Fra ny viden til ny praksis

Transkript

1 Fra ny viden til ny praksis Under dette tema finder du eksempler, som viser, hvordan ny viden kan omsættes til ny praksis og endnu bedre velfærdsindsatser.

2 1. Viborgs virtuelle hjemmepleje Viborg Kommune har erstattet traditionelle besøg hos 18 ældre borgere med virtuelle besøg. Man vidste fra andre sammenhænge, at den teknologiske løsning virkede, og derfor har fokus især været på at gøre modellen brugbar i organisationen. Borgerne oplever mere fleksibilitet i kontakten med kommunen, fordi de ikke skal vente på besøg, og større succes med at kunne mestre hverdagen selv. Nogle har endda erfaret, at de kan klare dagligdagen på egen hånd. Medarbejderne oplever bedre ressourceudnyttelse og mindre spildtid i et stort geografisk område. Kontakt: Jette Hede Skytte, udviklingskonsulent, Viborg Kommune, jhe@viborg.dk 2. Hvad skal vi med klasser? Frederiksberg Ny Skole gør op med folkeskolens forældede tankegang. Undervisningen bygger på eksisterende forskningsbaseret viden, men er samtidig selv en del af en ny følgeforskning. Skolen har aldersblandede hjemgrupper i stedet for klasser, differentierede mødetider, skiftende holddannelser ud fra den enkeltes behov og talent og langsigtet målstyring af undervisningen. Kom og hør, hvordan forskning, erfaring og nytænkning kan gå hånd i hånd. Kontakt: Morten Christiansen, leder, Frederiksberg Ny Skole, moch02@frederiksberg.dk 3. Digitalisering sikrer hurtig opsporing af sygdomstegn hos ældre Roskilde Kommune har udviklet en digital observationsmetode til ældreområdet ud fra viden om, at der er mange gevinster at hente i tidlig opsporing. I det digitale hjul registreres borgerobservationer med grøn, gul eller rød advarsel. En central storskærm med de indsamlede data sikrer opsporing af sygdomstegn hos ældre, og det hjælper til, at sundhedsfremmende handlinger iværksættes hurtigere. Kontakt: Jeanne Schlenzig, sygeplejerske, Geriatrisk Team Roskilde, jeannes@roskilde.dk 4. Evalueringen gøres levende I Ballerup Kommune erkendte man, at dokumentationen på daginstitutionsområdet ikke gav mening i det pædagogiske arbejde og ikke blev brugt i forvaltningen og Socialudvalget. Rammerne for evalueringen af arbejdet med pædagogiske læreplaner blev derfor gentænkt fuldstændigt. Resultatet er Levende evaluering, hvor pædagoger, politikere, embedsmænd, forældre og børn deltager i fælles workshops, der bidrager til nytænkning af styring og organisering af dagtilbud i kommunen. Tiltaget står på skulderen af forskningsprojektet Nye muligheder for samarbejde i styring og organisering af dagtilbud. Kontakt: Bibi Baunkilde, pædagogisk konsulent, Ballerup Kommune, bau@balk.dk 5. Nye metoder sikrer succesfuld rehabilitering af udsatte unge På Kollegiet Nyborgvej har man haft succes med en ny tilgang til unge, der har brug for rehabilitering. Ud fra metoden New NLP skabes et positivt udviklingsmiljø, hvor udgangspunktet er det, der virker og allerede lykkes for den enkelte unge. Fokus er på individuelle og konkrete mål, mestringsstrategier og ressourcer. Målet er at flytte i egen bolig, starte på uddannelse eller job samt udvikle sociale og praktiske færdigheder. Resultaterne viser, at den enkeltes selvstændighed og livskvalitet øges, og flere af de unge bor i dag selvstændigt. Kontakt: Anja Lindekilde Rasmussen, ergoterapeut, Odense Kommune, alra@odense.dk 6. Entreprenørskab i folkeskolen Det Skæve Rum Fri tænkning kræver stram styring. Det er mantraet bag det alternative klasselokale Det Skæve Rum på Mellervangskolen i Aalborg. Her bringes undervisningen hver dag tættere på virkeligheden gennem arbejde med problemstillinger fra lokalområdet og faglige camp -dage. I det særligt indrettede skæve faglokale udstyres eleverne med gummibånd, der signalerer Fra ny viden til ny praksis

3 deres respektive roller i arbejdet fra gang til gang. Her er det er forbudt at sige nej, men tilladt at sige ja og?, for det er kreativiteten, der skal i spil. Lærerne oplever mindre spildtid og mere innovative og modige elever. Kontakt: Carsten Hermansen, lærer, Mellervangskolen, carsten.hermansen@mellervangskolen.dk 7. Svensk model giver bedre børneliv i Herning Det ser ud til, at Sverige har knækket koden på området for udsatte børn og unge. Derfor har Herning Kommune hentet inspiration her. Det betyder blandt andet, at socialrådgiverne har færre børnesager, og der satses på korte anbringelser. Hensigten er at komme så tæt på et normalt liv som muligt, og derfor skal tilknytningen til nærmiljø, familie og netværk bevares. Alene på rådgiverområdet er der investeret 2 mio. kr. årligt i tættere opfølgning. Samtidig forventes en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Kontakt: Preben Siggaard, chef for Børn og Forebyggelse, Herning Kommune, bofps@herning.dk Kan teknologi i sundhedstilbuddene understøtte og fremme den rehabiliterende indsats, så borgerne kommer sig hurtigere? Sundheds-appen Dialife er tilpasset og testet på Diakonissestiftelsens socialpsykiatriske tilbud i Gentofte Kommune i samarbejde med Mobile Fitness, og resultaterne er gode: Appen har styrket borgernes motivation, givet dem bedre overblik over deres egen sundhed og gjort dem mere fortrolige med it. Kontakt: Thomas Hald Petersen, leder, Hvide & Gule Hus, Diakonissestiftelsen, thpt@gentofte.dk 9. Naturen som ramme for stressbehandling Forskning viser, at ophold i og brug af naturen kan gøre mennesker raske. I udlandet er haveterapi allerede et udbredt værktøj mod stress, og den erfaring bygges der videre på i Haverefugiet. Her rehabiliteres stressramte ved brug af naturen samt gennem tillid, basal omsorg og stilhed. Det hjælper mennesker med alvorlige stressreaktioner eller kroniske problematikker til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kontakt: Ella Hilker, initiativtager og sygeplejerske, Haverefugiet, emh@ellahilker.dk Det udgående sygeplejersketeam i Frederiksberg Kommune har nedbragt antallet af kontakter til skadestue, ambulatorium og andre instanser, ved at borgeren modtager den korrekte behandling i hjemmet. Et endnu stærkere tværfagligt samarbejde og øget videndeling betyder, at indsatsen er løftet kvalitetsmæssigt, og borgeren oplever større tryghed ved behandling i hjemlige rammer. Projektet bygger på gode erfaringer med et udgående sygeplejersketeam fra Frederiksberg Hospital, en analyse af indlæggelsestal fra hospitalet og inspiration fra eksisterende initiativer i andre kommuner. Kontakt: Anny Vestergaard, chef for hjemmesygeplejen, Frederiksberg Kommune, anve01@frederiksberg.dk 11. Akvarier nedbringer medicinforbrug på plejecentre Brug fisk i stedet for piller. En række plejecentre i Sverige har nedbragt medicinforbruget med op til 20 pct. ved at installere akvarier. Virkningen er særlig tydelig hos demente, som oplever færre aggressive udfald, men ny forskning peger også på, at fisk i akvarier kan øge ældres appetit, forbedre sociale færdigheder hos børn med udviklingsvanskeligheder og sågar dæmpe tandlægeskræk. Langagergård Plejecenter i Karlslunde har ladet sig inspirere af de gode resultater og gjort seks akvarier til en del af de ældres hverdag. Det giver mindre aggressive beboere, og det smitter af på medarbejderne, der oplever et bedre arbejdsmiljø. Kontakt: Louise Wesselhoff, centerchef, Langagergård, lowe@forenede care.dk 12. Signs of Safety-metoden Netværk omkring familien er afgørende for udsatte børns udvikling. Når målet er at give udsatte børn en bedre hverdag, er det derfor en rigtig god idé at starte med at finde ressourcer i familien og netværket. Derfor samarbejder Roskilde Kommune med de udsatte familier ud fra metoden Signs of Safety, der hjælper kommunen med at se ressourcerne og bruge dem til at forbedre barnets udviklingsbetingelser. Kom og hør, hvordan vi giver udsatte børn en bedre hverdag nu, og på længere sigt forbedrer deres uddannelsesmuligheder. Kontakt: Christa Dalland, afsnitsleder, Roskilde Kommune, christad@roskilde.dk Fra ny viden til ny praksis 8. Socialpsykiatri + velfærdsteknologi = recovery? 10. Sygeplejersken på besøg

4 Vis mig værdien Under dette tema finder du eksempler på projekter og institutioner, der dokumenterer effekten af deres arbejde og bruger dokumentationen til løbende at forbedre indsatsen.

5 13. Virkningsevaluering I Viborg Kommune er overskriften for beskæftigelsesindsatsen demokratisk medborgerskab. Det betyder et skifte i måden, borgerne bliver mødt på, hvor udgangspunktet er, at borgeren har viljen og evnerne, og at jobcentret derfor blot skal vise mulighederne. Derfor er virkningsevaluering et vigtigt styringsværktøj. Det bidrager til kontinuerlig evaluering, deling af viden og læring samt reel involvering af alle niveauer i organisationen. Og så giver det grundlag for løbende justering af indsatsen ud fra resultaterne. Den læring, kommunen har opnået, har sikret mere meningsfulde indsatser for borgere og ansatte i jobcentret og har resulteret i en stigning i antallet af borgere, der fastholdes i deres job. Kontakt: Jette Lorenzen, arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune, jl@viborg.dk 14. Hvordan måler vi samfundets bløde værdier? Samfundets bløde værdier har stor betydning for borgernes velfærd. Men hvad er værdien af eksempelvis varme hænder i daginstitutionerne? Alt for ofte drukner betydningen af bløde værdier i økonomiske analyser. Men sådan behøver det ikke at være. For de analytiske redskaber, der kan måle bløde værdier og klæde beslutningstagerne bedre på, findes faktisk. Kom om hør, hvordan man sætter værdi på værdierne. Kontakt: Jacob Ladenburg, seniorforsker, KORA, jala@kora.dk 15. Nye styringsbehov kræver nye værktøjer Hvordan ser det ud med beskæftigelsen lige nu? Hvilke træningsindsatser for ældre giver bedst effekt? Hvilke forløb gør borgeren hurtigst selvhjulpen efter en indlæggelse? I kommunerne skifter styringsdagsordenen fra at fokusere på, hvordan vi overholder budgetter, til hvordan vi inden for rammerne bliver bedre til at prioritere og levere større kvalitet. Det kræver nye styringsværktøjer, som kobler økonomiske data med aktivitetsdata og skaber større indsigt i, hvad der foregår, og hvad der virker. En række kommuner er fra politikere og direktion til institutionsledere i gang med at samle centrale oplysninger på tværs af kommunens mange it-systemer for at undersøge, hvordan man kan styre på nye måder. Kontakt: Tom Jensen, manager, KMD, tjn@kmd.dk og Ulrik Møller Christensen, management consultant, Hildebrandt og Brandi, uc@hildebrandtbrandi.com 16. Resultaterne udstikker retningen i de psykiatriske tilbud OK-Centret Enghaven måler gennem et resultatsystem effekten af psykiatribrugernes behandling, og effektmålingen bruges til løbende at forbedre centrets tilbud. Eksempelvis synliggjorde tidligere års effektmåling, at der skulle være større fokus på misbrugsbehandlingen, hvilket førte til, at misbrugspolitikken og en række procedurer blev ændret, samt at medarbejderne blev opkvalificeret gennem uddannelse. I den seneste effektmåling for 2013 ses resultatet sort på hvidt: Misbrugsproblemerne afhjælpes langt bedre end før. Kontakt: Lone Lundsgaard, centerleder, OK Centret Enghaven, lol@ok fonden.dk 17. Sæt pris på værdien af et godt arbejdsmiljø Sæt pris på dit arbejdsmiljø er et beregningsværktøj, FOA har været med til at udvikle for at forenkle beregningen af, hvad et dårligt arbejdsmiljø kan koste. Medarbejderen skal blot indtaste fire oplysninger, så sætter værktøjet kroner og øre på, hvad det koster, når arbejdsmiljøet halter. Formålet med beregningen er at skabe grundlag for forbedring af arbejdsmiljøet i forskellige typer af velfærdsorganisationer. Kontakt: Rudy Larsen, arbejdsmiljøkonsulent, FOA, rula@foa.dk Vis mig værdien

6 Med borgeren som udgangspunkt Under dette tema finder du eksempler på velfærdsløsninger, der i endnu højere grad tager udgangspunkt i borgernes behov. De kan være nye projekter eller arbejdsgange, eller der kan være tale om eksisterende indsatser, hvor man har ændret praksis med udgangspunkt i målgruppens behov.

7 18. Inklusion Med Kærlig Hilsen Frivilligheden er vendt om i Ikast-Brande Kommune, hvor handicappede borgere ikke kun modtager, men også udfører frivillig arbejdskraft. De bidrager til det lokale fællesskab ved at løse mindre, men nyttige, opgaver i det offentlige rum. Det kan være alt fra skilterensning til foredragsopgaver. Opgaver, som er til glæde for kommunens borgere, og som samtidig synliggør, at selv de mest handicappede er en værdifuld og særlig ressource. Opgaverne løses Med Kærlig Hilsen og en kop kaffe som eneste betaling. Kontakt: Ole Grangaard Olesen, områdeleder, Ikast Brande Kommune, olole@ikast brande.dk 19. Gør det nemt for borgerne hjælp Politiet på sms Når der sker indbrud eller tricktyverier, eller når savnede personer skal efterlyses, er det ligetil for borgerne i Nordsjælland at hjælpe med til opklaring. Politiet sms er direkte til de borgere, der har tilmeldt sig TRYK POLITI, med en kort beskrivelse af situationen, og af hvad man skal holde øje med borgere og organisationer har indtil videre tilmeldt sig og medvirket til opklaring af forbrydelser eller lokalisering af savnede personer. Kontakt: Helge Tang Holbek, politiinspektør, Nordsjællands Politi, hth001@politi.dk 20. Nyt liv i tomme bygninger Givrum.nu sætter nyt liv i tomme bygninger med aktiviteter skabt af borgerne selv. På den måde erstatter Givrum.nu en traditionelt topstyret byudvikling med en brugerdrevet en af slagsen. Det kan bl.a. ses i den gamle Sadolinfabrik på Amager, hvor Givrum.nu har skabt et bæredygtigt arbejdsfællesskab for over 100 brugere. Den gamle fabrik rummer nu både cykelværksted, galleri, tekstiltrykkeri, fotostudie, urbant laboratorium og et forlag. Og fabrikken på Amager er bare et lille billede på det store potentiale, der ligger i at forbinde engagerede borgere med tomme bygninger. Kontakt: Jesper Koefoed Melson, partner, Givrum.nu, jesper@givrum.nu 21. Bryd siloen og skab koordinering på tværs Myndigheder og institutioner samarbejder mere end nogensinde på kryds og tværs for at sikre at indsatsen matcher den enkelte borgers situation. Oplysninger udveksles på tværs af forvaltninger, og sager behandles typisk af flere fagpersoner fra forskellige områder. I dag sker meget af dette arbejde manuelt, og sagsbehandlerne mødes med hver deres stakke af dokumentation. Flere kommuner samarbejder med it-virksomheden KMD om at digitalisere de tværgående samarbejder, så alle parter har mulighed for at mødes og gemme og udveksle dokumenter og sager sammen i ét fælles digitalt univers. Kontakt: Mette Schwartz Hansen, Business Development Consultant, KMD, msh@kmd.dk og Jesper Nissen, faglig konsulent, Fredericia Kommune, jesper.nissen@fredericia.dk 22. Med Fars køkkenskole bliver familien grydeklar Fars køkkenskole er et sjovt og lærerigt madlavningskursus, der lærer fædre og børn at lave hjemmelavet og sund mad sammen. I Vallensbæk har 260 fædre været på køkkenskole med mere end 300 børn, og evalueringen viser, at alle bliver bedre til at lave sundere mad, og børn og fædre får styrket deres relation. Der arbejdes på at udvikle en udbredelsesmodel til andre kommuner og områder. Kontakt: Mette Bøgebjerg Jørgensen, projektleder, Vallensbæk Kommune, mbj@vallensbaek.dk 23. App-værksted sammensmelter social og kontant merværdi Bo- og Vækstcenter Kalundborg er gået nye veje for borgere med specielle behov. Med avanceret teknologi skaber borgerne applikationer, der både digitalt og oplevelsesmæssigt kan måle sig med de nyeste formidlingsformer i museumsverdenen. Borgerne er blevet en aktiv og synlig del af hverdagen på et turistmål i kommunen. Resultatet er styrkede og mere selvhjulpne borgere, som med teknologi i hånden dagligt løfter områdets museale Med borgeren som udgangspunkt

8 kvaliteter og potentiale med et budget, der ligger langt under, hvad lignende teknologiske løsninger ville koste på markedet. Kontakt: Thomas Knudsen, centerchef, Bo og Vækstcenter Kalundborg, 24. Lad eleverne bestemme det er deres skole! Arbejde frem for undervisning, feedback frem for kontrol og ipads frem for bøger. Det var nogle af ønskerne, da udskolingseleverne på Ruds Vedby Skole formulerede, hvordan de gerne ville have deres skolegang til at se ud. Ønskerne er i dag realiseret gennem en heldagsskole skabt inden for skolens eksisterende budget. Oplevelsen er, at den nye form for undervisning løfter eleverne, og at færre elever udebliver fra timerne, fordi skolen giver mere mening. Det betyder også, at skolen oplever fremgang i søgningen. Kontakt: Bodil Bøgebjerg, skoleleder, Ruds Vedby Skole, bob@soroe.dk Forebyggelse af tilbagefald og understøttelse af en meningsfuld hverdag. Det er udbyttet af applikationen Minvej for indtil videre 105 borgere med sindslidelser. Projektet har lagt vægt på brugerinddragelse og netværksskabelse mellem de sindslidende, og det har været med til at forøge borgernes livskvalitet. Appen har desuden været medvirkende til at få nogle af brugerne ud af kontanthjælp, fordi de er startet på en uddannelse eller arbejdstræning. Kontakt: Marie Høgh Thøgersen, leder, Socialpsykiatrisk Forskningsenhed, Københavns Kommune, ZM92@sof.kk.dk Rekordlave ledighedstal har gjort Hedensted Kommune til et forbillede på beskæftigelsesområdet. Opskriften er et gennemgående arbejde med social inklusion gennem arbejde og uddannelse og en stor satsning på at give værdierne en stærk rodfæstning i kulturen i Jobcenter Hedensted. Fokus er på at gøre det rigtige sammen med og med udgangspunkt i borgeren for at opfylde målet om selvforsørgelse. Med sloganet Vi gør det, før vi skal og et klart fokus på resultater er det lykkedes at få mange borgere hurtigt tilbage i arbejde eller uddannelse. Kontakt: H.C. Knudsen, beskæftigelseschef, Hedensted Kommune, hac@hedensted.dk 27. Familiedialog: Borgeren som medskaber af velfærd Familiedialog er en digital løsning, der skal hjælpe børn i udsatte familier. Løsningen anvendes på tværs af faggrænser og familien inddrages aktivt i at være med til at sikre barnets udvikling og trivsel. Løsningen er implementeret via en digital børnelineal, der er et fælles fagligt værktøj for kommunens børneprofessionelle, og en dialogplatform, der giver de professionelle og familien et overblik med konkrete opgaver i forhold til fordeling af ansvaret for barnets udvikling. Tydeliggørelsen af indsatser betyder, at familiens og fagpersonalets ressourcer anvendes så optimalt og så tidligt som muligt. Kontakt: Lisbeth Munkager, funktionsleder, Helsingør Kommune, lmu43@helsingor.dk Med borgeren som udgangspunkt 25. Minvej et hverdagsredskab til mennesker med sindslidelser 26. Jobmiraklet i Hedensted

9 Skalering og spredning Under dette tema finder du eksempler på projekter eller indsatser, der har formået at nå bredt ud med deres koncept, eller indsatser, der er kopieret fra udlandet eller inspireret af andre projekter.

10 28. Ny rådgivning til unge med inspiration fra Australien Cirka 20 pct. af alle unge mistrives i varierende grad. Der kan være tale om både store og små problemer, men små problemer kan vokse sig store, hvis man ikke får hjælp i tide. I efteråret er der blevet etableret seks rådgivninger, hvor professionelle ungerådgivere, frivillige og kommuner samarbejder om at skabe et tilbud til de unge på deres præmisser. Uden ventelister, uden visitationskriterier og uden bureaukrati. Konceptet er oprindelig fra Australien, og Det Sociale Netværk har nu etableret Headspace Danmark i samarbejde med en række kommuner. Kontakt: Hallur Gilstón Thorsteinsson, vicedirektør, Headspace Danmark, ht@headspace.dk 31. Borgerbudgetter udvikler boligområde I boligområdet Brændkjær har Kolding Kommune stillet kr. til rådighed for borgerne, som de har ansvar for at bestyre. Ideen er at skabe deltagelse og ejerskab til boligområdet og at styrke både dialogen og samarbejdet mellem borgere og kommunen. Projektet er inspireret af lignende tiltag i England. Der har i løbet af 2013 kørt to idérunder i boligområdet, hvor beboerne er kommet med gode ideer til at fremme fællesskabet i området, og der er allerede afsat penge til en tredje og en fjerde runde. Erfaringerne er mange, og de viser bl.a., at modellen kan være relevant på flere forvaltningsområder. Kontakt: Kim Hansen, udviklingschef, Kolding Kommune, kimh@kolding.dk 29. Franchise Natteravnenes succesfulde koncept for frivilligt arbejde Konceptet omkring Natteravnene har været en succes gennem 15 år, og den frivillige indsats er nu spredt til 170 lokale afdelinger. Den franchise-lignende organisering sikrer, at de frivillige kan fokusere på opgaven: At skabe tryghed og livsglæde i nattelivet. Hovedelementerne er et sæt standardvedtægter, fælles værdisæt og en centralt organiseret uddannelse af alle Natteravne. Kom og hør, hvordan du med inspiration fra konceptet enkelt og effektivt kan arbejde med sociale udfordringer. Kontakt: Dan Taxbøl, udviklingskonsulent, Center for Socialt Ansvar, dan@cfsa.eu 32. HippHopp lær for livet HippHopp er et førskoleprogram, der skal give børn med behov for det et skub i den rigtige retning, så de på lige fod med deres klassekammerater kan være aktive og selvstændigt klare udfordringer i hverdagen. Det er skabt med inspiration fra det israelske HIPPY-program og består af hjemmebesøg og netværksmøder, som gør forældrene i stand til at skabe rammerne om et godt børneliv. Evalueringen viser, at programmet giver børnene bedre sociale, sproglige og motoriske færdigheder, og i Helsingør Kommune har man valgt at gøre programmet til en permanent del af indsatsen. Kontakt: Cornelia Linde Jørgensen, koordinator for HippHopp, Helsingør Kommune, clj37@helsingor.dk Skalering og spredning 30. Digital undervisning udvikler folkeskolen En ny skolereform og en hastig teknologisk udvikling forandrer den danske folkeskole. Vejle Kommune har som den første kommune i Danmark taget et stort skridt mod en helt ny måde at undervise på ved hjælp af digitale værktøjer. Sammen med it-virksomheden KMD har kommunen indført en digital undervisningsplatform, så over folkeskoleelever på i alt 18 skoler fremover skal undervises ved hjælp af et nyt it-værktøj. Gevinsten er bedre muligheder for undervisningsdifferentiering, bedre planlægning af undervisningen og mere videndeling lærerne imellem. Kontakt: Elin Bielefelt Aggeboe, afdelingsleder, Firkløver skolen Give, elaag@vejle.dk og Mette Lysemose Jensen, uddannelseskonsulent, KMD, ym@kmd.dk 33. Esbjerg-modellen borgeren i centrum Esbjerg-modellen er udviklet med henblik på at styrke den patientrettede forebyggelse, og den involverer og understøtter den enkelte borger til at mestre eget liv gennem helhedsorienterede værktøjer. Det har skabt fælles retning på tværs af fagligheder, og medarbejderne oplever en markant forskel i borgernes udbytte af indsatsen på sundheds- og omsorgsområdet. Modellen er generisk og kan anvendes overalt i det offentlige system, hvor der er behov for koordination og sammenhæng i indsatsen. Esbjerg-modellen er oversat til engelsk og skal bl.a. kvalificere et internationalt forskningsprojekt med partnere i Melbourne og Tromsø. Kontakt: Susanne Terkelsen, leder af Esbjerg Sundhedscenter, suter@esbjergkommune.dk

11 Ledelse af ny velfærd Under dette tema finder du eksempler på, hvordan ledelsesrollen er under forandring, når velfærden skal skabes i samarbejde med aktive borgere og aktører på tværs af organisationer og sektorer.

12 34. Fællesskabsledelse i Sorø Sorø Kommune udvikler en samlet ledelsesorganisation, der tænker og agerer fælles omkring ledelse. Ledelsesnetværk, frigørelse fra hierarkiet og fokus på såvel det lille som det store fællesskab er centrale nøgleord. En fællesskabs-virus har ramt kommunens ledere, og der tegner sig en gennemgribende kulturændring i samarbejdsformen. Det har blotlagt et stort potentiale for en helhedsorienteret ledelse til gavn for udviklingen i kommunen og dens tilbud. Kontakt: Johanna Jonsdottir, daginstitutionsleder, Sorø Kommune, jojo@soroe.dk, eller Bodil Thomsen, borger service og it chef, Sorø Kommune, both@soroe.dk 35. Styring gennem tillid Tillid som styringsredskab styrker innovation, effektivitet og trivsel. Det er erfaringen hos Kultur Valby, hvor der arbejdes intenst med tillidsledelse. Medarbejderne har udviklet konkrete koncepter, som understøtter tilliden, og de centrale nøgleord er nye former for vidensdeling, mini-mus som målstyringsmetode og skærpet fokus på trivsel. Det betyder, at prototyping, høj grad af delegering og opgør med nulfejlskulturen i dag kendetegner hverdagen. Effekten er en effektivisering af arbejdsgangene i organisationen og flere kulturtilbud til borgerne. Kontakt: Signe Jarvad, chef for Kultur Valby, Københavns Kommune, signej@kff.kk.dk 36. Borgeren skal holdes væk Den demografiske udvikling kræver, at der tænkes nyt omkring pleje og omsorg af ældre. Kommunen skal holde borgeren væk" og vedligeholde og fastholde borgerens funktionsniveau, og det giver udfordringer i forhold til velfærdsmedarbejdernes "omsorgsgen" og borgernes tilgang til den offentlige service. I Aarhus Kommune overkommer velfærdslederne i ældreplejen udfordringerne ved at understøtte styrket borger- og pårørendeinddragelse og tværfaglig koordinering. Kontakt: Marianne Nasseri, teamleder, plejeboligerne Abildgården, mana@aarhus.dk 37. Horsens løfter i flok Morgendagens wicked problems kalder på en ny form for ledelse. Uanset om det handler om vækst, om ulighed i sundhed eller om eksklusion fra arbejdsmarkedet, skal løsninger samskabes på tværs af siloer og sektorer. Fremtidens leder i Horsens Kommune skal mestre den proces, og derfor har kommunen arbejdet systematisk med at udfylde kompetenceprofilen for fremtidens velfærdsleder. Kontakt: Lise Uhre Pless, udviklings og sekretariatschef, Horsens Kommune, lup@horsens.dk 38. Undersøg, hvad der ikke virker og skab bedre velfærd I den offentlige velfærdsproduktion er der fokus på evidens. Ledere og medarbejdere skal anvende best practice og gøre det, der er bevis for virker. Men hvad med de områder, hvor der endnu ikke er det nødvendige vidensgrundlag, og hvor bedste praksis endnu ikke er udviklet? Odense Kommune vil skabe next practice gennem non-performance management. Det er en ledelsesløsning, hvor der er plads til at prøve sig frem, og hvor fokus er på at samle erfaringerne om, hvad der ikke virker non-performance learning. Kontakt: Peder Klinge Søndergaard, jobrehabiliterings chef, Odense Kommune, pksg@odense.dk 39. Bedre misbrugsbehandling til flere for færre penge Holbæk Kommune har skabt bedre misbrugsbehandling til flere i nærmiljøet ved at omlægge stort set al døgnbehandling til ambulant behandling og dagbehandling. Nøgleordet er et vedholdende ledelsesfokus. Ved hjælp af et klart administrationsgrundlag, bedre normeringer og massiv uddannelsesinvestering og tæt samarbejde med jobcentret er det lykkedes at nedbringe udgifterne til døgnbehandling med 90 pct. og bruge besparelsesgevinsten til at skabe endnu bedre tilbud på misbrugsområdet. Kontakt: Pernille Winther, centerleder, Holbæk Kommune, perw@holb.dk Ledelse af ny velfærd

13 Samarbejde i nye konstruktioner Under dette tema finder du eksempler på, hvordan samarbejde kan åbne døre for nye velfærdsløsninger og bedre resultater.

14 40. Politiassistent og ungdomsklub i tæt samarbejde om større tryghed I Kokkedal Ungdomsklub er en politiassistent en del af personalegruppen. Det innovative partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi skal give de unge positive rollemodeller blandt klubbens medarbejdere og sikre, at miljøet i og omkring klubben er trygt. Det fremmer trivsel og udvikling blandt børnene og de unge, styrker deres forståelse for demokrati og forebygger kriminalitet. Klubben har også tilknyttet frivillige onkler og tanter, der spiller en afgørende rolle i klubbens udvikling. Kontakt: Khaled Mustapha, klubleder, Fredensborg Kommune, khmu@fredensborg.dk, og Charlotte Wegener, klubmentor, Nordsjællands Politi, cwe002@politi.dk 41. Krydspunkter for kommunalt samarbejde I det kommunalt koordinerede projekt Elever af Ellehammer mødes elever fra folkeskolens ældste klasser med lokale virksomheder for at løse konkrete problemstillinger. Eleverne arbejder projektorienteret og får løbende sparring og kritik fra virksomhederne. Det giver en skoledag med mere fokus på innovation og kreativitet og lærere og elever med mere gejst. Elever af Ellehammer har vokseværk og udvides i øjeblikket til InnovationsLAB Hvidovre, der inddrager endnu flere aktører i det fælles projekt. Fremover skal flere uddannelsesinstitutioner og folkebiblioteket også tage del i arbejdet. Kontakt: Søren Peter Dalby Andersen, naturfags konsulent, Hvidovre Kommune, hog98x@hotmail.com 42. Radikalt nyt, tværgående samarbejde om opførsel og drift af plejecenter Plejecentret Vonsildhave er som det første i Danmark udbudt som et offentlig-privat partnerskab, der ikke kun omfatter anlæg og vedligeholdelse, men også levering af pleje- og omsorgsydelserne samt administration af boligerne over en 20-årig periode et ægte 360-graders OPP. Plejecentret kommer til at rumme seks boligtyper samt en café og wellness-faciliteter, som også de lokale får mulighed for at benytte sig af. Partnerne har allerede nu mange erfaringer at byde på for andre, der også vil lave 360-graders OPP. Kontakt: Anne Schødts, design og innovationskonsulent, Kolding Kommune, ascc@kolding.dk 43. Fra anbringelse til lokal behandling Nutidens problemer skal løses med nutidens løsninger. Det er udgangspunktet for Holmstrupgårds forskningssamarbejde med Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder afprøves. Behandlingsmetoderne har til hensigt at understøtte arbejdet med at gøre de unge til aktører i deres eget liv gennem anvendelse af tilværelsespsykologi. I et ambulant tilbud afdækkes de unges kompetencer over tre måneder, hvorefter der i ét år arbejdes med at udvikle de unges kompetencer efter en aftalt handlingsplan. Kontakt: Knud Byskov, forstander, Ungdomshjemmet Holmstrupgård, knud.byskov@ps.rm.dk 44. Positiv Afvigelse reducerer fravær og frafald En række erhvervsskoler i Danmark har med metoden Positiv Afvigelse gjort op med myten om, at der er elever, der skal falde fra deres erhvervsuddannelse. De har sammen med PD Academy skabt uddannelsesforløb, der rent faktisk inkluderer. De deltagende skoler har oplevet markante reduktioner af frafald ved at afsøge de positive afvigelser til at finde løsningen og skabe konkrete ændringer af praksis inden for de samme ressourcer og rammebetingelser, som de altid har haft. Kontakt: Inger Nicolaisen, chef, Positive Deviance Academy, in@pdacademy.dk Samarbejde i nye konstruktioner

15 45. Kommunen og Falck sikrer effektiv hjælp til sygemeldte Hvert år anvendes omkring 20 mia. kr. på indsatsen i jobcentrene, og udgifterne til forsørgelse er på mere end 60 mia. kr. årligt. Derfor har bl.a. Horsens Kommune sammen med Falck indgået i et OPP-projekt på sygedagpengeområdet, som gennem en investering i en bedre indsats har medført bedre og hurtigere service for borgerne og en betydelig reduktion af kommunernes udgifter til forsørgelse. Bliv klogere på resultaterne og mulighederne for samarbejde. Kontakt: Bruno Lundgaard Hansen, direktør, Falck Jobservice, blh@falck.dk 48. Young Skills hjælper unge godt på vej På Herlev Byskole øger man interessen for de erhvervsrettede uddannelser ved at introducere eleverne i 8. klasse for håndværkerfagene i praksis. Det gøres i samarbejde med en lokal entreprenørvirksomhed og gennem en simuleret byggeplads på teknisk skole. Lærerne har fokus på sammenhængende didaktik gennem tværfaglige forløb kombineret med værkstedsbesøg. Den ene dag lærer eleverne Pythagoras i skolen, dagen efter bruger de det på byggepladsen. Projektet er en del af den overordnede Young Skills -indsats, som fem kommuner har iværksat. Kontakt: Flemming Olsen, børne og kulturdirektør, Herlev Kommune, Flemming.Olsen@herlev.dk 46. Kommuner og regioner skaber innovativ velfærd sammen med det private erhvervsliv Kommuner og regioner landet over er i gang med et banebrydende samarbejde på tværs af strukturer og systemer. Familieiværksætterne giver gratis råd og vejledning til vordende forældre. Det styrker ikke blot deres forældreskab. Det gavner også den offentlige økonomi og værdibasen i de fagprofessionelles arbejde. Kom og hør om værdien i at lave netværkssamarbejde mellem kommuner, regioner, frivillige og det private erhvervsliv. Kontakt: Leif Christiansen, chefkonsulent, Center for Socialt Ansvar, lc@cfsa.eu 47. Integrerede forløb for sindslidende For mange sindslidende er selve sygdommen kun et af en række problemer. Mangel på job eller uddannelse, social isolation, uafklarede boligforhold og dårlig økonomi er ofte også udfordringer, som den syge kæmper med. Seks kommuner samarbejder med Implement om at udvikle mere integrerede forløb, hvor medarbejdere fra kommuner og sygehuse hjælper borgerne videre sammen. De sindslidende føler sig hørt og sagsbehandlingen bliver både billigere og bedre. Kontakt: Anders Bildsøe Lassen, projektleder, Implement, abl@implement.eu 49. Din Stifinder fastholder medarbejderen på arbejdsmarkedet Morsø Kommune er sammen med syv andre kommuner med i projektet Din Stifinder. Projektet er en tidlig forebyggende indsats, hvor medarbejdere, der bliver syge, får en personlig tovholder allerede efter to ugers sygefravær. Det fastholder medarbejderen på arbejdsmarkedet og mindsker risikoen for sygefravær og førtidspensionering. Projektet har indtil videre omfattet en mindre gruppe ansatte, men Morsø Kommune overvejer at udbrede ordningen til alle ansatte. Kontakt: Lisbeth D. Nielsen, forhandlingsleder, Morsø Kommune, lisbeth.nielsen@morsoe.dk 50. Design af Relationer "Design af Relationer" har haft til formål at skabe flere relationer til nogle af landets mest handicappede og relationssvage voksne borgere på Skansebakken i Vejle Kommune. Projektet har skabt varige forandringer, og der er målbare resultater i form af effekt på bundlinjen, øget livskvalitet for borgerne og øget faglighed hos medarbejderne. I Vejle Kommune har man oplevet, at "det umulige er muligt", når man arbejder sammen med de rigtige, og når man giver den innovative proces fokuseret medløb. Design af Relationer vandt KL's Innovationspris Kontakt: Kirsten Bundgaard, handicapchef, Vejle Kommune, Kiard@vejle.dk Samarbejde i nye konstruktioner