Atopisk eksem. Dermatologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atopisk eksem. Dermatologi"

Transkript

1 Dermatologi Atopisk eksem Af Simon Francis Thomsen, Jakob Mutanu Jungersted og Tove Agner Op mod 20% af befolkningen har atopisk eksem. Sygdommen forekommer langt overvejende hos børn. De fleste vokser sig fra sygdommen, men en mindre gruppe får høfeber og/eller astma senere i livet, og en ud af tre vil få håndeksem. Artiklen rummer en aktuel opdatering af indikationerne for allergiudredning og de nyeste behandlingsmodaliteter. Biografi Simon Francis Thomsen og Jakob Mutanu Jungersted er reservelæger, ph.d., og Tove Agner er overlæge, dr.med., Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Simon Thomsens adresse Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Atopisk eksem er en kronisk recidiverende inflammatorisk hudsygdom, der primært rammer små børn. Sygdommen er kendetegnet ved hudkløe og eksem med en karakteristisk udbredelse alt efter den enkeltes alder. Atopisk eksem benævnes af samme grund også børneeksem, men denne betegnelse er ikke hensigtsmæssig, da sygdommen også ses hos voksne. En ældre betegnelse som primært fremhæver sygdommens kløende natur er prurigo Besnier, mens den til en vis grad stigmatiserende og ikke anbefalede benævnelse astmaeksem betoner sygdommens tætte relation til astma. Atopi betegner en iboende tilbøjelighed til at producere for store mængder IgE-antistoffer som respons på små mængder luftbårne proteiner fra pollen, pelsdyr og husstøvmide. Idet man dog kun hos omkring 50-75% af alle personer med atopisk eksem kan påvise type 1-allergisk sensibilisering over for sådanne allergener, er betegnelsen atopisk eksem heller ikke fuldt dækkende. Atopisk dermatit(is) er synonymt med atopisk eksem. Forekomst og naturhistorie Livstidsrisikoen for atopisk eksem i Danmark er omkring 20%, hvilket er betydeligt højere end for bare få årtier siden. Stigningen i sygdomsforekomsten har fulgt det samme mønster i den øvrige del af den vestlige verden. Dog synes denne stigning for flere landes vedkommende nu at være stagneret, og enkelte steder, eksempelvis i England, har man i de seneste år set et mindre fald i sygdomsforekomsten, mens en del udviklingslande i disse år oplever en stigning i prævalens. 335

2 Månedsskrift for almen praksis april 2012 Dermatologi 336 Omkring halvdelen af alle personer med atopisk eksem får sygdommen inden etårsalderen, mens omkring 90% har en debutalder under fem år. Op mod tre fjerdedele af alle med atopisk eksem i den tidlige barndom vokser sig fra sygdommen i teenageårene. En lille del vil efter en række symptomfri år atter få eksem som voksne, og i lighed med hos de af patienterne, hvor sygdommen først debuterer i voksenalderen, har disse en dårligere prognose. Patienter med atopisk eksem har 30% risiko for at få håndeksem som voksne, hvilket kan påvirke arbejdsevnen og medføre erhvervsskift eller førtidspensionering. Allergisk sensibilisering over for luftbårne allergener og fødevarer forekommer hos omkring 50-75% af alle med atopisk eksem i barndommen, mens de patienter, der først får eksem som voksne i mindre udstrækning er type 1-allergisk sensibiliserede. Børn med moderat til svær atopisk eksem har 75% risiko for at få høfeber og 50% risiko for at få astma enten samtidig eller senere i livet, og derfor bør alle med atopisk eksem spørges om tilstedeværelse af luftvejssymptomer. Ætiologi Atopisk eksem er arveligt, og risikoen for sygdommen stiger med graden af slægtskab. Således har et barn født af et forældrepar, hvor begge har atopisk eksem, op mod 75% risiko for selv at få sygdommen, mens et barn, hvis ene forælder har atopisk eksem, har en risiko på ca. 35%. Studier af enæggede og tveæggede tvillinger tyder ligeledes på en høj grad af arvelighed, men konkordansraten blandt enæggede tvillinger ligger dog betydeligt under 100%, hvilket indikerer, at miljøbestemte faktorer også er af betydning. På trods af dette har kun få miljøbetingede risikofaktorer kunnet identificeres. To patofysiologiske mekanismer synes at være afgørende for udviklingen af atopisk eksem. Den ene fremhæver en ubalance i det adaptive immunsystem i form af overvægt af et T-hjælpercelle 2 (Th2)- medieret respons på bekostning af et supprimeret Th1-respons. Dette medfører øget produktion af bl.a. interleukin 4, 5 og 13 med deraf øget produktion af IgE. Den anden mekanisme fremhæver en defekt hudbarriere, hvilket medfører et øget transepidermalt vandtab og muligvis samtidig øget transkutan modtagelighed over for allergener. Det er endvidere påvist, at personer med atopisk eksem har en anderledes lipidprofil i deres stratum corneum, end hudraske med et lavere niveau af forskellige ceramider har, og at de har en lavere ceramid/kolesterolratio. En relativt nylig opdagelse er betydningen af mutationer i filaggringenet for udviklingen af atopisk eksem. Filaggrin-genet koder for strukturelle proteiner i stratum corneum og stratum granulosum, der medvirker til opretholdelse af en intakt hudbarriere og et hydreret epidermis. Omkring 10% af alle mennesker i den vestlige verden har funktionelle mutationer i filaggrin-genet. Omvendt ses mutationer hos omkring 50% af alle patienter med moderat til svær atopisk eksem. Filaggrinmutationer synes at være relateret til sværere sygdomsgrad og

3 dårlig prognose, men på nuværende tidspunkt har fund af filaggringenmutationer ikke behandlingsmæssige konsekvenser for den enkelte patient. Diagnose og klinik Morfologisk adskiller den enkelte hudlæsion ved atopisk eksem sig ofte ikke fra det, som man ser ved andre eksemsygdomme, såsom kontakteksem, og det akutte eksem er karakteriseret ved tydelig rødme, ødem af huden med vesikler og skorpedannelse, mens det mere kroniske eksem er tørt, likeniseret og ekskorieret med papler og noduli. Der findes ingen definitiv diagnostisk test, der med sikkerhed kan fastslå, om en person har atopisk eksem. Derfor lægges der diagnostisk vægt på tilstedeværelsen af en række symptomer og kliniske træk. De hyppigst anvendte diagnostiske kriterier for atopisk eksem blev formuleret af Hanafin og Rajka i De blev senere revideret af American Academy of Dermatology (Tabel 1). Kriterierne er hierarkisk opbygget i tre niveauer, henholdsvis efter træk, som skal være til stede, førend diagnosen kan stilles, træk, som er til stede i de fleste tilfælde, og træk, som er til stede i varierende omfang, men som er uspecifikke. Sammenfattende kan man sige, at den typiske patient med atopisk eksem er en person, som har tidlig debut af kløende eksem lokaliseret på typiske steder såsom i albuebøjninger og knæhaser, og hvor der enten er samtidig tilstedeværelse af andre atopiske manifestationer såsom astma eller høfeber, og/eller hvor personens nære slægtninge har en eller flere atopiske sygdomme. Selvom denne beskrivelse passer på mange med atopisk eksem, er der ofte stor variation i den kliniske præsentation og i tilstedeværelsen af associerede kendetegn. Når man overvejer, om en patient kan have Tabel 1 / Diagnostiske kriterier for atopisk eksem. Essentielle kendetegn (skal være til stede) Kløe Eksem (akut, subakut eller kronisk) med typisk morfologi og aldersspecifik ud- bredelse (ansigt, hals, ekstensorsider blandt spæd- og småbørn; nuværende eller tidligere fleksureksem i enhver aldersgruppe; udsparing i aksiller og lysker) Vigtige kendetegn (er til stede i de fleste tilfælde) Tidlig debut Atopi (personlig eller familær; forhøjet IgE) Tør hud Associerede kendetegn (er til stede i varierende omfang, men er uspecifikke) Atypisk vaskulært respons (f.eks. ansigtsbleghed, hvid dermografisme) Keratosis pilaris/palmar pa hyperlinearitet/iktyose Øjenforandringer/periorbitale r/ forandringer Andre regionale forandringer (f.eks. periorale/periaurikulære læsioner) Perifollikulær accentureing/likenisering/ekskoriationer g/eks Eksklusionsdiagnoser: os scabies, seborroisk eksem, allergisk kontakteksem, iktyose, kutant lymfom, psoriasis og immundefektsygdomme. Hanifin og Rajka-kriterierne revideret af American Academy of Dermatology (2004). 337

4 Månedsskrift for almen praksis april 2012 Dermatologi 338 atopisk eksem, skal man derfor ofte lægge vægt på mindre kendetegn. Eksempelvis ses hos mange patienter med atopisk eksem en generel tendens til tør bleg hud, som skyldes et øget transepidermalt vandtab og øget tonus i hudens kapillærer. Et andet typisk træk, som kan testes hurtigt in vivo, er såkaldt hvid dermografisme. Dette fænomen er karakteriseret ved et øget kolinergt respons på hudtraume, således at kradsning af huden bevirker karkontraktion inden for sekunder til minutter og efterlader en hvid streg omgivet af en let rødere randzone i modsætning til hos hudraske, hvor der ses en rød streg omgivet af en hvid randzone. Hos nogle patienter ses palmar (og plantar) hyperlinearitet, og under øjnene kan ses en dobbelt hudfold en såkaldt Morgan fure, som bliver accentueret, når eksemet er i opblussen. Selve øjenomgivelserne er mørkere, og dette er betinget af postinflammatorisk hyperpigmentering efter langvarigt eksem lokaliseret her. Den typiske eksempatient har endvidere tyndt og glansløst hår. En anden helt godartet manifestation som ofte ses, og som ikke er behandlingskrævende er pityriasis alba, der ses som cirkulære til ovale tørre, blege pletter i ansigtet og på overarmene. Disse forveksles ofte med svamp. Man opererer med tre kliniske grupperinger af atopisk eksem, baseret på de træk, der karakteriserer eksemet blandt de enkelte aldersgrupper. Atopisk eksem hos spædbørn er ofte generaliseret, men typisk lokaliseret til skalp og ansigt samt ekstensorsiderne af arme og ben. Eksem hos småbørn og lidt større børn er typisk lokaliseret i albuebøjninger og knæhaser samt på håndled og ankler og er ofte mere tørt og likeniseret end hos de allermindste. Hos voksne ses atopisk eksem ofte på halsen og i ansigtet såkaldt head and neck-dermatitis, som kan være vedligeholdt af svampen Mallasezzia furfur r over for hvilken man kan udvikle sensibilisering. En anden typisk manifestation ved atopisk eksem hos voksne er det atopiske håndeksem, der forekommer hos ca. 30% af alle, der som børn har haft atopisk eksem, og som skal tages alvorligt, da det ofte interferer med dagligdagsaktiviteter og arbejdsfunktioner og er en hyppig årsag til længerevarende sygemelding. Differentialdiagnoser På trods af den store spændvidde i kliniske manifestationer er der ikke mange andre hudsygdomme, som ligner atopisk eksem, og ofte vil det dreje sig om en lille håndfuld sygdomme, der skal overvejes samtidig. Hos nyfødte kan seborroisk eksem ligne atopisk eksem, hvilket kan være svært at differentiere i det første leveår. Seborroisk eksem vil dog ofte udelukkende være lokaliseret til hårbunden og ansigtet. Hos lidt større børn og ældre skal scabies (fnat) overvejes. Det generelle udslæt ved fnat er småpapuløst og forkradset, hvilket kan ligne atopisk eksem, dog ses ofte midegange og interdigitalt eksem, som er mindre typisk for atopisk eksem. Hos voksne, navnlig hvis de har håndeksem, skal kontakteksem og -allergi overvejes. Hvis en voksen person uden tidligere anamnese for atopi pludselig får symptomer, der ligner

5 Figur 1 / Eczema herpeticum. Figur 2 / Inficeret eksem. symptomerne ved atopisk eksem, skal systemisk sygdom såsom hiv eller intern malignitet, primært lymfom, overvejes. Komplikationer Huden hos patienter med atopisk eksem er hos ca. 90% koloniseret med Staphylococcus aureus, og denne bakterie udgør en del af patogenesen ved opblussen og vedligeholdelse af eksemet. Den blotte tilstedeværelse af stafylokokker indicerer dog ikke antibiotisk behandling. Af samme grund bør man ikke udføre hudpodning fra klinisk ikkeinficeret eksem. Tiltagende rødme, manglende heling, eller decideret væsken og skorpedannelse impetiginisering af eksemet (Figur 1) er en indikation for systemisk antibiotisk behandling baseret på bakteriologisk resistenssvar eller empirisk med antibiotika rettet primært mod stafylokokker. Infektion med herpes simplex-virus kan give komplikationer hos patienter med atopisk eksem, idet infektionen på grund af den dårlige hudbarriere og den ændrede T-celle-funktion kan sprede sig over store hudområder og kræve systemisk behandling (Figur 2). Øvrige hudinfektioner som ses i øget forekomst hos patienter med atopisk eksem er molluskler (poxvirusinfektion) og vorter (humant papillom virusinfektion). Behandling generelt Atopisk eksem er en kronisk sygdom, som ikke kan behandles kurativt, og behandlingen af sygdommen sigter derfor mod: 1) at forebygge forværringer og 2) at behandle forværringerne, når og hvis de indtræffer. Forebyggelse af forværringer opnås ved daglig og omhyggelig anvendelse af fugtighedscremer og ved at undgå specifikke og uspecifikke hudirritanter, såsom allergener, syntetisk tøj og uldtøj samt langvarige 339

6 Dermatologi varme bade, der udtørrer huden. Daglig sæbevask af huden anbefales, da det holder mængden af S. aureus nede. Behandling af forværringer sker helt overvejende ved brug af lokalsteroider. Anvendelse af fugtighedscreme Daglig anvendelse af fugtighedscremer er den absolut vigtigste behandling af atopisk eksem. Dette forsømmes ofte, idet det kan være tidskrævende og besværligt. Vigtigheden af at indarbejde en daglig rutine, gerne både morgen og aften, hvor barnets/patientens hud indsmøres, kan dog ikke understreges nok, og ideelt bør huden indsmøres flere gange dagligt, hvis den har været udsat for belastninger, såsom håndvask. Efter badning påsmøres creme umiddelbart for at bibeholde hudens fugtighed, mens effekten af badeolier ikke er veldokumenteret. Fugtighedscremer har en okkluderende effekt på huden og virker derved genoprettende på hudbarrieren. Dette mindsker kløen, og nedsætter risikoen for infektion og behovet for lokalsteroider. Én fugtighedscreme kan ikke anbefales frem for en anden, og ingen creme har i undersøgelser vist sig at være mere effektiv end andre. Den vigtigste parameter for valg af creme er derfor patientpræference, men generelt skal man anbefale cremer med højere fedtindhold, jo tørrere huden er, og ofte kan det betale sig at forsøge sig med flere forskellige cremer, indtil man har fundet den eller de rette. Undgåelse af parfumerede cremer er vigtig, idet de kan medføre sekundær sensibilisering. Lokalsteroider Lokalsteroider er førstevalgsbehandling af atopisk eksem, der ikke kan kontrolleres alene ved hyppig behandling med fugtighedscremer. Lokalsteroider inddeles i Danmark i fire styrkegrupper (Tabel 2). Langt de fleste patienter kan behandles effektivt med milde til middelstærkt virkende præparater, og der er kun meget sjældent behov for gruppe 4- steroider i behandlingen af atopisk eksem. Børn skal overvejende kun behandles med milde til middelstærke lokalsteroider. Derudover Tabel 2 Månedsskrift for almen praksis april 2012 Topikale behandlinger Glukokortikoider Calcineurinhæmmere (pimecrolimus (Elidel) og tacrolimus (Protopic)) op Fototerapi UVB UVA PUVA (psoralen + UVA-lys) Systemiske behandlinger Perorale e glukokortikoider or r (behandling over tre uger er kontraindiceret) Azathioprin (Imurel) Ciclosporin A (Sandimmun) Methotrexat Mycophenolatmofetil (CellCept) 340

7 Tabel 3 / Eksempler på lokalsteroider. Svagtvirkende (gruppe I) Hydrocortison (Hydrokortison, Mildison) Middelstærkt virkende (gruppe II) Hydrocortison-17-butyrat (Locoid) Stærktvirkende (gruppe III) Betamethason-17-valerat (Betnovat) Mometasonfuroat (Elocon) Meget stærktvirkende ken (gruppe IV) Clobetasolpropionat at (Dermovat) anbefales det at anvende de milde præparater til udsatte hudområder, dvs. i ansigtet navnlig omkring øjnene, på halsen, i aksillerne og lyskerne samt anogenitalt, da huden i disse områder er tyndere. Anogenitalt virker cremen under okklusion med deraf større systemisk absorption og risiko for lokale bivirkninger. Der er ikke forskel på virkningen af de enkelte cremer inden for styrkegrupperne, og det anbefales at gøre sig fortrolig med et eller to præparater i hver styrkegruppe. Dosering af lokalsteroider sker bedst efter reglen om en fingerspidsenhed, som svarer til den mængde creme, der kan presses ud af en tube og ligge på pegefingerens yderste led hos en voksen. Én fingerspidsenhed er tilstrækkeligt til at dække det areal, der svarer til begge håndflader inklusive fingrene hos en voksen, og dette kan anvendes som målestok for, hvor meget lokalsteroid barnet/patienten skal have påsmurt. Lokalsteroider anvendes både til behandling af akut opblussen og til vedligeholdelsesbehandlingen af eksemet, dvs. til forebyggelse af tilbagefald når den akutte opblussen er bragt i ro. Ved den akutte opblussen af eksemet skal man vælge den mindst potente creme, man har forventning til, kan bringe eksemet i ro på 1-2 uger. Cremen anvendes én gang dagligt, idet der ikke er dokumentation for øget effekt ved hyppigere anvendelse. Salver har en kraftigere virkning end cremer, men bør reserveres til meget tørre eksemområder af begrænset størrelse. Når eksemet er bragt i ro, dvs. primært når kløen og rødmen er aftaget, skal cremen nedtrappes. Dette sker bedst ved at anvende den samme creme med længere tids mellemrum, eksempelvis to til tre gange ugentligt, indtil eksemet er helt væk. Behandlingen kan derefter i princippet seponeres, men ofte vil eksemet genopblusse, hvilket vil kræve fornyet behandling. En behandlingsstrategi er derfor at fortsætte cremebehandlingen selv efter eksemet er væk et par gange ugentligt de steder på huden, hvor eksemet tidligere har været lokaliseret. Denne strategi kaldes den proaktive behandlingsstrategi og har vist sig både at nedsætte antallet af eksemforværringer og at medføre et sammenlagt mindre forbrug af lokalsteroider set over en længere periode, end hvis 341

8 Dermatologi man blot ophørte helt med behandlingen, når eksemet er umiddelbart gået væk. Cremer med antiinfektiva (eksempelvis Fucicort) kan anvendes til mindre (stafylokok)-inficerede eksemer, selvom der ikke er vist nogen signifikant bedre effekt af disse præparater til sådanne eksemer end af topikale steroider uden antiinfektiva. Anvendelse af cremer med antiinfektiva bør begrænses til maks. 14 dage for at undgå resistensudvikling. Frygten for bivirkninger af lokalsteroider er ofte stor, navnlig blandt forældre til børn med atopisk eksem. Imidlertid er den reelle risiko for bivirkninger lille, hvis cremerne anvendes korrekt. Omvendt risikerer mange patienter unødig opblussen i deres eksem med deraf følgende ubehag og infektionsrisici ved undgåelse af præparaterne. Inddragelse af familien i beslutningerne om behandlingen af det atopiske barn og uddannelse af voksne patienter med atopisk eksem er påvist at øge graden af eksemkontrol og livskvaliteten signifikant. Pimecrolimus og Tacrolimus Pimecrolimuscreme og tacrolimussalve er to nyere immunmodulerende (calcineurinhæmmende) midler, som har vundet mere og mere indpas i almen praksis, og som kan anvendes som alternativ til lokalsteroiderne. Præparaterne medfører ikke de bivirkninger i form af eksempelvis hudatrofi og karsprængninger, som kendetegner langvarig brug af lokalsteroider. Pimecrolimus har potens som et mildt lokalsteroid, mens tacrolimus har potens som et moderat til stærkt lokalsteroid. Præparatene anvendes på aktivt eksem to gange dagligt og kan efter samme princip som den proaktive behandling med lokalsteroider nedtrappes til to påsmøringer ugentligt med fortsat bibeholdelse af eksemkontrol. Præparaterne må ikke anvendes på inficeret eksem og ikke i forbindelse med direkte sollys, idet deres fotokarcinogene potentiale er uafklaret. En del patienter rapporterer om kløe og svie i huden i de første dage efter påbegyndelse af behandlingen, men dette aftager hos de fleste. Månedsskrift for almen praksis april Hvornår skal en patient med atopisk eksem henvises til dermatologisk vurdering? Langt hovedparten af patienter med atopisk eksem kan behandles i almen praksis. En patient, der ikke hurtigt responderer på lokalbehandling, bør henvises til videre udredning og behandling hos en praktiserende speciallæge eller på en dermatologisk specialafdeling. Patienter med udbredt eksem, herunder håndeksem, der interfererer med arbejdslivet, falder ofte ind under denne kategori, og en vis del af disse vil skulle behandles med systemiske immunsupprimerende lægemidler såsom azathioprin eller ciclosporin A, hvilket er en specialistopgave. De dermatologiske afdelinger og speciallæger har også mulighed for at tilbyde behandling med ultraviolet lys og tjærebehandling. På de

9 dermatologiske hospitalsafdelinger afholdes der med jævne mellemrum såkaldte eksemskoler, som det er muligt at henvise patienter til. Eksemskoler er multidisciplinære uddannelsesprogrammer navnlig for forældre til børn med atopisk eksem. Deltagelse i eksemskoler medfører dokumenteret nedsat eksemaktivitet samt øget livskvalitet hos forældrene til børn med sygdommen. Allergiudredning af patienter med atopisk eksem Automatisk allergiudredning af børn med atopisk eksem er ikke indiceret. Der vil ofte være et stort forældreønske om allergiudredning i håbet om at identificere den eller de udløsende faktorer. I den forbindelse er det vigtigt at forklare, at eksemaktiviteten i langt de fleste tilfælde ikke er relateret til allergeneksposition, og at ufokuseret allergidiagnostik ofte vil afsløre en eller flere klinisk ikkerelevante sensibiliseringer over for fødevarer eller luftvejsallergener. Allergiudredning bør foretages, hvis der samtidig er symptomer fra andre organsystemer end huden, eller hvis eksemet ikke svinder for traditionel behandling, og disse patienter bør henvises til dermatolog med henblik på udredning. Allergiudredning kan have betydning ved mistanke om specifik fødemiddel- eller støvmiderelateret opblussen i eksem. Der er på nuværende tidspunkt ikke data, der overbevisende støtter allergenspecifik immunterapi som behandling af atopisk eksem. Samtidig er betydningen af allergensanering i form af husstøvmide- og fødemiddelsanering (af eksempelvis æg og mælk) selv ved bekræftet IgE-medieret allergi over for disse faktorer, klinisk uafklaret. Nogle patienter føler dog subjektiv bedring i eksemet ved eliminering af det bekræftede allergen. Forsøgsvis eliminering af madvarer uden bekræftet allergi for de pågældende stoffer kan ikke anbefales. Opblussen af eksem omkring munden hos børn med eksem efter indtagelse af visse fødevarer såsom tomater og citrusfrugter er ofte irritativt, om end det i nogle tilfælde kan skyldes kontakturticaria, og i en sådan situation bør der foretages allergiudredning for den mistænkte fødevare. Alle voksne med atopisk eksem bør også udredes for kontaktallergi, idet allergier bl.a. over for indholdsstoffer i lokalbehandling kan være en forværrende faktor for eksemet. Konklusion Atopisk eksem er en hudsygdom, der ses meget hyppigt i almen praksis, idet omkring 20% af befolkningen rammes af den. Sygdommen forekommer i alle aldersgrupper, men ses langt overvejende hos børn. Lokalisationen af udslættet varierer med alderen, men man skal især have mistanke om sygdommen ved tidlig debut af kløende eksem hos patienter med familiær disposition til atopiske sygdomme. Prognosen er god, idet langt hovedparten vokser sig fra sygdommen, men en vis del af disse vil udvikle høfeber og/eller astma senere i livet. Omkring 30% af børn med atopisk eksem vil senere i livet få håndeksem, og sygdommen udgør således en erhvervsrisiko, hvorfor tidlig erhvervsråd- 343

10 Dermatologi givning er vigtig. Patienter med atopisk eksem skal viderehenvises til dermatologisk vurdering ved udbredt sygdom, der ikke responderer tilstrækkeligt på lokalbehandling, eller hvor der er mistanke om kontaktallergi eller erhvervsbetinget forværring. Økonomiske interessekonflikter: Tove Agner har været foredragsholder for bl.a. Astellas Pharma, LEO Pharma. Supplerende litteratur Atherton DJ. Topical corticosteroids in atopic dermatitis. BMJ 2003;327: Ashcroft DM, Chen LC, Garside R et al. Topical pimecrolimus for eczema. Cochrane Database Syst Rev 2007;4:CD Birnie AJ, Bath-Hextall FJ, Ravenscroft JC et al. Interventions to reduce Staphylococcus aureus in the management of atopic eczema. Cochrane Database Syst Rev 2008;3:CD Darsow U, Wollenberg A, Simon D et al. ETFAD/EADV eczema task force 2009 position paper on diagnosis and treatment of atopic dermatitis. J Eur Acad Dermatol Venereol 2010;24: El-Batawy MM, Bosseila MA, Mashaly HM et al. Topical calcineurin inhibitors in atopic dermatitis: a systematic review and metaanalysis. J Dermatol Sci 2009;54: Ersser SJ, Latter S, Sibley A et al. Psychological and educational interventions for atopic eczema in children. Cochrane Database Syst Rev 2007;3:CD Hanifin JM, Cooper KD, Ho VC et al. Guidelines of care for atopic dermatitis. J Am Acad Dermatol 2004;50: Ricci G, Dondi A, Patrizi A et al. Systemic therapy of atopic dermatitis in children. Drugs 2009;69: Ricci G, Dondi A, Patrizi A. Useful tools for the management of atopic dermatitis. Am J Clin Dermatol 2009;10: Simpson EL. Atopic dermatitis: a review of topical treatment options. Curr Med Res Opin 2010;26: Thomsen SF, Agner T. Behandling af atopisk eksem. Rationel Farmakoterapi 2010; 8:1-4. Williams HC. Clinical practice. Atopic dermatitis. N Engl J Med 2005;352: Williams HC. Established corticosteroid creams should be applied only once daily in patients with atopic eczema. BMJ 2007;334:1272. Månedsskrift for almen praksis april

Diagnose af atopisk dermatitis

Diagnose af atopisk dermatitis Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Eksemskole. Janni Hjortlund læge. Annemarie Yde-Andersen sygeplejerske / allergikonsulent. Lægedage

Eksemskole. Janni Hjortlund læge. Annemarie Yde-Andersen sygeplejerske / allergikonsulent. Lægedage Eksemskole Janni Hjortlund læge Annemarie Yde-Andersen sygeplejerske / allergikonsulent Program Myter myrdes Definition, hyppighed, forløb Årsager Komplicerende/ forværrende faktorer Behandling / forebyggelse

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Smøring med hormonpræparater

Smøring med hormonpræparater Information til patienten Smøring med hormonpræparater Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvad er hormonpræparater? Hormonpræparater er lægemidler, der findes som skum,

Læs mere

Atopisk eksem. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/atopic/atopic.

Atopisk eksem. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/atopic/atopic. Hudlægen informerer om Atopisk eksem Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/atopic/atopic.htm (1 of 6)07-05-2006 12:09:58 ATOPISK EKSEM Eksem i huden kan skyldes mange

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Atopisk dermatitis. Charlotte Gotthard Mørtz Overlæge, ph.d. Hudafdelingen I og Allergicentret Odense Universitetshospital

Atopisk dermatitis. Charlotte Gotthard Mørtz Overlæge, ph.d. Hudafdelingen I og Allergicentret Odense Universitetshospital Atopisk dermatitis Charlotte Gotthard Mørtz Overlæge, ph.d. Hudafdelingen I og Allergicentret Odense Universitetshospital Formål Diagnosticering og udredning af atopisk dermatitis Epidemiologi Ætiologi

Læs mere

Praktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige

Praktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Praktisk dermatologi i almen praksis Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Efflorescenser Macula papel nodulus tumor Vesicel bulla pustel kvadel Erosion ulcus fissur excoriation

Læs mere

Værd at vide om. Atopisk eksem. Børneeksem. Værd at vide om. om forebyggelse og behandling. Råd til unge og voksne.

Værd at vide om. Atopisk eksem. Børneeksem. Værd at vide om. om forebyggelse og behandling. Råd til unge og voksne. Råd til unge og voksne om forebyggelse og behandling Værd at vide om Atopisk eksem Hudlæge, dr. med. Finn Schultz Larsen PF 0601 Værd at vide om Børneeksem Råd til forældre om forebyggelse og behandling

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Noter til undervisning i dermatologi

Noter til undervisning i dermatologi Noter til undervisning i dermatologi Lys er vigtigt Når skal diagnosticere hudsygdomme er der brug for en god lyskilde. Godt lys udefra er nyttigt. En lampe, der kan flyttes er god. En pandelampe kan være

Læs mere

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab EMNE: Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis. FORFATTERE:

Dansk Dermatologisk Selskab EMNE: Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis. FORFATTERE: Dansk Dermatologisk Selskab EMNE: Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis. FORFATTERE: Mette Deleuran,(formand for udvalget), Berit Carlsen (repræsentant for og udpeget af YD), Simon

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER

INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i vores forsøg. Inden du tager stilling til om du vil deltage i forsøget, skal du have modtaget mundtlig

Læs mere

" # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger.

 # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger. ! " # " $%&# De fleste akutte dermatologiske patienter henvises direkte til Dermato-venerologisk Afdeling S, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fra praktiserende dermatologer, speciallæger i almen

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Smøring med fugtighedscreme

Smøring med fugtighedscreme Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Fucibet, creme (EuroPharmaDK)

PRODUKTRESUMÉ. for. Fucibet, creme (EuroPharmaDK) 30. august 2012 PRODUKTRESUMÉ for Fucibet, creme (EuroPharmaDK) 0. D.SP.NR. 6395 1. LÆGEMIDLETS NAVN Fucibet 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Fusidinsyre 20 mg/g og betamethasonvalerat svarende

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Det, du glemte at spørge om. Gode råd om behandling af børneeksem

Det, du glemte at spørge om. Gode råd om behandling af børneeksem Det, du glemte at spørge om Gode råd om behandling af børneeksem Hvad er børneeksem? Børneeksem kaldes også atopisk eksem og tidligere også astmaeksem. Børneeksem er en sygdom med tør, kløende hud og perioder

Læs mere

SVANEMÆRKET HUDPLEJE HUDPLEJE VÆLGES EFTER: Modvirker kløe og udtørring Langtidsvirkende Virker straks. Udviklet af danske hudlæger

SVANEMÆRKET HUDPLEJE HUDPLEJE VÆLGES EFTER: Modvirker kløe og udtørring Langtidsvirkende Virker straks. Udviklet af danske hudlæger HUDPLEJE VÆLGES EFTER: HUDTYPE De såkaldte naturlige hudlipider er en vigtig komponent i hudbarrieren. Udvaskes de naturlige hudlipider, tørrer huden ud og der opstår sprækker i hudbarrieren. Nogle mennesker

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elidel 10 mg/g creme, Pimecrolimus

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elidel 10 mg/g creme, Pimecrolimus INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 10 mg/g creme, Pimecrolimus Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Børneeksem / Gode råd

Børneeksem / Gode råd Patientinformation Børneeksem / Gode råd Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Almen viden om tør hud /børneeksem Fakta om børneeksem Tør hud klør. 15-20%

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Brentacort salve 20 mg/g / 10 mg/g miconazolnitrat

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Hydrocortison med Terramycin, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Hydrocortison med Terramycin, salve 26. maj 2014 PRODUKTRESUMÉ for Hydrocortison med Terramycin, salve 0. D.SP.NR. 299 1. LÆGEMIDLETS NAVN Hydrocortison med Terramycin 2. KVALITATIV OG KAVNTITATIV SAMMENSÆTNING Hydrocortison 10 mg/g + oxytetracyclin

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

Dermatologi Patientvejledning

Dermatologi Patientvejledning Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende

Læs mere

Zovir 5 % creme Aciclovir

Zovir 5 % creme Aciclovir 11. november 2016 Zovir 5 % creme Aciclovir Der findes to pakningsstørrelser af Zovir 5 % creme. Den fås med henholdsvis 10 g og 2 g med hver sin indlægsseddel. Se de følgende sider. Første indlægsseddel

Læs mere

Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.

Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken,

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Seboroisk dermatitis skæleksem

Seboroisk dermatitis skæleksem Dermatologi Seboroisk dermatitis skæleksem Af Nannie Bangsgaard Seboroisk dermatitis (SD) også kaldet skæleksem er en af de hyppigst forekommende hudlidelser i Danmark. Det er en kronisk inflammatorisk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Øjenvipper, medicinsk behandling

Øjenvipper, medicinsk behandling rev. jan. 2017 - næste rev. jan. 2019 Kraftigere, længere, tættere og mørkere ved medicinsk behandling Baggrund Bimatoprost øjendråber 0,03% er et receptpligtigt præparat til behandling af grøn stær. Det

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason

Indlægsseddel: Information til brugeren. Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Patientvejledning Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Vejledning til brugere Denne patientvejledning kan være en hjælp til dig, der bruger smerteplaster. Her finder du råd om korrekt brug

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Læs i dette nummer om:

Læs i dette nummer om: Årgang 16 nr. 1 2010 Læs i dette nummer om: Miljøfaktorers indflydelse på eksemudbrud hos børn Svampeinfektion Hvert femte barn får børneeksem Eksemaften på Bispebjerg Hospital Eksem udgives af Atopisk

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dermovat 0,05 % creme og salve Clobetasolpropionat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dermovat 0,05 % creme og salve Clobetasolpropionat Indlægsseddel: Information til brugeren Dermovat 0,05 % creme og salve Clobetasolpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe

Læs mere

Topikal behandling af aktiniske keratoser

Topikal behandling af aktiniske keratoser Side 1 af 26 Den Nationale Rekommandationsliste Topikal behandling af aktiniske keratoser IRF 2017 3. OKTOBER 2017 Side 2 af 26 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Non-steroide antiinflammatoriske midler

Læs mere

Psoriasis. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/psoriasis/psoriasis.

Psoriasis. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/psoriasis/psoriasis. Hudlægen informerer om Psoriasis Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/psoriasis/psoriasis.htm (1 of 7)07-05-2006 09:18:09 PSORIASIS Psoriasis er en kronisk sygdom.

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Hormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer

Hormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer Patientinformation "Sår i Syd" Hormoncremer Vejledning i brug af hormoncremer Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Om hormonbehandling Denne pjece handler om hormonbehandling af huden Hormonbehandling

Læs mere

A E F. Læs i dette nummer om: Atopisk eksem og egenomsorg. Udvikling af nyt lægemiddel til behandling af eksem. Eksemskole & Allergiundersøgelse

A E F. Læs i dette nummer om: Atopisk eksem og egenomsorg. Udvikling af nyt lægemiddel til behandling af eksem. Eksemskole & Allergiundersøgelse Årgang 14 nr. 1 2008 Læs i dette nummer om: Atopisk eksem og egenomsorg Udvikling af nyt lægemiddel til behandling af eksem Eksemskole & Allergiundersøgelse Eksem-brevkasse A TOPISK EKSEM FORENING A E

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Eksem. Læs i dette nummer om: Videncenter for Allergi. Undersøgelse om atopisk eksem og psoriasis. At forberede sig til møde med hudlæge

Eksem. Læs i dette nummer om: Videncenter for Allergi. Undersøgelse om atopisk eksem og psoriasis. At forberede sig til møde med hudlæge Eksem Årgang 17 nr. 2 2011 Læs i dette nummer om: Videncenter for Allergi Undersøgelse om atopisk eksem og psoriasis At forberede sig til møde med hudlæge Eksem udgives af Atopisk Eksem Forening Redaktør:

Læs mere

Bemærk, at den seneste indlægsseddel for dette produkt er på

Bemærk, at den seneste indlægsseddel for dette produkt er på INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Brentacort creme 20 mg/g / 10 mg/g miconazolnitrat

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Isotrex 0,05 % gel Isotretinoin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Topikal behandling af impetigo

Topikal behandling af impetigo Side 1 af 11 Den Nationale Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo IRF 2017 3. OKTOBER 2017 Side 2 af 11 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Antibiotiske topikale lægemidler 4 Relevante

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Ordination af topikale immunmodulatorer

Ordination af topikale immunmodulatorer 2472 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/35 24. august 2009 Ordination af topikale immunmodulatorer Cand.scient.san.publ. Mary Rosenzweig ORIGINALARTIKEL Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelkontrol, Statistik og Analysesektionen

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2017

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2017 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2017 > SÆSONPROGRAM for forår 2017 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 20.00: Marie Louise Nørredam, reservelæge,

Læs mere

Eksem. Læs i dette nummer om: Pouls rejse Stress under graviditet Århus arrangement Kontaktallergi. Årgang 21 Nr. 1 2015

Eksem. Læs i dette nummer om: Pouls rejse Stress under graviditet Århus arrangement Kontaktallergi. Årgang 21 Nr. 1 2015 Eksem Årgang 21 Nr. 1 2015 Læs i dette nummer om: Pouls rejse Stress under graviditet Århus arrangement Kontaktallergi Eksem udgives af Atopisk Eksem Forening Redaktør: Maria Holmberg Materiale til bladet

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer

Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer Indhold Hvad er tør hud Fedtprocenter i hudplejeprodukter Hvordan virker fedtcremer Valg af fedtcremer Specielle problemer med tør hud Tørre hænder Tørre fødder Tørre

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere