Forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer"

Transkript

1 Forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer Det er i dag almindeligt, at offentlige organisationer beskæftiger sig med forsøgs- og udviklingsarbejde (FOU). Det gælder lige fra folkeskoler, biblioteker, forvaltninger, sygehuse, plejehjem til universiteter. Mange organisationer har ansat personer, der kun tager sig af dette arbejde. Hvad er forsøgs- og udviklingsarbejde? Hvad styrer forsøgs- og udviklingsarbejdet? Hvorfor forsøgs- og udviklingsarbejde i offentlige organisationer? Jeg vil som projektmager, konsulent og evaluator samt projekt- og udviklingskoordinator på en uddannelsesinstitution prøve at give et bud. Artiklen starter ud med at beskrive, hvad FOU er. Dernæst et afsnit om de logikker, der styrer FOU. Herefter et afsluttende afsnit med FOU-spørgsmål til organisationer. Hvad er FOU? I mange organisationer synes der ikke at være klarhed over, hvad man forstår ved FOU. Internationalt, men også i Danmark, anvendes ofte definitionen i FRASCATI-rapporten fra 1993 udarbejdet af OECD. Nedenfor har jeg oversat centrale sætninger. Ifølge FRASCATI rapporten er: Forskning og udviklingsarbejde er kreativt arbejde på systematisk grundlag med henblik på at skabe ny viden herunder viden om mennesker, kultur og samfund og udnytte denne viden i nye praktiske anvendelser. (OECD) Arbejdet skal være systematisk. Det er ikke nok, at en underviser tilfældigvis indfører en ny arbejdsform i timerne. At sygeplejersken eller bibliotekaren en tilfældig morgen gør tingene på en ny måde. Kravet om systematik må betyde, at underviseren, sygeplejersken eller bibliotekaren er bevidste om det nye de gør og hvorfor. Kravet om systematik gør det muligt at evaluere arbejdet. Evaluering defineres som: systematisk indsamling af viden om gennemførelse og virkninger af offentlige indsatser ud fra eksplicitte vurderingskriterier og med henblik på praktisk anvendelse (Albæk & Rieper, 2001:131). Min tolkning er, at hvis ikke arbejdet kan evalueres, er der ikke tale om FOU. Målet er at skabe ny viden ifølge OECD s definition. Hvad der opfattes som nyt i en organisation, kan være gammel viden i en anden organisation. Mindstekravet for at tale om FOU må være, at det er ny viden i organisationen. At man på biblioteket nedsætter en projektgruppe til at implementere et tidligere afprøvet system, er ikke FOU arbejde. Kravet om kreativitet tolker jeg på den måde, at arbejdet skal være spændende og interessant samt at der er usikkerhed omkring resultatet. Kreativitet handler om, at skabe - 1 -

2 noget nyt ved bl.a. at kombinere og se nye sammenhænge. Der findes andre definitioner. En kreativ virksomhed er når de ansatte gør noget nyt og potentielt nyttigt uden at være blevet direkte opfordret eller trænet til det (Robinson & Stern,1999:31). I OECD-rapporten anvendes ordet viden. Der er mange opfattelser af, hvad viden er (Wenneberg, 2002). Det har filosoffer diskuteret i mindst 2500 år. Kort mener nogle teoretikere, at viden findes. Viden er indsigt i, hvordan virkeligheden er og fungerer. Det kaldes for den ontologiske realistiske position (Wenneberg, 2002:115). Andre mener lidt forenklet, at viden blot er sociale konstruktioner (Wenneberg, 2002). Det kaldes for den ontologiske idealistiske position (Wenneberg, 2002). For at der kan være tale om FOU, skal den opnåede viden kunne anvendes i nye praktiske sammenhænge. OECD-rapporten synes at tilslutte sig til den pragmatiske sandhedsopfattelse (Adolphersen, 1995:74-75; Wenneberg, 2002: ). Sand viden er det, som på et eller andet tidspunkt kan anvendes i praksis. At en gruppe undervisere har opdaget, at mange studerende har kristne navne er ikke udtryk for FOU. Ej heller at en gruppe bibliotekarer har kortlagt farverne på de nyindkøbte bøger. Ifølge OECD dækker FOU tre aktiviteter: Grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Grundforskning er originalt, eksperimenterende eller teoretisk arbejde primært med henblik på at erhverve ny viden omkring grundliggende strukturer bag fænomener og observerbare facts uden nogen speciel anvendelse for øje (OECD). Grundforskning analyserer egenskaber, strukturer og relationer med henblik på at formulere hypoteser, teorier og love. Resultaterne af grundforskning sælges generelt ikke, men publiceres i videnskabelige tidsskrifter eller cirkulerer blandt interesserede kollegaer. Lejlighedsvis hemmeligholdes resultaterne på grund af en sikkerhedsrisiko (OECD). Jeg tolker, at grundforskning finder vi på universiteterne. Uddannelsesinstitutioner i almindelighed, biblioteker, sygehuse og forvaltninger mm. kan ikke tillade sig den luksus, ikke at have nogen speciel anvendelse for øje, når de igangsætter FOU-projekter. I OECD-rapporten fremgår det at: Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser foretaget med henblik på at erhverve ny viden. Det er primært rettet på bestemte praktiske mål (OECD). Resultaterne af anvendt forskning er primært gyldig for et enkelt eller et begrænset antal produkter, operationer, metoder eller systemer. Anvendt forskning udvikler ideer, der kan anvendes i praksis. Den viden eller information som udledes af anvendt forskning er ofte patenteret, men kan også være hemmeligholdt (OECD). Anvendt forskning er i dag udbredt i mange offentlige organisationer. Mest udbredt synes dog udviklingsarbejde, som defineres på følgende måde: - 2 -

3 Udviklingsarbejde er systematisk arbejde, der bygger på eksisterende viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med henblik på at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, apparater, processer, systemer og services (OECD). For at der kan tales om FOU, skal det være noget nyt, og det skal være et eksplicit formål at fremskaffe noget nyt (OECD). Der skal være usikkerhed, dvs. løsningen er ikke givet på forhånd (OECD). OECD-rapporten nævner en række aktiviteter, som ikke er FOU. Der er f.eks. ikke tale om FOU, hvis det er undervisning og de produkter, der udvikles i forhold til undervisning. Kursustilrettelæggelse og kursusafholdelse. Rutinemæssig indsamling af data, f.eks. evaluering. Dokumentation og informationsvirksomhed. Afprøvning og standardisering. Kvalitetssikring, certificering, akkreditering. Deltagelse i netværk og erfa-grupper og udredningsarbejde. Informationskampagner og indkøring af nyt apparatur (OECD). Jeg ser afgrænsningen mere som noget universiteterne kan anvende fremfor offentlige organisationer i almindelighed. Men naturligvis kan undervisning ikke være FOU. Det samme gælder et biblioteks informationsvirksomhed, eller sygeplejerskers rutinemæssige indsamling af data hos patienter. I tillæg til OECD`s definition af FOU mener jeg, at offentlige organisationer også bør knytte noget normativt. FOU skal give mening. FOU skal give nye muligheder for nogle mennesker. FOU skal i korthed skabe frihed vel vidende, at det er et indviklet begreb (Blegvad, 1972: ). I overensstemmelse med kritisk teori skal FOU skabe emancipation ved at forhindre undertrykkelse af individer og grupper (Jacobsen et al., 2004:197). Rationaliseringer, effektiviseringer og kompetenceudvikling ser jeg ikke som FOU i offentlige organisationer. Det skaber ikke frihed! FOU-logikker Jeg har iagttaget mange forskellige logikker, der styrer FOU i offentlige organisationer. Mine iagttagelser er ganske uvidenskabelige. Sandsynligvis er der flere logikker end de nedenfor nævnte. Logikkerne er bevidst sat på spidsen. Der er tale om idealtyper (Andersen, 1992:50). Logikkerne er ofte blandet sammen, og virker på samme tid. Logikkerne kan understøtte eller spille mod hinanden. De fleste logikker er legitime. Målet er ikke at fjerne logikker, men at bevidstgøre. Det handler om at få logikkerne til at spille sammen. Overordnet skelnes imellem organisationslogikker, som omfatter hele organisationen og aktørlogikker, som findes hos de enkelte medarbejdere i forhold til deres deltagelse i FOU. Logikkerne er sammenfattet i et FOU-krus (figur 1). De mange logikker antyder, hvorfor FOU-arbejdet ofte er komplekst, vanskeligt at styre, og kan give konflikter

4 Organisationslogikker der styrer FOU Den administrative logik handler om, at FOU bare skal køre. Organisationen har en pragmatisk indfaldsvinkel til FOU. Det skal se pænt ud. Man skal gerne være færdig til tiden. Timerne skal gå op. Organisationen er klar til at hugge en hæl og klippe en tå. Fokus er på projektstyring. Det kan man læse sig til i bøger(young, 2003) eller lære på kurser. FOU handler om teknik, metoder og former. Dagsordner, mødeledelse, Gantt-kort og evalueringsrapporter bliver vigtige. Hvis den administrative logik er for dominerende, kan FOU blive til formalisme og bureaukrati. Jeg antager, at den administrative logik ofte findes i den rationelle organisation (Dahler- Larsen, 2001:30-31) eller i Mintzberg & Quinns maskin organisation eller professionelle organisation (1996: ). Se evt. omtale af den rationelle og bureaukratiske model hos Bakka og Fivelsdal (1998:228). Tæt op af den administrative logik findes den politiske logik. FOU er een ting, en anden ting er, at der skal tages hensyn til interne og eksterne aktørers interesser. Det er legitime aktører, som har noget på spil. Det vil være dumt at se bort fra disse interessenter, da de ofte har indflydelse på, om FOU bliver en succes jf. stakeholder begrebet (Young,1998:58) eller interessentmodellen i evalueringslitteraturen (Krogstrup, 2003: ). Interessenterne kan være bevilligende myndigheder, faglige organisationer, eksterne samarbejdspartnere eller andre afdelinger i organisationen mm. Figur 1: FOU-krus Lønmodtagerlogik Forskningslogik Kompetencelogik Forretningslogik Administrativ logik Politisk logik Karrierelogik Imagelogik Dovendyrlogik Udviklingslogik Kilde: Peter Gorm Larsen 2004, inspireret fra Garbage can-modellen (March& Olsen, 1996). Det er et problem, hvis den politiske logik bliver for styrende. Taktiske og strategiske overvejelser kommer til at fylder meget. Vidensdeling (Henriksen et al., 2000:85-177) er ikke et mål, da viden her er magt. FOU bliver en politisk kampplads, hvor det kun handler om magt og interesser

5 Jeg antager, at den politiske logik ofte findes i den politiske organisation (Dahler- Larsen, 2001:43-45; Mintzberg & Quinn,1996:349; Bakka & Fivelsdal,1998:228). I forretningslogikken anses FOU som en forretning, der skal give overskud. FOUaktiviteterne skal skaffe penge til organisationen. I forretningslogikken er det ikke et mål at dele viden, da organisationen skal tjene penge på viden. Tiden er ofte knap, når forretningslogikken hersker. Hvis forretningslogikken bliver dominerende, kommer FOU kun til at handle om at få så mange penge og projekter til organisationen som mulig. Indholdet i FOU er mindre vigtigt. Det kommer til at handle om at please de myndigheder og fonde, hvor organisationen kan søge projektmidler. Forretningslogikken kan betyde, at organisationen vokser. Der ansættes nye spændende projektmedarbejdere og ledere. På længere sigt kan organisationens økonomi blive afhængig af eksterne projektmidler. Manglende projektmidler kan betyde fyringer. Forretningslogikken bliver endnu mere dominerende i FOU. Forretningslogikken gør sig forhåbentligt mere eller mindre gældende i alle organisationstyper, da FOU også bør handle om god økonomi. Dog kan man forestille sig, at i den institutionaliserede organisation (Dahler-Larsen, 2001:45-55) er FOU blevet et ritual. Arbejdet bygger på inerti og myter uden økonomiske betragtninger. En imagelogik kan også styre FOU. Imagelogikken kendes fra det private erhvervsliv som Public Relation (Jefkins,1984; Schmertz & Novak,1986; De Plas & Verdier,1967; Bowman & Ellis,1967). Det bliver et mål i sig selv for FOU, at organisationen skal blive kendt i den store verden. Der skrives artikler om organisationens FOU-arbejde. Der afholdes konferencer. Organisationen besøges af interesserede delegationer. I heldige tilfælde kan en imagelogik give organisationens medarbejdere selvværd, status og identitet. FOU kan anvendes som et bevidst kulturarbejde, der skaber sammenhold, korpsånd og får medarbejderne til at yde det bedste. Imagelogikken dækker også det aspekt, at mange organisationer efterligner hinanden, me too. Man vil gerne vise, at man er med på det sidste nye, jf. evalueringens tendensen (Dahler-Larsen, 2001:74). Naturligvis kører organisationen et FOU-projekt indenfor X-området, for det er oppe i tiden. Hvis imagelogikken bliver for styrende, kan FOU blive overfladisk. Pressemeddelelser, eksponering i pressen, logoer, smarte hjemmesider, konferencer og ministerbesøg bliver de vigtigste aktiviteter. Et godt image for organisationen kan dog på sigt betyde nye bevillinger, FOU-projekter, medarbejdere og kurser. Det er ikke muligt at sige, i hvilken organisationstype imagelogikken findes. Det kunne både være i den lærende, den politiske eller den institutionaliserede organisation (Dahler- Larsen, 2001:29)

6 Kompetencelogikken handler om, at resultaterne i FOU ikke er det vigtigste, men at der sker en kompetenceudvikling hos medarbejderne, der deltager i FOU-projekterne. Målet er ofte, at kompetencer skal spredes ud i organisationen så alle lærer (Van Hauen et al.,1995). Vidensdeling (Henriksen et al., 2000:85-177) bliver vigtig. Der anvendes elektroniske konferencer, nyhedsbreve, møder og workshops. Kompetencelogikken bag FOU findes især i den lærende organisation (Van Hauen et al., 1995; Starkey, 1996; Dahler-Larsen, 2001:32-43). Målet er, at organisationen strategisk forsøger at lære af de erfaringer den gør sig. At organisationen bevidst igangsætter læreprocesser bl.a. ved hjælp af FOU. Hvis kompetencelogikken er enerådende, bliver FOU en skolestue. Processer bliver vigtigere end resultater. Det bliver vanskeligt at styre arbejdet og få overblik. At prioritere ressourcer og handle strategisk på organisationens vegne. Læring bliver et mål i sig selv. Kvaliteten af FOU mindskes. Hvis medarbejdere har lyst til at igangsætte et projekt om kopimaskinernes brug eller patienternes fodtøj, er det ok, bare de lærer. Læreprocesserne fortrænger andre organisationsmål. Vidensdeling bliver et tæppebombardement af informationer og arrangementer. Medarbejderne drukner i referater, nyhedsbreve, temadage og møder. FOU kan naturligvis også styres af en forskningslogik. Her ønsker organisationen at udvikle ny viden jf. definitionen af FOU. Der er skrevet mange bøger om, hvordan man i organisationer udvikler og anvender ny viden (Quinn et al., 1997; Starkey; 1996; Downes & Mui, 1998; Gates, 1999). I forskningslogikken tænkes der kritisk. Intet er givet. Organisationen er nysgerrig, og man elsker intellektuel stimulation. Der afsættes meget tid til FOU, da organisationen virkelig ønsker at studere og udforske et genstandsfelt. Hvis forskningslogikken bliver totalt styrende, kan grupper i organisationen udvikle viden og projekter, der ikke kan anvendes i dagligdagen. Arbejdet er drevet af nørder, som ikke indtænker andre logikker som f.eks. økonomi, politik og image. De vil være forskere. Det minder om et gammeldags universitetsmiljø. Omvendt kan det ikke nytte, at forskningslogikken helt fortrænges af de andre logikker. At nysgerrighed, grundighed og visioner skydes ned af hverdagens nødvendighed. At pragmatisme fortrænger idealisme. Det er vanskeligt, at sige i hvilke organisationstype forskningslogikken hersker. I mange bøger kan man læse om den innovative organisation, som styres af et adhockrati (Mintzberg & Quinn, 1996: , ; Bakka & Fivelsdal, 1998: ; Quinn et al., 1997). Forskningslogikken giver ikke garanti for, at det der udvikles, kan anvendes i praksis. Dette er et krav, når man taler om innovation (Quinn et al.,1997:3). En teoretiker skelner mellem videnskab, teknologi, invention (opdagelse) og innovation (Quinn et al.,1997:3). De forskellige karakteristika ved organisationslogikkerne er sammenfattet i figur

7 Figur 2: Organisationslogikker der kan styre FOU Administrativ logik Fokus Vidensdeling Fordele Karikatur af FOU Metoder, form og regler Politisk logik interesser Nej, viden er magt Forretningslogik Penge Nej, viden er penge Imagelogik Omtale Ja, men strategisk Kompetencelogik Læring Ja, viden er læring Forskningslogik Ny viden Ikke et mål Kilde: Peter Gorm Larsen Aktørlogikker der styrer FOU Nej God ressourcestyring Bureaukrati Relevante interesser bliver hørt Økonomisk veldrevne projekter Andre uden for hører om arbejdet Medarbejdere bliver dygtigere, organisationen bliver mere effektiv Ny viden giver mulighed for udvikling Kampplads Kræmmermarked Public Relation Skolestue Nørder Jeg har konstateret forskellige logikker, som synes at styre den enkelte medarbejders deltagelse i FOU. Logikkerne er delvis inspireret af kategorierne i livsformsanalyserne (Christensen, 1988). Logikkerne er ofte blandet sammen. De findes ikke så rene, som de er beskrevet nedenfor (Andersen, 1992:50). Udviklingslogikken styrer den medarbejder, der deltager i FOU, fordi hun ønsker at udvikle noget nyt. Hun ønsker at eksperimentere og bryde med vaner og traditioner. Logikken kan tage overhånd ved at medarbejderen glemmer de normale rutineopgaver. FOU kan blive det eneste mål for medarbejderen. For projekt- og udviklingsmedarbejdere kan FOU ligefrem blive til rutinearbejde. Det kan have fordele og ulemper. Lønmodtagerlogikken handler om, at medarbejderen ofte er blevet pålagt, at deltage i et FOU-projekt. Han betragter ikke arbejdet som en intellektuel stimulation. Det er noget, der skal leveres og overstås. Han er på vagt, og klar med sine lønmodtagerrettigheder. Han ser på klokken. Bliver jeg betalt for at læse denne bog eller deltage i dette møde? Der kan være gode grunde bag lønmodtagerlogikken. Mange af os har ikke tid eller råd til at arbejde gratis. Hvis logikken bliver for udpræget, kan det være vanskeligt at deltage i FOU-projekter. FOU-arbejde tager meget tid. Gode resultater kræver engagement. Det er vanskeligt for ledelser at udarbejde funktionsbeskrivelser og akkorder til den slags kreativt arbejde. Karrierelogikken handler om, at medarbejderen deltager i FOU-projekter, fordi hun gerne vil have anerkendelse og gøre karriere. Det er ikke primært udviklingslogikken der styrer, men ønsket om prestige, status og avancement. Som regel er det godt, at der findes medarbejdere, der vil noget med deres evner og liv. De kan virkelig bidrage med noget til FOU. Det er negativt, hvis de kun er med i FOU-projekter for at få opmærksomhed med - 7 -

8 henblik på at avancere. Det kan også være rolling stones medarbejdere, der altid er på vej væk fra organisationen. Undtagelsesvis har jeg oplevet en dovendyrslogik hos medarbejdere, der går ind i FOUprojekter. Logikken er, at det vigtigste for medarbejderen er at blive fri for det normale arbejde. Det kan være undervisning eller at serviceer lånere, klienter, patienter og brugere. Alt hvad der lugter af FOU er interessant, da det kan være et refugium, hvor han kan lege dovendyr. Vi har vist alle set typen på diverse konferencer! De forskellige aktørlogikker er sammenfattet i figur 3. Figur 3: Aktørlogikker der kan styre medarbejderes deltagelse i FOU Udviklingslogik Lønmodtagerlogik Karrierelogik Dovendyrslogik Fokus Vidensdeling Fordele Karikatur At udvikle noget nyt Rettigheder, krav og klare aftaler Anerkendelse og præstationer Det skal være nemt Naturligvis vil man gerne dele Måske, hvis man får penge til det Viden deles strategisk Nej, det er ekstra arbejde Her udvikles der af engagerede ildsjæle Giver god mulighed for styring af ressourcer Energisk og målrettet Ingen Nørden Hvert minut registreres Pralhals og konferenceløve Sover på kontoret Kilde: Peter Gorm Larsen Konflikter mellem logikker Det er indlysende, at der kan opstå en konflikter, når forskellige logikker spiller op mod hinanden. Det ligger udenfor artiklen at gå ind i en nærmere analyse af konflikter (Larsen, 2003). Dog er figur 4 et forsøg på kort at sammenfatte mulige konflikter mellem organisations- og aktørlogikker. Figur 4: Mulige konflikter mellem organisatonslogikker og aktørlogikker i FOU Organisations- og aktørlogikker Administrativ logik Politisk logik Image logik Kompetence logik Forretningslogik Forskningslogik Udviklingslogik Lønmodtagerlogik +??? + - Karrierelogik ? Dovendyrslogik Kilde: Peter Gorm Larsen Som det fremgår af figuren, befinder den medarbejder sig bedst, der lader sig styre af udviklingslogikken, i en organisation hvor FOU styres af en forsknings- eller kompetencelogik. Medarbejderen der styres af en lønmodtagerlogik, befinder sig bedst i organisationen, hvor FOU styres efter en administrativ- eller måske en kompetencelogik. Medarbejdere der styres af karrierelogikken, befinder sig godt de fleste steder, men ikke i organisationen, hvor FOU styres af en ren forskningslogik. Dovendyret overlever bedst i en organisation, hvor FOU styres af en administrativ- eller - 8 -

9 politisk logik. Det antages, at der er modstrid de steder, hvor der er minusser i figur 4. Spørgsmålet i figuren antyder, at det er uklart, hvordan logikkerne passer sammen. Det kan give gnidninger, hvis medarbejderne styres af forskellige logikker, når de deltager i FOU-projekter. Forskelligheder kan dog også åbne op for muligheder og udvikling (Schein, 1998: ). FOU-spørgsmål til organisationer I engelske organisationsbøger (Harmon & Mayer, 1986: ; Mintzberg & Quinn, 1996: ) og konsulentlitteratur (Harvey & Brown, 1996) arbejdes der ofte med en distinktion mellem efficient og effektive. En virksomhed kan være meget efficient. På x-slagteri er de rigtig gode til at slagte grise. Et FOU-arbejde kunne handle om at få indrettet lokalerne sådan, at slagteriet kunne slagte endnu flere grise på endnu kortere tid. Her er fokus på efficient. På dansk vil vi sige effektivitet. Men er slagteriet effektive? Er målet det rette? Gør man det rigtige? Måske skulle man ikke fokusere på at komme til at slagte flere grise, men i stedet at skabe en større værditilvækst ved at udvikle spegepølser. Mange organisationer anvender store ressourcer på FOU. Ofte handler det om at blive endnu bedre til det, man gør i forvejen jf. efficient. Men er det de rigtige FOU-projekter? Gør man det rigtige jf. effektive? Måske skulle biblioteket ikke fokusere på optimering af udlån, men konsulentvirksomhed. Måske skulle uddannelsesinstitutionen ikke fokusere på antal elever og studerende, men udvikling af elektroniske undervisningsmaterialer på nettet eller konsulenttjeneste i læreprocesser. Distinktionen mellem efficient og effektive er forsøgt sammenfattet i figur 5. Figur 5: Hvor skal FOU projekterne være? FOU-projekt 1 FOU-projekt 2 Efficient Fokus her? Fokus her? Effective Fokus her? Fokus her? Kilde: Peter Gorm Larsen Efter at have iagttaget forsøgs- og udviklingsarbejder på biblioteker og uddannelsesinstitutioner finder jeg, at det for mange organisatoner vil være en god ide at gøre nogle eksplicitte overvejelser over, hvad FOU er. Naturligvis kan organisationen udarbejde sin egen definition af FOU. Hvilke logikker styrer, og skal styrer FOU i organisationen? Hvordan får man logikkerne til at spille bedre sammen? - 9 -

10 Hvorfor FOU? Hvad vil organisationen med FOU? På hvilke områder skal der udvikles? Hvem vil have FOU? Hvordan adskiller FOU sig i forhold til det normale arbejde? Er der en sammenhæng mellem det normale arbejde og FOU? Hvem bestemmer, hvad FOU skal indeholde? Er det interne eller eksterne aktører? Er FOU i overensstemmelse med organisationens mission, strategi og værdigrundlag? Har organisationen en overordnet plan som styrer FOU? Hvorfor ikke udvikle en FOUagenda, der skal styre arbejdet? Et papir som gør organisationen i stand til at fokusere på udvalgte indsatsområder og ikke tilfældige ting der popper op. Papiret skal revideres jævnligt. Det skal diskuteres på halvårlige FOU-seminarer. Det skal ikke have karakter af sovjetiske femårsplaner, men være et landkort, som organisationen kan anvende til at orientere sig efter. FOU-agendaen kan fortælle organisationen, hvad den skal løbe efter. Hvilke konferencer man skal gæste, og hvor man vil søge midler. FOU-agendaen skal også tage stilling til, hvordan der følges op på arbejdet. I større organisationer er der ofte en del FOU-aktiviteter, men hvordan spredes den nye viden? Bliver den nye viden implementeret i dagligdagen? Hvem har overblikket? Sejler organisationen i kølvandet på andre organisationer? Er organisationen blot en lille jolle, der slæbes af andre og større skibe? Ligger man for meget under fremmede kaptajner og skibsredere? Hvorfor ikke få andre til at sejle i organisationens kølvand? Hvorfor ikke sejle udenfor den kendte sejlrende? Er organisationen bange for at gå på grund? Ønsker den ikke at se nye kyster? Findes der ingen FOU-eventyrer i organisationen? Har organisationen ikke nok selvtillid til at man selv tør navigere? Er problemet måske at der er for mange skibe i søen på engang? For mange kaptajner der vil styre? Hvornår har organisationen sidst sejlet i ukendt FOU-farvand? Hvornår har organisationen sidst kombineret ting på nye måder? Har set nye sammenhænge? Har skabt flere valgmuligheder, som giver mere frihed? Er der i organisationen tid til FOU? Tid til at udvikle noget nyt? Sker der en planlægning inden organisationen rejser ud i ukendt FOU-farvand? Plan over hvilke FOU-farvande der skal udforskes? Naturligvis kan man som FOU-eventyrer ikke planlægge alt på forhånd. Findes der nysgerrige FOU-eventyrer i organisationen? Er der plads til dem? Støttes de? Samarbejder FOU-eventyrerne? Studerer de søkort og hører de havnesladder? Bruger de tid på at studere andres rejser? Studerer de organisationens sidste FOU-rejse, inden de rejser videre til nye FOU-mål? Tør de kombinere på nye måder? Tør de se nye sammenhænge? Skaber de nye muligheder og dermed frihed for nogen? Får organisationen dokumenteret FOU-sejladserne, så det bliver til spændende historier, som andre gider høre og læse om? FOU-eventyrerne skal være kartografer, som fremstiller søkort, som de selv og andre kan anvende. Det er FOU. Peter Gorm Larsen. November

11 Litteraturliste Adolphsen, Jes (1995): Problemer i Videnskab. En erkendelsesteoretisk begrundelse for problemorientering, Aalborg Universitetsforlag. Lille, men virkelig god bog om videnskabsteori og hvad sandhed er. Albæk, Erik; Rieper, Olaf (2001): Evaluering i Danmark: Effektevaluering, monitorering og formativ evaluering, pp i Dahler-Larsen, Peter & Krogstrup, Hanne Kathrine(red.)(2001): Tendenser i evaluering, Syddansk Universitetsforlag. En række gode artikler om evaluering og evalueringsforskning. Dog noget politologisk. Andersen, Heine (red.)(1992): Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag. I bogen findes en enkel forklaring på Webers idealtypebegreb. Bakke, Jørgen, Frode; Fivelsdal, Egil (1998): Organisationsteori Struktur, kultur, processer, 3.udgave, Handelshøjskolens Forlag. God letlæst grundbog som anvendes på mange mellemlange uddannelser. Blegvad, Mogens (1972): Liberalismen pp i Politiske ideologier fra Platon til Mao, Politikens Forlag. Her findes en grundig udredning af frihedsbegrebet. Bowman, Pat; Ellis, Nigel (1964): Håndbog i Public Relation, Nyt Nordisk Forlag, København. Ældre bog, som jeg har læst for længe siden. Fås næppe længere. Christensen, Lone Rahbek (1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt. Lille let læst bog, der på overskuelig både introducerer til det begrebsapparat, som er udviklet af Thomas Højrup. Dahler-Larsen, Peter (2001): Den Rituelle Refleksion om evaluering i organisationer, Odense Universitetsforlag. En virkelig god og letlæst bog med en utraditionel indfaldsvinkel til evaluering. Et godt kritisk afsnit om den lærende organisation. Bogen er værd at læse. De Plas, Bernard; Verdier, Henri (1967): Lær selv Reklame og Publicity, Hassings Håndbøger. En ældre sag, som ikke er helt aktuel. Downes, Larry; Mui, Chunka (1998): Unleashing the Killer App digital strategies for market dominance; Harvard Business School Press, Boston, Massachusetts. Fokus er her, hvordan man kan udvikle og anvende killer applikationer. Det handler meget om IT. Gates, Bill (1999): the speed of thought. Using a digital nervous system. Penguin Books. En inspirerende bog, der handler om innovation og vidensdeling ved hjælp af IT. Harmon, Michael M.; Mayer, Richard T. (1986): Organization theory for public administration, Little, Brown and Company, Boston. Mange år grundbogen i organisationsteori omkring offentlige organisationer. Anvendes stadig. Harvey, Don; Brown, Donald R. (1996): An experiential approach to organization development, Prentice-hall International. Bogen som bør læses af konsulenter. Den er fyldt med øvelser og gode eksempler, når det handler om forslag til organisationsændringer. Henriksen, Lars Bo (2000): Knowledge Management in Practice Report from the ECOVIN project, NIVU, Aalborg. En bog der beskriver et EU-projekt med små- og mellemstore virksomheder. Der er gode teoretiske afsnit om, hvad Knowledge Management er. Jacobsen, Bo et al. (2004): Videnskabsteori, Gyldendal. En god og letlæst introduktion til videnskabsteorier. Jefkins, Frank (1984): Public Relations for Management Success, Croom Helm, London. Udmærket bog, men lidt gammel. Det var før man i almindelighed talte om lobbyisme

12 Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Evalueringsmodeller, Systime Academic. God, men lidt tung og teoretisk bog om evalueringsmodeller. Larsen, Peter Gorm (2003): Format C:amfund, Findes på nettet. Her behandles eksempler på konflikter i organisationer, når det handler om IT. March, J.; Olsen, J.P. (1976): Ambiguity and choice in Organizations, Universitetsforlaget, Oslo. En klassisk tekst i organisationsteori. Den handler om, hvordan der træffes beslutninger. Hvordan løsninger jagter problemer. På dansk taler man om skraldespandsmodellen. Mintzberg, Henry; Quinn, James Brian (1996): The Strategy Proces, Concepts, Contexts, Cases, Third Edition, International Edition, Prentice Hall International, London. God grundbog af to organisationsguruer. Især Mintzberg har et utraditonelt syn på organisationer herunder strategiarbejdet i organisationer. Novak, William; Schmertz, Herb (1986): Goodbye to the Low Profile The Art of Creative Confrontation, Mercury Books, London. Handler om, hvordan bl.a. store amerikanske olieselskaber anvender medierne og er proaktive. Måske kender Shell til bogen jf. samarbejdet med Greenpeace. OECD (1994) MAIN DEFINITIONS AND CONVENTIONS FOR THE MEASUREMENT OF RESEARCH AND EXPERIMENTAL DEVELOPMENT (R&D) A SUMMARY OF THE FRASCATI MANUAL 1993, Paris Findes på nettet den på adressen Quinn, James Brian et al. (1997): Innovation Explosion. Using Intellect and Software to Revolutionize Growth Strategies, The Free Press, New York. Handler meget om IT og USA s placering i den globale konkurrence. Robinson, Alan G.; Stern, Sam (1999): Kreativitet I virksomheden, Lademann. En meget interessant bog som er værd at læse. Traditionelle forestillinger om, hvad der gør folk kreative brydes i bogen. Schein, Edgar H. (1998): Process Consultation Revisited. Building the Helping Relationship, Addison- Welsey, Bogen som bør læses af proceskonsulenter, men i øvrigt alle som hjælper andre mennesker. Gode kapitler om grupper og gruppearbejde. Schein er ophavsmanden til begrebet proceskonsulent. Starkey, Ken (ed.)(1996): How Organizations Learn, International Thomson Business Press, London. I bogen findes der artikler af guruer som Argyris, Kolb og Senge. Bogen er bestemt værd at læse, hvis man interesserer sig for den lærende organisation. Young, Trevor, L. (2003): The Handbook of Project Management, A Practical Guide to Effective Policies and Procedures, 2 nd Edition, KOGAN PAGE, London. En meget praktisk bog med CD-rom, og projektskabeloner og templates i Excel. Lidt ingeniøragtigt. Vi befinder os i den rationelle organisations tænkning. Van Hauen, Finn; et al. (1995): Den lærende organisation om evnen til at skabe kollektiv forandring, Industriens Forlag. En letlæst bog om den lærende organisation. Let at forstå, men teoretisk tynd. Mange gode praktiske eksempler. Wenneberg, Søren Barlebo (2002): Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur. Absolut en bog der er værd at læse, hvis man interesserer sig for, hvad viden er. Bogen giver et overblik over mindst fire forskellige socialkonstruktivistiske retninger

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans?

Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Et spøgelse går gennem de offentlige organisationer, projekternes spøgelse. I mindst 10 år har dette spøgelse hjemsøgt de

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Kristian Nagel Delica Ph.d. og Adjunkt ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk Temadag Medborgerhuset Korskær 19.9 2013 1 Struktur Medborgercentre som hybride institutioner Relationer i arbejdet Kompetencer i dagligdagen

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for Mind Map Mind Map Få det visuelle overblik, du har brug for Bevar overblikket i alle situationer Giv dig selv et værktøj, der hjælper dig med at være oven på i de fleste situationer. Mind Map er et visuelt

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Hvorfor refleksion ikke er evaluering

Hvorfor refleksion ikke er evaluering Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 7. december kl Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 7. december kl Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 7. december kl. 15.30-16.50 Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI Deltagere: Jens Vestgaard (cph), Jørgen Stilling (cph), Marianne

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Workshop AM2011 8.11.2011 kl. 8.45 10.15 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lise Bache Arbejdsmiljøkonsulent i (AMK) Master

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder

Læs mere

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015 Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission?

Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission? Fokus på virksomhedens mission Nedskriv virksomhedens Mission Vores Mission Erklæring om organisationens eksistensberettigelse (Hvorfor er vi her?) Hvorfor skulle kunderne netop vælge jeres virksomhed?

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Skolen for Recovery Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte..

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte.. Innovation og Den Kreative Platform Om at facilitere kreative processer Mette Ullersted, Innovationskonsulent, University College Lillebælt Agenda Kreativitet og innovation Hvad er det? Kreative processer:

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Pædagogiske Tema læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitets udvikling?

Pædagogiske Tema læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitets udvikling? Pædagogiske Tema læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitets udvikling? Den nyligt afsluttede, landsdækkende evaluering af loven o pædagogiske læreplaner har vist, at pædagogiske læreplaner

Læs mere