slagtesvineproducenterne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "slagtesvineproducenterne,"

Transkript

1 Slagtesvineproducenterne 1. kr blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for slagtesvineproducenter. > > Brian Oster Hansen og Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tallene for 29 er kun vejede i tabellen med 5 års oversigten, mens øvrige tabeller er uvejede. Der er kun medtaget resultater fra konventionelle bedrifter, der er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra 7-1 kg og af bedrifter, der har produktion fra 3-1 kg. Af tabel 1 fremgår det, at produktionsomfanget er steget markant fra 28 til 29, hvilket også var tilfældet fra 27 til 28, hvorimod produktionsomfanget i årene forinden har været næsten uændret. At det gennemsnitlige antal slagtesvin pr. bedrift stiger, skyldes at der bliver færre, men større bedrifter. 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr., hvilket dog er en anelse bedre end i 28, hvor resultatet var på minus 754. kr., jf. figur 1. I forhold til 28 er stykomkostningerne steget med 249. kr., hvoraf de 144. kr. var stigende foderomkostninger, bl.a. som følge af den stigende produktion. Foderomkostningerne udgør godt 82 % af de samlede stykomkostninger på bedriften, og her skal der tages højde for, at ikke al den interne omsætning af korn er med heri. Dækningsbidraget er forøget med 27. kr., da bruttoudbyttet fra marken er steget, mens udbyttet fra grisene var faldende, bl.a. som følge af den lavere notering. Kapacitetsomkostningerne steg med 121. kr., hvilket bragte resultatet af den primære drift ned på 54. kr. Dette bliver mere end opvejet af en forbedring i finansieringsomkostningerne. Finansieringsomkostningerne faldt med 217. kr., og det er hovedårsagen til, at driftsresultatet blev bedre end i 28. En del af faldet i finansieringsomkostningerne kan forklares ved ændret regnskabspraksis, da man i 29-regnskaberne kun medregner de realiserede kursgevinster som en del af årets finansieringsomkostninger. Tidligere medtog man både realiseret og urealiseret kursregulering. De urealiserede kursgevinster udgjorde i 29 minus 18. kr., så finansieringsomkostningerne ville udgøre kr., hvis de var medtaget. Det resterende fald i finansieringsomkostningerne skyldes det faldende renteniveau. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 21

2 Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningsstørrelse, dvs. antal producerede slagtesvin. Den største fjerdedel producerede mere end fire gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,5 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den største animalske produktion pr. ha med 1,7 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,3 DE pr. ha. Godt 7 af landbrugsarealet ejede de selv, dog med tendens til at de mindre ejendomme har forpagtet mindst jord. Den gennemsnitlige slagtevægt er på niveau med den i 28 med meget små udsving mellem grupperne. Ligeledes er indkøbsprisen for smågrisene samt prisen pr. slagtesvin forholdsvis ens mellem grupperne. De største bedrifter har også langt det største underskud på 1,3 mio. kr. i gennemsnit. Ser man i stedet på det gennemsnitlige resultat pr. slagtesvin, er variationen mellem grupperne ikke så stor. Med et gennemsnitligt driftsresultat på -89 kr. pr. produceret slagtesvin, dækker det over en variation fra minus 58 kr. for gruppe 4 til minus 96 kr. for de største bedrifter. Eksempelvis er finansieringsomkostninger pr. produceret slagtesvin på 144 kr. for de største, 141 kr. for de næststørste, 134 kr. for de næstmindste og 132 kr. for de mindste. Analyse af nøgletal Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne blev i 29 på,2 %, hvilket er et fald fra 28, hvor den var på,7 %. Afkastningsgraden er stigende med stigende besætningsstørrelse. Egenkapitalens forrentning er negativ med minus 5,1 % i gennemsnit mod minus 4 % i 28. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende besætningsstørrelse. Minus 7,6 % for de største bedrifter i gennemsnit, mens den kun er på minus 2,1 % for de mindste besætningsstørrelser. Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 29 Gruppe Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 29 Gruppe Afkastningsgrad, procent,2,7,1 -,1 -,4 Egenkapitalens forrentning, procent -5,1-7,6-4,6-4,2-2,1 Overskudsgrad, procent 1,8 4,6 1, -,9-3,8 Dækningsgrad, procent 33,2 34,3 32,6 32, 31,8 Kapacitetsgrad,84,93,81,76,7 Soliditet, procent 31,1 25,8 32,1 34,8 4,3 Lønningsevne, kr. pr. normtime Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelse med et gennemsnit på 1,8 %, hvilket også er et fald i forhold til 28, hvor den var 4,2 %. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 4 har forholdsvis større kapacitetsomkostninger end gruppe 1. Dækningsgraden er stort set ens for alle fire grupper. Også dækningsgraden er faldet i forhold til året før, hvor den var 35,1 %. grupperne har en væsentlig negativ lønningsevne pr. normtime. Den gennemsnitlige lønningsevne er på minus 261 kr., dvs. 56 kr. lavere end i 28. Der er væsentlige forskelle mellem de fire grupper, hvor gruppe 4 har en normtime til minus 23 kr., har gruppe 2 den til minus 274 kr. Afkastningsgrad Fordelingen af slagtesvineproducenterne udfra afkastningsgraden fremgår af figur 2. Halvdelen af bedrifterne havde en positiv afkastningsgrad i 29, dog havde kun 8,7 % en afkastningsgrad, Antal bedrifter <-5% -5 til -2,5% -2,5 til % til 2,5% 2,5 til 5% > 5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. som oversteg 2,5 %. Sammenlignes afkastningsgraden med den gennemsnitlige lånerente for bedrifterne, var 29 et dårligt år, hvilket da også ses af driftsresultaterne, hvor det for den gennemsnitlige bedrift ikke har givet afkast nok på aktiverne til at kunne dække finansieringsomkostningerne. Soliditet Soliditeten viser hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver ved årets udgang. Figur 3 viser fordelingen for bedrifterne ved udgangen af 29. I gennemsnit havde bedrifterne en soliditet på 31,1 % ved årsskiftet, dvs. 68,9 % af den gennemsnitlige bedrift var lånefinansieret. Det er bemærkelsesværdigt, at soliditeten hos slagtesvineproducenterne er næsten 5 % større end hos bedrifterne med sohold. Der er i øvrigt væsentlige forskelle mellem bedrifterne indbyrdes, således havde 17 besætninger, svarende til 2,7 % af bedrifterne, en negativ soliditet. Antal bedrifter <-2% -2 til -1% -1 til % til 1% 1 til 2% 2 til 3% Soliditet 3 til 4% 4 til 5% 5 til 6% Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 6 til 7% > 7% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 22 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 23

3 Faldende investeringer var også kendetegnede for slagtesvineproducenterne i 29. De investerede i gennemsnit,8 mio. kr. pr. bedrift. Udvikling i dækningsbidrag pr. slagtesvin Analysen på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin blev 83 kr., et fald på 3 kr. i forhold til året før. Omkostningerne til foder faldt med 33 øre pr. i forhold til det meget høje niveau i 28. Omvendt trak et fald i afregningsprisen på 42 øre pr. kg og stigende omkostningerne til indkøb af smågrise på 2 kr. pr. gris i den forkerte retning. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, som er med i analysen, steg med 673 producerede slagtesvin i 29 til godt 7. stk. I tabel 6 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Der er stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der har 15 kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der har 19 kr. i dækningsbidrag. I forhold til 28 er spændet mellem grupperne dog indsnævret. Investeringer Faldende investeringer var også kendetegnede for slagtesvineproducenterne i 29. De investerede i gennemsnit,8 mio. kr., hvilket er et kraftigt fald i forhold til året før, hvor der blev investeret knap 1,4 mio. kr. Der er sket fald i såvel driftsbygninger, maskiner/inventar, besætning/ beholdning samt fast ejendom og jord. For alle fire grupper blev der investeret mindre i forhold til året før. Det er værd at bemærke, at for gruppe 4 s vedkommende, i modsætning til i 28, blev der ikke solgt ud, men derimod investeret. De samlede nettoinvesteringer er faldet med 65. kr. fra 28, et fald på 65 %. For alle fire grupper, også for gruppe 4 s vedkommende, er der tale om positive nettoinvesteringer. I 29 er det, ligesom i 28, primært fast ejendom, der er investeret i, da disse udgør 54 % af investeringerne. Nyinvesteringer i driftsbygninger, inventar og maskiner er på et meget og urealistisk lavt niveau. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, 29 Gruppe Investering i: Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen * 211 * Antal bedrifter Antal solgte slagtesvin Kg tilvækst pr. slagtesvin 73,7 73,8 76,6 74,2 74,9 pr. kg tilvækst 2,82 2,96 2,96 2,88 2,86 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 9,38 9,83 9,15 9,83 9,41 Pris pr. 1,19 1,8 1,3 1,67 1,34 Pris pr. indsatte smågrise Dækningsbidrag pr. slagtesvin *) Skøn Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, 29 Gruppe Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,41 9,44 9,3 9,43 9,45 pr. kg tilvækst 2,86 2,84 2,83 2,94 2,75 Pris pr., kr. 1,34 1,19 1,3 1,35 1,65 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 25

4 Den store forskel i dækningsbidrag skyldes et større bruttoudbytte, men ikke mindst lavere stykomkostninger hos producenterne med de højeste dækningsbidrag. Forskel i foderomkostninger på 7 kr. pr. slagtesvin sætter sit tydelig spor på bundlinjen. Gruppe 4 gav næsten 39 % mere for foderet og knap 4 % mere pr. smågris end gruppe 1. Derimod er der tilsyneladende ikke nogen størrelsesøkonomi, der gør sig gældende, da de 4 grupper ikke udviser noget mønster mht. størrelse. I indeværende år har der i første halvår været en svag positiv udvikling i bytteforholdet mellem foder og svinekød, og det er indregnet i figur 4. Dog har de seneste måneders prisstigninger på korn påvirket slagtesvineproducenternes økonomi negativt, hvilket ikke er indregnet i viste graf. Regional opdelt analyse Slagtesvinebedrifterne er størst i Nordjylland med over 8.1 producerede slagtesvin, mens de mindste er på øerne og i Vestjylland. Arealmæssigt er bedrifterne i Østjylland dog størst. Målt på driftsresultat for slagtesvinebedrifter er det bedrifter på Sjælland og øerne, der har klaret sig bedst, med et gennemsnitligt driftsresultat på minus 497. kr. Det skyldes såvel et bedre primært resultat, men også lavere finansieringsomkostninger som følge af en lavere gæld. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår, da der er størrelsesforskelle mellem landsdelene, skaleres der efter bruttoudbytte. Tabel 8 viser resultaterne i tabel 7 indekseret i forhold til bruttoudbyttet ved et fælles produktionsomfangsniveau og herefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Det fremgår bl.a., at de Østlige øer har 9 % lavere DB kr. pr. slagtesvin * 211* Figur 4. Udviklingen i dækningsbidraget pr. slagtesvin. stykomkostninger end landsgennemsnittet for hver krone i bruttoudbytte. Bedrifter på de østlige øer har de relativt set højeste kontante kapacitetsomkostninger i forhold til bruttoudbyttet. Bedrifter på Fyn og i Sønderjylland har de laveste kontante kapacitetsomkostninger, tæt fulgt af deres nordjyske kolleger. Afskrivningerne er lavest i Nordjylland, mens de er højest i Vestjylland. Resultat af primær drift er størst øst for Storebælt. Finansieringsomkostningerne er relativt set også størst på de Østlige øer. Mht. resultat af primær drift er landsresultatet tæt på, det er derfor de østlige øer relativt let opnår at have indeks 56, mens Østjylland og Vestjylland opnår negative indekstal, da de har et andet fortegn end landsgennemsnittet. Driftsresultatet er relativt set højest på de Østlige øer, der har de mindste bedrifter, mens Fyn og Sønderjylland indtager andenpladsen. Tabel 7. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt på regioner, 29 Fyn og Region Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 29 Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 27

5 Produktionseffektivitet Effektivitetskontrollen omfatter 849 bedrifter med ca. 5,4 mio. slagtesvin, hvilket er væsentlig flere end sidste år. Det skyldes, at effektivitetskontrollen for 29 er på baggrund af data fra både AgroSoft og DLBR SvineIT, således at antallet af bedrifter steg betydeligt. Tabel 9 viser effektiviteten i 29 sammenlignet med For 29 er der også vist de bedste og de dårligste 25 % målt på produktionsværdi pr. stiplads pr. år. 1 Flere af de analyserede faktorer har desværre ændret sig i negativ retning fra 28 til 29, men det kan også skyldes det faktum, at der er flere bedrifter med i analysen, og tallene kan derfor ikke siges at give et fuldt repræsentativt udtryk for udviklingen. Den daglige tilvækst er mindsket med 7 gram i forhold til 28, hvilket er et fald på,8 %, men set over de seneste 5-6 år har der været en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 15 gram. Ligeledes har foderforbruget pr. kg tilvækst også bevæget sig i den forkerte retning og er steget med godt 1 % eller,3. Den gennemsnitlige slagtevægt faldt med,9 kg til 81,4 kg, hvilket dog er tæt på gennemsnittet for de seneste 5 år, hvor vægten i snit har været 81,6 kg. I den seneste effektivitetskontrol er bemærkninger for brysthindear udgået, så det er ikke medtaget her. De bedste 25 % producerede væsentligt flere slagtesvin end de dårligste 25 %, nærmere bestemt 1.67 flere pr. bedrift i gennemsnit. Det fremgår desuden af tabel 9, at der er store forskelle i effektiviteten mellem de bedste og dårligste bedrifter. Hos de bedste 25 % er den daglige tilvækst 161 gram højere end hos de dårligste, eller 2 % større daglig tilvækst. De bedste 25 % brugte,38 mindre pr. kg tilvækst. Ligeledes er døde og kasserede 2,7 procentpoint lavere hos den bedste fjerdedel. Tabel 9. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Periode * Bedste 25 pct. 29 Dårligste 25 pct. 29 Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram** pr. kg tilvækst** 2,82 2,8 2,79 2,74 2,77 2,6 2,98 Vægt ved indsættelse, kg 32,6 32,9 33,3 33, 31,9 31,6 32, Gennemsnitlig slagtevægt, kg 79,7 8,4 82,8 82,3 81,4 82,2 8,7 Gennemsnitlig kødprocent 6,2 6,3 6,3 6,4 6,2 6,2 6,1 Døde og kasserede, pct. 4,4 4,2 4,3 3,5 4,1 3, 5,7 * 29 følger kalenderåret. Øvriger år er fra oktober - oktober. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Daglig tilvækst * Figur 5. Udviklingen i den daglige tilvækst. 1 Produktionsværdi pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. Produktionsværdi pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. 28 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 29

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 Støttet af: 1 / 14 SAMMENDRAG De stærkt faldende svinepriser, sænker driftsresultatet markant for de danske svineproducenter.

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr. 119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1627 Analysen af slagtesvineproducenter med mere end 10.000 slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere