Fremtidsmulighederne for okse- og kalvekød

Transkript

1 Fremtidsmulighederne for okse- og kalvekød Dansk Kvægs Kongres 1. marts 2010 Chefkonsulent K.B. Lind Pedersen Landbrug & Fødevarer 1

2 Disposition Forventet udvikling i verden og EU Dansk kobestand og forventet udvikling Hvordan er det gået i visse andre lande siden reformen fra 2003? Sundhedstjekket Konsekvenser på oksekødområdet EU s landbrugspolitik efter

3 Global kødefterspørgsel i mio. tons Fåre- og lammekød Fjerkrækød Svinekød Oksekød 3 Kilde: Rabobank International

4 EU: Produktion, forbrug og handel EU-27: Produktion og forbrug af oksekød tons Forbrug Bruttoproduktion tons EU-27: Import og eksport af oksekød Import 3. Eksport 3. lande Kilde: EU-Kommissionen

5 Kvægbestand december Bestand i CHR-register primo Køer i alt Malkekøer Ammekøer Kilde Landbrug & Fødevarer

6 Danmarks okse- og kalvekødsbalance tons slagtet vægt produktion forbrug import 80 eksport Kilde: Landbrug & Fødevarer

7 Reformen fra 2003 Indførelse begyndende fra 2005 Afkobling (fortsat visse muligheder for bl.a. oksekød) Mulighed for konvolut (max. 10 % pr. område) Indførelse af betalingsrettigheder (historisk/ regional model) Overførelse af midler til landdistriksstøtte (søjleii) Krydsoverensstemmelse Konsekvenser for bestand og produktion? 7

8 Ammekobestand i visse EU-lande Indekstal ammokobestand 2003 = ,00 Fra 2006: Koblet ammekopræmie, 40 % slagtepræmie kreaturer og 100 % slagtepræmie kalve 100,00 95,00 90,00 85,00 Alt afkoblet fra ,00 Frankrig Spanien Irland UK EU-15 8 Klilde: EUROSTAT

9 Alt afkoblet 2005 Landbrug & Fødevarer Udbud i visse EU-lande Udbud af egne handyr og kalve i 1000 stk. Tyre/stude, 2003= % % handyrpræmie slagtepræmie Tyskland Holland Danmark Sverige Finland % slagtepræmie Kalve, 2003 = 100 Tyskland Holland Denmark Sverige Finland Kilde. EUROSTAT

10 Ændring i landskabet 10

11 Sundhedstjekket Begyndende i 2010 Stigning i mælkekvote til ophør i 2015 Yderligere graduering (fra 5 % til 10 %) Nye udfordringer (klimaændringer, biodiversitet, vedvarende energi og forvaltning af vandressourcer) Yderligere afkobling oksekød Fra 2012 kun ammekopræmie må være koblet 100 % kalveslagtepræmie afkoblet 2010 (Frankrig, Holland) Kreaturslagtepræmie afkoblet 2010: Frankrig (40 %) og Holland (100 %) 75 % handyrpræmie afkoblet 2010: Finland Fra 2012 kun ammekopræmie (100 %) koblet i Belgien, Østrig, Portugal, Spanien og Frankrig (75 %). Alle øvrige kvægpræmier afkoblet Særlig støtte (artikel 68) Beslutninger om artikel 68 meddeles Kommissionen inden 1. august 2009, 2010 og 2011 til ikrafttrædelse året efter 11

12 Artikel 68 stk. 1 og hidtidige valg oksekød Primært Oksekød 1 a) i) Beskyttelse af miljø (Irland),Portugal, Sverige ii) Forbedring af kvalitet (Belgien), Spanien, Finland, Italen, Portugal, Skotland iii) Promotion Sverige iv) Dyrevelfærd Holland v) Ekstra miljøtiltag Portugal 1 b) Mælk, oksekød, fårekød, ris (særlige handicaps, økonomisk svage eller miljømæssigt følsomme eller økonomisk sårbare typer landbrug) 1) c Omstrukturering/udvikling (jord opgives eller afbøde særlig handicaps) (Belgien), Frankrig, Finland, Grækenland, Slovenien Slovenien 12

13 Status i Danmark på præmie og støtte Handyrpræmien afkobles fra 2012 Dansk Kvægs ønsker fra 2012: Artikel 68 1b på 63 % af nuværende budget 247 mio. kr. - til handyr ( kr./stk.). Begrænset periode? 37 % som kvægtillæg Referenceperiode 2010 og

14 Strukturen i handyrproduktionen 1/3 af slagtningerne kommer fra 100 besætninger (20% 2005) % 100 besætninger (årlig slagtning > 400 stk.) besætninger (årlig slagtning 1-60 stk.) 36% (46% i 2005) 32% (34% 2005) 586 besætninger (årlig slagtning stk.) I alt (I alt i 2005) 14 Kilde: Landbrug & Fødevarer

15 Kr./dyr Landbrug & Fødevarer Beregnet dækningsbidrag ungtyre slagtet ved 237 kg slagtet vægt Præmie DB med præmie jan Kilde: Landbrug & Fødevarer

16 Driftsresultat Kr./ produceret kalv inklusive handyrpræmie Bedste 25 % Middel Dårligste 25 % Ca. handyrpræmie tyre 16 Kilde: Dansk Kvæg

17 Produktionsøkonomisk fremskrivning Forudsætninger Prisen for spædkalve falder til 500,- (Svagt) stigende pris for kødet Moderat stigende foder/korn pris Moderat stigende rente Udformning af sundhedstjekkets afkobling Dansk Kvægs anbefaling: 37% afkobling / 63% genkobling via Art. 68 uendeligt Alternativt: 37 % afkobling / 63 % genkobling i 2012 og 2013, herefter fuld afkobling Der er ikke regnet med yderligere graduering efter 2012 Det kan dog godt blive tilfældet (post 2013 CAP!!?) Udjævningen af kvægtillæg på betalingsrettighederne for permanente græsarealer kommer til at påvirker resultaterne for slagtekalveproducenter ganske betydeligt fra 2009 til 2012 Kilde: Dansk Kvæg 17

18 Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve I Udvikling i resultater for større (921 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% "varig genkobling" ,00% kalve med 63 % genkobling 6,00% 5,00% ,00% Resultat af primær drift stærkt positiv 3,00% 2,00% 1,00% ,00% 18 Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad Kilde: Dansk Kvæg

19 Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve II Udvikling i resultater for større (921 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% genkobling i 2012 og Med fuld afkobling 921 kalve 921 kalve uden koblet støtte fra ,00% 6,00% ,00% Driftsresultat Driftsresultat Resultat af primær drift Resultat svagt af positiv primær drift svagt positiv 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% - 0,00% Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad Kilde. Dansk Kvæg Kilde: Dansk Kvæg 19

20 Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve IIi Udvikling i resultater for mindre (271 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% "varig genkobling" ,00% kalve med varig genkobling Resultat af primær drift svagt positiv 1,50% 1,00% Driftsresultat ,50% 0,00% Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad -0,50% 20

21 Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve IV Udvikling i resultater for mindre (271 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% genkoblling i 2012 og Med fuld afkobling 271 kalve 271 kalve uden koblet støtte fra ,00% 1,50% ,00% Driftsresultat Driftsresultat ,50% 0,00% Resultat Resultat af af primær primær drift drift negativ negativ Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad Kilde: Dansk Kvæg -0,50% Kilde: Dansk Kvæg

22 Udbud af handyr 400 Skøn med præmie på 63 % af nuværende handyrpræmie stk Udbud handyr Til slagtning Eksport spædkalve Kilde. Landbrug & Fødevarer

23 Skøn over slagtning af handyr Malkerace i stk Før afkobling Efter 100 % afkobling "overskud af handyr" Kilde: Landbrug & Fødevarer

24 Udbud af renracede kødracedyr Slagtning pr. uge i 2009 af kvier og handyr I alt handyr 200 kvier Kilde: Landbrug & Fødevarer Uger

25 EU s landbrugspolitik efter 2013 Midler i ny budgetperiode Fortsat fælles landbrugspolitik med markedsinstrumenter Ikke længere koblet støtte (artikel 68?) En vis udligning af støtten mellem nye og gamle EU-lande Udligning inden for land pr. ha? Behov for særlig støtte til husdyr (oksekød/mælk) Begrundelse for støtte er levering af offentlige ydelser Mere vægt på nye udfordringer Mere til landdistriktsstøtte (betaling for merydelser) Oksekød behov Støtte direkte til produktionen/kvægtillæg Tid til tilpasning 25

26 Landbrug & Fødevarer Priser for handyr i visse lande Kr./ kg slagtet vægt (på grund af forskelle i produktion m.v. kan priserne landene imellem ikke direkte sammenlignes) EU (R3) DK (R3) EU (O3) DK (O3) USA Australien skøn Priser for stude. New Zealand, EU og Danmark dog ungtyre Brasilien Uruguay New Zealand Argentina Kilde: World beef Report, L&F samt Gira

27 Svage sider Højt omkostningsniveau (høj indtjening nødvendig) Biprodukt til mælkeproduktion Ikke jævne kødkvægsleverancer over året Stor produktvariation Mange producenter med lille produktion Ringe driftsresultat Afhængig af præmier Dansk oksekød i udlandet ikke førstevalg Danske virksomheder små internationalt 27

28 Trusler Højt omkostningsniveau (og gæld) Store krav til dyrevelfærd, miljø, mv. Konkurrence (konkurrenter, produkter, mv.) Stærke indkøbere EU s landbrugspolitik efter 2013 Udligning Mindre direkte støtte (oksekød?) Kvægtillæg Rentabilitet uden præmier (større levende eksport/aflivning) Faldende produktion, højere omkostninger, kundebetjening Større markedsåbning (WTO og bilaterale aftaler) 28

29 Muligheder Større ensartethed Kvalitetskoncepter Nicher Dyrevelfærd og miljø Større forarbejdningsgrad Størrelse til interessante kunder Større værditilvækst Rigtige afsætningskanaler Forbedret effektivitet (foder, stordrift, mindre kalvedødelighed) Malkeracer (indkrydsning kødrace) Kødkvæg (feed lots, naturpleje, afvænningstidspunkt, leverancer) Landdistriktsstøtte 29

30 Stærke sider Højt veterinært stade Rimelig udnyttelse af slagtekapaciteten Handelskontakter Et stort købedygtigt hjemmemarked Forsyningssikkerhed Forventer dansk kød i sortimentet Oplevelser Dyrevelfærd Tilpasningsevne Store specialiserede bedrifter 30