Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K

Transkript

1 Info materiale Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K

2 Indhold 1. Insemination Journalsamtale Selve inseminationen Undersøgelser Hystero Salpingo Ultrasonografi (HSU) SMEAR Ultralydsvejledning Hjemmeinsemination Hormonstimulation Opstart af hormonstimuleret cyklus Hormoner og evt. bivirkninger Hormonstimuleret cyklus trin for trin Sådan tager du hormoner Ultralydsskanning i forbindelse med hormonstimulation Ægløsningssprøjte i forbindelse med hormonstimulation Relevante hormoner Hormonstimulation gennem din egen gynækolog IVF-behandling Den indledende samtale Fertilitetsudredning Udredning kvinde Udredning mand ICSI TESA FER AHA Embryoscope Medicin Donor Donorvalg Donorinformation Reservationer Fertilitet Kvinden [2]

3 Kvindelige årsager til infertilitet Hormoner der kan være relevante for fertiliteten Det kvindelige reproduktive system Kvindens indre kønsorganer Kvindens menstruationscyklus Manden Mandlige årsager til infertilitet Det mandlige reproduktive system Følelser Livsstil Kost før graviditeten Medicin og tilskud Vægt Motion Rygning Alkohol Koffein PCO Fertilitetsrådgivning Kontakt [3]

4 1. Insemination Hvordan kommer du i gang? Det, at få et barn, er en stor beslutning, uanset hvordan det undfanges. For langt de fleste kan dét at vælge insemination derfor være en både vigtig, spændende og bevægende proces. Det er derfor vigtigt, at du føler dig tryg, når du kommer her. Derfor har vi lavet lidt anderledes rammer for insemination, end du måske har oplevet ved en traditionel gynækologisk undersøgelse. Før du kan blive insemineret, skal du til en indledende journalsamtale, hvor du har mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have omkring insemination. Du booker tid til samtalen ved at kontakte os på telefon Bor du langt væk, kan samtalen foregå via telefon eller Skype, såfremt dette er et ønske. Senest en uge før den aftalte tid skal du have udfyldt den elektroniske journal og betalt for samtalen. Journalen finder du på vores hjemmeside, og du bedes læse vores informationsmateriale om insemination. Det kan du downloade på vores hjemmeside. Det er vigtigt, at du inden din insemination er blevet undersøgt for klamydia, smear (celleprøve fra livmoderhasen), Hepatitis B og C, HIV 1/2 samt andre relevante prøver - læs mere under Undersøgelser side 6 og Fertilitetsudredning side 18. Er du i tvivl om insemination er en mulighed for dig? Du kan komme til den indledende samtale, også selv om du stadig er i tvivl om insemination er en mulighed for dig. Vi kan støtte dig i processen gennem vores erfaring, besvare relevante spørgsmål og informere om de andre muligheder, der eksisterer for at opnå graviditet. Vi synes, det er meget vigtigt for både barnet og dig, at det er en afklaret beslutning om at danne familie Journalsamtale Journalsamtalen er første skridt i processen. Journalsamtalen er en personlig samtale, som er med til at sikre, at du er klar til processen både fysisk og psykisk, og at du får den rådgivning, du har brug for. Du behøver ikke at have fået alle dine prøvesvar inden journalsamtalen, men alle dine papirer skal naturligvis være i orden inden selve inseminationen. Har du tidligere fået barn med hjælp fra StorkKlinik, beder vi dig om at udfylde en ny journal, så vi er opdaterede omkring dig og din forestående graviditet. Hvad taler vi om Samtalen handler om dig og din situation. Vi vil gennemgå dét, som du har skrevet i din journal og vejlede om den videre proces. Vi vil støtte dig i at nå frem til den endelige beslutning. Vi vil tale om de forskellige typer donorsæd kontaktbar og ikke-kontaktbar. Hvad kan være fordelene eller ulemperne ved evt. at vælge udvidede oplysninger om donoren m.m. [4]

5 Vores holdning er, at der ikke er én rigtig beslutning, men en række forhold, der skal afvejes med udgangspunkt i dit personlige livssyn, din familiebaggrund og dér, hvor du står i livet lige nu. Så brug journalsamtalen og vores uddybende spørgsmål til at undersøge og mærke efter, hvad der dybest set er vigtigt eller mindre vigtigt for dig vedrørende donorsæd. Ved journalsamtalen vil vi tale om de mere følelsesmæssige aspekter, om sund levevis, kost, arbejde og livsstil. Vi vurderer dine chancer for graviditet og taler om dine overvejelser om, hvad du gerne selv vil gøre for at øge dine chancer for at blive gravid. Der afsættes ca. 45 minutter til journalsamtalen. Du kan komme alene, med din partner eller med en god ven. Har du en partner, anbefaler vi, at hun eller han er med, også hvis du har samtalen via telefon eller Skype. Du behøver ikke at være 100% besluttet inden samtalen. Vi er gode til de samtaler, hvor du stadig overvejer, om dette er noget for dig. Oplys blot, når samtalen bookes, at det er en afklarende samtale, der ønskes Selve inseminationen Det skal være en rar og omsorgsfuld oplevelse at blive insemineret, og der skal være god tid. Vi sætter en time af til samtale, insemination og efterfølgende hvile. En helt anden varm og nær oplevelse af undfangelsen Vi mener, det er vigtigt, at inseminationen foregår i rolige omgivelser, og at du får sjælen og hjertet med dig, inden du igen bevæger dig ud i en fortravlet by. Vi anbefaler, at du tager dig god tid til at slappe af og nyde roen ca. 30 minutter efter inseminationen for at få krop og sjæl med. Hvis du ikke har lyst eller tid til at hvile, er det også fint. Du kan sagtens blive gravid alligevel. Det vigtigste er, at du har haft en god oplevelse og har følt dig tryg. Hvordan din insemination skal være, er således fuldstændig op til dig. Donorsæden gøres klar I timerne før du kommer, oprenses donorsæden for at frasortere mandlige kønshormoner, bakterier, døde sædceller mm. Det er vigtigt at lave denne oprensning, så kun de bedste og hurtigst svømmende sædceller kommer op i livmoderen. Rammerne omkring din insemination er trygge og afslappende, og vi forklarer i detaljer, hvad der skal ske. Selve inseminationen tager kun et øjeblik og foregår ved, at der bliver lagt sæd op i din livmoder gennem et tyndt kateter på tidspunktet for din ægløsning. Du vil opleve, at vi har udviklet en særlig nænsom inseminationsteknik, der er særlig egnet til kvinder, der normalt har svært ved at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. [5]

6 1.3. Undersøgelser Undersøgelser før inseminationen Ifølge lovgivningen skal de originale prøvesvar foreligge i klinikken, inden vi må inseminere dig. Du skal sikre dig, at prøvesvarene er modtaget og godkendt af os ved at rette henvendelse telefonisk eller pr. mail, før du kommer til insemination. Hepatitis B og C samt HIV blodprøverne må være op til 2 år gamle, og de skal være analyseret af et ISO-certificeret laboratorium. Skal I i behandling, hvor det er mandens sæd, som skal anvendes, skal han have taget de samme blodprøver og sende dem til os. Disse skal også være analyseret af et ISO-certificeret laboratorium. HIV 1 og 2: Anti-HIV-1/2 Hepatitis B: HBsAg (=Hepatitis B-virus-surface-antigen) OG Anti-HBc (=Hepatitis B-core-antistof) Hepatitis C: Anti-HCV-Ab Klamydia: podning fra livmoderhalsen (må ikke være hjemmetest) Disse prøver skal ifølge krav fra dansk lovgivning analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven (i København er det blodbanken på Rigshospitalet). Desværre har vi ikke kapacitet til at behandle dig, hvis du er smittet med HIV, hepatitis B eller C. Nedenstående to prøver tages ved en gynækologisk undersøgelse enten hos din egen læge/ gynækolog eller hos os på StorkKlinik. Klamydia: podning fra livmoderhalsen (må max være 6 måneder gammel) Smear: screening for celleforandringer ved livmoderhalsen (må max. være 3 år gammel) Vi anbefaler desuden: at du via en blodprøve får undersøgt, om du har dannet rubella-antistoffer fra en tidligere infektion med "røde hunde eller efter vaccination. Hvis du ikke er immun, vil vi råde dig til at blive vaccineret inden fertilitetsbehandlingen, da en evt. infektion under graviditet kan medføre fostermisdannelser. Efter vaccination med MFR vaccinen skal der gå 1 måned inden du må blive gravid at du får målt dine hormonværdier ligeledes ved en blodprøve på din 2-3 cyklusdag (FSH, LH, Østradiol, AMH samt Prolaktin og TSH). Hos gynækolog? Hvis du tidligere har haft infektion i livmoderen, i æggelederne, haft Klamydia eller Gonoré, kan der være dannet arvæv i æggelederne, der hindrer passage af æg og sædceller. Desværre kan man nogen gange have haft en såkaldt "stum infektion", dvs. uden symptomer. Vi anbefaler derfor, at du inden inseminationen bliver undersøgt af en gynækolog med henblik på at få vurderet dine chancer for graviditet ved hjælp af insemination. [6]

7 MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) For at kunne behandle dig, hvis du tidligere har testet positiv for MRSA, skal du kunne fremvise mindst 3 hold negative MRSA-podninger efter afsluttet behandling mod MRSA. Den sidste podning skal være taget mindst 6 måneder efter afsluttet behandling. Hvis du inden for de sidste 6 måneder har været i kontakt med en MRSA-positiv person eller har modtaget behandling på et hospital eller en klinik uden for Norden, vil smitterisikoen og mulighed for behandling blive vurderet af klinikkens læger HSU (Hystero Salpingo Ultrasonografi) Er der ikke passage i dine ægledere, kan æg og sædcelle ikke mødes og en befrugtning af ægget kan ikke finde sted. Er der nedsat passage i æggelederen, vil der være en øget risiko for en graviditet udenfor livmoderen. Derfor anbefaler vi, at du får undersøgt, om der er passage i dine æggeledere. Dog er undersøgelsen en forudsætning, hvis du ønsker hormonstimuleret insemination. Er begge dine æggeledere lukkede, er den eneste mulighed for at opnå graviditet IVF-behandling. De fleste kvinder har normal passage gennem æggelederne, men har du tidligere haft underlivsbetændelse, klamydia, blindtarmsbetændelse, endometriose eller andre sygdomme, hvor man kan mistænke, at der er sket skader på dine æggeledere, er der en øget risiko for nedsat passage eller aflukkede æggeledere. Du kan få undersøgt, om du har normal passage igennem dine æggeledere her på klinikken. Hos StorkKlinik foregår det ved hjælp af en ultralydsskanning kaldet Hystero Salpingo Ultrasonografi (HSU). På hospitalerne og på røntgenklinikker kan der foretages en undersøgelse, hvor der anvendes kontrastvæske med samtidig røntgenoptagelse. Undersøgelsen kaldes Hystero Salpingo Grafi (HSG). Undersøgelsen foretages i perioden efter menstruationsblødningen er ophørt og inden forventet ægløsningstidspunkt, mellem cyklusdag. I de fleste tilfælde kan man insemineres i samme cyklus. Før undersøgelsen kan foretages, skal der foreligge en negativ klamydia podning fra livmoderhalsen, max. 3 mdr. gammel. Klamydia podningen kan foretages på StorkKlinik eller hos din egen læge/gynækolog. Selve HSU en foregår i et gynækologisk leje. Efter afvaskning af din livmoderhals, (så der ikke kommer bakterier op i livmoderhulen), indføres et tyndt kateter. Når kateteret er på plads, fyldes en lille ballon med lidt luft. Det gør vi for at sikre, at væsken, der senere sprøjtes op i livmoderen, ikke løber ud gennem livmoderhalsen, men ud igennem æggelederne. Ballonfyldningen kan hos nogle kvinder godt mærkes som en spænding i underlivet, men det gør ikke ondt. Når ballonen er fyldt op med vand, vil du blive ultralydsskannet. Under skanningen sprøjtes en blanding af sterilt saltvand og luft ind i livmoderen alt imens vi følger vandets passage gennem æggelederne. Er æggelederne lukkede, kan væsken ikke løbe frit igennem. Nogle oplever menstruationslignende smerter ved undersøgelsen. Undersøgelsen foretages uden bedøvelse og langt de fleste kan gå på arbejde umiddelbart efter undersøgelsen. Det kan for nogen være en god idé at tage noget smertestillende, f.eks. 1 gram Panodil, en times tid før selve undersøgelsen. Der vil være mulighed for, at du kan hvile dig, før du tager hjem. Efter undersøgelsen kan der komme lidt ekstra tyndt udflåd og måske lidt pletblødning. Der er minimal infektionsrisiko, men skulle du i dagene efter undersøgelsen få smerter og feber, er det vigtigt, at du tager kontakt til en læge med henblik på eventuel behandling. Du kan tage Panodil som smertestillende, men det er som regel ikke nødvendigt. Hvis der ikke kan påvises normal passage på begge dine æggeledere, vil vores læge informere dig om videre forløb. [7]

8 SMEAR En forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft Når vi her på StorkKlinik ønsker, at du bliver screenet med en celleprøve fra din livmoderhals, før du starter proces i klinikken, er det fordi, vi gerne ser, at du ikke undervejs i processen står overfor udfordringer, som kunne have været undgået. Formålet med en celleprøve fra livmoderhalsen er nemlig at diagnosticere forstadier (celleforandringer) til livmoderhalskræft, så man kan behandle disse evt. celleforandringer og dermed forhindre, at der dannes livmoderhalskræft. Man mener, at livmoderhalskræft udvikler sig gennem en række forstadier af stigende sværhedsgrad over flere år. I modsætning til lette celleforandringer, der ofte forsvinder spontant, udvikler svære celleforandringer sig hyppigere til endnu sværere celleforandringer og senere til livmoderhalskræft. Da forstadier til livmoderhalskræft som regel ikke giver nogen symptomer, opdages de først, når der tages en celleprøve fra livmoderhalsen. Der findes flere grader af unormale celler, og det at have celleforandringer betyder ikke det samme som at have livmoderhalskræft. Prøven tages ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor celleprøven fra livmoderhalsen oftest tages med en lille blød børste. Det gør ikke ondt at få taget en celleprøve, men det kan være lidt ubehageligt. Prøven sendes efterfølgende til videre undersøgelse for unormale celler. Normalt får man svar på undersøgelsen efter et par uger. Hvis celleprøven viser, at du har unormale celler eller lette celleforandringer, er det langt fra sikkert, at du har brug for behandling. Men du skal undersøges nærmere ved en ny gynækologisk undersøgelse, hvorefter der tages stilling til videre forløb Vi understreger, at celleforandringer på ingen måde er ensbetydende med livmoderhalskræft, men de bør altid udredes nærmere Ultralydsvejledning Insemination i naturlig cyklus understøttet af ultralyd og evt. en ægløsningssprøjte At blive insemineret i naturlig cyklus indebærer kendskab til ægløsningstidspunktet. Nogle kvinder kan opleve usikkerhed i forhold til at finde det optimale ægløsningstidspunkt, enten fordi cyklus er uregelmæssig, eller fordi der kan være usikkerhed i forhold til at aflæse ægløsningstesten (LH-testen). Vi kan på StorkKlinik hjælpe dig med ultralydsskanning og ægløsningssprøjte. Ultralydsskanning Ved at ultralydsskanne dine æggestokke kan man se, hvor mange og hvor store dine ægblærer er. Man kan desuden se udseende af og måle tykkelsen af slimhinden i din livmoder. Dette giver et samlet billede af, hvornår det vil være optimalt at inseminere dig. Skanningen kan ske 1-4 dage før forventet ægløsning. Ægløsningssprøjte Du kan fortsætte med at teste for LH-stigning og blive insemineret i forhold til denne. Ønsker du en bedre timing for at ægløsningen sker, kan du tage en ægløsningssprøjte ca. 36 timer før insemination. En ægløsningssprøjte bør dog kun tages, hvis der forinden er foretaget en ultralydsskanning for at sikre, at der er modne og et passende antal ægblærer (follikler). Hvornår det optimale tidspunkt vil være for dig, kan en af vore fertilitetskoordinatorer vejlede dig om. [8]

9 1.5. Hjemmeinsemination med kendt donor Kender du en mand, der gerne vil være donor, så tag ham med til en rådgivningssamtale. Vi vil tale med jer om, hvad det indebærer at benytte og være kendt donor: Det praktiske hvilke sprøjter, hvordan og hvornår Det følelsesmæssige hvem skal have hvilke roller og afstemning af jeres forventninger til hinanden Det juridiske hvem skal have forældremyndigheden, osv. Skal I være flere forældre, er det en fordel, at I alle er med til samtalen. Ofte er det godt med en udenforstående, som kan stille de også lidt mere vanskelige spørgsmål. I behøver ikke at have besluttet jer 100 % før samtalen. Det skal blot oplyses ved bookningen af samtalen, at det er en afklarende samtale, I ønsker. Så booker vi samtalen med én, der har erfaring i at rådgive om netop dette. [9]

10 2. Hormonstimulation I en hormonstimuleret inseminationsbehandling følges din proces af vores specialister på StorkKlinik med samtale, vejledning, ultralyd og udlevering af recepter på medicin til din behandling. For at påbegynde hormonstimuleret insemination vil vi bede dig få taget hormonprøverne nævnt nedenfor og sende dem til os samt at udfylde en elektronisk journal på vores hjemmeside. Dermed kan vi være forberedte til samtalen og kunne yde dig den bedste behandling tilpasset til din situation Opstart af hormonstimuleret cyklus Før du kan påbegynde en insemination understøttet af hormonstimulation, skal vi bl.a. kende din hormonelle status. Derfor skal du have taget nogle forskellige prøver inden behandlingsstart. Undersøgelser og udredning i forbindelse med hormonstimulation Mange undersøgelser kan foretages hos egen læge, hvilket kan fremskynde behandlingsforløbet, hvis vi har resultaterne første gang du kommer. Undersøgelser af kvinden Blodprøver: Særlig forudsætning: Værdi: Prøvedato: FSH, LH og østradiol Tages på cyklusdag 2-3 TSH Prolaktin AMH, Anti-Müllerian Hormone Antistoffer imod Rubella HIV 1/2 Hepatitis B virus antigen Hepatitis B core total Hepatitis C virus antistof C-peptid Androgener Øvrige undersøgelser: HSG (hysterosalpingografi) eller alternativt HSU (hysterosalpingoultrasonografi) Smear Klamydia Cyklusuafhængig Have været vågen minimum 2-3 timer/minus stress aktivitet, cyklusuafhængig Cyklusuafhængig Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Tages evt. ved PCOS Tages evt. ved PCOS HSU kan fortages på StorkKlinik Celleprøve fra livmoderhalsen Podning fra livmoderhalsen [10]

11 Undersøgelser af manden Blodprøver: Særlig forudsætning: Værdi: Prøvedato: HIV Hepatitis B virus antigen Hepatitis B core total Hepatitis C virus antistof Sædprøve: Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Inkl. i prisen for hormonstimuleret insemination og IVF/ICSI-behandling Bør foretages tidligt mhp. planlægning af behandlingstypen, kan foretages på StorkKlinik, når svar på virusprøver foreligger Det er en forudsætning, at der fremsendes dokumentation for resultatet af ovenstående prøver. BEMÆRK: Sundhedsstyrelsen kræver ifølge dansk lovgivning, at analyser for HIV og hepatitis B og C skal foretages i laboratorier, der er godkendt som EU vævscentre. Alternativt er vi forpligtet til at gentage blodprøven. Alle ovenstående blodprøver, podninger og undersøgelser kan foretages på StorkKlinik. Under samtalen gennemgår vi dine prøvesvar og foretager en ultralydsskanning af din livmoder samt æggestokke. Hvis prøvesvar og skanningsresultatet tillader det, kan du starte på hormonstimuleringen fra cyklusdag. Du vil få en grundig vejledning og instruktion i, hvornår og hvordan selve behandlingen foregår. Du får også kontaktoplysninger til StorkKliniks hormonstimuleringsteam, så du ved behov kan stille spørgsmål til dit behandlingsforløb. Recepten på hormonpræparaterne, du skal anvende, ordineres af en læge på StorkKlinik og udleveres samme dag, som du er i klinikken. Der ligger et apotek tæt på StorkKlinik, hvor du oftest vil kunne købe de hormoner, du skal anvende. Efter 8-10 dage i hormonbehandling skal du skannes igen. Denne skanning kan vi foretage på klinikken, eller du kan få det gjort ved din egen gynækolog. Hvis det er din egen gynækolog, der skanner dig, er det vigtigt, at vi modtager resultatet af skanningen samme dag, den er blevet foretaget, så vi kan planlægge det videre forløb. Ofte kan vi efter denne skanning planlægge, hvornår du skal have din ægløsningssprøjte, og hvornår du skal insemineres. Det kan også hænde, at du skal fortsætte med hormonstimuleringen yderligere et par dage, før en insemination kan planlægges ved en tredje ultralydsskanning Hormoner og evt. bivirkninger Bivirkningerne er oftest milde og ophører, når du stopper med at tage hormonerne. Det er vigtigt, at du henvender dig hos StorkKlinik eller hos din egen læge, hvis du føler dig utryg eller utilpas i forbindelse med hormonstimulationen. På næste side kan du læse lidt om de hormoner, vi typisk anvender i StorkKlinik samt de mest almindelige bivirkninger. [11]

12 PERGOTIME (clomifen) Stimulerer hypofysen til at producere mere af det naturlige (endogene) FSH. Hermed stimuleres væksten af ægblærer (follikler) i æggestokkene. Bivirkninger; brystspænding, kvalme, varmefølelse, hovedpine, søvnløshed, mavesmerter, humørsvingninger, meget sjældent leverpåvirkning og tågesyn. Pergotime fås i tabletform. GONAL-F (FSH), PUREGON (FSH) og MENOPUR (FSH+LH) FSH, Follikel Stimulerende Hormon. LH, Luteniserende Hormon. Stimulerer æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Bivirkninger; lokalirritation ved indstiksstedet, træthed, oppustethed, hovedpine, brystspænding og trykken i underlivet, når æggestokkene vokser. Hormonerne skal tages som en indsprøjtning. OVITRELLE (hcg) HCG, Humant Chorion Gonadotropin. Ovitrelle sørger for, at ægget gennemgår den sidste modning og medfører ægløsning ca timer efter, at det er givet. Virker som det naturlige ægløsningshormon LH, Luteiniserende Hormon. Bivirkninger: lokalirritation på indstiksstedet, lette brystspændinger, træthed, kvalme, hovedpine og oppustethed. Hvis du tester for graviditet inden for dage efter, du har taget Ovitrelle, kan testen vise falsk-positiv. Ovitrelle tages som en indsprøjtning. CRINONE LUTINUS Progesteron stabiliserer livmoderslimhinden og gør den modtagelig for det befrugtede æg. Anvendes kun ved inseminationsbehandling, hvis egenproduktionen af progesteron er for lav. Crinone fås som vaginalgél. Lutinus fås som vaginal-kapsler.. Bivirkninger: brystspænding, kvalme, væskeophobning, i sjældne tilfælde psykiske bivirkninger, holder på slimhinden og kan derfor medføre, at menstruationen ikke kommer på forventet tidspunkt, selvom du ikke skulle være blevet gravid. Generelle faresignaler under hormonbehandling Tegn på infektion på injektionsstedet; rødme, hævelse, fortykkelse Tegn på lokal allergisk reaktion ved injektionsstedet; rødme, hævelse, kløe Tegn på begyndende overstimulation (er dog meget sjældent i forbindelse med insemination); udspilet mave, underlivssmerter, vægtøgning, væskeophobning, feber, opkastning, vandladningsbesvær, vejrtrækningsbesvær Hormonstimuleret cyklus trin for trin Når vi har modtaget alle dine prøvesvar, og det vurderes, at hormonstimuleret insemination kan øge dine chancer for at blive gravid, afventer vi blot 1. menstruationsdag. 1. menstruationsdag = 1. cyklusdag Er den første dag, hvor der ses frisk blødning inden kl. 12:00. Pletblødning op til menstruationen tæller ikke. Starter din menstruation først efter kl. 12:00, er det den efterfølgende dag, der tæller som 1. cyklusdag. Det er på 1. cyklusdag, du skal ringe til klinikken på telefon eller maile os på info@storkklinik.dk Hermed gør du os opmærksom på, at du er klar til at starte din behandling, og vi kan sikre os, at du får booket tid til ultralydsscanning på 2., 3. eller evt. 4. cyklusdag inden vi starter på hormonbehandlingen. [12]

13 1. ultralydsskanning - på 2.eller 3. cyklusdag Vi skanner før behandling for at se, at forholdene i er i orden til at starte behandling. Du skal have afstødt den gamle slimhinde, og dine æggestokke skal være i ro dvs. uden cyster. Nogle kvinder danner spontant cyster, som oftest er helt ufarlige og symptomfrie. De går som regel væk af sig selv ved næste menstruation. Vi kan som hovedregel ikke hormonbehandle ved tilstedeværelsen af cyster og må derfor udsætte behandlingen. Enkelte kvinder har mindre permanente cyster, som ikke forandrer sig, og så kan man nogle gange godt behandle alligevel. I andre tilfælde vil vi måske tilråde, at man får taget en blodprøve inden start på stimuleringen. Hos StorkKlinik anvendes Pergotime tabletter eller indsprøjtninger med FSH (Puregon, Gonal-F eller Menopur). Disse præparater øger indholdet af FSH (follikelstimulerende hormon) i blodet og stimulerer dermed væksten af folliklerne i æggestokkene. 2. ultralydsskanning - på cyklusdag Ved anden ultralydsskanning under behandlingen måles folliklernes størrelse og antal samt livmoderslimhindens tykkelse. Ud fra disse målinger kan vi oftest beregne, hvornår vi kan forvente, at ægcellen er moden til befrugtning og dermed planlægge tidspunktet for den ægløsende injektion (Ovitrelle). 3. ultralydsskanning Det kan hænde, at der skal en tredje ultralydsskanning til, før vi kan vurdere tidspunktet for ægløsningssprøjten. Evt. aflysning af behandling Behandling aflyses, hvis der er mere end 2-3 follikler, der måler over 14 mm dog med individuel vurdering. I specielle/individuelle tilfælde vil man kunne konvertere til akut IVF-behandling eller få lavet follikelreduktion (fjernelse af follikel ved punktur). Ægløsningssprøjten Tidspunktet for ægløsningen planlægges ved at give en indsprøjtning med et ægløsende hormon: Ovitrelle, som medfører ægløsning ca timer senere. Inseminationen foretages ca. 36 timer efter indsprøjtningen lige op til ægløsningen Sådan tager du hormoner Hormonstimuleringen gives enten som tabletform og/eller som injektioner i maveskindet. Du vil blive nøje instrueret af personalet fra StorkKlinik og du er altid velkommen til at henvende dig ved behov. Teknik ved indsprøjtning af hormon: lav en hudfold i maveskindet i området under navleniveau og stik nålen vinkelret ind. indgiv medicinen langsomt Blanding af tørstof og væske fra ampuller eller hætteglas vask hænder saml sprøjte og nål knæk ampullerne/afsprit hætteglassene træk væsken op af ampullen/hætteglasset sprøjt væsken ned i pulveret og træk det tilbage i sprøjten skal der anvendes mere pulver, sprøjtes blandingen nu ned i næste ampul/hætteglas med pulver OBS: max 3 pulver pr. vand når de ordinerede enheder er blandet, skiftes til en tynd nål luftbobler lukkes ud, inden injektionen tages i maveskindet under navleniveau [13]

14 Anvendelse af injektionspenne Hos StorkKlinik anvender vi to forskellige former for penne til injektion af follikelstimulerende hormon. I den ene pen (Gonal F) er medicinen integreret i pennen og man skal skifte hele pennen, når den er tom. I den anden pen (Puregon) isættes én patron med medicin ad gangen, og samme pen anvendes gennem hele forløbet. Patronen udskiftes, hvis/når den er tom. Princippet for begge penne er enkle og udførlig brugsvejledning udleveres på klinikken mundtligt, skriftligt og praktisk. pennens hætte fjernes en ny nål sættes på pennen i maveskindet dosis indstilles medicinen injiceres nålen fjernes og hætten sættes på igen Anvendelse af brugsfærdige injektionssprøjter Orgalutran/Ovitrelle Noget medicin leveres i færdigblandede sprøjter, der er klar til anvendelse. Her skal du altså ikke selv blande medicinen. Sprøjten er fyldt med den mængde medicin, der skal anvendes til en enkelt injektion. Dette gælder f.eks. ægløsningssprøjten. Ved tvivl eller ved behov er du altid velkommen til at kontakte StorkKlinik. Du kan ringe til os i vores åbningstid på telefon eller sende os en mail på info@storkklinik.dk Ultralydsskanning i forbindelse med hormonstimulation I forbindelse med en hormonstimuleret insemination er det en forudsætning, at du får foretaget 2-3 ultralydsskanninger pr. cyklus. Ved hjælp af ultralydsskanningerne kan vi følge follikelvæksten, antallet af follikler samt vurdere, hvorvidt hormonbehandlingen har den ønskede effekt. Vi anvender ligeledes ultralydsskanningerne til at planlægge det optimale tidspunkt for insemination. Den første skanning foretages på din 2. eller 3. cyklusdag, og du skal skannes igen på cyklusdag. Oftest vil vi kunne planlægge datoen for inseminationen ved denne anden ultralydsskanning, men det kan også ske, at det er nødvendigt med en ny ultralydsskanning igen få dage efter. Hvis du bliver skannet ved din egen gynækolog, er det vigtigt, at du kontakter os med skanningsresultatet samme dag, som du er blevet skannet, så vi kan planlægge dit videre forløb. Hos StorkKlinik tilbydes insemination på maximalt tre modne follikler (dog afhængigt af din alder og evt. infertilitetsfaktorer) der insemineres ikke uden forudgående ultralydsskanning, hvis du er blevet hormonstimuleret, da der nogen gange ses for mange modne follikler på én gang. Hvis der er mange modne follikler i en cyklus, øges sandsynligheden for at flere æg bliver befrugtet, hvilket kan resultere i en såkaldt flerfoldsgraviditet (dvs. en graviditet med flere fostre). Nogle kvinder er særligt følsomme over for behandlingen med hormoner, og denne øgede følsomhed kan øge risikoen for, at der dannes for mange follikler. I et sådan tilfælde, må vi aflyse inseminationen - alternativt i individuelle tilfælde tilbyde at reducere antallet af follikler i æggestokkene ved punktur eller konvertere til akut IVF-behandling Ægløsningssprøjte i forbindelse med hormonstimulation Ved hormonstimulation sker det af og til, at folliklen ikke brister af sig selv på trods af, at størrelsen på folliklen er optimal. Det betyder, at det modne æg ikke løsner sig og ikke sendes afsted via æggelederen. Derfor anbefales en ægløsningssprøjte altid i forbindelse med hormonstimulering. Når vi på ultralyd kan se en follikel af en vis størrelse, kan vi beregne, hvornår ægløsningssprøjten skal tages i forhold til, hvornår der skal insemineres. [14]

15 Stimuleres du hos egen læge/gynækolog er det denne, der skal tage stilling til om - og hvornår - ægløsningssprøjten skal tages. Oftest skal du insemineres timer efter du har taget ægløsningssprøjten Relevante hormoner Hvis du har et hormonniveau, der afviger fra det normale, er det ikke utænkeligt, at du har en uregelmæssig, kort eller lang menstruationscyklus. Det kan også være, at det er svært at finde ud af, hvornår du har ægløsning, når du anvender ægløsningstest. Dine hormonelle forhold kan vurderes på basis af blodprøver: AMH (Anti-Müllerian Hormone), Prolaktin, FSH, LH og Østradiol. Din FSH og LH værdi kan måske fortælle os om evt. årsager til, at det ikke er lykkedes at blive gravid, hvis det er tilfældet. Værdierne er også nyttige, når vi skal lægge en plan for, hvilken type hormonbehandling du skal have og hvilken dosis du skal have af de enkelte hormonpræparater. Blodprøverne skal tages på cyklusdag. På StorkKlinik ønsker vi også svar på blodprøverne, Prolaktin og TSH. I udvalgte tilfælde vil vi anbefale, at få taget en androgenstatus. Prøveresultaterne vil ofte afvige fra de normale referencerammer ved f.eks. uregelmæssig menstruation og manglende ægløsning. Blodprøverne kan foretages via egen læge eller gynækolog eller her i klinikken. Når vi anvender hormonbehandling, er det med henblik på at øge din chance for at opnå og fuldføre en graviditet. Hormonbehandlingen går i store træk ud på at forstærke, hæmme eller erstatte de naturlige hormoner. Størstedelen af de overordnede kønshormoner dannes i hypofysen, der er en kirtel i hjernen, hvorfra de transporteres via blodet ud til bestemmelsesstedet i kroppen. Hormonerne er indbyrdes afhængige af hinanden og for nogle hormoner gælder det, at en stigning af et hormon medfører et fald af et andet. Eksempler på hormonbehandling Ved manglende ægløsning kan behandling med Clomifen -tabletter (som får hypofysen til at danne mere af det naturlige FSH). Andre kan have brug for FSH-injektioner (Menopur, Gonal-F, Puregon ). Der suppleres altid med en ægløsningssprøjte (Ovitrelle ) med hcg for at time ægløsningen med inseminationen. Ved let nedsat sædkvalitet, endometriose eller uforklaret infertilitet vil man ofte behandle med hormon stimuleret insemination. Her anvendes ligeledes Clomifen -tabletter og/eller FSH-injektioner til at stimulere en god ægblæreudvikling, som altid følges op med ægløsningssprøjte 2.2. Hormonstimulation gennem din egen gynækolog Hvis det er din egen gynækolog, der ordinerer din hormonbehandling, skal du være opmærksom på følgende: I forbindelse med opstart af hormonbehandling, skal din gynækolog foretage en ultralydsskanning på din cyklusdag 2-3. På cyklusdag 8-10 skal du have foretaget en ny ultralydsundersøgelse. På cyklusdag 8-10 kan din gynækolog se, hvor mange ægblærer (follikler), der er modne, hvor store de er, og hvor tyk livmoderslimhinden er. Med denne skanning kan din egen gynækolog bestemme det optimale tidspunkt for ægløsningssprøjten. Hvis du er blevet hormonstimuleret SKAL du have foretaget ultralydsskanning, før vi kan tilbyde insemination. [15]

16 Der skal tages ægløsningssprøjte ca. 36 timer forud for inseminationen. Det er den læge, der ordinerer den ægløsende sprøjte, der har ansvaret for, at den gives på det rette tidspunkt og med rette indikation. Det er den læge, der ordinerer hormonbehandlingen og den ægløsende sprøjte, der har ansvaret for forløbet. StorkKlinik kan ikke stilles til ansvar for din behandling hos din egen gynækolog. Hvis din gynækolog har spørgsmål, er han/hun velkommen til at kontakte StorkKlinik og snakke med en af vores fertilitetslæger. [16]

17 3. IVF-behandling IVF er en forkortelse af In Vitro Fertilisering Dette betyder, at befrugtningen (fertiliseringen) sker uden for kroppen (in vitro) i et reagensglas. IVF-behandling kaldes også for reagensglasbehandling eller kunstig befrugtning. Ved IVF-behandling udtages æg fra æggestokkene. Disse befrugtes og dyrkes i laboratoriet og opsættes efterfølgende i livmoderen. Overskydende befrugtede æg kan nedfryses til anvendelse på et senere tidspunkt. Denne behandling kaldes FER. Hvornår kan der tilbydes IVF-behandling? Når kvinden har lukkede eller beskadigede æggeledere som følge af underlivs- eller blindtarmsbetændelse, tidligere kejsersnit eller operationer i maven Ved svær endometriose Når kvinden eller manden er steriliseret Ved uforklarlig barnløshed, når det ikke er lykkedes at blive gravid ved insemination med partner- eller donorsæd Når manden har nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller har i ejakulatet Ved mislykket hormonstimulering eller insemination hos kvinder med hormonforstyrrelser (anovulation, dvs. manglende ægløsning eller PCO) Desuden må kvinden ikke være fyldt 46 år, og du/i skal have modtaget mundtlig og skriftlig information om konsekvenser, mulige risici og bivirkninger ved IVF-behandling. Vi tilbyder følgende former for behandling: IVF-behandling med egen partners sæd, med donorsæd, i naturlig cyklus og med hormonstimulation. ICSI mikroinsemination, hvor en sædcelle injiceres direkte ind i ægcellen TESA udtagning af sæd fra testiklerne FER oplægning af optøede befrugtede æg AHA assisteret hatching, hvor man manuelt laver hul i æggeskallen umiddelbart inden tilbagelægningen af det befrugtede æg. Et behandlingsforløb begynder altid med en uforpligtende indledende samtale. Inden denne samtale kan blive booket, vil vi bede om at få tilsendt resultat af hormonprøver/sædprøve for på den måde at kunne vejlede dig/jer bedst muligt ved samtalen. Der kan læses mere om hormonprøverne på side Den indledende samtale Den indledende samtale er en uforpligtende samtale og det første skridt i processen. Samtalen har til formål at klarlægge din/jeres situation og drøfte et evt. udrednings- og behandlingsforløb. Måske er du/i allerede afklarede og klar til at gå i gang med et egentligt behandlingsforløb. Vi vil tale om din/jeres infertilitet og drøfte eventuelle helbredsmæssige udfordringer, som har betydning for fertilitetsbehandlingen. Som kvinde vil du også få foretaget en ultralydsskanning af livmoder og æggestokke. Endvidere vil vi skabe et overblik over hvilke undersøgelser, der mangler at blive foretaget i forbindelse med en udredning for at kunne igangsætte et egentligt behandlingsforløb. Hvis du/i tidligere har modtaget en eller anden form for barnløshedsbehandling, vil det være en fordel, hvis vi får en kopi af journalnotat, stimulationsskemaer og laboratorieskemaer, som beskriver æggenes udvikling og din evt. partners sædkvalitet. [17]

18 Kopierne kan medbringes til samtalen, mailes eller faxes på Før samtalen kan bookes, vil vi bede dig få foretaget en udredning og indsende dine prøvesvar på nogle hormonprøver (læs mere under Fertilitetsudredning) samt at udfylde en elektronisk journal på vores hjemmeside. Dette er for at kunne tilbyde den mest optimale behandling for dig. Vores fertilitetslæger vil se på prøvesvarene og vurdere hvilket behandlingsforløb, du skal tilbydes. Herefter vil du blive kontaktet af en af vores fertilitetskoordinatorer Fertilitetsudredning For at en fertilitetsbehandling har de bedste forudsætninger, og du/i dermed får de bedste chancer for at opnå graviditet, er det vigtigt, at der bliver foretaget en udredning. Årsager til barnløshed kan nemlig være mange. Årsagen kan ligge hos kvinden. Det kan være pga. lukkede æggeledere, manglende ægløsning, endometriose, muskelknuder eller polypper i livmoderen. Årsagen kan også ligge hos manden i form af nedsat sædkvalitet. En kombination af årsager hos både mand og kvinde ses dog ofte. Derudover findes også den såkaldte uforklarlige barnløshed, hvor alle undersøgelser viser normalitet både hos kvinden og manden Udredning kvinde I forbindelse med en udredning skal der foretages flere prøver. Disse prøver omfatter: HIV, Hepatitis B (HBsAg + anti-hbc) og Hepatitis C. Disse blodprøver skal ifølge dansk lovgivning analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven. Virusblodprøverne kan tages her på klinikken. Har du fået foretaget disse prøver indenfor de seneste 2 år, kan du anmode om at få en udskrift fra sygehus eller egen læge. Prøvesvar, som skal foreligge inden opstart af behandling. Analyse af hormonerne FSH, LH og østradiol, skal tages på 2. til 3. cyklusdag AMH (Anti-Mülleren Hormone) Har du uregelmæssige menstruationer, anbefaler vi en udvidet hormonstatus med en androgenstatus TSH Prolaktin Celleprøve fra livmoderhalsen (Smear; som max. må være 3 år gammel) Podning for klamydia (som max. må være 6 måneder gammel, må ikke være hjemmetest) Rubella, for at teste om du er immun, dvs. dannet antistoffer efter en tidligere infektion eller vaccination mod "røde hunde" (Rubella), da det kan give svære misdannelser, hvis du skulle blive smittet med denne sygdom under en graviditet. Alle ovenstående udredningsprøver kan foretages på StorkKlinik eller hos egen læge eller gynækolog Udredning mand I forbindelse med en udredning skal der foretages flere prøver. Disse prøver omfatter: HIV, Hepatitis B (HBsAg + anti-hbc) og Hepatitis C [18]

19 Disse blodprøver skal ifølge dansk lovgivning analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven (i København er det blodbanken på Rigshospitalet). Har du fået foretaget disse prøver indenfor de seneste 2 år kan du anmode om at få en udskrift fra sygehus eller egen læge. Prøvesvar skal foreligge inden opstart af behandling. Blodprøverne kan foretages på StorkKlinik. Sædanalyse Vi foretrækker, at sædanalysen er lavet hos os. Det kræver dog, at vi har modtaget og godkendt førnævnte virusprøver. Bor du langt væk kan vi i nogle tilfælde acceptere en sædanalyse lavet på et laboratorium tættere på din bopæl. Prøven giver os et billede af, hvilken form for befrugtning vi skal foretage IVF eller ICSI. Sædanalysen må ikke være mere end én måned gammel. Hvis antallet af sædceller er stærkt nedsat, vil du blive tilbudt en række supplerende undersøgelser såsom hormonanalyse, kromosomanalyse og ultralydsundersøgelse af testiklerne ICSI Mikroinsemination ICSI = Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion Ved mikroinsemination tages en enkelt sædcelle og stikkes direkte ind i kvindens æg under mikroskop. ICSI tilbydes i de tilfælde: Hvor manden har få levende sædceller Hvis sæden er taget ud af testiklerne (TESA) Hvor meget få eller ingen æg er blevet befrugtet ved tidligere IVF ICSI bør derfor forsøges, hvis almindelig IVF-behandling ikke er mulig eller ikke har givet resultat. At få udført ICSI koster et ekstrabeløb ud over prisen for IVF-behandling TESA Udtag af sædceller fra Testiklerne TESA = Testikulær Sperm Aspiration Selvom nogle mænd ikke har levende sædceller i sædprøven, kan de godt have levende sædceller i testiklerne. TESA er en metode til udtagning af sædceller fra testiklerne. Metoden er derfor også anvendelig for mænd, som tidligere har valgt at lade sig sterilisere. Ved TESA udhentes en lille vævsprøve ved hjælp af en tynd kanyle, som med det samme undersøges på laboratoriet. Sommetider er en enkelt prøve ikke nok, og man vil forsøge med endnu et indstik eller udtage sædceller fra den anden testikel. Forudsætning for at udføre TESA er, at manden er blevet udredt, og at det er blevet vurderet, at der foreligger en reel chance for at udtage sædceller. [19]

20 Der er dog en risiko for, at der ikke findes levende sædceller, som kan anvendes. I det tilfælde kan muligheden for anvendelse af donorsæd overvejes. TESA medfører altid anvendelse af ICSI. At få udført TESA koster et ekstrabeløb udover prisen for IVF-behandling FER (frysebehandling) Oplægning af optøede, befrugtede æg Et lille plasticrør med det/de befrugtede æg føres op i livmoderen. Forinden har man været igennem en behandling med enten Østradiol tabletter (stimuleret FER) eller anvendt en ægløsningssprøjte i ens egen spontane cyklus (ustimuleret FER). I begge behandlingstilfælde for at gøre livmoderslimhinden klar til at tage imod de optøede befrugtede æg. Beslutningen om det er ét eller to æg, der bliver lagt tilbage, vil blive drøftet med dig/jer, men afhænger bl.a. af æggenes kvalitet, æggenes udviklingsstadie ved nedfrysningen, din alder, antal tidligere forsøg og årsagen til din/jeres infertilitet AHA Assisted hatching Assisted Hatching er en metode, hvor det befrugtede ægs overflade behandles således, at ægget, når det lægges tilbage, muligvis lettere kan sætte sig fast i livmoderslimhinden og etablere en graviditet. Metoden kan anvendes ved: Tidligere manglende opnåelse af graviditet ved IVF/ICSI trods gode befrugtede ægkvaliteter Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen sikre videnskabelige data på, at metoden skulle give større chance for en levende graviditet. At få udført Assisted Hatching koster et ekstrabeløb udover prisen for IVF-behandling Embryoscope EmbryoScope er en inkubator, hvori æggene opbevares under udviklingen. I embryoskopet tages billeder af æggene hvert 20. minut under deres udvikling. Det giver mulighed for at se celledelingerne på film og dermed vælge de embryoner, der deler sig bedst undervejs. [20]

21 3.8. Medicin Præparat Synarela næsespray Opbevaring før anbrud Opbevaring efter anbrud Under 25 C se udløbsdato Under 25 C beskyttet mod lys Suprefact/Buserelin Under 25 C 2 år Under 25 C beskyttet mod lys Orgalutran Under 25 C beskyttet mod lys- se udløbsdato Ej relevant Holdbarhed efter anbrud Se dato på flasken 28 dage Ej relevant Cetrotide Under 25 C Anvendes umiddelbart efter blanding Elonva 2-8 C 1 måned under 25 C Bruges med det samme, men kan holde sig en måned, hvis opbevaret under 25 C Puregon 2-8 C Under 25 C 28 dage Gonal-F Pergoveris Under 25 C 2-8 C beskyttet mod lys se udløbsdato Under dage Fostimon Under 25 C Under 25 C 3 timer efter blanding Menopur multidose 2-8 C Under 25 C 28 dage Menopur singledose 75iE Under 25 C Bravelle Under 25 C Under 25 C beskyttet mod lys Ovitrelle 2-8 C 2-8 C Ej relevant Pregnyl 2-8 C Ej relevant Ej relevant Anvendes umiddelbart efter blanding Anvendes umiddelbart efter åbning Lutinus Under 25 C Til udløbsdato Til udløbsdato Crinone Under 25 C Til udløbsdato Til udløbsdato Utrogestan Under 25 C Til udløbsdato Til udløbsdato Bemfola 2-8 C se udløbsdato Under 25 C 28 dage [21]

22 4. Donor 4.1. Donorvalg Hvad skal jeg/vi vælge? I forhold til evt. donorønsker er det vigtigt at huske, at uanset hvordan sæddonor og moderen selv ser ud, kan barnet få helt andre farver. Generne kan hoppe mellem generationer på uforudsigelig vis. Dette gør sig også gældende for barnets højde. Der er ingen garanti for, hvor høj eller lav et kommende barn bliver. Det kan derfor være en idé oprigtigt at spørge sig selv, hvor vigtigt det er med evt. donorønsker. Selv om man finder ud af, at det faktisk er vigtigt, skal man stadig være helt åben for, at barnet kan komme til at se meget anderledes ud. Du/I kan komme med ønsker om den kommende sæddonors karakteristika såsom øjenfarve, hårfarve og højde, men det er ikke altid sikkert, at alle ønsker kan opfyldes hos en donor. Ønsker du/i at være sikre på at få de ønskede karakteristika, eller ønskes en helt speciel donor, kan et depot oprettes hos StorkKlinik med den valgte donorsæd. Kontakt os gerne, vi har rabatkoder til de to danske sædbanker. Sædbankerne tilbyder valg af forskellige donortyper og dertilhørende forskellige muligheder for oplysninger om donor. Ikke-kontaktbar donor (som vi tidligere kaldte anonym donor) er en sæddonor, der for altid er fuldstændig anonym i forhold til den kvinde/det par, donorsæden anvendes hos. Benytter man ikke-kontaktbar donorsæd, kan man få hårfarve, øjenfarve og højde oplyst. Kvinden/parret eller de børn, der måtte komme ud af behandlingen, kan aldrig få oplyst donors identitet, og donor kan aldrig få oplysning om, hvem der bliver behandlet med hans sæd, eller om de børn, der kommer ud af behandlingen. Det er sædbanken, der modtager, kontrollerer og distribuerer sædportionerne videre til de behandlende klinikker. Hvis du/i har ønsker til karakteristika for den ikke-kontaktbare donor, skal det meddeles til os ved journalsamtalen eller i en mail. Kontaktbar sæddonor (som vi tidligere kaldte åben donor) har indgået en aftale med sædbanken om, at donorbørn via sædbanken kan få yderligere informationer og en kontakt med deres donor efter det fyldte 18. år, såfremt de måtte ønske dette. Den kontaktbare donor har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for barnet. For eksempel har den kontaktbare donor ingen forsørgerpligt, og barnet har ikke arveret fra donor. Brugere af kontaktbar donorsæd må derfor selv indhente detaljerede informationer fra sædbanken i relation til hvilken aftale, der er lavet med netop dén valgte donor om, at børn (opstået ved behandling med hans sæd) senere kan komme i kontakt med ham. Hvis du/i har ønsker til karakteristika for den kontaktbare donor, skal det meddeles til os ved journalsamtalen eller i en mail. Sæddonor med Udvidet donorprofil/extended profile Hos en sæddonor med Udvidet donorprofil foreligger der oplysninger ud over de basale oplysninger (jf. basisprofilen). Disse oplysninger kan for eksempel være oplysninger om barndom, familieforhold, erhverv, fritidsinteresser, babyfotos, etc. Kvinden/parret eller de børn, der måtte komme ud af behandlingen, får ikke oplyst donors identitet. Ligeledes får donor ikke oplysning om, hvem der bliver behandlet med hans sæd eller om de børn, der måtte komme ud af behandlingen. Kendt sæddonor En kendt sæddonor er en donor, som kvinden/parret selv kender, og som har accepteret at donere sæd til kunstig befrugtning af kvinden, selv om kvinden og donor ikke er gift eller danner par. En kendt sæddonor skal testes for smitsomme sygdomme, gennemgå en undersøgelse af en sundhedsperson uddannet hertil samt samtale/interview ud fra et udfyldt spørgeskema på samme vis som andre sæddonorer. Denne undersøgelse af en kendt sæddonor foregår på StorkKlinik. Udførelse af biologiske test (podning/blodprøver) og nedfrysning af sæd Der skal gennemføres en række blodprøver: Hiv 1+2, Hepatitis B og C, syfilis, gonorré og klamydia inkl. NAT-test. Prøverne skal tages på tidspunktet for donationen. Sædstråene fryses ned og frigives til donation, når alle test er negative. Hvis der er behov for at nedfryse flere sædstrå, skal alle test gentages, såfremt der går mere end 7 dage fra sidste testning/sæddeponering, da de skal være taget i forbindelse med den aktuelle donation. [22]

23 En kendt donor er i juridisk forstand far til det barn/de børn, der opstår ved behandlingen. For eksempel har den kendte donor forsørgerpligt over for barnet, og barnet har arveret efter den kendte donor. Såfremt den kendte donor og kvinden/parret ønsker en anden forælder (fx. medmor), skal der ifølge dansk lovgivning udarbejdes et dokument, inden selve behandlingen med assisteret reproduktion begynder Donorinformation Donorer Donorerne er kaukasisk/europæisk udseende mænd med en gennemsnitsalder på ca. 25 år. I særlige tilfælde kan vi rekvirere donorsæd af anden etnisk oprindelse.de fleste sæddonorer er studerende ved de højere læreanstalter i Danmark, og deres bevæggrunde er typisk både idealistiske og økonomiske. For at blive godkendt som sæddonor skal donorerne igennem flere medicinske undersøgelser, være raske og ikke have sygdom i deres familie. I Sundhedsstyrelsens Vejledning af kan man læse udførligt om de lægeundersøgelser, donorerne skal igennem, før et fåtal (8-10%) bliver godkendt og kan benyttes som sæddonorer. Inden donorsæden frigives til salg, skal den have været i karantæne, hvor donorerne skal aflevere negative HIV-test tre og seks måneder efter selve donationen.dette er den danske Sundhedsstyrelses krav til sædbankerne for at nedsætte risikoen for at overføre smitsomme sygdomme, herunder HIV. Ifølge dansk lovgivning skal følgende information gives forud for behandling med donorsæd, og som du/i skal give skriftligt samtykke til før behandlingen: Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres familie, og hvor der af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse forsigtighedsregler er alle arverisici ikke udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du melder tilbage til klinikken eller den sundhedsperson, der har behandlet dig, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel fra donorsæd eller -æg. Selvom donor er testet fri for overførbare sygdomme, for eksempel HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul. Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om assisteret reproduktion, kap.5 Fra 1. december 2013 har sundhedspersoner, der behandler et barn, der er blevet til ved hjælp af sædeller ægdonation, eller som behandler en person, der har doneret sæd eller æg, en pligt til at indberette genetisk sygdom hos barnet eller personen til relevante vævscentre og Sundhedsstyrelsen efter vævslovens 13, stk. 3 og 4. Hvis StorkKlinik modtager meddelelse fra en sædbank om, at en donor er midlertidigt blokeret/omfattet af en karantæne, må vi som sundhedspersoner ikke anvende denne donor til fertilitetsbehandling, før sædbanken meddeler StorkKlinik, at karantænen er ophørt, og donor frit kan anvendes igen. Dette gælder også, hvis den pågældende donor ligger i eget depot. Hvis den pågældende donor ikke frigives til brug, dvs. blokeres permanent, må vi ikke længere anvende denne donor. Ved specielle tilfælde kan donor anvendes til søskende med skriftligt samtykke efter information om risikoen for en evt. kendt genetisk sygdom og de evt. konsekvenser heraf. En donor blokeres permanent, hvis der er konstateret en øget risiko for overførsel af arvelig sygdom til et barn. StorkKlinik kan ikke gøres ansvarlig for resultatet eller følger af behandlingen (udover hvad der måtte følge af Dansk Rets almindelige regler om sundhedspersoners ansvar for fejl og forsømmelser) eller for det kommende barns karakteristika, fysiske og/eller psykiske status. [23]