Bioanalytikere og laboranter. på Rigshospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioanalytikere og laboranter. på Rigshospitalet"

Transkript

1 Bioanalytikere og laboranter på Rigshospitalet

2 Indholdsfortegnelse Program - Symposium for bioanalytikere og laboranter Forord Foredrag, abstracts Placentamodellen Rekombinante antistoffers transport over placenta, målt i perfusionsforsøg Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker Fra mus til menneske Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker Hvilken betydning har JAK2V617F-mutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom? Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser Faget i bevægelse Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i»en levende streg«! Majbrit Kvist, udviklingskonsulent og Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner? Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analyseinstrument, COBAS 8000 Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklingsbioanalytikere Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børn Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med Multimedia på 4112 Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutning Viktoria Setterberg, bioanalytiker

3 Poster, abstracts Kildelokalisation hos patienter med epilepsi, udarbejdet i BESA Bachelorprojekt af: Sandra Tawfik og Julie Dyppel, bioanalytikere Ny hurtigtest til påvisning af luftvejspatogener Afprøvning af Biofire Diagnostics FilmArray respiratory virus panel og Clart Pneumovir Microarray Genomica Alá Nassereddin, bioanalytiker Kan indtagelse af danskvand øge afstanden mellem myokardiet og det subdiaphragmale 82 Rubidium optag i PET skanninger? Elin Lindell og Maria Pejtersen, bioanalytikere Differentiering af typiske fluconazol sensitive og ikke-sensitive Candida arter vha. qpcr på BD Max Søren Skov Frederiksen, bioanalytiker Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skanneren. Hvordan man samarbejder og opnår nye spidskompetencer Karin Stahr, bioanalytiker, Jákup Poulsen, radiograf, Marianne Federspiel, bioanalytiker CIg-FISH ved myelomatose Metode til karakteristik af myelomatose Inge-Lise Frost Andersen og Susanne Jörning, bioanalytikere Kan isopropanol erstatte Xylen til præparering af hjernevæv? Anita Fleischer og Ann-Christina Sørensen, bioanalytikere Collodion bag vs. plasma/trombin Metodesammenligning af collodion bag og plasma/trombin til præparering af cytologiske prøver Line Hejmdal, Tina Svendsen og Sandra Wattenburg, bioanalytikere Svigt af antibiotikabehandling ved mykotisk aortaaneurisme forårsaget af Burkholderia pseudomallei Sonja Lekovic, bioanalytiker Bioanalytikerprisen Tidligere modtagere af bioanalytikerprisen

4 Program Velkommen, - Introduktion til dagen Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center Placentamodellen Rekombinante antistoffers transport over placenta, målt i perfusionsforsøg Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Center Fra mus til menneske Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center Posterudstilling / Pause Hvilken betydning har JAK2V617F- mutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom? Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center Faget i bevægelse Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i»en levende streg«! Majbrit Kvist, udviklingskonsulent; Diagnostisk Center og Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Uddeling af Rigshospitalets Bioanalytikerpris Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center Frokost 4

5 Posterudstilling i auditorieforhallen Posterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner? Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analyseinstrument, COBAS 8000 Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklingsbioanalytikere; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center Uddeling af posterpris Kaffe / Te samt Posterudstilling i auditorieforhallen Posterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børn. Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.; Dansk BørneLunge Center, Juliane Marie Centret Multimedia på 4112 Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutning Viktoria Setterberg, bioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center Afslutning på dagen Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center Moderator: Bent Hansen, udviklingskonsulent, Diagnostisk Center 5

6 Forord 2014 Velkommen til Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet 2014,hvor denne bog udgives med abstracts, som beskriver udviklings- og forskningsprojekter på Rigshospitalet. Det er en stor fornøjelse, at kunne samle Rigshospitalets bioanalytikere og laboranter til en dag, der handler om faglighed, om at dele viden med andre, og om at mødes og skabe mulighed for at etablere netværk på tværs af Rigshospitalet - alt sammen til glæde for patienterne. Rigshospitalets overordnede vision om at blive Danmarks internationale hospital drejer sig om forskning, uddannelse og behandling. Mange brikker skal falde på plads for at denne vision kan lykkes, og en af dem er netop at skabe rammer for vidensdeling, således at motiverede medarbejdere kan være innovative og kreative. Vidensdeling er afgørende, hvad enten det handler om forskning, udvikling, patientbehandling, at sikre den høje faglige kvalitet eller svartider og svar til tiden. Vidensdelingen er stimulerende og nødvendig for forskningen, men også i det praktiske arbejde med»svar til tiden«, og når vi ønsker at sætte»patienten i centrum«. Med patienten som omdrejningspunkt kan vidensdeling tænkes ind i alle faser af arbejdet: Som en vigtig del af at byde patienten velkommen, i kommunikationen med de kliniske afdelinger, i arbejdet med at sikre den høje faglige kvalitet og med at levere korrekte svar til de parakliniske systemer. Rigshospitalet er under forandring på en række områder. To markante ting er afslutningen af 12 års akkreditering hos Joint Commission og et farvel til»den røde bygning«, som rummer de sidste rester af det gamle Frederiks Hospital fra Samtidig er det goddag til Den Danske Kvalitetsmodel og til arbejdet med at bygge en ny moderne Nordfløj, og meget snart vil vi skulle arbejde med at implementere Sundhedsplatformen, som bliver det største forandringsprojekt i de kommende år. Et projekt der vil gribe ind i Rigshospitalets arbejdsgange med planlægning, booking, bestilling og svar integreret med de parakliniske systemer. Rigshospitalets Symposium for bioanalytikere og laboranter er for mange det forum, hvor man for første gang præsenterer sit arbejde eller sit udviklingsprojekt for kolleger. At modnes til at stå frem med sit budskab, er i sig selv et projekt. Tak til alle jer, der præsenterer foredrag og posters på selve symposiet og dermed deler indsigt og faglighed med alle, der har haft mulighed for at deltage. Det er væsentligt for faget og fagligheden på Rigshospitalet. 6

7 Også tak til de mange bioanalytikere og laboranter, der på fornem vis har formidlet deres viden og erfaring i faglige tidsskrifter og dermed bidraget til en vigtig vidensdeling. Vi håber, at denne dag og denne bog bidrager med inspiration, som alle kan tage med hjem og bruge i det professionelle arbejde for at sikre den bedste diagnostik til gavn for patienterne. Lene Ørnstrup Centerchefbioanalytiker Maj

8

9 Foredrag, abstracts

10 Placentamodellen Rekombinante antistoffers transport over placenta målt i perfusionsforsøg Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker, Leif Kofoed Nielsen og Morten Hanefeld Dziegiel; Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Center. Line Mathiesen; Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Introduktion En RhD negativ kvinde der har dannet et anti-d, vil kunne skade sit foster hvis hun bliver gravid med et RhD positivt foster. Hendes antistof vil kunne passere placenta og binde sig til fosterets erytrocytter. Det vil, ved fagocytose, føre til ødelæggelse af fosterets erytrocytter og efterfølgende anæmi og hyperbilirubinæmi hos fosteret. Tilstanden kaldes hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt. For at undgå ødelæggelsen af erytrocytterne i denne situation har vi designet et rekombinant anti-d som binder sig til fosterets erytrocytter, men ikke kan forårsage ødelæggelse af erytrocytterne. Det rekombinante anti-d blokerer D-antigenet så moderens farlige anti-d ikke kan binde sig. Vores rekombinante anti-d er designet ud fra et normalt IgG3-molekyle. Hængselsregionen er fjernet, og herved er aktivering af komplement- og fagocytose ophævet. Det er de to effektorsystemer, som fører til destruktion af fosterets erytrocytter. Vi har vist, at skadelige antistoffers destruktion ophæves når man tilfører tilstrækkeligt meget af vores designer-antistof. Vores rekombinante anti-d har også en mutation i Fc-delen, hvor aminosyren arginin på position 435 i tung kæde er udskiftet med histidin. Mutationen gør, at det rekombinante anti-d er identisk med et IgG1-molekyle på denne position, hvor antistoffet binder sig til FcRn-receptoren i placenta. FcRn er den receptor på placenta, der sørger for at antistoffer transporteres fra det maternelle til det føtale kredsløb. For at sammenligne vores rekombinante anti-d s transporthastighed over placenta med normale IgG1 og IgG3 molekyler, har vi samarbejdet med en gruppe fra Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab. Denne gruppe har udviklet en placenta transportmodel, der kan bruges til at undersøge stoffers transport over placenta. Vi har sammen videreudviklet modellen til studier af antistoftransport. Materiale og metode I placenta foregår udvekslingen af stoffer mellem mor og foster. Villi er omgivet af 10

11 moderens blod i det intervilløse rum, og fosterets blod er i kredsløb inde i villi. En del af placenta skæres ud og der etableres et føtalt kredsløb ved at kanylere en arterie og en vene. Derefter lægges placentadelen ned i et perfusionskammer og et maternelt kredsløb etableres ved at sætte to kanyler i det intervilløse rum. Der sættes en peristaltisk pumpe på begge kredsløb og derefter tilføres iltet medie på maternel side og ikke-iltet medie på føtal side. Desuden tilføres kontrolsubstanser, normale IgG1 eller IgG3 molekyler med specificitet for et malaria antigen og det rekombinante anti-d med specificitet for D antigenet. Princippet i modellen er, at det rekombinante anti-d testes sammen med et normalt IgG1 eller IgG3 molekyle i samme perfusion. Det rekombinante antistof starter således på maternel side med at være blandet med et normalt IgG-molekyle, de to antistoffer har forskellig specificitet og de kan derfor måles i hver sit ELISA assay selvom de fysisk er blandet sammen. Der udtages prøver fra den føtale side og den maternelle side af kredsløbet med 30 minutters mellemrum i op til 6 timer. Resultater og diskussion Der blev inkluderet 34 placentaer i vores studie og det viste sig at der var lækage i 8 af dem. Vi kan derfor kun bruge resultaterne fra 26 af forsøgene. Resultaterne viste at vores rekombinante anti-d blev transporteret fra den maternelle side til den føtale side med samme hastighed som et normalt IgG1-molekyle. Normale IgG3-molekyler har en signifikant lavere transporthastighed Konklusion Det rekombinante anti-d kan ud fra disse resultater bruges til behandling af hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt ved at blive givet til moderen, da det kan passere placenta og ikke aktiverer komplement- og fagocytose systemet og kan udkonkurrere det skadelige maternelle antistof. Artikel: Line Mathiesen, Leif K. Nielsen, Jan Terje Andersen, Inger Sandlie, Terje E. Michaelsen, Morten Hedegaard, Lisbeth E. Knudsen and Morten Hanefeld Dziegiel, BLOOD 2013;122(7): doi:

12 Fra mus til menneske Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center og Cluster for Molecular Imaging, SUND, Københavns Universitet Introduktion Til at diagnosticere cancer hos patienter udvikles løbende nye radioaktivt mærkede PET tracere. Ved PET scanning af patienten kan det afsløres, hvor canceren er lokaliseret, størrelse af tumor og eventuelle forekomster af metastaser. Udviklingen går mod mere specifikke PET tracere, som målrettet kan genkende specifikke molekyler i tumorer. Hermed bliver den efterfølgende behandling af patienter mere målrettet, da PET traceren vil kunne afsløre, hvilken behandling patienten vil respondere på. En sådan billeddirigeret skræddersyning af behandling forventes at få stor betydning for patienternes overlevelse. Angiogenese, kar-nydannelse, spiller en vigtig rolle for vækst af tumorer. Tumorer får tilført næring og ilt gennem blodkar, hvilket gør dem i stand til at vokse og metastasere. Som biomarkør for kar-nydannelser bruges integriner, der findes på endothelceller. Det unikke er, at integriner kun udtrykkes på aktiverede endothelceller, på nydannede kar og i nogle tumorceller. Anti-angiogenese behandling er et eksempel på skræddersyet cancerbehandling. Formålet er at blokere tumorvækst ved at behandle med antistoffer rettet mod integriner, hvorved karrene sygner hen, tumor får tilført mindre næring og i bedste fald går til grunde. I prækliniske studier med mus har vi valideret PET tracere, som kan lokalisere graden af angiogenese i tumorer. Tracerne består af et positron-emitterende radionucleotid ( 64 Cu eller 68 Ga) koblet til peptidet RGD. Da RGD i extracellulær matrix (ECM) proteiner interagerer med integriner, betyder det, at en PET tracer indeholdende RGD, vil binde sig til integriner i tumorerne og resultere i, at de angiogenseaktive områder»lyser«på PET scanningsbillederne. Materiale og metode Nøgne mus (genmodificerede mus, der mangler thymus) injiceres subkutant humane tumor celler. Efter 3-4 uger, når tumorerne er vokset til en størrelse på

13 mm 3, indgår musene i forsøg.til karakteristik af de nye PET tracerer udførtes et biodistributions- og et PET/CT scannings-studie. Til biodistributionsstudiet injiceres hver mus i en halevene med 5 MBq tracer til tiden 0. Tre grupper mus aflives til 3 forskellige tidspunkter og alle vigtige organer, blod og tumorer udtages og radioaktiviteten i alle væv måles i en gammatæller. Målingerne (cpm) omregnes til % injiceret dosis per gram (%ID/g). Til scanningsstudiet injiceres musene ligeledes med 5 MBq tracer og PET scannes i 15 minutter i en dyre PET scanner - til 3 tider. Efterfølgende CT scannes musene til samme tider. PET og CT billederne fusioneres og i Inveon software tegnes 3D regioner af hele tumor volumen, som bruges til at beregne optaget af tracer i tumor, %ID/g. Resultater Biodistributionsstudiet skal belyse, hvilke organer, som bliver mest strålebelastet samt hvor hurtigt tracer niveauet falder i de respektive organer. Også niveauet i tumor i forhold til både organer og baggrund beregnes. Generelt ses det højeste optag efter 1 time i alle organer, med højeste optag i nyrerne ca. 3 % ID/g. Fra PET/CT scanningerne ses højst optag af traceren 1.5 til 2.3 % ID/g 1 time efter injektion. På PET scanningsbillederne ses tydeligt optag i tumorerne med fin differentiering fra normalvæv. Med henblik på senere brug af PET traceren i mennesker, beregnes ud fra musedata et estimat for den strålebelastning en patient ville blive udsat for, hvis patienten modtager en relevant dosis på 200 MBq. Belastningen er beregnet til under 10 msv, hvilket er acceptabelt (svarer til 3 gange årlige baggrundsstråling). Diskussion Resultaterne viser, at de testede RGD PET tracere er lovende kandidater til brug i klinikken, idet de har et specifikt optag i tumorer, som afspejler mængden af integriner og dermed angiogeneseniveauet i tumorerne. Ved at scanne patienter med en angiogenese PET tracer, kan man udover at diagnosticere cancer med høj angiogenese også afgøre om den enkelte patient vil have gavn af en efterfølgende anti-angiogenese behandling. Vi planlægger nu, at bringe én af disse tracere videre til klinisk brug. Referencer 64 Cu-NODAGA-c(RGDyK) Is a Promising New Angiogenesis PET Tracer: Correlation between Tumor Uptake and Integrin α V β 3 Expression in Human Neuroendocrine Tumor Xenografts. (International Journal of Molecular Imaging, 2012) Jytte Oxboel, Christina Schjoeth-Eskesen, Henrik H. El-Ali, Jacob Madsen, Andreas Kjaer. Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet and Cluster for Molecular Imaging, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 13

14 Comparison of two new angiogenesis PET tracers 68 Ga-NODAGA-E[c(RGDyK)] 2 and 64 Cu-NODAGA-E[c(RGDyK)] 2 ; in vivo imaging studies in human xenograft tumors. (Molecular Imaging and Biologi, 2013) Jytte Oxboel, Malene Brandt-Larsen, Christina Schjoeth-Eskesen, Rebecca Myschetzky, Henrik H. El- Ali, Jacob Madsen, Andreas Kjaer. Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet and Cluster for Molecular Imaging, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 14

15 Hvilken betydning har JAK2V617Fmutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom? Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center Introduktion Hvad er JAK2 og hvilke sygdomme er involveret i mutationen af JAK2? Hvordan analyserer vi denne mutation og hvad betyder det i forhold til diagnostik og terapi? Hvordan bliver sygdommene behandlet i dag og i fremtiden? Janus kinase (JAK) tilhører familien af cytoplasmatiske tyrosin kinaser, der er associeret med cytokin- receptorer. Disse enzymer bruges til aktivering af STAT-signalvej (signal transducer and activator of transcription) og dermed til stimulering af cellen til transskription af specifikke gener. Denne stimulering bruges ved immunforsvar, cellevækst og celleproliferation. Ud fra det, undrer man sig ikke over, at man i 2005 fandt en mutation i JAK2, som findes hos næsten alle patienter med en myeloproliferativ neoplasm (MPN). Denne mutation påvirker cellen til en konstant aktivering til proliferation (klon- proliferation). Analysen foregår via PCR og bruges i dag til diagnostik og terapiforløb. På grund af denne celleprolifererende effekt, er forskning i dag i gang med, at finde medikamenter til behandling, der hæmmer (inhiberer) denne prolifererende effekt (JAK2 inhibitor). Materiale og Metode Fuldblod eller knoglemarv (nok mest fuldblod) fra patienter med mistanke om en philadelfia- kromosom negativ MPN, eller til monitorering af sygdomsforløbet, analyseres en»real time«pcr for JAK2V617F mutation. En positiv reaktion bekræfter sygdom, mens en negativ reaktion ikke udelukker en sådan. Resultater og Diskussion JAK2V617F bliver i dag brugt som markør for polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og primær myelofibrose (PMF). Ca. 95 % af PV patienter har denne genmutation, mens ET og PMF patienter har mutationer i ca. 50 % af tilfældene. 15

16 Behandlingen kan følges med denne undersøgelse, fordi mængden af»jak2v617f«i blodet afspejler den totale»tumorbyrde«altså hvor mange kloner, der er muteret. Alle tre sygdomme kan på nuværende tidspunkt kun behandles med»gammeldags metoder«så som blodtapning af PV- patienter. Men forskning med JAK2 inhibitorer er i fuld gang. De første kliniske studier kører og ser lovende ud. De inhibitorer, der arbejdes med nu, blokerer desværre også de raske celler. Vi har ikke fuld forståelse af JAK2 s tredimensionale opbygning og derfor har man nok ikke fundet den perfekte inhibitor. Men mon ikke vi kan komme dertil? 16

17 Faget i bevægelse Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i»en levende streg«. Majbrit Kvist, udviklingskonsulent; Diagnostisk Center Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center Clare Atkins, neurofysiologiassistent, Klinik for Neurofysiologi, Neurocentret Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center Connie Larsen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Vævstypelaboratoriet; Diagnostisk Center Kathrine Overgaard Foss Jensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center. Camilla Qvist, bioanalytikerunderviser; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center Mia Albers, bioanalytikerunderviser; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center Introduktion og Formål Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet ønskede sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Ønsket var egentlig en papirfolder til at beskrive alle specialerne på tværs af hospitalet i en let tilgængelig form. Da Diagnostisk Center tidligere har produceret en tilsvarende introduktion til beskrivelse af centret i forbindelse med den månedlige introduktion af nyansatte, var det ikke svært at overføre denne tanke og ide til undervisergruppens ønske, så folderen til de studerende mødte en let tilgængelig fortælle stil i en animeret og levende streg, en animationsfilm, som samtidig kan møde de studerendes `virtuelle dagligdag`. Ikke alene skal filmen benyttes til at give indblik i alle seks specialer og dermed bioanalytikerfaget, så man fornemmer forskellene i de avancerede specialer, men den er også tænkt at skulle medvirke til at give en fornemmelse af de `opgaver og diagnostiske redskaber eksempelvis fra molekylærbiologiske teknikker til kvalitetskontrol, hygiejne, etik og lignende, som er fælles. Arbejdsgruppen har forsøgt at beskrive faget indenfor diagnostikken både nu og den nærmeste fremtid. 17

18 Materiale og Metode Til at beskrive faget blev der som udgangspunkt nedsat en arbejdsgruppe med alle seks specialer repræsenteret, en tovholder tilknyttet opgaven samt en fast tegner fra filmselskabet. `Stregkonceptet` der tidligere er udarbejdet til Diagnostisk Center er blevet genbrugt i en revideret og ny fortolket form i samarbejde med animationsfilmselskabet Markfilm, Viborg. Arbejdsgruppens opgave var først og fremmest at beslutte fortælleformen og ikke mindst vælge de egentlige sygdomshistorier, så filmen vil give eksempler fra alle specialer på bredere vis. Så de enkelte specialer overordnet præsenterer emner og discipliner, der kan give en bred indsigt i det enkelte speciales avancerede opgaver, - samt en forståelse af fagets mange facetter og muligheder. Det var endvidere vigtigt for arbejdsgruppen at vise, at bioanalytikeren og bioanalytikerfaget er en vigtig brik hele vejen rundt i udredningsforløb og patientbehandling. Som udgangspunkt har filmen Rigshospitalets visioner og strategier for øje, så eksempelvis det højtspecialiserede patientforløb, den skræddersyede patientbehandling og fokus på uddannelse træder tydeligt frem. Det var ikke svært for arbejdsgruppen at blive enige om, at den overordnede linje i historien skal henvende sig til den studerende, men tydeligt handle om arbejdet for den færdiguddannede bioanalytiker. Filmen følger en patient i et nyretransplantationsforløb samt en patient henvist med en uopdaget lungetumor. Resultater Efter adskillige igangsættende ide-møder og samling af specialernes ønsker for hovedfokus med indsamling af de eksakte facts og baggrund i de to meget forskellige patientforløb, overgik processen til en egentlig historieskitse. Efter denne historieskitse blev gennemarbejdet og gennemskrevet som manuskript, kunne de to forløb slutteligt sammenfattes til et story-board af tegnerens hånd. Et story-board for animationstegnere svarer til en tegnet skitse af hele filmen, en slags tegneserie. Når disse tegninger er afsluttet, kan historien gøres levende og sjove detaljer udtænkes. Processen er, på dette stadie så langt, at filmen nu kan underbygges med speak. `Speaken` i forbindelse med beskrivelsen af faget har den fornemme opgave, ikke blot at fortælle den historie som er tegnet, men i stedet forsøge at udbygge historien, så den underbyggende speak i tæt sammenspil med de tegnede billeder berører alle de vinkler, der er vigtige for den bedste forståelse af faget. 18

19 Arbejdsgruppen havde i hele processen meget fokus på den underbyggende speak og dens muligheder. Slutproduktet er blevet den animationsfilm, som I kan se på symposiedagen. 1. Filmen har en varighed på 15 minutter. 2. Der er produceret en lille 2 minutters teaser som siden august 2013 har været at finde på rigshospitalets hjemmeside. Stien hertil er: > job og uddannelse > Klinisk undervisning > Bioanalytiker 3. Denne side har Metropol venligst linket til via deres hjemmeside, så de»modul 1- studerende«, der kommer på Rigshospitalet via den korte appetitvækker forhåbentlig er spændte på at skulle møde Rigshospitalet og ikke mindst jer i de involverede klinikker. Konklusion Filmen blev færdigproduceret i august 2013, og er blevet benyttet til de første»modul 1 studerende«, som Rigshospitalet modtog på Blegdamsvej indenfor alle specialer i efteråret I foråret 2014 modtog Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, det første hold»modul 1«, som blev budt velkommen med filmen. Som sidegevinst har underviserne benyttet filmen til introduktion af det tværfaglige Modul- 5, som består af professionerne: Bioanalytikere, sygeplejersker, jordmødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer og ernærings- og sundheds professions bachelorer. Erfaringerne som underviserne har draget og responsen fra de studerende i forbindelse med brug af `velkomstfilmen`, har arbejdsgruppen samlet. Du får derfor på symposiedagen ikke alene mulighed for at se filmen, men også kort høre de spændende erfaringer. 19

20 Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center Introduktion Vi har været mange år undervejs for at kvalitetssikre decentralt laboratorieudstyr, også kaldet POCT (Point Of patient Care Testing) eller NPT (Near Patient Testing). Udstyr som producerer laboratoriesvar, men som bruges udenfor den diagnostiske afdeling af ikke-diagnostisk personale. Vi er stadig ikke helt i mål, men er dog kommet langt med kvalitetssikring af glukoseudstyr. Helt tilbage i år 2004 blev Klinisk Biokemisk Afdeling (KB) inddraget i valg af ét tværgående glukoseapparat for at imødekomme især udefrakommende krav, som en akkreditering i henhold til Joint Commission. Krav til bl.a. måling af glukose af ensartet og høj kvalitet for den optimale monitorering af patienters glukoseniveau. Vi validerede udstyr fra 2 forskellige leverandører og da kvaliteten for begge udstyr levede op til kravene, lod vi klinikbrugere træffe det afgørende valg ud fra brugevenlighed. I år 2004 var vores opgave afsluttet ved at anbefale et glukoseudstyr, hvor kvaliteten var i overensstemmelse med målinger foretaget på laboratoriet. Holdningen på Klinisk Biokemisk Afdeling var at det krævede mere end blot et forsvarligt apparat, hvis kvaliteten virkelig skulle højnes. Vi kendte til fejlkilder, men gjorde klinikpersonalet også det? Vi vidste intet om den reelle kvalitet af de glukosesvar der blev produceret i klinikken. Overdrev vi, når vi mente at der var mange fejlmålinger, eller ville vi bare ikke indrømme at andre faggrupper kan udføre nogle laboratorieopgaver lige så godt som os? Vi ville gerne have mere indflydelse på POCT, men Rigshospitalets tradition havde altid været at klinikkerne selv bestemte hvilket udstyr de ønskede at anvende, og slet ikke tradition for at en serviceafdeling som Klinisk Biokemisk Afdeling udstak regler for klinikkerne. Hvordan får man ændret sådan en kultur? Og kan KB bidrage med et kvalitetsløft? 20

21 Metode og resultater 1. Start med en plan Allerede i 2001 udstak KB og Diagnostisk Center en vejledning, hvor vi stillede krav til anskaffelses af POCT udstyr i klinikkerne. Denne vejledning indeholdt krav om at KB altid skal indgå i et samarbejde om anskaffelse af POCT udstyr og at der skal aftales hvem der gør hvad i forbindelse med validering, træning af personale, kalibrering, kontrolovervågning og meget mere. Vi mente at denne vejledning var meget konkret, men rigtig svær at få nogen til at følge, da kulturen stadig var sådan at vejledningen, hvis overhovedet kendt, blev opfattet som et tilbud, og ikke et krav. Og hvad skal man med tilbud, hvis man ikke mener man har behov for det? Der gik mange år, hvor vi forsøgte at gøre opmærksom på os selv. Vi gav aldrig helt op, men ventede på at klinikkerne selv skulle få øje på hvad vi kan bidrage med. Planen for hvad vi mente der bør til for et kvalitetsløft blev rettet til mange gange, men først i året 2012 kunne vi begynde at arbejde med de 10 nøglefaktorer for et kvalitetsløft af glukosemålinger. Det blev Den Danske Kvalitetsmodel der blev det egentlige vendepunkt, da standarden beskriver at det er den laboratoriemedicinske afdeling der er ansvarlig for kvaliteten af bl.a. glukosesvar udført i klinikken. 2. Skab fælles rammer for kvalitet af en glukosemåling At man snakker samme sprog betyder meget. Kalibrering betyder ikke nødvendigvis det samme for en sygeplejerske som for en bioanalytiker. Og hvad er en kontrol analysering og hvad gør det godt for? Og hvor tit skal det gøres? Og af hvem? Og kvalitet af en patients glukosemonitorering er vel et spørgsmål om at give den rette mængde medicin på det rette tidspunkt? At grundlaget for behandlingen også skal være så optimalt som muligt kan vi godt være enige om, men hvordan det opnås kan opfattes meget forskelligt for de forskellige faggrupper. Måler apparatet da ikke altid rigtigt? Hvorfor melder apparatet ikke fejl, hvis svaret ikke er rigtigt? 3. Træning Undervis brugerne. Vi ved fra alle, både nationale og internationale undersøgelser, at den største fejlkilde til laboratoriesvar ligger udenfor den analytiske fase. Ca. 80 % af alle fejl ligger i den præ- og den postanalytiske fase. Så undervisningen bør især lægge stor vægt på disse processer. At kunne finde ud af at trykke på de rigtige knapper på et stabilt apparat, som KB har valideret, er en meget lille del af kvaliteten. Derfor har vi holdt fast i at KB underviser alle brugere på trods af ønske om sidemandsoplæring i klinikkerne. Et udstyr er aldrig bedre end det der måles på. En skidt prøve giver et skidt resultat. At dette ikke er apparatets skyld, er ikke naturligt for en ikke-laboratorievant person at tænke. 4. Lav procedurer som er lette at følge At lave vejledning til klinikbrugere er ikke det samme som at lave laboratorievej- 21

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Fagdagen for Region Syddanmarks bioanalytikere og laboranter. Byggecentrum Hindsgavl Allé 2 Middelfart

Fagdagen for Region Syddanmarks bioanalytikere og laboranter. Byggecentrum Hindsgavl Allé 2 Middelfart FAGDAG 5. oktober 2013 FAGDAG www.regionsyddanmark.dk/wm201406 Fagdagen for Region Syddanmarks bioanalytikere og laboranter Program Byggecentrum Hindsgavl Allé 2 Middelfart 8.15 Ankomst, registrering og

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Mere skræddersyet behandling til patienterne

Mere skræddersyet behandling til patienterne Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Immunisering. Rikke Bek Helmig Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. November 2015 Revideret af laje november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden The Capital Region Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden Oversigt over workshop Kort om simulationsbaseret

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Kom igennem med dit budskab Hvad enten du sælger, fremlægger ideer, beskriver visioner, præsenterer projekter eller noget helt femte, har du brug for modtagernes

Læs mere

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007 Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

dbio fest og fagdag 26.okt 2013

dbio fest og fagdag 26.okt 2013 dbio fest og fagdag 26.okt 2013 Grisen som forsøgsdyr på en hospitalsafdeling Bioanalytiker Helle Danielsen og Dorte Schmidt Jespersen Nuklearmedicinsk afdeling og PET-center, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011 DSKB s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011 Policydokumentet Indholdet var stadigt aktuelt Trængte til en opdatering Hvordan skulle vi komme videre? Og hvad betyder specialerapporten for specialet

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 10N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk

Læs mere

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

Laboratorieanalyser hvad går galt?

Laboratorieanalyser hvad går galt? Laboratorieanalyser hvad går galt? Kvalitetsvurdering ved blodprøvetagning håndtering af materialer utilsigtede hændelser ved parakliniske prøver Hvordan sikrer vi prøvematerialets kvalitet? Hvem skal

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5

Diakonissestiftelsens Hospice KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5 KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5 Indledning: Med udgangspunkt i kursuspolitikken og tilstrækkelige ressourcer ønsker vi at stimulere det værdifulde udviklingsarbejde,

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere