POLIT EN #4 - december 2002

Transkript

1 POLIT EN #4 - december 2002

2 Indhold Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Polithuset c/o Politrådet Skindergade 36, København K politen@econ.ku.dk Redaktion Frederik Svenning Simonsen (ansv.) tlf.: Henrik Bøhm Rasmussen Martin Kragh Hansen Frederik Svenning Simonsen Anders Glasdam Axelsen Jakob Kongsgaard Olsson Kasper Dybkjær Hounsgaard Vibe Musaeus Madsen Henriette Høeg Madsen Kristine Schlæger Peter A. Fournais Anne Christine F. Nierhoff Johan Bernt Nordang Lars Reeberg Tine Skovlund Leder side 3 Institutstafet side 4 IT-kursus side 6 Internationalt miljø side 7 Richard side 8 Karin side 9 Polit pt side 11 Galla side 12 Stagiare i Bruxelles side 14 RUKO 2003 side 15 Videnskabsbutikken side 16 Politter skabt til vækst side 18 Accenture side 20 Interview med R. Barro side 22 Årets studentervalg side 24 Homo økonomicus side 26 Brunch side 27 Politens redaktion Freelance-skribent: Michael Specht Bruun Foto: Søren Roschmann Layout: Søren Amstrup Frederik Svenning Simonsen Annoncetegning: Martin Kragh Hansen tlf: Næste deadline: d. 13. februar 2002 Oplag: 2100 stk.

3 leder de fremmede kommer! I den akademiske verden bør internationaliseringen være et naturligt fænomen. På polit mærker vi studerende det dagligt i form af engelsk pensum, udenlandske lektorer samt for mange en tilbagevendende grublen over et eventuelt ophold i udlandet. Men den store mængde af udenlandske økonomistuderende på polit, op mod et hundrede, går for mange i ét med de hvide vægge. Det er virkelig en skam, for netop denne gruppe mennesker er ofte i besiddelse af meget personligt overskud, og kunne blive et kæmpe aktiv på studiet, hvis de blev integreret mere og bedre. I stedet samler de sig i små amerikanske, australske og europæiske kredse, hvor de stifter bekendtskaber på tværs af nationer med alle mulige andre nationaliteter end den danske. Ved ubevidst at isolere dem, forspilder vi ikke blot en oplagt chance for at hjælpe disse unge med at få det ophold, de egentlig havde forstillet sig, men også en mulighed for at variere vores egen hverdag med kulturelle indslag. n Derfor har dette nummer fokus på det stigende antal udenlandske studerende der søger til KU og Økonomisk Institut. Vi har set på det miljø polit tilbyder de internationale studerende. En tysk og en australsk studerende beretter om deres oplevelser som udvekslingsstuderende i København, og nyansat tysk lektor på instituttet, Klaus Reiner Schenk-Hoppé, har taget imod stafetten.

4 institut-stafet: Klaus Reiner Schenk-Hoppé the new finance-guy I admit, I was Scandinavia-addicted long before joining the Institute of Economics in August 2002; with Denmark, Sweden, and Norway as favorite countries for summer vacations (mostly rainy-i add). However, canoeing on secluded and sometimes dangerously stormy Swedish lakes, backcountry camping in solitary forests, and walks along beaches at the Danish North Sea coast cannot replace the intimate knowledge one gains from living here. Sure, Denmark is not Scandinavia, but many things look quite similar from a distance, which could also be said about some economic models. My curriculum vitae did not follow a straight path as the shifting sand dune in North Jutland, neither geographically nor scientifically. After three years (1993-6) as Ph.D. student at the Institute for Dynamical Systems in Bremen, Germany, I continued my career at the Economics Department in Bielefeld, Germany, where I stayed until Then I joined the Institute for Empirical Research in Economics in Zurich, Switzerland. Interruptions due to extended research visits were quite frequent but always (sometimes grudgingly) accepted. Although being trained as a mathematician in my early career, part of my work was interdisciplinary due to the exposure to engineers in stochastic structural mechanicsthanks to my supervisor Ludwig Arnold. After completing my Ph.D., I switched to economics; a matter of unaccountable events. My research was first on macroeconomics-in particular stochastic economic growth-as well as on evolutionary models and, after joining Thorsten Hens group, on financial economics. Recently my research is mainly devoted to financial market theory-with emphasize on evolutionary approaches appealing to Darwinian thoughts. The work on evolutionary finance we started less than two years ago I find very promising-though, of course, not everyone shares this view. Anyway, An effective way to deal with predators is to taste terrible. Other economic topics, however, occupy my mind quite frequently during late hours and weekends; consult my home page Let me confess thatdue to my somewhat unconventional career-i never took any class in economics. Mobility has its interesting side. Collaborations-for instance the ongoing joint work with Igor Evstigneev-and research visits to places like Stanford University can be very inspiring. International conferences sometimes prove to be another source of very unique experiences-not the least because they provide an opportunity to see other 4

5 countries. I still recall Hong Kong as the liveliest city on this planet; but Chennai (Madras) in South India made the deepest impression on me-it was the first time I visited a developing country. Sure, mobility also has its downside-each move means new plugs and jacks, and even new electronic equipment sometimes. I already gathered some impressions during the first months in Denmark, i.e. Institute of Economics, Østerbro quarter of Copenhagen where my wife and I lived first, and Frederiksberg where we moved to recently. The city with its many small stores and coffee shops as well as its countless Pølser booths (the small Danish restaurants with spisekort ) I can only refer to as Naples of the North -a lively place where you can soak up history and ambience and which is, despite the presence of a royal family, never pompous. The Institute, the reason I m here, needs no description-everyone knows it s among the top places for economic theory in Europe and beautifully located in the city center too. Coming here from Zurich is a decline in altitude of about 400 meters and-as a former colleague joked-also financially. While being favorably taxed, I was happy I sold my car long ago because a favorable 100% import tax does not seem an awfully good deal: who likes to buy his own car a second time? Fortunately there is no need for a car anyway-a flat country makes biking enjoyable. Reviving my bike after three years, I also had the déjà vu that cab drivers spoil the fun everywhere. be confirmed when I teach Corporate Finance in the spring term-a course aiming at satisfying the increasing demand for finance topics. Here demand generates its own supply. The course is offered despite Samuel Johnson s finding Lectures were once useful; but now, when all can read and books are so numerous, lectures are unnecessary -but this was back in the 18th century. The Institute offers an inspiring environment thanks to the many international visitors and students, seminars, and inaugural lectures; I wish students would make more use of it. Asking students to talk over a coffee about some issues only touched upon in class is not always successful. Maybe it s because Cafélitten is not the nicest coffee place on earth ( A day without sunshine is like night ). Though I am a member of the Institute s elitist coffee club (some claim an opportunity to study the problem of the commons), a great obstacle hampering my research is the lack of a recreative We re open late smoke-free coffee place where one can talk things over. Some intervention might help. Let s discuss it; after all we are scholars of economics-regardless of any academic degree. In case you wonder what keeps newcomers busy: it s the housing problem. As in most capitals, it is not a buyer s market in Copenhagen. Recalling Shakespeare s Hamlet, I thought market failure due to disproportionate intervention. Sure, A conclusion is simply the place where someone got tired of thinking, and Søren Brun (i.e. Charly Brown, but Brunsen according to my wife) stated Store sandheder skal man nok ikke købe på udsalg. It is immediate that written Danish is quite okay, but spoken it is a challenge-even more so since all natives speak English. No doubt, students can reach their own conclusion regarding this economic problem. My impression based on my course Advanced Industrial Economics (taught in English and based on journal articles) is that students in Copenhagen are independent and master a demanding education quite successful. This assessment will hopefully

6 it-undervisningen skal reformeres! Af Anne Christine F. Nierhoff IT-undervisningen skal laves om! Det er mange studerende enige om. Men hvordan gør vi det og hvad er det for nogle ændringer vi gerne vil have igennem? Noget af det første, som 1. års-politter stifter bekendtskab med, er IT-kurset. Som det er nu, løber det over de første to måneder af første semester og består af forelæsninger, hvor man efterfølgende selv kan gå ned og forsøge sig i IT-kælderen. Men da der hverken er computere eller IT-vejledere nok til, at en hel årgang på en gang kan komme til, kommer mange til at gå forgæves. For alt for manges vedkommende består undervisningen kun af forelæsninger med et meget lavt udbytte. Og selv om man fik kapret sig en computer, hvad var det så lige forelæseren sagde... At sidde to timer til en forelæsning, hvor et program eller nogle funktioner bliver gennemgået på en stor skærm, er hverken befordrende for indlæringen eller for interessen. Den eneste måde, man kan opnå de forholdsvis konkrete kompetencer, som vi gennem IT-kurset gerne skulle få, er ved selv at prøve. Det vil sige at sidde foran skærmen og selv prøve sig frem, gerne med nogle noter at støtte sig til. figurer op. Og hvad er så formålet med IT-undervisningen? IT-undervisningen skal køre i sammenhæng med resten af undervisningen. Det gør trods alt tingene lidt sjovere, når man ved, hvad de skal bruges til. Det skal være en integreret del af studiet, der effektiviserer vores arbejde og gør, at vi kan koncentrere os om det væsentlige. Det skal ikke være et tidsrøvende redskab. Et andet problem med den nuværende IT-undervisning er pensum. Eller mangel på samme. Der burde være et veldefineret mål med undervisningen, så vi som studerende vidste, hvad det præcist var, vi skulle kunne efter disse to måneder. Der skal være en målsætning, så fremtidige nystartere vil blive mødt med et velfungerende IT-kursus, der ikke skal ændres hele tiden. Et IT-kursus, som de vil få udbytte af. Der er ingen tvivl om, at IT er et uundværligt redskab for de studerende. Og vi skal have en form for IT-undervisning. Men der er ikke nogen grund til at spilde alles tid! Så hvorfor dropper vi så ikke forelæsninger og lader øvelsesbaseret undervisning på holdene overtage, så alle kan komme til at sidde ved en computer. Muligvis i samarbejde med holdlærerne, så vi undgår at gennemgå nutidsværdifunktioner i Excel, før vi har haft den første forelæsning i Erhvervsøkonomi. Og undgår at snakke om PC-Axis, før vi ved, hvor vigtig Statistikbanken er i samfundsbeskrivelse. Så vi gennemgår de funktioner og programmer, der er relevante for det enkelte fag, på et tidspunkt, hvor det bagvedliggende stof er blevet gennemgået, så vi kan begynde at forholde os til det. IT-undervisningen skal være så klar og optimal, som overhovedet muligt! Så koordiner med fagene, lad os droppe forelæsningerne og gå over til øvelsestimer!! Ved den første hjemmeopgave i samfundsbeskrivelse var der vist mange, der følte, at de skulle starte forfra og lære sig selv, hvordan man bedst hentede data og stillede 6

7 internationalt studiemiljø? Af Vibe Musaeus Madsen, Anders Glasdam Axelsen og Frederik Svenning Simonsen Et stadigt stigende antal internationale studerende, primært fra udvekslingsaftaler, finder deres vej til Københavns Universitet og Økonomisk Institut. I øjeblikket besøger ca. 80 studerende fra udenlandske universiteter instituttet på årsbasis, og der er stadig et voksende ønske fra udenlandske studerende om at komme til København - til dels på grund af de stadigt flere fag der bliver udbudt på engelsk. Polit en har set på hvad der tilbydes disse udvekslingsstudenter, miljøet omkring dem og deres oplevelse af social integration med de danske studerende. Flere udvekslingsstuderende stiller øgede krav til, at instituttet er i stand til at imødekomme de nye studerendes behov. Det skaber dog ligeledes et øget krav til at de danske studerende socialt engagerer sig i dem, og derved giver de udenlandske studerende en god og inspirerende oplevelse af Danmark, Københavns Universitet og den danske kultur. At skabe et godt indtryk af Københavns Universitet og Danmark som helhed er et væsentligt udgangspunkt for, at kunne udbygge eksisterende og etablere nye samarbejdsaftaler, og dermed forbedre danske studerendes muligheder for at studere i udlandet. Fra instittuetets side lægges der vægt på at kunne udbyde overbygningsfag på engelsk. Ifølge studieleder Peter Erling Nielsen har økonomisk institut i øjeblikket et af de bedste udbud af fag på engelsk på KU, hvilket blandt andet er en medvirkende årsag til, at stadigt flere udenlandske studerende søger hertil. Peter Erling Nielsen erkender dog at undervisernes varierende engelskkundskaber kan være et problem. Intentionen fra studieledelsens side er at fag der betragtes som instituttets spidskompetencer som udgangspunkt skal udbydes på engelsk. Instituttet er i begyndelsen af semesteret ligeledes vært for et introduktionsarrangement for de udenlandske gæster. Integrationen mellem danske og internationale studerende er dog endnu på et stade som grænser til at være ikke eksisterende. Internationale studerende kan efter deres ophold rejse hjem uden knapt at have vekslet to ord med en dansk studerende fra økonomisk institut. Problemet ligger nok delvist i strukturen på polit, med spredte undervisningslokaler og få samlingspunkter, men skyldes i høj grad også, at der ikke hidtil har været nogen form for organiseret integration mellem danske og udenlandske studerende. Der bliver arrangeret velkomstmøder for de internationale studerende alene, men der er ingen arrangementer med danske studerende. Den eneste kontakt mellem danske og udenlandske studerende sker gennem den såkaldte mentor-ordning, der organiseres gennem det internationale kontor, og altså er på universitetsniveau. Mentorerne er studerende der frivilligt melder sig til at modtage og hjælpe de internationale studerende i deres første dage i Danmark. Engagementsniveauet er helt op til de enkelte mentorer. Der findes ikke nogen overordnet koordinering mentorerne imellem, der er altså ingen sociale arrangementer der kan få de danske studerende til at bruge mere tid end højst nødvendigt på deres mentees. Tiden der bliver brugt som mentor er meget forskellig. Nogle henter deres udlænding i lufthavnen følger dem til deres lejlighed siger farvel, og ser dem ikke igen. Andre bruger meget tid med deres udlændinge, inviteret på middag eller koordinerer med andre mentorer. Det er et problem at der ikke er en overordnet koordination mellem mentorerne på institutniveau, idet en sådan ville hjælpe til at skabe et større socialt netværk mellem danske og udenlandske studerende. På baggrund af egne mentor-erfaringer, kan der kun opfordres til at melde sig som mentor, idet det skal det understreges at mødet med studerende fra andre dele af verden, kan være en virkelig givende oplevelse. Blot en lille smule engagement i en udenlandsk studerende vil ofte komme mangefold retur.

8 Polit en har bedt udvekslingsstuderende om at berette om deres oplevelse af mødet med Danmark og studielivet på Økonomisk Institut... exchangestudent in copenhagen.. - Richard Knight, University of Melbourne Denmark... a land founded by liberal attitudes, overflowing with sumptuous pastries and inhabited by beautiful people. These are some of the stereotypical perceptions that I brought with me on exchange to Denmark, a country that in reality, I knew very little about. My ignorance was made quite apparent in the first couple of days. Coming off the plane expecting a mild Scandinavian summer, and having invested large amounts of cash in puffy jackets and thermal underwear, I found myself bathing in 28 degree heat and heading for the beach or to Islands Brygge for a swim almost every day. Studying in Copenhagen has proved to be different in many ways to studying in Australia. As far as university life is concerned, the most initially striking thing was the stunning nature of some of the old university buildings (OK maybe not the first thing... I began with a Danish course out at the old KUA campus, which doesn t quite have the same degree of splendour as the main building on Frue Plads). Coming from a University where a large proportion of the buildings were erected in the late 1960 s early 1970 s (a period of architectural splendour in Australia s history... ikke), one preserves the ability to appreciate buildings of such grandeur. Another foreign feature of the University for me was the lack of tutorials. At my home university your weekly study plan is essentially set out for you by your professors during lectures and revised in weekly during tutorials. With no tutes I strongly doubted if I had the ability to take my study plan into my own hands, and given the thousand plus pages of reading on my to do pile I am beginning to think that perhaps those initial perceptions were correct. Having said this I think in many respects having more onus on the student has its benefits as far as rewarding those who are organised (unfortunately I do not currently fall into that category), but on the other hand I think it often fails to highlight specific areas of importance within the course material. I think it is often impractical to assume students will be able to retain every ounce of information from thousands of pages of readings, and perhaps more specificity in some areas of my courses could help. Whilst 8am classes four days a week has been somewhat of an issue for me, I can honestly say that I have thoroughly enjoyed the content of my courses. They differ substantially from the courses that I took in Australia, in that they re more practically based, with the occasional use of relevant theories. Personally, this generates far more interest than 12 hours a week of theory and mathematics, where after five minutes of a lecture you find yourself dreaming of the Bahamas. But perhaps the biggest concern for me is the prospect of sitting through three, four hour exams at the end of the semester... I m not going to lie, I m absolutely petrified. Whilst a lengthy exam for economics at home may be up to three hours, four hours of closed book examination is unheard of as far as I know. Coming from Australia I would have considered it an advantage being a native English speaker in a class full of Danes, but having spent 3 months here I have found that the English competency of many of the Danish students is at a level that puts me to shame. I think it makes it twice as frustrating when you consider I have been here for three months, and my Danish vocabulary is limited to a few random, and essentially useless phrases, such as Jeg har en aftale med min sagsbehandler. Fortunately I have not yet had the necessity to contact my social worker, but perhaps if that to do pile is not dealt with in the near future my sagsbehandler could be helping me find a job that does not require an economics degree. Finding accommodation in Denmark has definitely posed the largest dilemma of my stay here. I initially found myself living in Husum, in a room that lacked the the modern conveniences of a working refrigerator, toilet and kitchen sink, and finding a new place to stay probably wouldn t have happened without the help of a good friend. So if I have one criticism of the university it is perhaps that some staff at the international office appear at times to be a little overworked and underpaid. With so many students choosing Copenhagen as a destination for exchange, I think that the University could consider investing more resources in helping out the staff at the International office, especially in regard to accommodation matters. Having said this my experience in Copenhagen thus far has been thoroughly positive. I love the city, the people and the culture, and the time just seems to be disappearing far too quickly. I know when the moment comes I will definitely have difficulty leaving.

9 - Karin Ruëtz, University of Münich When I was asked to write something about life as an international student in Copenhagen I wanted to say I couldn t put all my experiences into words. I was told to write a short critical article, which has actually proved to be very difficult.. but here is my attempt! I want to start with how glad I am to have the opportunity to study here at the University of Copenhagen, and I think I speak for all international students when I say this. Copenhagen is the most beautiful city I know. After two days I fell in love with the historical buildings, the atmosphere and everything else it has to offer. After initially being accepted as an ERASMUS-student by the Universities of Munich and Copenhagen a couple of problems arose. Contacting the international office proved to be very difficult, and I was often unable to get a response. I only received my letter of admission three weeks before I left Germany, unfortunately for me I had needed to hand in this letter weeks before! Two days before I left Germany I received a letter from the international office telling me that they had found a room, but they had forgotten to tell my mentor. By this time she was already searching for a room for me on her own! All in all the communication could be better between The International Office, students, mentors and landlords. But all these problems were forgotten when I came to Copenhagen on a really lovely day and was welcomed by my mentor. She accompanied me to my room and managed everything, with the day ending in a fabulous dinner at her place. That was a fantastic introduction, which paved the way as to how life would be for me in the coming weeks. To this day I can still call her in the middle of the night and she would do anything for me! Tak skal du have! As far as I know it is not common to have a mentor at the University of Munich, but I think it s an excellent idea. It amazingly simplifies the start in a new city and a new university. I know that there were not enough mentors for all of the international students this semester, so if you re thinking about being a mentor for an international student next year - just do it. It s not only work, I also think it s also a lot of fun. The semester began with many special events for international students, there was a breakfast, boat trip, dinner, and international day amongst other things. Everything was very well organised and helped to make all the international students feel at home here in Copenhagen. However, there were also some surprises when classes began, the Auctions and Monetary Economics lectures simply vanished (quotation Peter Erling Nielsen), which was slightly unfortunate for those who came with the intention of taking one of these classes. The more personal relationship students have with lecturers is very different from the way things are conducted in Germany. Back home a professor would never be addressed by his first name

10 (you always have to address the professor formally), and you would never get the private telephone number of a lecturer. Here in Copenhagen the whole university life is characterised by a friendly and personal atmosphere. Classes are much smaller than in Germany, and with all the facilities offered to the students it sometimes feels like a holiday resort. Surprisingly, for German students there was no knocking on the tables or applause to thank the professor at the end of each lecture. For me, this also demonstrates the equality of professors and students at university in Copenhagen. Everyone knows that it s quite difficult to find a room or flat in Copenhagen. For International students it s nearly impossible. The International Office searches rooms for exchange students, which is a big help, but you can t influence where, with whom and how you ll live there. It could be possible that you don t have a shower, a clean bathroom or kitchen, you re not allowed to have any guests, or can t use the living room. Another article could be filled with all of the stories I have heard about flats and crazy landlords. It s a little bit unfortunate that besides your mentor it is difficult to get to know other Danes. Everybody is extremely friendly but any closer contact has often proved to be difficult. On the other hand you have the opportunity to meet many other exchange students from all over the world, which is exciting as well. If you want to meet some nice foreign boys and girls Studenterhuset is definitely the place to be on Wednesday night. It s very easy to meet new people - just go there, ask them where they come from - and there you are Bliv mentor Der er pt. mangel på mentorer. Er du interesseret så kontakt Det Internationale Kontor i Fiolstræde, der står for koordination af mentor ordningen. International café i Studenterhuset Hver onsdag aften afholder Studenterhuset i Købmagergade international cáfe hvor danske og internationale studerende fra alle læreanstalter i København mødes. So, that was my attempt to write a critical article about what life is like in Copenhagen for an International Student. It feels a little bit like I ve been complaining about everything, but that s not how I meant to come across! However, if some things could be improved then the International Students could possibly even have a better time here in Copenhagen. Copenhagen is a brilliant city with lots of great people, countless fun things to do, and quite simply I ve had one of the best times in my life over the past three months. When I was asked to write something about life as an international student in Copenhagen I wanted to say I couldn t put all my experiences into words. I was told to write a short critical article, which has actually proved to be very difficult.. but here is my attempt!

11 polit pt 1. Why did you choose Denmark and Copenhagen as exchange country? 2. Which Danish word or sentence do you like the most? Christian I, Germany 1. Because I have been to Copenhagen before and I liked the city, and when I saw that Copenhagen University was a partner-university I chose that. All the courses offered in English were also a big plus. 2. Chokoladekage. Jeg vil gerne have en stor fadøl. Jan, Austria 1. Because of the language (courses in English), the weather and the food. A main reason is that the Austrian government gives you more money when you go to Denmark, because of the high price level. 2. Hej-Hej Kathrin, Austria 1. There were a lot of courses offered in English, but I am a bit disappointed in the number of macroeconomic courses. 2. Hyggelig Elina, Sweden 1. I came to Copenhagen through the NORDplus exchange program. I chose the city mainly because of the lifestyle. 2. Skidegodt João, Portugal 1. I think it is a good city, but it was actually my third choice. 2. Skål Ximo, Spain 1. I wanted to go to a University where the teaching was in English, but I didn t want to go to England, so I chose Denmark and Copenhagen. 2. Næste station: Nørreport Christian Eisele, Germany 1. My favorite kind of people are the North Europeans, so I wanted to go north on my exchange. 2. Fængselscelle, glögg Matthew, Australia 1. Not many Australians go to Scandinavia, and before I went I heard Copenhagen was amazing. 2. Jeg vil gerne spielen lortehoved.

12 gallafest 2002

13 Årets gallafest blev et vellykket traktement, den mest succesfulde gallafest i 20 år, mente en af aftenens talere. Sandsynligvis husker han hverken talen eller aften, men vi i PH-action slutter samstemmigt op om erklæringen. De ærede gæster ankom i limousiner, fars convertable eller på cykel med flagrende gevandter om ørene. Fra første færd udfyldte den høje stemning og gæsternes elegante og stilfulde påklædning, på fornemste vis den gamle, og i dagens anledning smukt oppyntede, hovedbygning. Aperitiffen blev nydt i foyeren, mens de inviterede for længst havde glemt alt om Varian og Mankiw. Aftenen skred frem med middag og senere lancier, berusende drikke, berusende kvinder samt kys til de heldige. For én aften formåede vi politter at lægge vores berygtede dårlige vaner og usle manere fra os, for i stedet at feste som prinser og prinsesser. Derfor er vi også næste år velkomne til at betræde de bonede gulve i festsalen. Tak til alle som var med til at gøre Gallafesten til en fantastisk fest. PH-action

14 stagiare i bruxelles Rejsebrev fra stud. polit Emil Uhre Pedersen der det seneste semester har slået sine folder som stagiere ved EU-repræsentationen i Bruxelles under det danske formandskab. Som polit-studerende kan man gøre mange spændende ting for at gøre sin uddannelse mere erhvervsorienteret. De fleste studerende har studiejobs af forskellig mere eller mindre studierelevans. En anden mulighed er at bruge et halvt til et helt år som praktikant, hvad jeg har valgt. Siden 1. juli har jeg arbejdet som stagiere ved den danske repræsentation ved EU i Bruxelles. Her sidder EU-ambassadøren Poul Skytte, udstationerede embedsmænd på forskellige niveauer og med ansvar for forskellige arbejdsgrupper, diverse sekretærer og korrespondenter og selvfølgelig en god portion stagieres. Under formandskabet har der samlet været omkring 130 personer beskæftiget på repræsentationen, heraf 28 stagieres. Hvad kan man opleve som stagiares i EU-land? Tjaah, man får en enestående mulighed for ved gentagne lejligheder at sidde til bords med EU s tunge drenge og piger. Man lærer at det der med at gå og pive det blot er en energikrævende proces, som man ligeså godt før eller siden kan ligge fra sig ( tror dog nok den vender tilbage, når jeg til foråret igen sidder på skolebænken; som studerende skal man da have lov at have lidt ondt af sig selv). Man kommer ned i en verden, hvor der altid er nogen der har tid og lyst til at lave nogle sociale ting i weekenden; som fx at drikke en masse belgisk øl eller tage en lille smuttur til Amsterdam. Så bør det nævnes, at Bruxelles er en rigtig fed by med masser af gode restauranter, barer og især en helt formidabelagtig god øl. Kan man lide at gå i byen og syntes man, at der er for mange reservationer blandt vennekredsen derhjemme, så har man som praktikant i Bruxelles fantastiske gode muligheder for at få brændt lidt krudt af. Hvad laver en Stud polit som stagiare i EU-land? Jeg er den eneste polit studerende hernede, men det betyder ikke, at her ikke er nogen politter. EU-ambassadøren og den ene af mine arbejdsgivere er fx uddannet politter. Stagieres laver forskellige opgaver alt efter hvilke sagsbehandlere de arbejder for. Typisk går stagieres med til møder, skriver indberetning, informationssøgninger osv. Jeg arbejder som stagiere for de to danske repræsentanter i budget gruppen, Tina Svendstrup og Peder Lundquist, en placering der har betydet, at jeg primært har fundet anvendelse i forbindelse med diverse beregningsmodeller. Hvad laver de i budgetgruppen? I budgetgruppen arbejdes der primært med ændringer og tilpasninger af det løbende samt kommende års budget for EU. Samtidig er man involveret i beslutninger og forhandlinger i andre arbejdsgrupper, når disse diskuterer emner med potentielt større budgetmæssige implikationer. En af dansk formandskabs største prioriteter, udvidelsen, har jeg således været så heldig at være blevet meget involveret i, men også andre sager omkring EU s budget for eksempel pensionsordninger og andre forhold for EU embedsmænd. Nogle af opgaverne er hasteopgaver som skal løses på få timer, mens jeg har arbejdet på for eksempel UK-rabatten i et par uger. Omkring udvidelsen har der løbende kommet bestillinger ned ovenfra ( læs ambassadøren). Min funktion har så været at sidde og regne på forskellige pakkeløsninger til de nye lande, således at de ikke bliver værre stillet end de var i 2003 (altså året forud for optagelsen, hvor de modtager ensidig støtte via et førtiltrædelses-instrument), kombineret med den restriktion, at det skal kunne sælges til de øvrige lande i EU-15. Se det har været en ekstrem spændende opgave at sidde med på. Har det nogen studiemæssig relevans? Hvis man har haft EU-fag eller lignende, hvilket jeg ikke har, og i øvrigt er overbevist om, at det er dette miljø man senere vil slå sine folder, så er svaret klart ja. For alle os andre stud polit er er et ophold under EU s faner ikke umiddelbart det meste studierelevante, man kan kaste sig over, i hvert fald ikke vis man foretager en generel betragtning af de arbejdsopgaver der præger en stagieres hverdag. At være placeret som assistent for budget-rådet bør dog på mange måder adskilles fra andre mulige placeringer. Tillad mig at give tre slående eksempler. For det første er ens sagsbehandlere ansat af finansministeriet og blot udlånt til udenrigsministeriet. For det andet består mine primære opgaver i at foretage beregninger på forskellige antagelser og scenarier

15 Af Emil Uhre Petersen i forbindelse med udvidelsen, hvilket giver en tæt kontakt med budgeteksperterne i EU-kommissionen. Sidst men ikke mindst er jeg, som følge af den høje prioritet beregningerne ofte har, stort set sluppet fra at skrive indberetninger ( referater fra de mange arbejdsgruppemøder hernede, i mit tilfælde budgetgruppen og vedtægtsgruppen). Dog skal det siges, at netop denne opgave kan, være meget lærerig. Dels fordi man tvinges til at følge med og dels fordi der via de rettelser ens sagsbehandlere påfører referaterne, gives en god indikation af hvad der er holdningerne og prioriteterne hjemmefra. Spilteori Når man som jeg først har været så heldig at have Christian Schultz på tredje årsprøve i industriøkonomi, en professor der om nogen forstår at motivere faget spilteori, som jo er en komponent der indgår i flere sammenhænge i industriel økonomiske betragtninger - dette samtidigt med at filmen a beautiful mind, omhandlende spilteoriens fader John Nash, kom på de danske biograflærreder. Og dernæst har kastet sig over spilteorien i sit bachelorprojekt, ja så er det altså meget interessant at komme herned og se hvordan disse teorier kan finde anvendelse i budgetforhandlingerne. Disse kan af den ihærdige stud polit betragtes som et kooperativt og kontinuert 4 trins spil med 2 aktører. Kort fortalt er EU s budget opdelt i obligatoriske (primært landbrug) og ikke-obligatoriske udgifter (primært strukturfonde, interne relationer, eksterne relationer og administrationsudgifter), hvor rådet har retten over de førstnævnte og Europaparlamentet over de sidstnævnte. Forhandlingerne starter i juli, hvor rådet i deres første læsning af budgettet, som det er præsenteret fra kommissionen, kommer med deres første udkast til ændringer. Dernæst er det Europaparlamentets træk - så rådet og til sidst Parlamentet i deres anden læsning i december. Det er naturligvis i dette spil nogle overordnede retningslinjer der skal overholdes, som fx de finansielle overslag ( disse bliver bestemt for 6-årige perioder på et europæisk topmøde). Dog skal man ikke for blåøjet, for når politik og økonomi blandes sammen på højere niveau er det jo i sagens natur ikke altid det økonomisk mest rationelle, der bliver udfaldet. praktik på polit Hvis man gerne vil være praktikant skal man være opmærksom på at praktikophold ikke meritoverføres på polit. Dvs. for at kunne få SU, skal man gå til eksamen når man kommer hjem. Derudover er det svært at få legater pga. dette. Økonomisk kan man klare det med sin SU og det boligtilskud man får fra repræsentationen.

16 RUKO 2003 Efter en sentimental afsked med RUKO 2002 står vi alle overfor et vendepunkt vedrørende tutorgerningen. Et nyt fundament skal derfor, efter længere tids overvejelser, bygges op omkring nedenstående 6 politstuderende i det nykonstituerede RUKO Martin Psyko-gen Barner Brixtofte Olsen 25 år, (u)gift?, kandidatstuderende. Martin er kendt som RUKOs bløde mand. Bag hans blide udtryk findes der dog mørke og uforståelige sider af Martin. Manden har således terroriseret en hel skitur, trænet til en ironman og lagt navnet til begrebet en Barner. Vi har dog appelleret til Martins fornuftige side og gjort manden til Regnskabsansvarlig. Christian Ulrik øl-bro Müller 24 år, ugift, kandidatstuderende. Ulrik er kendt i brede kredse for sine kulinariske interesser og sine utallige deltagelser i diverse øl-stafetter. Han har derfor været et naturligt valg som kontakt til madholdet og Københavns brede udvalg af barer og diskoteker. Michael Sweettalk Jørholm 22 år, ugift, bachelorstuderende. Michael er stolt over at være mors dreng. Hans nære kontakter til voksenverdenen har gjort ham til et naturlig bindeled mellem RUKO og de højere instanser på Polit. Han skal desuden bistå jøden med sponsorpleje. Jacob Jøden Bergmann Larsen 23 år, ugift, bachelorstuderende. Grundet sin etniske baggrund har Jacob været et naturligt valg som ansvarlig for indkrævning af penge fra sponsorer og dubiøse debitorer. Han er desuden (midlertidig) IT- ansvarlig. John the Fashion-stork 47 år, ugift, stork fra Ribe. John, som klart er RUKOs ældste deltager har ryet for at være nattens John Travolta og ses tit stående i elevatoren på Nasa, hvor han som storcharmør, John Juan og kvindebedårer tager de kendte med stork. Johns mørke side er klart hans umættelige trang til en varm hånd oppe bagi, hvilket pigerne i RUKO med glæde er ham behjælpelig med. John er det oplagte valg Hanne Ace of Base Rasmussen. 22 år, ugift, bachelorstuderende. Som RUKOs benjamin er Hanne en vi alle skal passe lidt på. Hanne har, som navnet antyder, RUKOs dårligste musiksmag hun skal derfor varetage en funktion som ikke involverer nogen form for andre mennesker, fest osv. Derfor er Hanne hytteanvarlig i RUKO Anne Lewinsky Martens 24 år, ugift, bachelorstuderende. Anne er hele politstudiets moder hvad enten vi snakker RUKO regi eller Polithus-pleje. Hendes enorme overblik har gjort hende til administrator og direktionssekretær - med andre ord Anne samler trådene i RUKO

17 FORFØLGER DU DRØMMEN OM EN KARRIERE UDEN RISIKO PRØV DIREKTØRSTOLEN I BØRSEN BUSINESSGAME KLIK IND OG VIND 1. PRÆMIEN PÅ KR. OG BLIV MESTER I AT STARTE EGEN VIRKSOMHED. PRÆMIEN ER SPONSERET AF CIVILØKONOMERNE. LÆS MERE OM SPILLET OG TILMELD DIG PÅ HOVEDSPONSORER:

18 politter skabt til vækst - stor succes i børsens Politstuderende udraderer al modstand i Årets Aktiespil Af Simon R. Nielsen, Dagbladet Børsen Mandag den 2. december blev der skrevet i historie i Børsens officielle Aktiespil. For første gang siden spillet blev lanceret for otte år siden, er det lykkedes en spiller at runde den magiske million - og vi er kun halvvejs. Manden med den gyldne timing er selvfølgelig Rene Jørgensen. Der bliver talt om ham på forskellige aktiedebatter på nettet. Han er blevet et kultfænomen i den danske aktiekultur. Og årets Aktiespil får dagligt henvendelser fra frustrerede konkurrenter med det simple spørgsmål: Hvordan kan det lade sig gøre? Vi mødtes med den 24-Ârige stud.polit for at få svaret. Men først lidt statistik. Rene Jørgensen har købt 12 spillepakker og har dermed 36 porteføljer. 11 af dem ligger i top 50 og 3 i top 10 - heraf besættes både første og andenpladsen. Holder stillingen frem til slutopgørelsen den 5. februar 2003 beløber den samlede præmiesum sig til skattefrie kroner. Dertil har han allerede nuppet en førsteplads i spurten og dermed aktier for kr. i DSV. Det gennemsnitlige afkast i alle porteføljer er kr. Også selv om han bevidst har nedbragt værdien af 4-5 porteføljer for at stå bedre i spurterne. Dagbladet Børsen satte ham i stævne på en cafe i København. Og efter et godt glas Gløgg røbede guruen strategien. Jeg handler kun på nyhedsflowet. Det handler om at greje stemningen på markedet, fortæller Rene Jørgensen, der dagligt æder sig igennem dagbladet Børsen, og i øvrigt har et vågent øje med Børsen Online og den kontinuerlige nyhedsstrøm fra Reuters og de andre finansielle sider på Internettet. Traditionelt findes der to hovedskoler indenfor aktiehandel og -analyse: Fundamentalanalyse og teknisk analyse. Mens førstnævnte udelukkende beskæftiger sig med de benhårde fakta i det enkelte selskabs regnskab, er den tekniske analyse et forsøg på at fange trends i markedet ved at studere historiske kursdata grafisk. Men begge metoder forsages af Rene Jørgensen, der i stedet anskuer markedet fra oven gennem mediernes behandling af nyheder. Via de daglige nyheder i forskellige medier danner jeg mig et overblik over stemningen, og benytter den nærmest omvendt for at time mit køb, siger han. Rene Jørgensens forbilleder er selvfølgelig George Soros, som var med til at knække en række europæiske valutaer i starten af 90 erne, og den legandariske Warren Buffet, der samler tusinder af begejstrede aktionærer, når hans investeringsselskab Berkshire Hathaway inviterer til den årlige generalforsamling. Og selv drømmer Rene Jørgensen om en fremtid i dealerrummet hos en børsmægler. Foreløbig gælder det dog politstudiet, hvor han vil specialisere sig i, tja... aktiemarkedet.

19 s aktiespil 1. årsprøve i særskilt aktiespil Af Martin Kragh Hansen Dagbladet Børsen stillede Danmarks mest realistiske aktiespil til rådighed for holdene på 1. årsprøve i perioden oktober til december. Omkring 350 værdipapirer fra hele verden stod klar i kampen, hvor hold 2 efter hårdt slid løb af med sejren ved slutopgørelsen d. 2. december. Hold 7 og 4 blev henholdsvis nr. 2 og 3. Den nye årgang kunne således i forbindelse med erhvervsøkonomitimerne følge med i takterne på de pulserende aktiemarkeder og i fællesskab være med til at bestemme, hvordan drømmeporteføljen skulle sammensættes. Med it-aktier fra Nasdaq til europæisk biotek, olieselskaber og medicinalindustri var der ingen begrænsning for holdenes strategi. Handlen foregik præcis som i virkeligheden, og i kampperioden formåede hold syv med sin satsning på IT-aktier at bringe sig i top. Vi havde tre puljer, hvor den ene havde en defensiv profil, den anden en lidt mere blandet risikoprofil, mens den tredje var en satset pulje i amerikanske IT-aktier, fortæller en stolt Jannick Wrang fra hold 7. Blandt aktierne i den vindene pulje lå blandt andet AMD og Lucent, der i spilperioden formåede at fordoble kursen. Holdene indgik ikke i Børsens hovedspil, men fik stillet sig eget interne spil til rådighed, hvor hovedpræmienen var en en betalt middag for holdene, mens nummer to og tre fik en fin flaske whisky. Sponsorerne bag projektet har været Unge Aktionærer (Dansk Aktionærforening), Dagbladet Børsen og Økonomisk Institut. Børsen Executive StudentClub, Dagbladet Børsen Unge Aktionærer, Dansk Aktionærforening

20 accenture I takt med at de offentlige stillinger inden for centraladministrationen varetages af flere med en anden baggrund end polit (cand.scient pol!), har vi økonomer søgt andre veje end det offentlige. Det private marked er blevet en større og større aftager af polit er og her er konsulent branchen et område, der er oplagt for mange færdig uddannede økonomer. Accenture er en af de største aktører på dette område, og har i dag en del polit er ansat i deres organisation. Polit en tegner et portræt af Accenture ved kommunikationschef Sascha Amarasinha. På jeres hjemmeside er der opstillet en lang række områder, hvor I tilbyder jeres kompetence. Hvor ligger jeres primære fokus/største område og med hvilke emner startede Accenture i sin tid? På vores globale hjemmeside kan I læse, at Accenture startede ud som, og stadig er, en af verdens førende virksomheder inden for management rådgivning og teknologi. Vores primære fokus ligger på design, udvikling og implementering af store it-systemer med alt hvad dertil hører af strategiarbejde, processtyring og fx. organisationsudvikling. For at kunne rådgive virk-somhederne bedst muligt må du have et holistisk syn på forretningen og dermed en række forskellige kompetencer til rådighed. For hele tiden at kunne levere de bedste løsninger samarbejder vi med en lang række alliancepartner, som alle bidrager med deres specialviden. Desuden regner vi med fremover også at se en vækst inden for outsourcing og co-sourcing. København er blot et af jeres mange kontorer, hvilken betydning har København i Accenture på globalt plan? Accenture består i dag af knap mennesker i 47 lande verden over. I København er vi kun omkring 300 medarbejdere. Alligevel har vi jævnlig kontakt med kolleger i andre lande, enten når vi har brug for deres ekspertise eller omvendt. Heldigvis er det sådan, at man ikke behøver være et stort kontor for at være innovative. I de seneste måneder har flere af vores projekter - specielt inden for den offentlige - sektor givet genlyd på verdensplan - både internt og eksternt, men vi laver sandelig også mange banebrydende projekter inden for den private sektor. Den generelle konjunktur er pt. stagnerende på et lavere niveau, mærker det i jeres drift? Hele branchen har mærket, at virksomhederne er mere forsigtige. Alligevel er Accenture kommet godt ud af det seneste regnskab år ( Accenture afslutter årsregnskab i september), både i følge vores egen vurdering og ikke mindre vigtigt i følge analytikernes. Hvordan opnår konsulenter deres høje ekspertise inden for specifikke områder? Vores konsulenter er allerede en slags eksperter, inden de bliver ansat hos os. Vi stiller høje krav til dem vi rekrutterer, uanset hvilket område vedkommende skal arbejde inden for. Desuden arbejder alle i teams på projekterne, og har derfor mulighed for hele tiden at lære af deres mere erfarne kolleger. Accenture har naturligvis også fokus på kompetenceudvikling - både lokalt og internationalt. Kan I forstå, at nogen stiller sig kritiske overfor, at en konsulent på relativ kort tid skulle kunne pege på en virksomheds problem, når end ikke erfarent personale fra virksomheden kan det? Ind imellem er det nødvendigt at benytte sig af neutrale personer, når man i en virksomhed skal lave analyser, kortlægge problemstillinger og fastlægge strategier. Virksomhedens egne medarbejdere er måske ikke i stand til at se og træffe de nødvendige beslutninger, måske fordi de er følelsesmæssigt involveret på en anden måde. I sjældne tilfælde ønsker opdragsgiveren måske ikke, at medarbejderne får at vide, at der er sat eksterne folk på. Som regel arbejder vores konsulenter dog tæt sammen med virksomhedens egne folk. Hvor lang tid er konsulenter i gennemsnit ansat hos Accenture? I 4 år hvorefter de ofte bliver ansat i andre konsulentvirksomheder, traditionelle virksomheder og den offentlige sektor.