10,6 Syddanmark ,8 Midtjylland ,5 Nordjylland 23 4,4 Ikke oplyst 6 1,2 Total ,6 Total ,0 17

18 Hvem søger om at blive venskabsfamilie? Der kan være mange individuelle forklaringer på, hvorfor en familie ønsker at være venskabsfamilie for et barn. I forbindelse med ansøgningsproceduren omkring godkendelse som venskabsfamilie, bliver familierne bedt om at angive, hvad deres motiv er. Disse oplysninger har vi sammenfattet i tabellen nedenfor: VF årsag til at ville være VF Antal Procent Ikke angivet ,2 Egne børn har en passende alder 34 6,6 Flinkhed 26 5,0 Forældre været feriefamilie 9 1,7 Haft slesvigske børn 1,2 Har overskud til et fremmed barn ,0 Selv været feriebarn 2,4 Tidligere været feriefamilie 20 3,9 Ønsker at give kærlighed til et barn 2,4 Ønsker at hjælpe 31 6,0 Ønsker at være netværk for et barn 19 3,7 Total ,0 Som det fremgår, har vi kun oplysninger fra lidt over halvdelen af de familier, der figurerer i vores database. Det skyldes, at en del familier alene har henvendt sig, men ikke er nået videre i ansøgningsproceduren end den indledende forespørgsel. For det andet skyldes det, at vi ikke har oplysninger om familiernes motiv for de familier, der har været i programmet i mange år. Ud af svarene fra de 299 som har angivet et motiv, kan man se, at halvdelen har angivet overskud til et fremmed barn, og de resterende fordeler sig på en række andre svar, som dog har ønsket om at hjælpe eller give noget videre til et barn, til fælles. Enkelte har selv været feriebarn (den tidligere betegnelse for programmet) eller har angivet at deres egne børn har en passende alder. Sammenfattende kan man sige, at hovedtrækkene er, at familierne melder sig som venskabsfamilier, fordi de har et overskud i deres familie, som de ønsker at dele ud af eller buge til at hjælpe et fremmed barn. Venskabsfamiliernes erhvervsmæssige placering De familier der har søgt om at blive, er blevet godkendt eller tidligere har været venskabsfamilier er generelt kendetegnet ved at bestå af en far og en mor, som begge er lønmodtagere. I tabellerne 18

19 nedenfor kan man se, at vi mangler oplysninger om ca. 40 % af familiernes erhvervsmæssige placering. Stort set alle iblandt de 40% består dog af frameldte familier, eller af familier, som ikke er nået til en egentlig ansøgning og godkendelse. Det billede der tegner sig af de familier som rent faktisk indgår i venskabsfamilieprogrammet er således, at stort set alle er i beskæftigelse. Beskæftigelse VF Mor Antal Procent Lønmodtager ,7 Selvstændig erhvervsdrivende 4,8 Arbejdsløs 6 1,2 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 17 3,3 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 27 5,2 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 6 1,2 Andet 3,6 Ikke oplyst ,1 Total ,0 Beskæftigelse VF Far Antal Procent Lønmodtager ,9 Selvstændig erhvervsdrivende 15 2,9 Arbejdsløs 1,2 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 12 2,3 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 3,6 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 1,2 Andet 3,6 Ikke oplyst ,4 Total ,0 Man kan således sige, at venskabsfamilierne på det erhvervsmæssige område adskiller sig fra de familier, der søger om at få en venskabsfamilie til deres børn, hvor et langt større antal er udenfor arbejde, under uddannelse eller på anden måde er uden for arbejdsmarkedet. 19

20 Geografi Som det kan ses i tabellen nedenfor, er familierne geografisk set spredt ud over hele landet. Der er således ikke over- eller undervægt i nogen områder. Fordelingen følger nogenlunde fordelingen for hvor børnene er bosat, med undtagelse fra Nordjylland, hvor der bor en del venskabsfamilier, men ikke så mange børn der ønsker en venskabsfamilie. Region Antal Procent Hovedstaden ,1 Sjælland 85 16,4 Syddanmark 88 17,0 Midtjylland ,3 Nordjylland 94 18,2 Ikke oplyst 5 1,0 Total ,0 Efter denne præsentation af hvad der kendetegner de der ønsker at få en, eller blive venskabsfamilie, vil det følgende afsnit beskrive, hvordan vi har anvendt måleværktøjet SDQ i evalueringen af programmet. 20

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Samlet evaluering af kommunale samarbejdspartnerne, biologiske forældre og plejeforældrene 1 Forord Formålet med evalueringen er: - At belyse Videnscentrets

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption NATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om national adoption INFORMATION OM NATIONAL ADOPTION Denne information retter sig til jer, som overvejer at adoptere et barn, der er født i Danmark, og som formidles

Læs mere

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere