Læring i folkebiblioteket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i folkebiblioteket"

Transkript

1 Læring i folkebiblioteket Marie Louise Overgaard og Charlotte Stoltenberg

2 Læring i folkebiblioteket - Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer

3 Indholdsfortegnelse Februar 2006 Side 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Abstrakt... 4 Folkebiblioteket og livslang læring... 5 Læring... 6 Informationskompetence... 7 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek... 8 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Læringsmiljøets indhold Målgrupper Markedsføring Kompetencer som brugere skal stifte bekendtskab med i læringsmiljøet Forskellige læringsaktiviteter Indretning Faciliteter og materialer Personalets kompetenceudvikling Netværk og samarbejdspartnere Europæiske erfaringer og forskelle Inspiration fra en studietur til England i juni PuLLS et europæisk samarbejde Inspiration til kompetenceudvikling Litteratur Links Om konceptet Deltagere i projekt Hybride Læringsmiljøer Beskrivelse af de konkrete projektmodeller Lærepladsen på Hovedbiblioteket Litteraturcafé på Åby Bibliotek Samarbejde mellem Seniordaghøjskolen og Hovedbiblioteket Samarbejde mellem Voksenpædagogisk Grundkursus og Åby Bibliotek Kvindehjørnet, et lære-, være-, værksted på Hovedbiblioteket Savannen på Åby Bibliotek... 52

4 Abstrakt Februar 2006 Side 4 Abstrakt eksperimenterede i 2004 og 2005 med læringsformer i projekt Hybride Læringsmiljøer, støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker. Hybride Læringsmiljøer beskæftigede sig med folkebibliotekets nye rolle i et læringsog vidensamfund. Projektet skulle bidrage til at udforske, hvordan biblioteket kan understøtte borgernes læring og aktiviteter som aktive medborgere i det demokratiske samfund. Centralt for projektet var paradigmeskiftet for bibliotekspersonalets rolle: en bevægelse fra folkebiblioteket som leverandør af informationsressourcer til folkebiblioteket som medspiller i borgernes læringsprocesser. Dette skift skulle afspejle sig i servicen på biblioteket, i personalets samt i det fysiske og virtuelle rums interaktion med brugerne. Dermed blev der stillet krav til bibliotekspersonalet om at kunne tilbyde individuel vejledning/undervisning i informationskompetence til den enkelte bruger, hvor udgangspunktet var dennes individuelle, aktuelle behov. Projektets formål var bl.a. at: definere indholdet i åbne læringsrum samt afklare begreber og rammer. afprøve forskellige modeller for bibliotekerne som centre for livslang læring. understøtte bibliotekernes forandringsproces. understøtte videndeling og netværk mellem folkebiblioteker, der arbejder med udvikling af bibliotekernes rolle som læringssted for informationskompetence.

5 Folkebiblioteket og livslang læring Februar 2006 Side 5 Folkebiblioteket og livslang læring Fra 2000, da EU s Memorandum om livslang læring udkom, har EU haft en målsætning om, at alle EU-borgere vedvarende skal have adgang til læring, så den enkelte borger kontinuerligt kan opkvalificere sine kompetencer. Målsætningen er et resultat af, at den viden, det enkelte menneske erhverver i løbet af formelle uddannelsesforløb, ikke kan danne baggrund for et helt voksenliv, men løbende skal suppleres, hvis borgerne skal kunne følge samfundsudviklingen. EU s Memorandum opdeler læringen i formel, ikke-formel og uformel læring. Formel læring forstås som læring, der foregår på uddannelsesinstitutioner, som udsteder eksamensbeviser og lignende. Ikke-formel læring fører ikke til egentlige uddannelsesbeviser. Det udbydes bl.a. via arbejdspladsen, organisationer og andre grupper, som man er en del af. Uformel læring opfattes ikke nødvendigvis som læring, men som en naturlig del af hverdagslivet. EU ønsker via livslang læring at sikre, at alle borgere er aktive medborgere, og at alle er kvalificerede til arbejde. På et mere personligt plan skal indsatsen sikre, at borgerne udvikler sig personligt og fungerer godt i social sammenhæng. Den livslange læring foregår således ikke blot i det formelle uddannelsessystem, der er også fokus på, at viden skal fornyes i forhold til mere private behov for at udfolde det gode liv og for at kunne deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Fokus på livslang læring giver folkebibliotekerne mulighed for at udvikle tilbud med udgangspunkt i de tre læringstyper. Tilbudene må afpasses lokale forhold og kan resultere i forskellige indsatser, eksempelvis Samarbejde med eksterne undervisningsudbydere, hvor biblioteket assisterer i kursusforløb. At biblioteket tilbyder kurser og introduktioner til forskellige emner. At bibliotekspersonalet kontinuerligt understøtter borgernes vedvarende læringsproces ved at give borgerne nye redskaber med hjem, når de kommer på biblioteket og ved at bygge videre på det, borgerne allerede ved.

