Børns Venskabsfamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns Venskabsfamilier"

Transkript

1 Børns Venskabsfamilier Dokumentation og evaluering 2008 Udarbejdet af Mille Malene Buch-Andersen og Anne Tang December 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...5 Formålet med denne dokumentation og evaluering FORARBEJDET DEN TEORETISKE BASE OG HISTORIK...7 Baggrunden for dokumentationsmodellen... 7 Forandringsteori... 7 Forandringsteoriens logik...7 Red Barnets dokumentationsmodel... 8 Tilblivelse af venskabsfamilieprogrammets dokumentationsmodel...8 Indikatorer METODE Red Barnets database...11 Spørgeskemaundersøgelsen...11 Hvor mange har svaret?...12 Kvalitative interviews...12 Hvem har vi spurgt?...13 Hvordan har vi spurgt? PROFIL AF MÅLGRUPPEN Hvem søger om at få en venskabsfamilie?...14 Årsag til henvendelse...14 Barnets køn og alder...14 Civilstatus og forældremyndighed...15 Forældres erhverv...16 Geografi og boligområde...17 Hvem søger om at blive venskabsfamilie?...18 Venskabsfamiliernes erhvervsmæssige placering...18 Geografi SDQ SKALAEN OG BØRNENES PLACERING Resultater INDIKATORER TIL MÅLING AF PROGRAMMET...23 Ressourcer / Henvendelser

3 2/ Realisering / Ressourcer / Henvendelser / Realisering / Behov...28 Organisatoriske forudsætninger / Begrundelse for match / Målsætning...29 Aktiviteter / Antal besøg / Kvaliteten af besøget / Kvaliteten af besøget...31 Kurser / Der er ikke opstillet indikatorer for kurser...32 Rådgivning / Antal opkald og tidsforbrug pr. opkald / Indhold af samtale / Opfølgning på samtale der kræver dette...33 Resultater / Længden af forholdet / Parternes vurdering af indholdet af relationen / Parternes vurdering af indholdet af relationen / Brud årsager...36 Trivsel / Barnets vurdering af øget trivsel NYE TEMAER...40 Taknemmelighed...40 For mors skyld...40 Forældreinddragelse...41 Familiekultur OPSAMLING...43 Status...43 Det videre arbejde...43 BILAG: Spørgeguide Interviewudskrifter Spørgeskema Tabeller og opgørelser over database og spørgeskema Metodepapir

4 6. Rambøll s Rapport

5 1. INDLEDNING Red Barnets venskabsfamilieprogram har rødder helt tilbage til Red Barnet Danmarks oprettelse i Det skete i forbindelse med afslutningen af 2. Verdenskrig og formålet var at hjælpe de krigsramte børn i Europa. Det foregik dels ved bespisningsprogrammer i de sønderskudte byer og dels ved at formidle tre måneders rekreationsophold for de sultne børn hos frivillige danske familier. Flere end børn kom til Danmark i perioden 1945 til På tre måneder skulle børnene genvinde de tabte kræfter og kilo, så de kunne vende styrket tilbage til deres ødelagte samfund. I 1949 stoppede transporterne af udenlandske børn til Danmark og derefter rettede Red Barnet fokus mod børn i Danmark, der levede under så dårlige sociale og fysiske forhold, at de havde behov for rekreation på landet. I løbet af 1950 erne fik tusindvis af børn kontakt med en feriefamilie. Feriebørnsprogrammet har sidenhen udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og børnenes behov. I 2008 skiftede programmet navn til Red Barnets venskabsfamilier. Navneskiftet skal ses i lyset af, at nutidens målgruppe af børn og deres forældre har behov for et ekstra familienetværk, da de i mange tilfælde lever socialt isoleret på grund af fattigdom, mangel på netværk eller på grund af kronisk sygdom. I dag formidler Red Barnet kontakt mellem venskabsfamilier og børn og forældre, hvor formålet med kontakten er at skabe en bæredygtig relation, der medvirker til at skabe bedre trivsel for børnene og deres forældre. Formålet med denne dokumentation og evaluering Formålet med denne evaluering er at få viden om hvilken betydning det har for børn og deres forældre at have kontakt til en venskabsfamilie over tid, samt at Red Barnet kan få viden om, hvad og hvor der evt. skal justeres i programmet for at opnå de opstillede mål. Vi vil med andre ord gerne indkredse, hvad det betyder for børnenes trivsel at have kontakt til en venskabsfamilie, samt hvad der eventuelt skal forbedres, tilføres eller ændres for at nå målet. Et andet formål er at Red Barnet kan indsamle viden om børnenes livssituation til brug i Red Barnets fortalerarbejde, samt at dokumentere programmets omfang, kvalitet og effekt. En sådan dokumentation er brugbar for, at donorer og sponsorer til programmet kan se, hvad de økonomiske midler bliver anvendt til. Endelig kan den være givtigt at læse for brugerne samt de frivillige venskabsfamilier og frivillige børnefaglige konsulenter, som her kan se hvilken effekt, programmet har for de involverede. I evalueringen har vi i første omgang valgt at fokusere på hvordan børnene og deres forældre oplever kontakten. På længere sigt vil det være spændende og givtigt at involvere 5

6 venskabsfamiliernes opfattelser og oplevelser i en evaluering, men af hensyn til tid og ressourcer har vi i første omgang valgt at koncentrere os om den vigtigste part nemlig børnene. I efteråret 2008 er der blevet indsamlet data og oplysninger omkring venskabsfamilieprogrammet fra spørgeskemaer til forældre til børn der aktivt deltager i programmet samt interviews med unge der tidligere har været tilknyttet en familie. Disse oplysninger er blevet sammenkædet med udtræk fra Red Barnets database samt oplysninger fra en pilotundersøgelse foretaget i Denne rapport er baseret på disse oplysninger og er bygget op omkring en række indikatorer til måling af programmet, som blev opstillet i Før gennemgangen af disse indikatorer, vil dokumentationsmodellen og det teoretiske grundlag den er baseret på, blive præsenteret. Herefter kommer et afsnit, hvor metoden til indsamling af data præsenteres samt et afsnit, hvor det opridses, hvem der er brugere af venskabsfamilieprogrammet. Inden gennemgangen af de egentlige indikatorer til måling af programmet, følger en kort præsentation af brugen af måleredskabet SDQ. Efter gennemgangen af indikatorerne følger et afsnit, der indeholder en række nye temaer og problematikker, som har rejst sig i forbindelse med indsamlingen af data og endelig afsluttes med et opsamlende afsnit, hvor konklusioner og forslag til videre arbejde præsenteres. 6

7 2. FORARBEJDET DEN TEORETISKE BASE OG HISTORIK Baggrunden for dokumentationsmodellen Vi lever i en tid, hvor der er fokus på dokumentation af resultater og virkning af socialt arbejde. I 2006 satte det daværende socialministerium fokus på at udvikle dokumentationsmodeller, der kunne anvendes indenfor frivilligt socialt arbejde. Red Barnet deltog i et pilotprojekt, hvor Rambøll Management stod for at udlede nogle perspektiver på muligheder for at udvikle dokumentationsmodeller, der kan skabe et systematisk overblik over det sociale arbejde, der udføres af frivillige organisationer. Rambøll Managements teoretiske udgangspunkt er hentet i Performance Management. Performance Management er et dobbelt redskab. På den ene side er hensigten at muliggøre resultatstyring. På den anden side er hensigten at udvikle de sociale indsatser leveret til borgere ved: at få organisationer, der leverer sociale indsatser, til at reflektere over, hvorfor de gør som de gør, og hvem de gør det for. at opbygge dokumentationssystemer, der kan hjælpe organisationer til at få viden om, hvordan deres sociale arbejde rent faktisk virker for de borgere, man leverer socialt arbejde til. Udgangspunktet for at et dokumentations- og effektvurderingssystem virker, er, at der opstilles en god forandringsteori, og at man får opstillet nogle gode indikatorer, der anvendes til at følge med i, om man når de forandringer der efterstræbes. (Se mere i Rambøll s rapport om pilotprojektet, bilag 6) Forandringsteori Arbejdet med forandringsteori er et velegnet redskab til opstilling af mål og interventionslogik og et godt redskab i projekters egen styring af deres indsats, da forandringsteorien skaber tydelig sammenhæng mellem opstillede målsætninger og udvikling for brugere på baggrund af indikatorer, man i projektet selv har været med til at opstille og fundet anvendelige. Ved at arbejde med og præcisere indsatsers forandringsteori tydeliggøres, hvad projektet ønsker at opnå for hvem og hvordan, hvilket er illustreret i nedenstående figur: Forandringsteoriens logik Ud over at være et velegnet redskab til opstilling af mål og midler samt tydeliggørelse af den forandringslogik, der binder mål og midler sammen, er arbejdet med forandringsteori et godt redskab i projekters egen styring af deres indsats, da forandringsteorien skaber mulighed for at følge med i, hvorvidt man når sine opstillede målsætninger. Dette gøres på baggrund af indikatorer, man i projekterne selv har opstillet og fundet anvendelige. 7

8 Den grundlæggende forståelse af, hvem man gør noget for, hvad man gør, og hvorfor man gør det. HVEM HVAD HVORFOR Brugernes problemstillinger = Det, der skal håndteres Aktiviteter = Det, man gør Resultater = Det, der på kort sigt er konsekvenser af aktiviteterne Virkning = Det, der på længere sigt er konsekvenserne af aktiviteterne Red Barnets dokumentationsmodel Tilblivelse af venskabsfamilieprogrammets dokumentationsmodel Red Barnet deltog i to workshops arrangeret af Rambøll Management. I de to workshops deltog forældre, venskabsfamilier, konsulenter fra Børn og Familier samt ansatte i Red Barnet. Formålet med de to workshops var i fællesskab med alle aktører at finde frem til forandringsteorien for Red Barnets venskabsfamilieprogram. Processen tog udgangspunkt i at undersøge, hvilken virkning man ønskede for børn og forældre gennem kontakt til en venskabsfamilie. Herefter gik man baglæns i forandringsteoriens logik og drøftede først resultater, derefter hvilke aktiviteter der skulle til for at nå resultaterne for til sidst at ende med, hvem programmets målgruppe er. I processen blev det tydeligt, at en forandringsteori er dynamisk. Undervejs i forløbet blev det klart, at der var elementer i programmet, der skulle ændres eller justeres, og det vil sandsynligvis være tilfældet fremover, når dataindsamlingen er gennemgået. Den nuværende model ser ud som beskrevet i denne figur: 8

9 Forandringsteori for Børns venskabsfamilier Børn af forsørgere eller familier med knappe ressourcer og med et lille netværk, har lavere trivsel end andre børn Ressourcer Aktiviteter Resultater Virkning Interne ressourcer: Red Barnets faglighed Budget Eksterne ressourcer: Venskabsfamilier. Børnefaglige frivillige konsulenter. Familieplejen Danmark. Organisatoriske forudsætning er: - Information om projektet. - Godkendelsesprocedure. - Træning af venskabsfamilier. - Matchning af barn og venskabsfamilie. Besøg mellem venskabs familier og barnet Kurser for venskabsfamilier Rådgivning Forskellige aktiviteter, f.eks. fritidssysler, læse bøger, kultur, ferie osv. Viden og inspiration til venskabs familier Konflikthånd tering, støtte til at undgå brud. Flere forældreresourcer Udvidelse af børnenes sociale forståelse Udvikling af gensidige relationer til et ekstra familienetværk Større trivsel for børn og forældre med svagt netværk Indikatorer For at kunne dokumentere virkningen af den opstillede forandringsteori er der, som før omtalt, udviklet indikatorer, det er muligt at måle på. Indikatorerne er udviklet på baggrund af de aktiviteter, resultater og virkning, der er opstillet i forandringsteorien og som ønskes opnået. I løbet af processen blev det besluttet, at dataindsamlingen skulle hentes hos børn og forældre. Det sker en gang årligt i september måned. Der sendes spørgeskemaer til alle aktive børn og forældre. (Et aktivt barn, er et barn, der har kontakt til en venskabsfamilie). Det blev også besluttet at interviewe de børn, der er blevet unge og derfor frameldes programmet. Dette for at få viden om, hvad de unge har fået ud af at have kontakt til en venskabsfamilie. Der er i alt opstillet 20 indikatorer, der er kategoriseret i fem temaer: 1. Ressourcer Antal henvendelser fra forældre og kommende venskabsfamilier, antal godkendte børn og venskabsfamilier, venskabsfamiliernes ressourcer og børnenes behov. 2. Organisatoriske forudsætninger Matchning af børn og venskabsfamilier, begrundelse for match, målsætning for kontakten mellem barn og venskabsfamilie. 3. Aktiviteter Antal besøg hos venskabsfamilien, opfattelse af kvaliteten af kontakten, relationens indfrielse af målsætningen. Rådgivning til forældre og venskabsfamilier: antal opkald og tidsforbrug, kategorisering af indhold, opfølgning. 9

10 4. Resultater Længden af relationen, parternes vurdering af indholdet i relationen i forhold til udvikling i relationen og i forhold til identificerede behov. Årsager til brud mellem barn og venskabsfamilie. 5. Virkning Barnets og forældrenes vurdering af øget trivsel. (Til dette anvendes SDQ skema) De ovenstående indikatorer vil blive gennemgået i afsnit 6. Dette afsnit er opbygget således, at hver enkelt indikator som er formuleret som spørgsmål gennemgås og besvares. I nogle tilfælde vil det stå klart, at den opstillede indikator ikke er mulig at besvare eller ikke giver mening på den måde, den var tiltænkt da den blev formuleret i Herudover er der i indsamlingen af empiri dukket nye temaer op, som muligvis vil være brugbare som nye indikatorer. Når næste års evaluering skal foretages, anbefales det at indlede med, at revidere og justere de opstillede indikatorer, og på den måde løbende at tilpasse og evaluere programmet og de indikatorer det måles med. Der lægges med andre ord op til, at der i det videre arbejde med at dokumentere løbende foretages en revision af de opstillede indikatorer, og løbende tilføjes og fjernes temaer, alt efter hvilken retning programmet bevæger sig i. I næste afsnit vil den anvendte metode til indsamling af empirisk materiale blive gennemgået. Det drejer sig om tre forskellige kilder til information, nemlig udtræk fra Red Barnets database, spørgeskemaundersøgelse til forældre til børn der er aktive i programmet og endeligt interview med unge, der tidligere har været tilknyttet en venskabsfamilie. 10

11 3. METODE Red Barnets database Red Barnets IT-ansvarlige har udviklet en database, som fungerer som det daglige registreringsværktøj i forbindelse med venskabsfamilieprogrammet. Her noteres oplysninger om henvendelser, ansøgninger om at blive eller få en venskabsfamilie og alle andre oplysninger som tidligere har været gemt på den enkelte sags kontaktkort. Med databasen er det således blevet muligt at foretage opgørelser på tværs af de enkelte sager og personer, og det er fra databasen, en lang række oplysninger til brug for denne evaluering er hentet. For at kunne arbejde med oplysningerne fra databasen, er der i første omgang blevet lavet udtræk af denne, som er blevet bearbejdet i Excel. Efter dette første trin blev tastefejl, rubriceringsfejl og steder, hvor kategorier og temaer var blevet blandet sammen, tydelige. Det var derfor nødvendigt at gå et skridt tilbage, rette i databasen og foretage udtrækkene igen. Denne procedure har været tidskrævende, men har til gengæld bidraget til en mere præcis og ensrettet måde at registrere oplysninger fremover. Det har således været en begyndervanskelighed, som sandsynligvis ikke vil gentage sig i samme omfang i de kommende års evalueringer, om end man nok aldrig slipper for, at rense data for fejl, når man foretager udtrækkene. Efter at have klargjort indholdet fra databasen i Excel, er det blevet videre bearbejdet i statistikprogrammet SPSS. Oplysninger om navn, CPR-nummer og adresse er blevet fjernet, og personerne er alene identificeret i form af det registreringsnummer de har fået tildelt i Red Barnets database. Spørgeskemaundersøgelsen Efter forløbet med Rambøll Management, og opstilling af indikatorer til måling af venskabsfamilieprogrammet, blev det i 2007 muligt at udforme et spørgeskema (se bilag 3), som blev sendt til alle forældre til børn der aktivt deltog i venskabsfamilieprogrammet. Spørgeskemaet blev udsendt i papirform og som en form for pilotundersøgelse, og det viste sig, at der var stor deltagelse fra forældrene. I efteråret 2008, da denne evaluering blev igangsat, blev spørgeskemaet justeret en smule, og blev herefter igen udsendt til alle forældre til børn, der har kontakt til en venskabsfamilie. Denne gang blev det dog udsendt på , hvilket muliggjorde en mere systematisk bearbejdning af de indkomne svar. Det viste sig dog også, at en del forældre ikke havde en adresse eller brugte den så sjældent, at det var nemmere for dem at udfylde spørgeskemaet på papir. Udsendelsen forløb derfor som to parallelle systemer, hvor det ene foregik elektronisk og det andet manuelt. De svar der indkom på papir blev løbende tastet ind i det elektroniske system og svarene kunne hermed samles i én database, som kunne eksporteres til Excel og statistikprogrammet SPSS, hvorfra de kunne bearbejdes og omformes til de tabeller, der indgår i denne rapport. 11

12 Hvor mange har svaret? Spørgeskemaet blev i oktober måned 2008 sendt til de 88 forældre som har børn der aktivt er i kontakt med en venskabsfamilie. Af disse 88 svarede 68, svarende til 77%, hvilket er en fin svarprocent. Svaret på spørgeskemaundersøgelse Antal Procent Ja 68 77,3 Nej 20 22,7 Total ,0 For at nå så høj en svarprocent var det dog nødvendigt at kontakte cirka halvdelen af forældrene et par gange og at forlænge svarfristen et par gange. I langt de fleste tilfælde skyldtes de manglende besvarelser dog ikke uvilje mod at deltage, men snarere forglemmelse eller besvær med at få adgang til computer. I sidstnævnte tilfælde blev problemet løst ved at sende de pågældende en papirversion af spørgeskemaet, og resultaterne blev efterfølgende indtastet af personale i Red Barnet. Kvalitative interview Udgangspunktet for evalueringen af Red Barnets Venskabsfamilieprogram er at få indblik i, hvordan børnene oplever relationen til venskabsfamilien. Et indblik i de oplevelser fås bedst ved at tale med børnene direkte. Vi har derfor udover at indhente viden fra de udsendte spørgeskemaer - valgt at interviewe tre unge, som har været tilknyttet en venskabsfamilie. De kvalitative interview skal ses som en udbygning af den viden, vi opnår gennem materialet fra spørgeskemaundersøgelsen. I interviewene spørges ind til, hvad det har betydet for børnene at have en venskabsfamilie. Uanset hvor vellykkede og gode relationer der skabes mellem børn og venskabsfamilier, må man tage udgangspunkt i, at det er en særlig situation at sætte fremmede mennesker sammen og forvente, at de opbygger en vedvarende og tæt relation. I denne evaluering vil vi gerne opbygge læring omkring hvad der gør, at børn bliver trygge og falder til hos helt fremmede voksne; Hvornår går det godt, hvornår går det mindre godt, og hvad er det for faktorer, der spiller ind i de forskellige scenarier? 12

13 Hvem har vi spurgt? Valget af interviewpersoner er baseret på en indledende afgrænsning i forhold til alder og geografi. Vi har ønsket at tale med unge, som er over 18. For det første fordi de dermed er myndige og selv har kunnet forholde sig til, om de ønskede, at deltage. For det andet fordi vi ønskede at de unge skulle have en vis alder og dermed afstand til indledningen af kontakten til venskabsfamilien for at kunne se tilbage på og reflektere over den påvirkning, deltagelsen i programmet har betydet. Den geografiske faktor i udvælgelsen har at gøre med rent praktiske hensyn; vi har valgt at tale med unge, som er bosat på Sjælland for at spare på tid og transport i forbindelse med interviewene. Derudover har vi ønsket både at tale med unge, som fortsat har kontakt til deres venskabsfamilie, og unge som ikke længere har kontakt. I anden omgang har udvælgelsen af interviewpersoner været baseret på helt praktiske hensyn: En del af de unge og/eller deres forældre er flyttet, har ændret telefonnummer og har dermed været umulige at få fat i. Valget af interviewpersoner er således i denne anden fase faldet på dem, vi har haft mulighed for at finde frem til og som har ønsket at deltage. Endelig har antallet af interviewpersoner været afgrænset af ressourcemæssige hensyn og er således i denne første evaluering af programmet begrænset til tre unge med meget forskellige historier (se bilag 2). Hvordan har vi spurgt? Til interviewene er udarbejdet en spørgeguide (se bilag 1). Spørgeguiden skal ses som et oplæg til den samtale, interviewet i praksis former sig som. Det er ikke meningen, at interviewet nødvendigvis foregår præcist efter spørgeguidens struktur, men det er hensigten, at de angivne temaer gerne skal berøres. Hvorvidt de konkrete spørgsmål formuleres, som de står skrevet, er ikke så vigtigt. De konkrete spørgsmål fungerer nærmere som en inspiration i den konkrete interviewsituation. Det centrale er altså, at den unge får mulighed og rum til at tale om og reflektere over de angivne temaer. I den form for semistruktureret interview som anvendes, er målet således, at interviewet tager form som en samtale, hvor intervieweren søger at få den interviewede i tale om på forhånd definerede emner. Det vigtige er altså, at der skabes en form for fortrolighed og åbenhed, og at den interviewede får mulighed for selv at være med til at understrege og uddybe de emner som vedkommende mener, er vigtige. Rent praktisk er interviewene foregået i respondenternes egne hjem og er blevet optaget på bånd. Herefter er interviewene blevet skrevet ud på papir, hvorefter de er blevet inddraget i det samlede datamateriale og analyse. Interviewene vil blive omtalt i gennemgangen af indikatorer i afsnit 6 og i afsnit 7, som drejer sig om nye temaer. Herudover vil de hovedsageligt blive brugt i næste års arbejde med at finpudse indikatorer til programmet. 13

14 4. PROFIL AF MÅLGRUPPEN Hvem søger om at få en venskabsfamilie? I princippet kan alle forældre til børn, der har behov for et ekstra netværk, en hjælpende hånd til børnepasningen eller andet, søge om at få kontakt med en venskabsfamilie. I praksis er det sådan, at det ofte er enlige forældre, der søger. I det indsamlede materiale kan vi desuden se, at der i gruppen af forældre er en overvægt, der helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet end den gruppe, der ønsker at blive venskabsfamilie og end et gennemsnit af befolkningen i øvrigt. Nedenfor vil vi tegne et billede af, hvad der kendetegner de forældre eller familier, der henvender sig til Red Barnet for at få en venskabsfamilie. Årsag til henvendelse Årsagerne til ønsket om at få en venskabsfamilie varierer fra familie til familie. Der er ikke to historier der er ens og der er altid forskellige og måske mangeartede grunde til, at en forælder eller en familie henvender sig til Red Barnet for at få en venskabsfamilie. I Red Barnets registrering af henvendelser noteres årsagerne som en af de fire muligheder, der står i tabellen nedenfor, og som det fremgår, er lille netværk den årsag, de fleste har angivet. Årsag til henvendelse barn Antal Procent Begrænset indtægt 67 12,9 Lille netværk ,8 Sygdom eller arbejdsskade 6 1,2 Andet 37 7,1 Ikke oplyst 57 11,0 Total ,0 Den andenstørste årsag til at ønske en venskabsfamilie til sit barn er begrænset indtægt. Hovedårsagerne til henvendelser fra forældre, der ønsker en venskabsfamilie, er altså baseret på enten økonomiske eller sociale forhold. Barnets køn og alder Fordelingen mellem drenge og piger i venskabsfamilieprogrammet er stort set lige. Der er en lille overvægt af drenge, men ikke noget der har særlig betydning i det store billede. 14

15 Køn Antal Procent Dreng ,0 Pige ,2 Ikke oplyst 46 8,9 Total ,0 Aldersmæssigt fordeler børnene i venskabsfamilieprogrammet sig således, at ca. halvdelen er mellem 5 og 15 år, hvilket er den målgruppe programmet primært henvender sig til. En lille gruppe er under 5 år. Det er børn, som har fået dispensation til at deltage i programmet, idet den nedre grænse normalt er 5 år. Omkring 10% af børnene er mellem 16 og 17 og andre ca. 10% er over 18. Sidstnævnte figurerer i systemet som frameldte, som enten har haft kontakt til en venskabsfamilie, eller har haft henvendt sig om at få en venskabsfamilie. Barnets alder i 2008 Antal Procent Under 5 år 21 4, år , år , år 54 10,4 18 år eller derover 50 9,6 Ikke angivet 91 17,5 Total ,0 Civilstatus og forældremyndighed Som nævnt indledningsvis, er et stort antal af de der ønsker en venskabsfamilie til deres barn, enlige. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har Red Barnet kun oplysninger omkring ca. 40% af forældrenes civilstatus, men disse 40% svarer stort set til de familier, som er aktive eller i hvert fald godkendte til at få en venskabsfamilie og afspejler således de, der reelt deltager i programmet i disse år. At en så høj andel af forældrene er enlige, passer godt sammen med, at de fleste henvendelser er begrundet i et lille netværk eller en begrænset indtægt. Begge årsager kan have at gøre med, at være enlig forælder. 15

16 Barnets forældre civilstatus Antal Procent Ikke oplyst ,5 Enlig ,6 Gift 10 1,9 Samboende 5 1,0 Total ,0 De familier der har - eller søger om at få - en venskabsfamilie, er således, karakteriseret ved at være enlige forældre. I tabellen nedenfor kan man se, at det i hovedparten af tilfældene er moderen, der har forældremyndigheden over barnet. Det betyder, at de fleste forældre, som Red Barnets venskabsfamilieprogram har kontakt med, er enlige mødre. Hvem har forældremyndighed over barnet? Antal Procent Ikke oplyst 91 17,5 Far 24 4,6 Fælles 52 10,0 Mor ,8 Total ,0 Forældres erhverv Mødrenes erhvervsmæssige placering er, i 1/3 af sagerne, ikke oplyst. Den anden tredjedel er lønmodtagere og den sidste tredjedel er fordelt på kategorierne under uddannelse, arbejdsløs, pensionist eller hjemmearbejdende. Kun 1/3 er altså i almindelige lønarbejderstillinger, hvilket ligger under gennemsnittet for hele befolkningen. Beskæftigelse Barnets Mor 16

17 Antal Procent Lønmodtager ,2 Selvstændig erhvervsdrivende 6 1,2 Arbejdsløs 56 10,8 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 27 5,2 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 15 2,9 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 74 14,3 Andet 26 5,0 Ikke oplyst ,5 Total ,0 For barnets fars vedkommende gælder, at vi har oplysninger om så få, at det ikke giver mening at lave nogen egentlig opgørelse. Kun i 20% af sagerne har vi oplysninger om farens erhvervsmæssige status. Geografi og boligområde Den geografiske fordeling ud over landet ser ud som man kan se i tabellen nedenfor. Som det fremgår, er der ikke mange børn, der er bosat i Nordjylland, men derudover fordeler de sig jævnt over hele landet. Region Antal Procent Hovedstaden ,5 Sjælland 55 10,6 Syddanmark ,8 Midtjylland ,5 Nordjylland 23 4,4 Ikke oplyst 6 1,2 Total ,6 Total ,0 17

18 Hvem søger om at blive venskabsfamilie? Der kan være mange individuelle forklaringer på, hvorfor en familie ønsker at være venskabsfamilie for et barn. I forbindelse med ansøgningsproceduren omkring godkendelse som venskabsfamilie, bliver familierne bedt om at angive, hvad deres motiv er. Disse oplysninger har vi sammenfattet i tabellen nedenfor: VF årsag til at ville være VF Antal Procent Ikke angivet ,2 Egne børn har en passende alder 34 6,6 Flinkhed 26 5,0 Forældre været feriefamilie 9 1,7 Haft slesvigske børn 1,2 Har overskud til et fremmed barn ,0 Selv været feriebarn 2,4 Tidligere været feriefamilie 20 3,9 Ønsker at give kærlighed til et barn 2,4 Ønsker at hjælpe 31 6,0 Ønsker at være netværk for et barn 19 3,7 Total ,0 Som det fremgår, har vi kun oplysninger fra lidt over halvdelen af de familier, der figurerer i vores database. Det skyldes, at en del familier alene har henvendt sig, men ikke er nået videre i ansøgningsproceduren end den indledende forespørgsel. For det andet skyldes det, at vi ikke har oplysninger om familiernes motiv for de familier, der har været i programmet i mange år. Ud af svarene fra de 299 som har angivet et motiv, kan man se, at halvdelen har angivet overskud til et fremmed barn, og de resterende fordeler sig på en række andre svar, som dog har ønsket om at hjælpe eller give noget videre til et barn, til fælles. Enkelte har selv været feriebarn (den tidligere betegnelse for programmet) eller har angivet at deres egne børn har en passende alder. Sammenfattende kan man sige, at hovedtrækkene er, at familierne melder sig som venskabsfamilier, fordi de har et overskud i deres familie, som de ønsker at dele ud af eller buge til at hjælpe et fremmed barn. Venskabsfamiliernes erhvervsmæssige placering De familier der har søgt om at blive, er blevet godkendt eller tidligere har været venskabsfamilier er generelt kendetegnet ved at bestå af en far og en mor, som begge er lønmodtagere. I tabellerne 18

19 nedenfor kan man se, at vi mangler oplysninger om ca. 40 % af familiernes erhvervsmæssige placering. Stort set alle iblandt de 40% består dog af frameldte familier, eller af familier, som ikke er nået til en egentlig ansøgning og godkendelse. Det billede der tegner sig af de familier som rent faktisk indgår i venskabsfamilieprogrammet er således, at stort set alle er i beskæftigelse. Beskæftigelse VF Mor Antal Procent Lønmodtager ,7 Selvstændig erhvervsdrivende 4,8 Arbejdsløs 6 1,2 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 17 3,3 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 27 5,2 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 6 1,2 Andet 3,6 Ikke oplyst ,1 Total ,0 Beskæftigelse VF Far Antal Procent Lønmodtager ,9 Selvstændig erhvervsdrivende 15 2,9 Arbejdsløs 1,2 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 12 2,3 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 3,6 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 1,2 Andet 3,6 Ikke oplyst ,4 Total ,0 Man kan således sige, at venskabsfamilierne på det erhvervsmæssige område adskiller sig fra de familier, der søger om at få en venskabsfamilie til deres børn, hvor et langt større antal er udenfor arbejde, under uddannelse eller på anden måde er uden for arbejdsmarkedet. 19

20 Geografi Som det kan ses i tabellen nedenfor, er familierne geografisk set spredt ud over hele landet. Der er således ikke over- eller undervægt i nogen områder. Fordelingen følger nogenlunde fordelingen for hvor børnene er bosat, med undtagelse fra Nordjylland, hvor der bor en del venskabsfamilier, men ikke så mange børn der ønsker en venskabsfamilie. Region Antal Procent Hovedstaden ,1 Sjælland 85 16,4 Syddanmark 88 17,0 Midtjylland ,3 Nordjylland 94 18,2 Ikke oplyst 5 1,0 Total ,0 Efter denne præsentation af hvad der kendetegner de der ønsker at få en, eller blive venskabsfamilie, vil det følgende afsnit beskrive, hvordan vi har anvendt måleværktøjet SDQ i evalueringen af programmet. 20

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Red Barnets. venskabsfamilier

Red Barnets. venskabsfamilier Red Barnets venskabsfamilier Red Barnets venskabsfamilier Modelfoto: Louise Dyring/Red Barnet Mange børn og forældre i Danmark har brug for et ekstra netværk. En familie, der kan give en hjælpende hånd,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Dokumentationsrapport 2013

Dokumentationsrapport 2013 Dokumentationsrapport 2013 Arbejdet med de unge i mødestederne Jeg har fået nogle nye venner. Fået et sted at komme, hvor jeg kan være mig selv. Fundet ud af, hvad min ensomhed er, og kommet videre med

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere