Inspirationskatalog - fastholdelsespraksis på VUC

Transkript

1 Inspirationskatalog - fastholdelsespraksis på VUC August 2011 Lederforeningen for VUC, Arbejdsgruppen om fastholdelsesstrategier 1

2 Inspirationskatalog - fastholdelsespraksis på VUC Bestyrelsen for Lederforeningen for VUC nedsatte i efteråret 2010 en arbejdsgruppe om fastholdelsesstrategier. Lovændringer på vejledningsområdet, kravet om udarbejdelse af fastholdelsesstrategier på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner og implementeringen af den såkaldte Ungepakke II, der har til formål at styrke unges uddannelsesparathed, indebar, at det efter bestyrelsens opfattelse er nødvendigt at se nærmere på, hvordan VUC håndterer væsentlige spørgsmål som fastholdelse, fravær og frafald. Arbejdsgruppen gennemførte i februar 2011 en undersøgelse af praksis for fastholdelse på landets voksenuddannelsescentre for at få viden om, hvordan man på det enkelte VUC håndterer fastholdelsesindsatsen, og hvordan det sikres, at kursisterne gennemfører den påbegyndte uddannelse, hvad enten der er tale om 2-årigt hf, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse (avu). Disse tre uddannelser udgjorde i % af VUC s samlede aktivitet. Arbejdsgruppen modtog et meget omfattende materiale fra VUC erne, og det er med udgangspunkt i denne righoldige viden, at arbejdsgruppen har udarbejdet dette inspirationskatalog over aktuel praksis og igangværende initiativer på VUC i forhold til fastholdelsesindsatsen. Undersøgelsen har vist, at der er stor aktivitet på skolerne i form af målrettet fastholdelse af kursisterne. Mange skoler har igangsat forsøg og initiativer, som ligner hinanden på tværs af landet. Ved størstedelen af idéerne i kataloget er angivet et eller flere VUC er, så det er muligt at tage kontakt til en skole, som har erfaring med den angivne praksis, idé eller forsøg. Da flere er i gang med samme aktiviteter, er det kun udvalgte skoler, som eksemplarisk er nævnt under de enkelte idéer, og dermed skal henvisningen til konkrete VUC er ikke ses som en udtømmende angivelse af, hvilke skoler, der har afprøvet den beskrevne idé. Inspirationskataloget er opbygget over samme temaer, som den spørgeguide, der blev anvendt i forbindelse med undersøgelsen. Det vil sige, at inspirationskataloget indeholder en beskrivelse af følgende temaer og indsatsområder: Vejledning Undervisning, didaktik og lektier Studiemiljø Strategisk ledelse og strukturer Inspirationskataloget indeholder eksempler på god praksis og skal betragtes som udvalgets første afrapportering i forhold til dokumentation af aktuelle tendenser og udfordringer, når det drejer sig om indsatser og handlinger, der har til formål at styrke fastholdelsesarbejdet og at modvirke det frafald, der i lighed med det øvrige uddannelsessystem desværre også kendetegner VUC-sektoren. Det er udvalgets intention, at vi i det fortsatte arbejde kan zoome ind på god praksis og komme med anbefalinger i forhold til bestemte fokusområder, når det handler om fastholdelse, fravær og frafald. 2

3 I første omgang er det vores håb, at vi gennem dette inspirationskatalog har kortlagt den aktuelle indsats og praksis på VUC på dette vigtige område, som også fremover vil have stor politisk bevågenhed. Vi er fra udvalgets side opmærksom på, at man også vil kunne rette fokus på emner som god praksis for håndtering af fravær og forsømmelser, og de administrative rutiner der ligger bag, samt faglige og sociale støttetilbud og endelig kvalitetsværktøjer, der vil kunne tilvejebringe den nødvendige viden, hvorudfra der systematisk kan arbejdes med kursisternes fastholdelse og motivation. Dette vil vi arbejde videre med i en eller anden form. Udvalget vil i løbet af efteråret gennem forskellige initiativer sætte fokus på fastholdelse og herigennem være med til yderligere at kvalificere den viden, som er samlet i dette inspirationskatalog, hvis indhold vi takker VUC erne for at have hjulpet os med at tilvejebringe. Udvalget om fastholdelsesstrategier ønsker god arbejdslyst med at styrke indsatsen for fastholdelse. Venlig hilsen Lone Tonnesen, HF & VUC Nordsjælland Formand Gert S. Jensen, VUC Holstebro-Lemvig-Struer Hanne Fredslund Kristensen, Horsens HF & VUC Bent Vinther Sørensen, Randers HF & VUC Pernille Rasmussen, Nordvestsjællands HF & VUC 3

4 Vejledning og støttefunktioner VUC erne har valgt at organisere vejledningsindsatsen på forskellige måder ud fra forskellige lokale hensyn. Der er dog vise områder og problemstillinger omkring vejledningsindsatsen, som det ser ud til, at alle skoler bliver nødt til at overveje og tage stilling til i den strategiske planlægning af vejledningsindsatsen. Disse fælles problemstillinger er beskrevet nedenfor: 1) Mange af de beskrevne processer omkring fraværsopfølgning og registrering giver meget papirarbejde og administration i vejledningsfunktionen. Samtidig lægger de fleste skoler vægt på, at det er den personlige relation mellem blandt andet vejleder og kursist, som sikrer fastholdelsen. En af udfordringerne bliver derfor at få optimeret vejledernes tid og opgaver, så der bliver mere tid til kursisterne og til proaktiv opfølgning over for manglende studieaktivitet. 2) Mange nævner, at det er afgørende, at vejledningen er synlig og tilgængelig for kursisterne. Men hvad opfatter kursistgruppen som synlig og tilgængelig? Måske kan man spørge kursisterne i forbindelse med f.eks. tilfredshedsundersøgelser. Det kan overvejes, hvordan der kan skabes yderligere synlighed ud fra de givne rammer, som det aktuelle VUC har. 3) Det bør overvejes, hvordan de første uger ved holdstart kan håndteres. Vejlederen har typisk travlt med administration og vejledning af kursister, som skal skifte hold, eller af sent ankomne kursister. Men det er i de første uger, at det er kritisk at få identificeret fravær og frafaldstruede unge. Hvem kan hjælpe? Måske tutorer eller andre personer, som ikke nødvendigvis oplever en spidsbelastning i disse uger. 4) Alle skoler lægger vægt på, at der skal sikres en tydelig kobling mellem lærere og vejledere. Nogle skoler har fortsat kombinerede profiler, som både er lærere og vejledere i én og samme person, men tendensen er, at der ændres fra deltids- til fuldtidsvejledere med et stærkt samarbejde mellem vejledere og lærere/lærerteams. Mange VUC er har formaliseret samarbejdet med mødestruktur mellem lærere/læreteams og vejledere, mens andre via regler og rollefordelingsbeskrivelser har forsøgt at sikre, at informationer om frafaldstruede kursister kommer til de interne aktører, som har brug for informationen til at foretage handlinger ud fra. 5) Skolerne har forskellig praksis i forhold til, hvilke konsekvenser en kursist møder ved for højt fravær. Nogle skoler griber hurtigt til at true kursisten med udmeldelse og stop af SU-udbetalinger, mens andre udarbejder frivillige kontrakter med kursisterne om deres fremmøde. Det er også meget forskelligt, om det er frivilligt, om man vil til samtale hos en vejleder ved stigende fravær, eller om skolen stiller krav om, at man skal møde til en samtale. Derudover er der nogle steder ens regler for alle kursister med nedskrevne fraværsprocenter, som udløser en given konsekvens, hvor det på andre skoler i højere grad er individuelt for kursistgrupper eller individer, hvordan grænserne for for højt fravær defineres og sanktioneres. 6) En del skoler nævner samarbejdet med UU-centrene som central. Der er forskellige metoder til at sikre, at relevant viden omkring den enkelte kursist bliver overdraget til VUC, når en kursist med 4

5 særlige behov starter et uddannelsesforløb. Det kan drøftes internt med vejlederne og lærere, hvordan denne viden om den enkelte bedst muligt anvendes produktivt og ikke stigmatiserende. 7) Mange skoler har udvidet eller er i gang med at udvide vejledningsfunktionen med en række støttepersoner med andre fagligheder end vejlederen og læreren typisk har. Disse personer har fokus på mere psykologiske eller sociale problemstillinger og støtter kursister med særlige behov. Her er en række eksempler fra VUC på hvordan ovenstående udfordringer håndteres lokalt: Hvordan skabes relationer og synlighed i vejledningen? Vejlederfunktion er fast udstationeret i kursistkantinen for at øge synligheden og tilgængeligheden til vejledning VUC Fyn og Fyns HF-Kursus. Vejlederen kommer på klassebesøg for at alle i klassen kender vejlederen (VUC Fyn og Fyns HF- Kursus). Studievejlederen er også lærer for kursisten for at opbygge et tæt forhold kursist og vejleder i mellem. Tæt dialog og kontakt mellem vejleder og kursister løbende. Tæt opfølgning i de første uger af forløbet. Kommunikation ved fravær kan være skriftligt, telefonisk eller via sms. I-phone er velegnet til mandsopdækning af enkelte kursister, da man som vejleder kan følge sms samtaletråden med den enkelte kursist (Kolding HF & VUC). Vejlederen giver kursisten den voksenkontakt, som i mange tilfælde mangler for at kursisten kan overskue hverdagen og uddannelsesforløbet (Kolding HF & VUC). Hvordan organiseres vejledningen med størst effekt? Hver vejleder har ansvaret for konkrete hold. Fastholdelsesinspektor, som sammen med vejlederne gennemgår fremmødelisterne hver 14. dag., indkalder til samtaler og henviser til lektiehjælp og coach (Skanderborg-Odder). Teamsamarbejde mellem vejledere og holdets lærere omkring fokus på fraværet. Vejlederen samarbejde med tutorer om starten på holdet. Der holdes fællesmøde mellem vejledere og tutorer om det enkelte hold 3 uger inde i forløbet med henblik på, at identificere udfordringer på holdet (Herning HF & VUC). Indleder skoleåret med screeningssamtaler med alle kursister, som vedrører personlige og sociale forudsætninger. Frafaldstruede kursister identificeres og følges tæt (HF-centret Efterslægten). Vejlederen indgår skriftlige aftaler med kursister med højt fravær om fraværstolerance og studieaktivitet. Gruppesamtaler med deltagelse af 3 kursister, hvor fokus er på forbedring af fremmødet, etablering af aftaler med lærerne om aflevering af opgaver, personlige forhold mv. (VUC Holstebro- Lemvig-Struer). 5

6 Hvordan virker støttefunktionerne i samspil med vejledningen? Tilbud om vejledningskurser, der fokuserer på at forbedre kursisternes studievaner og teknik og på at støtte og motivere dem til at være aktive i timerne og f.eks. turde holde et oplæg for holdet (KVUC). Selvhjælpsgrupper for unge med depression (KVUC) Vejledning suppleres af uddannede kursistmentorer. Kursist til kursistmentorerne uddannes og stiller dig til rådighed for en eller flere medkursister som støtteperson for vedkommendes studieforløb. (VUC Nordjylland) Etablering af sms-grupper, hvor 3-4 kursister holder hinanden orienterede via sms, hvis et af gruppens medlemmer er fraværende og derudover tager undervisningsmaterialer til den fraværende elev mv. (VUC Nordsjælland). Vejledningsindsatsen fokuserer på ordblindhed og vejledning i forhold til støttemuligheder og hjælpemidler (VUC Fredericia). Vejledningen suppleres af psykolog og socialrådgiver, for at have et tilbud til de kursister, hvor almindelig vejledning ikke er tilstrækkelig. Ordinær tutorordning og tutorplus for kursister med særlige behov (VUC Holstebro-Lemvig-Stuer). Har trukket tutortimerne ud og samlet dem hos to lærere, som skal lave en struktureret indsats for at nå de kursister, som begynder at have fravær (Nordvestsjællands HF & VUC). Specialpædagog ansat 10 timer ugentligt, som ringer til kursister hver morgen og henter dem i bil. Ordningen er frivillig for kursisterne. Herudover hjælper specialpædagogen med kontakt til offentlige myndigheder, socialforvaltning, politi domstole mv. og har samtaler med kursisterne om personlige problemer (Skanderborg-Odder Center for uddannelse). 6

7 Undervisning, didaktik og lektier 1) Læreren og undervisningssituationen er afgørende for fastholdelse af kursisten. Samtidig er VUC s målgruppe blevet yngre, og der etableres derfor indsatser, som sigter mod at skabe mere viden om den nye yngre målgruppe. Mange skoler sætter ind med efteruddannelse af læreren og har fokus på, hvordan man kan få skabt relationer mellem lærere og kursister og fokus på at sikre, at lærerne er parate til at indgå i disse relationer med de unge kursister. 2) Behovet for nytænkning og oprustning af lærernes kompetencer og praksis bliver på mange skoler udmøntet i egentlige pædagogiske udviklingsprojekter, hvor lærerne involveres i udvikling og afprøvning af ny praksis for selve undervisningen eller i organisering af støttefunktionerne. Nogle skoler går forskningsorienteret til værks, og andre anvender en mere erfaringsbaseret metode, hvor idéer implementeres og evalueres. 3) Mange skoler problematiserer emnet lektier i deres besvarelser. Det ser ud til, at mange skoler har erkendt, at de ikke kan få tvunget, lokket eller motiveret kursisterne til i tilstrækkeligt omfang at læse lektier. Det betyder, at der er brug for nye måder at tilrettelægge undervisningen på, så den bristede forudsætning om, at kursisterne har læst deres lektier ikke kommer til at stå i vejen for undervisningens gennemførelse. 4) Skolerne arbejder på forskellig vis med at sikre, at alle kursister føler sig set og får en tilbagemelding på deres tilstedeværelse og standpunkt. Nedenfor er nævnt idéer til tiltag, som har til formål at styrke fastholdelse i undervisningen: Hvordan kan vi efteruddanne lærerne til at møde en yngre målgruppe end tidligere? Cooperative learning (Bornholm, Nordsjælland, KVUC, Roskilde, VUF). Artikel om et projekt, hvor VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VUF deltog: _positiv_effekt_kan_ikke_paavises/ og afsluttende rapport fra samme projekt: _laering_og_laererkompetencer._afsluttende_evaluering.pdf Efteruddannelse af lærere i ungdomskultur f.eks. en større gruppe lærere på tværs af niveauer var på et modul af Pædagogisk diplomuddannelse (Ungdomsliv, socialisering og identitetsudvikling), (Fyn). Skolens psykolog står for efteruddannelse af lærergruppen med fokus på at møde og forstå ungegruppen og udvikle evnen til at lærerne i højere grad udvikler relationer til gruppen (Kolding). Efteruddannelse af lærere med fokus på tosprogede unge f.eks. i forbindelse med projekt uddannelsesløft i Aalborg kommune (Nordjylland, Aalborg afd.) Udviklingsprojekt med udgangspunkt i den aktuelle kultur i en klasse, hvor lærere inddrages i aktionsforskningen. Projektet kører i samarbejde med forskere fra SDU, og den foreløbige rapportering fra projektet kan ses her: (Randers HF & VUC) 7

8 Teamorganisering anvendes til supervision, drøftelse af særlige indsatser i form af særlige pædagogiske udviklingsforsøg med udgangspunkt i den aktuelle kursistgruppe. (Fredericia) Hvordan hjælper vi kursisterne med at overkomme lektielæsning? Koordinering af skriftligt arbejde, så der ikke er sammenfald mellem større afleveringer i fagene og lektiefri avu-klasser (Djursland) Lektiehjælp via Elluminate (Fredericia) Lærerne har været på kursus i hvordan gives lektier for (Holstebro-Lemvig-Struer) Faste skemapositioner for kommende kursusår, hvor faget hedder lektielæsning (Kolding HF & VUC) Værkstedsundervisning med lektiehjælp. Alternativt kan timer fra værkstedspuljen omdannes til skræddersyede forløb for 1-4 kursisterne over 5-10 lektioners varighed med fokus på tæt relationel kontakt mellem lærer og kursistgruppe (Nordsjælland). Hvilke støttemuligheder er relevante til den normale undervisning Brug af introducerende undervisning til screening, kognitiv studietræning mv. for ikke-studieparate unge. Minikurser i diverse grundlæggende emner (kommatering, Excel i matematik mv.) (KVUC) Indledende screening af kursister (FVU-test) og tilbud om relevant hjælp. Arbejder med læse/skrive strategier, hvor alle fag har tilknyttet skrivekonsulenter (gennem rettereduktionen) til at understøtte kursisterne (Sønderjylland) Tilbud om supplerende, differentieret undervisning på avu (VUF) Introforløb (Herning, Holstebro) Kursus i IT-hjælpeværktøjer til ordblinde (CD-ord) og kursus vedrørende eksamensangst (Randers HF & VUC). Hvordan sikrer vi, at kursisterne føler sig set og trygge? Klare udmeldinger om hvad skolen forventer i forhold til studieadfærd (Herning) Afholdelse af to årlige evalueringssamtaler mellem lærer og den enkelte kursist kan være med til at kursisten kender sit faglige standpunkt, læreren kan identificerer problemfelter hos kursisten og relationen styrkes. Opmærksomhed på kursister, som har svært ved gruppearbejde Tryghed på holdene, inkluderende pædagogik 8

9 Studiemiljø 1) Mange skoler har gennem kursistråd eller lignende mobiliseret ressourcer fra kursistgruppen i arbejdet med at skabe et attraktivt studiemiljø og sociale arrangementer for at sikre sammenhængskraften på skolen og den enkelte kursists tilknytning til skolen. Udfordringen kan være at blive opmærksom på de uudnyttede ressourcer hos kursisterne og få disse mobiliseret til gavn for både den enkelte klasse og i et bredere perspektiv på hele skolen og på tværs af uddannelsesområder. 2) De fysiske rammer spiller en stor rolle, og mange skoler vil gerne signalere et mere voksent, moderne og professionelt miljø end kursisterne møder på andre skoler. Samtidig ser nogle skoler behov for at indrette områder, hvor de helt unge kursister kan føle sig mere hjemme. Ved at implementere differentierede fysiske miljøer tilgodeses flere kursistgrupper. 3) Ændringen fra primært at være et enkeltfagssystem til at blive et samlet uddannelsestilbud til unge voksne giver på skolerne overvejelser over, hvordan klassekulturen kan understøttes socialt. Nogle skoler nedtoner bevidst det sociale, for at kursisterne ikke skal føle sig omklamrede men give dem mulighed for at få uddannelse under frie og socialt mindre forpligtende rammer, end de har oplevet tidligere. Andre skoler er mere inspirerede af klassedannelse, som man ser det i gymnasierne, hvor klassen ses som en social enhed, hvor det er naturligt for kursisterne at indgå i tættere sociale strukturer som f.eks. fredagsbarer, udflugter og studieture. Alle skoler har fokus på, at kursisterne kan føle sig hjemme og tilpas i studiemiljøet. Dette bliver dog udmøntet på mange forskellige måder: Hvordan engagerer vi kursisterne i sociale aktiviteter? Etablering af kursistråd med henblik på at udvikle sociale arrangementer for kursisterne (Bornholm) Studieture f.eks. for en klasse, som havde store sociale problemer (Bornholm) Studieture og Intro-uge med kanotur til Skanderborg Sø. Klassens time hver uge med besøg af f.eks. SSP-konsulent, UU-vejleder, foredrag om kost og motion mv. (Skanderborg-Odder) Lærerne er bevidste om at holde deres pauser sammen med kursisterne for at opbygge uformelle relationer (Djursland). Eksempler på arrangementer for at få det sociale i gang: Fredagsbar, idrætsdag, frivilligt kor, frivilligt billedkunst og frivilligt idræt (Nordjylland). Holdets time, hvor der skabes plads til fælles sociale aktiviteter og drøftelse af det sociale miljø på holdet (Skanderborg-Odder). Forsøg med gratis morgenmad, morgensamlinger (Th. Langs) 9

10 Hvordan skaber vi et fastholdende fysisk studiemiljø? Signalere at kursisterne bliver taget alvorligt gennem et højt niveau i pædagogiske og almene faciliteter, herunder installation af smartboards (Djursland). Aktivering af kantinebestyrelserne i fastholdelsesarbejdet, så miljøet i skolens kantine bedst muligt understøtter et godt studiemiljø (Djursland). Trivselsundersøgelser blandt eleverne danner grundlag for forbedring af de fysiske rammer (Efterslægten). Etablering af differentieret indretning, så nogle områder på skolen er etableret som tydeligere ungdomsmiljø, hvor de unge kursister kan føle sig hjemme (Kolding). Grupperum og plads til fordybelse uden for klasseværelset Opstilling af møbler i strukturer, som understøtter cooperative learning (Vestegnen) 10

11 Strategisk ledelse og strukturer 1) Alle skoler beskriver, at de arbejder målrettet og strategisk med at udvikle strukturerne i uddannelserne, så der sikres relevante og målrettede tilbud. En entydig anbefaling fra skolerne er, at kortere forløb giver højere gennemførelse. En række skoler har konkret ændret strukturerne i uddannelserne og kan registrere bedre gennemførelse ved at tilrettelægge kortere forløb. 2) Den daglige ledelse af fastholdelsesarbejdet er på mange skoler udmøntet i konkrete anvisninger og beskrivelser af, hvordan de mange interne aktører skal samarbejde om at modvirke fravær og frafald. En tydelig, dokumenteret og implementeret ansvars- og rollefordeling på skolen er et redskab, mange ledelser anvender for at styrke fastholdelsen. 3) Nogle skoler har inden for hf-området etableret klasser eller fagpakker, som har en bestemt toning eller retning. 4) Nogle skoler tænker strategisk i forhold til at indgår tætte partnerskaber og samarbejder med skolens umiddelbare omverden for at være endnu stærkere i indsatserne i fastholdelsesarbejdet. Nedenfor er nævnt eksempler på praksis: Hvordan skabes strukturer i uddannelserne, som virker fastholdende? Temaklasser på hf, som målretter tilbuddet til forskellige typer af kursister. F.eks. har de på Hfcentret Efterslægten standardklasser, wellness-klasser, efterskoleklasser, voksenklasser og flexklasser (Hf-centret Efterslægten). Tema eller tonede hold - Kreative, æstetiske og innovative læringsprocesser på bestemt kreativ linje (f.eks. KRÆS, som er en kreativ hf-klasse på Bornholm). Teamsamarbejde omkring klasser og pakker med struktureret lærersamarbejde (HF Efterslægten). Parallellægning af alle niveauer på avu, så det er ukompliceret at skifte til et lavere eller højere niveau. Fokus på samarbejde mellem vejledere inden for de forskellige afdelinger, da det er afgørende for fastholdelsen, at kursisten bliver indplaceret på rigtigt niveau første gang (Horsens, Roskilde, Skive-Viborg). Hf struktureret som korte, koncentrerede hold på omkring ½ års forløb har givet væsentlig bedre gennemførelse end toårs hold (Hvidovre-Amager). Brobygningstilbud med FVU som supplement, elementer af fag fra avu mv., der giver mulighed for at supplere, hvor det er svært for den enkelte kursist (Roskilde). 11

12 Hvordan styrker vi samarbejde med samarbejdspartnere? Deltager i formaliseret styregruppe-samarbejde mellem jobcentre, UU-erne, Handelsskole, produktionsskoler og ungdomsuddannelser, hvor det overordnet følges op på fastholdelsesproblemstillinger (Djursland). Tæt samarbejde med aftagerinstitutioner omkring brobygning Hvilke særlige indsatser kan understøtte fastholdelse? Optagelsessamtaler og screening af alle nye kursister for at kunne målrette tilbud til den enkelte (Thy-Mors). Projektgrupper og indsatser omkring ny skriftlighed for at understøtte kursisterne skriftsprogligt (KVUC, Sønderjylland). Supplerende, differentieret undervisning som enetimer virker fastholdende op til 2 timer pr. kursist på holdet, dog ikke nødvendigvis ligeligt fordelt. (KVUC, VUF) Hvordan skaber vi et internt fokus på fastholdelse i strukturer og dialog? Procedurepapir med angivelse af ansvars og rollefordeling mellem lærere, vejledere, tutorer, administration og ledere i fastholdelsesarbejdet. Hjælpe lærerne med at få mere fokus på fastholdelse ved at tage dette op som et emne til MUS og GRUS (Sønderjylland, Århus). 12