Narratologi: eksamensopgave Eksamensnummer: SDU, forårssemester, Første persons præsens fortælling

Transkript

1 Første persons præsens fortælling 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Kort historisk perspektiv...3 FPPF kort indtroduktion....4 Analyse af I am King.. 5 Absolut fokalisation: fortælle situationen, tid, rum, fabula/suzjet....5 Jeg fortælleren og hans pålidelighed..8 Autorial/udeladt/implicit fortæller Konklusion. 11 Litteraturliste Bilag: Bilag 1: Andersen, Jeannette: I am King 1. version.. 14 Bilag 2: Andersen, Jeannette: I am King, 2. version. 18 Bilag 3: Andersen, Jeannette: I am King, 3. version...22 Bilag 2: I am King, 2. version bruges ikke i opgaven, men er vedlagt, fordi den var en nødvendig forudsætning for bilag 3: I am King, 3. version. Opgaven er på anslag inklusiv litteraturliste. Forside, indholdsfortegnelse og bilag er ikke medregnet. 2

3 Indledning Betragter man litteratur som en måde at beskrive den verden, vi lever i, er det indlysende, at enhver tid udvikler nye former for på adækvat vis at give udtryk for de givne livsomstændigheder. I løbet af de sidste årtier er første-persons præsens fortællingen (herefter FPPF) 1 i stigende grad blevet anvendt i noveller og romaner. Denne fremstillingsform lægger nogle begrænsninger på teksten. Indledningsvis definerer jeg kort, hvad der kendetegner en FPPF. Dernæst analyserer jeg min egen FPPF I am King 2 i forhold til: absolut fokalisation: fortællesituationen, tid, rum og fabula/sjuzet, jeg fortælleren og dennes pålidelighed og forfatter/fortælleren. Udgangspunktet for mine analyser er artiklerne af Dorrit Cohn: I Doze and I Wake 3 og Per Krog Hansen: Den foranderlige fortæller. Noter om narrationens forskydninger 4 og Hvem sagde upålidelig? Om sanktioneringen af upålideligheden i den upålidelige narration 5 Kort historisk perspektiv FPPF er en form, der først har vundet indpas i mainstreamlitteraturen i løbet af de sidste årtier. Forfattere bruger den i stedet for tredje-persons fortællingen, der har domineret i litteraturen siden 1800 tallet. FPPF har været brugt som indslag i tredjepersons fortællinger, fx indlagde Charles Dickens undertiden kapitler i denne form i flere af sine romaner. Men det var først omkring midten af sidste århundrede, at hele romaner blev skrevet i første-person præsens. Blandt de tidligste var Franz Werfels Das Lied von Bernadette (1941) og Alain Robbe-Grillets La Jalousie (1957). 6 Første-persons fortællingen var fremtrædende i 1700 tallets rejse-og dagbogslitteratur, men denne blev skrevet i præteritum. I 1800 tallet vandt tredjepersons fortællingen frem med dens uanede beskrivelsesmuligheder bla. intern eller ekstern fokalisation med indre eller ydre syn på én eller flere personer, en alvidende fortæller, der enten er til stede eller optræder som en ekstradiegetisk instans og skift i rum og tid med analepse eller prolepse. I FPPF reduceres alle disse muligheder til absolut fokalisering, én tid, ét rum og udeladelsen af den extradiegetiske instans. 1 Min forkortelse; ikke at forveksle med den engelske FPPT (first person present tense). 2 Fortællingen er inspireret af Bret Easton Ellis roman American Psycho. Det var en opgave til narratologi kurset, hvor der skulle skrives en tekst i første-person præsens. 3 Cohn: i The Distinction of Fiction s Hansen: i Christensen, Ove m.fl. Gensyn med fortælleren s Hansen: i Berättaren: En gäckande röst i texten s Fludernik: Virgin Territories s

4 Disse groft skitserede udtryksformer repræsenterer tre forskellige måder at beskrive omverdenen på. FPPF er begrænset til et her og nu uden den spaciale og temporale afstand til det fortalte som tredje-persons eller præteritums fortællingen skaber. Den bliver fortalt samtidig med, at den finder sted, hvilket egentlig er en umulighed, men en umulighed som læseren accepterer. 7 Det betyder, at fokus til en vis grad skifter fra det fortalte til fortælleren, og at en sandhed, der ligger udenfor det fortællende jegs, udelukkes. FPPF finder ind i litteraturen kort tid efter, at internettet bliver tilgængeligt for alle og dermed radikalt er med til at ændre vores kommunikations-og interaktionsformer og måden at formidle viden på. Michel Foucault beskriver vores tid som det simultanes århundrede 8, og det er netop denne simultanitet der ligger i FPPF. 9 FPPF kort introduktion FPPF adskiller sig væsentligt fra de to andre første-person præsens former: den historiske præsens og den indre monolog. Den historiske præsens er en dækket datidsform, fordi præsens fortællingen er lagt ind i en præteritums ramme, hvor det fortællende jeg forsøger at genskabe en situation fra fortiden ved at beskrive den fra handlingens, det passeredes, perspektiv. 10 Den indre monolog gør fortælleren gennemsigtig, fordi den giver os indblik i dennes tanker og følelser, og dermed sættes handlingen i stå. Cohn karakteriserer den som mental quotations from start to finish, as unmediated mimesis of consciousness. 11 Disse refleksioner kan, selvom de fortælles i præsens, videregives tidsforskudt i forhold til handlingen, hvorved præsensformen neutraliseres. Min analyse af I am King tager udgangspunkt i de fire punkter 12, hvormed Per Krog Hansen karakteriserer FPPF. De tre første er citater fra Cohn, det sidste er Hanses tilføjelse. Den narrative situation kendetegnes ved inkongruens i og med, at den ikke kan føres tilbage til en sandsynlig situation, som fx en båndoptagelse, en mundtlig dagbog eller lignende. Dette punkt kommer jeg ikke nærmere ind på. Her 7 Fludernik skriver: one cannot realistically live the story and narrate it at the same time or tell what one is currently experiencing as a story (it would tend to be ongoing commentary). Virgin Territories s Foucault: Andre rum s Cohn kalder FPPF for Simultaneous Narration i I Doze and I Wake s Hansen: Den foranderlige fortællen. Noter om narrationens forskydninger s Cohn: I Doze and I Wake s Hansen: Den foranderlige fortællen. Noter om narrationens forskydninger s. 11 4

5 skal blot nævnes, at FPPF også beskrives som ikke-narration. 13 Den narrative tempus indeholder semantiske implikationer, der bl.a. består i, at det ikke er muligt at skelne mellem, hvad der er sandt og falsk, virkeligt og forestillet indenfor fiktionens univers. Herved stilles også spørgsmålstegn ved jeg-fortællerens pålidelighed. Der er absolut fokalisation i den fortalte situation, dvs. analogi imellem handling, tanke og narration. Det har konsekvenser for fabula/sjuzet og fremstillingen af tid og rum. Formen eliminerer fuldstændig ethvert synligt tegn på en autorial, udeladt eller implicit fortæller. Analyse af I am King 14 Absolut fokalisation: fortællesituation, tid, rum, fabula/sjuzet Absolut fokalisation i en FPPF betyder, at fortælleren og det oplevende jeg er identiske. Rummet er begrænset til det sted, hvor jeg et befinder sig, og der er ikke nogen afstand i tid mellem oplevelsen og den fortalte tid. Det medfører et sammenfald mellem fabula, historien i kronologisk orden, og sjuzet måden den struktureres på. FPPF udspiller sig derfor altid kronologisk. I am King er internt fokaliseret. Fortællingen ses med Chris øjne, filtreres gennem hans bevidsthed og fortælles med hans ord. Det er som i en real-life situation. Han kan ikke beskrive, hvad de andre tænker, men kun hvad han hører og ser. Fortællingen udspiller sig over den tid, det tager, at spise en middag i en restaurant. Den starter, da Chris går ind af døren til Le Cirque, og slutter da han og Monika er kommet tilbage til deres lejlighed. Både begyndelsen: Jeg går først ind, (s. 1, l. 1) og slutningen: Jeg hører låsen klikke, da Monika drejer nøglen om i døren ind til sit soveværelse (s. 5, l ) er in medias res. Læseren får ikke at vide, hvad der gik forud for restaurationsbesøget, eller hvad der kommer efter. Selvom fortællingen har en udstrækning i tid, bliver den til en punktuel oplevelse. Den fastfryser et øjeblik i Chris liv. Det bevirker, at den ikke kommer til at handle om et forløb eller en udvikling hos fortælleren, men i stedet om tilstedeværelse i rum. Foucault skriver: I vore dage træder placering i stedet for udstrækningen, som selv erstatter lokaliseringen. Placeringen er defineret af de tætte forbindelser mellem punkter eller elementer, der 13 Cohn citerer Suzanne Fleischman: she denies that the present tense in its narrative function can ever become cotemporal with now and conncludes that works globally cast in the present tense must be understood as something other than narration i I Doze and I Wake s I det følgende er alle citater fra 1. version af I am King, undtagen hvor andet er angivet. 5

6 formelt kan beskrives som serier, bifurkationer og netværk. 15 I am King er blot en enkelt fortælling, og kan derfor ikke ses som del af et netværk af punkter, det kan derimod Bret Easton Ellis American Psycho. I denne roman er over halvdelen af kapitel overskrifterne stedsangivelser. I disse beskrives en handling på et sted analogt til restaurant besøget i I am King. På den måde knyttes punkter sammen, der i deres helhed skaber et billede af Patrick Batemans, hovedpersonen i American Psycho, liv på det tidspunkt, han fortæller det. Men det skaber ikke en fortælling, hvor der sker en udvikling i en udstrækning over tid. I am King er uden blotlæggende funktioner dvs. indirekte, forklarende henvendelser til læseren i forhold til handling, personer og sted. 16 Kun det umiddelbart relevante for den givne situationen nævnes. Det antydes, at det er en forretningsmiddag. Chris gæster er CEO er, 17 (s. 1, l. 3), og Chris siger Strictly business. (S. 1, l. 23). Men det er ikke før, de begynder at forhandle, at man får at vide, at det er middagens formål. Med porterhousen begynder vi forhandlingerne. (S. 3, l. 5). Personerne bliver ikke introduceret, men optræder kun som Chris ser dem. Craig byder velkommen i restauranten, (s. 1, l. 3), men først 7 linier senere får man indirekte at vide, at han er ejeren på din skide restaurant. Chris gæster, de fire CEO er, nævnes ligeledes, (s. 1, l. 3), men at det drejer sig om de administrerende direktører for bankerne Morgan Stanley, City Bank, Merril Lynch og Goldman Sachs (s. 3, l ) afsløres først halvvejs inde i fortællingen. Kun én har et navn Harry (s. 3, l. 14), men man får ikke at vide, hvem af de fire, det er. Monika nævnes første gang på (s. 1, l. 19) En af røvslikkerne holder stolen for Monika, uden at hendes rolle eller tilhørsforhold til Chris forklares. Det bliver først klart, at de har et forhold, da Chris fortæller om, hvordan han mødte hende, og hvordan hun ifølge ham ser på ham. (S. 3, l. 25 s. 4, l. 18). Fortællingen foregår i New York, men det kan man kun udlede, fordi stednavnet Central Park nævnes i slutningen af fortællingen (s. 5, l. 10). På ovennævnte punkter fungerer I am King som FPPF. Men i den videre analyse blev det klart, at den på væsentlige punkter bryder formens rammer, og at den derfor ikke er lykkedes som en ren FPPF. Flere steder bruges præteritum (s. 1, l. 9-10; s. 2, 15 Foucault: Andre rum s Hansen: Den foranderlige fortællen. Noter om narrationens forskydninger s CEO: chief excecutive officer: administrerende direktør 6

7 l ; s. 3, l. 24-s.4, l.7; s.4, l. 13). Alle er tilbageblik, der sætter handlingen i stå. Disse afsnit vil jeg karakterisere som indre monolog. Stanzl skriver, In interior monologue the reader encounters a self that already exhibits the characteristic features of a reflector-character: it does not narrate or address a listener or reader, but reflects in its consciousness its own momentary situation. 18 Det er refleksioner over hændelser i fortiden, som Chris burger til at bevise og legitimere sin oplevelse af almagt i forhold til omgivelserne, som han giver udtryk for med udsagnet I am King. Eksempelvis skal nævnes indskuddet om Brian Adams (s. 2, l ), der i Chris bevidsthed bringer ham fra De har lært lektien. (S. 2, l. 16) til I am King (s. 2, l. 20). Men også præsens afsnittene er fyldt med indre monolog, der neutraliserer FPPF. Her blot et enkelt eksempel, Egentlig hedder det vel spytslikkere eller rygslikkere. Men jeg kalder dem mine røvslikkere, fordi de ville lægge sig på knæ og slikke min røv for at få fat på bare en brøkdel af mine penge. (S. 1, l ). Denne erkendelse fik mig til at skrive to nye versioner af I am King, 2. version (bilag 2) uden brug af præteritum og 3. version (bilag 3) uden brug af præteritum og indre monolog. Udelukkelsen af den indre monolog førte til, at indskuddet om Brian Adams blev inkorporeret i dialogen. Allen, hvordan går det med den equity account, som du overtog fra Brian Adams? Jeg er fire procent i plus, en procent mere end Brian, og jeg... Jeg kender tallene, og den procent har du tjent på de stigende oliepriser. Brian er en dygtig investor. Jeg læner mig ind over bordet og hvisker, Ved i hvad den virkelige grund til at jeg fyrede ham er? Fire hoveder, et skaldet, et krøllet, et gelet og et fedtet ryster i takt. Jeg fyrede ham sgu, fordi han altid bestilte Margaux til maden. 19 Den ovenfor citerede indre monolog var ikke mulig at inkorporere i teksten, derfor udelod jeg den i 3. version. I am King er i den 3. version en ren FPPF. Det er sandsynligt, at Chris fortæller om begivenheder, der er sket i fortiden. Sammenligner man med American Psycho bliver det imidlertid klart, at der i I am King regrederes til mere traditionelle fortællestrukturer, som man også finder i tredje-persons fortællingen, fx brug af 18 Cohn: I Doze and I Wake s Andersen: I am King 3. version (s. 2, l ), bilag 3 7

8 analepse til at forklare personernes handlinger med. I American Psycho derimod gøres personerne historieløse, læsere erfarer intet om deres fortid, og får derved heller ingen forklaringer på, hvorfor hovedpersonen, Patrick Bateman, lejlighedsvis torturerer og myrder folk. Her får vi kun adgang til fortællerens sansning og registrering af begivenhederne, men ikke til overvejelserne omkring eller fortolkningerne af dem. Præteritumsindskuddene i dialogen bevirker endvidere, at der ikke er sammenfald mellem fabula og sjuzet, som er et andet af karakteristikaene for FPPF. I 3. version af I am King ser fabula sådan ud: Chris møder Monika (s. 4, l ), Jack Little fyrer Chris fra UBS (s. 3, l. 30), Chris fyrer Brian Adams (s. 2, l ), middagen i restauranten, slutscenen i lejligheden. Jeg fortælleren og hans pålidelighed Effekten af sammenfaldet mellem fortalt tid og handlingen, og fortælleren og den der oplever handlingen, er som Cohn skriver en seamless continuity between outer and inner reality, report and reflection. 20 Det betyder, at Chris er det filter, gennem hvilket vi ser handlingen. I sin analyse af den upålidelig narration, skriver Hansen, at den er knyttet til første-persons fortælleren 21, og han definerer den som en undersøgelse af hvorvidt den beretning fortælleren leverer om begivenhedsforløbet stemmer overens med det der faktisk skete eller om det er sandsynligt indenfor fiktionens univers. 22 Hvis fortælleren viser sig at være upålidelig, træder han så at sige i karakter 23 og læseren retter sin opmærksomhed fra det fortalte til fortælleren. Endvidere opstiller Hansen fire måder at afdække upålideligheden på: 1. Tekstinternt med den intranarrationelle upålidelighed, der markerer sig diskursivt ved fx. verbale tics 2. Den internarrationelle upålidelighed, der afslører hvis fokalisationsinstansen ændres eller hvis fortælleren modsiges af en anden tekstlig instans 20 Cohn: I Doze and I Wake s Hansen: Hvem sagde upålidelig? s Ibid s Ibid s

9 3. Teksteksternt med den intertekstuelle upålidelighed, der baserer på karaktertyper eller de forventninger, læseren møder teksten med 4. Den ekstratekstuelle upålidelighed der afdækkes, når der er inkongruens mellem læserens og fortællerens opfattelse af det diskursive univers. 24 I det følgende beskæftiger jeg mig kun med den intranarrationelle upålidelighed og den ekstratekstuelle upålidelighed, fordi det er de eneste former, der forekommer i I am King. Chris upålidelighed bliver på det tekstinterne plan markeret gennem følgende verbale tics, eksplicit påberåbelse af upålidelighed, markeret opmærksomhed på egne reaktioner og gennem subjektive instanser som partiskhed og urimeligheder. Jeg nævner i det følgende blot eksempel og ikke alle forekomster i teksten. Eksplicit påberåbelse af upålidelighed: Chris tænker, Hvis jeg holdt op med at komme på hans forpulede restaurant, ville han gå fallit. (S. 1, l ). Det er en overdrivelse, Le Cirque ikke ville gå fallit, selvom den mistede én kunde. Markeret opmærksomhed på egne reaktioner: Chris undskylder sine spisevaner med, at de har det værste lorte bestik på denne skide restaurant. Det er fandme så glat som en rutschebane. (S. 3, l. 6-7). Han fordrejer sandheden i stedet for at indrømme, at han ryster på hænderne, fordi han er alkoholiker. Subjektive instanser, urimeligheder: om de fire CEO er siger Chris de ville lægge sig på knæ og slikke min røv for at få fat på bare en brøkdel af mine penge. (S. 1, l ). Dette er højst usandsynligt. Senere udbryder Chris Det var din chef, Jack Little, der dengang smed mig ud fra UBS. Han kan rende mig i røven. (S. 3, l ). Man undrer sig over, hvorfor han siger den sidste sætning i en samtale om terminsforretningsgebyrer. På det ekstratekstuelle plan foranlediger en upålidelig forfatter, at læseren selv skaber sin historie. Herom siger Hansen tekstens sjuzet producerer to fabula: en sand (som tingene er/var) og en falsk (den upålidelige fortællers versionering). 25 Chris hævder, at Monika ikke har problemer med, at jeg drikker et enkelt glas til 24 Ibid s Hansen: Hvem sagde upålidelig? s

10 maden. (S. 4, l ). Dette står i skærende kontrast til, at han selv drikker fire flasker Dom Pérignon, hvilket foranlediger en til at aflede, at han er alkoholiker, selvom det ikke nævnes eksplicit nogen steder. Endvidere taler han om mine penge. (S. 1, l. 18). Men sammenkoblet med udsagnene Monika. Mit prosac fyldte smykkeskrin. (S. 3, l. 19), Jeg var [Monikas] portfolio manager og gjorde et godt job. (s. 4, l. 1-2). Monika, milliardær arvingen (s. 5, l. 5) bliver det klart, at det er Monika, der har pengene. Chris havde ingen, før han mødte hende, for for fire år siden ville du ikke engang lade mig bestille et bord på din skide restaurant. (s. 1, l. 9-10). I stedet for en rig mands forretningsmiddag på en dyr restaurant, ser man en alkoholiker, der har mødt en milliardærarving, hvis formue han behandler som sin egen. Det betyder at man læser det [fortælleren] fortæller mere som karakterisering af ham selv end som en fortælling om noget. 26 Autorial/udeladt/implicit fortæller Jeg har i ovenstående brugt udtrykket ekstradiegetisk instans i stedet for autoriale, udeladte eller implicitte fortæller, fordi jeg her ikke ønsker at gå ind i diskussion om forfatter/fortællerens rolle, eller hvordan man definerer denne. Hansen citerer Phelan 27, der skelner mellem blotlæggende funktioner og fortællerfunktioner i en FPPF. Førstnævnte er kommunikationen fra den implicitte forfatter til det autoriale publikum, sidstnævnte er kommunikationen fra fortælleren til narratee en. I I am King er der ingen blotlæggende funktioner, og eftersom Chris ikke har en narratee, er der heller ingen implicitte fortællerfunktioner. Den ekstradiegetiske instans i en FPPF fungerer kun som det udvælgende og ordnende princip. I den version af I am King, der dannede grundlaget for 1. version havde jeg, hvad der i det følgende er kursiveret med i begyndelsen Først da mit entourage på fire CEO er er kommet indenfor, kommer Craig Middleton, ejeren af Le Cirque hen til os. Det er en klar blotlæggende funktion i form af redundans, hvilket Hansen forklarer således, beskrivelser, som tydeligvis er redundante for naratee en og fortællerkarakteren selv, og som derfor indirekte er henvendt til læseren. 28 Chris ved, at Craig er ejeren, derfor ville han i den givne situation ikke nævne det. 26 Hansen: Hvem sagde upålidelig? s Hansen: Den foranderlige fortællen. Noter om narrationens forskydninger s Hansen: Den foranderlige fortællen. Noter om narrationens forskydninger s

11 Den manglende ekstradiegestiske instans kommer til udtryk ved, at selvfølgeligheder i Chris univers ikke forklares for læseren, fx CEO: administrerende direktør, Le Cirque : en af de dyre restauranter i New York, hvor forretningsfolk og berømtheder kommer for at se og blive set, og basispunkter: en fastsat enhed, et basispunkt er en hundrede del procent, gebyret for terminsforretninger beregnes efter basispunkter. Konklusion FPPF er den litterære form, der bedst afspejler den samtidighed, vi har fået ind i verden med de nye kommunikationsformer. Den kommer også tættest på real-life situationen, hvor læseren får et øjebliksbillede af en situation som i I am King eller et uddrag af et liv som i American Psycho uden for-eller efterhistorie og morale. Fludernik skriver, at det handler om at være as close to the fictional world as is possible, to present the story and the experience of protagonists in actu, to eschrew evaluation at all costs. 29 Endvidere sætter FPPF gennem sin fortællestruktur fokus på fortælleren i stedet for på fortællingen. Blikket rettes indad på fortælleren i stedet for ud på verden, som det ofte er tilfældet i tredje-persons fortællingen. Analysen af I am King har ført til to erkendelser. Gennem brugen af nogle af de arbejdsredskaber videnskaben om narratologi byder, har jeg fået en langt større bevidsthed om, hvilke elementer en FPPF består af. Gennem analysen af I am King blev det klart, at 1. version ikke er en FPPF, fordi den indeholder afsnit i præteritum og indre monolog. Dette fik mig til at skrive to nye versioner, 2. version hvor jeg fjernede præteritum afsnittene, og 3. version hvor jeg derudover fjernede den indre monolog. Sidste version har fået mere dialog og er dermed også blevet mere intens og levende. Arbejdet med de litterære betydningsdannelser har været en stor hjælp til at skabe en ny bevidsthed om arbejdet med mine egne tekster. I min egen produktion er jeg ofte blevet kritiseret for at lukke teksten og dermed gøre den forudsigelig, hvilket bl.a. hænger sammen med en trang til at forklare. Ved skrivningen af 2. og 3. version af I am King har jeg fået en konkret forståelse for, at det ikke er nødvendigt at forklare, men at teksten kan udfolde sig på mange andre måder. Egentlig burde denne opgave have været en sammenligning af de tre versioner af 29 Fludernik: Virgin Territories s

12 I am King, men det havde ikke været muligt uden den ovenstående analyse. Det næste skridt kunne være at skrive en 4. version, hvor dialogens afsnit i præteritum elimineres. 12

13 Litteraturliste Andersen, Jeannette: I am King, 2008 Ellis, Bret Easton: American Psycho, Picador, London, (1991) 2000 Cohn, Dorrit: I Doze and I Wake i The Distinction of Fiction, s , The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, Fludernik, Monika: Virgin Territories i Towards a natural Narratology s , Routledge, London and NY, Foucault, Michel: Andre rum i Slagmark, Nr. 27, Slagmark Århus s , 1998 Hansen, Per Krogh: Den foranderlige fortæller. Noter om narrationens forskydninger i Christensen, Ove m.fl.: Gensyn med fortælleren, s. 7-26, Aalborg Universitetsforlag (årstal ukendt) Hansen, Per Krogh: Hvem sagde upålidelig? Om sanktioneringen af upålideligheden i den upålidelige narration i Berättaren: En gäckande röst i texten (edited by L.-Å. Skalin) s , Örebro Universitet,

14 Bilag: Bilag 1 I am King 1. Version Jeg går først ind, da det er mig, der inviterer. Joe holder døren. Hal tager min frakke. De smiler. Der vanker altid gode drikkepenge. Først da mit entourage på fire CEO er er kommet indenfor, kommer Craig hen til os. Chris. Han giver mig hånden. Velkommen, hvor er det dejligt at se dig. Det sædvanlige bord står parat. Han smiler rundt til CEO erne. Røvhul tænker jeg, for fire år siden ville du ikke engang lade mig bestille et bord på din skide restaurant. Han smisker omkring dem. Håber på lidt forretning. Det er nødvendigt for ham. Hvis jeg holdt op med at komme på hans forpulede restaurant, ville han gå fallit. Fattigrøv. I am King. De følger mig som slaver, mine røvslikkere. Egentlig hedder det vel spytslikkere eller rygslikkere. Men jeg kalder dem mine røvslikkere, fordi de ville lægge sig på knæ og slikke min røv for at få fat på bare en brøkdel af mine penge. En af røvslikkerne holder stolen for Monika. De elsker, når deres liderlige forstadsnymfomaner bliver inviteret med, så de rigtigt kan vise sig frem. Selv ville de aldrig have råd til at tage udsalgskjolen fra Saks med på Le Cirque. I dag er nymfomanerne ikke med. Strictly business. Tjeneren der kommer med champagnen er ny. Jeg udbringer en skål og drikker. Føj for satan! Jeg spytter hele molevitten tilbage i glasset og rækker det til den hvidklædte amøbe, der bare står og glor. Mercer er der i løbet af et sekund. Du er fandme nødt til ansætte folk, der kan deres job. Han undskylder og sender fjolset væk. Siger der er sket en upåklagelig fejl. Det betyder, at jeg får en flaske på husets regning. Han tager selv Veuve Glicquot erne 14

15 ud, hvem fanden tror de jeg er, og bringer Dom Pérignonerne ind. Jeg får altid min egen flaske. Jeg vil ikke dele med røvslikkerne. De ville ikke dele med mig dengang. De ville ikke engang spise frokost sammen med mig. Boblerne ruller ned gennem halsen. Jeg drikker aldrig andet. Monika drikker kun et glas. Hun kan ikke tåle mere på grund af prosacen. Resten af tiden drikker hun Evian. Jeg tvinger røvhullerne til at drikke champagne under hele middagen. Ingen af dem har nosser nok til at bede om noget andet. De har lært lektien. Brian Adams, den lille oppustede rotte fra Morgan Stanley s equity fond, bad for to år siden om et glas rødvin til sin filet mignon. Næste dag lukkede jeg min konto hos ham. Det kostede ham hans årsbonus. I am King. De får kun lov til at vælge, når jeg vil have det. Røvslikkerne kan vælge hovedretten, men aldrig forretten. Jeg bestiller altid pizza med kaviar. Det er så perverst. Selv interesserer jeg mig ikke så meget for mad. Jeg får altid hundrede gram sevruga på is. Melallergi. Men de fandens æg er så glatte, at halvdelen altid triller ned fra skeen og lander i isen, som de farver sort som helvede. Jeg kan ikke se på det. Mercer ved det og fjerne altid rodet efter nogle få skeer. Jeg skyller efter med Dom Pérignonen. Mercer har diskret hentet en ny flaske. De andre får også en ny flaske. Men de er nødt til at dele. Ha! Med porterhousen begynder vi forhandlingerne. Jeg får french fries til. Men de har det værste lorte bestik på denne skide restaurant. Det er fandme så glat som en rutschebane. French fries ne glider ned på tallerknen. Jeg spiser dem med fingrene. Jeg fortæller dem, at jeg ikke vil betale deres lorte gebyrer for terminsforretningerne 0,2 %. Jeg vil have dem ned på 0,00000 %. De går ikke med til det. De er enige for en gangs skyld. 20 basispunkter er 0,2 %. De tjener røven fuld af penge. 0,2 % på 100 millioner er De siger, de ikke kan gøre det billigere. De kigger på Monika. Hun smiler. Røvhuller. Jeg læner mig ind over bordet. Harry, ved du hvad? Det var din chef, Jack Little, der dengang smed mig ud fra 15

16 UBS. Han kan rende mig i røven. Jeg smiler til Monika. Mit lille prosac fyldte smykkeskrin. Så griner jeg. Jeg er kraftedme ligeglad med, om resten af restauranten kigger. I am King. Mercer når lige at bringe en ny flaske, inden mit glas er tomt. Jeg skåler. De smiler røvslikkerne, 0,2 % hos Morgan Stanley, City Bank, Merrill Lynch og Goldman Sachs. UBS har tilbudt 0,15 %. Men Jack Little, den lort, smed mig ud. På den anden side uden UBS havde jeg ikke mødt Monika. Jeg var hendes portfolio manager og gjorde et godt job. Jeg tjente ti procent for hende det første år, og jeg undgik teknologi boblen i Ingen gevinst det år, men heller ingen tab. Jack Little, han er lige så lille som sit navn, smed mig ud. Han fyrede mig. Ikke på grund af min genialitet som investor, men på grund af min omgangsform. Pis og papir. Han nævnte også noget om at holde igen med flasken. Den alkoholiker. Han har altid en flaske J&B i skrivebordsskuffen og en pose coke i inderlommen. Det er simpelthen løgn. Men det er sådan, bankerne behandler deres ansatte, der med deres hårde arbejde skovler pengene ind. Når jeg bliver ond i sulet, er jeg nødt til at se på Monika. Så går det over. Hvis jeg beskæftiger mig med røvslikkerne, bliver jeg ballistisk. Monika var depressiv dengang, og der var ingen der tog sig af hende. Undtagen mig. Hun har aldrig haft problemer med, at jeg drikker et enkelt glas til maden. Hun finder heller ikke min opførsel ubehøvlet. Hun er bare taknemmelig for, at hun har mig, at jeg tager mig af hende, at jeg styrer forretningen og holder røvslikkerne på afstand. Jeg skal pisse. Rejser mig og går gennem lokalet. Får skubbet til et bord. Hører lyden af knust glas og en eller anden fisse, der først gisper og så fyrer en masse lort af. Jeg hører ikke efter. De kan kraftedme bare lade være med at stille borde i gangen ud til toilettet. Jeg har heldigvis fået en ny flaske, da jeg kommer tilbage. De går med til 0,18 %. I am King. Jeg lader dem vælge desserten. Jeg er yderst generøs. Jeg bestiller en sorbet og lader den stå, indtil jeg kan drikke den. De bliver siddende, indtil jeg rejser mig. 16

17 Monika smiler. Jeg nikker nådigt og går hen mod døren. Men for helvede, de har sat en glasdør op til garderoben, som jeg knalder ind i og får næseblod. Joe og Hal hjælper mig på benene. Min skjorte er rød af blod. Monika smiler. Monika, milliardærarvingen, smiler og rækker røvslikkerne hånden. Det har været en dejlig og meget hyggelig aften. Chaufføren hjælper mig ud i bilen. Monika smiler til mig, da vi kommer op i lejligheden. Jeg sætter mig på sofaen og nyder udsigten over Central Park. Chaufføren bringer mig en drink. Jeg har sgu grund til at fejre succesen. I am King Jeg går i seng nu. Jeg hører låsen klikke, da Monika drejer nøglen om i døren ind til sit soveværelse. 17

18 Bilag 2 I am King 2. Version ingen præteritum Jeg går først ind, da det er mig, der inviterer. Joe holder døren. Hal tager min frakke. De smiler. Der vanker altid gode drikkepenge. Først da mit entourage på fire CEO er er kommet indenfor, kommer Craig hen til os. Chris. Han giver mig hånden. Velkommen, hvor er det dejligt at se dig. Det sædvanlige bord står parat. Han smiler rundt til CEO erne. Røvhul, tænker jeg, den eneste grund til at jeg får et bord på din skide restaurant er, at jeg betaler ligeså meget for en enkelt middag, som du ellers tjener på en hel aften. Han smisker omkring dem. Håber på lidt forretning. Det er nødvendigt for ham. Hvis jeg holder op med at komme på hans forpulede restaurant, går han fallit. Fattigrøv. I am King. De følger mig som slaver, mine røvslikkere. Egentlig hedder det vel spytslikkere eller rygslikkere. Men jeg kalder dem mine røvslikkere, fordi de ville lægge sig på knæ og slikke min røv for at få fat på bare en brøkdel af mine penge. En af røvslikkerne holder stolen for Monika. De elsker, når deres liderlige forstadsnymfomaner bliver inviteret med, så de rigtigt kan vise sig frem. Selv har de ikke råd til at tage udsalgskjolen fra Saks med på Le Cirque. I dag er nymfomanerne ikke med. Strictly business. Tjeneren der kommer med champagnen er ny. Jeg udbringer en skål og drikker. Føj for satan! Jeg spytter hele molevitten ud over bordet. Den hvidklædte amøbe står bare og glor. Mercer er der i løbet af et sekund. Du er fandme nødt til ansætte folk, der kan deres job. Undskyld, men der er sket en upåklagelig fejl. Det betyder, at jeg får en flaske på husets regning. Inden han går ud med Veuve Glicquot erne, sætter Mercer fjolset til at dække bordet 18

19 på ny. Hvem fanden tror du, jeg er? Jeg drikker ikke den slags rævepis, siger jeg da han bringer Dom Pérignonerne ind. Hav lidt forståelse. Han er helt ny. Mercer er ydmyg. Jeg vælger at ignorere ham. Jeg får altid min egen flaske. Jeg vil ikke dele med røvslikkerne. De deler sgu aldrig med mig. De kasserer bare. Boblerne ruller ned gennem halsen. Jeg drikker aldrig andet. Monika drikker kun et glas. Hun kan ikke tåle mere på grund af prosacen. Resten af tiden drikker hun Evian. Jeg tvinger røvhullerne til at drikke champagne under hele middagen. Ingen af dem har nosser nok til at bede om noget andet. De har lært lektien, ellers fyrer jeg dem sgu. Hvis jeg lukker kontoen, kan de godt vinke farvel til deres årsbonus. Det er den de betaler afdragene med på deres små, latterlige huse i Riverside eller Larchmont. I am King. De får kun lov til at vælge, når jeg vil have det. Røvslikkerne kan vælge hovedretten, men aldrig forretten. Jeg bestiller altid pizza med kaviar. Det er så perverst. Selv interesserer jeg mig ikke så meget for mad. Jeg får altid hundrede gram sevruga på is. Melallergi. Men de fandens æg er så glatte, at halvdelen altid triller ned fra skeen og lander i isen, som de farver sort som helvede. Jeg kan ikke se på det. Mercer ved det og fjerne altid rodet efter nogle få skeer. Jeg skyller efter med Dom Pérignonen. Mercer har diskret hentet en ny flaske. De andre får også en ny flaske. Men de er nødt til at dele. Ha! Med porterhousen begynder vi forhandlingerne. Jeg får french fries til. Men de har det værste lorte bestik på denne skide restaurant. Det er fandme så glat som en rutschebane. French fries ne glider ned på tallerknen. Jeg spiser dem med fingrene. Jeg fortæller dem, at jeg ikke vil betale deres skide gebyrer for terminsforretningerne 0,2 %. Jeg vil have dem ned på 0,00000 %. De går ikke med til det. De er enige for en gangs skyld. 20 basispunkter er 0,2 %. De tjener røven fuld af penge. 0,2 % på 100 millioner er De siger, de ikke kan 19

20 gøre det billigere. De kigger på Monika. Hun smiler. Røvhuller. Jeg læner mig ind over bordet. Harry, ved du hvad? Det var din chef, Jack Little, der dengang smed mig ud fra UBS. Han kan rende mig i røven. Jeg smiler til Monika. Mit lille prosac fyldte smykkeskrin. Så griner jeg. Jeg er kraftedme ligeglad med, om resten af restauranten kigger. I am King. Mercer når lige at bringe en ny flaske, inden mit glas er tomt. Jeg skåler. De smiler røvslikkerne, 0,2 % hos Morgan Stanley, City Bank, Merrill Lynch og Goldman Sachs. UBS har tilbudt 0,15 %. Ved i hvad, jeg ser dem direkte ind i øjnene en efter en. Jeg kender forretningsgangen, engang var jeg også selv nødt til at arbejde som banker. Jeg tjener 5 % i absolute return om året. Det er der ingen af jer der gør. Heller ikke Jack Little, den alkoholiker. Har han stadig sin flaske J&B i skrivebordsskuffen og en pose coke i jakkelommen? Monika siger noget og smiler, en af røvslikkerne svarer. Jeg hører ikke efter. Jack Little går og spreder rygter om, at jeg behandler folk ubehøvlet og drikker for meget. Pis og papir. Løgn. Jeg kan mærke, at jeg er ved at blive ballistisk. Det bliver jeg altid, når jeg beskæftiger mig med røvslikkerne. Jeg kigger på Monika. Hun smiler. Det er den eneste måde, jeg kan få det til at gå over på. Monika er depressiv, og der er ingen, der tager sig af hende. Undtagen mig. Hun har ingen problemer med, at jeg drikker et enkelt glas til maden. Hun finder heller ikke min opførsel ubehøvlet. Hun er bare så taknemmelig for, at hun har mig, at jeg tager mig af hende, at jeg styrer forretningen og holder røvslikkerne på afstand. Jeg skal pisse. Rejser mig og går gennem lokalet. Får skubbet til et bord. Hører lyden af knust glas og en eller anden fisse, der først gisper og så fyrer en masse lort af. Jeg hører ikke efter. De kan kraftedme bare lade være med at stille borde i gangen ud til toilettet. Jeg har heldigvis fået en ny flaske, da jeg kommer tilbage. De går med til 0,18 %. 20