Uddannelsespuljen 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsespuljen 2013"

Transkript

1 Uddannelsespuljen 2013 Ansøgningsskema til Uddannelsespuljen 2013 Ansøgningsfrist er mandag d. 4. marts kl Spørgsmål til skemaet kan rettes til: Projektnavn: Virk-SOM-Ung Ansøger: Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Ansøgt beløb: Side 1 / 17

2 STAMOPLYSNINGER OM ANSØGER Ansøgers CVR-nr Ansøgers navn og adresse Projektets adresse (hvis forskellig fra ansøgers) Juridisk ansvarlig Kontaktperson (navn) Kontaktperson ( ) Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus, Islands Allé 20, 9700 Brønderslev Per Knudsen Per Knudsen Kontaktperson (telefon) Fast Mobil Ansøgers revisor (Navn, adresse og kontaktperson) Navn Adresse Deloitte, Peter Nørrevang Gøteborgvej 18, Postboks 7012, 9200 Aalborg SV Telefon FORVENTET TIDSPLAN FOR PROCESSEN OMKRING PROJEKTBESKRIVELSE Ansøgningsfrist 4. marts kl Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling Forretningsudvalg 13. maj Regionsrådsmøde 21. maj Side 2 / 17

3 PROJEKTIDENTIFIKATION Projektnavn Virk-SOM-Ung Projektets tidsplan Startdato 1.august, 2013 Slutdato 31.juli, 2016 FOKUSOMRÅDE Angiv projektets primære og evt. sekundære fokusområde pba. Uddannelsesstrategi : (sæt krydser) Primære fokusområde Sekundære fokusområde Digitale læringsmiljøer Globalisering, internationalisering og sprog Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg X PROJEKTBESKRIVELSE KORT RESUMÉ TIL OFFENTLIGGØRELSE Beskriv kort formål og forventede effekter (max. 10 linjer). Resumeet skal kunne stå alene og kunne anvendes eksempelvis på Region Nordjyllands hjemmeside som selvstændig beskrivelse. Projektet arbejder for at flere elever med uddannelsesfremmed baggrund kommer i kontakt med virksomheder, for gennem mødet med inspirerende jobfunktioner at danne forestillinger om et fremtidigt karrierevalg. Studier beskriver vigtigheden af netop rollemodeller og virkelighedsnær undervisning, for at unge kan se sig selv i en fremtidig karriere. I projektet fokuseres på at etablere de strukturer, der skal til for at udvikle stærke samspil mellem vejledning, virksomhedstilknytning og undervisningen på HTX, STX og HF. I projektet igangsættes og struktureres virksomhedssamarbejde på de enkelte ungdomsuddannelser. Målet er, at eleverne fremover oplever et større antal virksomhedssamarbejder i undervisningen, og derved møder både forskellige jobmuligheder og fagområder. PROJEKTETS MOTIVATION OG BAGGRUND Her beskrives hvad motivationen og baggrunden er for at sætte projektet i gang. Selv om der er en generel stigning i andelen af unge fra uddannelsesfremmede miljøer, der finder vej til en videregående uddannelse (Munk m.fl. 2008), er der fortsat en relativt stor chanceulighed mellem unge fra akademikerhjem og unge fra uddannelsesfremmede hjem, der vælger og gennemfører en videregående uddannelse. Susanne Murning m.fl. har dokumenteret, at det kan skyldes, at unge fra uddannelsesfremmede hjem allerede møder barrierer og udfordringer under deres gymnasiale uddannelse, hvor de eksempelvis har svært ved at finde sig til rette såvel fagligt som socialt. Dette gør deres ståsted i overgangen til videregående uddannelse usikker. (Ulrichsen, Murning og Ebbensgaard, 2009) Studievalgs erfaringer og de senere års forskning på området viser desuden, at når unge fra uddannelsesfremmede miljøer vælger videregående uddannelse efter deres ungdomsuddannelse, gør de ofte brug af andre valgstrategier end unge af forældre med videregående uddannelsesbaggrund. Unge med uddannelsesfremmed baggrund vil, ifølge blandt andre Jens Peter Thomsen, ofte have relativt instrumentelle uddannelsesstrategier, hvor man tidligt orienterer sig mod det arbejdsliv, der er formålet Side 3 / 17

4 med uddannelsen(thomsen 2008). Det skaber vejledningsmæssige udfordringer i forhold til, hvordan man sikrer inddragelse af de konkrete job og beskæftigelsesperspektiver i illustrationen af, hvad man kan med en videregående uddannelse. Andre studier afdækker, at lærerne og vejlederne spiller en afgørende rolle for især unge fra uddannelsesfremmede miljøer. Undervisningens og vejledningens evner til at konkretisere og perspektivere de videregående uddannelser, har derfor en stor betydning for at motivere især unge fra uddannelsesfremmede miljøer til at vælge disse typer af uddannelser. Vejledningen - og dermed også vejledernes retorik- får stor betydning i præsentationen af de videregående uddannelser, men det er også af afgørende betydning for især de uddannelsesfremmede unge, at de konstruerer relevante rollemodeller i deres omgivelser. Her er uddannelsesfremmede unge særligt udfordret, fordi de skal finde deres ståsted uden at kunne trække på andres personlige erfaringer. Dette projekt vil dels gennem konkret virksomhedssamarbejde i undervisningen, hvor arbejdsliv, karriere og uddannelsesveje opleves af eleverne, dels ved at inddrage videoer i vejledningen, tilstræbe, at vi såvel kan motivere de uddannelsesfremmede unge i valget gennem konkret billedliggørelse af en profession/karrierevej samtidig med, at vi kan give dem mulighed for at identificere sig med personen bag professionen, der således fungerer som en rollemodel. Undervisning, der involverer virksomhedssamarbejde, er således et væsentligt bidrag til at skabe billeder af relevante rollemodeller for de unge med uddannelsesfremmed baggrund. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt større anvendelse og kvalitet af denne form for undervisning i STX, HTX og HF. Et samarbejde med lokale virksomheder er desuden centralt i projektet, fordi eleverne møder potentialet i et fremtidigt arbejdsliv i regionen. Dermed får eleverne erfaringer om jobmuligheder med sig, der gør, at de bevidst kan tilvælge lokalområdets virksomheder efter endt uddannelse. Samarbejde mellem ungdomsuddannelse og virksomheder er generelt for lidt udbredt i forhold til det potentiale, der ligger i det. Samarbejdet rummer flere udfordringer, og i opstarten blandt andet en grundlæggende indsigt i samarbejdets muligheder og en stor indledende indsats for at få samarbejdet i gang. Erfaringer fra eksisterende virksomhedssamarbejder - Mange undervisere fravælger at lave virksomhedssamarbejde, da det er tidskrævende at skabe første kontakt til virksomheden og finde de relevante faglige mål og kernestof i forhold til virksomhedens produkter og processer. - Virksomheden har den udfordring at skulle afsætte mandskab og andre ressourcer til samarbejdet. At et samarbejde er meningsfuldt for virksomheden, skal derfor være tydeligt. - Virksomhedssamarbejde er ofte opstået på baggrund af personlige kontakter mellem en lærer og en medarbejder på en virksomhed. Samarbejdet er derfor skrøbeligt og kan let gå i opløsning, hvis fx medarbejderen i virksomheden skifter stilling, eller læreren ikke har fået tildelt en relevant klasse til fortsat virksomhedssamarbejde i en periode. - Der er behov for strukturer og funktioner, der sikrer, at samarbejder kan forsætte uanset skift af enkeltpersoner på virksomhederne og skiftende lærere. Derfor skal både virksomhedsledelsen og den medarbejder der står for virksomhedssamarbejdet og uddannelsesinstitutionens ledelse og involverede lærere inddrages i opstarten af samarbejdet. Der skal underskrives et fælles dokument omkring rammer og strukturer for samarbejdet. Undervisningsforløbet skal desuden Side 4 / 17

5 beskrives, så det kan overtages af nye medarbejdere på virksomheden i samspil med nye lærere fra ungdomsuddannelsen. Projekt Virk som ung skal derfor skabe rammerne for, at der etableres en funktion som koordinator for virksomhedssamarbejdet på alle uddannelsesinstitutioner. Koordinatoren skal gennem indsigt i virksomhedssamarbejdets problemstillinger og muligheder danne sig et billede over, hvilke virksomheder i lokalområdet, der kan være relevante samarbejdsparter. Stå for første kontakt til virksomhederne og arbejde for at der udarbejdes konkrete underskrevne samarbejdsaftaler og beskrevne undervisningsforløb. Aftaler der skaber kontakt og afstemmer forventninger mellem virksomheden og uddannelsesinstitutionen. Projektet skal endvidere støtte op om lærernes udvikling af undervisningsforløb, der involverer virksomhederne, da en stor opgave ligger i forberedelsen af sådanne forløb. Projektet skal desuden opsamle viden fra gamle såvel som nye samarbejder både lokalt og regionalt. De store forskelle i den lokale virksomhedsstruktur i regionen gør dog, at det vil være forskelligt for hver uddannelse, som deltager i projektet, hvilke samarbejder og forløb, der kan udvikles. De involverede uddannelsesinstitutioner er HTX, STX og HF. HHX har i dag stærkere traditioner og anderledes tilgang til samarbejde til erhvervslivet i deres uddannelsesstruktur og ligeledes har erhvervsskolernes EUD et tæt samarbejde til erhvervslivet. Projektet tager derfor udgangspunkt i det potentiale og behov der ligger på HTX, STX og HF om at etablere egentlig virksomhedssamarbejde og styrket vejledning for derigennem at styrke de unge med uddannelsesfremmed baggrund i muligheden for et klarere tilvalg af uddannelses- og karrieremuligheder. Projektet tager udgangspunkt i det tekniske og naturvidenskabelige område. Det skal dog understreges at projektet vil være helt åbent for andre faglige tilgange, når virksomheder spottes og samarbejdsmuligheder opstår. Mange virksomhedssamarbejder vil, uanset det naturvidenskabelige udgangspunkt, bidrage til, at eleverne også arbejder med helt andre temaer som innovation, handel, afsætning, kommunikation, målgruppe og brand, turisme og så videre. Også indenfor disse fagområder vil eleverne opleve virksomhedens medarbejdere og andre rollemodeller. Når vi har fastholdt det naturvidenskabelige udgangspunkt skyldes det dels, at der er et stærkt universitetsmiljø med et stort bredt udbud af naturvidenskabelige uddannelser i Nordjylland, uddannelser der relaterer sig til arbejdspladser i det nordjyske erhvervsliv, og at University College har en tilsvarende lang række relevante uddannelsesområder med behov for søgning. Det er vigtigt for det nordjyske erhvervsliv, at der er kvalificerede medarbejdere til virksomhederne. For eleverne på ungdomsuddannelserne betyder virksomhedssamarbejde indenfor det teknisk/naturvidenskabelige område, at eleverne kan arbejde med håndgribelige produkter og praktiske arbejdsformer som forsøg og eksperimenter og dertil knytte teoretisk viden. Virksomhedssamarbejdet skaber altså konkrete nærværende problemstillinger at løse for eleverne i deres projektopgaver. Med udgangspunkt i de naturvidenskabelige problemstillinger vil eleverne derefter oftest skulle forholde sig til mere abstrakte overvejelser indenfor de humanistiske og samfundsfaglige områder. Altså spørgsmål som: Hvilken betydning har et produkt i samfundet? Er det forsvarligt at producere? Hvordan skal produktet udvikles for at kunne sælge? Hvordan udvikles et marked og hvordan kommunikerer virksomheden til samfundet - måske til helt andre kulturer end vores. Projekter med udspring i det tekniske og naturvidenskabelige bliver derfor oftest stærkt tværfaglige også i elevernes møde med Side 5 / 17

6 virksomhederne og de rollemodeller, de møder der. Det naturvidenskabelige område er gennemgående for alle studieretninger både på HTX og STX og HF. Naturvidenskab vil derfor kunne danne rammen og udgangspunktet for virksomhedssamarbejdet, der samarbejder til andre fagområder gennem de tværfaglige forløb i Almen Studieforberedelse (AT) i STX, Studieområdet (SO) i HTX, projektforløb i HF samt i Studieretningsprojektet (SRP) i HTX og STX og den Større Skriftlige opgave (SSO) i HF. Vi vurderer, at det er vigtigt for projektets gennemførelse fra starten at afgrænse og strukturerer indsatsen og få skabt et tydeligt udgangspunkt for virksomhedssamarbejdet. Derigennem styrkes projektets målrettethed og deltagernes engagement. Projektet vil involvere en konkret lærergruppe på ungdomsuddannelserne. Lærerne vil tage ansvar for opgaven og gennem deres arbejde med virksomhederne inddrage andre kollegaer og derved vise vejen til fremtidigt virksomhedssamarbejde. Et samarbejde der spreder sig til alle fag. I både UU- vejledning og Studievalg er der et stort fokus på unges liv og livsveje. Vejledere er derfor oftest rekrutteret fra det humanistiske felt, mens færre har en baggrund fra det naturvidenskabelige/tekniske område. Det kan derfor være svært for vejlederne at gribe til fortællinger der giver indsigt i det naturvidenskabelige/tekniske område. I vejledningen af studerende vil det derfor være relevant at styrke det naturvidenskabelige/tekniske område med konkrete rollemodeller gennem webvideo. Hvis webvideoerne bliver en succes kan erfaringerne med udvikling og anvendelse af dem overføres til andre fagområder. PROJEKTETS FORMÅL Projektets overordnede formål beskrives kort Projektets sigte er, at flere elever med uddannelsesfremmed baggrund kommer i tæt kontakt med rollemodeller på nordjyske virksomheder, for at de kan identificere sig med og skabe meningsfulde billeder af et muligt karrierevalg. Projektets formål er derfor at udvikle strukturer og afprøve modeller og evaluere materialer for virksomhedssamarbejde i samspil med undervisningen og uddannelsesvejledning på HTX, STX og HF. Modellerne bygger på, at elevernes forforståelse kan udfordres og mulige valg af uddannelsesveje synliggøres gennem mødet med rollemodeller og virksomhedsrelaterede problemstillinger, samtidig med at deres uddannelsesvalg understøttes via vejledning. Der oprettes stærke netværk og strukturer mellem ungdomsuddannelser og virksomheder for at løse denne opgave. PROJEKTETS SUCCESKRITERIER Beskriv kort hvad der skal til, for at projektet opfattes som en succes Projektet er en succes, hvis: 75 % af de deltagende elever med uddannelsesfremmed baggrund angiver gennem forløbsevalueringerne, at de har fået øget indblik i mulighederne for en karriere i nordjyske virksomheder, og hvis 15 % overvejer at vælge en karriere indenfor de brancher, som de har været i kontakt med. Støttestrukturen gør, at der gennemføres 36 undervisningsforløb med virksomhedssamarbejde i projektperioden og at hver institution har oprettet varige samarbejdsaftaler med 2 lokale virksomheder. Herunder at alle institutioner fastholder koordinatorfunktionen efter projektets udløb. Studievalg Nordjylland fremover anvender videoer i gruppevejledninger med elever med Side 6 / 17

7 uddannelsesfremmed baggrund, når der er et udvidet behov for vejledning pga. barriere for uddannelsesvalg. Barriererne er her uddannelsesfremmed baggrund koblet med alvorlig tvivl i forhold til valg af videregående uddannelse. 80 % af Studievalg- vejlederne vurderer, at anvendelsen af videoer har effekt i forhold til formålet. Videokonceptet er overførbart til andre fagområder end det teknisk/naturvidenskabelige. Projektbørsen er en succes, hvis der på virksomhederne findes 18 relevante problemstillinger, som lægges ind på projektbørsen, hvoraf en tredjedel af disse benyttes årligt, samt at den udvikles og benyttes efter projektperiodens udløb PROJEKTETS INDHOLD Beskriv projektets overordnede indhold samt projektets enkelte aktiviteter, ex eventuelle delprojekter Projektet skal, gennem øget virksomhedssamarbejde, styrke elever med uddannelsesfremmed baggrund mulighed for et mere klart og rigtigt valg af uddannelsesveje. For at opnå dette iværksættes i projektet aktiviteter, som skal etablere en stærk struktur for virksomhedssamarbejde. Dernæst igangsættes udvikling af undervisning med virksomhedssamarbejde på ungdomsuddannelserne og vejledningen til de videregående uddannelser kvalificeres gennem udvikling af webkoncept. Aktører og strukturer herfor beskrives i de efterfølgende aktiviteter. 1) Der nedsættes en projektgruppe, som skal koordinere virksomhedssamarbejde regionalt. Projektgruppen har til opgave at rådgive uddannelsesinstitutionernes koordinatorer og virksomhederne i at løse de udfordringer som opstår i forbindelse med at udvikle virksomhedssamarbejde lokalt. Projektgruppen skal videndele erfaringer fra de forskellige samarbejder, der kommer til at ske mellem koordinatorer og virksomheder i regionen. 2) I projektgruppen etableres en funktion som regional virksomhedskoordinator, som skal stå for udvikling af et effektivt netværk af interesserede virksomheder. Netværket består af virksomheder, som ønsker at deltage i udviklingen af konkrete undervisningsforløb og projektopgaver. Virksomhedskoordinatoren skal desuden indgå i relevante erhvervsnetværk for at udbrede kendskab til Virk som ung og derigennem få lyst til at indgå i virksomhedsnetværket. Virksomhedsnetværket vil afholde enkelte møder og samtidig organiseres et webbaseret forum i NTSnet. 3) Der oprettes en koordinator på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Koordinatoren skal sikre videndeling internt, således at erfaringer høstet gennem arbejdet og materialer til undervisningsforløb med virksomheder og virksomhedskontakter samles og bringes videre til de andre. Desuden har koordinator til opgave at være opsøgende i forhold til at etablere og vedligeholde kontakt til virksomhedernes ledelse og de ansatte der indgår i samarbejdet. De udpegede koordinatorer gennemgår et kort efteruddannelsesforløb, der skal klæde dem bedre på til opgaven med at etablere godt virksomhedssamarbejde. Desuden afholdes der halvårligt et koordineringsmøde for at videndele erfaringer. 4) Der screenes i forbindelse med studiestart på uddannelsesinstitutionerne for elever med uddannelsesfremmed baggrund. Dette kan udmærket udføres, når der alligevel foretages læsescreeninger eller andre typer screeninger. Oplysninger gemmes af koordinatoren, så det kan bruges i udvælgelsen af klasser til virksomhedssamarbejde. Side 7 / 17

8 5) I en opstart på virksomhedssamarbejde arrangeres et virksomhedsbesøg for mellem virksomheder, koordinatorer og lærere. Ved at etablere en kontakt mellem en virksomheds ansatte og lærerne kan forventninger afstemmes og centrale problemstillinger, som eleverne kan arbejde med spottes sammen og derved blive fælles eje. Herved er skabt grundlag for en udvikling af undervisningsforløb og individuelle opgaver til eleverne. 6) Som nævnt overfor kan inddragelse af virkelighedsnære oplevelser og konkrete eksempler i undervisningen have stor betydning for motivationen til at fortsætte på videregående uddannelse hos elever med uddannelsesfremmed baggrund. Det er derfor vigtigt, at der udvikles og gennemføres undervisningsforløb med virksomhedssamarbejde, da de netop rummer netop den mulighed. Disse samarbejder kan antage mange former fra korte besøg til længerevarende forløb og involvere andre fag end de naturvidenskabelige og tekniske fag. Ikke mindst i forbindelse med de tværfaglige forløb i Almen Studieforberedelse på STX og i Studieområdet på HTX. Undervisningsforløbene tilrettelægges enten i klasser eller i mindre grupper. På den måde tilbyder man ikke specifikt elever med uddannelsesfremmed baggrund en særlig indsats eller giver dem et anderledes tilbud end de andre, men inddrager i stedet alle elever, hvorved vi når alle de unge med uddannelsesfremmed baggrund. I forbindelse med undervisningsforløb med virksomhedssamarbejde laves en evaluering for at undersøge elevernes opfattelse af virksomhedens potentiale i forhold til afklaringer omkring karrierevalg og uddannelsesveje. Forløbene dokumenteres til projektet i form af de obligatoriske undervisningsbeskrivelser, som deles med projektgruppen og kan indgå i en webportal på NTSnet som eksempler på virksomhedssamarbejde. 7) Der udvikles i samarbejde med virksomhederne tilbud om individuelle virksomhedsrelaterede studieretningsprojekter i 3.g /større skriftlige opgaver i 2. HF, samt problemstillinger, som skal bruges i forbindelse med naturvidenskabeligt grundforløb samt på de tværfaglige forløb i Almen studieforberedelse på STX og Studieområdet på HTX. Disse tilbud formidles til elever og lærere internt fx på skolens konferencesystem og af koordinator. Desuden oprettes en regional projektbørs fx via NTSnet.dk. I forbindelse med disse opgaver er det vigtigt, at tilmeldingen foregår via koordinator for at afklare elevens motivation, således at virksomheden ikke modtager umotiverede elever. Formålet med denne opgavebørs er, at give elever, som ikke har et naturligt netværk gennem familie og bekendte, en mulighed for at komme i kontakt med ressourcepersoner på virksomheder i forbindelse med de forskellige opgavetyper. Det vi hører fra samtaler med eleverne er, at man ofte i forbindelse med disse projektopgaver bliver opmærksom på uddannelses- og karrieremuligheder, netop når man arbejder koncentreret med disse opgaver. Denne aktivitet kan således være særligt motiverende for den enkelte elevs videre studievalg. Identificering af problemstillinger til projektbørsen foregår i et samarbejde mellem virksomhederne og lærerne i forbindelse med udvikling af undervisningsforløb og virksomhedsbesøg. De lokale koordinatorer og de regionale konsulenter kan desuden bidrage med tilbud til projektbørsen gennem deres arbejde med virksomhederne. 7) Der udvikles et webkoncept til brug i Studievalg Nordjyllands vejledning af elever. Konceptet indeholder 3 minutters videoer med udvalgte rollemodeller. I videoen skal inddrages både tydelig illustration af den ansattes arbejdsliv og den ansattes uddannelses- og karrierevej. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af en- to repræsentanter fra Studievalg Nord samt en repræsentant fra NTS. Arbejdsgruppen supplerer sig med relevante ressourcepersoner til udvikling af det rette videokoncept. Herunder inddragelse af målgruppen - elever fra ungdomsuddannelserne. Yderligere ressourcepersoner til produktionen af videoer indkøbes på baggrund arbejdsgruppens arbejde. Formålet er at give vejlederne værktøjer til bedre at kunne visualisere en fremtidig karrierevej for elever med uddannelsesfremmed baggrund. Side 8 / 17

9 Studievalg anvender, i mindst et af sine fem faste kollektive oplæg på alle gymnasiale skoler, videoer, hvor rollemodeller fortæller om deres uddannelse og overvejelser ifm uddannelsesvalg. Her er målet at anvende videoer, som matcher den konkrete målgruppe (gymnasietype og studieretning) og dels at udfordre målgruppen. Erfaringen viser, at flere videoer, der illustrerer og synliggør arbejdsliv og jobfunktioner, vil være yderst nyttige, da de kan skabe relevante billeder af, hvad man kan forvente efter uddannelsen. Mange elever, både drenge og piger, vil have stort udbytte af at få konkrete eksempler på, hvad en uddannelse kan bruges til. Videoer med naturvidenskabeligt indhold vil i sær blive anvendt på stx indenfor de naturfaglige studieretninger, på htx, samt efter nærmere vurdering i hf- klasser. Der er på de gymnasiale uddannelser ikke mindst usikkerhed om realistiske forestillinger om jobområder og jobfunktioner inden for det naturvidenskabelige felt. 8) evalueringen gennemføres efter nedenstående forskrift PROJEKTETS ORGANISERING Her redegøres for projektets organisatoriske set- up inklusiv beskrivelse af styregruppe og arbejdsgruppe Projektledelse, bevillingsadministration og revision placeres hos Brønderslev gymnasium, som agerer som hovedansvarlig for projektets faglige og økonomiske koordination. Det indebærer også ansvaret for udgifter til transport, forplejning, materialer, administration, hvilket skal sikre effektiv og ensartet økonomistyring. Projektholder er desuden formand for styregruppen. Derudover struktureres projektet i 3 overordnede niveauer: Et styrende, et koordinerende og et udførende niveau. Organiseringen er som nedenfor anført: Styregruppe Styregruppen er det overordnede styrende organ som har til opgave at sikre, at projektet skrider planmæssigt frem, at der sker overførsel af viden mellem de enkelte enheder så alle arbejder ud fra samme udgangspunkt og at alle har samme mål og retning for projektet. Styregruppen skal evaluere aktiviteterne på baggrund af tilbagemeldinger fra projektgruppen og justerer/reagerer efter behov, så man sikrer at projektet opnår de ønskede mål. Styregruppen skal bidrage til kendskab til projektet udadtil. Deltagere i styregruppen Projektholder rektor Per Knudsen Brønderslev Gymnasium Er formand for styregruppen og sørger for kontakt på ledelsesniveau på STX og HF Uddannelseschef Karsten Asmussen fra HTX på EUCnord sørger for kontakt på ledelsesniveau på HTX Projektleder Thomas Svane Christensen vicerektor på Brønderslev Gymnasium sørger for den administrative tilbagemelding og mødeindkaldelse Regionale konsulenter Svend Hjorth (se vedhæftet cv) og Anne Juhl Lauridsen (Kemi/matematik på Thisted Gymnasium og Hf I styregruppen bidrage med viden om faglige problemstillinger fra lokale koordinatorer og virksomheder samt understøtte udviklingen af forløb og problemstillinger for både virksomheder og lærere. Virksomhedsrepræsentanterne Susan Vonsild (Interlink, repræsentere kommunernes erhvervsråd), Side 9 / 17

10 Carsten Steen Sørensen (COWI, repræsentere rådgivende konulentvirksomheder), repræsentant fra DI findes senere i samarbejde med Mogens Mathiasen (Royal Danish Fish) I styregruppen bidrage med indsigt i virksomhedernes interesser, behov og udfordringer og ud ad til i relevante erhvervsnetværk bidrage til udbredelse af projektet i relevante erhvervsfora. Studievalg Nordjylland leder Martin Rovs Hansen I projektet samarbejde med NTS være tovholder på aktiviteten med udvikling af webkoncept samt tilbagemelding fra den tilknyttede arbejdsgruppe NTS konsulent Rune Therkildsen I projektet bidrage med erfaringer fra virksomhedssamarbejder i andre regioner samt tovholder i samarbejde med Studievalg Nordjylland om udvikling af webkoncept. Tilbagemelding til styregruppen vedrørende afholdelse af koordinatormøder og efteruddannelse Desuden inviteres Regionens Udviklingsafdeling, uddannelseområdet, til at deltage i styregruppen Projektgruppen Projektgruppens opgave er at være bindeled mellem de forskellige institutioner og samle og koordinere aktiviteterne på institutionerne. Det er endvidere deres rolle at samle information om udfordringer og resultater til brug for styregruppens arbejde. I projektgruppen sidder projektlederen og de regionale konsulenter. Projektlederen har den samlende rolle i projektet og har det daglige ansvar for at styre projektet i mål samt at sørger for at parterne mødes og at arbejdet i de enkelte grupper fungerer. De regionale konsulenter har til opgave: At være et rådgivende team i forhold til virksomheder, undervisere og lokale koordinatorer med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for at virksomhedssamarbejde kan lykkes. Konsulenterne skal være særligt opmærksomme på de samarbejder, som bedst styrker unge med uddannelsesfremmed baggrund i deres identifikation At indgå i styregruppe og projektgruppe i tæt kontakt med projektlederen At være ansvarlige for at afholde to årlige koordinatormøder i samarbejde med NTS- centeret. På disse koordinatormøder udveksles erfaringer fra de lokale koordinatorer, og der kan indbydes relevante ressourcepersoner som oplægsholdere og lignende for at kvalificere processen. At videndele løbende mellem de deltagende institutioners koordinatorer herunder en opfølgende halvårlig kontakt At opsøge og fordele samarbejder med virksomheder i hele regionen i samarbejde med de lokale koordinatorer. Konsulenterne kan støtte om lokale initiativer, hvor koordinatorerne beder det. Hvis konsulenter eller koordinatorer spotter virksomheder, der kan tilbyde samarbejde til flere uddannelsesinstitutioner skal henvendelsen til virksomheden koordineres. Her vil være et særligt behov i forhold til Aalborgs nærområde. Den enkelte uddannelsesinstitution De lokale koordinatorer har til opgave: At sørge for screening for elever med uddannelsesfremmed baggrund ved studiestart At være ansvarlig for indsamling og udformning af en oversigt over forløbsbeskrivelser, erfaringer og kontakter fra gennemførte forløb med virksomhedssamarbejde med henblik på at lette tilgængeligheden for andre lærere. Dette kan udmærket foregå på institutionens konferencesystem, mens gode eksempler også kan formidles på NTSnet.dk Side 10 / 17

11 At samle projekter til den regionale projektbørs At være ansvarlig for at opsøge mulige nye virksomhedssamarbejder i lokalområdet. Det er vigtigt, at der etableres en god kontakt både på ledelsesniveau og til virksomhedens ansatte tovholder på samarbejdet. Begge niveauer er vigtige for at fastholde samarbejdet fremadrettet. Der skrives en kontrakt. At sørge for en fornuftig fordeling af virksomhedssamarbejder med henblik på ikke at overbelaste enkelte virksomheder At medvirke til en forventningsafstemning mellem undervisere og virksomhederne. Et undervisningsforløb med virksomhedsdeltagelse skal derfor beskrives skriftligt og diskuteres gensidigt. At indgå i dialog med kolleger om ønsker til virksomhedssamarbejde og understøtte dem i udvikling af forløb. At afholde årlige virksomhedsbesøg eller andre aktiviteter for kolleger, med henblik at skabe en indsigt i lokale virksomheder, og derigennem motivere underviserne og virksomhederne til at samarbejde, blandt andet ved at nedbryde de første kontaktbarrierer til virksomheden. At deltage i regional vidensdeling i form af løbende kontakt til den regionale koordinator, samt deltagelse i to årlige koordinatormøder. Lærernes opgave Der tildeles en pulje timer til ekstra forberedelse til udvikling af undervisningsforløb og studieretningsprojekter på HTX og STX, samt større skriftlige opgaver i HF. Derudover kan udvikles virksomhedsrelevante problemstillinger til Almen Studieforberedelse og Studieområder, eller andre projektforløb, hvor der kan indgå virksomhedssamarbejde på hver enkelt institution. Der forekommer store lokale forskelle og muligheder, og det er derfor vigtigt, at de enkelte uddannelsessteder får størst mulig chance for at tilpasse udviklingen af undervisningsforløb til de lokale forhold, men det må tilstræbes, at man mindst udvikler 2 forløb om året. Der skal tilsigtes en stor spredning af forløbene på fag og der kan udvikles virksomhedsrelaterede forløb indenfor de tværfaglige forløb AT og SO og eventuelt også studieture. Inddragelsen af andre fag er vigtige for overførslen af konceptet til hele skolen og en variation af tilbud rammer elever med forskellige interessefelter. Således tilstræbes det, at en stor del af de tekniske og naturvidenskabelige fag er repræsenteret mindst en gang i projektperioden. Desuden tilstræbes en aktiv og innovativ inddragelse af eleverne i undervisningen med virksomhedssamarbejde. Der evalueres efter hvert forløb ud fra en standard, som projektgruppen udarbejder. Desuden dokumenteres forløbene via de obligatoriske undervisningsbeskrivelser. Lærerne deltager desuden i virksomhedsbesøg Studievalg Nordjylland Studievalg Nordjylland er en vigtig sparring gennem hele projektet for styregruppe, projektgruppe og konsulenter, fordi erfaringer fra tidligere indsatser og den daglige vejledning på ungdomsuddannelserne skal samspille med projektet. Studievalg Nordjylland er desuden en væsentlig part i udviklingen af webkonceptet, da de også her har erfaringer fra tidligere videos og deres anvendelse med succes i studievejledningen. NTS- centeret NTS- centeret samarbejder regionalt med alle parter gennem andre indsatser, har været igangsætter af flere virksomhedssamarbejde i Nordjylland og står for projektledelse og facilitering af samarbejdsprocesser i sit daglige virke. Centeret vil derfor være en naturlig samspiller og backup til at sikre projektets gennemførsel. Gennem centrets nationale arbejde tilgår erfaringer fra virksomhedssamarbejde andre steder i landet og disse erfaringer kan måske bidrage til kvalificering af projektet undervejs og tilsvarende give mulighed for Side 11 / 17

12 at sprede erfaringerne fra Virk som ung til andre kommende initiativer. NTS- centeret arbejder i øjeblikket på udvikling af videoklip i andre sammenhænge med stort fokus unge som målgruppe og vil derfor indgå i udviklingen af det nye webkoncept og sikre efterfølgende produktion. NTS- centeret vil desuden varetage opgaven som virksomhedskonsulent gennem Svend Hjort og i samarbejde med konsulenterne stå for afholdelse af koordinatormøder og efteruddannelse af koordinatorer. projektet opnår den ønskede succes forventes de enkelte institutioner efter projektets afslutning selv at videreføre koordinatorfunktionen og opretholde og videreudvikle forløb, projektbørs og virksomhedskontakter. Videoerne vil blive brugt i forhold til vejledning mm. Gennem projektet opbygges nye strukturer på ungdomsuddannelserne med forankring gennem en koordinator og en væsentlig igangsætning af opgaven er gennemført. Virksomhedssamarbejdet er så grundlæggende givende for ungdomsuddannelsernes arbejde med unge med uddannelsesfremmed baggrund, at arbejdet derefter forventes at fortsætte i de opbyggede rammer. PROJEKTETS SAMARBEJDSPARTNERE OG DISSES ROLLE/BIDRAG Her redegøres for samtlige samarbejdspartnere i projektet og deres rolle. Bl.a. beskrives hvilke ydelser, hver enkelt samarbejdspartner leverer til projektet. Det økonomiske omfang af samarbejdspartnernes ydelser skal specifikt fremgå af projektets budget. Hver samarbejdspartner skal udfylde og underskrive en partnererklæring. Der skelnes mellem to typer samarbejdspartnere: en projektpartner og en netværksdeltager. En projektpartner er kendetegnet ved: - er kernedeltager i projektets afvikling - har andel i projektets økonomi - modtager tilskud og bidrager med egenfinansiering En netværksdeltager er kendetegnet ved: - ad hoc/perifer deltager, som fx bidrager med viden og deltager i videndeling - kan ikke afholde udgifter i projektets økonomi - kan ikke modtage tilskud eller bidrage med egenfinansiering til projektets økonomi Brønderslev Gymnasium Projektholder, Ansvarlig for styregruppe, Projektledelse, Lokal koordinator Udvikling af undervisningsforløb for unge med uddannelsesfremmed baggrund Thisted Gymnasium og Hf Regional uddannelseskonsulent Lokal koordinator Screening af elever for uddannelsesfremmed baggrund Udvikling af undervisningsforløb for unge med uddannelsesfremmed baggrund Mariagerfjord Gymnasium (HTX), Støvring Gymnasium, Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Morsø Gymnasium, Fjerritslev Gymnasium, EUCnord (HTX) Lokal koordinatorfunktion Screening af elever for uddannelsesfremmed baggrund Udvikling af undervisningsforløb og projekttilbud med virksomhedssamarbejde Side 12 / 17

13 Studievalg Nordjylland Indgår i styregruppe Arbejdsgruppe med udvikling af webkoncept NTScenteret Indgår i styregruppe Tilknytter regional virksomhedskonsulent (Svend Hjorth) Ansvarlig for Arbejdsgruppe med udvikling af webkoncept Produktion af webkoncept Efteruddannelse Koordinatormøder Virksomhedspartnerne Dansk Industri, COWI A/S og Kommunale udviklingsråd (repræsenteret ved direktør Susan Vonsild fra Interlink) Indgår i styregruppe med viden fra erhvervslivet, netværk i organisationerne og indsigt i virksomhedssamarbejde og uddannelsesveje indenfor deres fagområder. Angiv antal samarbejdspartnere ekskl. projektholder: 13 PROJEKTETS KONKRETE RESULTAT- OG EFFEKTMÅL Her skal formålet med projektets omsættes til resultater og effekter. Disse kan for eksempel være i form af effektmål, produktmål, aktivitetsmål, kvalitetsmål, procesmål eller lignende. Alle resultat- og effektmål skal være konkrete og målbare, således at det er muligt at vurdere, om og i hvilken grad de er opfyldt. Derfor er det også afgørende at forholde sig til, hvordan resultat- og effektmålene skal måles, når disse formuleres. Desuden skal alle resultat- og effektmål knyttes an til projektets overordnede mål og delmål. Antallet af mål afhænger af projektet. Hellere få præcise resultat- og effektmål end mange luftige. Resultat- og effektmål I alt i projektperioden udvikles og gennemføres 36 forløb, for i alt 760 elever. Der screenes for elever med uddannelsesfremmed baggrund Virksomhedssamarbejdet giver elever med uddannelsesfremmed baggrund øget kendskab til og indsigt i ansatte i lokale virksomheders uddannelses- og karriereforløb 18 varige aftaler med virksomheder om samarbejde Varig koordinatorfunktion på 9 ungdomsuddannelser efter projektets afslutning Projektbørs med 18 forskellige tilbud om problemstillinger i SRP, SSO, AT og SO i alt i projektperioden tilbydes mindst 54 elever disse projekter I alt 18 virksomhedsbesøg for lærere med gennemsnitlig 5 deltagere pr. gang Fremstilling af 10 videosekvenser Målemetode Dokumentation via undervisningsbeskrivelser og vurdering af effekt på eleverne via spørgeskema efter hvert forløb Dokumentation via kontrakter Rundspørge Oversigt og webstatistik på NTSnet, samt indsamling af formelle opgaveformuleringer/synopser Deltagerliste ved lokalkoordinator efter hvert arrangement Interview med vejledere om brugen af webkonceptet og registrering af antal webvisninger Side 13 / 17

14 PROJEKTETS MILEPÆLE OG TIDSPLAN Der skal være en klart beskrevet tidsangivelse af milepæle for, hvornår projektets resultat- og effektmål forventes opfyldt Milepæle* Udpegelse af virksomhedskoordinatorer på nordjyske ungdomsuddannelser samt regionale konsulenter til at styrke samarbejdet mellem ungdomsuddannelser og lokale virksomheder Uddannelse af koordinatorer Screening af forældres uddannelsesbaggrund ved studiestart Afholdelse af halvårlige koordinatormøder Samling af eksisterende forløb og kontakter på de enkelte institutioner Udvikling af webkoncept og fremstilling af videoer Udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb med virksomhedssamarbejde. Desuden afholdelse af virksomhedsbesøg for lærere Oprettelse af regional projektbørs Evaluering Startevaluering af elever Midtvejsevaluering med henblik på evt. justering af projekt Slutevaluering og strategi for fastholdelse af indsatsen Tidsplan og deadline** ultimo august 2013 oktober 2013 Ved studiestart 2013/14, 2014/15 og 2015/16 Forår 2014, efterår 2014, forår 2015, efterår 2015, forår 2016 November 2013 udvikling fra 2013 til forår 2014 og produktion færdig ultimo 2014 Løbende 1-2 forløb i efteråret 2014, 1-2 forløb i foråret 2015, 1-2 forløb i efteråret 2015, 1-2 forløb i foråret virksomhedsbesøg forår og 1 virksomhedsbesøg efterår virksomhedsbesøg forår og 1 virksomhedsbesøg tilbud september tilbud september 2015 Startevaluering september 2013 Midtvejsevaluering ultimo oktober 2014 Slutevaluering og strategi maj 2016 PROJEKTETS NYHEDSVÆRDI OG ADDITIONALITET Hvordan adskiller projektet sig fra allerede eksisterende projekter/aktiviteter samt lov- og bekendtgørelsesfastlagte opgaver? Inddrag gerne erfaringer fra tidligere udmøntninger af Uddannelsespuljen. Projektet har fokus på, at virksomhedssamarbejde kan bidrage til større klarhed omkring uddannelsesvalg for unge med uddannelsesfremmed baggrund. Indsatsen bygger på en dokumenteret antagelse om, at unge med uddannelsesfremmedbaggrund gennem mødet med det konkrete arbejdsliv, uddannelsesveje og rollemodeller vil kunne træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg. En målrettet organisering på ungdomsuddannelserne mod igangsættelse af dette virksomhedssamarbejde er i sig selv nyt, og den stærke evaluering af projektet i forhold til, om virksomhedssamarbejde flytter noget hos elever med uddannelsesfremmed baggrund, vil give os en viden om effektiviteten af dette redskab til nedbrydelse af barrierer for uddannelse. Anderledes end andre projekter: I forbindelse med projektet Anvendelsesorientering i Praksis indgår enkelte forløb med virksomhedssamarbejde, men det er tydeligt, at man ikke har skabt en tilstrækkelig stærk støttestruktur for at få udfoldet undervisning med virksomhedssamarbejde i HF og HTX. Erfaringerne fra Anvendelsesorientering i Praksis viser også, at det særligt er i HHX, man opfatter begrebet anvendelsesorientering som virksomhedssamarbejde, mens man i tolkningen af begrebet anvendelsesorientering på HF og HTX også inddrager mange andre aspekter. STX er ikke med i Anvendelsesorientering i Praksis. I Virk-SOM-Ung indgår STX som en væsentlig del af partnerne. I Virk-SOM-Ung er der altså et organisatorisk smallere fokus på virksomhedssamarbejde og handling. Mens der i Anvendelsesorientering i praksis er et bredt fokus, der er iværksat for at udvikle forståelsen af begrebet anvendelsesorientering i bekendtgørelserne for uddannelserne. I Virk som ung sættes skarpt fokus på virksomhedssamarbejde og den struktur, der skal til for at dette lykkes, herunder ikke mindst inddragelsen af repræsentanter fra det nordjyske erhvervsliv i organiseringen. Dette ses særligt i form den regionale virksomhedskonsulent og opbygningen af lokale forpligtigende aftaler. Desuden afgrænses til naturvidenskab og teknologi samt tilstødende fag i forbindelse med AT, SO og SRP. Undervisningsområder der er relevante Side 14 / 17

15 på ungdomsuddannelserne for styrket virksomhedssamarbejde. Herved skabes en model for en fremtidig styrkelse af virksomhedssamarbejdet en model som kan overføres til andre fagområder undervejs eller efterfølgende. Projektet giver mulighed for at inddrage flere fagområder allerede nu, hvis de lokale ungdomsuddannelser ønsker det. Erfaringerne fra Ung-til-Ung projektet er, at en udvælgelse af elever der kan indgå i særlige tilbud er skrøbelig. Vi har derfor i stedet valgt at styrke den grundlæggende klasseundervisning på ungdomsuddannelserne med vigtige elementer for at styrke unge med uddannelsesfremmed baggrund til større mulighed for identitetsskabelse i forhold til kommende arbejdsliv og derigennem uddannelsesveje. Dette styrkes ved også i Studievejledningen af de unge i højere grad at kunne arbejde med rollemodeller. Projektet adskiller sig også fra Ung-til-Ung ved at have fokus på karriere og arbejdsliv og derigennem se mulige uddannelsesveje. Gennem virksomhedssamarbejde og rollemodeller kan elever med uddannelsesfremmed baggrund bedre danne et billede af deres fremtidige uddannelses og karrierevalg. Begge projekter arbejder altså for det samme, men med forskellige værktøjer, der vil supplere hinanden og måske nå forskellige elever. Samarbejdet mellem den regionale virksomhedskonsulent og en regional uddannelseskonsulent er nyskabende, da vi hermed åbner muligheden for at nedbryde nogle af de barrier, der er for at opbygge et samarbejde mellem ungdomsuddannelsen og virksomhederne. Denne konstellation kan samarbejde om at rådgive virksomheder og undervisere i opbygningen af et frugtbart samarbejde for begge parter. Ligesom projektet danner vejen for oprettelsen af et stærkt virksomhedsnetværk omkring virksomhedssamarbejde i Nordjylland. Oprettelsen af en lokal koordinatorfunktion for virksomhedssamarbejde på hver uddannelsesinstitution er med til at sikre udvikling, koordinering, opfølgning og vidensdeling på den enkelte skole. Vi skaber med dette muligheden for at følge op på nogle af de gode initiativer, som er blevet skabt på de enkelte skoler blandt andet i forbindelse med anvendelsesorientering i praksis samt i andre former for forløb med virksomhedsinddragelse. Der skabes i projektet en virksomhedsbaseret projektbørs, hvor elever med uddannelsesfremmed baggrund kan komme i kontakt med ressourcer, indsigt og rollemodeller, som de normalt ikke ville kunne opnå gennem deres eget etablerede netværk. Udvikling af moderne webbaserede professionsvideoer til brug i vejledningen i Studievalg Nordjylland vil medføre at unge med uddannelsesfremmed baggrund får et mere lettilgængeligt indblik i fremtidige karrieremuligheder. Et tilbud vejledningen ikke tilbyder i dag. PROJEKTETS GEOGRAFISKE SPREDNING Hvilke af følgende kommuner kommer projektet til gavn (sæt kryds)? X Hele regionen Frederikshavn Hjørring Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Vesthimmerland Mariagerfjord Morsø Thisted Rebild Hvor mange procent af det samlede projekt kommer hver kommune til gavn (skøn i %)? HVORDAN EVALUERES PROJEKTET, OG HVORDAN FORMIDLES RESULTATERNE? (Udover de kontraktfastsatte evalueringsaktiviteter, hvordan forventes projektets resultater offentliggjort og formidlet? Hvilke brugere kan have interesse i at høre om projektets resultater?) Projektleder forestår evalueringen i henhold til resultat og effektmål Side 15 / 17

16 Formidling af projektet Projektholder vil i samarbejde med NTS-centeret og styregruppen arbejde for at Dansk Industri samt andre store områder indenfor virksomhedsbranchen for kendskab til projektet og virksomhedssamarbejdets organisering og betydning for både uddannelsesinstitutionerne, eleverne og virksomhederne. projektets resultater vil blive formidlet og anvendt i sammenhæng med andre nationale aktiviteter, der er i gang. NTS-centeret er allerede involveret i det nationale arbejde og kan derfor være primusmotor for videndeling omkring projektet indenfor hele feltet. Konkret vil projektet - gennem konkrete aktiviteter blive synligt i Nordjyske gennem oplagte artikler om konkret virksomhedssamarbejde udsprunget af projektet - gennem brug af websites på NTSnet, Jetnet, DI, Studievalg Nordjylland og ungdomsuddannelsernes egne websites at formidle projektet - der arbejdes i øjeblikket fra flere sider for at styrke virksomhedssamarbejde på landsplan. Det vil derfor være muligt at formidle projektet på kommende konferencer og messer. Vi kender ikke de endelige muligheder på nuværende tidspunkt, men vil følge op, når mulighederne byder sig. F.eks. vil projektet kunne formidles som en workshop på Big Bang. Det naturvidenskabelige undervisningsområdes nationale messe for folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne, men der vil blive andre muligheder også. PROJEKTETS FORANKRING OG VIDEREFØRELSE Hvad sker der med projektet efter projektafslutning? Projektet opnår den ønskede succes og de enkelte institutioner ønsker efter projektets afslutning selv at videreføre koordinatorfunktionen og opretholde og videreudvikle forløb, projektbørs og virksomhedskontakter. De webbaserede videoer vil blive brugt i forhold til vejledning og danner tydelige billeder af rollemodeller fra erhvervslivet Virksomhedskonsulenten, vil forventeligt kunne skabe så meget aktivitet, at der kan findes midler til fastholdelsen af sådan en funktion NTS-centeret vil efter projektperioden forsat tilbyde en platform for videndeling omkring undervisningsforløb(er etableret) og for projektbørsen og bidrage til en forsat indsats for virksomhedssamarbejde ligesom Jetnet.dk forventes at udnytte erfaringer fra dette projekt til at udvikle nationale initiativer NTS-centeret vil bruge erfaringerne i adskillige sammenhænge så som messer, konferencer og rådgivning af uddannelsesinstitutioner Gennem projektet opbygges nye strukturer på ungdomsuddannelserne med forankring gennem en koordinator og en væsentlig igangsætning af opgaven er gennemført. Virksomhedssamarbejdet er så grundlæggende givende for ungdomsuddannelsernes arbejde med unge med uddannelsesfremmed baggrund, at arbejdet derefter forventes at fortsætte i de opbyggede rammer. PROJEKTETS SAMLEDE BUDGET Samlet projektbudget Uddannelsespuljen (kr.) Egenfinansiering (kr.) Egenfinansiering (%) 51,35% BEMÆRK! Sammen med ansøgningen indsendes projektbudget i særskilt excel-fil budgetskema downloades på: UNDERSKRIFT Side 16 / 17

17 Dato: Underskrift Projektets navn, Ansøgers navn, adresse/stempel: VirkSOMUng Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Islands Allé Brønderslev Ansøgningen indsendes kun elektronisk i både word-/rtf-format og underskrevet i pdf-format til: NB! Er der ikke modtaget kvitteringsskrivelse inden for fem hverdage efter ansøgningsfristen udmeldes snarest kontakt da sekretariatet på telefon: Side 17 / 17

Uddannelsespuljen 2012

Uddannelsespuljen 2012 Uddannelsespuljen 2012 Projektbeskrivelsesskema til Uddannelsespuljen 2012 Skemaet skal venligst indsendes senest fredag d 10 august 2012 Spørgsmål til skemaet kan rettes til: Uddannelsespuljen@rndk Projektbeskrivelsesskema

Læs mere

Projektbeskrivelse til Uddannelsespuljen 2010

Projektbeskrivelse til Uddannelsespuljen 2010 Side 1 af 7 Projektbeskrivelse til Uddannelsespuljen 2010 Skemaet skal venligst indsendes senest mandag d. 9. august 2010. Spørgsmål til skemaet kan rettes til: uddannelsespuljen@rn.dk Side 2 af 7 STAMOPLYSNINGER

Læs mere

Uddannelsespulje 2011

Uddannelsespulje 2011 Uddannelsespulje 2011 Ansøgningsskema Ansøgningsfristen er mandag d. 7. marts 2011 kl. 12.00 Projektnavn: Uddannelse og udkant: pilotprojekt med fokus på Hirtshals Ansøger: Hjørring Gymnasium og Hf-kursus

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Slutrapport. Kontraktens parter. Vedrørende. Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne STX/HF/HHX/HTX 01.08.2010 31.10.2013. Journalnummer: 2011-147339

Slutrapport. Kontraktens parter. Vedrørende. Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne STX/HF/HHX/HTX 01.08.2010 31.10.2013. Journalnummer: 2011-147339 Slutrapport Vedrørende Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne STX/HF/HHX/HTX 01.08.2010 31.10.2013 Journalnummer: 2011-147339 Kontraktens parter Region: Region Nordjylland Regional Udvikling Niels Bohrs

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet.

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet. Samarbejdsaftale og Hæftelsesdokument vedr. fælles udbud af Netværksforbindelser til Politikerarbejdspladser, hjemmearbejdspladser, og tilsvarende netværksforbindelser, der er placeret lokalt ved borger,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen)

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen) Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen) Inden du går i gang med at udfylde ansøgningsskemaet, bør du læse denne vejledning og puljens retningslinjer igennem. Vær opmærksom på, hvornår der

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

2. Kulturaftale Nordjyllands årsregnskab 2011 Kulturaftale Nordjyllands reviderede årsregnskab skal indsendes til Kulturministeriet i september 2012.

2. Kulturaftale Nordjyllands årsregnskab 2011 Kulturaftale Nordjyllands reviderede årsregnskab skal indsendes til Kulturministeriet i september 2012. Møde i politisk ledelse onsdag den 5. september kl. 08.30-10.00 Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø, mødelokale 2 Deltagere: Anne-Dorte Krog, Aalborg Kommune Arnold Larsen, Thisted Kommune

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning

Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning Projektskabelon Evt. projektnummer:193211011 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Gennemførselsvejledning 2. Resumé Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Evaluering Udviklingspuljen

Evaluering Udviklingspuljen Evaluering Udviklingspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere