Læring i folkebiblioteket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i folkebiblioteket"

Transkript

1 Læring i folkebiblioteket Marie Louise Overgaard og Charlotte Stoltenberg

2 Læring i folkebiblioteket - Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer

3 Indholdsfortegnelse Februar 2006 Side 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Abstrakt... 4 Folkebiblioteket og livslang læring... 5 Læring... 6 Informationskompetence... 7 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek... 8 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Læringsmiljøets indhold Målgrupper Markedsføring Kompetencer som brugere skal stifte bekendtskab med i læringsmiljøet Forskellige læringsaktiviteter Indretning Faciliteter og materialer Personalets kompetenceudvikling Netværk og samarbejdspartnere Europæiske erfaringer og forskelle Inspiration fra en studietur til England i juni PuLLS et europæisk samarbejde Inspiration til kompetenceudvikling Litteratur Links Om konceptet Deltagere i projekt Hybride Læringsmiljøer Beskrivelse af de konkrete projektmodeller Lærepladsen på Hovedbiblioteket Litteraturcafé på Åby Bibliotek Samarbejde mellem Seniordaghøjskolen og Hovedbiblioteket Samarbejde mellem Voksenpædagogisk Grundkursus og Åby Bibliotek Kvindehjørnet, et lære-, være-, værksted på Hovedbiblioteket Savannen på Åby Bibliotek... 52

4 Abstrakt Februar 2006 Side 4 Abstrakt eksperimenterede i 2004 og 2005 med læringsformer i projekt Hybride Læringsmiljøer, støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker. Hybride Læringsmiljøer beskæftigede sig med folkebibliotekets nye rolle i et læringsog vidensamfund. Projektet skulle bidrage til at udforske, hvordan biblioteket kan understøtte borgernes læring og aktiviteter som aktive medborgere i det demokratiske samfund. Centralt for projektet var paradigmeskiftet for bibliotekspersonalets rolle: en bevægelse fra folkebiblioteket som leverandør af informationsressourcer til folkebiblioteket som medspiller i borgernes læringsprocesser. Dette skift skulle afspejle sig i servicen på biblioteket, i personalets samt i det fysiske og virtuelle rums interaktion med brugerne. Dermed blev der stillet krav til bibliotekspersonalet om at kunne tilbyde individuel vejledning/undervisning i informationskompetence til den enkelte bruger, hvor udgangspunktet var dennes individuelle, aktuelle behov. Projektets formål var bl.a. at: definere indholdet i åbne læringsrum samt afklare begreber og rammer. afprøve forskellige modeller for bibliotekerne som centre for livslang læring. understøtte bibliotekernes forandringsproces. understøtte videndeling og netværk mellem folkebiblioteker, der arbejder med udvikling af bibliotekernes rolle som læringssted for informationskompetence.

5 Folkebiblioteket og livslang læring Februar 2006 Side 5 Folkebiblioteket og livslang læring Fra 2000, da EU s Memorandum om livslang læring udkom, har EU haft en målsætning om, at alle EU-borgere vedvarende skal have adgang til læring, så den enkelte borger kontinuerligt kan opkvalificere sine kompetencer. Målsætningen er et resultat af, at den viden, det enkelte menneske erhverver i løbet af formelle uddannelsesforløb, ikke kan danne baggrund for et helt voksenliv, men løbende skal suppleres, hvis borgerne skal kunne følge samfundsudviklingen. EU s Memorandum opdeler læringen i formel, ikke-formel og uformel læring. Formel læring forstås som læring, der foregår på uddannelsesinstitutioner, som udsteder eksamensbeviser og lignende. Ikke-formel læring fører ikke til egentlige uddannelsesbeviser. Det udbydes bl.a. via arbejdspladsen, organisationer og andre grupper, som man er en del af. Uformel læring opfattes ikke nødvendigvis som læring, men som en naturlig del af hverdagslivet. EU ønsker via livslang læring at sikre, at alle borgere er aktive medborgere, og at alle er kvalificerede til arbejde. På et mere personligt plan skal indsatsen sikre, at borgerne udvikler sig personligt og fungerer godt i social sammenhæng. Den livslange læring foregår således ikke blot i det formelle uddannelsessystem, der er også fokus på, at viden skal fornyes i forhold til mere private behov for at udfolde det gode liv og for at kunne deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Fokus på livslang læring giver folkebibliotekerne mulighed for at udvikle tilbud med udgangspunkt i de tre læringstyper. Tilbudene må afpasses lokale forhold og kan resultere i forskellige indsatser, eksempelvis Samarbejde med eksterne undervisningsudbydere, hvor biblioteket assisterer i kursusforløb. At biblioteket tilbyder kurser og introduktioner til forskellige emner. At bibliotekspersonalet kontinuerligt understøtter borgernes vedvarende læringsproces ved at give borgerne nye redskaber med hjem, når de kommer på biblioteket og ved at bygge videre på det, borgerne allerede ved.

6 Læring Februar 2006 Side 6 Læring Begreberne læring, informationskompetence og vejledning har været centrale for projekt Hybride Læringsmiljøer. I bibliotekspersonalets kompetenceudvikling og udtænkning af projektmodellerne har man arbejdet med forskellige teorier for at skabe fælles platform og begrebsforståelse. Projektet har især hentet inspiration fra dr.pæd. Mads Hermansen samt systemisk teori, og har på den baggrund arbejdet med følgende læringsforståelse: Læring er, når noget man ved i forvejen, kan knyttes sammen med noget nyt. Læringen bevirker, at man efterfølgende gør noget andet. Resultatet af dette arbejde er blevet en række nye pejlemærker for, hvordan bibliotekspersonalet skal arbejde med bevægelsen fra at være produkt-leverandør og service-leverandør til procesleverandør og lærings-medspiller : de gode personlige relationer er essentielle i læreprocessen, fordi læreprocessen er en sårbar situation. brugerens motivation er udgangspunktet for læreprocessen ikke underviserens. læringssituationen er opbygget af sociale konstruktioner. læringssituationen er kontekstafhængig. Både brugeren og den biblioteksansatte vil i mødet og i situationen være præget af omgivelserne.

7 Informationskompetence Februar 2006 Side 7 Informationskompetence Folkebibliotekernes kernekompetence knytter sig til begrebet informationskompetence. I Hybride Læringsmiljøer har man arbejdet med den definition, som NordinfoLIT foreslår som en mulig nordisk standard 1. Her defineres det, at den informationskompetente borger skal være i stand til at: 1. Erkende behovet for information og afgøre karakter og omfang af den information, der er behov for. 2. Finde den nødvendige information effektivt og kompetent. 3. Vurdere information og informationssøgeprocessen kritisk. 4. Organisere information, der er indsamlet og/eller genereret. 5. Anvende tidligere og ny information til at konstruere ny viden eller skabe ny forståelse. 6. Anvende information bevidst og anerkende kulturelle, etiske, økonomiske, juridiske og sociale tematikker i forbindelse med anvendelsen af informationen. Definitionen har som konsekvens, at bibliotekspersonalet skal fokusere på læreprocessen hos brugeren, hvor brugeren skal opnå redskaber til at blive mere informationskompetent. Brugeren skal ikke blot have udleveret information, men skal også støttes til at kunne vurdere den, genfinde den og kombinere den med den viden, som brugeren har i forvejen. Den enkelte bruger skal selv konstruere ny viden og anvende den, men bibliotekspersonalet kan aktivt sætte rammer for erkendelsesprocessen. Der er i projektet eksperimenteret med at gøre brugerne mere informationskompetente ved at bibliotekspersonalet har fungeret som samtalepartnere/vejledere og via spørgsmål understøttet brugerens individuelle læreproces. planlægge læringsforløb for afgrænsede målgrupper. give adgang til studierum og stillerum, hvor brugeren har kunnet producere og anvende informationen. arrangere tilbud der understøtter social læring, eksempelvis studiegrupper, møder mellem brugere, møder mellem eksperter og brugere. 1 Der skal gøres opmærksom på, at man i NordinfoLIT ikke er enige om det hensigtsmæssige ved at have en standardiseret definition. Ola Pilerot har bl.a. skrevet en artikel, hvori han udtrykker, at informationskompetence snarere er en rejse end et mål:

8 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Februar 2006 Side 8 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Hvis bibliotekspersonalet skal lære brugerne at være informationskompetente, kræver det, at der bygges bro mellem informationskompetencen og den pædagogiske tilgang til brugerne. I løbet af projektet er der blevet formuleret en række retningslinier for, hvordan bibliotekspersonalet pædagogisk kan understøtter brugerens læring: Brugerens problem, forudsætninger og motivation er i centrum. Brugeren skal hjælpes videre ét skridt ad gangen. Brugeren skal have hands-on i arbejdet med en computer. Enhver informationssøgning skal anses for at være unik. Brugeren skal have hjælp til at formidle og kommunikere. Bibliotekspersonalet stiller spørgsmål brugeren skal komme med svaret på baggrund af egen erkendelse. Bibliotekspersonalet er aktivt opsøgende. Bibliotekspersonalet etablerer fora for socialt samvær og dialogudvekslinger. For at skabe ligeværdige relationer er det nødvendigt, at der ikke er fysiske eller psykiske barrierer mellem bruger og vejleder. Bibliotekspersonalet skal stræbe efter at opnå ligeværdighed i kommunikationen. Desuden skal de fysiske rammer signalere imødekommenhed. I flere af projektets modeller har der ikke været betjeningsborde, og skærmarbejdet er søgt minimeret til fordel for praktiske opgaver som at sætte bøger på plads, arbejde med smartboard etc. For at skille sig ud har bibliotekspersonalet båret skjorter eller tydelige skilte og har uopfordret tilbudt brugerne assistance. Vejlederen For at være bibliotekarisk vejleder kræver det en faglig viden inden for det bibliotekariske felt samt at man i vejledningen kan skifte mellem rollerne som: Organisator: hvor den biblioteksansatte organiserer en given samling, som brugeren selv betjener sig i.

9 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Februar 2006 Side 9 Genfinder: hvor den biblioteksansatte besvarer enkle, faktuelle forespørgsler ved hjælp af en simpel søgning. Identifikator: hvor den biblioteksansatte på baggrund af et kortere referenceinterview og efterfølgende emnesøgning præsenterer et udvalg af relevante kilder. Rådgiver: hvor den biblioteksansatte præsenterer samt guider brugeren igennem egnede kilder listet i prioriteret rækkefølge. Vejleder: hvor den biblioteksansatte i dialog og tæt samarbejde med brugeren identificerer problemstillingen og formulerer/reformulerer en søgestrategi hertil 2. Fokus i projektet har primært været udviklingen af bibliotekspersonalets rolle som rådgiver og vejleder med informationskompetencen som mål i læringssituationen. Underviseren At sætte fokus på læring i folkebiblioteket medfører overvejelser om undervisning i biblioteksrummet samt om den biblioteksansatte som underviser. I projektet er bibliotekspersonalets rolle som underviser udviklet fra en mere traditionel biblioteksundervisning med tavleundervisning til læresituationer, der opfylder følgende kriterier: Tavleundervisning minimeres. Selvstændige opgaver for deltagerne opprioriteres. Undervisning planlægges sammen med kursister. Brugerens forudsætninger sætter dagsordenen. Hands-on-undervisning. Undervisning er situationsbestemt. Producenten Arbejdet med nye emner, områder og medier bevirker, at bibliotekspersonalet skal udvikle nye arbejdsmetoder og påtage sig nye roller. I projektet har arbejdet med undervisning samt udvikling af et interaktivt læringsmiljø medført, at de biblioteksansatte har fået rollen som producent af materialer og informationer. Denne rolle indbefatter bl.a.: Samarbejde med eksterne parter om udviklingsprocessen. 2 Kuhlthau, C. C. (1993). Seeking meaning: a process approach to library and information services. Norwood, N. J. : Ablex Pub. Corp., 199 sider. ISBN :

10 Bibliotekspersonalets rolle i et læringsorienteret folkebibliotek Februar 2006 Side 10 Arbejde med præsentation af informationer på nye måder. Læringselementerne udvikles og planlægges på baggrund af målgrupper og brugernes forskellige læringsstile.

11 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 11 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Det følgende afsnit består af en række råd om, hvilke elementer og forhold, der kan overvejes, når folkebiblioteket vil arbejde med læringsopgaver. Ved udviklingen af et læringsmiljø hænger en række elementer uløseligt sammen. Man kan således ikke definere et emne uden at have overvejet sin målgruppe, man kan ikke vælge sin målgruppe uden at overveje markedsføringen, og man kan ikke indrette uden at have sit emne og sin målgruppe for øje. I det følgende er erfaringerne emneinddelt for overskuelighedens skyld. Udover de følgende elementer skal lokale forudsætninger, kompetencer og ressourcer vurderes. I Hybride Læringsmiljøer er der både blevet arbejdet med vejledning, undervisning, kompetenceudvikling, indretning af fysiske rum, udvikling af nye medier etc. Men for mindre biblioteker kan det være relevant at arbejde med læring i mindre målestok. Der kan fokuseres på kompetenceudviklingen eller på vejledningen frem for undervisningen. En mulighed er også at kombinere det enkelte biblioteks stærke kompetencer med udviklingsspor (Åby Biblioteks Litteraturcafé er et eksempel herpå). At flytte fokus fra service til læring indebærer bl.a. en mental udviklingsproces blandt bibliotekspersonalet. Derfor er det vigtigt, at både ledelse og medarbejdere er inddragede i og motiverede for processen, og at forandringen bæres af hele personalet. I denne sammenhæng kan de mindre biblioteker have den fordel, at hele personalet uundgåeligt bliver inddraget i processen.

12 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 12 Læringsmiljøets indhold De overordnede rammer for et læringsmiljø er afgørende for indholdet i læringsmiljøet. I Hybride Læringsmiljøer var informationskompetence og livslang læring disse overordnede rammer, der blev bestemmende faktorer for indholdet i projektet. I udviklingen af læringsmiljøet skal biblioteket lægge sig fast på rammen. Selve indholdet kan med fordel udvikles i samarbejde med brugere og eventuelle samarbejdspartnere, fordi læringsmiljøet dermed bliver planlagt ud fra det faktiske behov med hensyntagen til lokale forhold. Emne og strategi skal lægges i forhold til bibliotekets eksterne og interne forhold. Det skal være helt klart for alle, hvad man vil og hvorfor. Værdigrundlaget hvad der skal signaleres og formidles skal være gennemtænkt. Vær opmærksom på, om emne og titel er mulige at markedsføre. Der skal være sammenhæng mellem emne og målgruppe. Overvej at samarbejde med lokale undervisningsudbydere eller andre samarbejdspartnere.

13 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 13 Målgrupper Målgruppen hænger sammen med emnet i læringsmiljøet, for hvilken type bibliotek og lokalsamfund skal tilbudet være en del af? Det kunne f.eks. være, at der er oplagte målgrupper i lokalsamfundet eller at bibliotekspersonalet har særlige kompetencer i forhold til en særlig målgruppe. Af biblioteksloven 5 fremgår, at folkebiblioteket skal stå til rådighed for enhver. Det udelukker ikke, at en differentiering i bibliotekstilbudet kan være nødvendig i forhold til udviklingen af et læringsmiljø, en indretning og en markedsføring. Jo bredere en målgruppe er, desto sværere bliver det at ramme den, fordi det er vanskelig at karakterisere den detaljeret. I valget af målgruppe er planlægning vigtig, eftersom tilbudet skal udbydes, når det er relevant for målgruppen. Samtidig er det vigtigt at være fleksibel i det interne arbejde, så man kan udnytte de muligheder for samarbejde og markedsføring, der pludselig kan vise sig. Kend målgruppen. Ved samarbejde med undervisningsudbydere skal man kende både kursisterne og lærerne. Overvej hvilke ressourcer tid, kompetencer, indretning m.m. - den enkelte målgruppe vil have brug for. Husk, at der kan komme overraskelser i forhold til målgruppen, kompetencerne og kulturen der er ofte behov for differentieret læring. Vær bevidst om, hvilken motivation der ligger bag læringsbehovet. I forhold til planlægning og indhold er der f.eks. forskel på, om biblioteket skal arrangere forløb for deltagere i et formelt eller i et ikkeformelt læringsforløb.

14 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 14 Markedsføring Det er svært at markedsføre emnet læring, da det ikke i sig selv har stor medieværdi, og fordi der mange steder kan være en opfattelse af, at læring er kedelig. Derfor bliver man nødt til at finde på skæve vinkler og lave sjove påhit. Markedsføring af et læringstiltag kræver tid, økonomiske midler og en gennemarbejdet strategi. Når man skal markedsføre et læringstiltag, er det nødvendigt at have et billede af, hvem målgruppen er. I Hybride Læringsmiljøer er markedsføringen sket ved hjælp af pressemeddelelser, foldere og plakater, forfatteraftener, litteraturcafé, en sommerkonkurrence, anderledes indretning osv. Det vigtige i udvælgelsen af markedsføringstiltag er, at det har et læringselement, er koblet sammen med et læringselement eller at det sætter rammerne for en læring, dialog etc. Ved skriftligt materiale, plakater m.m. er det vigtigt at holde sig målgruppens interesser og kompetencer for øje. I en kampagne som Bestil en Bibliotekar rettet mod ungdomsuddannelserne skal sproget og udseendet appellere til de unge, og kampagnen skal planlægges sådan, at kampagnen kommer lige inden projektopgaverne. En kampagne målrettet læsesvage skal have klar tekst, mange billeder og gerne bruge AV-kanaler. Markedsføring er ikke det sidste element i en udviklingsproces. Lav en strategi helt fra starten af processen for at få overblik over ressourceforbruget. I strategien skal det formuleres, hvilke værdier tiltaget rummer, hvad der skal markedsføres, hvem målgruppen er, og hvordan den skal nås. Intern markedsføring over for kollegerne er vigtig, således at de føler et medejerskab og en accept og for at dele sin viden med resten af personalegruppen. Ved skrivning af pressemeddelelser skal det overvejes, hvilke medier man henvender sig til. Journalister vil have historier til højrebenet hjælp dem. Vær opmærksom på, hvilket sprog der bruges, og hvad der skal signaleres.

15 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 15 Markedsfør løbende også inden tilbuddet åbnes. Der skal være genkendelighed i hele markedsføringen farver, logoer med mere. Billeder giver blikfang og rækker ud over sproglige og uddannelsesmæssige barrierer. Overvej, om der er gode ambassadører i netværket omkring målgruppen. Alle udbud, eksempelvis chatrooms, som ikke er kendt af brugerne i forvejen, skal markedsføres meget.

16 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 16 Kompetencer som brugere skal stifte bekendtskab med i læringsmiljøet Hvilke kompetencer og kvalifikationer personalet skal have, afhænger af indholdet i læringsmiljøet, men bibliotekspersonalet skal altid kunne kombinere pædagogisk metode med bibliotekarisk faglighed. Den pædagogiske metode Det er vigtigt, at bibliotekspersonalet er i stand til at skabe tillidsbaserede relationer med brugerne. Bibliotekspersonalet skal være i stand til at understøtte læreprocesser, hvor brugerens behov, kontekst og motivation er udgangspunktet for det, der sker i interaktionen mellem brugeren og den biblioteksansatte. Bibliotekspersonalet skal være dygtigt til at anvende spørgeteknik, der kan understøtte læringsprocesserne og skal have mod på at indgå i processer, hvor målet ikke er kendt på forhånd. Den bibliotekariske faglighed Bibliotekspersonalet skal kunne anvende og rådgive om de tilbud, der stilles til rådighed i læringsmiljøet. De skal kunne undervise og vejlede, anvende IT, herunder diverse hjælpemidler og programmer samt have en metodisk evne til at søge, vurdere og anvende information. Det kan være relevant at inddrage faglærere, hvis der i læringsmiljøet skal være mulighed for at studere enkelte fag, at få lektiehjælp eller lignende. Den menneskelige kontakt er afgørende i en læringssituation. Overvej hvad der er mod til. Når man afprøver nye læringsmetoder, skal man have mod, for man ved ikke, hvad der kommer ud af det, man kender ikke processen på forhånd. Bibliotekspersonalet skal kende til læringsteori og metoder samt de anvendte læremetoder i uddannelsesmiljøerne. De skal kunne udvikle bibliotekets læringsmiljø, så det matcher den eksterne udvikling. Bibliotekspersonalet skal have gode spørgetekniske kompetencer, så brugeren kan hjælpes til at erkende og fastlægge sit behov.

17 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 17 Afhængigt af emnet i læringsmiljøet skal bibliotekspersonalet have en opdateret viden om, hvem man skal henvise til, hvis biblioteket ikke selv kan understøtte brugerens behov. Hvis emnet eksempelvis er uddannelse, skal man kende det eksisterende udbud. Ved gruppeundervisning skal bibliotekspersonalet være dygtigt til at involvere gruppen i undervisningen give dem et ejerskab og tage udgangspunkt i deres konkrete behov. Bibliotekspersonalet skal have en række kompetencer som: undervisnings- og formidlingskompetence, evner og vilje til at bruge ny IT i læringsrummet, pc-kørekort, metodisk tilgang til informationssøgning og vurdering af information både i bibliotekssystemet og på nettet generelt. Individuelle læringssituationer og gruppevise læringssituationer er forskellige og kræver vekslende kompetencer.

18 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 18 Forskellige læringsaktiviteter Bibliotekerne kan tilbyde flere typer læringsaktiviteter såvel for den enkelte bruger som for grupper, hvor der tages hensyn til brugernes forskellige læringsstile. Der kan tilbydes afgrænsede rum med mulighed for selvstudium, vejledningsmuligheder, undervisningsforløb eller værksteds-aktiviteter, hvor deltagerne kan komme forbi og deltage uafhængigt af hinanden eller gruppevis. Biblioteket kan gå uden for murene og lave lærings-aktiviteter sammen med aftenskoler, daghøjskoler, fagforbund og lignende. En del læringsaktiviteter kan finde sted brugerne imellem. Sådanne læringsaktiviteter skal understøttes af indretningen. E-læringsprogrammer kan være en mulighed dels som støtte til undervisningsforløb, dels som mulighed for selvstudium. Appellér til flere læringsstile. Hav flere læringsformer på repertoiret workshops, selvstudium etc. Indlæg brugertests undervejs i udviklingsforløbet af e-læringsprogrammer og andre læringsaktiviteter. At afholde aktiviteter uden for biblioteket giver gode relationer til brugere og samarbejdspartnere. Overvej, om der skal være tidsbestilling i læringstilbuddet.

19 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 19 Indretning Det skal overvejes, hvilke former for læring indretningen skal understøtte. Hvad skal der foregå i rummet? Tavleundervisning, individuel vejledning, gruppearbejde eller mulighed for meningsudveksling? Er der tale om hurtig ekspedition eller om længerevarende arbejdsfællesskaber? Skal der være pausefaciliteter? Valget har betydning for indretningen. Det er en sårbar position at være den, der skal lære noget nyt, hvorfor det er vigtigt, at vedkommende føler sig tryg. Det skal overvejes, om læringsrummet skal give mulighed for, at den, der er i læresituationen, kan sidde bag afskærmning, eller om området skal være helt åbent. Det er en udfordring at skabe et aflukke, som både skal signalere hensigten med aflukket, og samtidig at man gerne må gå derind. En indretning skal være spændende og appellere til brugernes nysgerrighed og lyst til at lære. Det kan give et interessant rum, hvis man tager hensyn til forskellige læringsstile i sin indretning, f.eks. at der skal være noget for øret, øjet, til hovedet og til hænderne. Indretningen skal afspejle læringsmiljøets værdier. Pas på med at udstille de lærende. Der skal være albuerum for brugerne. Indretningen skal pirre flere sanser og appellere til fantasien. Skab plads til social kontakt. Et cafemiljø er et vigtigt element i et uformelt læringsmiljø. Undervisning i grupper kræver meget plads og udstyr. Ved IT-undervisning skal der indrettes til hands on undervisning. Der skal være plads på bordet ved siden af computeren til en bog, en blok eller lignende.

20 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 20 Faciliteter og materialer I et læringsmiljø skal der både være konkrete arbejdsredskaber og anderledes indfald, der appellerer til brugernes lærelyst. I valget af materialer og faciliteter skal det overvejes, at brugerne har forskellige læringsstile og forskellige læringsbehov. Der skal samles materialer, som imødekommer den enkelte brugers behov. Tilbudene skal adskille sig fra og være bedre end det, brugerne har derhjemme, ellers bliver de ikke brugt. Det vil sige, at brugeren skal have noget særligt ud af at komme, f.eks. bedre arbejdsredskaber, oplevelser eller personlige relationer. Materialer Tænk materialer og tilbud i forhold til brugerne i området, f.eks. kan lær-selv- programmer være gode nogle steder og ikke andre steder. Giv mulighed for feedback, quiz eller lignende. E-læringsprogrammer skal synliggøres i det fysiske rum. Nye materialer skal købes i god tid, så personalet har tid til at blive fortrolige med dem. IT Overvej, om det skal fremgå tydeligt på computerne, at de er reserveret til læringsformål. Der skal være en balance mellem antallet af computere, der er afsat til et bestemt formål og computere til almindeligt brug. Hvis man ikke har plads til et IT-lab, kan trådløst net og bærbare computere være en løsning. Husk i forhold til lærings-processen, at tastaturet er anderledes på en bærbar computer.

21 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 21 Tidssvarende IT-udstyr (og IT-kompetencer på højt niveau) kan gøre biblioteket til en interessant samarbejdspartner. Brug IT-faciliteter, der inspirerer til interaktivitet mellem brugerne, f.eks. smartboard, mobiltelefoni, weblogs og infogalleri. (http://www.infogalleri.net/)

22 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 22 Personalets kompetenceudvikling For at bibliotekspersonalet kan understøtte læreprocesser, kan det være nødvendigt at iværksætte en udvikling af kompetencer og kvalifikationer samt en om-læring af de kompetencer og kvalifikationer, som bibliotekspersonalet har i forvejen. Der skal i udviklingen af et læringsmiljø være enighed i personalegruppen om, hvilke værdier, holdninger og læringsteorier, der skal være grundsten i bibliotekets læringsmiljø. Der kan være brug for oplæg med eksterne oplægsholdere, der redegør for aktuelle læringssyn og praksis blandt lærere. At knytte forskellige faggrupper til læringsmiljøet kan give dynamik og synergieffekt, fordi det resulterer i spørgsmål og refleksioner faggrupperne imellem. Det udfordrer vanetænkningen inden for de enkelte faggrupper og skaber mulighed for udvikling. En række kurser kan være relevante kurser i IT, pædagogik, spørgeteknik, målgruppespecifikke behov med mere. For at øge refleksionen i personalegruppen kan kurserne kombineres med interne læringscirkler, hvor man eksempelvis en gang i kvartalet mødes, drøfter og reflekterer over egne roller, egen læring etc. Der skal være plads i kalender og økonomi til de kompetenceudviklingsbehov, der opstår løbende. Sidemandsoplæring og sparring kan være en god metode til kompetenceudvikling. Tænk i flere former for kompetenceudvikling. Overvej om teoretiske foredrag, praktiske workshops, længere forløb med en fast tilknyttet konsulent giver størst udbytte i den specifikke situation. Overvej, om personalegruppen skal forestå hele undervisningsdelen eller andre faggrupper skal inddrages. Se p. 30 for samlet oversigt over de foredragsholdere, som har deltaget i temadage, der blev arrangeret under Hybride Læringsmiljøer.

23 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 23 Netværk og samarbejdspartnere At skabe netværk og at arbejde sammen med andre organisationer eller institutioner er tidskrævende men lærerigt, fordi man får mulighed for at se sit eget arbejde fra en anden vinkel, og fordi man sættes over for nye udfordringer og får ny inspiration. For at opnå et frugtbart samarbejde er det vigtigt, at der er skabt konsensus mellem bibliotek og samarbejdspartner. Man skal være enige om, hvad samarbejdet går ud på, og hvad der er aftalt. Hvis biblioteket er initiativtager til et samarbejde med en anden organisation, skal det overvejes, hvor meget samarbejdspartneren skal inddrages i planlægningsprocessen. Det er en balancekunst, at samarbejdspartneren på den ene side skal have ejerskab for samarbejdet, og at biblioteket på den anden side skal kunne formulere, hvad det kan tilbyde. Et netværk eller samarbejde bygger på personlige relationer, som skal plejes og forhandles på plads. F.eks. skal man tænke på, at der skal skabes en relation mellem de mennesker, der konkret skal samarbejde. Netværk omkring et læringsprojekt eller et læringstiltag kan være givtigt. I Hybride Læringsmiljøer har der været tilknyttet en idégruppe bestående af repræsentanter fra både uddannelsesverdenen, folkeoplysningsverdenen og biblioteksverdenen. Et sådant netværk kan sætte andre perspektiver på projektet. At skabe netværk Lav en forventningsafstemning. Træd ud og betragt biblioteksfagligheden. Sproget, arbejdsmetoderne og tilgangene skal måske være anderledes under samarbejdet. Overvej, hvilken rolle biblioteket skal have i netværket eller samarbejdet. Indgå i samarbejder, der ikke var forberedt fra starten, men som dukker op undervejs. Det kan vise sig meget relevant for udviklingsarbejdet. Samarbejdspartnere og biblioteket forpligter sig i forhold til hinanden. Overvej, om alle

24 Erfaringer fra Hybride Læringsmiljøer Februar 2006 Side 24 aftaler skal skrives ned. Begge parter skal have udbytte af samarbejdet. Netværksdannelser er personlige relationer. De skal plejes. Kontakt med kreative firmaer og samarbejdspartnere giver et stort løft. Vær eventuelt parat til at købe nogle ydelser uden for huset. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Aftaler skal træffes direkte med læreren, idet lærerens engagement er vigtigt. Parløb mellem den biblioteksansatte og læreren kan være givtige, fordi der opstår tværfaglige diskussioner. Kan engagement og mundtlige aftaler bære samarbejdet? Måske skal der kalkuleres med honorar i forbindelse med mødeaktivitet.

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 1 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder BAUNGÅRDSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer

Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer Afrapportering fra Hybride Læringsmiljøer Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Hovedbiblioteket Charlotte Stoltenberg og Marie Louise Overgaard marts 2006 Afrapportering fra

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Det grå guld på Internettet

Det grå guld på Internettet Gruppe: Daniel, Signe, Marianne, Morten, Camilla - hold 1 Det grå guld på Internettet Indledning S.2 E-læring og læringsstile S.3 De Ældre vil også gerne på nettet! S.4 Hvordan kan jeres bibliotek hjælpe

Læs mere

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Projektbeskrivelse IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Baggrund for projektet: Projektet er opstået på baggrund af UCL s vision 2015 om at være State of the Art

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Det Nationale Folkeoplysningsudvalg. Dato 01. marts 2010. Samarbejdsfelter mellem folkeoplysning og biblioteker

Det Nationale Folkeoplysningsudvalg. Dato 01. marts 2010. Samarbejdsfelter mellem folkeoplysning og biblioteker Det Nationale Folkeoplysningsudvalg Dato 01. marts 2010 Samarbejdsfelter mellem folkeoplysning og biblioteker 10. januar 2010 opfordrede KL til, at der skal ske en koordinering mellem arbejdet i det Nationale

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Projektleder2 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse

Projektleder2 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse Projektleder2-2005 tilbyder viden og information om projektledelse på højt fagligt

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar ALLE BØRNS LÆRING hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2005 Kære nyvalgte politikere Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Indledning. I antologien præsenteres baggrunden for og formålet med projektet af Elisabeth Staun, som er HR- og udviklingskonsulent, og som har

Indledning. I antologien præsenteres baggrunden for og formålet med projektet af Elisabeth Staun, som er HR- og udviklingskonsulent, og som har Indholdsfortegnelse Indledning 7 Relationer der forvandler Elisabeth Staun 11 Hvad er relationskompetencer? Anne Linder 17 Oplevelser og relationer i folkebiblioteket Thessa Jensen 31 Inklusion, mønsterbryder

Læs mere

Session 2: Biblioteksdidaktik hvad er læring på bibliotek'sk?

Session 2: Biblioteksdidaktik hvad er læring på bibliotek'sk? Session 2: Biblioteksdidaktik hvad er læring på bibliotek'sk? - En introduktion til biblioteksdidaktik v. Cecilie Laskie, litteraturformidler, lektor, forfatter og redaktør Fotos: Ny Læring på Litteraturportalen

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 Læringscenter Holbæk Danmarks mindste, største campus Du ved ikke hvad det er Vi skal øge udbuddet af uddannelser Vi

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner SamtaleAkademiets Inspirationskatalog Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner Innova tion og Entreprentrsk ab et koncept Hvad står der her? Der står: Innovation og Entreprenørskab

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere