Er civilsamfundet en kilde til generaliseret tillid?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er civilsamfundet en kilde til generaliseret tillid?"

Transkript

1 Er civilsamfundet en kilde til generaliseret tillid? Et studie af hvordan foreningsdeltagelse opbygger generaliseret tillid. Speciale Institut for Statskundskab Århus Universitet Februar 2010 Af Simon Borregaard Jacobsen Årskortnummer: Vejleder: Kim Mannemar Sønderskov Antal ord:

2 Indholdsfortegnelse Tabeller og figurer Indledning Foreningsdeltagelse og generaliseret tillid... 9 Generaliseret tillid en definition... 9 Generaliseret tillid og social kapital... 9 Årsager til generaliseret tillid en litteraturgennemgang Civilsamfundsorienterede forklaringer på generaliseret tillid Civilsamfundets foreninger som læringsskoler for generaliseret tillid Institutionelle forklaringer på generaliseret tillid Generaliseret tillid som en moralsk værdi socialiseringsprocesser som en forklaring Civilsamfundsforklaringerne til revision Aspekter af foreningsdeltagelse og disses betydning for generaliseret tillid Aktivt eller passivt medlemskab? Foreningens karakteristika Multiple medlemskaber Opsummering og hypoteser Selvselektion Datagrundlag og analysedesign Datagrundlag Analysedesign Operationalisering Generaliseret tillid Foreningsdeltagelse Aktiv og passiv deltagelse Foreningens karakteristika Multiple medlemskaber Kontrolvariable Institutionel tillid Livstilfredshed og følelse af kontrol over eget liv Andre individuelle karakteristika Analyseresultater Generaliseret tillids udvikling over tid Betydningen af foreningsmedlemskab for generaliseret tillid Betydningen af frivilligt arbejde for generaliseret tillid Den relative betydning af frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab for generaliseret tillid Betydningen af foreningens karakteristika

3 6. Konklusion Bilag 1 Præsentation af datasæt Bilag 2 Oversigt over mål for foreningsdeltagelse Bilag 3 Kategorisering af politiske og ikke-politiske foreninger Bilag 4 Kodning af indeks for institutionel tillid English summary Anvendt litteratur

4 Tabeller 1. Fordeling af respondenter på interviewperioder De væsentligste analyseudfald og deres fortolkning Respondenternes fordeling på tillidsspørgsmålet i t1 og t Fordeling af respondenter efter antal foreninger de er medlem af i t1 og t Fordeling af respondenter efter antal foreninger de udfører frivilligt arbejde for i t1 og t Udviklingen i respondenternes niveau af generaliseret tillid fra t1 til t Estimation af generaliseret tillid og antal medlemskaber i t Estimation af generaliseret tillid til t2, med et ordinalt mål for antal medlemskaber som primær forklarende variabel Estimation af generaliseret tillid og frivilligt arbejde i t Estimation af generaliseret tillid i t2, med både medlemskab og frivilligt arbejde som forklarende variable Sammenhængen mellem generaliseret tillid og deltagelse i ikke-politiske foreninger Sammenhængen mellem generaliseret tillid og deltagelse i politisk orienterede foreninger Oversigt over respondenternes engagement i 15 foreningstyper, fordelt på medlemskab og frivilligt arbejde, samt på t1 og t Respondenternes fordeling på antal medlemskaber af henholdsvis politiske og non-politiske foreninger, for t1 og t Antal foreninger respondenterne udfører frivilligt arbejde for, fordelt på henholdsvis politiske og non-politiske foreninger. Angivet for t1 og t Faktor loadings for institutionelle tillidsmål. 87 Figurer 1. Illustration af analysedesign Illustration af analysedesign Illustration af analysedesign 36 4

5 1. Indledning Er deltagelse i civilsamfundets frivillige foreninger med til at gøre mennesker mere tillidsfulde? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for dette speciale. Civilsamfundet og de frivillige foreninger tillægges af mange forfattere, teoretikere og samfundsdebattører en vital rolle i samfundet, som kilde til liberale og demokratiske dyder, og som skaber af en fælles kultur og sammenhængskraft i samfundet. Denne tradition har lange aner, og kan føres tilbage til blandt andre Alexis de Toqueville, der i sit klassiske værk Democracy in America (1956) argumenterer for, at det blomstrende amerikanske civilsamfund var grundlaget for det nye Amerikas samfundsmodel. I nyere tid er interessen for civilsamfundet blusset op igen, især igennem litteraturen om social kapital, et begreb som blandt andre Robert Putnam har gjort populært i akademiske kredse såvel som i den bredere offentlighed. Foreningsdeltagelse og generaliseret tillid indtager centrale roller i denne litteratur, idet førstnævnte ofte betegnes som det adfærdsmæssige aspekt af social kapital, og sidstnævnte som det holdningsmæssige aspekt (Rothstein, 2005: 55). I forlængelse heraf har en række forfattere fremhævet de frivillige foreninger som vigtige kilder til generaliseret tillid, og argumenteret for, at individer der deltager i disse foreninger opbygger generaliseret tillid. Denne teoriretning er dog anfægtet fra flere sider, og der er således ikke konsensus om frivillige foreningers rolle i skabelsen af generaliseret tillid. Specialet tager udgangspunkt i denne uenighed, og stiller spørgsmålet: Skaber foreningsdeltagelse generaliseret tillid? Der er god grund til at fokusere på generaliseret tillid, og årsagerne hertil. En stigende mængde forskning fremhæver netop denne tillidsform som en væsentlig samfundsmæssig ressource, der fremmer mange af de sociale, økonomiske og politiske goder, vi værdsætter i et moderne samfund. I Making Democracy Work argumenterer Robert Putnam og hans medforfattere eksempelvis for, at social kapital, herunder generaliseret tillid, har stor betydning for de demokratiske institutioners kvalitet i Italien (Putnam, 1993). Ligeledes fremhæver Stephen Knack (2002), at de politiske institutioners performanceniveau i de amerikanske stater afhænger af tillidsniveauet i befolkningen. Velfungerende demokratiske institutioner er således afhængige af et højt tillidsniveau blandt borgerne. Andre har fremhævet, at omfordelingspolitikker, og dermed velfærdsstaten, hviler på generaliseret tillid (Soroka oa., 2007; Svendsen & Svendsen, 2006: 80-81; Uslaner, 2002: 221), og andre igen har fremhævet generaliseret tillid som en væsentlig økonomisk vækstfaktor (Bjørnskov, 2006; Knack & Keefer, 1997). Selvom man i mange af disse tilfælde kan argumentere for, at generaliseret tillid ikke blot er årsag til, men også konsekvens af de nævnte økonomiske, politiske og sociale forhold, hersker der næppe tvivl om, at social tillid er en væsentlig ressource i ethvert samfund. 5

6 De positive konsekvenser af generaliseret tillid tilskrives ofte to årsager. For det første reducerer et højt niveau af tillid i befolkningen transaktionsomkostningerne i samfundet, således at der skal der bruges færre ressourcer på at overvåge kontrakter, aftaler og eventuelle brud herpå, hvilket fremmer produktiviteten og væksten i samfundet (Nannestad, 2007; Putnam, 2000: 288). For det andet fremmer generaliseret tillid samarbejde, hvilket bidrager til at løse kollektive handlingsproblemer og fremmer tilvejebringelsen af offentlige goder (Se bl.a. Nannestad 2007; Putnam 1993; Uslaner,2002: 10). Kim Sønderskov argumenterer eksempelvis for, at i kollektive handlingssituationer, der involverer mange aktører uden adgang til specifik viden om hinanden, vil individer basere deres beslutning om at samarbejde eller ej på, hvorvidt de besidder generaliseret tillid: Et individ der generelt stoler på andre mennesker, vil forvente at andre aktører vil samarbejde i stedet for at free ride, og vil på den baggrund selv oftere samarbejde (Sønderskov, 2008b). I lignende termer argumenterer Bo Rothstein for, at tillid er den sociale norm, der afgør om et samfund ender i det han kalder en social fælde (social trap), dvs. en suboptimal situation uden samarbejde, eller om samfundet undslipper denne fælde, og opnår en optimal ligevægt af samarbejde til alles bedste (Rothstein, 2005: 4). Eftersom generaliseret tillid er en væsentlig samfundsmæssig ressource - en art social kapital - er det naturligt at fokusere på, hvad der skaber, opbygger og vedligeholder generaliseret tillid, ikke mindst taget i betragtning, at niveauet heraf varierer markant mellem lande og sågar over tid (Svendsen & Svendsen, 2006: 88-91). Der findes flere væsensforskellige forklaringsmodeller, og specialet vil tage én af disse op til fornyet revision, nemlig civilsamfundsforklaringerne, der som navnet antyder, fokuserer på civilsamfundets rolle i opbyggelsen af generaliseret tillid. Hovedbudskabet indenfor denne teoriretning er, at medlemmer af frivillige foreninger, gennem deres medlemskab opbygger tillid, ikke blot til andre medlemmer i disse foreninger, men til individer i samfundet generelt (Stolle, 2003: ff. 22). Som nævnt er der flere forfattere, der ikke finder, at civilsamfundet er det rette sted at lede efter årsagerne til generaliseret tillid, og dermed retter en kritik mod civilsamfundsforklaringerne. I specialet vil der blive redegjort for to af de væsentligste alternative forklaringsmodeller, dels de institutionelle forklaringer, og dels socialiseringsforklaringerne, der fokuserer på den socialisering, individer gennemgår tidligt i livet. Formålet hermed er dels at præsentere disse alternative forklaringer, så der kan kontrolleres herfor i de empiriske analyser, og dels at præsentere de kritikker, de retter mod civilsamfundsforklaringerne. En af de mest centrale kritikker er, at den sammenhæng, der i visse empiriske studier findes mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid ikke skyldes, at deltagelse skaber generaliseret tillid, men i stedet, at tillid fremmer deltagelse (Rothstein & Stolle, 2007: 4; Stolle, 1998: 498; Sønderskov, 2008a). Fænomenet kaldes selvselektion, og er udtryk for, at tillidsfulde mennesker i højere grad vælger at melde sig ind i 6

7 frivillige foreninger end mennesker, der ikke har så stor tillid til folk de ikke kender. Selvselektion er en seriøs udfordring for civilsamfundsforklaringerne, da deltagelses kausale effekt på generaliseret tillid kan være svær at påvise empirisk, når den modsatte kausaleffekt også er en mulighed. Som der vil blive redegjort for, vil der blive forsøgt taget højde for selvselektion gennem specialets analysedesign, således det er muligt at udtale sig om det kausale forhold mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og ikke blot om de statistiske korrelationer mellem disse to fænomener. En anden central kritik af civilsamfundsforklaringerne er, at de mikrofunderede kausalmekanismer, hvormed foreningsdeltagelse skulle fremme generaliseret tillid, er underteoretiserede og ofte ikke specificeres i de empiriske studier (Stolle, 2003: 23). Dette er udtryk for en manglende tilbundsgående forståelse af de mekanismer der er på spil. Uden et solidt teoretisk fundament er det svært at udlægge eventuelle empiriske sammenhænge mellem deltagelse og generaliseret tillid som en støtte til civilsamfundsforklaringerne, især eftersom selvselektion præsenterer en alternativ forklaring på sådanne sammenhænge. For at imødegå denne kritik vil der, med udgangspunkt i den eksisterende litteratur, blive præsenteret tre forskellige aspekter af foreningsdeltagelse, der forventes at påvirke generaliseret tillid på forskellig vis. Formålet hermed er at åbne op for den sorte boks, der udgør forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og dermed bidrage med en mere nuanceret forståelse af dette forhold. Specialets problemstilling tager således udgangspunkt i civilsamfundsforklaringerne, og i de kritikker, der er rettet mod denne teoriretning, og stille følgende spørgsmål: Skaber deltagelse i civilsamfundets frivillige foreninger generaliseret tillid, når der tages seriøs hensyn til muligheden for selvselektion? Med andre ord: Når et gensidigt forhold mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid anerkendes, og der tages højde for den teoretiske mulighed at tillid fremmer deltagelse, er der så empirisk belæg for at fastholde påstanden om, at foreningsdeltagelse skaber generaliseret tillid? I forlængelse heraf vil det blive undersøgt hvordan foreningsdeltagelse skaber generaliseret tillid, og hvilke aspekter ved deltagelse der virker fremmende for denne tillidsform. Herved bliver det muligt at få et mere nuanceret billede af forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, samt at afgrænse de mekanismer, der er på spil i dette forhold. Ved at tage kritikernes centrale argumenter seriøst, og integrere dem i analysen af foreningsdeltagelses effekt på generaliseret tillid, bidrager specialet således med et mere solidt empirisk grundlag, hvorpå civilsamfundsforklaringernes grundlæggende påstand kan belyses. Specialets bidrag består dels i at benytte 7

8 et analysedesign, der imødekommer udfordringerne fra selvselektion, således det er muligt at undersøge, hvorvidt foreningsdeltagelse reelt skaber generaliseret tillid. Ved at skelne mellem forskellige aspekter af deltagelse, bidrager specialet desuden med en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid. Det er specialets pointe, at begge disse bidrag er nødvendige, for at bringe forskningen i årsager til generaliseret tillid et skridt videre. I næste afsnit vil de teoretiske forventninger til forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid blive præsenteret. Herunder defineres generaliseret tillid, og der vil blive redegjort for, hvad der kendetegner denne tillidsform, og hvorledes den adskiller sig fra andre tillidsformer. Ligeledes vil de tre overordnede forklaringsmodeller på årsager til generaliseret tillid blive præsenteret; civilsamfundsforklaringerne, de institutionelle forklaringer, og socialiseringsforklaringerne. Formålet hermed er at anskueliggøre, hvorledes specialets problemstilling positionerer sig i den eksisterende litteratur. I forlængelse heraf redegøres der for tre centrale aspekter af foreningsdeltagelse, og hvorledes disse forventes at påvirke generaliseret tillid. Dette udmønter sig i tre hypoteser, der bliver styrende for specialets empiriske analyser. Endeligt redegøres der uddybende for fænomenet selvselektion, og hvilke udfordringer dette stiller overfor civilsamfundsforklaringerne generelt, og for dette speciale specifikt. Med dette teoretiske udgangspunkt, præsenteres specialets datagrundlag og analysedesign i afsnit 3. Datasættet Det Danske Værdipanel er et paneldatasæt fra Danmark, der er indsamlet i forbindelse med European Values Study i årene 1990, 1999 og Ved at udnytte, at respondenterne i det anvendte datasæt er interviewet i to af disse perioder, er det muligt at opbygge et analysedesign, hvormed udfordringen fra selvselektion kan imødegås. I afsnit 4 præsenteres operationaliseringerne af generaliseret tillid, foreningsdeltagelse og relevante kontrolvariable, og endeligt præsenteres og diskuteres analyseresultaterne i afsnit 5. 8

9 2. Foreningsdeltagelse og generaliseret tillid Generaliseret tillid en definition For at kunne diskutere årsager til, eller konsekvenser af generaliseret tillid, må man først have en forståelse af, hvad begrebet dækker over. Hvilke aspekter definerer og kendetegner generaliseret tillid, og hvordan adskiller det sig fra andre begreber, herunder andre tillidsformer? Generaliseret tillid er udtryk for et individs tillid til andre mennesker generelt; til en generaliseret anden (Sønderskov, 2008b: 17). Generaliseret tillid adskiller sig hermed fra specifik eller strategisk tillid, som er udtryk for ét individs tillid til et andet individ, og som afhænger af specifik information om, og konkrete erfaringer med dette individ. Yamagishi og Yamagishi udtrykker netop dette synspunkt, når de skriver at general trust is a belief in the benevolence of human nature in general and thus is not limited to particular objects (Yamagishi & Yamagishi, 1994: 139). Som det fremgår af citatet, er generaliseret tillid et overordnet syn på, hvorvidt andre mennesker er til at stole på eller ej, og relaterer sig ikke til konkrete personer eller relationer 1. Det er vigtigt at pointere, at dette ikke er det samme som naivitet, eller en tro på at alle mennesker er troværdige, men er et generelt syn på andre menneskers intentioner. Man kan anerkende, at der er enkelte rådne æbler i kurven, men stadig mene, at folk generelt er troværdige. Generaliseret tillid og social kapital Et væsentligt kendetegn ved generaliseret tillid er, at det er et individbaseret fænomen. Et individ kan have generaliseret tillid - et samfund kan ikke. Dette betyder dog ikke, at tillid ikke er tæt forbundet med de sociale strukturer individet indgår i: Årsagerne til generaliseret tillid kan tænkes at findes på samfundsniveau, som det vil fremgå nedenfor, ligesom konsekvenserne kan være at finde på samfundsniveau, som det blev anskueliggjort i indledningen. Nogle steder i litteraturen fremhæves generaliseret tillid ganske vist som værende en egenskab ved de sociale strukturer, mindst ligeså meget som en personlig egenskab (se eks. Putnam, 1993: 177), men dette kan ses som udtryk for sammenblandingen af to distinkte, om end tæt forbundne begreber: generaliseret tillid og social kapital. Tillid kendertegner et forhold ved individet, og dets relation til omverdenen. Tillid må derfor på det mest grundlæggende plan udspringe fra individet, om end årsager og konsekvenser kan være at finde i de sociale 1 Man skal være opmærksom på, at der i litteraturen er uenighed om, hvorvidt generaliseret tillid primært er udtryk for en forventning til andre menneskers adfærd, eller primært er en moralsk værdi (se diskussion nedenfor). 9

10 strukturer. Ser man derimod på andelen af tillidsfulde borgere i et samfund, bliver generaliseret tillid en egenskab ved den sociale struktur. Ved at aggregere generaliseret tillid, bliver det til et samfundsfænomen, der kan ses som udtryk for social kapital 2 (Paldam & Svendsen, 2000: 343). Litteraturen om social kapital er omfattende, og ligger udenfor specialets fokus. Det er dog relevant at fremhæve sammenhængen mellem generaliseret tillid og social kapital, for at understrege, hvor central specialets problemstilling er, ikke blot for debatten om årsagerne til generaliseret tillid, men også for litteraturen om social kapital. Generaliseret tillid fremhæves ofte som det holdningsmæssige aspekt af social kapital, mens foreningsdeltagelse fremhæves som det adfærdsmæssige aspekt (Rothstein, 2005: 55). Selvom specialet fokuserer på generaliseret tillid som et individfænomen, bidrager det således ikke blot til debatten om forskellige årsager til generaliseret tillid, men også til debatten om forholdet mellem de to aspekter af social kapital. Årsager til generaliseret tillid en litteraturgennemgang Hvis generaliseret tillid ikke afhænger af individets konkrete relationer, hvor finder man så årsagerne hertil? Dette er der skrevet omfattende om, og talrige studier undersøger vidt forskellige årsager til generaliseret tillid 3. Flere forskere har forsøgt at gruppere disse forklaringer indenfor nogle overordnede skoler, med hvert deres unikke fokus (Stolle, 2003: ff. 20; Nannestad, 2008: 422). Med udgangspunkt heri, introduceres nedenfor tre centrale forklaringsmodeller, der hver især argumenterer for, at de primære kilder til generaliseret tillid udspringer af tre forskellige egenskaber ved samfundet. Disse er civilsamfundsforklaringer, institutionelle forklaringer og socialiseringsbaserede forklaringer. Som det vil fremgå, udspringer specialets problemstilling af civilsamfundsforklaringerne, og af de kritikker, der er rettet mod disse. Formålet med afsnittet er dels at sætte debatten om foreningsdeltagelses betydning for generaliseret tillid ind i en større teoretisk ramme, og dels at fremhæve nogle af de svagheder, der er blevet påpeget ved civilsamfundsforklaringerne. Ved at tage kritikernes argumenter og forbehold seriøst, skabes et mere robust grundlag, hvorpå man kan undersøge og diskutere civilsamfundsforklaringernes relevans. 2 Generaliseret tillids egenskaber som en produktiv ressource, der kan opbygges i samfundet over tid, og kan give mulige fremtidige afkast for dem der besidder det, kvalificerer betegnelsen kapital (Svendsen & Svendsen, 2006: 46). At generaliseret tillid er indlejret i den sociale struktur, berettiger betegnelsen social kapital. For en grundig diskussion af generaliseret tillid som social kapital, se Svendsen & Svendsen (2006), kapitel 2, og Sønderskov (2008b), kapitel 7. 3 Se Nannestad (2008) og Stolle (2003) for oversigter. 10

11 Som det vil fremgå, er disse skoler, om end ikke gensidigt udelukkende, så i det mindste kritiske overfor hinanden på flere væsentlige punkter. Disse tre skoler har dog det til fælles, at de helt eller delvist fokuserer på faktorer på individniveau. I modsætning hertil indeholder litteraturen en lang række studier, der udelukkende fokuserer på strukturelle forklaringer på makroplan, såsom etnisk diversitet, økonomiske og sociale policy, og ulighed i samfundet (Albrekt Larsen, 2006; Anderson & Paskeviciute, 2006: 798; Rothstein & Uslaner, 2005: 42; Soroka oa., 2007; Uslaner, 2003: 185). Eftersom nedenstående analyser baseres på individdata udelukkende fra Danmark, inddrages disse forklaringsmodeller dog ikke. Civilsamfundsorienterede forklaringer på generaliseret tillid Interessen for civilsamfundet og de frivillige foreningers betydning som et forum, hvor individer kan lære civiliserede og demokratiske værdier, har lange aner, og kan bl.a. føres tilbage til Alexis de Tocquevilles klassiske værk Democracy In America (Tocqueville, 1956). Denne interesse bliver taget op igen i debatten om social kapital, hvor netop civilsamfundets foreninger og generaliseret tillid står meget centralt. I nyere tid er Putnam, eksempelvis med værket Making Democracy Work, en fremtrædende eksponent for social kapital litteraturen. I denne bog fremhæver han den gensidige sammenhæng mellem tætte netværk, normer om reciprocitet og generaliseret tillid, som en social kapitalform, der udspringer af det han benævner civic culture (Putnam, 1993: 171). Bogens budskab er, at den historisk konditionerede civile kultur danner grundlaget for skabelsen af social kapital, og dermed udgør den primære forklaring på de politiske institutioners funktionsevne, og demokratiets vilkår (Putnam, 1993: 111, ff. 167). Putnam interesserer sig primært for social kapital som et social-strukturelt fænomen, eller som en samfundsmæssig kapitalform, og hans fokus på tillid, foreningsnetværk og forholdet herimellem skal ses i dette lys (Putnam, 1993: 177). Han fremhæver dog tillids betydning i samfundet, og påpeger civilsamfundet og dets foreninger som en væsentlig kilde til generaliseret tillid, og dette er netop udgangspunktet for de civilsamfundsorienterede forklaringer på generaliseret tillid. Hovedbudskabet i denne teoriretning er, at individer der deltager i frivillige foreninger opbygger tillid, ikke blot til andre foreningsmedlemmer, men til mennesker generelt. Der er indenfor denne skole debat om, hvilke aspekter ved deltagelse der underbygger generaliseret tillid, men der er generel enighed om, at foreningerne skaber muligheder for interaktion og fællesskab mellem individer, og at deltagelse heri fremmer generaliseret tillid (se eks. Brehm & Rahn, 1997: 1014; Glanville & Paxton, 2007: 238; Hooghe, 2003: 106; Paxton, 2007: 62; Wollebaek & Selle, 2002). 11

12 Civilsamfundets foreninger som læringsskoler for generaliseret tillid Det store spørgsmål der retter sig mod civilsamfundsforklaringerne er naturligvis, hvorfor foreningsdeltagelse forventes at have en positiv effekt på generaliseret tillid? Ved hvilken mekanisme, eller ved hvilke mekanismer, forventes deltagelse i en frivillig forening at understøtte og opbygge tillid til mennesker generelt? Flere forfattere har fremhævet, at den grundlæggende effekt ligger i, at individer lærer generaliseret tillid gennem deres medlemskab (Glanville & Paxton, 2007: 238; Putnam, 1993: ff. 89; Stolle, 2003: 23; Stolle & Hooghe, 2004: 424). De erfaringer individer gør sig på baggrund af gensidig og vedvarende interaktion med andre mennesker, ses som den væsentligste kilde til generaliseret tillid, og foreningernes betydning består i, at de skaber rammerne for netop sådan interaktion. Dette synspunkt kommer til udtryk hos Putnam, der med henvisning til Tocqueville fremhæver, at foreningsmedlemmer, der interagerer med hinanden, lærer positive normer såsom samarbejde og herigennem tillid (Putnam, 1993: 90). Putnam understreger desuden vigtigheden af de frivillige foreninger for opbyggelsen af generaliseret tillid, fordi disse samler folk fra vidt forskellige sociale lag, og dermed sætter rammerne om mellemmenneskelig interaktion på tværs af sociale skel (Putnam, 1993: 175). Putnams forventning er, at når individer interagerer med andre individer, fra andre sociale baggrunde, modererer de deres holdninger, og opbygger tillid til folk, der er ulig dem selv. Putnam argumenterer således for, at interaktion på tværs af sociale skel understøtter løse sociale forbindelser (weak ties 4 ), der ses som essentielle for generaliseret tillid, idet disse udbygger et bredt og åbent netværk (ibid.). Af samme årsag fremhæver Putnam især socialt heterogene foreninger, da interaktion i sådanne i højere grad understøtter weak ties, og orienterer medlemmers tillid mod en bredere gruppe, end blot personer lig dem selv. Interaktion i meget homogene grupper underbygger derimod strong ties, og i sådanne grupper orienteres medlemmernes tillid mere indad mod gruppen, end udad mod mennesker generelt (Putnam, 1993: 90, 175; Putnam, 2000: 22). Putnam fremhæver således frivillige foreninger som vigtige kilder til generaliseret tillid, fordi disse skaber unikke muligheder for, at folk kan mødes, interagere og samarbejde, på tværs af sociale skel, der normalt ikke overskrides i andre dele af det sociale liv. Dermed fungerer foreningerne som essentielle skoler, hvor medlemmerne lærer andet end blot at spille fodbold eller synge i kor. De lærer også vigtige dyder som samarbejde, normer om gensidighed og generaliseret tillid (Putnam, 1993: 90, ff. 171). 4 Putnam benytter Granovetters sondring mellem strong og weak ties (Putnam, 1993: 175). Førstnævnte refererer til tætte relationer med familie og nære venner, mens sidstnævnte refererer til mere løse relationer med en bredere bekendtskabskreds. 12

13 Dette syn på foreningsdeltagelses effekt på generaliseret tillid er blevet udlagt som læringsperspektivet (Stolle, 1998: 503, 518). Den kausalteoretiske antagelse der ligger til grund for dette perspektiv er, at ved at indgå i vedvarende relationer med andre foreningsmedlemmer, og gennem gentagne samarbejdserfaringer med disse, opbygger individet tillid til denne gruppe mennesker, hvilket resulterer i, at individet opbygger generaliseret tillid (Stolle, 1998: 503). Det forventes således, at den specifikke tillid individet har til andre medlemmer af foreningen, med tiden udmønter sig i generaliseret tillid, men præcis hvordan dette sker, og ved hvilke mekanismer, er uklart, og specificeres ofte ikke (ibid.). Den manglende teoretiske forståelse af springet fra specifik til generaliseret tillid er netop én af de kritikker af civilsamfundsforklaringerne, der præsenteres nedenfor. Den empiriske støtte til teorien er desuden tvetydig. På den ene side påviser Jennifer Glanville og Pamela Paxton, at tillid i specifikke relationer, herunder tillid til andre foreningsmedlemmer, påvirker generaliseret tillid positivt (Glanville & Paxton, 2007: 240). Hermed giver de støtte til, at generaliseret tillid kan udspringe af den specifikke tillid mellem foreningsmedlemmer, og støtter dermed læringsmodellen. På den anden side påviser Dietlind Stolle derimod, at medlemmer af foreninger med et højt niveau af intern tillid (in-group trust), udviser et lavere niveau af generaliseret tillid, jo længere tid de har været medlem (Stolle, 1998: 518). Herved påpeger hun en negativ sammenhæng mellem den specifikke tillid imellem foreningsmedlemmerne, og deres generaliserede tillid. Hun afviser på denne baggrund læringsperspektivets påstand om, at generaliseret tillid opstår gennem en akkumulering af specifik tillid mellem medlemmerne (ibid.), og sætter herved grundlæggende spørgsmålstegn ved hele læringsperspektivet. Civilsamfundsforklaringerne fremhæver således de frivillige foreninger som essentielle kilder til generaliseret tillid, fordi disse muliggør interaktion mellem mennesker fra forskellige sociale lag, og dermed fungerer som skoler, hvor medlemmerne lærer og opbygger generaliseret tillid. Det ses hermed, at denne teoriretning er udgangspunktet for specialets problemstilling. De kausalteoretiske mekanismer, hvormed foreningsmedlemmer lærer generaliseret tillid, er dog underspecificerede, og den empiriske støtte til læringsmekanismen er tvetydig. Betydningen af foreningsdeltagelse for generaliseret tillid er således stadig et åbent spørgsmål, og dette er udgangspunktet for, at civilsamfundsforklaringerne i dette speciale tages op til fornyet revision. Nedenfor præsenteres de institutionelle og socialiseringsbaserede forklaringer, der præsenterer væsensforskellige kilder til generaliseret tillid, og som fremhæver en række kritikpunkter ved civilsamfundsforklaringerne. Formålet er dels at sætte civilsamfundsforklaringerne ind i en større teoretisk sammenhæng, og dels at pointere de svagheder der er ved disse forklaringer, og de udfordringer, denne teoriretning står overfor. Ved at kende til kritikernes argumenter, og tage dem seriøst, bliver det muligt at 13

14 imødegå disse udfordringer, og dermed skabe et stærkere fundament, hvorpå foreningsdeltagelses potentielle effekt på generaliseret tillid kan analyseres. Som det vil fremgå, er det netop specialets sigte at tage disse udfordringer seriøst, hvorfor kritikkerne er indarbejdet som en integreret del af specialets problemstilling og analysedesign. Institutionelle forklaringer på generaliseret tillid En større gruppe af forskere afviser civilsamfundsforklaringernes fokus på deltagelse og interaktion i frivillige foreninger, og fremhæver i stedet de politiske institutioner som den primære kilde til generaliseret tillid. Frem for at fokusere på foreningsdeltagelse, anbefaler de i stedet, at man fokuserer på forskellige aspekter af de politiske institutioner. Dels opbygningen og kvaliteten af de politiske institutioner, og dels borgernes perception og vurdering af disse institutioner, fremhæves som kritisk for skabelsen og vedligeholdelsen af generaliseret tillid. Eksempelvis er velfærdsstatens lighedsprincip, beskyttelsen af ejendomsretten, samt institutionelle begrænsninger på den udøvende magt påvist at have en positiv betydning for generaliseret tillid, mens korruption i flere studier fremhæves at nedbryde generaliseret tillid (Albrekt-Larsen, 2006; Knack & Keefer, 1997: 1282; Levi, 1996; Nannestad, 2008: ff. 423; Rothstein, 2005, kap. 5). Ligeledes påviser flere studier, at tillid til de politiske institutioner er en vigtig determinant for generaliseret tillid, idet folk der har tillid de politiske institutioner i samfundet oftere vil have tillid deres medborgere (Brehm & Rahn, 1997: 1014; Dinesen & Sønderskov, 2009). Teoretikerne fremhæver ofte to forhold ved de politiske institutioner, der har betydning for den generaliserede tillid hos borgerne. Dels har de politiske institutioner betydning for de økonomiske og sociale skillelinjer i samfundet, og dermed den opfattede afstand mellem forskellige samfundsgrupper. Herved kan institutionerne have betydning for graden af sammenhørighed og konflikt i samfundet, hvilket fremhæves som en central determinant for, hvorvidt individer stoler på andre individer eller ej (Albrekt- Larsen, 2006; Bjørnskov, 2008: 6; Delhey & Newton, 2005). De politiske institutioner har derudover betydning for generaliseret tillid, ved at påvirke individernes incitamenter, og ved derigennem at påvirke borgernes perception af deres medborgeres troværdighed. Bo Rothstein og Dietlind Stolle beskriver denne mekanisme uddybende, i artiklen The Quality of Government and Social Capital fra

15 Som det fremgår, fokuserer de institutionelle forklaringer både på individ- og på samfundsniveau, modsat civilsamfundsforklaringerne, der primært fokuserer på individniveau, og til dels foreningsniveau. Rothstein og Stolle kombinerer i artiklen mikro- og makroniveauet i én samlet model (Rothstein & Stolle, 2007). Den grundlæggende idé er, at institutionernes karakter og opbygning (makroniveau) påvirker individernes perception, og dermed deres opfattelse af og tillid til de politiske institutioner (mikroniveau). Gennem individets tillid dels til de politiske institutioners effektivitet, og dels til at institutionerne er fair og upartiske, påvirkes individets generaliserede tillid, bl.a. ved at påvirke individets forventning til andre individers adfærd og tillidsværdighed. Som det blev pointeret ovenfor, vil der i nedenstående analyser ikke blive inddraget faktorer på makroniveau, og derfor vil der heller ikke blive kontrolleret for betydningen af de politiske institutioners opbygning eller karakteristika. For alligevel at tage den institutionelle forklaringsmodel seriøst, tages der højde for betydningen af de politiske institutioner på individniveau, ved at kontrollere for respondenternes tillid til de politiske institutioner. Flere forfattere indenfor den institutionelle skole fremhæver en række kritikpunkter ved civilsamfundsforklaringerne, hvoraf en meget central kritik er selvselektion (Rothstein & Stolle, 2007: 4; Stolle, 1998: 498; Sønderskov, 2008a; Uslaner, 2002: 128). Dette fænomen er udtryk for en forventning om, at a priori tillidsfulde individer deltager mere i frivillige foreninger end mindre tillidsfulde individer. Selvselektion vender altså den kausale retning om, og anskuer tillid som årsag til deltagelse, frem for som en konsekvens af deltagelse. Kritikerne fremhæver således selvselektion som en alternativ teoretisk forklaring på sammenhængen mellem deltagelse og tillid; et alternativ der udgør en stor udfordring for civilsamfundsforklaringerne. Denne udfordring består i, at så længe selvselektion fremstår som en teoretisk mulighed, og der ikke tages højde herfor, kan en eventuel korrelation mellem foreningsdeltagelse og tillid ikke fortolkes som støtte til civilsamfundsforklaringerne: En sådan korrelation kan enten være udtryk for, at deltagelse skaber tillid (civilsamfundsforklaringernes påstand), eller at tillid skaber deltagelse (selvselektion), og det kausale forhold kan ikke afklares på baggrund af korrelationen alene. En anden central kritik der fremhæves, er fraværet af solide, mikrofunderede kausalteoretiske forklaringer på, hvorledes deltagelse i frivillige foreninger fremmer generaliseret tillid (Stolle, 1998: 498; Stolle, 2001: 203). Kritikken går på, at de mekanismer, hvorved deltagelse skal have en positiv effekt på generaliseret tillid, ofte er underspecificerede, og behandles som en black box. Denne kritik påpeger en svaghed ved civilsamfundsforklaringerne, idet fraværet af et solidt teoretisk fundament gør det sværere at fortolke eventuelle empiriske sammenhænge mellem deltagelse og generaliseret tillid som en reel støtte til 15

16 civilsamfundsforklaringerne. Kritikken forstærkes af, at der er en alternativ teoretisk forklaring på sammenhængen mellem deltagelse og generaliseret tillid, nemlig selvselektion. Endelig kritiseres civilsamfundsskolens fokus på interaktionen i frivillige foreninger, med henvisning til, at moderne mennesker tilbringer en forsvindende lille del af deres liv i disse foreninger (Nannestad, 2008: 423; Uslaner, 2002: 120). Hvordan skulle sociale relationer, der fylder ganske lidt i individets samlede tidsforbrug, kunne have en relevant indflydelse på individets generaliserede tillidsniveau? Hvor støtterne af civilsamfundsforklaringerne, og deres forgængere såsom Tocqueville, fremhæver de frivillige foreninger for deres kvalitative kendetegn, påpeger kritikerne i stedet foreningernes (manglende) kvantitative betydning i medlemmernes liv. Sidstnævnte kritik kan være intuitivt tiltalende, men udgør en mindre udfordring mod civilsamfundsforklaringerne end de to førstnævnte kritikker. Dette skyldes, at det i sidste ende er et empirisk spørgsmål, hvorvidt den tid, individer bruger på foreningsdeltagelse, reelt har en effekt på generaliseret tillid. Selvselektion og fraværet af mikrofunderede kausalteoretiske forventninger udgør derimod en faldgrube for selve den empiriske test, som er sværere at overkomme. Generaliseret tillid som en moralsk værdi socialiseringsprocesser som en forklaring Civilsamfundsforklaringerne kritiseres også fra en ganske anden front, nemlig af de forskere, der fokuserer på socialiseringsprocesser som forklaring på generaliseret tillid. Eric M. Uslaner, der er en fremtrædende eksponent herfor, kritiserer og afviser civilsamfundets foreninger som kilde til generaliseret tillid, om end på et markant andet grundlag end de institutionelle teoretikere (Uslaner, 2002: kap. 4 og 5). Som det fremgår nedenfor, kritiserer Uslaner ikke blot civilsamfundsforklaringerne, men til dels også de institutionelle forklaringer. For at forstå Uslaners kritik, må man se nærmere på, hvad generaliseret tillid basalt set er for en størrelse. I litteraturen finder man to grundlæggende forskellige opfattelser heraf (Nannestad, 2008: 414). Ifølge den ene er generaliseret tillid udtryk for vores forventninger til andre individers adfærd: Vi forventer (har tillid til) at de fleste mennesker vi potentielt kan interagere med, ikke bevidst vil agere på en måde, der kan skade os (Nannestad, 2008: 415). Dette syn på generaliseret tillid stemmer overens med den måde, man normalt opfatter tillid på, blot orienterer generaliseret tillid sig ikke mod konkrete relationer og personer, men mod mennesker generelt. I denne optik må generaliseret tillid nødvendigvis delvist afhænge af vores tidligere erfaringer med andre mennesker. Dette kan umiddelbart virke i modstrid med, at generaliseret 16

17 tillid ikke skabes af konkrete erfaringer med specifikke individer, men der er ikke nødvendigvis en modsætning. Vores forventning til en generaliseret anden, et menneske vi ikke har mødt endnu, er således ikke nødvendigvis afhængig af en konkret erfaring med et andet individ, men kan være afhængig af vores akkumulerede erfaringer med andre mennesker, som vi har gjort os igennem livet. Ifølge dette syn vil et individ, der altid har oplevet at blive snydt, ikke besidde megen generel tillid. Modsat vil et individ, der overvejende har haft positive erfaringer med andre mennesker, forvente at hovedparten af de mennesker han eller hun møder i fremtiden, ikke bevidst vil prøve at skade vedkommende. Det andet synspunkt, som Uslaner er fortaler for, afviser at generaliseret tillid er udtryk for en forventning til andres adfærd, men anskuer det i stedet som en moralsk værdi (Nannestad, 2008: 414; Uslaner, 2002: kap. 2). Uslaner argumenterer således for, at generaliseret tillid udspringer af et moralsk påbud om, at man bør stole på andre mennesker (Uslaner, 2002: 23). Generaliseret tillid er således ikke en forventning til, hvordan andre mennesker opfører sig, men et imperativ for hvorledes man selv bør opføre sig, der udspringer af ens moralske værdisæt 5. Som følge heraf afviser Uslaner, at kilderne til generaliseret tillid skal findes i vores akkumulerede livserfaringer, men fremhæver i stedet den socialisering, vi udsættes for tidligt i livet, især i form af opdragelse (Uslaner, 2002: ff. 92). Det er vigtigt at påpege disse to vidt forskellige opfattelser af generaliseret tillids grundlæggende karakter, da Uslaners kritik af civilsamfundsforklaringerne udspringer heraf. Ifølge Uslaner opfatter sidstnævnte forklaringsmodeller, og til dels de institutionelle forklaringsmodeller, implicit generaliseret tillid som en forventning til andre menneskers adfærd, der baseres på individets livserfaringer. Individers forventninger, og dermed deres generaliserede tillid, påvirkes bl.a. af de erfaringer medlemmer gør sig i de frivillige foreninger, eksempelvis gennem interaktion med andre medlemmer, eller gennem de erfaringer borgere gør sig med de politiske institutioner. I disse forklaringsmodeller ligger derfor også en antagelse om, at individers tillidsniveau kan ændre sig, hvis individet akkumulerer nye erfaringer, eksempelvis gennem deltagelse i frivillige foreninger. Uslaner afviser dette syn på generaliseret tillid, og afviser at generaliseret tillid påvirkes af livserfaringer, herunder de erfaringer individer kan få gennem foreningsdeltagelse (Uslaner, 2002: 98). I stedet skal generaliseret tillid forstås som en moralsk værdi, der skabes gennem socialisering, specielt den der finder sted tidligt i livet (Uslaner, 2002: ff. 92). Herved sætter Uslaner fokus på en række fundamentalt anderledes forklaringer på generaliseret tillid end civilsamfundet og de politiske institutioner. Han påpeger en række 5 Ifl. Uslaner udspringer generaliseret tillid af moralistisk tillid, og disse tillidsformer minder om hinanden. Der er dog forskel, bl.a. er generaliseret tillid mere volatil end moralistisk tillid. For en nærmere diskussion af moralistisk, strategisk, generaliseret og partikulær tillid, se Uslaner (2002) kapitel 2. 17

18 konkrete variable, der har betydning for generaliseret tillid, og to af de vigtigste er, hvorvidt individet har et optimistisk livssyn, og hvorvidt vedkommende føler han eller hun har kontrol over sit eget liv og sin egen fremtid (Uslaner, 2002: ff.98). For at tage højde for Uslaners alternative syn på generaliseret tillid, inkluderes disse to variable i nedenstående analyser som kontrolvariable. Civilsamfundsforklaringerne til revision Formålet med dette afsnit var dels at præsentere det teoretiske udgangspunkt for specialets problemstilling, og indplacere denne i den akademiske debat, og dels at fremhæve nogle af de kritikpunkter og svagheder der er påpeget ved civilsamfundsforklaringerne. Således præsenteredes først civilsamfundsforklaringerne, der ser frivillige foreninger som de centrale kilder til generaliseret tillid. Herefter blev de institutionelle og socialiseringsbaserede forklaringer præsenteret, der ser henholdsvis de politiske institutioner, og socialisering tidligt i livet, som de væsentligste kilder. Sidstnævnte teorier præsenterer dels to alternative forklaringer på generaliseret tillid, og dels en række kritikker af civilsamfundsforklaringerne. Som det ses, udspringer specialets problemstilling både af civilsamfundsforklaringernes overordnede teoretiske forventning, og af disse kritikker. Ved at kende til, og håndtere de svagheder, som kritikerne fremhæver, og ved at kontrollere for deres alternative forklaringsmodeller, skabes et mere robust grundlag til at undersøge foreningsdeltagelses effekt på generaliseret tillid. Civilsamfundsforklaringernes hovedbudskab er, at individer der deltager i frivillige foreninger opbygger generaliseret tillid. Som det er anskueliggjort, har denne skole et stort fællesskab med litteraturen om social kapital, hvor netop foreningsdeltagelse ofte udpeges som det adfærdsmæssige aspekt af social kapital, og generaliseret tillid som det holdningsmæssige aspekt. Hvor social kapital primært opfattes som et strukturelt fænomen, fokuserer civilsamfundsforklaringerne primært på individniveau, og disse teorier kan således ses som en uddybning af forholdet mellem de to aspekter af social kapital, med fokus på de individorienterede kausalmekanismer. Forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid fremhæves som det grundlag, hvorpå en stor del af social kapital litteraturen bygger, og en forståelse heraf er derfor essentiel, for at forstå dynamikkerne, der ligger til grund for social kapital (Stolle, 2003: 23). Specialets problemstilling er således relevant både for debatten om årsager til generaliseret tillid, såvel som debatten om social kapital og dets forskellige aspekter. Den institutionelle skole kritiserer civilsamfundsforklaringernes fokus på foreningsdeltagelse, og fremhæver i stedet de politiske institutioner som kilder til generaliseret tillid. Et af kritikpunkterne er selvselektion, der 18

19 udgør en stor udfordring for empiriske studier af foreningsdeltagelses effekt generaliseret tillid. Som følge heraf, og for at imødegå denne kritik, er selvselektion en eksplicit del af specialets problemstilling. Nedenfor uddybes fænomenet og dets betydning for de efterfølgende analyser, og som det vil fremgå, er specialets analysedesign bygget op med henblik på at imødegå den udfordring, som selvselektion udgør. En anden central kritik rettet mod civilsamfundsforklaringerne er manglende teoretiske forventninger til de mikro-kausale mekanismer, der forventes at ligge til grund for foreningsdeltagelses positive effekter på generaliseret tillid. For at imødegå denne kritik, vil der i næste afsnit blive præsenteret en grundig gennemgang at den eksisterende teori på området. Formålet er at åbne op for den sorte boks, der udgør forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og præsentere en række teorier, der fremhæver forskellige aspekter af foreningsdeltagelse i skabelsen af generaliseret tillid. Med udgangspunkt i disse teorier, og ved at benytte forskellige empiriske mål for foreningsdeltagelse, diskuteres hvilke mekanismer, der teoretisk set kan ligge til grund for de empiriske sammenhænge, der afdækkes i analyserne. Civilsamfundsforklaringerne kritiseres desuden for at have en misforstået opfattelse af, hvad generaliseret tillid grundlæggende er. Uslaner fremhæver, at generaliseret tillid ikke er udtryk for vores forventninger til andre menneskers adfærd, men i stedet er en moralsk værdi, der angiver hvordan vi selv bør opføre os, og han lægger dermed afstand til den definition, der er præsenteret ovenfor. Uslaner sætter således fokus på, at generaliseret tillid teoretisk set kan være to vidt forskellige fænomener 6. Heraf følger logisk to grundlæggende forskellige forståelser af, hvad der skaber generaliseret tillid. For at tage højde for denne kritik, inddrages Uslaners synspunkter i nedenstående analyse. Ved at inddrage de variable, Uslaner fremhæver, kontrolleres for den mulighed, at generaliseret tillid er en moralsk værdi frem for en forventning til andre individers adfærd. Herved åbnes også op for en diskussion af generaliseret tillids grundlæggende karakter. Ovenfor er præsenteret det teoretiske udgangspunkt for civilsamfundsforklaringerne, såvel som de kritikker der er rettet mod disse, og som det fremgår, er specialets problemstilling et resultat af begge dele. I næste afsnit præsenteres en række teoretiske forklaringer på, hvilke aspekter ved foreningsdeltagelse, der forventes at opbygge generaliseret tillid. Dette danner grundlag for en mere detaljeret analyse af forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og skaber dermed udgangspunktet for at opnå en mere nuanceret forståelse af, hvilke aspekter ved deltagelse der potentielt kan fremme generaliseret tillid. Efterfølgende præsenteres det teoretiske grundlag for selvselektion. Formålet hermed er, at kunne 6 Bo Rothstein præsenterer et argument for, at generaliseret tillid reelt skal ses som en blanding af moral og forventninger til andres adfærd, og opfordrer dermed til at bygge bro mellem de to opfattelser (Rothstein, 2005: 65). 19

20 imødegå de udfordringer selvselektion stiller for empiriske studier af deltagelses effekt på generaliseret tillid, og dermed kunne opbygge et analysedesign, der gør det muligt at udtale sig om deltagelses effekt på generaliseret tillid, under seriøs hensynstagen til selvselektion. Nedenstående analyser vil således forsøge at imødegå de svagheder, der er påpeget ved civilsamfundsforklaringerne, dels gennem en grundig teoretisk diskussion, dels gennem analysedesign, og dels ved at kontrollere for de alternative forklaringer, som de institutionelle og socialiseringsbaserede teorier præsenterer. Hermed skabes et robust fundament, hvorfra foreningsdeltagelses betydning for generaliseret tillid kan analyseres, og specialets problemstilling besvares. Aspekter af foreningsdeltagelse og disses betydning for generaliseret tillid I litteraturen opfordres der til at se nærmere på hvordan deltagelse påvirker generaliseret tillid, for herigennem at kunne afklare om deltagelse overhovedet påvirker generaliseret tillid (se bl.a. Stolle, 2003: 26). Uenigheden om deltagelses positive effekter på generaliseret tillid kan således udspringe af, at der ikke fokuseres tilstrækkeligt på, hvorledes forskellige aspekter af foreningsdeltagelse påvirker generaliseret tillid. I følgende afsnit præsenteres derfor en række teorier, der fokuserer mere snævert på forskellige aspekter af foreningsdeltagelse, og som derved åbner op for de mekanismer, hvorved deltagelse virker på generaliseret tillid. Disse fokuserer overordnet set på tre forskellige aspekter af deltagelse: Dels betydningen af deltagelsens aktivitets- eller intensitetsniveau, dels betydningen af karakteren af den konkrete forening man deltager i, og endelig betydningen af at være medlem af flere foreninger på én gang. Disse teorier vil danne grundlag for specialets hypoteser, og dermed den efterfølgende analyse. Aktivt eller passivt medlemskab? Et centralt skel når det kommer til foreningsdeltagelse, er mellem aktiv og passiv deltagelse. Flere forskere har pointeret vigtigheden af at sondre imellem disse to deltagelsesformer, hvis vi skal forstå forholdet mellem deltagelse og generaliseret tillid (Stolle, 2003: 26; Sønderskov, 2008a). Med aktiv deltagelse tænkes på de deltagelsesformer, der involverer face-to-face interaktion mellem medlemmerne, eksempelvis ved deltagelse i de løbende aktiviteter, såsom møder, klubtræning og frivilligt arbejde. Passiv deltagelse derimod, er medlemskaber der ikke involverer denne interaktion. Det kunne eksempelvis være medlemskab af en forening, man støtter økonomisk gennem sit kontingent (checkbook 20

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Integrationsprojekter i frivillige idrætsforeninger. - Påvirkes forudsætningerne for at generere social kapital?

Integrationsprojekter i frivillige idrætsforeninger. - Påvirkes forudsætningerne for at generere social kapital? Integrationsprojekter i frivillige idrætsforeninger - Påvirkes forudsætningerne for at generere social kapital? Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Udarbejdet af Gitte Holst Laursen

Læs mere

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark?

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

1 PROBLEMFELT 3 2 DESIGN OG METODE 5 3 TEORI 11 4 ANALYSE 23

1 PROBLEMFELT 3 2 DESIGN OG METODE 5 3 TEORI 11 4 ANALYSE 23 Indholdsfortegnelse 1 PROBLEMFELT 3 1.2 PROBLEMFORMULERING 5 2 DESIGN OG METODE 5 2.1 DET LONGITUDINALE PANELDESIGN 5 2.2 DESIGNETS BEGRÆNSNINGER 7 2.3 TEORIVALG OG AFGRÆNSNING 8 2.4 PRAKTISKE OG METODEMÆSSIGE

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Danske idrætsforeningers sociale kapital

Danske idrætsforeningers sociale kapital Danske idrætsforeningers sociale kapital Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde Oplæg ved lancering af bogen Samfundets idræt Onsdag den 29. januar 2014 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Sammenhængskraft i Norden

Sammenhængskraft i Norden 1 Sammenhængskraft i Norden Definition af sammenhængskraft: Social Cohesion Social sammenhængskraft er et begreb inden for sociologi og statskundskab, der beskriver tyngden af de medmenneskelige ressourcer

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere