Bygningsvedligeholdelse og energiprojekter. Status for 2011, plan for 2012 og aktuelle udfordringer

Transkript

1 Notat Forvaltning: Miljø og teknik Dato: 25. maj 2012 Dokumentnr.: 12/ Afsender: Søren Svejgaard/Rune Asmussen Vedrørende: Bygningsvedligeholdelse og energiprojekter. Status for 2011, plan for 2012 og aktuelle udfordringer Notat sendes/sendt til: Randers Kommune har pr. d.d. ca etagemeter bygningsareal fordelt på 10 biblioteker og kulturelle bygninger, 90 daginstitutioner og børnepasningstilbud, 6 idrætshaller og lign., 50 ældrecentre og plejeinstitutioner, 38 skoler og specialskoler, 27 administrationsbygninger og andre bygninger samt 14 klubhuse og omklædningsbygninger. Centraliseringen af bygningsvedligeholdelsen i 2007 har givet mulighed for at sikre en god overordnet planlægning af den samlede vedligeholdelse af kommunens bygninger. Vedligeholdelsen foretages af Miljø & teknik i et tæt samarbejde med de enkelte institutioner indenfor rammerne af den afsatte økonomi. Netop økonomien udgør et problem, idet de afsatte midler ikke gør det muligt at holde trit med bygningernes nedslidning. Særligt i forhold til indvendige overflader og fast inventar bliver nedslidningen mere og mere markant år for år. Samtidigt betyder det at det hver gang der opstår behov for gennemførelse af større bygningsprojekter kræver, at der søges en tillægsbevilling. Sådanne projekter kan fx være helt nødvendig udskiftning af et tag på en skole eller installering af ventilationsanlæg til afhjælpning af indeklimaproblemer. Bygningsvedligeholdelsen og energiprojekterne finansieres af to forskellige budgetter. Budgettet til energiprojekter er modsat budgettet til bygningsvedligeholdelse 100 % lånefinansieret ud over den kommunale låneramme. Til bygningsvedligeholdelsen var der frem til 2010 afsat ca. 25 mio. kr./år til energiprojekter, men i 2009 blev det besluttet at konvertere ca. 10 mio. kr./år til energiprojekter fra 2010 og frem da sådanne som nævnt kan lånefinansieres. Således er der nu hvert år afsat ca. 15 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse, men i 2013 er der ikke afsat midler idet disse blev fremrykket til Til energiprojekter er der afsat ca. 30 mio. kr. i 2012 og Fra 2014 og frem er der afsat ca. 10 mio. kr./år. Dette notat giver en status for bygningsvedligeholdelse og energiprojekter gennemført i 2011 samt redegør for indsatsen i Efterfølgende konkretiseres udfordringerne knyttet til den meget begrænsede økonomi der er afsat til bygningsvedligeholdelse. Opgaver 2011 Rådighedsbeløbet til bygningsvedligeholdelse var i 2011 på ca. 6 mio. kr. Budgettet var oprindelig på ca. 15 mio. kr. hvor fra der skulle trækkes et merforbrug fra 2010 på ca. 8 mio. kr., som primært skyldtes uforudset opretning på baggrund af omfattende tøbrudsskader efter den hårde vinter i 2009/2010. Til energibesparende foranstaltninger har der i 2011 være et budget på ca. 25 mio. kr. Gennemførelse af planlagte ikke igangsatte energiprojekter blev i oktober måned 2011 sat i bero af hensyn til kommunens kassebeholdning og likviditet. Der er derfor overført ca. 16 mio. kr. til Side 1 af 5

2 Projekter gennemført i 2011 har i overvejende grad været rene energiprojekter og i et vist omfang renoveringsprojekter med fokus på energi finansieret af midlerne til energibesparende foranstaltninger. I 2011 har det været meget begrænset hvad der er gennemført af almindelig planlagt vedligeholdelse da det reducerede rådighedsbeløb i 2011 primært har været forbeholdt akutte vedligeholdelsesbehov. På trods af det beskedne rådighedsbeløb på 6 mio. kr., har det været nødvendigt at gennemføre bygningsvedligeholdelse for ca. 14 mio. kr. i Vedligeholdelsesprojekterne har bl.a. omfattet: Kærsmindebadet, omfattende udskiftning af utætte tærede rør for at undgå lukning af badet. Brandsikring af Fiskergården på baggrund af myndighedskrav. Renovering og slibning af sportsgulve i idrætshaller og gymnastiksale i henhold til kontrakt. Løbende absolut nødvendig vedligeholdelse i form af bl.a. gulvbelægningsarbejder og malerarbejder, bredt ud i institutioner og andre bygninger. Der er i 2011 gennemført energiprojekter for ca. 9 mio. kr. Her af er der gennemført kombinerede energi- og vedligeholdelsesprojekter for ca. 7 mio. kr. i De kombinerede energi og vedligeholdelsesprojekter har bl. a. omfattet: Tagrenoveringer på Havndal skole, nye vinduer på Fårup skole, Asferg skole, Bjerregrav skole m.v.. Nyt tag på svømmehallen Søndermarksskolen. Nyt tag og efterisolering på Ålykke og Områdecenter Vorup. Der er gennemført rene energiprojekter for ca. 2 mio. kr. i De rene energiprojekter har bl.a. omfattet: Indkøb af energisparesystem som via kommunens netværk lukker alle kommunale PC er i dvale, hvis de ikke er i aktiv brug. Etablering af solcelleanlæg på Østervangsskolen og Rismølleskolen. Med baggrund i energimærkningen har vi fra 2011 været i gang med at gennemføre alle de i mærkerne anviste energitiltag med en tilbagebetalingstid på mindre end 10 år, et arbejde, som fortsætter i 2012 og ind i 2013 så længe der er potentiale, med fortsat fokus på CO 2 - og energibesparelse. I 2011 er samtlige kommunale bygninger i risikogruppen gennemgået af et analysefirma for muligt indhold af det sundhedsskadelige blødgøringsmiddel PCB. Alle bygninger fra før 1976, hvor PCB blev forbudt i byggeriet, er gennemgået. Der blev fundet et meget begrænset antal udvendige fuger med PCB og alle disse fuger er udskiftet og bortskaffet. Der er efterfølgende gennemført kontrolmålinger af indeluften i nødvendigt omfang og alle steder. Der forventes på den baggrund ingen fremtidige omkostningsfulde renoveringer i forbindelse med PCB. Opgaver i 2012 I 2012 er der til almindelig bygningsvedligeholdelse afsat ca. 15 mio. kr., da der fortsat er konverteret 10 mio. kr. til energiprojekter, som stadig kan lånefinansieres ud over kommunens låneramme. På bygningsvedligeholdelsen er der fortsat et merforbrug på ca. 8 mio. kr. (overført fra 2011) på grund af de omfattende tøbrudsskader i Således er der i 2012 reelt ca. 7 mio. kr. til almindelig bygningsvedligeholdelse. Side 2 af 5

3 De begrænsede midler til planlagt bygningsvedligeholdelse betyder, at vi kun har planlagt et par projekter i 2012, nemlig færdiggørelse af gangarealerne på Nyvangsskolen samt renovering af bibliotek og trappe/gangarealer på Hobrovejens skole. Til energiprojekter i 2012 var der oprindeligt afsat 10 mio. kr. i budgettet. Byrådet har besluttet en yderligere lånoptagelse til energiprojekter på. 20 mio. kr. samtidigt er der som nævnt overført ca. 16 mio. kr. fra Således er der i alt afsat ca. 46 mio. kr. til energiprojekter i Der er planlagt omkring 100 større og mindre energiprojekter med en samlet investering på ca. 46 mio. kr., svarende til det samlede rådighedsbeløb til dette formål. Af planlagte energiprojekter kan fra listen blandt andet nævnes: Danmarks største solcelleanlæg på Søndermarksskolen. Samt yderligere 8 10 anlæg. Facaderenoveringer og nye vinduer på en række skoler og institutioner. Tagrenovering og efterisolering på en række skoler og institutioner. Fortsættelse af små og store energitiltag i henhold til energimærkerne. Aktuelle udfordringer Nedslidning af bygningerne Midlerne til bygningsvedligeholdelse er for få, hvlket betyder, at bygningsmassen nedslides over tid. I vedligeholdelsesindsatsen prioriteres primært tage, vinduer samt andre akutte behov, og i mindre omfang indvendig vedligeholdelse. Hvis vi tager bygningsportefølgen over et og vurderer den på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er som nyt/næsten nyt, er vurderingen blandt vedligeholdelsesmedarbejderne i Miljø og teknik, at vores bygninger har en tilstand på 5-7, svarene til en nedslidning på ca %. En nedslidning som må forventes at fortsætte dersom der ikke tilføres øgede budgetmidler. I vurdering af hvor de penge, som er til rådighed bruges, indgår også bygningernes brug og formål. Administrationsbygninger og bygninger med offentlig adgang eller til boligformål, som eksempelvis plejecentre, har generelt en højere vedligeholdelsesstandard end skoler og daginstitutioner, og mange steder bliver kun skader, som udgør risiko for brugere eller bygninger udbedret, hvorimod kosmetisk vedligeholdelse er stærkt nedprioriteret eller ikke eksisterende. Energiprojekter I Randers Kommune har vi valgt i stor udstrækning at benytte muligheden for at hjemtage lån til energibesparende foranstaltninger ud over den kommunale låneramme. Det har hidtil været muligt at gennemføre en lang række energiprojekter med både lang og kort tilbagebetalingstid, da besparelsen i projekterne samlet har kunnet overholde ønsket om tilbagebetalingstid på under 14 år. I 2012 er der planlagt projekter for ca. 46 mio. kr., som samlet set kan holdes under de 14 års tilbagebetalingstid. At tilbagebetalingstiden på 14 år kan opfyldes skyldes primært, at der er planlagt en række solcelleprojekter med relativ kort tilbagebetalingstid, samt udskiftning af pumper, belysning og anden elektronik for ca. 8 mio. kr., hvor vi har tilbagebetalingstider på mellem 1 og 5 år. Fremadrettet løber vi hurtigt tør for disse lavthængende frugter, som kan medfinansiere låntagning til mere investeringstunge projekter. Indeklima og arbejdsmiljø Der sker på det lovgivningsmæssige område en række skærpelser af kravene til bygningernes indretning og funktion, som i praksis betyder at bygninger der i går var lovlige, er ulovlige i morgen. Side 3 af 5

4 Kommunens skoler er under pres fra Arbejdstilsynet med henblik på forbedring af indeklima og nedbringelse af CO 2 -indholdet i luften klasselokalerne. Problemerne betyder, at der i de fleste tilfælde skal etableres ventilation samt en form for solafskærmning. Varme/solindfaldsproblemerne søges løst i forbindelse med energioptimering af facaderne, i form af nye vinduer med Stopsol glas. Samtidig forsynes vinduerne med et stort antal trækfri friskluftsventiler til nedbringelse af CO 2 -indholdet i luften. Såfremt indeklimaproblemer kun kan løses med mekanisk ventilation kræver det, at der gives de fornødne anlægsbevillinger. Der i 2011/2012 givet en anlægsbevilling på 11 mio. kr. til efterkommelse af Arbejdstilsynspåbud om ventilation på 3 skoler. Af denne anlægsbevilling er der anvendt ca til en indeklimaundersøgelse af de resterende 19 folkeskoler. Undersøgelsen viser at der er et yderligere behov for investering i indeklimaforbedringer i størrelsesordnen 42 mio. kr. Kloakseparering Jf. kommunens spildevandsplan skal spildevand og overfladevand separeres. Spildevandssepareringen betyder en udgift til separering på kommunale grunde. Udgiften anslås at være mio. kr. fra i år og frem mod 2015 (2,5-3 mio./år). Der er ikke afsat midler i det kommunale budget til disse udgifter. Det er ikke muligt at afholde udgifterne over bygningsvedligeholdelsen. Hvis kloaksepareringen på kommunale grunde frem mod 2015 skal finansieres af bygningsvedligeholdelsen skal der tilføres midler specielt til denne opgave. Puljen til bygningsvedligeholdelse Der vil i år og i de kommende år ikke være plads i bygningsvedligeholdelsespuljen til store samlede projekter, da midlerne til bygningsvedligeholdelse for nuværende, ikke rækker til at holde den almindelige nedslidning af vores bygninger i ave. En helt særskilt og skærpende problemstilling er, at der i 2013 ikke er et budget til vedligeholdelse da pengene i budgettet, af hensyn til beskæftigelsen, blev fremrykket til Ved centraliseringen af bygningsvedligeholdelsen i 2007 var der ca. 25 mio. kr./år til bygningsvedligeholdelse, hvilket på daværende tidspunkt svarede til ca. 65 kr/m². Allerede dengang blev der gjort opmærksom på, at dette beløb var noget i underkanten til at holde trit med den almindelige nedslidning, samt til at gennemføre planlagt bygningsvedligeholdelse. Nøgletal fra V&S prisdata viste, at et minimumsbeløb til et acceptabelt vedligeholdelsesniveau, skulle ligge på ca. 120 kr./m² eller højere. Efter at 10 mio. kr. af bevillingen til bygningsvedligeholdelse er konverteret til energiprojekter fra 2010 og frem, resterer der fremadrettet kun 15 mio. kr. til at modvirke den daglige nedslidning, svarende til ca. 35 kr./m², hvilket ikke er holdbart - heller ikke selvom der ved siden af afsættes penge til energiprojekter, som naturligvis også ofte påvirker vedligeholdelsesstandarden positivt. I oktober 2010 har konsulentfirmaet Rambøll i samarbejde med Dansk Byggeri udgivet en rapport, der opgør det gennemsnitlige forbrug til bygningsvedligehold i alle landets kommuner til ca. 100 kr./m² og samtidigt fastslår, at det nødvendige beløb for at undgå nedslidning af bygningerne er ca. 125 kr./m². I Randers Kommune har vi i øjeblikket som nævnt ca. 35 kr/m² til rådighed som styres centralt. Hertil skal lægges ca. 9 kr/m 2 som ligger decentralt i institutionerne (i alt ligger der ca. 4 mio. kr. decentralt). Samlet set er der altså ca. 44 kr./m 2 til rådighed til bygningsvedligeholdelse i Randers Kommune. Esbjerg kommune, som på mange måder er sammenlignelig med Randers Kommune, har ca. 80 kr./m² til udvendig vedligeholdelse, som styres centralt, og ca. 20 kr./m² til indvendig vedligeholdelse, som ligger decentralt i alt ca. 100 kr./m 2. Side 4 af 5

5 Såfremt man i Randers fulgte Landsgennemsnittet, og tilførte bygningsvedligeholdelsen ca. 100 kr./m² bygninger, svarende til ca. 43 mio. kr./år, ville det igen fremadrettet være muligt at gennemføre større samlede renoveringer og bygningsopdateringer, samtidigt ville det igen blive muligt at lave en egentlig langsigtet planlægning af vedligeholdelsesindsatsen. Samtidigt vil det kunne undgås, at det er nødvendigt i løbet af året at søge tillægsbevillinger til helt akutte opgaver som fx Vorup skoles tag, til sikring af indeklima på skolerne, til opdatering af el-installationer i forbindelse med nye krav m.v. Denne type opgaver vil kunne planlægges og løses af det almindelige budget til bygningsvedligeholdelse. Skal der være et årligt budget til bygningsvedligeholdelse på ca. 100 kr./m² kræver det som sagt, at der afsættes ca. 43 mio. kr. om året. Der er i dag afsat ca. 15 mio. kr./år centralt samt ca. 4 mio. kr./år decentralt i alt ca. 19 mio kr./år. Med andre ord skal der afsættes yderligere ca. 24 mio. kr./år, hvis budgettet skal op på ca. 100 kr./m². Side 5 af 5