Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne"

Transkript

1 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE

2

3 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler 2015

4 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Adam Haglund, Scanpix

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater 7 3 Udviklingen på professionshøjskoler Stabil udvikling i de studerendes eksamenskvotienter i sektoren Stigende optag har ikke ført til stigende forskelle i studerendes karakterer på tværs af professionshøjskoler Forskelle med hensyn til optag af studerende med lave karakterer ændrer sig ikke meget og til dels optager den største andel af studerende med høje karakterer Forskelle bekræftes ved sammenligning af store uddannelser Institutioner har forskellige studenterpopulationer målt på socioøkonomisk baggrund, men forskelle er stabile og optager flest studerende med forældre, der har taget en videregående uddannelse og optager den største andel af studerende med forældre fra højeste indkomsttredjedel Stigende optag af studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund 14 Appendiks Appendiks A: Supplerende tabeller 15

6 1 Indledning Det stigende optag på de videregående uddannelser har givet anledning til nye overvejelser om, hvilke udfordringer den markante forøgelse af antallet af studerende medfører med hensyn til kvaliteten og relevansen på de videregående uddannelser. Udviklingen var ligeledes en vigtig del af baggrunden for det arbejde, som det tidligere Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser færdiggjorde tidligere i Her pegede udvalget dels på en række strukturelle udfordringer og dels på en række udfordringer, der gik tættere på kvaliteten af undervisningen og uddannelserne. Kvalitetsudvalget pegede indledningsvist på, at stigningen i optaget samlet set ikke havde ført til en øget diversitet i studenterpopulationerne på de videregående uddannelser. 1 Formålet med dette notat er at nuancere billedet af, hvordan det stigende optag har været med til at ændre professionshøjskolernes vilkår, ved at vise, hvordan optaget har udviklet sig på de enkelte institutioner. Notatet vil ikke gå nærmere ind i de kvalitetsmæssige konsekvenser af denne udvikling, men nøjes med at beskrive, hvordan udviklingen har ændret studenterpopulationerne for de enkelte uddannelsesinstitutioner målt på adgangsgivende eksamenskvotient, forældres uddannelse og indkomst samt de studerendes nationalitet. Dette er på baggrund af en forventning om, at der er tale om et mere differentieret billede, når udviklingen deles op på de enkelte professionshøjskoler, end hvis man kun kigger på det samlede billede. Figur 1 Udviklingen i det samlede optag på professionsuddannelser, der udbydes på professionshøjskolerne. N = Note: Professionsuddannelser, der udbydes af universiteter, fx diplomingeniøruddannelser, indgår ikke i opgørelsen. I appendiks er figuren dog vist for alle professionsbacheloruddannelser, uanset hvilken institution der udbyder uddannelserne. Det ændrer dog ikke betydeligt på udviklingstendensen. 1 Beskrivende analyse af udviklingen i studerendes sammensætning, p3. Udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (bilag 1). Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 5

7 Professionshøjskolerne har i de sidste årtier optaget et stigende antal studerende. Fra år 2000 til 2008 lå det årlige samlede studenteroptag stabilt omkring studerende, men fra 2008 er det steget med 42 % fra et samlet optag på studerende i 2008 til studerende i 2013, jf. figur 1. Datagrundlag Kortlægningen af fordelingen af det stigende optag er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut har ikke haft adgang til mikrodata, men har fået data videregivet i aggregeret form fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tidligere har anvendt data i forbindelse med analyser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Populationen er afgrænset til at omfatte professionsbacheloruddannelser, der udbydes på én af de syv danske professionshøjskoler. Nogle universiteter udbyder ligeledes professionsbacheloruddannelser, fx diplomingeniøruddannelser, eller andre mere klassiske professionsbacheloruddannelser, fx socialrådgiveruddannelsen. Disse uddannelser er dog ikke taget med i fremstillingen. Notatet fokuserer på perioden fra 2000 og frem, eftersom der i denne periode har været en drastisk stigning i optaget på de videregående uddannelser, ligesom det ligeledes er den mest aktuelle udvikling. De syv professionshøjskoler, som notatet omfatter: University College Lillebælt () University College Sjælland () University College Syddanmark () University College Nordjylland () University College () Projektets organisering Projektet er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf (projektleder), evalueringsmedarbejder Katrine Merlach Lauritzen, evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted og praktikant Rene Kjær Jensen. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 6

8 2 Resultater Siden 2008 er det samlede optag på professionshøjskolerne steget med 42 %. er den institution, der med et optag på studerende i 2013 lukker klart det største antal studerende ind, og det er samtidig her, den mest markante stigning på 44 % har fundet sted. Derudover er stigningen relativt jævnt fordelt på de øvrige professionshøjskoler, der også antalsmæssigt ligger tættere på hinanden med et optag på mellem ca og ca studerende i og optager de største andele af studerende med høje karakterer Kortlægningen viser overordnet set, at udviklingen i de studerendes adgangsgivende eksamenskvotient for professionshøjskolerne har været stabil på sektorniveau. Studerende med eksamenskvotienter mellem 4-7 udgør klart den største andel på professionshøjskolerne på gennemsnitligt 38 % i perioden fra 2000 til Det fremgår endvidere, at stigningen i optaget i det store hele ikke har ført til markante forøgelser af forskellene mellem professionshøjskolerne, hvad angår eksamenskvotienter. Der er betydelige forskelle mellem professionshøjskolerne med hensyn til andelen af henholdsvis de dygtigste og de svageste studerende fra de gymnasiale uddannelser, hvor og optager den største andel af studerende med eksamenskvotienter over middel, mens og optager den mindste andel sammenlignet med de øvrige institutioner. Men forskellene er altså ikke blevet forstærket væsentligt i takt med det stigende optag. og optager de største andele af studerende med privilegeret social baggrund Det stigende optag har heller ikke ændret betydeligt på sammensætningen af studenterpopulationen målt på forældres indkomst eller uddannelse. På begge parametre skiller og sig ud som de to institutioner med den største andel af studerende med en privilegeret baggrund. Det er interessant, at her ser ud til at have flere studerende med en privilegeret baggrund, da de studerende på ikke tilsvarende har høje eksamenskvotienter sammenlignet med de øvrige institutioner. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at både er blandt de institutioner, der optager den største andel af studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, og samtidig er den professionshøjskole, der har den mest privilegerede studenterpopulation målt på både eksamenskvotient og forældres indkomst. Sjællandske professionshøjskoler optager flest med indvandrerbaggrund, jyske optager flest fra EU/EØS Professionshøjskolerne optager en stigende andel af studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund samt studerende fra EU/EØS. De tre sjællandske professionshøjskoler optager de største andele af studerende med indvandrerbaggrund, mens er den institution, der optager den mindste andel. Til gengæld er sammen med og blandt de professionshøjskoler, der optager den største andel af udenlandske studerende fra EU-/EØS-landene. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 7

9 3 Udviklingen på professionshøjskoler Det øgede optag har særligt været markant på, der i hele perioden har optaget flest studerende, og som siden 2008 har hævet sit optag med 44 % fra til studerende, hvilket fremgår af figur 1.,,, har ikke haft en tilsvarende markant stigning, men optaget er dog også her steget jævnt i perioden. På er optaget eksempelvis steget med fra i 2008 til i har som den eneste professionshøjskole oplevet en stagnering i optaget af studerende. I 2013 optog omtrent samme antal studerende som og. For har udviklingen i perioden været stort set uændret omkring et årligt optag på omkring studerende årligt. Figur 2 Udviklingen i optaget på professionsuddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = Stabil udvikling i de studerendes eksamenskvotienter i sektoren Kortlægningen viser overordnet set, at udviklingen i de studerendes adgangsgivende eksamenskvotient på professionshøjskolerne har været stabil. Studerende med eksamenskvotienter mellem 4 og 7 udgør klart den største andel på professionshøjskolerne på gennemsnitligt 38 % i perioden fra 2000 til 2013, mens studerende med eksamenskvotienter mellem hhv. 2 og 4 og 7 og 9 udgør en væsentlig mindre andel på omkring % i De mest markante udviklinger er, jf. figur 3, at der i perioden er blevet optaget en mindre andel, hvor eksamenskvotienten er uoplyst/ukendt, mens der har været en moderat stigning i andelen af studerende med karakterer under middel. Andelen af studerende med karakterer over middel er samlet set stabil. Studerende med eksamenskvotienter mellem 9 og 12 udgør klart den mindste gruppe på professionshøjskolerne. Gruppen er dog vokset en anelse fra knap 3 % i 2000 til lidt over 4 % i Med hensyn til begge tendenser bør man dog tage i betragtning, at der i 2007 blev indført en ny karakterskala med nye kriterier for karaktergivning. Sammenholdt med at der ikke er tale om Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 8

10 markante udviklinger, er det mest oplagte samlet set at konkludere, at der har været en stabil fordeling af studerende med forskellige eksamenskvotienter i sektoren. At der optages en større andel af studerende med lave karakterer, samtidig med at andelen af uoplyste bliver mindre, kan hænge sammen med, at der generelt er flere, der tager en ungdomsuddannelse, og dermed flere, der optages på baggrund af denne fremfor andre adgangsmuligheder. Figur 3 Udviklingen i optagne studerendes adgangsgivende eksamenskvotient for professionsbacheloruddannelserne på professionshøjskolerne, N = % 4 35 % 3 15 % Karakter: 2-4 Karakter: 4-7 Karakter: 7-9 Karakter: 9-12 Uoplyst/ukendt 5 % 3.2 Stigende optag har ikke ført til stigende forskelle i studerendes karakterer på tværs af professionshøjskoler Kortlægningen viser, at stigningen i optaget i det store hele ikke har ført til markante forøgelser af forskellene mellem professionshøjskolerne, hvad angår eksamenskvotienter. Der er dog stadig væsentlige interne forskelle mellem professionshøjskolerne med hensyn til andelen af henholdsvis de dygtigste og de svageste studerende fra de gymnasiale uddannelser, hvor og optager den største andel af studerende med eksamenskvotienter over middel, mens og optager den mindste andel sammenlignet med de øvrige institutioner Forskelle med hensyn til optag af studerende med lave karakterer ændrer sig ikke meget Andelen af studerende med de laveste eksamenskvotienter har som nævnt været stigende for professionshøjskolerne samlet set, jf. figur 3. har oplevet den mest markante udvikling i andelen fra 18 % i 2000 til 29 % i og er de to institutioner, der skiller sig mest ud ved at have optaget den største andel af studerende med lave karakterer i de senere år. Udviklingen har eksempelvis for betydet, at andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 i år 2013 var markant større end den samlede andel af studerende med en eksamenskvotient over middel, som udgjorde 15 % (se appendiks C). og har i perioden skilt sig ud ved at have den mindste andel af studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4, men har dog stadig oplevet mindre stigninger i løbet af perioden. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 9

11 Figur 4 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = % 5 % Studerende med eksamenskvotienter mellem 4 og 7 udgør klart den største andel på samtlige professionshøjskoler, og andelene er endvidere nogenlunde lige store (mellem 36 og 43 % i gennemsnit i perioden), ligesom der for størstedelen af professionshøjskolerne heller ikke har været store forskelle i udviklingen. Andelen af studerende med eksamenskvotient mellem 4 og 7 har de fleste steder været svagt faldende i perioden 2000 til 2013 med undtagelse af, der har optaget næsten 11 procentpoint flere studerende pr. år fra med denne eksamenskvotient (se appendiks). Med undtagelse af udviklingen på er der således ikke tale om store forskelle mellem professionshøjskolerne med hensyn til denne gruppe og til dels optager den største andel af studerende med høje karakterer Samlet set har professionshøjskolerne oplevet en mindre stigning i andelen af studerende med de højeste eksamenskvotienter (mellem 9 og 12), særligt fra Denne kortlægning viser, at stigningen fordeler sig nogenlunde jævnt professionshøjskolerne imellem, hvilket fremgår af figur 5. Særligt og til dels har i perioden haft den største andel af de dygtigste studerende, og det er også de to institutioner, der fra 2008 har oplevet den mest markante stigning. har oplevet en stigning fra 5 % i 2008 til 8 % i 2013, mens har oplevet en stigning i andelen fra 2007 til 2013 fra 3 til 5 %. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 10

12 Figur 5 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Udviklingen i andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 har overordnet set været meget stabil for professionshøjskolerne. For nogle professionshøjskoler er andelen dog steget eller faldet et par procentpoint i perioden (se appendiks). Igen er det iøjnefaldende, at og til dels i hele perioden har haft de største andele af studerende med eksamenskvotienter mellem 7 og Forskelle bekræftes ved sammenligning af store uddannelser En indvending med hensyn til ovenstående fremstilling kan være, at der er forskel på, hvilke uddannelser de forskellige professionshøjskoler udbyder, og at dette kan være forklaringen på forskellene mellem professionshøjskolerne. Figur 6 viser dog, at lignende forskelle findes, hvis vi kigger på læreruddannelsen, der er en af de store professionsbacheloruddannelser, som udbydes på alle 7 professionshøjskoler. Også for læreruddannelsen specifikt skiller og sig ud ved at have de største andele af studerende med de højeste karakterer. Det fremgår tilmed af appendiks, at de også er blandt de professionshøjskoler, der har den mindste andel af lærerstuderende med lave adgangsgivende eksamenskvotienter. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 11

13 Figur 6 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på læreruddannelsen, fordelt på professionshøjskoler, N = % 16 % 14 % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % 3.3 Institutioner har forskellige studenterpopulationer målt på socioøkonomisk baggrund, men forskelle er stabile Det stigende optag har ikke ændret på sammensætningen af studenterpopulationen, målt på forældres uddannelse eller indkomst. På begge parametre skiller og sig ud som de to institutioner med den største andel af studerende med en privilegeret baggrund. Dette er interessant, da de studerende på ikke har tilsvarende høje eksamenskvotienter sammenlignet med de øvrige institutioner. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at både er blandt de institutioner, der optager den største andel af studerende med indvandrerbaggrund, og har den mest privilegerede studenterpopulation målt på både eksamenskvotient og forældres indkomst. Professionshøjskolerne optager samlet set en stadig større andel af studerende med indvandrereller efterkommerbaggrund samt studerende fra EU/EØS. 2 De tre sjællandske professionshøjskoler optager de største andele af studerende med indvandrerbaggrund, mens er den institution, der optager den mindste andel. Til gengæld er sammen med og blandt de professionshøjskoler, der optager den største andel af udenlandske studerende fra EU-/EØS-landene og optager flest studerende med forældre, der har taget en videregående uddannelse og skiller sig ud som de professionshøjskoler, hvor den største andel (hhv. 44 og 45 procent) af de studerende, der blev optaget i 2013, har en forælder, der har taget en videregående uddannelse. På de øvrige professionsuddannelser gælder dette for mellem 30 og 37 procent. og er samtidig blandt de professionshøjskoler, der har den mindste andel af studerende med faglærte eller ufaglærte forældre. 2 I det følgende vil indvandrerbaggrund dække over både indvandrere og efterkommere. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 12

14 Figur 7 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en videregående uddannelse, fordelt på professionshøjskoler, N = og optager den største andel af studerende med forældre fra højeste indkomsttredjedel Generelt har sammensætningen af studerende opdelt på forældres indkomst ikke ændret sig meget i perioden. Den største andel af studerende udgøres af studerende med familier med middelindkomst, efterfulgt af lave indkomster, og den mindste andel er studerende fra familier med højindkomst. Der er dog samlet set næsten lige store andele af studerende fra hver indkomstgruppe, således at omkring en tredjedel af de studerendes forældre tilhører hver af de tre indkomstgrupper. Også med hensyn til forældres indkomst skiller sig ud ved at have en privilegeret studenterpopulation i form af den største andel af studerende med forældre i højeste indkomstgruppe. Næst efter er den professionshøjskole, der har den største andel af studerende, der har forældre med høj indkomst. Dette er bemærkelsesværdigt, eftersom ikke på samme måde som har en privilegeret studentergruppe målt på eksamenskvotient. Endelig ligger også over gennemsnittet i forhold til de øvrige institutioner, hvilket dog ligeledes stemmer overens med, at institutionen også med hensyn til eksamenskvotienten har en mere privilegeret studenterpopulation. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at skiller sig ud som den institution, der, målt på både eksamenskvotient og forældres indkomst, har den mest privilegerede studenterpopulation, samtidig med at det er den professionshøjskole, der modtager den største andel af studerende med indvandrerbaggrund. Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 13

15 Figur 8 Udviklingen i andelen af optagne studerende på professionshøjskolerne, hvis forældre tilhørte den højeste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 4 35 % 3 15 % Stigende optag af studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund Andelen af studerende med indvandrerbaggrund er generelt stigende på professionshøjskolerne. I perioden svinger andelene mellem 2 % og 8 % på de forskellige professionshøjskoler med, og som de institutioner, der i 2013 optager den største andel, i modsætning til, der optager den mindste andel og desuden har den mindste stigning i perioden. I hele perioden er det klart og, der har ligget højest. Det er dermed særligt de sjællandske professionshøjskoler, der har oplevet en stor stigning i andelen af studerende med indvandrerbaggrund. I 2013 optog, og omkring 8 % med indvandrerbaggrund. Også har haft en forholdsvis stor stigning i andelen af studerende med indvandrerbaggrund. På trods af at, og optager færrest studerende med indvandrerbaggrund, har de ligeledes haft en mindre stigning i andelen. Figur 9 Udviklingen i andelen af optagne studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskolerne, N = % 8 % 6 % 4 % 2 % Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 14

16 Appendiks A Supplerende tabeller Optaget på professionsbacheloruddannelserne Figur 10 Udviklingen i det samlede optag på professionsbacheloruddannelser, inkl. dem, der udbydes på universiteterne, N = Note: Professionsuddannelser, der udbydes på universiteter, omfatter blandt andet diplomingeniøruddannelser. Nogle universiteter udbyder ligeledes mere klassiske professionsbacheloruddannelser som fx uddannelsen til socialrådgiver. Studerendes eksamenskvotienter kun på professionshøjskolerne Figur 11 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 4 og 7 på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = % 4 35 % 3 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 15

17 Figur 12 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = % 5 % Figur 13 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient under middel på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = % 6 55 % 5 45 % 4 US Sjælland 35 % 3 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 16

18 Figur 14 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient over middel på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskoler, N = % 3 15 % 5 % US Sjælland Figur 15 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på læreruddannelsen, fordelt på professionshøjskoler, N = % 5 % Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 17

19 Eksamenskvotienter på professionsbacheloruddannelser på universiteterne Figur 16 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på professionsbacheloruddannelserne, der udbydes på universiteterne, N = % DTU KU SDU AAU AU 5 % Figur 17 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 4 og 7 på professionsbacheloruddannelserne, der udbydes på universiteterne, N = DTU KU SDU AAU AU Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 18

20 Figur 18 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 på professionsbacheloruddannelserne, der udbydes på universiteterne, N = % 3 15 % DTU KU SDU AAU AU 5 % Figur 19 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på professionsbacheloruddannelserne, der udbydes på universiteterne, N = % 14 % 12 % 8 % 6 % 4 % DTU KU SDU AAU AU 2 % Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 19

21 Forældres uddannelsesbaggrund Figur 20 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre er ufaglærte, fordelt på professionshøjskoler, N = % 5 % Figur 21 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder er faglært, fordelt på professionshøjskoler, N = % 5 45 % 4 35 % 3 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 20

22 Forældres indkomst Figur 22 Udviklingen i optagne studerendes forældres indkomstniveau, da den studerende var 14 år, for professionsbacheloruddannelserne, N = % 3 Laveste indkomsttredjedel Midterste indkomsttredjedel Højeste indkomsttredjedel 15 % Figur 23 Udviklingen i andelen af optagne studerende på professionsbacheloruddannelserne på professionshøjskolerne, hvis forældre placeredes i den laveste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 3 15 % Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 21

23 Figur 24 Udviklingen i andelen af optagne studerende på professionsbacheloruddannelserne på professionshøjskolerne, hvis forældre placeredes i den midterste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 4 35 % 3 Oprindelsesbaggrund Figur 25 Udviklingen i andelen af optagne studerende med dansk oprindelsesbaggrund på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskolerne, N = % 9 85 % 8 75 % 7 Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 22

24 Figur 26 Udviklingen i andelen af optagne studerende fra EU/EØS på professionsbacheloruddannelserne, fordelt på professionshøjskolerne, N = % 8 % 6 % 4 % 2 % Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne 23

25 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. ISBN (www):

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 140 Offentligt Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Udlejningssituationen i den almene boligsektor

Udlejningssituationen i den almene boligsektor TEMASTATISTIK :4 Udlejningssituationen i den almene boligsektor 2005- Indenfor de seneste par år har de almene boligorganisationer oplevet en forbedring i udlejningssituationen. Der er dog endnu et stykke

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere