Fakta og myter. Valg om patentreformen: Side 10. Produktion i Danmark kan svare sig Novo Nordisk i Kalundborg side 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta og myter. Valg om patentreformen: Side 10. Produktion i Danmark kan svare sig Novo Nordisk i Kalundborg side 24"

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2014 EU Patent Multi-stage column continuous fermentation system EU B Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Produktion i Danmark kan svare sig Novo Nordisk i Kalundborg side 24 Sådan leder du primadonnaer/ specialister side 18 Regulatory Affairs er også videnskab: Regulatory Science side 27 Valg om patentreformen: Fakta og myter Side 10

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Den rigtige medicin mod en syg kultur Sager om misbrug af eller i alt fald meget kreativ omgang med forskningsmidler på Rigshospitalet har nærmest stået i kø i de senere måneder. Blandt de kulørte eksempler er en læge, som sidste år forsøgte at betale for en skimmelsvampeundersøgelse i sit eget hus med forskningsmidler. En gruppe af kardiologer har også brugt forskningsmidler til at betale for dyre middage på fx Michelin-restauranten Noma. Fisketure til Norge, skærmbriller til kr. stykket, en Montblanc-kuglepen og vin til titusindvis af kroner hører også med til billedet af en kultur, hvor nogle læger åbenbart fuldstændig har mistet deres moralske kompas. Senest er det kommet frem, at en overlæge gennem flere år har købt malerier for forskningsmidler, officielt til sit kontor, hvor billederne imidlertid ikke kom op at hænge. På fire år købte han malerier for mere end kr. Overlægen har ligeledes for forskningsmidler købt møbler og lamper for mere end kr., igen officielt til sit kontor, men ikke alle tingene endte på kontoret på Rigshospitalet. Eksemplerne er naturligvis helt og aldeles uacceptable, og flere af lægerne er da også blevet meldt til politiet for bedrageri. Allerede nu har sagerne imidlertid fået konsekvenser, som rækker længere end til blot de involverede læger. Forskere i Region Hovedstaden kan således ikke længere frit bestemme, hvad såkaldte frie midler skal bruges til, når der er overskud efter afsluttede forskningsprojekter. I stedet skal overskydende penge fra bevillinger til klinisk forskning overføres til en fælles konto, som administreres af afdelingsledelsen, og der etableres en bestyrelse på fx afdelingsniveau. Denne stramning af reglerne giver givetvis god mening, men man bør nøje overveje, hvilke andre forholdsregler man eventuelt træffer på baggrund af sagerne fra Rigshospitalet. Panikløsninger bør undgås. Reagerer man fra politisk og administrativ side med flere regler, endnu flere kontrolmekanismer og mere bureaukrati, så løser man nok problemet med svindel, men risikerer samtidig, at bureaukratiet for at kunne gennemføre kliniske forsøg og anden forskning vokser i en sådan grad, at både forskere og virksomheder fravælger deltagelse. Fuldt berettiget forargelse over en syg kultur blandt en lille gruppe overlæger på Rigshospitalet må nemlig ikke overskygge det faktum, at Danmark har brug for den viden, som den kliniske forskning genererer. Derfor er det også særdeles uheldigt, hvis den kliniske forskning nu generelt får en aura af useriøsitet og uvederhæftighed over sig, og hvis dette image så skræmmer læger, andre sundhedspersoner og ikke mindst patienterne fra at tage aktiv del i forskningen. Danmark kæmper i forvejen med at holde skansen inden for kliniske forsøg og synes nu efter flere år med fald i antallet af afholdte forsøg i alt fald at have bremset faldet. Det er bl.a. sket ved at forsøge at afbureaukratisere området. Og for at undgå, at pilen nu igen peger den anden vej, skal forebyggelse af denne kultur behandles med den rigtige medicin: Signifikant effekt med få bivirkninger. Med dette in mente vil indsatsen for at fremhæve Danmarks rolle inden for klinisk forskning fortsat have en chance for succes. Det er særdeles uheldigt, hvis den kliniske forskning nu generelt får en aura af useriøsitet og uveder hæf tighed over sig. Antje Marquardsen Formand 2 pharma maj 2014

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Produktion i Danmark kan svare sig Novo Nordisk i Kalundborg side 24 Sådan leder du primadonnaer/ specialister side 18 Regulatory Affairs er også videnskab: Regulatory Science side 27 EU PatEnt MUlti-stagE column continuous fermentation system EU B Side 10 Indhold 02 Den rigtige medicin mod en syg kultur 04 Fælleseuropæisk samarbejde skal skabe målrettet medicin 07 De højtuddannede mangler i reform 08 Fra forskningen til farmaindustrien 10 Et ja forbedrer Danmarks position 15 Kort om 16 Harvard-uddannelse skal styrke dansk klinisk forskning 18 Specialistledelse kræver følgeskab 20 Bio-gigant efterlyser mere bivirkningskontrol 24 Kina eller Kalundborg? Outsourcing er ikke enten-eller 27 Regulatory Science 28 Kort om 30 Gode råd til jobansøgningen og cv et patenter... s Årsrapport Kort om 38 Pharma in English 40 Kort om 41 Meddelelser s.07 s. 20 s.30 Maj 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2014 Valg om patentreformen: Fakta og myter Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Juni: maj Juli: juni August: august pharma maj

4 Farma Af Anne Cathrine Schjøtt Elexir: Fælleseuropæisk samarbejde skal skabe målrettet medicin Som nyt medlem af Elexir er Danmark med til at opbygge en forskningsinfrastruktur for bioinformatik, der kan lagre, analysere og dele biovidenskabelige data på tværs af landegrænser. Det vil resultere i bedre lægemidler, lyder det fra tovholderen bag den danske deltagelse, professor Søren Brunak fra DTU. Danske forskere får nu adgang til biovidenskabelige data fra hele Europa og øget kapacitet til at lagre og analysere enorme mængder af data. Elexir giver mulighed for at skaffe data på indberettede genetiske sammensætninger fra alle de tilmeldte lande. Samtidig sikrer samarbejdet, at datadelingen bliver håndteret på en etisk og juridisk korrekt måde.»virksomhederne får ikke alene adgang til data, men også til computermetoder, der kan analysere disse data. Det kan være metoder, der finder variationer i folks gener eller leder efter specifikke enzymer. Værktøjerne er en vigtig del af samarbejdet med Elexir,«siger professor Søren Brunak, der er professor ved DTU Systembiologi og bestyrelsesformand for det europæiske Elixir. Elexir skaber overblik over, hvilke værktøjer der er umiddlebart tilgængelige for virksomhederne, og hvilke værktøjer virksomhederne skal søge om licenser til at kunne bruge. Fra stangvare til perfektion De fleste lægemidler er lavet som stangvarer. De er ens, uanset hvor man køber dem. Dermed får alle mennesker præcis det samme produkt, men da der er stor forskel på de menneskelige gener, vil medicinen have en bedre effekt, når det er målrettet de individuelle genetiske forskelle. Elexir er fælles europæisk samarbejde: Elexir er en europæisk database, hvor medlemmerne deler informationer med hinanden. Danmarks medlemskab af ELIXIR er formelt indgået af Uddannelsesog Forskningsministeriet og varetages af DTU, som står i spidsen for et konsortium. Både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet er en del af konsortiet. Herudover samarbejdes med en lang række danske virksomheder, bl.a. Lundbeck, Novo Nordisk, Novozymes og Exiqon. Andre lande i Elexir-samarbejdet er Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Estland, Norge og Holland. Ti andre lande arbejder på at blive medlem.»de dele i menneskekroppen, lægemidler skal fungere med, varierer fra menneske til menneske. Variationen er endnu større, når man ser på forskellige etniske grupper. Derfor skal nogle måske have højere doser, hvis de har nogle andre proteiner i kroppen, mens andre skal have lavere, hvis lægemidlet binder bedre,«siger Søren Brunak. Det er netop den problematik, Elexir på lang sigt kan afhjælpe. Det er nemlig blevet billigere at segmentere folks gener. Undgår unødig behandling Med Danmarks entre i den nye aftale er der endnu større mulighed for at få adgang over landegrænserne til dette genetiske materiale og dermed aflure de genetiske forskelle og lave mere målrettet medicin.»hvis man på forhånd kan etablere sammenhængen mellem, hvad der vil virke og på hvem, vil patienter kunne undgå at blive trukket igennem unødige behandlinger. De data, der er i Elexir, vil gøre det muligt at sikre bedre behandling,«siger Søren Brunak. Danmark har været med i udviklingen af Elexir siden starten af projektet for seks års tid siden, men er først lige blevet officielt medlem, da det har taget tid at få de danske godkendelser. 4 pharma maj 2014

5 Danske universiteter og store sundhedsvirksomheder er indgået i Elexir et fælleseuropæisk samarbejde, der skal gøre det lettere at lave målrettet medicin. Elexir skaber orden Indeholder informationer om forskellige genetiske sammensætninger hos mennesker fra alle de tilmeldte lande. Har en oversigt over tilgængelige værktøjer og brugbare patenter. Kan lagre, analysere og dele biovidenskabelige data på tværs af landegrænser. pharma maj

6 Farma Kort om Exiqon Af Anne Cathrine Schjøtt Vejen er udglattet for Exiqon Det nye samarbejdsværktøj for informationsdeling og data - beregning, Elexir, gør arbejdet og udviklingen lettere for de danske biotekvirksomheder. Exiqon har to hovedforretninger: Udvikling og salg af life science kits og reagenser inden for mirnaforskning samt udvikling af molekylediagnostiske produkter. Begge dele foregår i samarbejde og partnerskaber med akademiske grupper og medicinalvirksomheder. Flere danske virksomheder er med i det fælles samarbejde Elexir. Et af dem er biotekvirksomheden Exiqon, der laver analyser af gener og på grundlag deraf fremstiller DNA-molekyler med Exiqons egen teknologi til videre behandling og undersøgelse af generne. Frembringelsen af nye produkter bliver lettere med Elexir og færre informationer går tabt, lyder det fra leder af bioinformatikafdelingen hos Exiqon, Niels Tolstrup.»Elexir er ligesom en genvej. Hvis genvejen ikke er der, må man køre uden om eller man kan lade være med at køre. Når genvejen er der, er det lettere at komme hen til målet. Men det betyder jo ikke, at man ikke vil have taget den hårdere vej, når man alligevel skulle hen til målet,«siger Niels Tolstrup. Elexir gør al information lettere tilgængelig og mere brugbar. Redskaberne eksisterer allerede, og industrien får lettere adgang til dem, da de blot skal søge et sted frem for flere. Tilgængeligheden er det vigtigste for Exiqon.»I vores arbejde er vi fuldstændigt afhængige af at bruge den viden, der er ude i verden. Både i databaser og som software,«understreger bioinformatik-lederen. Data kræver computerkraft Moderne bioteknologisk forskning er præget af enorme mængder data, fordi laboratorieprocesserne er automatiserede. Maskinerne og robotterne spytter store mængder måleresultater ud.»når man nu får dataene som filer, er det svært at vurdere, om det er godt eller skidt, og hvad næste skridt er. Man er fuldstændig afhængig af at have computeralgoritmer, der kigger data igennem og sætter system i det,«siger Niels Tolstrup. Exiqon designer eksempelvis molekyler til kunder. Kunden sender en RNA-sekvens til Exiqon, som så analyserer den. Kunden modtager derefter molekyler, der kan måle på RNA'et. Exiqon kan også måle på RNA et for kunden i Exiqon Services.»Vi har tools, der kan designe molekyler til vores kunder. Vores computere beregner, hvordan man måler på genet,«fortæller leder af bioinformatikafdelingen, Niels Tolstrup. Målingen kan bl.a. være et resultat for, hvor meget af et bestemt element, der er udtrykt i et bestemt væv, og mængden af det. 6 pharma maj 2014

7 Karriere Af Christian K. Thorsted De højtuddannede mangler i reform Regeringens reform af beskæftigelsessystemet fejler ved at fjerne højtuddannedes mulighed for at få tilbudt et relevant jobrettet kursus eller uddannelsestilbud, der ellers kunne bringe dem i job, mener Pharmadanmark. Regeringen har fremlagt sin reform af beskæftigelsessystemet Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Det bærende princip i reformen er, at en god beskæftigelsesindsats først og sidst handler om den enkelte arbejdsløses vej til et varigt job.»vores beskæftigelsesindsats skal tage udgangspunkt i, at langt de fleste arbejdsløse mest af alt ønsker sig et arbejde. Vi skal sætte den enkelte ledige i centrum mennesket skal før systemet, og samtidig skal vi sikre en bedre vej til job og en varig plads på arbejdsmarkedet,«siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Reformudspillet gør op med, at de omkring danskere, der hvert år går igennem dagpengesystemet, skal have den samme standardindsats.»vi skal have fokus på, hvad der virker for den enkelte ledige og for virksomhederne. Og vi skal have et beskæftigelsessystem, der igen skal opleves som en værdifuld støtte for landets erhvervsliv, når der skal rekrutteres medarbejdere, siger hun. Reformen skal ses som en markant satsning på, at de ledige, der har færrest kvalifikationer, får et kompetenceløft. Hvor er de højtuddannede? Formand for Pharmadanmark Antje Marquardsen er enig med regeringen i, at beskæftigelsessystemet skal tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov.»det eksisterende beskæftigelsessystem er ikke gearet til at håndtere højtuddannede ledige. Der er brug for et opgør med one size fits all, som skal erstattes med skræddersyede initiativer. Det siger sig selv, at en ledig lægemiddelakademiker har brug for et andet tilbud fra beskæftigelsessystemet end fx en håndværker,«siger Antje Marquardsen. Hun tilføjer, at der i særlig høj grad er behov for initiativer over for dimittender. Antje Marquardsen beklager derfor, at reformudspillet netop ikke lægger op til at have fokus på den enkelte. Ledige med en videregående uddannelse skal nemlig behandles som én samlet gruppe, hvor alle højtuddannede fratages muligheden for at få tilbudt et relevant jobrettet kursus eller uddannelsestilbud, der ellers kunne bringe dem i job.»en reform af beskæftigelsessystemet bør ikke kun give ufaglærte og faglærte adgang til opkvalificering, men også tilgodese de højtuddannede ledige. Man kan sagtens have behov for opkvalificering, selvom man har en videregående uddannelse, fx vil en ledig biolog have de akademiske forudsætninger for at tage et job inden for kvalitetssikring eller det regulatoriske område i lægemiddelindustrien, men som udgangspunkt mangle de specifikke kompetencer for at kunne komme i betragtning til jobbet,«siger Antje Marquardsen. Hun tilføjer:»ledige akademikere er et dyrebart spild af kompetencer og viden, som samfundet har investeret i at frembringe, og som potentielt kunne hjælpe Danmark ud af krisen. Vi har som samfund simpelthen ikke råd til at uddanne akademikere til arbejdsløshed.«ønsker målrettede kurser Pharmadanmark har undersøgt ledige medlemmers ønsker og erfaringer med uddannelse, og svarene viser, at de gerne vil have kurser, som er specifikt målrettet lægemiddelområdet, fordi disse kurser er en reel hjælp i jobsøgningen. Pharmadanmark indledte sidste år et samarbejde med uddannelsesinstitutionen Pharmakon og tilbyder nu tilskud til særlige kompetencegivende kurser til ledige, fx inden for GMP, kvalitetssikring i medicinalindustrien. Samarbejdet betyder, at ledige medlemmer kan søge om økonomisk støtte fra foreningen til at følge et fagligt relevant kursus på Pharmakon og på den måde komme til at stå stærkere i en jobsøgningssituation. pharma maj

8 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland /Foto Harry Nielsen Fra forskningen til farmaindustrien Hvorfor skiftede du job? Jeg har i de sidste år beskæftiget mig med hjerneforskning på Rigshospitalet. Nu vil jeg gerne blive klogere på, hvordan en farmaceutisk virksomhed arbejder med udvikling af terapeutiske lægemidler. Selv om det kan virke omvendt, kommer jeg på en måde tættere på patienter med hjernesygdomme. Som forsker havde jeg direkte kontakt med raske testpersoner, men nu kommer jeg tættere på de mennesker, der har et behov for den medicin, som Lundbeck producerer. Det er noget andet, jeg skal lave, men det er fint i tråd med min forskning. Det handler stadig om hjernesygdomme, som er det, jeg brænder for. Hvad skal du lave i dit nye job? Min nye titel er Publications Medical Writer, så jeg sidder sammen med en gruppe af Medical Writers. Jeg skal eksternt kommunikere resultaterne af den forskning, som forskellige projektgrupper producerer. Det er oftest resultater og konklusioner fra kliniske forsøg i fase 2 og 3. Som Publications Medical Writer kommer jeg til at trække rigtig meget på min forskningsmæssige baggrund. Jeg skal skrive videnskabelige artikler, konferenceabstrakts, posters og præsentationer. Den klassiske Medical Writer er specialiseret i medicinsk kommunikation af mere teknisk karakter. De laver regulatoriske dokumenter, der i sidste ende sigter mod at føre til- 8 pharma maj 2014

9 Job siden sidst Blå bog: Anders Ettrup, 32 år : Publications Medical Writer, H. Lundbeck A/S : Postdoc i Neurovidenskab, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet : Ph.d. i Neurovidenskab, Københavns Universitet 2008: Cand.scient. i Humanbiologi, Københavns Universitet markedsføringstilladelse for et lægemiddel. Det kan fx være studierapporter, investigator's brochures og store kliniske oversigtsdokumenter til myndighedernes vurdering af et helt klinisk udviklingsprogram. En Medical Writer skriver måske sider til en clinical study report, hvor jeg skal kondensere det hele ned til fire sider til en kort og præcis artikel. Målgruppen for det, jeg laver, er fagpersoner som fx læger eller psykiatere, hvor en Medical Writer oftest vil skrive til fx en myndighed. Jeg har et tæt samarbejde med forskellige projektgrupper, der udfører den egentlige forskning, og med alle de afdelinger, som har med udviklingsprogrammet at gøre. Så ud over forskningsdelen er der marketing og statistikker. Det er mit tætte samarbejde med de andre afdelinger, der gør, at jeg kommer godt rundt om udviklingen af et lægemiddel. Så jeg lærer forhåbentligt en masse om hvilke opgaver, der ligger i den egentlige farmaudvikling. Hvad er udfordringerne i det nye job? Det bliver en udfordring at vænne sig til ikke længere at have fingrene helt nede i data, men alligevel at være så meget inde i dem, at jeg kan koge det ned til noget kort og præcist. Jeg skal jo stadig forholde mig analytisk til det, men på en anden måde end jeg er vant til. Derudover kommer jeg til at savne at nørde i Excel. På det personlige plan skal jeg også forholde mig til ikke længere at få anerkendelse gennem forfatterskaber på baggrund af min egen forskning, men i stedet få det gennem andre kanaler og som en mindre del af et større hold. Derudover gør hele reguleringen af lægemiddelområdet arbejdet anderledes, og arbejdsprocesserne, også inden for publicering, er meget mere systematiserede. Det har jeg jo ikke prøvet før. Jeg kender jo den videnskab, der ligger til grund for Lundbecks produkter, både hjerneforskningen og receptorbiologien. Derfor var det da også et naturligt valg at skifte til Lundbeck, der faktisk er den eneste store farmavirksomhed, som stadig er specialiseret inden for de hjernesygdomme, som er mit primære forskningsområde. Anders Ettrup H. Lundbeck A/S Alae Houji Gentofte Apotek Charlotte Ottar Merland Pfizer Consumer Healthcare Eleonora Sandholdt Paulsen Sundhedsstyrelsen Emil Meng-Lund Novo Nordisk A/S, Måløv Farhat Shaheen Sydhavnsapoteket Freja Herborg Hansen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Gertrud Koefoed Rasmussen Novo Nordisk A/S, Søborg Golfam Golbaz Stenløse Apotek Heidi Filtenborg Madsen Lundbeck Pharma A/S Helga Weihe Egholm Roskilde Dom Apotek Helle Kirstein Erichsen Gubra ApS Henriette Kihl Novo Nordisk A/S Jeanette Carlsson Statens Serums Institut Kristian Kirkedal Borgholm Thisted Løve Apotek Lasse Mayland Kolstrup Norpharma A/S Mai Loan Le Novo Nordisk A/S Maria Jagd Frederiksen København Apoteket Svalen Maria Raahauge Herborg Bay Skælskør Apotek Mette Lykke Jensen Institut for Ernæring, Fysisk Aktivitet og Idræt Mette Pinstrup Jensen Egalet Ltd Michael Vejen Overgaard Novo Nordisk A/S Priya Singh Novo Nordisk A/S Rikke Bygsø Novo Nordisk A/S Rikke Lundal Nielsen Danmarks Apotekerforening Rikke Rie Hansen Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Systems Pharmacology Sophie Kragh Thuesen Region Hovedstaden Søren Alex Bak AstraZeneca A/S Stinna Maria Røssner Hansen Ferring Pharmaceuticals A/S Victor Gjerding Bechmann Sygehus Apotek, Rigshospitalet pharma maj

10 Patent Disse to ting stemmes der om Enhedspatent Når et patent udstedes, dækker det alle medlemslandene. Der betales én årlig afgift, og det giver patentbeskyttelse i alle medlemslandene. På nuværende tidspunkt betaler virksomhederne en årlig afgift i hvert land for at opretholde patenterne i de enkelte lande. Fælles patentdomstol Domme fra denne domstol vil være gældende for alle medlemslande. På nuværende tidspunkt skal virksomheder igennem retssager i hvert land, hvor de udsættes for kopister. Om patentvirksomheder i Danmark Fakta Kun fire procent af danske virksomheder er aktive med patenter, men patent virksomhederne har stor betydning for den danske økonomi De beskæftiger 37 procent af alle ansatte i danske virksomheder (2011) De skaber 40 procent af omsætningen i alle danske virksomheder (2011) De har 37 procent vækst i omsætning mod gennemsnitlig 23 procent vækst for alle danske virksomheder (2011) De tegner sig for over 55 procent af den danske eksport (Danmarks Statistik 2013) Kilde: ZBM Patents 10 pharma maj 2014

11 Af Anne Cathrine Schjøtt Minister: Et ja forbedrer Danmarks position Det er ingen katastrofe at stemme nej til patentreformen, da det ikke vil påvirke Danmark negativt i forhold til den nuværende situation. Men der er mange fordele ved at stemme ja, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Der findes ingen ulemper ved at stemme ja til patentreformen kun fordele. Omvendt sker der ikke så meget negativt i forhold til den nuværende situation, hvis Danmark ikke er en del af patentreformen. Sådan lyder det fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen»Det bliver ikke en katastrofe for Danmark, hvis vi stemmer nej. Vi får bare ikke de fordele, der er ved systemet. Jeg er tit blevet spurgt, om jeg vil fastholde, at der ikke er nogle ulemper ved at stemme ja til dette. Og det vil jeg. Det kan ikke påvises på nogen måde, at det stiller nogle virksomheder dårligere. Der er kun fordele ved det,«siger Henrik Sass Larsen. Patenter gavner mindre virksomheder Det er specielt de mindre virksomheder, der vil blive beskyttet bedre og stilles bedre økonomisk, hvis Danmark stemmer for patentreformen, lyder det fra patentadvokat Peter Markvardsen.»Enhedspatentet gavner de mindre virksomheder mest, da det er dem, der i praksis ikke har råd til det system, vi har i dag. Virksomhederne skal lave relevante oversættelser og betale dyrere årlige skatter og afgifter i hvert land med det nuværende system,«siger Peter Markvardsen, European Patent Attorney, ZBM Patents. Hvis ikke virksomhederne har mulighed for at beskytte deres opfindelser, frygter ministeren, at færre vil investere i udvikling.»vi skal sørge for, at det kan betale sig at investere i forskning og udvikling, og det kan man bedst, hvis man kan beskytte sine opfindelser. Det er den mest dækkende forklaring på, hvorfor vi skal stemme for,«siger erhvervsministeren. Ministerens største bekymring er, hvordan Danmark kan beholde arbejdspladserne og ikke outsource produktionsarbejdspladser eller vidensarbejdspladser. På grund af det store tab af arbejdspladser de seneste år er det bekymrende, hvis ikke Danmark også bliver beskyttet i fællespulje med resten af de europæiske lande, der træder ind i samarbejdet.»en af nøglerne til at bevare arbejdspladser i Danmark er at sørge for, at man kan beskytte sine opfindelser,«lyder det fra ministeren. Ingen ændring i patentmuligheder En af de mest markante diskussioner i medierne har været, om man kan tage patent på flere ting, end det er muligt på nuværende tidspunkt. Men det afviser de patenteksperter, Pharmadanmark har været i kontakt med.»der er ingen ændring af, hvad der kan fås patent på, da det stadig er European Patent Office, der skal udstede patenterne efter de samme regler som i dag. Det vil sige, at der ikke kommer ændringer omkring softwarepatenter eller gener. Det er simpelthen ikke det, vi skal stemme om d. 25. maj,«siger Peter Markvardsen. Det samme forsikrer patentadvokat Peter-Ulrik Plesner fra advokatfirmaet Plesner.»Der er ingen ændringer i de regler, der gælder for udstedelse af patenter. Betingelserne for at opnå et patent reguleres af Den Europæiske Patentkonvention (EPK), som Danmark har været medlem af side 1990,«siger han. Der stiles mod, at patentdomstolen og enhedspatentet træder i kraft primo Men uofficielt træder det først i kraft i 2016, lyder vurderingen fra Ulla Klinge, formand for Association of Danish Intellectual Property Attorneys. pharma maj

12 Patent Af Anne Cathrine Schjøtt Bavarian Nordic: Ingen fordele ved nej Patenter er altafgørende for biotekvirksomheders overlevelse, fordi de er med til at sikre virksomheden omsætning og dermed penge til investering i udvikling. EU-afstemningen den 25. maj om patent dom stolen og enhedspatent skal munde ud i et ja og dansk deltagelse, så patentering gøres lettere for opstartsvirksomheder, lyder det fra Bavarian Nordic. Argumenterne for at sige nej til patentdomstolen og enhedspatenter er små, lyder det fra topchefen i biotekvirksomheden Bavarian Nordic.»Jeg kan ikke se fordelene ved at sige nej. Som virksomhedsleder er det indlysende for mig, at patentbehandling bliver hurtigere og mere effektiv, og at der kommer kvalificerede dommere,«siger Anders Hedegaard, adm. direktør hos Bavarian Nordic. Først cykeltyveri så bio-patent Det er yderst vigtigt med kvalificerede dommere, der har specifik erfaring med forskellige patentområder, da det er svære emner at forstå og dermed også svært at gennemskue brud på et patent.»selvom jeg har beskæftiget mig professionelt med molekylærbiologi, ryger kæden også af for mig ved vores patentsager. Hvordan kan jeg så tro på, at en lokal domstol, der først har kørt en sag om cykeltyveri, bagefter kan tage en kvalificeret diskussion om et bio-patent. Det er jo fuldstændigt urealistisk,«siger han. Først og fremmest er patentreformen en administrativ og økonomisk lettelse for virksomhederne.»men vi er bedst tjent med, at det er kvalificerede dommere, der forholder sig til vores sager, når vi er en forskningsvirksomhed, der lever af patenter,«understreger direktøren. Ingen virksomhed uden patent Som biotekvirksomhed er patenter og muligheden for at tage og beskytte patenter på faglig og forsvarlig vis helt essentielle, påpeger Anders Hedegaard. Med et grundlag for forretningen på 750 patenter ville Bavarian Nordic ikke eksistere som virksomhed, hvis patentsystemet ikke beskyttede virksomheden.»vores to hovedforretninger er helt afhængige af, at vi er stærkt beskyttet af patenter,«fortæller han. Bavarian Nordic beskæftiger sig med hovedområderne Infektionssygdomme (koppevacciner) og cancer/immunterapi. Salget af produkter fra det første område er med til at finansiere udviklingen af det andet område. Patenter forud for partnerskab Bavarian Nordic er i gang med fase 3-forsøg på prostatacancer/immunterapi-området. Med en beskæftigelse på 450 Bavarian Nordic og patenter 750 patenter ejer Bavarian og 920 rettigheder til patenter samt 375 verserende patentansøgninger 20 mio. kr. er den årlige udgift for Bavarian Nordic på patenter medarbejdere bruger selskabet omkring 50 mio. kr. om måneden på udviklingen. Cancer/immunterapien er et udviklingsprojekt, hvor Bavarian forventer at finde nye partnere, når udviklingen er kommet lidt længere. Men uden patenterne vil det være umuligt for Bavarian at sikre eneret på behandlingen og dermed finde partnere.»hvis ikke vi er i en stærk patentsituation, er det svært at finde partnere. Derfor skal vi løbende sikre os patentdækning på dette område. Uden en stærk patentportefølje har vi ingen forretning,«understreger Anders Hedegaard. Sikrer mod royalty-betaling Når en virksomhed indgår i et samarbejde med andre, er der ofte en aftale om royalty-betaling for patenter, der opnås i samarbejdstidsrummet. Derfor er patenter vigtige at få, inden et samarbejde starter. Efter Bavarian Nordics opstart i 1994, indgik selskabet ved årtusindskiftet samarbejde med bl.a. den amerikansk regering for omkring en mia. amerikanske dollars. Alle indgåede kontrakter er uden royalty-betaling til amerikanerne, fordi Bavarian Nordic har ejerskab over patenter på fx koppevaccinerne. Størstedelen af Bavarian Nordics patenter er nemlig opnået, inden forskellige samarbejder er indgået. Royaltybetaling er en honoraraftale, hvor indehaveren af en immaterialret får betaling for hvert solgt eksemplar af det produkt, hvor en rettighed udnyttes. Havde Bavarian fået patenterne efter aftalen med amerikanerne, ville selskabet skulle betale royalties til den amerikanske regering for hvert nyt solgt produkt. 12 pharma maj 2014

13 Vælgerne fastholder støtte til ny patentdomstol En ny meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk tyder på et klart "ja" til den europæiske patentdomstol, når de danske vælgere skal til folkeafstemning 25. maj. Ifølge målingen vil 54 procent af danskerne stemme ja, mens 25 procent vil stemme nej. Der er dog stadig 21 procent af vælgerne, som endnu ikke ved, hvad de vil stemme. Sammenligner man målingen med de seneste måneder, er der faktisk ikke sket de store udsving. Da A&B Analyse lavede en tilsvarende måling i januar, var der også dengang 54 procent, som ville stemme ja. Nej-siden havde dog dengang kun tilslutning fra 20 procent, mens 26 procent af stemmerne ikke vidste, hvad de ville stemme. Altinget.dks politiske kommentator Erik Holstein forventer ikke, at spørgsmålet om patenter for alvor vil kunne mobilisere den store modstand blandt vælgerne.»patentdomstolen er en meget teknisk diskussion, der ikke for alvor berøres af den stigende EU-skepsis. Men det er heldigt for tilhængerne af en patentdomstol, at der samtidig holdes valg til Europa-Parlamentet - for så har de utilfredse vælgere mulighed for at protestere ved at give en stemme til Dansk Folkeparti eller Folkebevægelsen mod EU. Havde der ikke været EP-valg, havde man derimod kun haft mulighed for at stemme nej til patentdomstolen, hvis man ville markere sin skepsis over for EU,«siger Erik Holstein. Fertin Pharma: Ja til den fælles patent domstol Fertin Pharma er en stærk fortaler for den fælles patentdomstol. Det skyldes, at virksomheden har oplevet ulemperne ved det nuværende system. Fertin Pharma oplevede, at et italiensk firma krænkede patentet til en ny tyggegummiteknologi, der også er specielt velegnet til medicinsk tyggegummi. Ved en lokale italienske domstol forsøgte den danske virksomhed bl.a. at få en uanmeldt bevissikring hos konkurrentens produktionsanlæg uden at skulle høre den krænkende modpart først.»det fik vi ikke. Modparten skulle høres først, og så giver det jo ikke nogen mening, for så kan de jo blot fjerne beviserne på evt. krænkelser fra produktionsanlægget, før bevissikringen foretages,«siger Nicolai Kanved, patentchef for Fertin Pharma til Medwatch. Patentet - Patenter på dansk jord bliver omfattet af den europæiske enhedspatentordning. - Når enhedspatentet er udstedt, er det automatisk gyldigt i Danmark, når det er betalt for gennem den europæiske ordning. Domstolen - Virksomheder skal kun køre én patentsag, hvor dommen er gældende for en krænkning i både Danmark og resten af medlemslandene. - Mulig placering af regional domstol er København. Kilde: ZBM Patents Ja En fogedforbudssag gik også galt, hvor Fertin Pharma endte med at sidde med en fornemmelse af, at det italienske firma havde hjemmebanefordel. Hele processen tog halvandet år og endte med et forlig, som kostede Fertin millioner.»sådanne sager skulle vi meget gerne undgå med en fælles europæisk domstol. For der vil det være sådan, at der modsat i dagens system, hvor der kun er en lokal dommer, også vil være dommere udefra, som skal vurdere sagen.«det sker, hvis du stemmer: Nej Patentet - Enhver virksomhed skal betale en ekstra skat/afgift for at få patent på et produkt i Danmark. - Det kan betyde, at færre virksomheder tager patenter i Danmark. Domstolen - Virksomheder kan ikke bruge patentdomstolen i kopisager i Danmark. - Virksomhederne skal altså føre sager mod patentkrænkere lokalt i Danmark. pharma maj

14 Myter Enhedspatentet gavner kun de store virksomheder»det er komplet forkert. Enhedspatentet gavner de mindre virksomheder mest, da det er dem, der i praksis ikke har råd til det system, vi har i dag. Virksomhederne skal lave relevante oversættelser og betale dyrere årlige skatter og afgifter i hvert land med det nuværende system.«peter Markvardsen, European Patent Attorney, ZBM Patents»Nej. Enhedspatentet gør det også lettere for små virksomheder at håndhæve deres patenter, da de ved patentdomstolen kan få en dom, der gælder i alle lande, der er med i ordningen.«peter-ulrik Plesner, advokat og partner, Plesner Man kan pludseligt tage patent på alle mulige ting»i forhold til hvilke produkter, der kan tages patent på, er der ingen ændringer. Ændringer handler kun om forhold, der sker, efter patentet er udstedt.«peter Markvardsen, European Patent Attorney, ZBM Patents Enhedspatentet og patentdomstolen gør, at man kan tage patent på software og gener»der er ingen ændring af, hvad der kan fås patent på, da det stadig er European Patent Office, der vil udstede patenterne efter de samme regler som i dag. Det vil sige, at der ikke kommer ændringer omkring softwarepatenter eller gener. Det er simpelthen ikke det, vi skal stemme om d. 25. maj.«peter Markvardsen, European Patent Attorney, ZBM Patents»Der er ingen ændringer i de regler, der gælder for udstedelse af patenter. Betingelserne for at opnå et patent reguleres af Den Europæiske Patentkonvention (EPK), som Danmark har været medlem af side 1990.«Peter-Ulrik Plesner, advokat og partner, Plesner Der afgives yderligere suverænitet til EU»Man må sige, at vi afgiver suverænitet til EU. Ellers skulle vi ikke have været til folkeafstemning.«peter Markvardsen, European Patent Attorney, ZBM Patents EU får mere magt over os gennem denne domstol»det er klart, at den fælles patentdomstol vil kunne beslutte for Danmark fx hvis et dansk firma kopierer et patent her i Danmark. Det er hele ideen med det nye system ligesom et dansk firma relativt lettere vil kunne fjerne et kopiprodukt i fx Holland.«Peter Markvardsen, European Patent Attorney, ZBM Patents»Enhedspatentet udstedes af Det Europæiske Patentkontor, som også i dag udsteder europæiske patenter. Domstolen er ikke en del af EU.«Peter-Ulrik Plesner, advokat og partner, Plesner 14 pharma maj 2014

15 Kort om Ny vækstpakke skal have fokus på farma- og biotekindustri Regeringen ventes i løbet af foråret at lancere en ny vækstpakke, og det diskuteres nu livligt, hvilke tiltag pakken bør indeholde, fx stilles der fra flere sider krav om lavere energiafgifter. Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, er ikke i tvivl: En ny vækstpakke skal have fokus på farma- og biotekindustri. De seneste års økonomiske krise har generelt været hård for danske eksportvirksomheder, men én branche har faktisk formået at eksportere mere år for år gennem hele kriseperioden:»medicinalbranchens eksport rundede sidste år 65 milliarder kroner. Det er naturligvis opløftende, at de danske produkter er eftertragtede på verdensmarkedet, og at virksomhederne viser deres konkurrencedygtighed i en krisetid. Lægemiddeludvikling er ikke bare en væsentlig dansk styrkeposition, den betyder, at Danmark skiller sig ud, som det land i EU, der står suverænt stærkest inden for farma og biotek, både med hensyn til forskningsindsats og omfang. Derfor, og fordi branchen har fået så stor betydning for den samlede samfundsøkonomi, burde dens vilkår og trivsel nyde særlig politisk bevågenhed,«siger hun. Antje Marquardsen mener derfor, at en vækstpakke bør indeholde elementer, som klart sigter mod at støtte op omkring højteknologiske virksomheder virksomheder, som investerer kraftigt i forskning og udvikling, og som derfor især i opstartsfasen er udfordret på deres overlevelse.»en af forudsætningerne for den danske farmaindustris succes vil være, at der er en velfungerende underskov af nye biotekvirksomheder, som forhåbentlig efter nogle år kan fungere som fødekæde for den farmaceutiske industri.«hun fortsætter:»en af de væsentligste udfordringer for de virksomheder er finansiering. Der har i en årrække været mangel på risikovillig kapital, hvilket har betydet lukninger og neddrosling af aktiviteter. Markedet for risikovillig kapital er bedre i udlandet, og det problem må adresseres. Mulighed for finansiering hører sammen med bedre afskrivningsmuligheder for spirende vækstvirksomheder til de væsentligste forudsætninger for at udnytte den kapacitet, som det levende forsknings- og udviklingsorienterede vækstmiljø inden for farmaområdet tilbyder.«pharmadanmark i samarbejde med LINK på KU Pharmadanmark har indgået en aftale med LINK om dobbeltmedlemskab for alle foreningens studentermedlemmer, der læser molekylær biomedicin eller biokemi. Det betyder, at Pharmadanmark-medlemmer kan melde sig ind i LINK uden omkostninger. Som medlem af link kan man deltage i faglige arrangementer, netværksmøder, virksomhedsbesøg samt sociale arrangementer. LINK er en alumneforening for tidligere og nuværende studerende på Biokemi og Molekylær Biomedicin ved Københavns Universitet. For at aktivere medlemskab af LINK, skal man gå til LINK's hjemmeside og udfylde formularen under "Bliv medlem". pharma maj

16 Farma Af Christian K. Thorsted og Michael Bo Rasmussen / Baghuset Harvard-uddannelse skal styrke dansk klinisk forskning Smerteforskerne Anne Estrup Olesen og Christina Brock, Aalborg Universitetshospital, er blandt de tre danskere, som sidste år begyndte på en ny og ambitiøs, international formaliseret uddannelse i gennemførelsen af kliniske forsøg fra Harvard Medical School. De ser selv deres deltagelse som et signal om deres engagement i klinisk forskning. Danske forskere, som arbejder med klinisk forskning, kan blive endnu dygtigere. Det er baggrunden for, at farmaceut Anne Estrup Olesen og dyrlæge Christina Brock fra forskningscentret Mech-Sense sidste år begyndte på en etårig uddannelse fra det prestigiøse Harvard Medical School i metoderne omkring gennemførelse af kliniske forsøg.»vi er gode til klinisk forskning i Danmark, og fra politisk side gør man meget ud af at sige, at man lokalt på hospitalerne skal satse på klinisk forskning. Baggrunden for vores deltagelse i uddannelsen er at understrege, bl.a. over for medicinalindustrien, at vi vil klinisk forskning, og at vi har investeret ressourcer i at uddanne os til at håndtere og gennemføre forsøgene optimalt,«siger seniorforsker Anne Estrup Olesen. Hun og kollegaen Christina Brock har årelang erfaring med smerteforskning både inden for basal smertefysiologi, men også med randomiserede kliniske forsøg, hvor smertestillende lægemidler afprøves på vegne af lægemiddelvirksomheder.»man kan altid blive bedre, også selv om man som os har lavet kliniske forsøg i mange år. Man har aldrig det helt perfekte studiedesign eller den perfekte studiefortolkning,«siger Christina Brock. Fokuseret og gennemtænkt De fortæller, at uddannelsen fra Harvard Medical School straks tiltalte dem, da de så materialet om den.»vi kunne se, at programmet er fuldstændig designet til sådan nogen som os ikke til ph.d.-studerende, men derimod til seniorforskere,«siger Anne Estrup Olesen. Christina Brock supplerer:»det var første gang, vi nogensinde havde set et så gennemtænkt og fokuseret program, der i den grad målrettede sig mod kliniske forsøg. Bl.a. kunne vi konstatere, at der var ledelse og projektstyring inkluderet i uddannelsen, og at der dermed var en mulighed for bl.a. at blive bedre til at styre flere projekter på én gang. Men alle aspekter er dækket i uddannelsen fra design til gennemførelse, teambuilding, projektledelse, etik, og artikelskrivning.«de lægger også vægt på behovet for at blive bedre til at håndtere deres data, lave dataanalyse og fortolke resultaterne muligheden for at få redskaber, som faktisk gør deres arbejde lettere. Internationalt kursus De to forskere lægger ikke skjul på, at det havde stor betydning for deres valg af efteruddannelse, at det netop er Harvard, som udbyder den.»de kompetencer, der ligger bag, er virkelig solide. Underviserne er erfarne og højt anerkendte, og vi er meget ydmyge over for deres ekstraordinære engagement,«siger Christina Brock. Det var da heller ikke alle og enhver, som kunne blive optaget på uddannelsen. 450 ansøgte om at deltage, men kun 150 blev optaget. De fleste har en lægefaglig baggrund, men ud over farmaceuter og dyrlæger som Anne Estrup Olesen og Christina Brock deltager også en del sygeplejersker. Deltagerne kommer fra forskellige europæiske lande, Mellemøsten og USA.»Det er virkelig godt, at kurset er lagt op til at være internationalt. Man får skabt netværk med forskere fra andre lande, for der er indlagt en hel del gruppearbejde. Her får man masser af erfaring med både interkulturel og interdisciplinær forskning, og vi lærer, hvordan man praktisk kan samarbejde på tværs af flere tidszoner. Vores gruppe spænder over en tidsforskel på 11 timer, hvorfor et møde over Skype sagtens kan komme til at ligge klokken fire om natten,«siger Anne Estrup Olesen. Intensivt forløb Uddannelsen strækker sig over et år og er hovedsagelig online-baseret, men der er også indlagt enkelte workshops i London og Boston, hvor de studerende mødes fysisk. Hver uge bliver der lagt nye forelæsninger ud på uddannelsens hjemmeside, hvor man når det passer ind i ens program kan sidde og følge forelæsningen ved sin computer. Ind imellem er der webinars, som foregår live, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål, som fx er opstået i forbindelse med læringen. Kursisterne har individuelle opgaver hver 14. dag samt nogle større gruppeopgaver, som de præsenterer og diskuterer med hinanden og med bedømmere og vejledere over nettet.»i perioder er det meget intensivt, så man må påregne at afsætte både ar- 16 pharma maj 2014

17 Anne Estrup Olesen og Christina Brock, Aalborg Universitetshospital, er her i gang med et af deres mange kliniske forsøg inden for smerteforskning. bejdstid og fritid, hvis man vil i mål med uddannelsen. Der er krav om aktiv og fyldestgørende deltagelse, og op mod 10 procent af kursisterne er undervejs blevet ekskluderet på grund af mangelfuld engagement.«siger Christina Brock. Anne Estrup Olesen og Christina Brock er begge meget tilfredse med det foreløbige udbytte af kurset:»undervisningen og debatten mellem kursisterne er bl.a. endt med at give os et mere nuanceret og kritisk syn både på andres forskning og på vores egen,«siger de. Udgiften til kurset er betalt dels af Aalborg Universitetshospital, dels af legatmidler. Næste uddannelsesforløb begynder den 21. juni 2014 og slutter den 6. juni Læs mere her: global-clinical-scholars-researchtraining-program pharma maj

18 Ledelse Af Anne Cathrine Schjøtt Specialistledelse kræver følgeskab Selvom specialister kan arbejde med samme område, agerer de vidt forskelligt på eksempelvis ændringer på arbejdspladsen. Derfor skal ledere sikre korrekt ledelse af specialister, der reagerer negativt på ændringer. Det kan være svært at håndtere specialister, fordi de ligesom alle andre mennesker agerer forskelligt på forskellige ting i hverdagen. Men ifølge ledelsesekspert Helle Hein handler det om at skabe den korrekte tillid mellem medarbejderen og ledelsen. Som leder af specialister har man ikke krav på lederskabet, man skal fortjene det.»der ikke er noget lederskab uden følgeskab, og følgeskab er ikke noget, man formelt kan gøre krav på. Det er i stedet noget, man må gøre sig fortjent til,«siger Helle Hein, cand.merc. og ph.d. og tilknyttet CBS. Drives af forskelligt Lederen skal sikre, at alle i teamet bliver tilgodeset efter de behov, de har, så der er mulighed for at udvikle sig i takt med virksomhedens udvikling.»man skal finde ud af, hvad medarbejderne er drevet af. Som mellemleder skal man finde ud af, hvad der driver medarbejderne til at arbejde. Man skal spørge sig selv, hvorfor medarbejderne er der, og hvad der giver medarbejderne et kick. På baggrund af konklusionen skal man så behandle medarbejderne forskelligt,«siger Helle Hein. Ifølge Helle Heins primadonna-ledelsesteori findes der fire forskellige arketyper af specialister: Primadonnaen, præstations-tripperen, pragmatikeren og lønmodtageren. Specialviden gør specialist Specialister defineres af Helle Hein som dem, der bruger deres viden til at løse problemer. Det vil sige, at når det ikke er rutinepræget arbejde, og arbejdet kræver en særlig viden, er det specialister, der udfører arbejdet. Det passer i høj grad på akademikere i lægemiddelbranchen. Det rummer altså en vis form for kreativitet at være specialist, forklarer Helle Hein. Disse kreative mennesker ledes bedst, hvis der er et tillidsbånd mellem specialisten og lederen.»på alle ledelsesplaner handler det om at skabe tillid. Fundamentet for god ledelse er tillid. Der er ikke noget lederskab uden følgeskab, og man skal gøre sig fortjent til følgeskabet. Lederen skal gøre sig klart, hvordan denne gør sig fortjent til følgeskabet, og måden er ved at skabe tillid,«siger Helle Hein. Fokus væk fra bundlinje Afgørende for, om tilliden er der, er mere fokus på vision og hvorfor arbejdet udføres, frem for økonomi, arbejdsrammer og anden nytteetik.»mange ledere er gode til at definere arbejdsopgaver, og hvordan opgaverne skal løses. Men at binde det sammen ved at skabe rammen om, hvorfor arbejdet er væsentligt, kan være sværere for lederne.«derfor opfordrer Helle Hein ledere til at få mere fokus på formålet med arbejdet frem for resultaterne og bundlinjen.»det handler først og fremmest om at få visioner på dagsordenen.«helle Hein råder derfor lederne til at gennemgå deres ti seneste mødereferater for visioner og formål, men der skal også stadig være fokus på formålet med ledelse at skabe fremdrift.»vi kan ikke se bort fra, at lederne skal skabe de økonomiske rammer, da det er en væsentlig del af at få løst opgaverne. Men man må ikke kun tale om økonomi. Der skal være en modvægt, som får det til at balancere.«18 pharma maj 2014

19 Der findes fire forskellige arketyper Helle Hein arbejder med fire forskellige typer af specialister. Hver type stræber efter noget forskelligt i arbejdslivet. Sådan giver du kicket tilbage For specialister handler det om at få et kick i sit arbejdsliv. De fire arketyper opnår kicket forskelligt. Så hvordan laver man god ledelse, når man har forskellige typer af specialister i afdelingen? Primadonnaen stræber efter den højeste standard i sit arbejde. For primadonnaen er det et tillidsbrud, når der gives ros for et stykke arbejde, som primadonnaen ikke selv synes er færdigt.»primadonnaen vil tænke, at lederen er dårlig til at vurdere arbejdet. Derfor skal det i stedet være saglig feedback, der kan gøre en forskel i forhold til medarbejderens motivation for at gøre projektet endnu bedre.«lederen skal derfor tilbyde den faglige sparring, men er lederen ikke kompetent på medarbejderes specialområde, kan det kræve hjælp udefra gennem konsulenter eller ved at sende medarbejderen på konference. Præstations-tripperen har ligesom primadonnaen brug for lange perioder, hvor der er tid til fordybelse.»mantraet inden for ledelse hedder for tiden storrumskontorer og teamarbejde. Det trives denne type medarbejdere dårligt med. Derfor falder innovationsgraden på arbejdspladserne,«siger Helle Hein. For at holde innovationen højt kørende bør lederne skabe en modvægt til den nye storrumstid.»for at disse personer skal have noget at bidrage med til teamsamarbejdet, bliver der nødt til at være en vis tid til fordybelse«en ekstrovert præstations-tripper ønsker ros og åbenlys anerkendelse, som andre kan se. Forfremmelse, titler og bonus er godt til denne type. De er drevet af konkurrencen og vil være den bedste. Det har den introverte præstations-tripper ikke i samme grad brug for. Svaret er klart, siger ledelsesekspert Helle Hein, der ønsker, at lederen skal indtage en antropologisk rolle.»man skal kigge sin ledelsespraksis efter i sømmene og finde ud af, hvilken arketype arbejdsstilen favoriserer, og hvilke man klemmer med den nuværende ledelsespraksis. Hvilke tiltag kan gøres, så de oversete bliver tilgodeset?«hvem reagerer hvordan? Arketypemodellen er et system for lederen til at finde ud af, hvorfor nogle reagerer særligt positivt eller særligt negativt på forskellige ændringer i arbejdsgangen.»lederen skal derfor sørge for, at de personer, som har mistet lysten til at arbejde, får de kick tilbage, som man stræber efter i sit arbejdsliv.«ledelse er to ting. For det første er det at skabe systemer, kulturen, belønningssystemer og strukturen. For det andet er der en til en-ledelsen, som er relevant, når man har den direkte personaleledelse. Pragmatikeren er drevet af at lave et godt stykke arbejde i balance mellem arbejde og fritid. Det sker ud fra forudgående definitioner af, hvordan arbejdet håndteres bedst. Pragmatikeren har derfor brug for procedurer for, hvordan man skal håndtere et problem, og hvad best practice er inden for området, dvs. standarder, vejledninger og præcise procedurer.»de har ikke lige så meget brug for muligheden for selvstændige tanker, som for at tingene er sat i system, så de har en rettesnor. Stresspolitik og work-life-programmer er helt essentielle for denne type medarbejder, da de har brug for en meget skarp adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv.«lønmodtageren er repræsentant for den adfærd, folk viser, når de mistrives og bliver misforstået i forhold til den arketype, de egentligt er.»når primadonnaen, præstations-tripperen eller pragmatikeren ikke får sit kick og bliver demotiveret, vil man se lønmodtageradfærd. Det viser sig typisk ved, at medarbejderen begynder at efterspørge mere for det arbejde, denne udfører. De bliver meget retfærdighedssøgende og efterspørger løntillæg, frugtordninger og lignende. Det er et klart udtryk for, at de forsøger at kompensere for det kick, de mangler at få,«siger Helle Hein. Men får medarbejderen det efterspurgte, bliver denne blot mere demotiveret. Derfor skal lederen i stedet arketypebestemme disse personer og hjælpe dem på vej til at få det kick, de mangler. Vent med typebestemmelse Ifølge Helle Hein er det vigtigt, at lederen først bruger karakteriseringen, når en medarbejder mangler at opnå sit kick i jobbet.»jeg anbefaler, at lederen reflekterer på det mere systemiske niveau og dermed vurderer, hvilken arketype der risikerer at komme i klemme ved nye tiltag. Det skal være et overordnet refleksionsredskab. Men når der så er medarbejdere, man har en fornemmelse af at komme skævt ind på, kan man forsøge at definere, hvilken arketype de er, og så lave forbedringer, der får dem på rette spor mod kicket igen,«siger Helle Hein. pharma maj

20 Biosimilære lægemidler Biologiske og biosimilære lægemidler Derfor er bivirkningerne forskellige Biologiske lægemidler kan ikke kopieres på samme måde som kemiske lægemidler. Molekylestrukturen er mere avanceret og bliver fremstillet gennem en proces, der er svær at reproducere fuldstændigt. Biosimilære lægemidler skal igennem færre kliniske test før godkendelse sammenlignet med originale biologiske lægemidler dog flere end kemiske kopiprodukter. Producenten af et biosimilært lægemiddel skal kun redegøre for forskellene i molekylestrukturen og for, hvad de betyder for behandlingen af patienten. Dermed kan producenten lukrere på tidligere test fra originalproduktets godkendelse. Ved godkendelsen af et biosimilært lægemiddel skal producenten vise, at lægemidlet har en sammenlignelig tredimensionel struktur samt glykosylering. Studier skal vise, at det biosimilære produkt har samme farmakologiske angrebspunkt som det originale lægemiddel, og at det ikke udviser andre effekter (fx immunologiske) end det originale lægemiddel. Immunreaktioner er bivirkninger, hvor kroppens eget immunsystem angriber den aktive del af det biologiske lægemiddel. Der er altid risiko for en immunreaktion, når der behandles med biologiske lægemidler. Af Anne Cathrine Schjøtt Bio-gigant efterlyser mere bivirkningskontrol Behandling af patienter med skiftevis biologiske lægemidler og kopier" af disse, de såkaldte biosimilære lægemidler, er et problem, lyder det fra Amgen, et af verdens største originalproducenter af biologisk medicin. Amgen ønsker mere fokus på bivirkningsrapportering og mindre fokus på økonomisk motiverede medicinskift. Det store amerikanske biotekselskab Amgen opfordrer det danske sundhedssystem til at have mere kontrol med skiftet mellem originale biologiske produkter og biosimilære lægemidler.»man skal være påpasselig med de vilkårlige skift mellem produkter. Men lægerne skal selvfølgeligt have mulighed for at indlede en ny behandling med biosimilære lægemidler af patienter, som ikke har været behandlet før,«siger afdelingschef for hæmatologi hos biotekvirksomheden Amgen, Tore von Würden. Amgens portefølje af biologiske lægemidler indeholder bl.a. Enbrel, de antianæmiske-lægemidler Epogen og Aranesp, samt Neupogen og Neulasta til beskyttelse af patienter i kemobehandling mod infektioner. Alle er årlige milliardindtægtskilder for Amgen, og derfor kan virksomhedens skepsis over for substitution af originale med biosimilære produkter næppe overraske. Amgen tager ikke afstand fra brug af biosimilære lægemidler, og er tværtimod selv i gang med at udvikle adskillige sådanne af andre virksomheders produkter. Svært at finde bivirkninger Amgen opfordrer til, at de behandlende læger altid skal tage aktiv stilling til et skifte mellem et originalt og et biosimilært lægemidler til den enkelte patient og ikke blot lade prisbesparelser styre behandlingen. Vigtigst af alt er, at der føres en logbog, så bivirkninger kan registreres korrekt.«tore von Würden påpeger, at problemet med skift er, at et biosimilært produkter aldrig er helt identiske med originalproduktet. Det er umuligt at lave præcise efterligninger af biologiske lægemidler, da udviklingsprocessen aldrig vil sikre helt samme molekylestruktur. Dermed er det også svært at bevise, at biosimilære lægemidler er uden langtidsbivirknin- 20 pharma maj 2014

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark Patent Disse to ting stemmes der om Enhedspatent Når et patent udstedes, dækker det alle medlemslandene. Der betales én årlig afgift, og det giver patentbeskyttelse i alle medlemslandene. På nuværende

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Headhuntet til job i udlandet:

Headhuntet til job i udlandet: Headhuntet til job i udlandet: Sundt at miste fodfæstet et øjeblik Danskeren Lene Rose Arfelt er Global Head of Regulatory Affairs i den fremadstormende belgiske biotekvirksomhed ThromboGenics. Hun er

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 5 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, juni 2007 Tværfaglig prøve Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Blodtryksmåling på Korsør Apotek

Blodtryksmåling på Korsør Apotek 6 Strategisk fokus på sundhedsydelser: Blodtryksmåling på Korsør Apotek Lige nu afprøver flere apoteker landet over et støtteværktøj, der skal hjælpe til at få sundhedsydelserne ud over skranken. I Korsør

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Godkendt 7. juni Årsrapport 2017

Godkendt 7. juni Årsrapport 2017 Godkendt 7. juni 2018 Årsrapport 2017 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale...

Læs mere

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed Af Cecilie Agertoft Fredag den 12. januar 2018 Hvis dine arbejdsopgaver let kan klares af en robot eller en computer, har du større

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark

Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark En præsentation at de tiltag der skal være med til at sikre en mere effektivt og samarbejdsorienteret relation mellem industri og det offentlige

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU Mellemlederne hos KD Gruppen brugte for meget tid på drift og detaljer. De løb hurtigere og hurtigere for at nå mere og mere selv, mens

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

MOTIVATIONSSPIL TIL BEDRIFTEN

MOTIVATIONSSPIL TIL BEDRIFTEN Spil MOTIVATIONSSPIL TIL BEDRIFTEN Bliv klogere på dine medarbejdere og kolleger Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Motivationsspillet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: LIFE SCIENCE ET LIVSVIGTIGT ERHVERV FOR DANMARK

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: LIFE SCIENCE ET LIVSVIGTIGT ERHVERV FOR DANMARK KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: LIFE SCIENCE ET LIVSVIGTIGT ERHVERV FOR DANMARK Indhold 3 Danmark fører an på life science Styrkepositioner skaber vækst Danske virksomheder kan bryste sig af at

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Fusion 2019 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Vi anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP Kære medlem JØP s bestyrelse anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP. Det

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] APRIL 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Side 1 af 11 [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

2

2 1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav

Læs mere

25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE IDÉERS FREMTID. og små FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN

25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE IDÉERS FREMTID. og små FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN 25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE og små IDÉERS FREMTID FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN HVAD SKAL VI STEMME OM? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal være med i en

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere