Forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer"

Transkript

1 Forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer Det er i dag almindeligt, at offentlige organisationer beskæftiger sig med forsøgs- og udviklingsarbejde (FOU). Det gælder lige fra folkeskoler, biblioteker, forvaltninger, sygehuse, plejehjem til universiteter. Mange organisationer har ansat personer, der kun tager sig af dette arbejde. Hvad er forsøgs- og udviklingsarbejde? Hvad styrer forsøgs- og udviklingsarbejdet? Hvorfor forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer? Jeg vil som projektmager, konsulent og evaluator samt projekt- og udviklingskoordinator på en uddannelsesinstitution prøve at give et bud. Artiklen starter ud med at beskrive, hvad FOU er. Dernæst et afsnit om de logikker, der styrer FOU. Herefter et afsluttende afsnit med FOU-spørgsmål til organisationer. Hvad er FOU? I mange organisationer synes der ikke at være klarhed over, hvad man forstår ved FOU. Internationalt, men også i Danmark, anvendes ofte definitionen i FRASCATI-rapporten fra 1993 udarbejdet af OECD. Nedenfor har jeg oversat centrale sætninger. Ifølge FRASCATI rapporten er: Forskning og udviklingsarbejde er kreativt arbejde på systematisk grundlag med henblik på at skabe ny viden herunder viden om mennesker, kultur og samfund og udnytte denne viden i nye praktiske anvendelser. (OECD) Arbejdet skal være systematisk. Det er ikke nok, at en underviser tilfældigvis indfører en ny arbejdsform i timerne. At sygeplejersken eller bibliotekaren en tilfældig morgen gør tingene på en ny måde. Kravet om systematik må betyde, at underviseren, sygeplejersken eller bibliotekaren er bevidste om det nye de gør og hvorfor. Kravet om systematik gør det muligt at evaluere arbejdet. Evaluering defineres som: systematisk indsamling af viden om gennemførelse og virkninger af offentlige indsatser ud fra eksplicitte vurderingskriterier og med henblik på praktisk anvendelse (Albæk & Rieper, 2001:131). Min tolkning er, at hvis ikke arbejdet kan evalueres, er der ikke tale om FOU. Målet er at skabe ny viden ifølge OECD s definition. Hvad der opfattes som nyt i en organisation, kan være gammel viden i en anden organisation. Mindstekravet for at tale om FOU må være, at det er ny viden i organisationen. At man på biblioteket nedsætter en projektgruppe til at implementere et tidligere afprøvet system, er ikke FOU arbejde. Kravet om kreativitet tolker jeg på den måde, at arbejdet skal være spændende og interessant samt at der er usikkerhed omkring resultatet. Kreativitet handler om, at skabe - 1 -

2 noget nyt ved bl.a. at kombinere og se nye sammenhænge. Der findes andre definitioner. En kreativ virksomhed er når de ansatte gør noget nyt og potentielt nyttigt uden at være blevet direkte opfordret eller trænet til det (Robinson & Stern,1999:31). I OECD-rapporten anvendes ordet viden. Der er mange opfattelser af, hvad viden er (Wenneberg, 2002). Det har filosoffer diskuteret i mindst 2500 år. Kort mener nogle teoretikere, at viden findes. Viden er indsigt i, hvordan virkeligheden er og fungerer. Det kaldes for den ontologiske realistiske position (Wenneberg, 2002:115). Andre mener lidt forenklet, at viden blot er sociale konstruktioner (Wenneberg, 2002). Det kaldes for den ontologiske idealistiske position (Wenneberg, 2002). For at der kan være tale om FOU, skal den opnåede viden kunne anvendes i nye praktiske sammenhænge. OECD-rapporten synes at tilslutte sig til den pragmatiske sandhedsopfattelse (Adolphersen, 1995:74-75; Wenneberg, 2002: ). Sand viden er det, som på et eller andet tidspunkt kan anvendes i praksis. At en gruppe undervisere har opdaget, at mange studerende har kristne navne er ikke udtryk for FOU. Ej heller at en gruppe bibliotekarer har kortlagt farverne på de nyindkøbte bøger. Ifølge OECD dækker FOU tre aktiviteter: Grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Grundforskning er originalt, eksperimenterende eller teoretisk arbejde primært med henblik på at erhverve ny viden omkring grundliggende strukturer bag fænomener og observerbare facts uden nogen speciel anvendelse for øje (OECD). Grundforskning analyserer egenskaber, strukturer og relationer med henblik på at formulere hypoteser, teorier og love. Resultaterne af grundforskning sælges generelt ikke, men publiceres i videnskabelige tidsskrifter eller cirkulerer blandt interesserede kollegaer. Lejlighedsvis hemmeligholdes resultaterne på grund af en sikkerhedsrisiko (OECD). Jeg tolker, at grundforskning finder vi på universiteterne. Uddannelsesinstitutioner i almindelighed, biblioteker, sygehuse og forvaltninger mm. kan ikke tillade sig den luksus, ikke at have nogen speciel anvendelse for øje, når de igangsætter FOU-projekter. I OECD-rapporten fremgår det at: Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser foretaget med henblik på at erhverve ny viden. Det er primært rettet på bestemte praktiske mål (OECD). Resultaterne af anvendt forskning er primært gyldig for et enkelt eller et begrænset antal produkter, operationer, metoder eller systemer. Anvendt forskning udvikler ideer, der kan anvendes i praksis. Den viden eller information som udledes af anvendt forskning er ofte patenteret, men kan også være hemmeligholdt (OECD). Anvendt forskning er i dag udbredt i mange offentlige organisationer. Mest udbredt synes dog udviklingsarbejde, som defineres på følgende måde: - 2 -

3 Udviklingsarbejde er systematisk arbejde, der bygger på eksisterende viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med henblik på at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, apparater, processer, systemer og services (OECD). For at der kan tales om FOU, skal det være noget nyt, og det skal være et eksplicit formål at fremskaffe noget nyt (OECD). Der skal være usikkerhed, dvs. løsningen er ikke givet på forhånd (OECD). OECD-rapporten nævner en række aktiviteter, som ikke er FOU. Der er f.eks. ikke tale om FOU, hvis det er undervisning og de produkter, der udvikles i forhold til undervisning. Kursustilrettelæggelse og kursusafholdelse. Rutinemæssig indsamling af data, f.eks. evaluering. Dokumentation og informationsvirksomhed. Afprøvning og standardisering. Kvalitetssikring, certificering, akkreditering. Deltagelse i netværk og erfa-grupper og udredningsarbejde. Informationskampagner og indkøring af nyt apparatur (OECD). Jeg ser afgrænsningen mere som noget universiteterne kan anvende fremfor offentlige organisationer i almindelighed. Men naturligvis kan undervisning ikke være FOU. Det samme gælder et biblioteks informationsvirksomhed, eller sygeplejerskers rutinemæssige indsamling af data hos patienter. I tillæg til OECD`s definition af FOU mener jeg, at offentlige organisationer også bør knytte noget normativt. FOU skal give mening. FOU skal give nye muligheder for nogle mennesker. FOU skal i korthed skabe frihed vel vidende, at det er et indviklet begreb (Blegvad, 1972: ). I overensstemmelse med kritisk teori skal FOU skabe emancipation ved at forhindre undertrykkelse af individer og grupper (Jacobsen et al., 2004:197). Rationaliseringer, effektiviseringer og kompetenceudvikling ser jeg ikke som FOU i offentlige organisationer. Det skaber ikke frihed! FOU-logikker Jeg har iagttaget mange forskellige logikker, der styrer FOU i offentlige organisationer. Mine iagttagelser er ganske uvidenskabelige. Sandsynligvis er der flere logikker end de nedenfor nævnte. Logikkerne er bevidst sat på spidsen. Der er tale om idealtyper (Andersen, 1992:50). Logikkerne er ofte blandet sammen, og virker på samme tid. Logikkerne kan understøtte eller spille mod hinanden. De fleste logikker er legitime. Målet er ikke at fjerne logikker, men at bevidstgøre. Det handler om at få logikkerne til at spille sammen. Overordnet skelnes imellem organisationslogikker, som omfatter hele organisationen og aktørlogikker, som findes hos de enkelte medarbejdere i forhold til deres deltagelse i FOU. Logikkerne er sammenfattet i et FOU-krus (figur 1). De mange logikker antyder, hvorfor FOU-arbejdet ofte er komplekst, vanskeligt at styre, og kan give konflikter

4 Organisationslogikker der styrer FOU Den administrative logik handler om, at FOU bare skal køre. Organisationen har en pragmatisk indfaldsvinkel til FOU. Det skal se pænt ud. Man skal gerne være færdig til tiden. Timerne skal gå op. Organisationen er klar til at hugge en hæl og klippe en tå. Fokus er på projektstyring. Det kan man læse sig til i bøger(young, 2003) eller lære på kurser. FOU handler om teknik, metoder og former. Dagsordner, mødeledelse, Gantt-kort og evalueringsrapporter bliver vigtige. Hvis den administrative logik er for dominerende, kan FOU blive til formalisme og bureaukrati. Jeg antager, at den administrative logik ofte findes i den rationelle organisation (Dahler- Larsen, 2001:30-31) eller i Mintzberg & Quinns maskin organisation eller professionelle organisation (1996: ). Se evt. omtale af den rationelle og bureaukratiske model hos Bakka og Fivelsdal (1998:228). Tæt op af den administrative logik findes den politiske logik. FOU er een ting, en anden ting er, at der skal tages hensyn til interne og eksterne aktørers interesser. Det er legitime aktører, som har noget på spil. Det vil være dumt at se bort fra disse interessenter, da de ofte har indflydelse på, om FOU bliver en succes jf. stakeholder begrebet (Young,1998:58) eller interessentmodellen i evalueringslitteraturen (Krogstrup, 2003: ). Interessenterne kan være bevilligende myndigheder, faglige organisationer, eksterne samarbejdspartnere eller andre afdelinger i organisationen mm. Figur 1: FOU-krus Lønmodtagerlogik Forskningslogik Kompetencelogik Forretningslogik Administrativ logik Politisk logik Karrierelogik Imagelogik Dovendyrlogik Udviklingslogik Kilde: Peter Gorm Larsen 2004, inspireret fra Garbage can-modellen (March& Olsen, 1996). Det er et problem, hvis den politiske logik bliver for styrende. Taktiske og strategiske overvejelser kommer til at fylder meget. Vidensdeling (Henriksen et al., 2000:85-177) er ikke et mål, da viden her er magt. FOU bliver en politisk kampplads, hvor det kun handler om magt og interesser

5 Jeg antager, at den politiske logik ofte findes i den politiske organisation (Dahler- Larsen, 2001:43-45; Mintzberg & Quinn,1996:349; Bakka & Fivelsdal,1998:228). I forretningslogikken anses FOU som en forretning, der skal give overskud. FOUaktiviteterne skal skaffe penge til organisationen. I forretningslogikken er det ikke et mål at dele viden, da organisationen skal tjene penge på viden. Tiden er ofte knap, når forretningslogikken hersker. Hvis forretningslogikken bliver dominerende, kommer FOU kun til at handle om at få så mange penge og projekter til organisationen som mulig. Indholdet i FOU er mindre vigtigt. Det kommer til at handle om at please de myndigheder og fonde, hvor organisationen kan søge projektmidler. Forretningslogikken kan betyde, at organisationen vokser. Der ansættes nye spændende projektmedarbejdere og ledere. På længere sigt kan organisationens økonomi blive afhængig af eksterne projektmidler. Manglende projektmidler kan betyde fyringer. Forretningslogikken bliver endnu mere dominerende i FOU. Forretningslogikken gør sig forhåbentligt mere eller mindre gældende i alle organisationstyper, da FOU også bør handle om god økonomi. Dog kan man forestille sig, at i den institutionaliserede organisation (Dahler-Larsen, 2001:45-55) er FOU blevet et ritual. Arbejdet bygger på inerti og myter uden økonomiske betragtninger. En imagelogik kan også styre FOU. Imagelogikken kendes fra det private erhvervsliv som Public Relation (Jefkins,1984; Schmertz & Novak,1986; De Plas & Verdier,1967; Bowman & Ellis,1967). Det bliver et mål i sig selv for FOU, at organisationen skal blive kendt i den store verden. Der skrives artikler om organisationens FOU-arbejde. Der afholdes konferencer. Organisationen besøges af interesserede delegationer. I heldige tilfælde kan en imagelogik give organisationens medarbejdere selvværd, status og identitet. FOU kan anvendes som et bevidst kulturarbejde, der skaber sammenhold, korpsånd og får medarbejderne til at yde det bedste. Imagelogikken dækker også det aspekt, at mange organisationer efterligner hinanden, me too. Man vil gerne vise, at man er med på det sidste nye, jf. evalueringens tendensen (Dahler-Larsen, 2001:74). Naturligvis kører organisationen et FOU-projekt indenfor X-området, for det er oppe i tiden. Hvis imagelogikken bliver for styrende, kan FOU blive overfladisk. Pressemeddelelser, eksponering i pressen, logoer, smarte hjemmesider, konferencer og ministerbesøg bliver de vigtigste aktiviteter. Et godt image for organisationen kan dog på sigt betyde nye bevillinger, FOU-projekter, medarbejdere og kurser. Det er ikke muligt at sige, i hvilken organisationstype imagelogikken findes. Det kunne både være i den lærende, den politiske eller den institutionaliserede organisation (Dahler- Larsen, 2001:29)

6 Kompetencelogikken handler om, at resultaterne i FOU ikke er det vigtigste, men at der sker en kompetenceudvikling hos medarbejderne, der deltager i FOU-projekterne. Målet er ofte, at kompetencer skal spredes ud i organisationen så alle lærer (Van Hauen et al.,1995). Vidensdeling (Henriksen et al., 2000:85-177) bliver vigtig. Der anvendes elektroniske konferencer, nyhedsbreve, møder og workshops. Kompetencelogikken bag FOU findes især i den lærende organisation (Van Hauen et al., 1995; Starkey, 1996; Dahler-Larsen, 2001:32-43). Målet er, at organisationen strategisk forsøger at lære af de erfaringer den gør sig. At organisationen bevidst igangsætter læreprocesser bl.a. ved hjælp af FOU. Hvis kompetencelogikken er enerådende, bliver FOU en skolestue. Processer bliver vigtigere end resultater. Det bliver vanskeligt at styre arbejdet og få overblik. At prioritere ressourcer og handle strategisk på organisationens vegne. Læring bliver et mål i sig selv. Kvaliteten af FOU mindskes. Hvis medarbejdere har lyst til at igangsætte et projekt om kopimaskinernes brug eller patienternes fodtøj, er det ok, bare de lærer. Læreprocesserne fortrænger andre organisationsmål. Vidensdeling bliver et tæppebombardement af informationer og arrangementer. Medarbejderne drukner i referater, nyhedsbreve, temadage og møder. FOU kan naturligvis også styres af en forskningslogik. Her ønsker organisationen at udvikle ny viden jf. definitionen af FOU. Der er skrevet mange bøger om, hvordan man i organisationer udvikler og anvender ny viden (Quinn et al., 1997; Starkey; 1996; Downes & Mui, 1998; Gates, 1999). I forskningslogikken tænkes der kritisk. Intet er givet. Organisationen er nysgerrig, og man elsker intellektuel stimulation. Der afsættes meget tid til FOU, da organisationen virkelig ønsker at studere og udforske et genstandsfelt. Hvis forskningslogikken bliver totalt styrende, kan grupper i organisationen udvikle viden og projekter, der ikke kan anvendes i dagligdagen. Arbejdet er drevet af nørder, som ikke indtænker andre logikker som f.eks. økonomi, politik og image. De vil være forskere. Det minder om et gammeldags universitetsmiljø. Omvendt kan det ikke nytte, at forskningslogikken helt fortrænges af de andre logikker. At nysgerrighed, grundighed og visioner skydes ned af hverdagens nødvendighed. At pragmatisme fortrænger idealisme. Det er vanskeligt, at sige i hvilke organisationstype forskningslogikken hersker. I mange bøger kan man læse om den innovative organisation, som styres af et adhockrati (Mintzberg & Quinn, 1996: , ; Bakka & Fivelsdal, 1998: ; Quinn et al., 1997). Forskningslogikken giver ikke garanti for, at det der udvikles, kan anvendes i praksis. Dette er et krav, når man taler om innovation (Quinn et al.,1997:3). En teoretiker skelner mellem videnskab, teknologi, invention (opdagelse) og innovation (Quinn et al.,1997:3). De forskellige karakteristika ved organisationslogikkerne er sammenfattet i figur

7 Figur 2: Organisationslogikker der kan styre FOU Administrativ logik Fokus Vidensdeling Fordele Karikatur af FOU Metoder, form og regler Politisk logik interesser Nej, viden er magt Forretningslogik Penge Nej, viden er penge Imagelogik Omtale Ja, men strategisk Kompetencelogik Læring Ja, viden er læring Forskningslogik Ny viden Ikke et mål Kilde: Peter Gorm Larsen Aktørlogikker der styrer FOU Nej God ressourcestyring Bureaukrati Relevante interesser bliver hørt Økonomisk veldrevne projekter Andre uden for hører om arbejdet Medarbejdere bliver dygtigere, organisationen bliver mere effektiv Ny viden giver mulighed for udvikling Kampplads Kræmmermarked Public Relation Skolestue Nørder Jeg har konstateret forskellige logikker, som synes at styre den enkelte medarbejders deltagelse i FOU. Logikkerne er delvis inspireret af kategorierne i livsformsanalyserne (Christensen, 1988). Logikkerne er ofte blandet sammen. De findes ikke så rene, som de er beskrevet nedenfor (Andersen, 1992:50). Udviklingslogikken styrer den medarbejder, der deltager i FOU, fordi hun ønsker at udvikle noget nyt. Hun ønsker at eksperimentere og bryde med vaner og traditioner. Logikken kan tage overhånd ved at medarbejderen glemmer de normale rutineopgaver. FOU kan blive det eneste mål for medarbejderen. For projekt- og udviklingsmedarbejdere kan FOU ligefrem blive til rutinearbejde. Det kan have fordele og ulemper. Lønmodtagerlogikken handler om, at medarbejderen ofte er blevet pålagt, at deltage i et FOU-projekt. Han betragter ikke arbejdet som en intellektuel stimulation. Det er noget, der skal leveres og overstås. Han er på vagt, og klar med sine lønmodtagerrettigheder. Han ser på klokken. Bliver jeg betalt for at læse denne bog eller deltage i dette møde? Der kan være gode grunde bag lønmodtagerlogikken. Mange af os har ikke tid eller råd til at arbejde gratis. Hvis logikken bliver for udpræget, kan det være vanskeligt at deltage i FOU-projekter. FOU-arbejde tager meget tid. Gode resultater kræver engagement. Det er vanskeligt for ledelser at udarbejde funktionsbeskrivelser og akkorder til den slags kreativt arbejde. Karrierelogikken handler om, at medarbejderen deltager i FOU-projekter, fordi hun gerne vil have anerkendelse og gøre karriere. Det er ikke primært udviklingslogikken der styrer, men ønsket om prestige, status og avancement. Som regel er det godt, at der findes medarbejdere, der vil noget med deres evner og liv. De kan virkelig bidrage med noget til FOU. Det er negativt, hvis de kun er med i FOU-projekter for at få opmærksomhed med - 7 -

8 henblik på at avancere. Det kan også være rolling stones medarbejdere, der altid er på vej væk fra organisationen. Undtagelsesvis har jeg oplevet en dovendyrslogik hos medarbejdere, der går ind i FOUprojekter. Logikken er, at det vigtigste for medarbejderen er at blive fri for det normale arbejde. Det kan være undervisning eller at serviceer lånere, klienter, patienter og brugere. Alt hvad der lugter af FOU er interessant, da det kan være et refugium, hvor han kan lege dovendyr. Vi har vist alle set typen på diverse konferencer! De forskellige aktørlogikker er sammenfattet i figur 3. Figur 3: Aktørlogikker der kan styre medarbejderes deltagelse i FOU Udviklingslogik Lønmodtagerlogik Karrierelogik Dovendyrslogik Fokus Vidensdeling Fordele Karikatur At udvikle noget nyt Rettigheder, krav og klare aftaler Anerkendelse og præstationer Det skal være nemt Naturligvis vil man gerne dele Måske, hvis man får penge til det Viden deles strategisk Nej, det er ekstra arbejde Her udvikles der af engagerede ildsjæle Giver god mulighed for styring af ressourcer Energisk og målrettet Ingen Nørden Hvert minut registreres Pralhals og konferenceløve Sover på kontoret Kilde: Peter Gorm Larsen Konflikter mellem logikker Det er indlysende, at der kan opstå en konflikter, når forskellige logikker spiller op mod hinanden. Det ligger udenfor artiklen at gå ind i en nærmere analyse af konflikter (Larsen, 2003). Dog er figur 4 et forsøg på kort at sammenfatte mulige konflikter mellem organisations- og aktørlogikker. Figur 4: Mulige konflikter mellem organisatonslogikker og aktørlogikker i FOU Organisations- og aktørlogikker Administrativ logik Politisk logik Image logik Kompetence logik Forretningslogik Forskningslogik Udviklingslogik Lønmodtagerlogik +??? + - Karrierelogik ? Dovendyrslogik Kilde: Peter Gorm Larsen Som det fremgår af figuren, befinder den medarbejder sig bedst, der lader sig styre af udviklingslogikken, i en organisation hvor FOU styres af en forsknings- eller kompetencelogik. Medarbejderen der styres af en lønmodtagerlogik, befinder sig bedst i organisationen, hvor FOU styres efter en administrativ- eller måske en kompetencelogik. Medarbejdere der styres af karrierelogikken, befinder sig godt de fleste steder, men ikke i organisationen, hvor FOU styres af en ren forskningslogik. Dovendyret overlever bedst i en organisation, hvor FOU styres af en administrativ- eller - 8 -

9 politisk logik. Det antages, at der er modstrid de steder, hvor der er minusser i figur 4. Spørgsmålet i figuren antyder, at det er uklart, hvordan logikkerne passer sammen. Det kan give gnidninger, hvis medarbejderne styres af forskellige logikker, når de deltager i FOU-projekter. Forskelligheder kan dog også åbne op for muligheder og udvikling (Schein, 1998: ). FOU-spørgsmål til organisationer I engelske organisationsbøger (Harmon & Mayer, 1986: ; Mintzberg & Quinn, 1996: ) og konsulentlitteratur (Harvey & Brown, 1996) arbejdes der ofte med en distinktion mellem efficient og effektive. En virksomhed kan være meget efficient. På x-slagteri er de rigtig gode til at slagte grise. Et FOU-arbejde kunne handle om at få indrettet lokalerne sådan, at slagteriet kunne slagte endnu flere grise på endnu kortere tid. Her er fokus på efficient. På dansk vil vi sige effektivitet. Men er slagteriet effektive? Er målet det rette? Gør man det rigtige? Måske skulle man ikke fokusere på at komme til at slagte flere grise, men i stedet at skabe en større værditilvækst ved at udvikle spegepølser. Mange organisationer anvender store ressourcer på FOU. Ofte handler det om at blive endnu bedre til det, man gør i forvejen jf. efficient. Men er det de rigtige FOU-projekter? Gør man det rigtige jf. effektive? Måske skulle biblioteket ikke fokusere på optimering af udlån, men konsulentvirksomhed. Måske skulle uddannelsesinstitutionen ikke fokusere på antal elever og studerende, men udvikling af elektroniske undervisningsmaterialer på nettet eller konsulenttjeneste i læreprocesser. Distinktionen mellem efficient og effektive er forsøgt sammenfattet i figur 5. Figur 5: Hvor skal FOU projekterne være? FOU-projekt 1 FOU-projekt 2 Efficient Fokus her? Fokus her? Effective Fokus her? Fokus her? Kilde: Peter Gorm Larsen Efter at have iagttaget forsøgs- og udviklingsarbejder på biblioteker og uddannelsesinstitutioner finder jeg, at det for mange organisatoner vil være en god ide at gøre nogle eksplicitte overvejelser over, hvad FOU er. Naturligvis kan organisationen udarbejde sin egen definition af FOU. Hvilke logikker styrer, og skal styrer FOU i organisationen? Hvordan får man logikkerne til at spille bedre sammen? - 9 -

10 Hvorfor FOU? Hvad vil organisationen med FOU? På hvilke områder skal der udvikles? Hvem vil have FOU? Hvordan adskiller FOU sig i forhold til det normale arbejde? Er der en sammenhæng mellem det normale arbejde og FOU? Hvem bestemmer, hvad FOU skal indeholde? Er det interne eller eksterne aktører? Er FOU i overensstemmelse med organisationens mission, strategi og værdigrundlag? Har organisationen en overordnet plan som styrer FOU? Hvorfor ikke udvikle en FOUagenda, der skal styre arbejdet? Et papir som gør organisationen i stand til at fokusere på udvalgte indsatsområder og ikke tilfældige ting der popper op. Papiret skal revideres jævnligt. Det skal diskuteres på halvårlige FOU-seminarer. Det skal ikke have karakter af sovjetiske femårsplaner, men være et landkort, som organisationen kan anvende til at orientere sig efter. FOU-agendaen kan fortælle organisationen, hvad den skal løbe efter. Hvilke konferencer man skal gæste, og hvor man vil søge midler. FOU-agendaen skal også tage stilling til, hvordan der følges op på arbejdet. I større organisationer er der ofte en del FOU-aktiviteter, men hvordan spredes den nye viden? Bliver den nye viden implementeret i dagligdagen? Hvem har overblikket? Sejler organisationen i kølvandet på andre organisationer? Er organisationen blot en lille jolle, der slæbes af andre og større skibe? Ligger man for meget under fremmede kaptajner og skibsredere? Hvorfor ikke få andre til at sejle i organisationens kølvand? Hvorfor ikke sejle udenfor den kendte sejlrende? Er organisationen bange for at gå på grund? Ønsker den ikke at se nye kyster? Findes der ingen FOU-eventyrer i organisationen? Har organisationen ikke nok selvtillid til at man selv tør navigere? Er problemet måske at der er for mange skibe i søen på engang? For mange kaptajner der vil styre? Hvornår har organisationen sidst sejlet i ukendt FOU-farvand? Hvornår har organisationen sidst kombineret ting på nye måder? Har set nye sammenhænge? Har skabt flere valgmuligheder, som giver mere frihed? Er der i organisationen tid til FOU? Tid til at udvikle noget nyt? Sker der en planlægning inden organisationen rejser ud i ukendt FOU-farvand? Plan over hvilke FOU-farvande der skal udforskes? Naturligvis kan man som FOU-eventyrer ikke planlægge alt på forhånd. Findes der nysgerrige FOU-eventyrer i organisationen? Er der plads til dem? Støttes de? Samarbejder FOU-eventyrerne? Studerer de søkort og hører de havnesladder? Bruger de tid på at studere andres rejser? Studerer de organisationens sidste FOU-rejse, inden de rejser videre til nye FOU-mål? Tør de kombinere på nye måder? Tør de se nye sammenhænge? Skaber de nye muligheder og dermed frihed for nogen? Får organisationen dokumenteret FOU-sejladserne, så det bliver til spændende historier, som andre gider høre og læse om? FOU-eventyrerne skal være kartografer, som fremstiller søkort, som de selv og andre kan anvende. Det er FOU. Peter Gorm Larsen. November

11 Litteraturliste Adolphsen, Jes (1995): Problemer i Videnskab. En erkendelsesteoretisk begrundelse for problemorientering, Aalborg Universitetsforlag. Lille, men virkelig god bog om videnskabsteori og hvad sandhed er. Albæk, Erik; Rieper, Olaf (2001): Evaluering i Danmark: Effektevaluering, monitorering og formativ evaluering, pp i Dahler-Larsen, Peter & Krogstrup, Hanne Kathrine(red.)(2001): Tendenser i evaluering, Syddansk Universitetsforlag. En række gode artikler om evaluering og evalueringsforskning. Dog noget politologisk. Andersen, Heine (red.)(1992): Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag. I bogen findes en enkel forklaring på Webers idealtypebegreb. Bakke, Jørgen, Frode; Fivelsdal, Egil (1998): Organisationsteori Struktur, kultur, processer, 3.udgave, Handelshøjskolens Forlag. God letlæst grundbog som anvendes på mange mellemlange uddannelser. Blegvad, Mogens (1972): Liberalismen pp i Politiske ideologier fra Platon til Mao, Politikens Forlag. Her findes en grundig udredning af frihedsbegrebet. Bowman, Pat; Ellis, Nigel (1964): Håndbog i Public Relation, Nyt Nordisk Forlag, København. Ældre bog, som jeg har læst for længe siden. Fås næppe længere. Christensen, Lone Rahbek (1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt. Lille let læst bog, der på overskuelig både introducerer til det begrebsapparat, som er udviklet af Thomas Højrup. Dahler-Larsen, Peter (2001): Den Rituelle Refleksion om evaluering i organisationer, Odense Universitetsforlag. En virkelig god og letlæst bog med en utraditionel indfaldsvinkel til evaluering. Et godt kritisk afsnit om den lærende organisation. Bogen er værd at læse. De Plas, Bernard; Verdier, Henri (1967): Lær selv Reklame og Publicity, Hassings Håndbøger. En ældre sag, som ikke er helt aktuel. Downes, Larry; Mui, Chunka (1998): Unleashing the Killer App digital strategies for market dominance; Harvard Business School Press, Boston, Massachusetts. Fokus er her, hvordan man kan udvikle og anvende killer applikationer. Det handler meget om IT. Gates, Bill (1999): the speed of thought. Using a digital nervous system. Penguin Books. En inspirerende bog, der handler om innovation og vidensdeling ved hjælp af IT. Harmon, Michael M.; Mayer, Richard T. (1986): Organization theory for public administration, Little, Brown and Company, Boston. Mange år grundbogen i organisationsteori omkring offentlige organisationer. Anvendes stadig. Harvey, Don; Brown, Donald R. (1996): An experiential approach to organization development, Prentice-hall International. Bogen som bør læses af konsulenter. Den er fyldt med øvelser og gode eksempler, når det handler om forslag til organisationsændringer. Henriksen, Lars Bo (2000): Knowledge Management in Practice Report from the ECOVIN project, NIVU, Aalborg. En bog der beskriver et EU-projekt med små- og mellemstore virksomheder. Der er gode teoretiske afsnit om, hvad Knowledge Management er. Jacobsen, Bo et al. (2004): Videnskabsteori, Gyldendal. En god og letlæst introduktion til videnskabsteorier. Jefkins, Frank (1984): Public Relations for Management Success, Croom Helm, London. Udmærket bog, men lidt gammel. Det var før man i almindelighed talte om lobbyisme

12 Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Evalueringsmodeller, Systime Academic. God, men lidt tung og teoretisk bog om evalueringsmodeller. Larsen, Peter Gorm (2003): Format C:amfund, Findes på nettet. Her behandles eksempler på konflikter i organisationer, når det handler om IT. March, J.; Olsen, J.P. (1976): Ambiguity and choice in Organizations, Universitetsforlaget, Oslo. En klassisk tekst i organisationsteori. Den handler om, hvordan der træffes beslutninger. Hvordan løsninger jagter problemer. På dansk taler man om skraldespandsmodellen. Mintzberg, Henry; Quinn, James Brian (1996): The Strategy Proces, Concepts, Contexts, Cases, Third Edition, International Edition, Prentice Hall International, London. God grundbog af to organisationsguruer. Især Mintzberg har et utraditonelt syn på organisationer herunder strategiarbejdet i organisationer. Novak, William; Schmertz, Herb (1986): Goodbye to the Low Profile The Art of Creative Confrontation, Mercury Books, London. Handler om, hvordan bl.a. store amerikanske olieselskaber anvender medierne og er proaktive. Måske kender Shell til bogen jf. samarbejdet med Greenpeace. OECD (1994) MAIN DEFINITIONS AND CONVENTIONS FOR THE MEASUREMENT OF RESEARCH AND EXPERIMENTAL DEVELOPMENT (R&D) A SUMMARY OF THE FRASCATI MANUAL 1993, Paris Findes på nettet den på adressen Quinn, James Brian et al. (1997): Innovation Explosion. Using Intellect and Software to Revolutionize Growth Strategies, The Free Press, New York. Handler meget om IT og USA s placering i den globale konkurrence. Robinson, Alan G.; Stern, Sam (1999): Kreativitet I virksomheden, Lademann. En meget interessant bog som er værd at læse. Traditionelle forestillinger om, hvad der gør folk kreative brydes i bogen. Schein, Edgar H. (1998): Process Consultation Revisited. Building the Helping Relationship, Addison- Welsey, Bogen som bør læses af proceskonsulenter, men i øvrigt alle som hjælper andre mennesker. Gode kapitler om grupper og gruppearbejde. Schein er ophavsmanden til begrebet proceskonsulent. Starkey, Ken (ed.)(1996): How Organizations Learn, International Thomson Business Press, London. I bogen findes der artikler af guruer som Argyris, Kolb og Senge. Bogen er bestemt værd at læse, hvis man interesserer sig for den lærende organisation. Young, Trevor, L. (2003): The Handbook of Project Management, A Practical Guide to Effective Policies and Procedures, 2 nd Edition, KOGAN PAGE, London. En meget praktisk bog med CD-rom, og projektskabeloner og templates i Excel. Lidt ingeniøragtigt. Vi befinder os i den rationelle organisations tænkning. Van Hauen, Finn; et al. (1995): Den lærende organisation om evnen til at skabe kollektiv forandring, Industriens Forlag. En letlæst bog om den lærende organisation. Let at forstå, men teoretisk tynd. Mange gode praktiske eksempler. Wenneberg, Søren Barlebo (2002): Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur. Absolut en bog der er værd at læse, hvis man interesserer sig for, hvad viden er. Bogen giver et overblik over mindst fire forskellige socialkonstruktivistiske retninger

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015 Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation. v/hans Erik Brønserud. CFIR s arrangement om forskning og innovation

Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation. v/hans Erik Brønserud. CFIR s arrangement om forskning og innovation Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation v/hans Erik Brønserud CFIR s arrangement om forskning og innovation Finanssektorens Hus 16. juni 2011 Agenda 1. Kultur- og organisationsudvikling

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

E-bøger og akademiske biblioteker

E-bøger og akademiske biblioteker E-bøger og akademiske biblioteker Diskussionsseminarium om svenska e-böcker på akademiska bibliotek Lidt baggrund: Hvem er Samfundslitteratur? Vi stammer fra dengang verden var i sort/hvid I 1967 åbnede

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507 Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012 Diplom i ledelse Afrapporteringens struktur Først vil jeg overordnet beskrive mine aktiviteter i forbindelse med min orlov og det studiemiljø, jeg er indgået i. Derefter vil jeg give et kort resumé af

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

UVM s Bestyrelseskonference 2014

UVM s Bestyrelseskonference 2014 UVM s Bestyrelseskonference 2014 Strategi i praksis vinkler og værktøjer som trædesten for fremtidig succes. Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere