Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014"

Transkript

1 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax CVR nr Kære deltager Tak for din tilmelding til Skoleudvikling i Praksis (SIP), kursus nr. 1, marts Undervisningsministeriet ser frem til samarbejdet og håber, at skolerne får glæde af kurserne. 4. marts 2014 Sags nr.: R.391 Kurset omfatter 4 sammenhængende kursusdage, der arrangeres af Undervisningsministeriet. De fire kursusdage gennemføres med to i foråret og to i efteråret Kursernes omdrejningspunkter er elevernes udbytte, lærersamarbejde og undervisningsformer, nye tilrettelæggelser af skolehverdagen og kvalitetsløft på institutionsniveau gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institution. Kursusserien er bygget op om følgende elementer: Skolernes forberedelse For at sikre det bedst mulige udbytte af oplæg, workshop og det samlede kursusforløb forventes skolerne at forberede et kort oplæg. Retningslinjer og hjælp hertil findes i notat 4: Skolernes forberedelse, workshop og plenum og 5. Guide til brug af Databanken. Oplæg i plenum På kurserne er der en række oplæg om emner med tilknytning til hovedtemaet for det enkelte kursus. Oplæggene har følgende form: 1) Vodcast fra relevante forskere. De uploades på SIP-hjemmesiden, så skolerne har dem til rådighed for det efterfølgende udviklingsarbejde, se

2 2 2) På hvert kursus er der oplæg fra skoler, der er inviteret til at fortælle om relevante udviklingsprojekter. Slides lægges på SIP-hjemmesiden. 3) Oplæg fra kursusledelsen på vegne af Undervisningsministeriet. Slides lægges på SIP-hjemmesiden. Workshop Det er vigtigt, at arbejdet på SIP-kurserne er nært knyttet til den enkelte skoles udfordringer og udviklingsmuligheder, og at debatten er tæt knyttet til skolernes egen virkelighed. Derfor gennemføres der workshops med normalt 3 skoler i netværk. Alle skoler præsenterer og får sparring i ca. 25 minutter. Da tiden er knap, er det vigtigt med fokus og perspektiv, jf. retningslinjerne i notat 4. Debat i plenum På baggrund af drøftelserne i workshops drøftes generelle problemstillinger og muligheder i plenum. Skolernes videre arbejde Det er hensigten, at skolerne fortsætter arbejdet hjemme på skolen som led i skolens generelle udviklingsarbejde. Derfor stilles alt materiale fra kurserne: vodcast, slides fra oplæg, resumeer af workshops og debatter i plenum til rådighed på SIP-hjemmesiden. Desuden lægges links til inspirationsmateriale fra forskning, udviklingsprojekter og evalueringer på SIP-hjemmesiden, se notat 8. Det skal medvirke til at sikre skolernes maksimal viden og de bedste muligheder for at styrke det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Der bliver også mulighed for debat og dialog mellem kursusdeltagerne mellem kursusdagene i form af en blog med debatindlæg og kommentarer på SIP-hjemmesiden. Følgende bilag fremsendes: 1. Deltagerliste for det kursus, du er optaget på (fra GL-E) 2. Praktiske oplysninger i forbindelse med kurserne (fra GL-E) 3. Program for kurset 4. Notat: Skolernes forberedelse, workshops og plenum. 5. Notat: Guide til brug af Databanken 6. Uddelingskopier af slides: Systematisk dataindsamling 7. Uddelingskopier af slides fra vodcast fra Lektor Camilla Hutters, CEFU, AAU: Unges motivation, engagement og læring Professor Helle Mathiasen, CUDIM, AU: Den perfekte undervisning + bonusmateriale

3 3 Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerland Gymnasium: Talentfulde elever + bonusmateriale Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA: Forandringsteori 8. Orientering om Skoleudvikling i Praksis på EMU.dk (www.emu.dk/tema/skoleudvikling-i-praksis-gym) Deltagerne bedes medbringe: 1. Print af de fremsendte dokumenter efter eget behov. Der uddeles ikke kopier på kurset. 2. Oplæg på 1-2 sider i 15 eksemplarer i papirkopi (ikke teknisk mulighed for PP) til workshop (se pkt. 4 ovenfor). 3. Deltagerne bedes medbringe computer eller tablet. Hver skole medbringer mindst én bærbar med Power Point (til brug for referat i workshop). Alle deltagere bliver desuden bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema ved afslutningen af kursusdagen. Adgangen til evalueringsskemaet får den enkelte deltager via et elektronisk link, der sendes til den adresse vedkommende er anført med på deltagerlisten. Med venlig hilsen Annegrete Larsen Kontorchef Direkte tlf

4 DELTAGERLISTE SIP 1 Aalborg 20. marts, 12. maj, 10. september, 2. december Navn Funktion på skolen Skolenavn Kursusledelse 1 Claus Zedlitz UVM-ansvarlig Undervisningsministeriet 2 Yago Bundgaard Kursusleder Langkær Gymnasium 3 Susanne T. Jensen Kursusleder Odder Gymnasium Deltagere 4 Hanne Gerlach PR-formand Brønderslev Gymnasium og hf 5 Leif Thyge Hansen TR Brønderslev Gymnasium og hf 6 Thomas Svane Christensen Vicerektor Brønderslev Gymnasium og hf 7 Pernille Dahl Uddannelsesleder Brønderslev Gymnasium og hf 8 Pernille Sørensen TR Dronninglund Gymnasium 9 Jesper Larsen lærer Dronninglund Gymnasium 10 Anne-Mie Nielsen Uddannelsesleder Dronninglund Gymnasium 11 John Pristed Vicerektor Dronninglund Gymnasium Annette Nibuhr Thomsen EUC Nord hhx 12 (deltager ikke i 1. møde) Uddannelseschef 13 Karsten Asmussen uddannelseschef EUC Nord htx Tanja Vammen Holm (deltager Pædagogisk inspektor EUC Nord, HHX 14 ikke i 1. møde) 15 Rikke Huse Bahn Pædagogisk inspektor EUC Nord, HTX 16 Anders Krogh vicerektor Fjerritslev Gymnasium 17 Bjarne Edelskov Nielsen Pædagogisk leder Fjerritslev Gymnasium 18 Christina Cæcarsen TR-suppleant Fjerritslev Gymnasium 19 Rebecca Fischer lærer Fjerritslev Gymnasium 20 Maria R.H.Andersen PR-formand Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus 21 Anders Mark Andersen TR Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus 22 Steffen Christensen Vicerektor Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus 23 Inge Carlé Rektor Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

5 24 Tommy Christensen Rektor Handelsgymnasiet Frederikshavn 25 Mette Thomsen Uddannelsesleder Handelsgymnasiet Frederikshavn 26 Jens-Peter Fage Madsen TR Handelsgymnasiet Frederikshavn 27 Charlotte Møller Jensen TR Handelsgymnasiet Frederikshavn 28 Mette Bilstrup Uddannelsesleder Hasseris Gymnasium 29 Lars Nielsen Vicerektor Hasseris Gymnasium 30 Lisbeth Vejlin PR-formand Hasseris Gymnasium 31 Per Flohr Lærer Hasseris Gymnasium 32 Elsebeth G. Austin Rektor Hjørring Gymnasium & HF 33 Thomas Kaptain Uddannelseschef Hjørring Gymnasium & HF 34 Jens Skyggebjerg TR Hjørring Gymnasium & HF 35 Susan Ohrt PR-formand Hjørring Gymnasium & HF 36 Vibe Smith Uddannelseschef Hjørring Gymnasium & HF 37 Helle Severinsen Frandsen TR Mariagerfjord Gymnasium 38 Hans Henrik Holme Kursusleder Mariagerfjord Gymnasium 39 Søren Urup Uddannelsesleder Mariagerfjord Gymnasium 40 Søren Munthe Uddannelsesleder Mariagerfjord Gymnasium 41 Kurt Sonne Thomsen rektor Morsø Gymnasium 42 Margit Pedersen Pædagogisk leder Morsø Gymnasium 43 Olivier Cointe tillidsrepræsentant Morsø Gymnasium Brian Rettig Lærer, formand Morsø Gymnasium 44 undervisningsudvalg 45 Søren Hindsholm Rektor Nørresundby Gymnasium og HF 46 Kim Elstrøm TR Nørresundby Gymnasium og HF 47 Kim V. Hornbech PR-formand Nørresundby Gymnasium og HF 48 Birgitte Andersen Lektor Nørresundby Gymnasium og HF 49 Christian Donslund Vicerektor Struer Statsgymnasium 50 Søren Smith Uddannelseschef Struer Statsgymnasium 51 Majken Miller Uddannelseschef Struer Statsgymnasium 52 Betina Uhrbrandt TR Struer Statsgymnasium 53 Jakob Thorgård TR Struer Statsgymnasium 54 Jens Nielsen rektor Støvring Gymnasium 55 Jytte Merete Knudsen vicerektor Støvring Gymnasium

6 56 Finn Andersen TR Støvring Gymnasium 57 Steen Madsen Formand for PR Støvring Gymnasium 58 Peter Grønlykke TR Teknisk Gymnasium Viby/AARHUS TECH 59 Ivan Lauridsen Studierektor Teknisk Gymnasium Viby/AARHUS TECH 60 Gorm Ulrich Berthelsen TR Teknisk Gymnasium Aarhus/AARHUS TECH 61 Jens Tønning Studierektor Teknisk Gymnasium Aarhus/AARHUS TECH 62 Mogens Enevoldsen Uddannelsesdirektør Teknisk Gymnasium/AARHUS TECH 63 Anne Juhl Lauridsen TR Thisted Gymnasium og HF-Kursus Jesper Mulbjerg Gravers Underviser Hist.- engelsk Thisted Gymnasium og HF-Kursus Anja Knudsen Pæd. Leder Thisted Gymnasium og HF-Kursus 66 Ann B. Middelboe Pæd. Leder Thisted Gymnasium og HF-Kursus 67 Lars Krog Petersen TR Thy-Mors HF & VUC 68 Kirsten Torp Ladefoged afdelingschef Thy-Mors HF & VUC 69 Sine Laang Andersen afdelingschef Thy-Mors HF & VUC 70 Erik Dose Hvid vicerektor Thy-Mors HF & VUC 71 Ralf Leimbeck Vicerektor Vesthimmerlands Gymnasium og HF 72 Mads Ilsøe Uddannelsesleder Vesthimmerlands Gymnasium og HF 73 Lone Hindsgaul TR Vesthimmerlands Gymnasium og HF 74 Jens D. Christensen Formand for PR Vesthimmerlands Gymnasium og HF 75 Hans Berg Lærer Viborg Gymnasium og Hf 76 Martin Kristiansen Vicerektor Viborg Gymnasium og Hf 77 Dorte Thastum Bach Lærer Viborg Gymnasium og Hf 78 Pernille Højgaard-Hansen Uddannelsesleder Viborg Gymnasium og Hf 79 Mette Molsen Lærer Viborg Katedralskole 80 Claus Dithmer TR Viborg Katedralskole 81 Marianne Westergaard Vicerektor Viborg Katedralskole 82 Helge Markussen Rektor Viborg Katedralskole 83 Svend Madsen Forstander VUC&hf Nordjylland 84 Jesper Nødgaard Lærer og FTR VUC&hf Nordjylland, Frederikshavn 85 Mads Graff Lorentzen Lærer og TR VUC&hf Nordjylland, Himmerland 86 Jens Johan Christensen afdelingschef VUC&hf Nordjylland, Hjørring 87 Hans Henrik Hansen Lærer og TR VUC&hf Nordjylland, Hjørring

7 88 Mette Ravn Flohr Pæd adm medhjælp VUC&hf Nordjylland, Aalborg 89 Signe Bracke Inspektor VUC&hf Nordjylland, Aalborg 90 Sidsel Hovalt Skovsgaard Lærer og PR formand VUC&hf Nordjylland, Aalborg 91 Jens Otto Petersen Rektor Aalborg Handelsgymnasium 92 Jørn Dahl Uddannelseschef Aalborg Handelsgymnasium 93 Peder O. Pedersen Uddannelseschef Aalborg Handelsgymnasium 94 Lone Damgaard Knudsen Uddannelseschef Aalborg Handelsgymnasium 95 Maria Melson TR Aalborg Handelsgymnasium 96 Lina Pape TR Aalborg Handelsgymnasium 97 John William Riedel Uddannelsesleder Aalborg Katedralskole 98 Lise Nørgaard Uddannelsesleder Aalborg Katedralskole 99 Regina Hansen Lærer Aalborg Katedralskole 100 Mads Leth Lærer Aalborg Katedralskole 101 Christian Pors Lærer Aalborg Studenterkursus 102 Ole Østergaard TR Aalborg Studenterkursus 103 Jette Mørk Nielsen Uddannelsesleder Aalborg Studenterkursus 104 Søren Kveiborg Uddannelsesleder Aalborg Studenterkursus 105 Rikke Palmgren Rektor Aalborg Tekniske Gymnasium 106 Carsten Frank Jørgensen Uddannelsesleder Aalborg Tekniske Gymnasium 107 Lone Kaae TR Aalborg Tekniske Gymnasium 108 Søren Justesen Underviser Aalborg Tekniske Gymnasium 109 Grethe Andersen vicerektor Aalborghus Gymnasium 110 Lotte Hvidtfeldt uddannelsesleder Aalborghus Gymnasium 111 Helge Bjørn-Jensen TR Aalborghus Gymnasium 112 Rune Hansen TR-suppleant Aalborghus Gymnasium

8 Praktisk info kursussteder SIP-1 Kurserne afholdes: Torsdag den 20. marts 2014 (Comwell Aalborg) Mandag den 12. maj 2014 (Radisson Aalborg) Onsdag den 10. september 2014 (Radisson Aalborg) Tirsdag den 2. december2014 (Radisson Aalborg) Comwell Hvide Hus, Aalborg Vesterbro 2, 9000 Aalborg, tlf her finder du også kørevejledning Gratis parkering - Der er 2 minutters gang fra Aalborg bus-/togstation. Radisson Blu Limfjord Hotel Aalborg Ved Stranden 14-16, 9000 Aalborg C., tlf her finder du også kørevejledning Det er muligt at parkere på hotellet. Vi råder over 85 pladser og det koster kr. 30,- pr. bil at parkere. Ved overnatning er prisen kr. 95,- per bil. Skulle alle pladser hos os være optaget, så er der offentlig parkering på den anden side af gaden. Kursussekretær er Lone Fajnzylber, GL-E

9 Skoleudvikling i Praksis, kursusserie 1 Program for kursusdag 1 Fokus på elevernes udbytte og trivsel Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle metoder til arbejdet med mål, effekter og resultater i forhold til elevernes faglige udbytte, trivsel m.v. på et videnbaseret grundlag Morgenkaffe Fælles oplæg Velkomst og perspektiver for Skoleudvikling i Praksis. Undervisningsministeriet Motivation. Unges motivation, engagement og læring. Lektor Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning. Den perfekte undervisning i følge eleverne: Didaktiske præmisser, undervisningstilrettelæggelse og aktiviteter. Professor Helle Mathiassen, CUDIM, Århus Universitet Talenter. Undervisning af talentfulde elever. Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF "Klar-parat-studieretning" Skoleprojekt på Odder Gymnasium. Vicerektor Susanne Th. Jensen, Odder Gymnasium Skoleprojekt på Aalborg Tech. Læsevejleder Helle Reese, Aalborg Tech Systematisk dataindsamling og vurdering af elevers resultater samt introduktion til workshop Kursusledelse Frokost Skolerne arbejder Skolerne justerer deres præsentation Workshops Sparring i netværk á ca. 3 skoler. Præsentationer og feedback Kaffe Plenum Pointer fra workshopgrupperne. Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag. Kursusledelse Forandringsteori. Mere systematisk viden i forsøgs og udviklingsarbejde. Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA Afrunding, evaluering og forberedelse til næste gang. Kursusledelse

10 Sagsnr.: R.391 Notat. Skolernes forberedelse, workshops og plenum på SIP-1-kurserne Formål Workshoppen har til formål at sætte fokus på elevernes udbytte og trivsel. Det sker i en proces med sparring fra andre skoler. Skolernes forberedelse før kurset Skolerne medbringer en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på Praktisk gennemførsel af workshop Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 10 minutter, skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca. 10 minutter og skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5 minutter. Rollerne roterer efter ca. 25 minutter, så alle får fremlagt. Skole 1: Præsentationen (ca. 10 minutter!) tager udgangspunkt i 1. Skolens data om dens egne resultater. Man kan benytte de udsendte slides: Systematisk Dataindsamling, notatet: Guide til brug af Databanken samt data fra egne kilder til at gøre iagttagelser og få inspiration til at sætte mål for skolens udviklingsbehov. Ved præsentationen fremlægger skolen eksempler på egne hovedkonklusioner om situation og potentialer på grundlag af data om: socioøkonomiske data elevernes fuldførelse og gennemsnitlige studietid elevernes overgang til videregående uddannelse elevernes karakterer, faglige resultater fravær trivselsundersøgelser 2. Hvordan skolen anvender oplysninger om elevernes faglige resultater elevtrivselsundersøgelser evaluering af undervisningen ved planlægningen af målrettede indsatser til forbedring af kvaliteten for den enkelte elev. 3. Kort omtale af, hvilke forsøgs- og udviklingsprojekter (lokale, regionale, nationale) skolen deltager i eller for nylig har deltaget i med henblik på kvalitetsudvikling. 1

11 Sagsnr.: R.391 Skole nr. 2 er interesseret spørger. Ideer til spørgsmål: Refleksioner over egne skolens data: 1. Hvilke af skolens data (elevernes faglige resultater, frafald, socioøkonomiske data, overgang til videregående uddannelse, fravær, trivselsundersøgelser) vurderer skolen er særligt bemærkelsesværdige? 2. Har skolen behov for at skaffe flere data? Hvilke? 3. Hvordan anvender skolen i dag sine data internt? Er der overvejelser om en ændret anvendelse? Refleksioner over formiddagens oplæg: 1. Hvordan arbejder skolen med at udvikle elevernes motivation engagement, trivsel og resultater? 2. Hvordan arbejder skolen med at udfordre alle elever - herunder talenterne? 3. Hvordan praktiserer skolen undervisningsdifferentiering? Med hvilket formål? Hvilke udførelser? Hvilke effekter? 4. Hvordan foregår den løbende evaluering af undervisningen? Hvilken rolle spiller elevudsagn? Hvordan benyttes undervisningsevaluering til at vælge undervisnings- og arbejdsformer i de enkelte fag og flerfaglige forløb? 5. Hvordan arbejder skolen med at udvikle kvaliteten af elevernes lektielæsning? 6. Hvilke pointer fra skoleoplæggene kan I bruge i det videre arbejde? Generelle refleksioner: 1. Hvordan arbejder skolen med at indhente og formidle erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter? 2. Hvad bør være de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde? Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæggelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne udarbejdes som PP-slides, der sendes elektronisk til kursuslederne og efter aftale uploades på emu. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer XX XX Vigtige spørgsmål til skolen XX XX Skolen vil arbejde videre med XX XX Plenum Kursuslederne udvælger i alt 3-5 skoleoplæg, der formidles i plenum og som danner grundlag for udvælgelse af få centrale temaer til drøftelse i plenum. Kursuslederne er ordstyrer, sørger for vandrende mikrofon og er referent. Referat uploades på SIP-hjemmesiden. 2

12 Sagsnr.: R.391 Kære deltager på Skoleudvikling I Praksis (SIP) Hermed information SIP-siden på EMU, og hvad man kan finde der. Adressen er: Udover basisinformation om SIP (bl.a. overordnet introduktion og tilmeldingslink), vil man på siden kunne finde: - Alle breve og dokumenter, der er tilsendt deltagerne og skolerne - Linksamling og litteraturhenvisning (opdateres løbende!) - Vodcast vist på kurserne. Står til fri afbenyttelse! Kan både streames og downloades! Vodcast bliver tilgængelig efter d. 20. marts - Materiale fra de enkelte kurser - En blog (der oprettes inden længe), hvor der vil være oplæg fra kursusleder og dernæst mulighed for debat via kommentarer - Program for hver kursusserie Da hver kursusserie (8 i alt) vil have sin egen underside under SIP på EMU, bør du være opmærksom på at vælge den korrekte serie, når du besøger EMU. Serierne benævnes med numre (1-8) og lokalitet. Eksempelvis SIP-1 Kursusserie 3 Kolding Det materiale, der uddeles og produceres af deltagerne på hvert kursus, kan uploades til hver kursusseries underside på EMU. Det foregår ved, at du henvender med materialet til én af kursuslederne med en usb-nøgle eller pr. mail. Som redaktør på temaet på EMU har jeg til opgave at sørge for, at det publicerede materiale ikke krænker tredjemands rettigheder og i øvrigt overholder dansk lovgivning. Derfor vil jeg bede dig inden du overdrager materiale til dine kursusledere kigge materiale grundigt igennem, så vi undgår problemer. Det gælder såvel tekst, foto som andre medieformer. Husk at angive dit navn og mail-adresse nederst i dokumentet og evt. relevante oplysninger om øvrige rettighedshaver, som skal oplyses ved publicering på EMU. Endelig vil jeg benytte lejligheden til kraftigt at opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet på EMU, så man modtager det ugentlige nyhedsbrev for SIP. Se næste side! 1

13 Sagsnr.: R.391 Sådan tilmelder man sig nyhedsbrevet for Skoleudvikling I Praksis: Nederst på alle sider i EMU finder man et gråt felt. I højre side af det grå felt klikker man på: Tilmeld dig EMUs nyhedsbrev. Derefter indtaster man sin og under Tema vælger Skoleudvikling I Praksis GYM. Når man har klikket på Gem, vil man kort efter modtage en bekræftelsesmail. Når den er bekræftet, vil man hver onsdag modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt på temasiden for SIP. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere modtaget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under Tema vælge Skoleudvikling I Praksis - GYM. OBS! Det skal understreges, at den nye EMU (lanceret oktober 2013) er opbygget på en anden måde end den tidligere EMU. På Ny EMU anvendes en tag-struktur som det centrale element i navigationen rundt på portalen og imellem indholdssider (moduler). Man kan se modulets emneord (tag) med gråt til højre på et modul. Der findes selvfølgelig stadigvæk fagsider som på den tidligere EMU. Søgningen på Ny EMU fungerer også på en anden måde end tidligere EMU. Man kan således i endnu højre grad forfine og filtrere sin søgning mere præcist efter det faglige indhold, man nu er på jagt efter. Du kan evt. se en kort video med introduktion til navigation og søgning her: Min mailadresse er: Hvis du har forslag, spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail Med venlig hilsen Nicolas Marinos Fagkonsulent for musik, dramatik og dans og EMU-redaktør for temaet Skoleudvikling i Praksis. 2

14 Appendiks Indhold 1. Generel brug af databanken Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere periode? Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse studenterne fra min skole påbegynder? Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis herkomst eller forældreuddannelse?

15 1. Generel brug af databanken Når man skal i gang med at anvende Undervisningsministeriets databank for første gang, skal man grundlæggende kende til tre funktioner: Lav-selv-tabel, menuer og undermenuer samt træk-ogslip-metoden. I ministeriets databank kan man hente færdige dataudtræk kaldet rapporter eller standardrapporter om en lang række temaer her: Disse oplysninger er enten landstal, regionale tal eller tal for den enkelte skole. Gennem ganske få trin kan man tilpasse disse standardrapporter efter eget ønske, så man kan se resultaterne for sin egen skole. Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken Områdespecifikke opgørelser ) Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 Klik på: Lav selv tabel: Eksempel: Hvor finder jeg Lav selv tabel? Nu er man i en tabel tilpasset temaet nævnt ovenfor (Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013). Det er muligt at justere tabellen, så den passer til ens egne ønsker. I venstre side er der en række menuer (kaldet Nøgletal og dimensioner ), og hvis man klikker på 2

16 +, folder der sig flere undermenuer ud. Det er alle disse menuer, som man kan bruge til at designe en tabel med de oplysninger, man har brug for. Eksempel: Hvor finder jeg menuerne? Ved at klikke på et menupunkt i venstre side kan man flytte en menu ved at anvende træk-og-slipmetoden. Man klikker på en menu, holder museknappen nede og trækker menupunktet til et af tre mulige placeringer: Filter (øverst oppe) Rækker (nederst) Søjler (øverst i højre side) Når man har trukket et menupunkt til af de tre områder, kommer der et grønt flueben ud for pilen, hvilket er tegn på, at man kan slippe venstre musetast, og menupunktet droppes det pågældende sted: 3

17 Eksempel på træk-og-slip-metoden. Når der er grønt flueben, kan du slippe venstre museknap. 2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? Åben: Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken Områdespecifikke opgørelser ) Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 Klik på: Lav selv tabel: Først skal man i tabellen fjerne de menupunkter, som ikke vedrører den ønskede visning. Man fjerner menupunkter ved træk-og-slip-metoden, hvor man venstreklikker på et menupunkt og holder musetasten nede, trækker punktet over i venstre side i feltet Nøgletal og dimensioner og slipper musetasten. Ved Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 skal man fjerne menupunktet om eksamensresultater på regionsniveau fra standardtabellen: I Rækker nederst trækkes Institutioner Eksamensresultater: Region over til feltet med menuer, hvor venstre museknap slippes, når det grønne flueben kommer frem. Regioner indgår dermed ikke i tabellen, som nu fremstår helt blank inden tilpasning til visning af eksamensresultaterne for egen institution. 4

18 Eksempel: Hvordan fjerner jeg regionerne fra standardtabellen? Nu skal hovedinstitutioner tilvælges: I venstre side klikkes på + ud for Institutioner Eksamensresultater. Vælg den første på listen af mulige valg, som er Institutioner Eksamensresultater. Hovedinstitution, og træk den ned i feltet Rækker, nederst, og slip menupunktet her. 5

19 Eksempel: Hvordan tilvælger jeg hovedinstitutioner? Hvis man kun vil se eksamensresultaterne fra ens egen institution, klikkes på trekanten til højre i menuen Institutioner Eksamensresultater. Hovedinstitution : Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen? Dermed foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet fra samtlige institutioner på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille vindue, der netop er åbnet: 6

20 Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor fjerner jeg alle flueben i menuen? Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke OK, så der kun vises data fra egen institution: Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor sætter jeg fluebenet? Hvis man ønsker at sammenligne sig med naboskolen eller andre relevante institutioner, kan man sætte flueben og trykke OK. Tabellen er indstillet til at vise seneste offentliggjorte eksamensresultat I dette tilfælde eksamensresultatet for Hvis man ønsker at se eksamensresultatet for sin skole tilbage i tid, skal man flytte menuen Tid: Bevisår: Kalenderår fra Filter til Søjler. Databanken folder selv menuen Tid: Bevisår: Kalenderår ud, så de tilgængelige år vises ( ). 7

21 3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? Åben: Klik på: Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK) Klik på: Fuldførelsesprocenter på uddannelsesgrupper eller uddannelser i uddannelsessystemet Klik på: Lav selv tabel: Nu kan man se fuldførelsesprocenter på landsplan for alle hovedgrupper af uddannelser. Først skal standardtabellen tilpasses, så den kun viser fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser. Menuen Uddannelse: Hovedområde flyttes fra Rækker i bunden af skærmen op til Filter oven over tabellen: Eksempel: Hvordan flytter jeg Uddannelse: Hovedområde til Filter? Når man kun vil se fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser skal man klikke på trekanten i til højre i menuen Uddannelse: Hovedområde Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser vises? Nr. 1. 8

22 Fjern fluebenet i All (klik to gange), sæt et flueben i Gymnasiale uddannelser og klik OK, så tabellen indsnævres til kun at handle om de gymnasiale uddannelser. Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser vises? Nr. 2. Hvis man vil se fuldførelsesprocent på institutionsniveau for alle institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, foldes menuen Institutioner ud ved at trykke på det lille + ved siden af menuen. Eksempel: Hvordan folder jeg menuen Institutioner ud? Derefter trækkes Institutioner. Hovedinstitution ned i Rækker. 9

23 Eksempel: Institutioner. Hovedinstitution trækkes ned i Rækker. Nu vises fuldførelsesprocenterne for alle hovedinstitutioner, der har udbudt gymnasiale uddannelser i perioden Der er derfor en kort ventetid, inden databanken har fundet alle relevante data frem. Da denne liste over skoler er meget lang, er den opdelt i sider. Yderst til højre for neden ses, at der er 5 sider med visninger. Eksempel: Hvor kan jeg se hvor mange sider, der er i tabellen? Øverst oppe er der en ikon-række, hvor der efter et ikon for Excel er et ikon med tallet 12. Hvis man klikker på dette, så slår man sideopdelingen fra, og for vist alle skolerne i en lang sammenhængende liste. Det skal man gøre, hvis man vil overføre tabellen til Excel regneark (se hvordan i appendiks). Eksempel: Hvor er ikonerne med hhv. tallet 12 og excel? Hvis man kun vil se fuldførelsesprocenten for sin skole, skal man trække den undermenu, der hedder Institutioner. Hovedinstitution ABC, ned i Rækker. I denne menu er institutionerne 10

24 ordnet alfabetisk, så det er lettere at slå sin egen institution op frem for at bladre gennem flere tusinde institutioner. Eksempel: Hvor finder jeg Institutioner. Hovedinstitution ABC? Institutionerne er nu ordnet alfabetisk og ved først at klikke på trekanten i menuen Institutioner og bagefter på knappen med to små tomme bokse, får man valgt alle institutioner fra. Derefter kan man klikke på det lille + ud for sin institutions begyndelsesbogstav, finde sin skole og klikke OK. 11

25 Hvis man ønsker at sammenligne sig med flere skoler, kan man sætte flere flueben, inden man klikker OK. 4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? Åben: Klik på: Overgang til uddannelse (EOU) Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på tiluddannelse Klik på: Lav selv tabel: Standardtabellen viser landstallet for alle gymnasiale uddannelser for perioden Standardtabellen viser uddannelsesstatus 27 mdr. efter eleven er blevet student. Da de nyeste tal i databanken er fra 2012, kan man derfor kun se uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for studenterne Hvis man vælger uddannelsesstatus 15 måneder efter elevens studentereksamen, kan man derfor også se data for 2011, og hvis man vælger uddannelsesstatus 3 måneder efter elevens studentereksamen, kan man se data for For at se overgangen til uddannelse 15 måneder efter studentereksamen, skal man ændre nøgletallet, som findes længst ude til højre i skærmen under Søjler. Ved at klikke på trekanten i menuen foldes en række ændringsmuligheder ud. Her kan fjerne fluebenet ved Overgang til udd. 27 mdr. (pct.), sætte et flueben ved eksempelvis Overgang til udd. 15 mdr. (pct.) og klikke OK 12

26 5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere periode? Anvend samme standardtabel som ovenfor. Åben: Klik på: Overgang til uddannelse (EOU) Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på tiluddannelse Klik på: Lav selv tabel: Hvis man vil se data for sin skole, skal man trække menuen Fra-institution.Hovedinstitutioner ABC over i Filter. 13

27 Derefter anvender man samme metode for at finde data for sin skole, som under afsnit 6.1. om, hvordan man finder fuldførelsesprocenter på sin skole. Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen? Ved at klikke på trekanten i menuen foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet fra samtlige institutioner på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille vindue, der netop er åbnet. Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke OK, så der kun vises data fra egen institution. Man har nu overgangen til videregående uddannelser tilbage fra Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse studenterne fra min skole påbegynder? Anvend samme standardtabel som ovenfor: Åben: Klik på: Overgang til uddannelse (EOU) 14

28 Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på tiluddannelse Klik på: Lav selv tabel: Indsæt egen skole ved at trække menuen Fra-institution.Hovedinstitutioner ABC over i Filter, som beskrevet ovenfor. Ved at klikke på det lille + ved siden af eksempelvis Mellemlange videregående uddannelser kan man folde undermenuen yderligere ud. Eksempel: Hvor finder jeg det lille +? Bemærk, at der er mulighed for at folde næste undermenu ud, eksempelvis Akademisk bachelor, så man kan se hvilke hovedområder, studenterne påbegynder to år efter studentereksamen. 7. Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis herkomst eller forældreuddannelse? Tag udgangspunkt tabellen i afsnit 5, hvor man har valgt kun at se resultater for sin skole. Her efter kan man trække menuen Herkomst ned i Rækker 15

29 Man kan nu se eksamensresultatet for 2013 fordelt på studenternes herkomst. I stedet for at trække herkomst ned i Rækker kan også vælge at se eksamensresultaterne fordelt på eksempelvis Højeste forældreuddannelse, Karakter grundskole eller Køn. 16

30 Guide til centrale nøgletal på det gymnasiale område Indhold Indledning Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og karakterer Nøgletal for socioøkonomiske referencer... 4 Indledning I forlængelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed stiller Undervisningsministeriet en række standardrapporter med centrale nøgletal til rådighed for gymnasieskolerne. Nøgletallene findes i Undervisningsministeriets frit tilgængelige databank, som foruden disse standardrapporter stiller utallige muligheder for at designe dataudtræk, der tilgodeser den enkelte skoles særlige behov. Denne guide giver en hurtig vejledning i, hvordan man finder centrale nøgletal på fuldførelse, gennemsnitlig studietid, overgang til videregående uddannelse og karakterer, herunder socioøkonomisk reference. I appendikset er der beskrivelser af, hvordan man kan gå endnu mere i dybden, hvis man ønsker at tilknytte eksempelvis herkomst eller forældrenes uddannelsesbaggrund til sine tal. I løbet af de kommende år bliver Undervisningsministeriets datavarehus for uddannelsesområdet lanceret. Datavarehuset kommer til at rumme uddannelsesdata i en mere brugervenlig opsætning end databanken. Indtil datavarehuset er endeligt lanceret, er databanken kilden til data på uddannelsesområdet. 1

31 1. Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og karakterer Skolernes nøgletal på fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, overgang til videregående uddannelse og karakterer tilgås via følgende link til Undervisningsministeriets databank. (1) Åben: (2) Klik på standardrapporten: Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessystemet (GAA) (under bjælken Områdespecifikke opgørelser ) Man får nu præsenteret fire valgmuligheder, hvoraf de tre har relevans for gymnasiale uddannelser: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid, overgang til uddannelse og karakterer. Den sidste mulighed, overgang til beskæftigelse, retter sig mod erhvervsuddannelserne. I det følgende vises vejen til tabeller for fuldførelsesprocent og studietid, men princippet er det samme for de to andre valgmuligheder, overgang til uddannelse og karakterer. (3) Klik på: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid (4) Klik på: Gymnasiale uddannelser (5) Klik på: Fuldførelsesprocenter og antal fuldførte på gymnasiale uddannelser Her er institutionerne ordnet alfabetisk. (6) Klik på den ønskede institution eller på et bogstav for at komme til den ønskede institution En oversigt på skoleniveau over studietid og fuldførelsesprocent vises nu. Man kan også sammenligne sig med region- eller landstallet ved at vælge region eller Hele landet i drop-down-menuen Område. (7) Når man har ændret til det ønskede, skal man klikke på Vis rapport yderst til højre i skærmen for at opdatere tabellen. 2

32 (8) Her kan man også eksportere data til Excel eller andre formater, hvis man gerne vil sætte tallene op selv. Først vælger man Excel i den lille drop-down menu, og bagefter vælger man Eksporter. Når man har åbnet Excelarket, er der mulighed for at sætte data op selv. Hvis man går ind via databanken, er der eksempelvis mulighed for at se fuldførelsesprocenter for en længere periode og for flere institutioner i samme tabel. Se hvordan i appendiks. Vær opmærksom på: Overgang til videregående uddannelse Når man klikker ind på en institution, skal man være opmærksom på, at tabellen viser uddannelsesstatus 27 mdr. (svarende til en sommerferie og to år) efter eleven er blevet student. Dvs. at når man ser på data for 2010, svarer det til, at man ser, hvor studenterne fra 2010 befinder sig i uddannelsessystemet i Da de nyeste tal i databanken er fra 2012, kan man derfor kun se uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for studenterne Hvis institutionen udbyder flere gymnasiale uddannelser, kan man ændre, hvilken overgangsfrekvens, man vil se på, i drop-down-menuen Fra uddannelse. Afslut med at klikke på Vis rapport yderst til højre. Man kan også se hvilke uddannelser elever, der har afbrudt deres uddannelse, fortsætter på ved at ændre menuen Afgangsart fra Fuldført til Afbrudt Hvis man går ind via databanken, er der eksempelvis mulighed for at se overgang til uddannelse for andre perioder (fx 15 måneder efter studentereksamen) og for at se, hvilke hovedgrupper af uddannelser eleverne påbegynder efter studentereksamen. Se hvordan i appendiks. 3

33 Vær opmærksom på: Karakterer Det er muligt både at vælge år og fagniveau i disse standardrapporter. For hjælp til at finde de samlede eksamensresultater henvises til appendiks. 2. Nøgletal for socioøkonomiske referencer Følgende link giver adgang til de socioøkonomiske referencer for enkeltfag og eksamensresultat: https://statistik.uni-c.dk/gymkarakterersocioreference/displayinstlist.aspx Institutionerne er ordnet alfabetisk på siden, som åbner på bogstavet A. Du kan finde din skole ved at klikke på begyndelsesbogstavet øverst på siden. Bemærk at institutionerne er sorteret på gymnasial uddannelse, således at institutioner, der eksempelvis både udbyder hf og stx, har to links. De socioøkonomiske referencer er senest beregnet for studenterne 2012, hvorfor dette er det nyeste tilgængelige tal. Eksempel på visning af socioøkonomiske referencer for en institution. 4

34 Systematisk dataindsamling Hvor kommer data fra? Socioøkonomiske data: særskilt datakilde Fra Databanken: Gennemsigtighed og Åbenhed info om: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig studietid Overgang til videregående uddannelse Karakterer, elevernes faglige resultater Databanken rummer mange flere muligheder. Skolens egne data Uddybende undersøgelser ift. data fra Databanken Fravær Trivselsundersøgelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

35 Skolens socioøkonomiske referencer Er niveauet tilfredsstillende for eksamensresultater og fagkarakterer for de forskellige niveauer og prøveformer? Har skolen elevgrupper der i særlig grad har betydning for resultaterne? Er der en udvikling over tid i nogle af resultaterne? Hvordan hænger resultaterne sammen med skolens faglige resultater uden hensyn til socioøkonomiske referencer? Trækker bestemte fag eller bestemte karakter (fx afsluttende mundtlige standpunktskarakterer eller skriftlige prøvekarakterer i bestemte fag) skolens niveau op/ned? Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på at styrke alle elevers faglige niveau mest muligt Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2

36 Fuldførelse og gennemsnitlig studietid Hvor stort er frafaldet? Hvor går eleverne hen? Hvornår sker frafaldet? Hvad er karakteristisk for de elever, der falder fra? Optagelsesgrundlag? Socioøkonomiske karakteristika? Bestemte studieretninger/fag? Klassens kultur? Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med frafald? Hvilken effekt har skolens frafaldsindsatser? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

37 Overgang til videregående uddannelse Hvor mange starter på en videregående uddannelse? er omfanget tilfredsstillende? Hvor hurtigt starter de? Hvilke uddannelser går eleverne til? Er der sket ændringer over tid? Er der bestemte studieretninger, hvor overgangen er stor/lille? Er der bestemte elevgrupper, hvor overgangen er stor/lille? Er eleverne parate (fag, niveauer, studiekompetencer ) eller må de supplere? Hvordan matcher det faktiske valg med elevernes forventninger/drømme Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på elevernes reelle studiekompetence og elevernes parathed og afklaring? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4

38 Karakterer, elevernes faglige resultater Er niveauet fra fag til fag, mundtligt og skriftligt, tilfredsstillende ift. elever, hold og årgang? Er der variation over tid? Er der væsentlige forskelle mellem års- og eksamenskarakterer? Er der fag, hvor eleverne ligger systematisk under/over deres eksamensresultat? Er der fagområder eller arbejdsmetoder, hvor mange af skolens elever har vanskeligheder? Er skolens resultater på niveau med tilsvarende skolers resultater? Hvordan arbejder teams, faggrupper og ledelse med elevernes faglige resultater? Hvordan inddrages eleverne? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

39 Fravær Hvor stort er fraværet? Er der bestemte klasser eller årgange med stort fravær? Har bestemte elevgrupper et særlig stort fravær? Har bestemte fag eller forløb et særligt stort fravær? Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med fravær? Hvordan inddrages eleverne? Hvad ved skolen om effekten af forskellige fraværsindsatser? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6

40 Elevernes trivsel Hvordan er elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø? Kan der ses sammenhænge mellem elevgruppers eller klassers udervisningsmiljøvurdering og deres faglige resultater? Sammenlignes skolens undervisningsmiljøvurdering med andre skolers? Rummer skolens handlingsplaner opfølgning på alle de områder, hvor der kan iagttages tydelige behov for opfølgning? Hvordan inddrages eleverne i efterbearbejdning af umv? Hvordan effektvurderes handlingsplanen? Hvordan arbejder lærerteamene og skolen med elevernes trivsel? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7

41 Motivation Unges motivation, engagement og deltagelse Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København

42 Motivationskrise?

43 Udfordringer 20 % af eleverne falder fra 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne. 40 % af eleverne oplever undervisningen som ensformig Under 30 % oplever de har medbestemmelse

44 To overordnede forandringer 1. Præstationsorientering 2. Ændrede vidensformer

45 1. Præstationsorientering Nytteorientering uddannelse som samfundsøkonomisk instrument Konsekvenser for skolen: Øget fokus på test, præstationer og ranking Mere standardisering Udvikling af performancekultur

46 2. Ændrede vidensformer Nye vidensformer og høj forandringshast Konsekvenser for skolen: Tab af vidensmonopol Manglende relevans hvorfor uddannelse? Konkurrence om de unges opmærksomhed og motivation

47 Motivation er et samspil Den unges mål og mening Praksis og kultur Motivation

48 1. Mestring, læring og progression 2. Relevans, mening og formål Motivation 3. Socialt klima, tilhør og samvær 4. Indflydelse, eleven som medskaber

49 1. Mestring, læring og progression Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger og forventninger om mestring Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål Adgang til feedback og støtte

50 2. Relevans, mening og formål Relevans på kort sigt - i læringssituationen. Relevans på længere sigt ifht. uddannelse og karriere Både nytte og meningsfuldhed. Dannelse 2.0. Gode forbindelser mellem teori og praksis

51 Skoleudviklingsprojekt Det udvidede klasserum ved at: Anvende en mangfoldighed af platforme Undervisning, der kombinerer fag og anvendelse Kobling til netværk uden for skolen Udveksling af elever fra tre skoler.

52 3. Socialt klima, tilhør og samvær Klasserumskulturen og det sociale klima Oplevelse af at høre til Læringsfællesskaber Læreren som kulturskaber

53 Skoleudviklingsprojekt Læringsmiljø og læringsfællesskaber ved at: Etablere netværk og gode klassekammeratrelationer (makkerpar, bordopstilling, pladser, teams, grupper) Indblik i mobbeerfaringer og ensomhed eget valg? Den professionelle elev, vekslende arbejdsfællesskaber Skriftlige øvelser om erfaringer med projektet

54 4. Indflydelse, eleven som medskaber At se eleven som aktør med motiver og intentioner At eleven kan være medskaber af sin uddannelse Inddragelse af elevernes livssituation og ideer At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke

55 Fokus på læringskultur

56 Læs mere Hutters, C. & Murning, S. (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring. Dansk Pædagogisk tidsskrift nr. 3/13. Norddahl,,T. (2012): Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen Skaalvik, E.M & Skaalvik, S. (2007): Skolens læringsmiljø Sørensen, N.U. mfl (2013):Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet.

57 Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder

58 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

59 Fokus på nytænkning og it- inddragelse organiseringer af undervisning undervisnings-/evalueringsformer undervisningsmidler/afleveringsformater undervisnings- og elevtid skriftlighed og mundtlighed elev/lærer - roller og funktioner nye kompetencer - kompetenceudvikling Ledelsesforankring af skoleprojekter

60 Empirisk undersøgelse Observationer af undervisning Gruppeinterviews Net-kommunikation Medieproduktioner Spørgeskema

61 Et nationalt projekt, Ca5081 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548

62 Teknologibrug en kategorisering Delingsværktøjer Net-medierede kommunikationsfora (dialog/feedback) Produktionsværktøjer Digitale undervisningsmaterialer

63 Elevernes svar på spørgsmål om Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever Den perfekte undervisning

64 Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau

65

66

67

68

69 IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever

70 Hvad er dit bedste råd til at undgå, at forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv som Facebook, spil, video mv. bliver et problem i undervisningen?

71 Elevernes råd til lærerne: Hårdere konsekvenser [ ]Læren skal træde i karakter En intet-internet knap som læren har [ ] At lærere forstår at autoritet er det eneste der fungerer[ ] mere magt til lærerne

72 Elevernes råd til eleverne tag på kursus i selvkontrol læg computeren væk vær stærk jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-)

73 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå?

74 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation Undervisningsformer Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier Lærerroller og funktioner Deltagelse i undervisningen Lektier og afleveringer Fysiske og kreative aktiviteter Fagligt niveau og organisering af aktiviteter

75 Variation, undervisningsformer [ ]Surprise me! Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen.

76 Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier facebook (til at kommunikere med lærere og elever) Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen) [ ]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.

77 Variation, lærerroller og -funktioner Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning [ ]

78 Deltagelse i undervisningen Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er gengældt. Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier [ ].

79 Lektier og afleveringer Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) [ ]. [ ]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne. Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[ ]

80 Fysiske og kreative aktiviteter Indlæring via fysisk aktivitet. INGEN TAVLEUNDERVISNING! Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne! [ ] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det.

81 Fagligt niveau og organisering af aktiviteter [ ]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[ ]

82 Temaer til diskussion Lektier og afleveringer Omfang? Nytænkning af opgaveformater? Sammensmeltning af lektier og afleveringer? Differentiering af opgaveaktiviteter i fht. Elevers faglige niveau, hvordan i fht. faglig progression?

83 IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere og elever IT-forstyrrelser og forebyggelse : Hvordan? Hvem? Hvorfor? Nye lærerroller/ funktioner? Hvilke? Nye elevroller/-funktioner? Hvilke?

84 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation af hvad? hvordan? hvornår? og hvorfor? Fokus: undervisningsorganisering undervisningsformer medier/læringsressourcer/produktformater -udgangspunkt den enkelte elevs forudsætninger

85 Projektets forskningsrapporter:

86 BONUS elevcitater om den perfekte undervisning helle mathiasen, 1

87 Forsknings- og netværks projektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier -på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Helle Mathiasen, 2

88 Skoleprojekter Oversigt - de gymnasiale uddannelser Aalborg Tekniske Gymnasium Støvring Gymnasium HF i Nørre Nissum, VIAUC Struer Gymnasium Viborg Katedralskole Randers HF og VUC Uddannelsescenter Mercantec, Viborg Viden Djurs Tradium HHX og HG Holstebro Favrskov Gymnasium Klassikerforeningen - KU Marselisborg Gymnasiumnasium Århus Statsgymnasium Aarhus Købmandsskole Frederiksværk Gymnasium & HF Egaa Gymnasium Espergærde Gymnasium og HF Langkjær Gymnasium Nærum Gymnasium Odder Gymnasium Gribskov Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Ordrup Gymnasium Herlev Gymnasium og HF Birkerød Gymnasium Horsens Gymnasium Borupgaard Gymnasium VUC Roskilde Grindsted Gymnasium Rødovre Gymnasium KVUC, København Rosborg Gymnasium Brøndby Gymnasium Efterslægten Gymnasium Rødkilde Gymnasium Roskilde Gymnasium Fredericia Gymnasium Niels Brock Gymnasium Roskilde Handelskole Nordfyns Gymnasium Sorø Akademi Nordfyns Gymnasium Rystensteen Gymnasium Rybners Gymnasium IBC, Kolding VUC Tietgenskolen Mulernes Legatskole Ørestad Gymnasium Fyn Nyborg Gymnasium CPH West, Ballerup Haderslev Katedralskole Ingrid Jespersens Gymnasium Ribe Katedralskole Det Almenpædagogiske Tårnby Gymnasium Samarbejde på Fyn Næstved Gymnasium Faaborg Gymnasium Svendborg Gymnasium Nykøbing Katedraleskole Vordingborg Gymnasium CELF Oversigt over projektskoler i det nationale forsknings-, udviklings- og netværksprojekt: Undervisningsorganisering,- former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 1-4. runde, (Aarhus Universitet)

89 Undervisings-/læringsmiljøer et didaktisk perspektiv It-anvendelser i undervisningen - optikker, udfordringer, indsatsområder, forandringsprocesser UV-organisering, UV-former (Diverse mix af F2F og net-fora) Administrative rutiner Generel information/materialedistribution (Konferencesystem, LMS, CMS etc.) Faglig formidling (i-/e-bøger, -tavler, podcast etc.) Redskab til produktion (Kontorpakke, pod-/vodcasts, simulerings-/ eksperimenterings - programmel etc.) Læreprocesfacilitator Individuel dimension (Færdighedstræning, fagprogrammer, podcast, vejledning etc.) Didaktiske valg helle mathiasen, Samarbejdsfacilitator (Web 2.0, social software etc.) Kommunikativ rettethed Studiekultur Forventningsafklaring 4

90 Variation Undervisningsformer Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen ordenligt. Dertil kan IT-værktøjer i form af lectio, powerpoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at formidle stoffet. Årh det er virkelig svært at bedømme. Det er SÅ forskelligt fra fag til fag og lærer til lærer. Nogle fag fungerer bedst med helt ordinær tavleundervisning og andre, hvor det virkelig giver meget til undervisningen at bruge diverse it-værktøjer såsom video, Powerpoint, blogs m.m. En masse dialog og gruppearbejde. Minimalt tavleundervisning Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen ordenligt. Dertil kan it-værktøjer i form af Lectio, PowerPoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at formidle stoffet. Vi anvender både computeren men også fysiske materialer alle papirerne er samlet på computeren og udleveret før timen og lagt ud på lektionen to dage før, således at alle kan printe papirerne ud, hvis de vil. Dernæst henvender læren sig til os og beder os om at lukke computeren i fem minutter fordi vi skal samle op på fokuspunkterne fra sidste lektion og det væsentligste fra dagens lektie. Dernæst vil læren samle op på denne samtale og påbegynde en samtale om dagens lektie. Ca. hvert 10 minut skal der være en kort pause, hvor eleverne snakker sammen indbyrdes om det faglige stof, derudover skal der helst være to omgange af gruppearbejde i en lektion, der ideelt fordeler sig over min og allerhøjest 45 minutter. Der skal helst foregå en lille form for fysisk aktivitet, og vi må rigtig besvare opgaver med andet end ord, dvs. tegne, bygge med legoklodser, synge eller visualisere med andre programmer osv. Desuden skal vi arbejde meget mere i Google Docs, hvor læren kan følge vores udvikling vi kan følge hinanden. Det er åbenbart vigtigt, hvis man vil holde et højt koncentrationsniveau og højne arbejdsmoralen, at læren skal se et fysisk produkt. Tavleundervisning er en skandale. helle mathiasen, 5

91 Læringsressourcer e-bøger eller papirbøger efter eget valg! gerne begge dele så man kan læse i papirbøger derhjemme og tager noter i skolen til siderne i e-bogen! gratis adgang til e-bøger - ELLERS SKAL DE IKKE BRUGES! Papir er det bedste. Matematik kræver TI-nspire eller ander hjælpemiddel. Jeg er tilhænger af tavle og kridt og papir (nok lidt konservativt, men det holder). [ ]Ang. afleveringer er jeg glad for at kunne lave afleveringer som f.eks. udføres i screencast-o-matic. Dette gør det lidt mere spændende at skulle lave en aflevering. En god undervisning er varierende både undervisningsformer (gruppearbejde, tavle, individuel, pararbejde) der skal også være forskellige former for brug af it-værktøjer. DOG skal dette være konsekvent. Jeg tror fx Google Docs er et fantastisk produkt, det skal bare bruges hver gang til noter osv. være gennemarbejdet og organiseret. Derudover synes jeg internetsider er gode materialer. Jeg synes dog også, gymnasiet skal åbne mere op for, at vi elever kan være bedre til at deltage i emnevalg og materialevalg. Både for at vi kan være mere deltagende men også mere interesserede. Generelt synes jeg ikke, der er nogen it-værktøjer, der ikke skal indgå, for de er en del af vores fremtid. Skolerne skal bare være bedre til at informere os elever om programmerne, anvendelse osv. De burde uddele pakker til en god pris, så alle bruger de samme programmer og så skal al it-undervisning bruges helhjertet og ikke halvhjertet, som jeg oplever rigtig meget. helle mathiasen, 6

92 Lærerroller og funktioner Den perfekte undervisning er når læren er glad og er god til at variere En time der er ligesom en actionfilm. Ikke at der er eksplosioner over det hele, men at læreren gør den til noget der får dig til at glemme omverdenen. En time hvor tiden går for hurtigt. For mig er IT-værktøjerne lige meget. Hvis læreren er kedelig ryger jeg alligevel et andet sted hen. Selvfølgelig kan værktøjerne effektivisere undervisningen, og det går jeg ind for! Færre bøger. Flere i-bøger! Men fokuser på undervisningen. En glad og forberedt lærer, en interesseret klasse Undervisningen er varieret. Det er en fornøjelse at modtage undervisning når der er ro i klassen. Det er vigtigt at læren sætter sig i respekt. Kontant med høje krav fra en engageret, men autoritær lærer, som uundgåeligt indgyder respekt ikke i form af frygt, nærmere en naturlig respekt, som skænkes vedkommende, grundet dennes selvrespekt og imødekommenhed overfor eleverne. Undervisningen skal set fra et fagligt perspektiv og være hård og disciplinær, der skal være konsekvenser, hvis man ikke forbereder sig til timerne eller afleverer sine ting! Ikke den nuværende blødsødne lejrbålstilgang, som de fleste lærere (og hele skolesystemet) praktiserer. I min klasse går en elev, som har forsømt op mod 20 afleveringer (og nærmest er stolt af det, hvilket illustrerer, at nutidens unge mennesker ikke har det nødvendige drive og den selvrespekt og ambition, der kræves, hvis det "bløde" undervisningsmiljø skal bestå). Hvordan kan det være muligt at forsømme et to-cifret antal afleveringer uden konsekvenser?! Drengen burde være smidt ud. helle mathiasen, 7

93 Deltagelse i undervisningen Det er et svært spørgsmål. For mit vedkommende er den perfekte undervisning, når der er dialog i klassen, og man bliver revet med, og ikke kan lade være at diskutere. Dette sker specielt i samfundsfag. Når man glemmer, at man modtager undervisning, men det bare kommer til en af ren interesse. Jeg har lettere ved at være fokuseret i fag, jeg ellers ikke bryder mig om, hvis jeg kan relatere til det, vi laver. Lave hverdagsagtige forsøg og lignende. Interessant og afvekslende undervisning, hvor eleverne har medbestemmelse i undervisningen, men der stadig er en respekt til lærerens rolle som lærer, samtidig respekterer læreren eleverne et gensidigt respektforhold. Det er helt fint, at eksperimentere med it-værktøjer, men lad være med at gå helt væk fra traditionelle undervisningsformater. Først og fremmest starter det med noget så simpelt som gensidig respekt fra læreren til eleverne, og eleverne til læren. Læreren må gerne anstrenge sig ud til det mest pædagogiske og tænke, at vi som elever faktisk skal lære af den viden læreren har. En sløv lærer giver sløve elever. Så en fysisk aktivitet her og der ville være perfekt. Tavleundervisning er en god ting i en vis mængde variation må der dog gerne være, da det nemlig kan give tendens til at falde i, i sine app's i stedet for at tage noter. Og en mindre opsummering af timen fra en tilfældig elev, kan give et godt koncentrationsudbytte. Det er alligevel nytteløst, for der sker jo ikke nogen forbedring. Hverken fra lærernes eller elevernes side. Men jeg synes, at undervisning skal foregå som samtale mellem lærer og elev, i stedet for foredrag. Mindre brug af computer til noter, for det er de færreste, der tager noter. helle mathiasen, 8

94 Lektier Lektierne skal afskaffes... der er aldrig nogen der laver den alligevel, og dermed kan man fokusere mere på afleveringerne :-) Det skal være hårdt. Man skal ikke kunne slappe helt af. Personligt kan jeg lide, når andre ikke har lavet lektier, for at kunne se dem dumme sig. Fysisk og kreativ Så er det undervisning hvor vi får lov til at bevæge os og arbejde sammen samt diskutere. E-tavler, google docs og powerpoints, faktisk de fleste IT-værktøjer gør virkelig undervisningen sjovere. Det er meget mere spænndende når man også får lov til at røre ved undervisningen og det synes jeg at man gør med IT-værktøjerne. Det er fedt når det kommer et produkt ud af det. Også noget man kan gå tilbage til som f.eks. en screencast. Andre ting som Nspire men også Facebook og Lectio gør det bare lettere at arbejde med fagene og dele materiale. Fagligt niveau og organisering For det første er det meget mere afhængigt af den enkelte elev. For mig. Man møder kl. 9 for jeg er b menneske. Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække. Flere kreative indslag ville også være rart (bruge noget leg og lær, bevægelse af kroppen) Den Digitale del det indeholder brug af first class, google docs, ludus, facebook. Lige som idag, det sikrer at man kan studere mere effektivt og man kan producere ting mere effektivt. Der bliver taget hensyn til den enkelte elevs væremåde og niveau. Det ville være fint at niveauopdele i de enkelte fag en gang i mellem - så dem der f.eks. er helt bagud i matematik får undervisning på det niveau de er på og dem der er dygtige får undervisning på højt niveau. Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har. Undgå for meget tavle undervisning og fokuser mere på at vi selv skal finde ud af det der undervises om. Fx. i fysik ved at lave flere forsøg, eller i dansk at skulle lave en side eller to fra en bog som en film, bare på vores mobiltelefoner. Altså sådan så man "står med det i hånden", i stedet for bare at sidde og lytte, som ingen kan i 100 minutter i træk. Man kunne måske også lave undervisningen mere alsidig, så de boglige elever får mest ud af det, men så også dem som ikke er så boglige, men måske er gode til noget andet også kan få en chance. helle mathiasen, 9

95 Interesserede er velkomne til at kontakte mig, hvis de ønsker at grave dybere ned i feltet. Forskningsrapporter og artikler kan ses via publikationsoversigt på: Links 4a9b-9dc7-1e58ec64cbcd).html helle mathiasen, 10

96 Talentfulde elever Rektor Jette Rygaard Poulsen

97 Talentrapporten Anbefalinger Fasthold et bredt talentbegreb Smidiggør rammerne Udnyt lærerressourcerne fleksibelt Dan netværk

98 Hidtidige erfaringer Talentudvikling uden for undervisningstiden Undervisning rettet mod midtergruppe Lærerrollen i opbrud

99 Udfordring 1 Inklusiv undervisning som også tilgodeser talenterne Fokus på motivation og progression

100 Konsekvenser Mange bolde i luften i undervisningen Differentierede undervisningsbeskrivelser Lærerens forberedelse ændres

101 Udfordring 2 Afsmittende effekt Fokus på klassedynamikken og det at løfte flere elever

102 Udfordring 3 Én lærer én klasse én time?? Delelærer deleklasse deletime Fokus på faglige udfordringer

103 Skemalagt samarbejde

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014 Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da

Læs mere

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg SKOLE I ALT: Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg Gymnasium og HF 131 Stenhus Gymnasium og HF

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf Alle elever har dansk på A-niveau i de gymnasiale uddannelser. Det er et af de fag, der siden 2005 har gennemgået nogle af de største forandringer.

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014 Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Gymnasiernes regnskaber 2010

Gymnasiernes regnskaber 2010 Gymnasiernes regnskaber 2010 Indhold Indledning... 2 Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser... 2 1. VUC... 2 2. Erhvervsskolerne... 4 3. De almene gymnasier... 6 Bilag 1: Resultater for almene

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport for de Almene Gymnasier Svarprocent: % (488/5) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, sammenfatning af undersøgelsens resultater

Læs mere

Løsninger til opgaveruvm s Databank

Løsninger til opgaveruvm s Databank Løsninger til opgaveruvm s Databank Opgave 1 Overgang til uddannelse (EOU) 1a. Gå ind på databankens hjemmeside http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmdataweb/maincategories.aspx? og vælg Overgang til uddannelse

Læs mere

Projektrepræsentanter. Rikke Christensen (lærer) Mercantec, Viborg rich@mercantec.dk Tlf. 8950 3300 Hanne Bach Høj (lærer)

Projektrepræsentanter. Rikke Christensen (lærer) Mercantec, Viborg rich@mercantec.dk Tlf. 8950 3300 Hanne Bach Høj (lærer) Deltagerliste til seminar d. 28. september 2012 på Hotel Trinity, Fredericia. Projekt om fremmedsprogfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser Navn & funktion Institution Kontaktdata

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 2. Undersøgelse af klassestørrelser... 4 Udbydere af stx (jf. bilag 1)... 4 Udbydere

Læs mere

Skolerne har tilpasset økonomien før tid

Skolerne har tilpasset økonomien før tid http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/skoleregnskaber/sider/skoleregnskaber2011.aspx Skolerne har tilpasset økonomien før tid Ved finanslovsforhandlingerne i henholdsvis 2010 og 2011 er det besluttet,

Læs mere

Navn & funktion Institution Kontaktdata. Projektrepræsentanter

Navn & funktion Institution Kontaktdata. Projektrepræsentanter Deltagerliste til seminar d. 14. marts 2012 på Hotel Byggecentrum, Middelfart Projekt om fremmedsprogfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser Navn & funktion Institution Kontaktdata

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne. Tilmelding og program

Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne. Tilmelding og program Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Tilmelding og program Tværfaglig og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet SIP-1 januar 2015 Formål Formålet med den første kursusdag er at give

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark Bilagsoversigt Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark... 2 Bilag 2. Nøgletal for ungdomsuddannelsesinstitutionerne... 3 Almene gymnasier og hf-centre... 3 Erhvervsskoler...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Skoleregnskaber 2012. - for udbyderne af gymnasiale uddannelser

Skoleregnskaber 2012. - for udbyderne af gymnasiale uddannelser Skoleregnskaber 2012 - for udbyderne af gymnasiale uddannelser Juni 2013 Indhold Skoleregnskaber 2012... 3 Udbyderne af gymnasiale uddannelser... 3 Det samlede resultat... 3 De almene gymnasier og hf-kurser...

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet SBM/BSN: 19.03.2015 Hermed den samlede monitorering af Projekt Frivillig for hele 2014, fra d. 1. januar 2014 til og med d. 31. december 2014. Monitoreringen

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk Elev vejledning Denne vejledning omhandler ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse og beskriver, hvordan du som elev skal udfylde felterne i din uddannelsesplan på Optagelse.dk. Vigtigt! Der er

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

www.gl.org Skoleregnskaber 2013 - for udbyderne af gymnasiale uddannelser

www.gl.org Skoleregnskaber 2013 - for udbyderne af gymnasiale uddannelser www.gl.org Skoleregnskaber 2013 - for udbyderne af gymnasiale uddannelser September 2014 Skoleregnskaber 2013... 3 Udbyderne af gymnasiale uddannelser... 3 Det samlede resultat... 4 Gymnasialt undervisningsresultat...

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

VEJLEDNING TIL LUDUS

VEJLEDNING TIL LUDUS VEJLEDNING TIL LUDUS VEJLEDNING TIL LUDUS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Log ind. side 3 2. Skriv note til læreren, når du er syg side 4 3. Skriv og besvar besked i LUDUS. side 4 4. Find dine konferencer i LUDUS..

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Mentorordning 2014. Bestyrelsesformænd

Mentorordning 2014. Bestyrelsesformænd Mentorordning 2014 Rektorer Marianne Zibrandtsen Rektor på Aurehøj Gymnasium Antal år: siden 1993 Telefon: 3965 4545 Email: mz@aurehoej.dk Aurehøj er et klassisk, halvstort forstadsgymnasium med en stærk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser Rådet for Ungdomsuddannelser Formand Katherine Richardson 1 2 Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet om tværgående og fælles emner og udfordringer

Læs mere

Tilmelding til faglæreruddannelse

Tilmelding til faglæreruddannelse Ayoub Saidi Københavns Tekniske Skole Rebslagervej 11 2400 København NV onsdag 24-06-2015 00:00 GF 2 Workshop torsdag 25-06-2015 00:00 Digitale undervisningsmaterialer Jens Larsen Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere.

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. IT-intro 9. august 2011 14:56 IT-introduktion på Risskov Gymnasium FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. Før end man kan logge sig ind

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 23. september 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I løbet af februar og marts 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Slutrapport. Kontraktens parter. Vedrørende. Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne STX/HF/HHX/HTX 01.08.2010 31.10.2013. Journalnummer: 2011-147339

Slutrapport. Kontraktens parter. Vedrørende. Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne STX/HF/HHX/HTX 01.08.2010 31.10.2013. Journalnummer: 2011-147339 Slutrapport Vedrørende Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne STX/HF/HHX/HTX 01.08.2010 31.10.2013 Journalnummer: 2011-147339 Kontraktens parter Region: Region Nordjylland Regional Udvikling Niels Bohrs

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg.

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg. Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg 04/09-2007 Dagsorden Fremmødte: Kim Jacobsen JCVU Sygeplejerskeuddannelsen - Randers

Læs mere