6 Læring Februar 2006 Side 6 Læring Begreberne læring, informationskompetence og vejledning har været centrale for projekt Hybride Læringsmiljøer. I bibliotekspersonalets kompetenceudvikling og udtænkning af projektmodellerne har man arbejdet med forskellige teorier for at skabe fælles platform og begrebsforståelse. Projektet har især hentet inspiration fra dr.pæd. Mads Hermansen samt systemisk teori, og har på den baggrund arbejdet med følgende læringsforståelse: Læring er, når noget man ved i forvejen, kan knyttes sammen med noget nyt. Læringen bevirker, at man efterfølgende gør noget andet. Resultatet af dette arbejde er blevet en række nye pejlemærker for, hvordan bibliotekspersonalet skal arbejde med bevægelsen fra at være produkt-leverandør og service-leverandør til procesleverandør og lærings-medspiller : de gode personlige relationer er essentielle i læreprocessen, fordi læreprocessen er en sårbar situation. brugerens motivation er udgangspunktet for læreprocessen ikke underviserens. læringssituationen er opbygget af sociale konstruktioner. læringssituationen er kontekstafhængig. Både brugeren og den biblioteksansatte vil i mødet og i situationen være præget af omgivelserne.

7 Informationskompetence Februar 2006 Side 7 Informationskompetence Folkebibliotekernes kernekompetence knytter sig til begrebet informationskompetence. I Hybride Læringsmiljøer har man arbejdet med den definition, som NordinfoLIT foreslår som en mulig nordisk standard 1. Her defineres det, at den informationskompetente borger skal være i stand til at: 1. Erkende behovet for information og afgøre karakter og omfang af den information, der er behov for. 2. Finde den nødvendige information effektivt og kompetent. 3. Vurdere information og informationssøgeprocessen kritisk. 4. Organisere information, der er indsamlet og/eller genereret. 5. Anvende tidligere og ny information til at konstruere ny viden eller skabe ny forståelse. 6. Anvende information bevidst og anerkende kulturelle, etiske, økonomiske, juridiske og sociale tematikker i forbindelse med anvendelsen af informationen. Definitionen har som konsekvens, at bibliotekspersonalet skal fokusere på læreprocessen hos brugeren, hvor brugeren skal opnå redskaber til at blive mere informationskompetent. Brugeren skal ikke blot have udleveret information, men skal også støttes til at kunne vurdere den, genfinde den og kombinere den med den viden, som brugeren har i forvejen. Den enkelte bruger skal selv konstruere ny viden og anvende den, men bibliotekspersonalet kan aktivt sætte rammer for erkendelsesprocessen. Der er i projektet eksperimenteret med at gøre brugerne mere informationskompetente ved at bibliotekspersonalet har fungeret som samtalepartnere/vejledere og via spørgsmål understøttet brugerens individuelle læreproces. planlægge læringsforløb for afgrænsede målgrupper. give adgang til studierum og stillerum, hvor brugeren har kunnet producere og anvende informationen. arrangere tilbud der understøtter social læring, eksempelvis studiegrupper, møder mellem brugere, møder mellem eksperter og brugere. 1 Der skal gøres opmærksom på, at man i NordinfoLIT ikke er enige om det hensigtsmæssige ved at have en standardiseret definition. Ola Pilerot har bl.a. skrevet en artikel, hvori han udtrykker, at informationskompetence snarere er en rejse end et mål:

8 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Februar 2006 Side 8 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Hvis bibliotekspersonalet skal lære brugerne at være informationskompetente, kræver det, at der bygges bro mellem informationskompetencen og den pædagogiske tilgang til brugerne. I løbet af projektet er der blevet formuleret en række retningslinier for, hvordan bibliotekspersonalet pædagogisk kan understøtter brugerens læring: Brugerens problem, forudsætninger og motivation er i centrum. Brugeren skal hjælpes videre ét skridt ad gangen. Brugeren skal have hands-on i arbejdet med en computer. Enhver informationssøgning skal anses for at være unik. Brugeren skal have hjælp til at formidle og kommunikere. Bibliotekspersonalet stiller spørgsmål brugeren skal komme med svaret på baggrund af egen erkendelse. Bibliotekspersonalet er aktivt opsøgende. Bibliotekspersonalet etablerer fora for socialt samvær og dialogudvekslinger. For at skabe ligeværdige relationer er det nødvendigt, at der ikke er fysiske eller psykiske barrierer mellem bruger og vejleder. Bibliotekspersonalet skal stræbe efter at opnå ligeværdighed i kommunikationen. Desuden skal de fysiske rammer signalere imødekommenhed. I flere af projektets modeller har der ikke været betjeningsborde, og skærmarbejdet er søgt minimeret til fordel for praktiske opgaver som at sætte bøger på plads, arbejde med smartboard etc. For at skille sig ud har bibliotekspersonalet båret skjorter eller tydelige skilte og har uopfordret tilbudt brugerne assistance. Vejlederen For at være bibliotekarisk vejleder kræver det en faglig viden inden for det bibliotekariske felt samt at man i vejledningen kan skifte mellem rollerne som: Organisator: hvor den biblioteksansatte organiserer en given samling, som brugeren selv betjener sig i.

9 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Februar 2006 Side 9 Genfinder: hvor den biblioteksansatte besvarer enkle, faktuelle forespørgsler ved hjælp af en simpel søgning. Identifikator: hvor den biblioteksansatte på baggrund af et kortere referenceinterview og efterfølgende emnesøgning præsenterer et udvalg af relevante kilder. Rådgiver: hvor den biblioteksansatte præsenterer samt guider brugeren igennem egnede kilder listet i prioriteret rækkefølge. Vejleder: hvor den biblioteksansatte i dialog og tæt samarbejde med brugeren identificerer problemstillingen og formulerer/reformulerer en søgestrategi hertil 2. Fokus i projektet har primært været udviklingen af bibliotekspersonalets rolle som rådgiver og vejleder med informationskompetencen som mål i læringssituationen. Underviseren At sætte fokus på læring i folkebiblioteket medfører overvejelser om undervisning i biblioteksrummet samt om den biblioteksansatte som underviser. I projektet er bibliotekspersonalets rolle som underviser udviklet fra en mere traditionel biblioteksundervisning med tavleundervisning til læresituationer, der opfylder følgende kriterier: Tavleundervisning minimeres. Selvstændige opgaver for deltagerne opprioriteres. Undervisning planlægges sammen med kursister. Brugerens forudsætninger sætter dagsordenen. Hands-on-undervisning. Undervisning er situationsbestemt. Producenten Arbejdet med nye emner, områder og medier bevirker, at bibliotekspersonalet skal udvikle nye arbejdsmetoder og påtage sig nye roller. I projektet har arbejdet med undervisning samt udvikling af et interaktivt læringsmiljø medført, at de biblioteksansatte har fået rollen som producent af materialer og informationer. Denne rolle indbefatter bl.a.: Samarbejde med eksterne parter om udviklingsprocessen. 2 Kuhlthau, C. C. (1993). Seeking meaning: a process approach to library and information services. Norwood, N. J. : Ablex Pub. Corp., 199 sider. ISBN :

10 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Februar 2006 Side 10 Arbejde med præsentation af informationer på nye måder. Læringselementerne udvikles og planlægges på baggrund af målgrupper og brugernes forskellige læringsstile.

11 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 11 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Det følgende afsnit består af en række råd om, hvilke elementer og forhold, der kan overvejes, når folkebiblioteket vil arbejde med læringsopgaver. Ved udviklingen af et læringsmiljø hænger en række elementer uløseligt sammen. Man kan således ikke definere et emne uden at have overvejet sin målgruppe, man kan ikke vælge sin målgruppe uden at overveje markedsføringen, og man kan ikke indrette uden at have sit emne og sin målgruppe for øje. I det følgende er erfaringerne emneinddelt for overskuelighedens skyld. Udover de følgende elementer skal lokale forudsætninger, kompetencer og ressourcer vurderes. I Hybride Læringsmiljøer er der både blevet arbejdet med vejledning, undervisning, kompetenceudvikling, indretning af fysiske rum, udvikling af nye medier etc. Men for mindre biblioteker kan det være relevant at arbejde med læring i mindre målestok. Der kan fokuseres på kompetenceudviklingen eller på vejledningen frem for undervisningen. En mulighed er også at kombinere det enkelte biblioteks stærke kompetencer med udviklingsspor (Åby Biblioteks Litteraturcafé er et eksempel herpå). At flytte fokus fra service til læring indebærer bl.a. en mental udviklingsproces blandt bibliotekspersonalet. Derfor er det vigtigt, at både ledelse og medarbejdere er inddragede i og motiverede for processen, og at forandringen bæres af hele personalet. I denne sammenhæng kan de mindre biblioteker have den fordel, at hele personalet uundgåeligt bliver inddraget i processen.

12 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 12 Læringsmiljøets indhold De overordnede rammer for et læringsmiljø er afgørende for indholdet i læringsmiljøet. I Hybride Læringsmiljøer var informationskompetence og livslang læring disse overordnede rammer, der blev bestemmende faktorer for indholdet i projektet. I udviklingen af læringsmiljøet skal biblioteket lægge sig fast på rammen. Selve indholdet kan med fordel udvikles i samarbejde med brugere og eventuelle samarbejdspartnere, fordi læringsmiljøet dermed bliver planlagt ud fra det faktiske behov med hensyntagen til lokale forhold. Emne og strategi skal lægges i forhold til bibliotekets eksterne og interne forhold. Det skal være helt klart for alle, hvad man vil og hvorfor. Værdigrundlaget hvad der skal signaleres og formidles skal være gennemtænkt. Vær opmærksom på, om emne og titel er mulige at markedsføre. Der skal være sammenhæng mellem emne og målgruppe. Overvej at samarbejde med lokale undervisningsudbydere eller andre samarbejdspartnere.

13 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 13 Målgrupper Målgruppen hænger sammen med emnet i læringsmiljøet, for hvilken type bibliotek og lokalsamfund skal tilbudet være en del af? Det kunne f.eks. være, at der er oplagte målgrupper i lokalsamfundet eller at bibliotekspersonalet har særlige kompetencer i forhold til en særlig målgruppe. Af biblioteksloven 5 fremgår, at folkebiblioteket skal stå til rådighed for enhver. Det udelukker ikke, at en differentiering i bibliotekstilbudet kan være nødvendig i forhold til udviklingen af et læringsmiljø, en indretning og en markedsføring. Jo bredere en målgruppe er, desto sværere bliver det at ramme den, fordi det er vanskelig at karakterisere den detaljeret. I valget af målgruppe er planlægning vigtig, eftersom tilbudet skal udbydes, når det er relevant for målgruppen. Samtidig er det vigtigt at være fleksibel i det interne arbejde, så man kan udnytte de muligheder for samarbejde og markedsføring, der pludselig kan vise sig. Kend målgruppen. Ved samarbejde med undervisningsudbydere skal man kende både kursisterne og lærerne. Overvej hvilke ressourcer tid, kompetencer, indretning m.m. - den enkelte målgruppe vil have brug for. Husk, at der kan komme overraskelser i forhold til målgruppen, kompetencerne og kulturen der er ofte behov for differentieret læring. Vær bevidst om, hvilken motivation der ligger bag læringsbehovet. I forhold til planlægning og indhold er der f.eks. forskel på, om biblioteket skal arrangere forløb for deltagere i et formelt eller i et ikkeformelt læringsforløb.

14 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 14 Markedsføring Det er svært at markedsføre emnet læring, da det ikke i sig selv har stor medieværdi, og fordi der mange steder kan være en opfattelse af, at læring er kedelig. Derfor bliver man nødt til at finde på skæve vinkler og lave sjove påhit. Markedsføring af et læringstiltag kræver tid, økonomiske midler og en gennemarbejdet strategi. Når man skal markedsføre et læringstiltag, er det nødvendigt at have et billede af, hvem målgruppen er. I Hybride Læringsmiljøer er markedsføringen sket ved hjælp af pressemeddelelser, foldere og plakater, forfatteraftener, litteraturcafé, en sommerkonkurrence, anderledes indretning osv. Det vigtige i udvælgelsen af markedsføringstiltag er, at det har et læringselement, er koblet sammen med et læringselement eller at det sætter rammerne for en læring, dialog etc. Ved skriftligt materiale, plakater m.m. er det vigtigt at holde sig målgruppens interesser og kompetencer for øje. I en kampagne som Bestil en Bibliotekar rettet mod ungdomsuddannelserne skal sproget og udseendet appellere til de unge, og kampagnen skal planlægges sådan, at kampagnen kommer lige inden projektopgaverne. En kampagne målrettet læsesvage skal have klar tekst, mange billeder og gerne bruge AV-kanaler. Markedsføring er ikke det sidste element i en udviklingsproces. Lav en strategi helt fra starten af processen for at få overblik over ressourceforbruget. I strategien skal det formuleres, hvilke værdier tiltaget rummer, hvad der skal markedsføres, hvem målgruppen er, og hvordan den skal nås. Intern markedsføring over for kollegerne er vigtig, således at de føler et medejerskab og en accept og for at dele sin viden med resten af personalegruppen. Ved skrivning af pressemeddelelser skal det overvejes, hvilke medier man henvender sig til. Journalister vil have historier til højrebenet hjælp dem. Vær opmærksom på, hvilket sprog der bruges, og hvad der skal signaleres.

15 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 15 Markedsfør løbende også inden tilbuddet åbnes. Der skal være genkendelighed i hele markedsføringen farver, logoer med mere. Billeder giver blikfang og rækker ud over sproglige og uddannelsesmæssige barrierer. Overvej, om der er gode ambassadører i netværket omkring målgruppen. Alle udbud, eksempelvis chatrooms, som ikke er kendt af brugerne i forvejen, skal markedsføres meget.

16 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 16 Kompetencer som brugere skal stifte bekendtskab med i læringsmiljøet Hvilke kompetencer og kvalifikationer personalet skal have, afhænger af indholdet i læringsmiljøet, men bibliotekspersonalet skal altid kunne kombinere pædagogisk metode med bibliotekarisk faglighed. Den pædagogiske metode Det er vigtigt, at bibliotekspersonalet er i stand til at skabe tillidsbaserede relationer med brugerne. Bibliotekspersonalet skal være i stand til at understøtte læreprocesser, hvor brugerens behov, kontekst og motivation er udgangspunktet for det, der sker i interaktionen mellem brugeren og den biblioteksansatte. Bibliotekspersonalet skal være dygtigt til at anvende spørgeteknik, der kan understøtte læringsprocesserne og skal have mod på at indgå i processer, hvor målet ikke er kendt på forhånd. Den bibliotekariske faglighed Bibliotekspersonalet skal kunne anvende og rådgive om de tilbud, der stilles til rådighed i læringsmiljøet. De skal kunne undervise og vejlede, anvende IT, herunder diverse hjælpemidler og programmer samt have en metodisk evne til at søge, vurdere og anvende information. Det kan være relevant at inddrage faglærere, hvis der i læringsmiljøet skal være mulighed for at studere enkelte fag, at få lektiehjælp eller lignende. Den menneskelige kontakt er afgørende i en læringssituation. Overvej hvad der er mod til. Når man afprøver nye læringsmetoder, skal man have mod, for man ved ikke, hvad der kommer ud af det, man kender ikke processen på forhånd. Bibliotekspersonalet skal kende til læringsteori og metoder samt de anvendte læremetoder i uddannelsesmiljøerne. De skal kunne udvikle bibliotekets læringsmiljø, så det matcher den eksterne udvikling. Bibliotekspersonalet skal have gode spørgetekniske kompetencer, så brugeren kan hjælpes til at erkende og fastlægge sit behov.

17 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 17 Afhængigt af emnet i læringsmiljøet skal bibliotekspersonalet have en opdateret viden om, hvem man skal henvise til, hvis biblioteket ikke selv kan understøtte brugerens behov. Hvis emnet eksempelvis er uddannelse, skal man kende det eksisterende udbud. Ved gruppeundervisning skal bibliotekspersonalet være dygtigt til at involvere gruppen i undervisningen give dem et ejerskab og tage udgangspunkt i deres konkrete behov. Bibliotekspersonalet skal have en række kompetencer som: undervisnings- og formidlingskompetence, evner og vilje til at bruge ny IT i læringsrummet, pc-kørekort, metodisk tilgang til informationssøgning og vurdering af information både i bibliotekssystemet og på nettet generelt. Individuelle læringssituationer og gruppevise læringssituationer er forskellige og kræver vekslende kompetencer.

18 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 18 Forskellige læringsaktiviteter Bibliotekerne kan tilbyde flere typer læringsaktiviteter såvel for den enkelte bruger som for grupper, hvor der tages hensyn til brugernes forskellige læringsstile. Der kan tilbydes afgrænsede rum med mulighed for selvstudium, vejledningsmuligheder, undervisningsforløb eller værksteds-aktiviteter, hvor deltagerne kan komme forbi og deltage uafhængigt af hinanden eller gruppevis. Biblioteket kan gå uden for murene og lave lærings-aktiviteter sammen med aftenskoler, daghøjskoler, fagforbund og lignende. En del læringsaktiviteter kan finde sted brugerne imellem. Sådanne læringsaktiviteter skal understøttes af indretningen. E-læringsprogrammer kan være en mulighed dels som støtte til undervisningsforløb, dels som mulighed for selvstudium. Appellér til flere læringsstile. Hav flere læringsformer på repertoiret workshops, selvstudium etc. Indlæg brugertests undervejs i udviklingsforløbet af e-læringsprogrammer og andre læringsaktiviteter. At afholde aktiviteter uden for biblioteket giver gode relationer til brugere og samarbejdspartnere. Overvej, om der skal være tidsbestilling i læringstilbuddet.

19 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 19 Indretning Det skal overvejes, hvilke former for læring indretningen skal understøtte. Hvad skal der foregå i rummet? Tavleundervisning, individuel vejledning, gruppearbejde eller mulighed for meningsudveksling? Er der tale om hurtig ekspedition eller om længerevarende arbejdsfællesskaber? Skal der være pausefaciliteter? Valget har betydning for indretningen. Det er en sårbar position at være den, der skal lære noget nyt, hvorfor det er vigtigt, at vedkommende føler sig tryg. Det skal overvejes, om læringsrummet skal give mulighed for, at den, der er i læresituationen, kan sidde bag afskærmning, eller om området skal være helt åbent. Det er en udfordring at skabe et aflukke, som både skal signalere hensigten med aflukket, og samtidig at man gerne må gå derind. En indretning skal være spændende og appellere til brugernes nysgerrighed og lyst til at lære. Det kan give et interessant rum, hvis man tager hensyn til forskellige læringsstile i sin indretning, f.eks. at der skal være noget for øret, øjet, til hovedet og til hænderne. Indretningen skal afspejle læringsmiljøets værdier. Pas på med at udstille de lærende. Der skal være albuerum for brugerne. Indretningen skal pirre flere sanser og appellere til fantasien. Skab plads til social kontakt. Et cafemiljø er et vigtigt element i et uformelt læringsmiljø. Undervisning i grupper kræver meget plads og udstyr. Ved IT-undervisning skal der indrettes til hands on undervisning. Der skal være plads på bordet ved siden af computeren til en bog, en blok eller lignende.

20 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 20 Faciliteter og materialer I et læringsmiljø skal der både være konkrete arbejdsredskaber og anderledes indfald, der appellerer til brugernes lærelyst. I valget af materialer og faciliteter skal det overvejes, at brugerne har forskellige læringsstile og forskellige læringsbehov. Der skal samles materialer, som imødekommer den enkelte brugers behov. Tilbudene skal adskille sig fra og være bedre end det, brugerne har derhjemme, ellers bliver de ikke brugt. Det vil sige, at brugeren skal have noget særligt ud af at komme, f.eks. bedre arbejdsredskaber, oplevelser eller personlige relationer. Materialer Tænk materialer og tilbud i forhold til brugerne i området, f.eks. kan lær-selv- programmer være gode nogle steder og ikke andre steder. Giv mulighed for feedback, quiz eller lignende. E-læringsprogrammer skal synliggøres i det fysiske rum. Nye materialer skal købes i god tid, så personalet har tid til at blive fortrolige med dem. IT Overvej, om det skal fremgå tydeligt på computerne, at de er reserveret til læringsformål. Der skal være en balance mellem antallet af computere, der er afsat til et bestemt formål og computere til almindeligt brug. Hvis man ikke har plads til et IT-lab, kan trådløst net og bærbare computere være en løsning. Husk i forhold til lærings-processen, at tastaturet er anderledes på en bærbar computer.

21 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 21 Tidssvarende IT-udstyr (og IT-kompetencer på højt niveau) kan gøre biblioteket til en interessant samarbejdspartner. Brug IT-faciliteter, der inspirerer til interaktivitet mellem brugerne, f.eks. smartboard, mobiltelefoni, weblogs og infogalleri. (http://www.infogalleri.net/)

22 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 22 Personalets kompetenceudvikling For at bibliotekspersonalet kan understøtte læreprocesser, kan det være nødvendigt at iværksætte en udvikling af kompetencer og kvalifikationer samt en om-læring af de kompetencer og kvalifikationer, som bibliotekspersonalet har i forvejen. Der skal i udviklingen af et læringsmiljø være enighed i personalegruppen om, hvilke værdier, holdninger og læringsteorier, der skal være grundsten i bibliotekets læringsmiljø. Der kan være brug for oplæg med eksterne oplægsholdere, der redegør for aktuelle læringssyn og praksis blandt lærere. At knytte forskellige faggrupper til læringsmiljøet kan give dynamik og synergieffekt, fordi det resulterer i spørgsmål og refleksioner faggrupperne imellem. Det udfordrer vanetænkningen inden for de enkelte faggrupper og skaber mulighed for udvikling. En række kurser kan være relevante kurser i IT, pædagogik, spørgeteknik, målgruppespecifikke behov med mere. For at øge refleksionen i personalegruppen kan kurserne kombineres med interne læringscirkler, hvor man eksempelvis en gang i kvartalet mødes, drøfter og reflekterer over egne roller, egen læring etc. Der skal være plads i kalender og økonomi til de kompetenceudviklingsbehov, der opstår løbende. Sidemandsoplæring og sparring kan være en god metode til kompetenceudvikling. Tænk i flere former for kompetenceudvikling. Overvej om teoretiske foredrag, praktiske workshops, længere forløb med en fast tilknyttet konsulent giver størst udbytte i den specifikke situation. Overvej, om personalegruppen skal forestå hele undervisningsdelen eller andre faggrupper skal inddrages. Se p. 30 for samlet oversigt over de foredragsholdere, som har deltaget i temadage, der blev arrangeret under Hybride Læringsmiljøer.

23 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 23 Netværk og samarbejdspartnere At skabe netværk og at arbejde sammen med andre organisationer eller institutioner er tidskrævende men lærerigt, fordi man får mulighed for at se sit eget arbejde fra en anden vinkel, og fordi man sættes over for nye udfordringer og får ny inspiration. For at opnå et frugtbart samarbejde er det vigtigt, at der er skabt konsensus mellem bibliotek og samarbejdspartner. Man skal være enige om, hvad samarbejdet går ud på, og hvad der er aftalt. Hvis biblioteket er initiativtager til et samarbejde med en anden organisation, skal det overvejes, hvor meget samarbejdspartneren skal inddrages i planlægningsprocessen. Det er en balancekunst, at samarbejdspartneren på den ene side skal have ejerskab for samarbejdet, og at biblioteket på den anden side skal kunne formulere, hvad det kan tilbyde. Et netværk eller samarbejde bygger på personlige relationer, som skal plejes og forhandles på plads. F.eks. skal man tænke på, at der skal skabes en relation mellem de mennesker, der konkret skal samarbejde. Netværk omkring et læringsprojekt eller et læringstiltag kan være givtigt. I Hybride Læringsmiljøer har der været tilknyttet en idégruppe bestående af repræsentanter fra både uddannelsesverdenen, folkeoplysningsverdenen og biblioteksverdenen. Et sådant netværk kan sætte andre perspektiver på projektet. At skabe netværk Lav en forventningsafstemning. Træd ud og betragt biblioteksfagligheden. Sproget, arbejdsmetoderne og tilgangene skal måske være anderledes under samarbejdet. Overvej, hvilken rolle biblioteket skal have i netværket eller samarbejdet. Indgå i samarbejder, der ikke var forberedt fra starten, men som dukker op undervejs. Det kan vise sig meget relevant for udviklingsarbejdet. Samarbejdspartnere og biblioteket forpligter sig i forhold til hinanden. Overvej, om alle

24 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 24 aftaler skal skrives ned. Begge parter skal have udbytte af samarbejdet. Netværksdannelser er personlige relationer. De skal plejes. Kontakt med kreative firmaer og samarbejdspartnere giver et stort løft. Vær eventuelt parat til at købe nogle ydelser uden for huset. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Aftaler skal træffes direkte med læreren, idet lærerens engagement er vigtigt. Parløb mellem den biblioteksansatte og læreren kan være givtige, fordi der opstår tværfaglige diskussioner. Kan engagement og mundtlige aftaler bære samarbejdet? Måske skal der kalkuleres med honorar i forbindelse med mødeaktivitet.

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Det grå guld på Internettet

Det grå guld på Internettet Gruppe: Daniel, Signe, Marianne, Morten, Camilla - hold 1 Det grå guld på Internettet Indledning S.2 E-læring og læringsstile S.3 De Ældre vil også gerne på nettet! S.4 Hvordan kan jeres bibliotek hjælpe

Læs mere

Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer

Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Hovedbiblioteket Charlotte Stoltenberg og Marie Louise Overgaard marts 2006 Afrapportering fra

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Herning, april 2014 3 Udvikling af bibliotekstilbuddet til vores brugere er en af de

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Unge og partnerskaber - en læringsdag

Unge og partnerskaber - en læringsdag Lokalbibliotekerne i Aarhus inviterer til: Unge og partnerskaber - en læringsdag Tirsdag den 4.10.2011 Kl. 09.30-16.00 Læringsdagen sætter fokus på, hvordan VI [biblioteker, boligsociale og frivillige

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Campus Bindslevs Plads Vurderinger og anbefalinger

Campus Bindslevs Plads Vurderinger og anbefalinger Campus Bindslevs Plads Vurderinger og anbefalinger Ønsker og behov / kravspecifikation (?) Pres på politikere for beslutning (?) Opbakning og Penge ( ) Pengene er afsat! Budget 2013 - Bindslevs Plads 1.000

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

SWIM Streaming Webbased Information Modules

SWIM Streaming Webbased Information Modules SWIM Streaming Webbased Information Modules Slutrapport for SWIM projektet Niels Jørgen Blåbjerg AUB, juli 2004 SWIM STREAMING WEBBASED INFORMATION MODULES 1 SWIM STREAMING WEBBASED INFORMATION MODULES

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Udvikling af det uformelle læringsrum

Udvikling af det uformelle læringsrum et projekt lavet af Herning Bibliotekerne, Hedensted Bibliotekerne og Horsens Kommunes Biblioteker. Marts 2012 april 2013. Støttet af Udviklingspuljen for folke og skolebiblioteker ved Kulturstyrelsen.

Læs mere

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Copyright Borgerservice

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Bibliotek. Politik for Herning Kommune

Bibliotek. Politik for Herning Kommune Bibliotek Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Bibliotekspolitik - vision 7 1 - Styrke borgernes mulighed for læring 9 2 - Understøtte borgernes

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere