NIELS MORTENSEN MØD MANDEN BAG BYGGERIET AF NYT OUH S. 2-3 S ERHVERVSCAMP GAV UNGE INDBLIK I ERHVERVSLIVET S. 6 P3 SKAFFEDE NYE PRAKTIKPLADSER

Transkript

1 S. 2-3 NIELS MORTENSEN MØD MANDEN BAG BYGGERIET AF NYT OUH S. 6 P3 SKAFFEDE NYE PRAKTIKPLADSER S ERHVERVSCAMP GAV UNGE INDBLIK I ERHVERVSLIVET S. 14 FORÆLDRE SKAL VIDE MERE OM ERHVERVSUDDANNELSER

2 S. 2 PROJEKTDIREKTØR FOR NYT OUH S. 3 INGEN HAR PRØVET DET HER FØR Nyt OUH bliver det største byggeri af sin art i dansk historie. Det vil efter planen stå færdigt om otte år og komme til at ligge syd for Syddansk Universitet. Og manden, der har ansvaret for, at det sker, hedder Niels Mortensen. FAKTA PROJEKTDIREKTØR NIELS MORTENSEN Niels Mortensen er 62 år og cand.polit. Hvordan spiser man en elefant? En bid ad gangen. Sådan lyder et gammelt, kinesisk ordsprog, som passende kan overføres på den opgave, projektorganisationen, der står bag Nyt OUH, står over for. Nyt OUH bliver nemlig det største byggeri af sin art i dansk historie og er Region Syddanmarks hidtil største investering på 7,0 milliarder kroner m 2 kommer det færdige Universitetshospital til at fylde. Men hvordan griber man sådan en opgave an? For selvom man tager byggeriet bid for bid, virker det alligevel som lidt af en stor mundfuld. Alt er nyt Det er projektdirektør Niels Mortensen, der er den øverste daglige bygherre, og han er med tidligere jobs som blandt andet amtssundhedsdirektør i både Fyns og Vestsjællands amt på CV et en ikke helt uerfaren herre udi planlægning og styring i sundhedsvæsenet. Men opførelsen af Nyt OUH er anderledes og noget helt nyt og meget større end alt andet, Niels Mortensen har været med til at lave. Som han selv siger: Ingen har prøvet det her før. Men man bliver nødt til at begynde fra en ende af, så da Niels Mortensen blev projektdirektør for Nyt OUH tilbage i 2008 startede han med at finde lokaler og en sekretær og så ellers de relevante rådgivere. Jeg hyrede folk, der kunne hjælpe med at lave et konkurrenceprogram, og gennem en arkitektkonkurrence fandt vi vinderen og lavede derefter byggeprogrammet. Nu er vi i gang med at lave de første rigtige tegninger, inden vi skal i gang med at bygge med udgangen af 2015, fortæller Niels Mortensen. Dialog, dialog og mere dialog I centrum for processen har været en tæt dialog med brugerne, sygehuspersonalet og rådgivere. Det er faktisk hele grundstenen i byggeriet, forklarer Niels Mortensen. Den proces, vi har været igennem siden 2008, hvor projektet gik i gang, er udsprunget af, at folk snakker sammen. En del af min opgave er at sørge for, at vi på passende vis får inddraget Den proces, vi har været igennem siden 2008, hvor projektet gik i gang, er udsprunget af, at folk snakker sammen. de forskellige brugere og får struktureret deres ønsker og krav til byggeriet. Jeg tror slet ikke, vi har tal på, hvor mange vi har haft involveret i den første skitsefase, som hedder dispositionsforslaget, siger Niels Mortensen. Det ligeligt hårde og spændende ved den store brugerinddragelse er, at alt kan laves om. Og ofte bliver det. Men det er ifølge Niels Mortensen kun naturligt i en byggeproces med så stor brugerinvolvering, og som han siger: Et projekt som Nyt OUH kan man ikke planlægge sig ud af på forhånd. Niels Mortensen er tidligere itdirektør i Region Syddanmark. Han har også været amtssundhedsdirektør i både Fyns og Vestsjællands Amt. Brugerinddragelse skaber nye byggeprincipper Fordelene ved al dialogen er, at det har ført en hel del nytænkning med sig, så tingene på nogle områder kommer til at blive gjort markant anderledes med Niels Mortensens ord. Fx får Nyt OUH ikke et stort centralt energianlæg i stedet bliver hver stue og enhed udstyret med sit eget energianlæg og ventilationsanlæg med varme og køl. Det forenkler hele den tekniske infrastruktur i huset og får den til at fylde så lidt som muligt. Og det er ikke set før. Samtidig bliver det anderledes inden for logistikken, hvor plejepersonalet ikke længere skal rekvirere ting, lægge dem på plads m.m. De vil i stedet ved hjælp af forskellige devices kunne bestille tingene, som så er til rådighed via en slags vareelevator, som automatisk bliver fyldt op ud fra, hvad der bliver forbrugt. Og på medicineringsområdet vil plejepersonalet ikke skulle håndtere medicin som i dag, for ud over centralapoteket på sygehuset vil der også blive lavet fem mindre apoteker rundt omkring på hospitalet for at få fagkompetencer og hurtige leverancer af medicin inden for murene. På den måde har fremgangsmåden med den høje grad af brugerinddragelse i byggeprocessen skabt helt nye byggeprincipper. Arkitektur der heler Men én ting er de tekniske elementer i byggeriet, et helt andet og vigtigt element i Nyt OUH bliver det, Niels Mortensen refererer til som helende arkitektur. Vi forsøger at lave et bygningsanlæg, som det også er rart at være i. Det vil sige, der bliver masser af dagslys, der bliver ordentligt udkig til noget natur, og vi prøver at lave et byggeri, hvor man ikke kommer til en etages bygning, men faktisk møder et hus i det, vi kalder en menneskelig skala, som man kan forholde sig til, forklarer Niels Mortensen. Derfor får alle patienter enkeltværelser, og det, man vil fornemme, man møder ved ankomsten til Nyt OUH, vil kun være de to nederste etager, som får deres egen arkitektur i forhold til de tre øverste sengebygninger, der vil være trukket lidt tilbage fra facaden og i en anden arkitektur med meget glas. Undersøgelser viser, at det for patienternes helbredelse ikke er ligegyldigt, hvilke bygninger de er placeret i. Det med at have noget kønt og beroligende at kigge på, at have meget lys og ikke for meget støj osv., det er faktisk noget, der betyder en del for deres helbredelse, forklarer Niels Mortensen. Og det er nu engang brugerne, der er i centrum for opførelsen af Nyt OUH. Nyt OUH og hvad så? I 2021 skal Nyt OUH ifølge planen stå færdigt. Når alle tegninger er på plads, vil selve byggearbejdet blive sat i gang inden udgangen af 2015, og så er der otte år, inden alle m 2 skal stå færdige på det, der lige nu bare er en mark syd for Syddansk Universitet. Men hvad så, når byggeriet står færdigt i 2021 hvad har Niels Mortensen så tænkt sig, der skal ske i forhold til karrieren? Så er jeg nok gået på pension, siger han med et smil. Det her bliver højst sandsynligt mit sidste job. FAKTA NYT OUH BID FOR BID Hvis du vil se, hvordan det nye byggeri kommer til at foregå bid for bid, kan du klikke dig ind på linket herunder og læse meget mere om Nyt OUH:

3 S. 4 HUSLY TIL HJEMLØSE BUSRUTER ER STOR SUCCES S. 5 SDE Magasinet KOM FORAN Redaktionen afsluttet: 28. oktober 2013 Oplagstal: Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Kommunikationsmedarbejder Britt Henriette Nygaard-Nielsen (redaktør) bhh@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design og koncept: Kontrabande Opsætning Grafiker Pia Hansen piah@sde.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Foto: Stamp Reklamefoto (hvis ikke andet er angivet) Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og en hver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. HYTTEBYEN ER NU EN REALITET Hyttebyen til Vejles hjemløse står nu solidt på sine fundamenter og klar til at tage imod de nye beboere. Og det er skolepraktikelever fra Syddansk Erhvervsskole, der har været med til at bygge nogle af hytterne. En del af de hjemløse i Vejle kan nu gå vinteren i møde med ro i sindet, for nu er den hytteby, som har været undervejs siden 2005 blevet indviet. Hytterne eller i hvert fald nogle af dem er blevet bygget af skolepraktikelever fra byggeog anlægsuddannelserne på Syddansk Erhvervsskole. Hyttebyen er blevet til gennem et samarbejde mellem Vejle Kommune, AAB Vejle, Kirkens Korshær og altså også Syddansk Erhvervsskole. Kit Kielstrup, formand for voksenudvalget i Vejle Kommune, roste i sin tale til rejsegildet i slutningen af april måned skolepraktikeleverne for deres indsats: Med dette projekt er I i gang med et svendestykke, der kommer til at betyde noget for kommunes udsatte. De vil virkelig sætte pris på dette byggeri, sagde Kit Kielstrup blandt andet henvendt til de unge. Og mon ikke, der bliver rift om de nye hytter, der har fået plads på Enghavevej 71 i Vejle? BLIV BEDRE skrive TIL AT LÆSE, REGNE OG Syddansk Erhvervsskole udbyder også Forberedende Voksenundervisning, kaldet FVU. Undervisningen er for alle både unge og ældre. Undervisningen foregår på det trin, der passer dig, i små hold enten på din arbejdsplads eller her på skolen og vigtigst af alt i dit eget tempo. FVU udbydes både i Odense og Vejle og både som dag- og aftenundervisning. Vi tilbyder kurser i dansk og matematik, så uanset om det er tal eller tekster, der driller, kan vi hjælpe dig på rette vej. Undervisningen er gratis og for alle over 18 år, der gerne vil være bedre til at læse, skrive, stave og regne. Kontakt Michael Clement på eller og hør om muligheder, regler og kursuskalender. sde.dk/fvu BUSRUTER KØRER EFTER PLANEN En times mindre transport om dagen. Det er, hvad elever, der kommer fra Assens Kommune, har kunnet nyde godt af siden august måned. Her blev tre nye busruter nemlig indviet, som alle kører fra Assens Kommune og til en række uddannelsesinstitutioner i Odense. Syddansk Erhvervsskole har været med til at starte busruterne op i et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner og Assens Kommune, og indtil videre har tiltaget været en succes. Justeringer hist og her De nye busruter kører altså helt efter planen, men der har været et par justeringer undervejs, fortæller Lars Havelund, der er kommunikationschef på Syddansk Erhvervsskole og en af initiativtagerne til den nye kørselsordning. ASSENS EBBERUP Sø Søby I august måned blev tre nye busruter indviet på Fyn for at gøre transporttiden kortere for elever på blandt andet Syddansk Erhvervsskole. Initiativet er blevet så stor en succes, at Region Syddanmark nu vil udvide idéen. Aarup ØRSTED Voldtofte Vissenbjerg Glamsbjerg Haarby Vi havde en gruppe elever, der først fik fri, efter den sidste afgang var kørt, og det var ikke specielt hensigtsmæssigt, siger Lars Havelund. Han var bange for, at det ville være et større puslespil at rykke mødetiderne, men da det ikke havde nogen følgevirkninger, kunne det gøres med kort varsel. Han forklarer, at fordi det er første gang, sådan et projekt bliver lavet, har det været umuligt at tage alt med i betragtning i første omgang. Idéen udvides Men småtilretninger eller ej, så har busruterne faktisk været så populære, at Region Syddanmark nu vil udvide konceptet: Assens projektet er allerede en stor succes. De unge har taget tilbuddet til sig, og benytter nu i stor grad muligheden for at komme hurtigt til erhvervsskolerne Skallebølle Verninge Nørre Broby Bellinge Fangel FAKTA OM BUSRUTERNE SDE KOLD Bag uddannelsesbusserne står Assens Kommune, Fynbus, Region Syddanmark i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole og Kold College. Ruten kører som et pilotprojekt i foreløbig to år. Premieren var mandag den 5. august. Der kører tre busser fra Assens, Ebberup og Ørsted mod Odense. Der er en afgang om morgenen og to om eftermiddagen. ODENSE i Odense. Det har skåret en stor del af deres samlede daglige rejsetid noget, som de unge selv har peget på, er et problem. Vi går nu i gang med at udvide modellen, hvor skolerne, kommunerne og regionen går sammen om at løfte en fælles udfordring, for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse og meget gerne en erhvervsuddannelse. Konkret går vi nu i gang på Nordfyn der også får deres egen uddannelsesrute, fortæller Lasse Krull, der er udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Syddanmark. Han tilføjer: I den jyske del af regionen går arbejdet også i gang, og vi tror faktisk på, det er noget, som vil rykke på antallet af unge, der starter og ikke mindst gennemfører en uddannelse. Så busruterne de bliver ved med at køre det er bare om at springe på.

4 S. 6 P3 SKAFFEDE NYE PRAKTIKPLADSER MARTIN FIK LÆREPLADS S. 7 KAMPEN OM PRAKTIK- PLADSEN Sara Bro (tv) og David Mandel (th) brugte tre timer på Syddansk Erhvervsskole med at skaffe praktikpladser til nogle af de unge, som mangler. Efter 25 afslag gik 18-årige murerelev Martin Pedersen utraditionelle veje for at finde sin læreplads. Den 8. oktober var han i Aftenshowet for at fortælle sin historie. Fotos: Britt Henriette Nygaard-Nielsen LÆREPLADSER TIL ALLE Tirsdag den 8. oktober sendte P3 live i tre timer fra Syddansk Erhvervsskole. Programmet Sara og David satte fokus på unge, der mangler en praktikplads. Dem er der pt af. Fotos: Britt Henriette Nygaard-Nielsen Der blev klappet, hujet og heppet, da værterne Sara Bro, David Mandel og Tue Sørensen fra programmet Sara og David på P3 tirsdag den 8. oktober havde rykket deres udsendelse ud på Boulevarden 36 på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Anledningen var kampen for flere praktikpladser til de unge, som mangler en problematik, P3 valgte at sætte fokus på hele uge 41, hvor de sendte live fra fem forskellige erhvervsskoler rundt omkring i landet, og altså heriblandt Syddansk Erhvervsskole. Virksomheder på banen Og de unge på skolen var mødt talstærkt op for at støtte initiativet. Mange af dem, der mangler en praktikplads, har nemlig forgæves forsøgt at komme igennem nåleøjet ud til virksomhederne. Ikke sjældent har de unge søgt mellem steder. Uden held. Planen med udsendelsen var at få virksomhederne på banen og appellere til deres ansvarsfølelse i forhold til både de unges uddannelse, men også branchernes ve og vel. Mange brancher mærker nemlig allerede nu mangelen på håndværkere, og prognoserne spår, at det bliver værre i fremtiden. 183 nye praktikpladser Heldigvis var virksomhederne meget villige til at give en hjælpende hånd, og der blev både ringet ind med praktikpladser til de virksomhedskonsulenter, der sad parat ved telefonerne, mens enkelte mestre mødte personligt op for at tilbyde en praktikplads til dem, der trængte. Så indsatsen gav bonus, og alt i alt blev der skaffet 183 nye praktikpladser i løbet af uge 41, hvor Sara og David altså valgte at sætte fokus på de unge på erhvervsskolerne, der pt. står uden en praktikplads. Han hører ellers ikke ligefrem til de sløveste elever, Martin Pedersen. Faktisk tværtimod. I folkeskolen vandt han ungdomsudgaven af Danmarksmesterskabet for håndværkere, og på mureruddannelsen hvor han oven i købet havde valgt den gymnasiale EUX-uddannelse fik han et flot 10-tal for sit afsluttende projekt. Alligevel var der ingen virksomheder, der ville tilbyde ham en læreplads. Avis gav bonus Jeg lagde sedler hos firmaer og ringede om morgenen. Det var ret træls ikke at få noget. Jeg var ikke særlig glad, fortæller Martin Pedersen. 25 afslag nåede han at få, før han fik nok. Så tog han utraditionelle midler i brug og gik til Fyns Stiftstidende, hvor han landede på forsiden. Det vakte murermester Tonny Rasmussens interesse, som efter en snak med Martin valgte at tilbyde ham en af de eftertragtede praktikpladser. På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er dyrt at have en lærling, svarer Tonny Rasmussen, der har murerfirmaet Gislev Holme Murerforretning: Det synes jeg ikke. Hvis han er aktiv og har sat sig det i hovedet, er det ikke dyrt. Unge giver kolorit på arbejdspladsen. Vi er glade for Martin, han har ikke skuffet. Martin i Aftenshowet Da P3 sendte live fra Syddansk Erhvervsskole den 8. oktober, interviewede de blandt andet Martin om hans historie, men også Aftenshowet var interesseret i at høre den unge mand fortælle om sin kamp for en praktikplads. Med sig i studiet havde Martin direktøren for Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, som blandt andet besvarede spørgsmål om skolens skolepraktikordning og nye status som praktikcenter. Men skolepraktik eller ej, så er den bedste løsning næsten altid en ordinær praktikplads ude i en virksomhed, så Martin håber, at flere virksomheder vil give en praktikplads til dem, der trænger. Giv en praktikplads Hvis jeres virksomhed er interesseret i eller bare overvejer at tage en ekstra lærling ind, kan I kontakte en af skolens virksomhedskonsulenter på sde.dk/virksomhedskonsulent.

5 S. 8 FREMTIDENS BAGERI S. 9 EN BID AF FREMTIDEN Mange har gennem tiden spekuleret på, hvordan fremtiden ser ud men hvordan smager den egentlig? Det gav elever og lærere fra Syddansk Erhvervsskole deres bud på til Food Festival i Århus, hvor de præsenterede fremtidens bagværk. Fotos: Charlotte Nissen, elev De har smag på fremtiden på Center for Fødevareuddannelser på Syddansk Erhvervsskole. Bogstaveligt talt. Og det beviste bagerelever og -lærere, da de for første gang deltog i Food Festival i Århus, hvor de præsenterede de besøgende for deres idéer og tanker om, hvad en bager eller konditor vil kunne tilbyde nogle årtier frem i tiden. Fremtidens bageri Alle interesserede fik mulighed for at få en bid af fremtiden til Food Festivalen, hvor der var masser af smagsprøver på, hvordan fremtidens bagværk bliver. Man kunne fx smage på tangboller, brød bagt med mæsk fra ølproduktion, kreative kransekager, trøffel-, chokolade- eller lakridstørkager i pixiudgave eller noget så eksotisk som sushikager med forskellige oste og yoghurter. Og det var selvfølgelig muligt at købe sin yndlingsbid af fremtiden med hjem til kaffebordet. Fornyelse er et must Hanne Brandbyge, Afdelingschef for området hvor Center for Fødevarer hører under, tøver ikke med et svar på spørgsmålet om, hvorfor centeret har så stor appetit på fremtiden: Fremtidens bager skal ikke kun kunne byde på kager og usunde ting, men skal i mindst lige så høj grad kunne tilbyde sunde alternativer til den travle forbruger. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden fornyr os inden for bagerfaget, så vores elever får den nyeste viden om, hvad fremtidens kunder vil have, når de besøger deres bager. Helt kort, så drejer det sig om, at vi også gerne i fremtiden skal have kunder i bageriet, forklarer Hanne Brandbyge med et smil. Gamle kager i nye klæder Men trods al nytænkningen, så regner elever og lærere med, at en del kager fra nutiden faktisk vil bestå i fremtiden, blot i en lidt anden form og med et ændret udseende. Nogle kager er med andre ord så rodfæstede i den danske kagetradition, at et lille face lift vil være nok til at forøge klassikernes levetid med nogle årtier eller mere. På Food Festivalen gav elever og lærere fx deres bud på, hvordan fremtidens citronmåne ser ud. Alt i alt var deltagelsen i Food Festival 2013 en stor succes for skolen en succes, den agter at gentage til næste år. Food Festival er Nordens største madfestival. Den blev afholdt første gang i 2012.

6 S. 10 ET POPULÆRT VALG PRISER TIL FRISØRERNE S. 11 ELEVER VÆLGER SYDDANSK ERHVERVSSKOLE Mens andre skoler kæmper med faldende elevtal, oplever Syddansk Erhvervsskole i år en lille fremgang i antallet af nye elever. FLOTTE RESULTATER TIL FRISØRER VED EM OG DM Prognoserne er generelt dystre, når det gælder optaget på landets erhvervsskoler, og mange håndværkerskoler oplever allerede nu en tilbagegang i antallet af elever. Men ikke Syddansk Erhvervsskole, for her har der været en fremgang på næsten syv procent i antallet af elever, der har valgt at tage en håndværksmæssig uddannelse. Faktisk er det det højeste tal i fire år, og det er måske ikke uden grund, vurderer vicedirektøren på Syddansk Erhvervsskole, Erland Boelskifte. Salg i erhvervsuddannelser Vi har sat et godt koncept op omkring virksomhedskonsulenterne, så kontakten til virksomhederne er blevet bedre. Sammen med den spirende optimisme inden for mange brancher betyder det flere praktikpladser, og det er med til at tiltrække elever, siger Erland Boelskifte og fortsætter: Samtidig har mange unge fået øjnene op for den nye EUX-uddannelse, som er blevet lidt af en succes, og så har der været en del positiv debat omkring håndværksfagene som et udmærket alternativ til de rene gymnasieuddannelser, og det har nok også været med til at sælge erhvervsuddannelserne over for de unge. Væk med sovepuden Men det gode resultat må ikke blive til en sovepude for skolen, for en nylig undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler viser, at optaget til erhvervsuddannelserne har været dalende siden 2001 med 12,9 %. Og faldet ser ud til at fortsætte, så erhvervsskoleområdet er hårdt ramt, og før eller siden vil Syddansk Erhvervsskole også mærke konsekvenserne. Derfor igangsætter man på skolen i samarbejde med en række andre uddannelsesinstitutioner blandt andet en indsats rettet mod forældrene, da det er far og især mor, der har en afgørende indflydelse på, hvor krydset sættes, når den unge skal vælge sin uddannelse. Mange forældre ved alt for lidt om erhvervsuddannelserne, og derfor sættes krydset langt oftere ved gymnasiet end ved tømrer, hvilket på kortere eller længere sigt kan blive et stort problem for de brancher, hvor man spår en fremtidig mangel på uddannede håndværkere. Forældreindsatsen er blot ét tiltag blandt mange, da Syddansk Erhvervsskole hele tiden arbejder for at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for målgruppen, så unge også fremover vil vælge både Syddansk Erhvervsskole og andre erhvervsuddannelser. Vil du se undersøgelsen lavet af Danske Erhvervsskoler, kan du finde den på deres hjemmeside: Til EM og DM for frisører vendte de dygtige frisørelever fra Syddansk Erhvervsskole hjem med flere medaljer fra begge mesterskaber. EM for frisører i Moskva Maria Christensen fra Salon Bellacci, Odense og Signe Grødahl fra Dorthes Modeklip, Gislev var sammen med faglærer på Syddansk Erhvervsskole Steen Nedergaard en tur i Moskva, Rusland for at kæmpe om guld ved EM for frisører. Maria og Signe kæmpede både individuelt og som hold mod Europas allerdygtigste frisører, og det resulterede i en individuel sølvmedalje til Maria og sølv for hold. DM for frisører i Herning I samme weekend som EM holdt de danske frisørorganisationer Hairtrend 2013 i Herning og i dette arrangement var der samtidig DM for frisører. Og frisørerne fra Syddansk Erhvervsskole var atter helt i front. Eleverne havde trænet hårdt, og det flotte resultat er den rigtige motivation til at fortsætte den hårde træning frem mod VM i Frankfurt i I herrearbejde (bombage) individuelt blev resultatet: Maria Elena Felding: guld (Centersalonen, Rosengårdscenteret, Odense). Maria Kroghave: sølv (Nordesign, Søndersø). June G. Larsen: bronze (Argento, Rosengårdscenteret, Odense). Syddansk Erhvervsskole fik sølv for skolehold. I konkurrencen DM open, senior, Gents blev resultatet: Maria Elena Flending: guld (Centersalonen, Rosengårdscenteret, Odense). Maria Kroghave: sølv (Nordesign, Søndersø). Marlene Søgaard: bronze (Dorte E. Coiffure, Højby). I konkurrencen DM open, senior, Ladies slog Syddansk Erhvervsskoles frisørfaglærer Tina Bak det stærke felt og opnåede to guldmedaljer i brud og cut. Hermed slog Tina Bak fast, at frisørfaglærerne på Syddansk Erhvervsskole har et meget højt fagligt niveau.

7 S. 12 DE UNGE FIK VIDEN OM ERHVERVSLIVET S. 13 ERHVERVSCAMP 2013 KLÆDER DE UNGE PÅ TIL ERHVERVSLIVET Tre dage med innovation, samarbejde og nytænkning var realiteten for 350 unge fra Vejle, da Syddansk Erhvervsskole og Campus Vejle for første gang slog dørene op til deres ErhvervsCamp. Der blev arbejdet hårdt over de tre dage, som campen varede. Eleverne var delt i op grupper på tværs af skoler og uddannelser. Fotos: Errol John, Solemnpictures Hvordan formidler man bedst budskabet om det helt unikke ved erhvervsuddannelserne til de unge i folkeskolen? Dét spørgsmål har Syddansk Erhvervsskole og Campus Vejle forsøgt at besvare med ErhvervsCamp 2013, som Syddansk Erhvervsskole og Campus Vejle i et tæt samarbejde med UU Vejle og Vejle Midtbyskolerne har taget initiativ til. Over de tre dage, som campen varede, arbejdede klasseelever og 150 elever fra de to erhvervsskoler tæt sammen på tværs af klasser og uddannelser. Vi vil gerne understøtte folkeskoleelevernes bevidste valg af uddannelse, og derfor har vi med ErhvervsCamp 2013 forsøgt at lave et supplement til den traditionelle brobygning for at give de unge et indblik i, hvad det kræver, hvis man vælger en ungdomsuddannelse med rod i erhvervslivet. Af samme grund ville vi gerne have virksomhederne involveret, siger Erland Boelskifte, der er vicedirektør for Syddansk Erhvervsskole. Mulighed for at møde de unge Det var virksomhederne Bestseller, Bilka, Danfoss og Insero Horsens, som havde sagt ja til at stille en udfordring til de unge. Om årsagen til deres deltagelse, siger Sanne Carøe Lyngsø Hansen fra Bestseller: Det er en rigtig god mulighed for at komme ud og møde nogle af vores potentielle nye medarbejdere og få lov til at fortælle om BESTSELLER og få de unges bud på, hvordan vi kan blive bedre til at tiltrække elever som dem selv. VINDERNE: Mange gode løsninger Og det skortede ikke på gode bud fra de unge, da virksomhederne efter tre dage vendte tilbage for at kåre en vinder af deres udfordring. Der var papkasser, flamingo, animationer og PowerPoints i lange baner, de 50 grupper fremlagde deres tre minutters præsentationer for virksomhederne på skift, og virksomhederne kunne tage en hel del guldkorn med sig hjem efter at have hørt de unges løsninger. And the winner is De fire virksomheder kårede på skift vindergruppen af deres udfordring på scenen og overrakte præmier til dem, og herefter dystede de fire grupper mod hinanden. De fremlagde på skift deres løsninger på scenen foran alle de andre elever, som herefter stemte om, hvem der skulle løbe med titlen som vinder af ErhvervsCamp Og det blev vindergruppen fra Bestseller, som blev stemt ind på en suveræn førsteplads. Man kan se billeder og film fra campen på Facebook-siden ErhvervsCamp Erhvervslivet stillede udfordringer For det er netop kontakten til erhvervslivet, der er unik for de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, da den unge veksler mellem skole og praktik ude i erhvervslivet. Og for at gøre oplevelsen på campen så virkelighedstro som muligt, indbød skolerne derfor fire spændende virksomheder til at komme og stille hver en udfordring, som de unge i grupper kunne vælge at arbejde med over de tre dage, som campen varede og på den måde afprøve deres kreative og innovative sider. På tredjedagen kom virksomhederne tilbage for at høre de bedste bud på en løsning til udfordringen. Vinder af ErhvervsCamp 2013 blev Bestseller Insero vindergruppe Danfoss vindergruppe Bilka vindergruppe

8 S. 14 FORÆLDRE SKAL VÆRE BEDRE RÅDGIVERE SUCCESFULD JOBMESSE S. 15 VEJLEDNING NU OGSÅ TIL FORÆLDRE PÅ JOBMESSE I ODENSE CONGRESS CENTER Forældrene har afgørende indflydelse på de unges valg af uddannelse. Men de ved for lidt om erhvervsuddannelserne. Det vil Syddansk Erhvervsskole nu gøre noget ved gennem en indsats over for forældrene. Det er far og især mor, der tager styringen, når junior skal vælge uddannelse efter folkeskolen. Forældrene har faktisk langt større indflydelse end både vejledere og lærere, når der skal træffes et valg mellem de mange muligheder for uddannelse. Og det er ikke uden problemer for erhvervsuddannelserne, for undersøgelser viser, at forældrene til de unge ved for lidt om netop det uddannelsesområde. Derfor sættes der langt oftere kryds ved gymnasiet end ved teknisk skole. En million til forældreindsats Derfor igangsætter Syddansk Erhvervsskole nu i et samarbejde med Kold College, Social- og Sundhedsskolen i Vejle, Fredericia og Horsens, UU Vejle og UUO en indsats over for forældrene. Et vigtigt tiltag har i den forbindelse været at søge midler hjem fra Region Syddanmarks uddannelsespulje til den omfattende indsats, og i september måned fik skolen en million kroner til at igangsætte tiltag, der skal klæde mor og far bedre på til opgaven som rådgivere. Målet er at få erhvervsuddannelserne til at stå stærkere i forældrenes bevidsthed, når de skal guide deres børn udi uddannelsesvalget, så erhvervsuddannelserne ikke fravælges på baggrund af manglende viden. Indsats skal øge kendskab Det er nyt, at man så intenst målretter vejledning mod forældrene. Hidtil har det primært været eleverne og vejlederne, som skolerne har forsøgt at nå ud til. Derfor er man på Syddansk Erhvervsskole og de andre involverede skoler også spændt på, hvad indsatsen vil bringe. Vi forventer med indsatsen at nå bredt ud til forældregruppen og dermed klæde forældrene bedre på til rollen som rådgivere for deres børn. Formålet er ikke nødvendigvis at øge indtaget på erhvervsuddannelserne, men simpelthen at kvalificere de unges valg af uddannelse, så det i fremtiden sker på et mere oplyst grundlag end på nuværende tidspunkt, siger Lars Havelund, der er kommunikationschef på Syddansk Erhvervsskole. Indsatsen vil løbe frem til 2016 og vil blandt andet indbefatte fokusgrupper, brobygning for forældre, mobil- og e-vejledning, udarbejdelse af information til forældreintra og løbende målinger på elevoptag og forældrenes kenskab til erhvervsuddannelserne. Fyns største jobmesse var en stor succes, da flere tusinde lagde vejen forbi Odense Congress Center den 1. oktober for at høre om job, uddannelse, gode råd til CV m.m. Syddansk Erhvervsskole var med. Det var nogle glade og trætte medarbejdere fra Syddansk Erhvervsskole, som tirsdag eftermiddag endelig kunne sætte sig ned og hvile deres ben. Dagen igennem havde skolen nemlig været repræsenteret ved det, der bliver kaldt Fyns største jobmesse, og de mange timer bød på en hel del interessante samtaler med ledige, der gerne ville høre mere om Syddansk Erhvervsskole som arbejdsplads og skolens uddannelsestilbud til ledige. Formålet med projektet der har fået titlen Building Houses By History er at udvikle en europæisk restaureringsguide til undervisningsformål i de fire europæiske lande, som medvirker i projektet. De deltagende lande er, udover Danmark, Sverige, Tyskland og Spanien. Projektledere og lærere fra alle fire lande har sammen påbegyndt planlægningen og struktureringen af guiden. Inspiration fremmer bygningskulturerne Building Houses By History-projektet Tre stande Syddansk Erhvervsskole var repræsenteret på hele tre stande på jobmessen, hvor interesserede kunne henvende sig for en snak. Skolen var på VEU Fyn-standen, hvor en række af skolens efteruddannelseskonsulenter uddelte materiale og svarede på spørgsmål om skolens mange kursustilbud. På Byg til Vækst standen stod en uddannelseskonsulent klar til at svare bygger på samme idé som en anden bevaringsguide for bedre byggeskik-huse, som Center for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole har været med til at udarbejde, fortæller projektleder Mogens Victor Andersen fra skolen. Idéen er at inspirere hinanden gennem det fælles projekt og dermed skabe bedre forudsætninger og forståelse for bygningskulturen, siger Mogens Victor Andersen og uddyber: Selvom der er forskel i bygningskulturen i de fire lande, så er der en fælles forståelse for nødvendigheden af at arbejde på spørgsmål om et helt nyt introduktionsforløb til bygge- og anlægsuddannelserne, der starter i november. Og så var Syddansk Erhvervsskole også præsenteret med en ren Syddansk Erhvervsskolestand, hvor to af skolens medarbejdere svarede på spørgsmål om skolen som arbejdsplads. Alt i alt var jobmessen en succes også for skolen. SYDDANSK ERHVERVSSKOLE SIKRER BYGNINGSKULTUREN Skolen er med i et EU-projekt, hvor der udveksles erfaringer med Sverige, Tyskland og Spanien om at skabe de bedste betingelser for bevarelse af landenes respektive bygningskulturer. med respekt for det historiske og for de håndværksmæssige kvalifikationer, der er nødvendige for at bevare og istandsætte de ældre bygninger. I projektet har man valgt at fokusere på bindingsværkshuse og detaljer fra den type bygninger, som tilhører den ældre generation af bygningsværker, og i projektperioden mødes man i de respektive lande til en workshop, hvor man diskuterer og afprøver materialer og teknikker.

9 S. 16 UNGE VÆLGER HTX S. 17 HTX DET YNGSTE GYMNASIUM Jeg valgte HTX fordi Det er den yngste form for gymnasium, men også i stigende grad en meget populær gymnasieform. Cirka hver 10. ung søger i dag ind på HTX. Det er faktisk ikke så mange år siden, vi havde 25 års jubilæum, og det kan nogle gange være lidt skægt, når man er sammen med ledere fra andre gymnasier, og de sådan lidt nonchalant siger, at de kun holder jubilæum hvert 100. år. Ordene der bliver sagt med et smil kommer fra rektor Johnny Grauballe. Han har ansvaret for både Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium på Syddansk Erhvervsskole, og selvom begge gymnasier siden deres begyndelse tilbage i henholdsvis 1989 og 1991 har vokset sig store Odense Tekniske Gymnasium er i dag et af landets største tekniske gymnasier så er det tekniske gymnasium meget yngre end sit søstergymnasium STX, eller det almene gymnasium, som det også kaldes. Tæt kontakt til erhvervslivet Den særlige tekniske gymnasieform kom faktisk først på det danske uddannelseslandkort i 1982 modsat det almene gymnasium, der går flere århundreder tilbage. Teknisk gymnasium har forkortelsen HTX, som står for højere teknisk eksamen. HTX-uddannelsen er en treårig gymnasial uddannelse med vægt på teknologiske og naturvidenskabelige fag, som gerne gennemføres i tilknytning til erhvervslivet. Noget af undervisningen foregår på værksteder og i laboratorier, og HTX giver adgang til de videregående uddannelser på linje med de andre gymnasiale uddannelser. Redefinition af dannelsesbegrebet Men hvorfor er HTX blevet så populært i dag? De tekniske gymnasier har altid lagt vægt på noget, der er anvendelsesorienteret. Samtidig har de redefineret dannelsesbegrebet, så det ikke kun er de klassiske dyder, men også den teknologiske dannelse, der er i fokus, forklarer Johnny Grauballe. Og så er den tekniske gymnasieuddannelse vokset ud af et behov fra det nutidige erhvervsliv, hvor mange virksomheder i stigende grad efterspørger arbejdskraft med teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer. Det er blandt andet derfor, HTX i dag kalder sig for et moderne gymnasium. HTX-ELEVER VIL LÆSE VIDERE Eleverne på de tekniske gymnasier er meget motiverede for at læse videre. Kun 4 % er i tvivl om, hvorvidt de vil videreuddanne sig. 67 % af de erhvervsgymnasiale studenter er i gang med en videregående uddannelse efter 15 måneder mod 53 % af studenterne fra det almene gymnasium. Kilde: Danske Erhvervsskoler Jacob Vinge, 1.A jeg interesser mig meget for naturvidenskab, og da jeg besøgte Odense Tekniske Gymnasium på brobygning, var jeg utrolig fascineret af hele det miljø, der er på HTX. Der blev puslet med sære formler, og der var gang i forsøg og projekter bag hver en dør. Jeg var sikker på, at det var stedet for mig. Jeg synes, at vi har et rigtig godt fællesskab, også på tværs af årgangene, og stemningen herude er helt fantastisk. Når jeg er færdig med HTX, skal jeg bruge min uddannelse til at komme på universitetet, da jeg altid har været fascineret af universet og håber på engang at blive astrofysiker. Om det så bliver matematik eller fysik, jeg skal læse, er ikke helt klart endnu. Men jeg er sikker på, at jeg går den naturvidenskabelige vej, og til det formål synes jeg, at HTX er perfekt. jeg tænkte meget på, hvad jeg vil senere hen i forhold til videre uddannelse, og da jeg rigtig gerne vil være programmør, og man her skal bruge meget matematik, valgte jeg HTX. Det er nemlig en teknisk uddannelse, hvor jeg har matematik på et meget højt plan. Jeg går meget op i matematik og vil gerne udvikle mig inden for det fag. Derfor har jeg valgt matematik på A-niveau og også fysik på A- niveau, fordi jeg ved, det er en af de hårdeste linjer, og jeg elsker at udfordre mig selv på alle punkter og blive dygtigere og dygtigere. Det er derfor, jeg har valgt HTX i stedet for fx det almene gymnasium, da jeg ikke synes, det almene gymnasium har de samme muligheder. Line Jørgensen, 2.B fordi fagene på HTX interesserer mig mere. Frem for historie, sprog og musik, valgte jeg teknologi, design og matematik. Valget for mig var mellem STX og HTX, hvilket er to vidt forskellige uddannelser. Jeg var på brobygning på begge skoler og fandt hurtigt ud af, at fagene og det sociale på HTX var noget helt andet. På Vejle Tekniske Gymnasium arbejder eleverne også mere projektorienteret og i grupper, som er en metode, jeg personligt lærer bedre ved. Når jeg er færdig med HTX, regner jeg med at tage et sabbatår eller to, hvor jeg kan rejse lidt rundt i verden og så tage et halvt år på højskole. Herefter vil jeg rigtig gerne læse videre på universitet, enten i Odense, Aarhus eller Kamilla Vestergaard Jepsen, 3.Y Aalborg, for at læse design og produktudvikling, arkitektur eller til ingeniør. Edis Møller Losic, 1.C jeg godt kan lide den undervisningsmetode, der benyttes i den daglige undervisning og i projektarbejdet, og som står i modsætning til de fleste andre gymnasiale uddannelser. Jeg er meget glad for at arbejde naturvidenskabeligt, og naturvidenskabeligt arbejde er der rigeligt af på HTX, hvor de generelt går meget op i det naturvidenskabelige. En anden grund til, jeg valgte HTX, er, at jeg skal studere videre efter min gymnasietid. Jeg forventer at tage en uddannelse inden for lægebranchen eller tage en uddannelse, hvor jeg bagefter kan få et job, hvor jeg kommer til at arbejde med noget spændende inden for kemi eller biologi.

10 S. 18 SYDDANSK ERHVERVSSKOLE STØTTER VEJLE BOLDKLUB GAMLE DAGE S. 19 SPONSORAT TIL DE GODE ROLLEMODELLER SKOLE I DEN GAMLE KLÆDEFABRIK Af arkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv Fotos: Vejle Boldklub Skyd nu! Skyyyyyddd! Råbet kommer fra en Vejle Boldklub-fan på VB s stadion og efterfølges af et fælles Aaaaaajjj fra de fremmødte tilskuere, da spilleren fra VB brænder sin chance. Skuffelsen er næsten til at tage og føle på. Folk ryster på hovedet og kommer med ærgerlige udbrud. Det er træls, når yndlingsholdet ikke lige præsterer som ønsket. Men få minutter efter forvandles tilskuerrækkerne til et hav af arme, åbne munde og højlydt jublen. VB har scoret, og de lovprisende ord vil ingen ende tage. Selvom tilskuerne nogle gange kan give hård kritik, er der ingen tvivl om, at de unge spillere fra VB bliver set op til og beundret for deres indsats. Unge med ambitioner Og det er netop denne rolle som centrum for oftest positiv opmærksomhed, der er en af årsagerne til, at Syddansk Syddansk Erhvervsskole har de sidste fem år haft et sponsorat i Vejle Boldklub. Vi vil gerne støtte unge, der har ambitioner i forhold til deres fremtid, siger Erland Boelskifte, der er vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole. Erhvervsskole nu på sjette år har valgt at give et mindre sponsorat til VB. Vores intention med at støtte Vejle Boldklub er, at vi gerne vil signalere, vi støtter op om de unge, der har sat sig et mål, som de forfølger. På den måde bliver disse unge nemlig til gode rollemodeller for andre unge, der kan se, at vedholdenhed og et målrettet fokus giver bonus. Og hvis man besidder de egenskaber, er der en chance for alle, siger vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole, Erland Boelskifte. Sponsorater fremmer talentudvikling Sponsoratet i VB er altså vigtigt for skolen, når det gælder om at have gode rollemodeller for de unge. Men sponsoraterne er mindst lige så vigtige for klubben VB. Talentudvikling ligger dybt i Vejle Boldklubs DNA, og derfor bruger vi mange kræfter og resurser på at skabe vores egne spillere. I den forbindelse er Syddansk Erhvervsskole en vigtig medspiller, for deres sølvsponsorat og samarbejde med VB er med til at skabe gode rammer for vores talentudvikling, siger administrerende direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder. Fokus giver resultater Og talentudvikling skaber de gode rollemodeller, som kan være med til at give de unge, der står over for fx at skulle vælge uddannelse, et kærligt skub. Det drejer sig om de unge, der er på vej i deres livskarriere. Og den livskarriere kan fint være i en fodboldklub, men det kan lige så vel være på en uddannelse. For målrettethed, fokus og vedholdenhed giver ikke kun resultater inden for fodbolden, men også inden for uddannelse, fastslår vicedirektør Erland Boelskifte. Industrien kom buldrende i sidste del af 1800-tallet og skabte et øget behov for uddannelse af befolkningen. Det mærkede Odense Tekniske Skole, der oplevede en stor tilvækst af elever, og der blev snart brug for mere plads. Skolen havde siden begyndelsen i 1844 holdt til på forskellige adresser, men var på udkig efter et passende lokale. Det viste sig imidlertid vanskeligt at finde. En overgang puslede skolens ledelse med tanken om at bygge nyt, men så fik man et andet og mere attraktivt tilbud. En af byens klædefabrikanter, Claus Dorch, var død, og hans enke ville gerne af med de gamle fabriksbygninger i Frue Kirkestræde 14 lige ved siden af Vor Frue Kirke. Claus Dorchs dampfarveri og uldspinderi på stedet havde under lavkonjunkturen i 1870erne indstillet produktionen, og nu skulle enken af med bygningerne. De kostede kr., lå centralt og var nyistandsat efter en brand i Skolens første ejendom blev erhvervet i slutningen af 1870 erne (Odense Stadsarkiv). Skolen slog til i Købet var et stort skridt fremad. Som den første tekniske skole i provinsen havde Odense Tekniske Skole fået foden under eget bord. Med i købet fulgte i øvrigt også klædefabrikkens gamle dampkedel, som skolen senere solgte for kr. 15 klasseværelser De gamle farveri-, spinderi- og væverilokaler kunne ikke uden videre bruges til skolestuer, men måtte først bygges om, så de kunne bruges til undervisning. Ejendommen bestod af et forhus ud mod Frue Kirkestræde med tilhørende sidebygning samt en trefløjet bagbygning, og alt måtte laves om. En opgave, som blev lagt i hænderne på arkitekt Emil Schwanenflügel, der underviste på skolen. Størstedelen af fabrikken var kun seks år gammel, men alligevel var det ikke småting, der skulle ændres, før bygningen blev taget i brug. I den treetagers store bygning var der plads til i alt 15 klasseværelser. På hver af de to øverste etager var der gjort plads til i alt fem tegne- og læseværelser samt et aftrædelsesværelse for lærerne. Eleverne måtte i gården, når de havde samme behov. Efter de mange ombygninger var skolen den 13. oktober 1879 klar til at slå dørene op for de i alt 352 elever. For en tid var alt fryd og gammen, men der gik blot et par årtier, så blev også den gamle klædefabrik for lille. Antallet af elever var mere end fordoblet. Derfor blev bygningen med inventar i 1898 solgt til Madsens Realskole, der hidtil havde haft til huse i Albanigade. Overtagelsen fandt dog først sted året efter, hvor Odense Tekniske Skole kunne tage en nybygget og langt større skolebygning i brug i Munke Mose.

11 t n e b Å IT-VÆRKSTED I vores åbne it-værksted har du mulighed for at modtage målrettet itundervisning. It-værkstedet har løbende optag hver mandag. I it-værkstedet arbejder du i det tempo, som passer dig bedst, og du vil altid kunne få råd, hjælp og vejledning omkring det eller de emner, du arbejder med inden for it, fx Word, Excel og Powerpoint. Du får stillet materialer til rådighed, så du kan dygtiggøre dig på den for dig optimale måde. Og skulle du støde panden mod en mur undervejs, guider vi dig i den rigtige retning igen. ØKONOMI Det koster mellem 120 og 180 kr. pr. kursusdag, hvis du ikke har en videregående uddannelse. Er du højtuddanet, skal du betale fuld pris. Du kan søge om VEU-godtgørelse og befordring efter gældende regler på efteruddannelse.dk. Hvis du har mere end 60 km til kursusstedet og er berettiget til VEU, er indkvartering med i deltagergebyret. Hvis du er ledig, skal du have godkendelse fra din a-kasse/jobcenter for at komme med på kurset. KURSUSSTED Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1F, 5000 Odense FOR YDERLIGERE INFORMATION Kontakt Michael Clement på tlf / eller mail mcl@sde.dk TEKSTBEHANDLING REGNEARK INTRANET/KALENDER INTERNET/ PRÆSENTATION BRUG AF PC PÅ ARBEJDSPLADSEN DATABASE BRUG AF STYRESYSTEM SE MERE PÅ SDE.DK/ITVÆRKSTED