Bioanalytikere og laboranter. på Rigshospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioanalytikere og laboranter. på Rigshospitalet"

Transkript

1 Bioanalytikere og laboranter på Rigshospitalet

2 Indholdsfortegnelse Program - Symposium for bioanalytikere og laboranter Forord Foredrag, abstracts Placentamodellen Rekombinante antistoffers transport over placenta, målt i perfusionsforsøg Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker Fra mus til menneske Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker Hvilken betydning har JAK2V617F-mutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom? Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser Faget i bevægelse Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i»en levende streg«! Majbrit Kvist, udviklingskonsulent og Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner? Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analyseinstrument, COBAS 8000 Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklingsbioanalytikere Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børn Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med Multimedia på 4112 Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutning Viktoria Setterberg, bioanalytiker

3 Poster, abstracts Kildelokalisation hos patienter med epilepsi, udarbejdet i BESA Bachelorprojekt af: Sandra Tawfik og Julie Dyppel, bioanalytikere Ny hurtigtest til påvisning af luftvejspatogener Afprøvning af Biofire Diagnostics FilmArray respiratory virus panel og Clart Pneumovir Microarray Genomica Alá Nassereddin, bioanalytiker Kan indtagelse af danskvand øge afstanden mellem myokardiet og det subdiaphragmale 82 Rubidium optag i PET skanninger? Elin Lindell og Maria Pejtersen, bioanalytikere Differentiering af typiske fluconazol sensitive og ikke-sensitive Candida arter vha. qpcr på BD Max Søren Skov Frederiksen, bioanalytiker Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skanneren. Hvordan man samarbejder og opnår nye spidskompetencer Karin Stahr, bioanalytiker, Jákup Poulsen, radiograf, Marianne Federspiel, bioanalytiker CIg-FISH ved myelomatose Metode til karakteristik af myelomatose Inge-Lise Frost Andersen og Susanne Jörning, bioanalytikere Kan isopropanol erstatte Xylen til præparering af hjernevæv? Anita Fleischer og Ann-Christina Sørensen, bioanalytikere Collodion bag vs. plasma/trombin Metodesammenligning af collodion bag og plasma/trombin til præparering af cytologiske prøver Line Hejmdal, Tina Svendsen og Sandra Wattenburg, bioanalytikere Svigt af antibiotikabehandling ved mykotisk aortaaneurisme forårsaget af Burkholderia pseudomallei Sonja Lekovic, bioanalytiker Bioanalytikerprisen Tidligere modtagere af bioanalytikerprisen

4 Program Velkommen, - Introduktion til dagen Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center Placentamodellen Rekombinante antistoffers transport over placenta, målt i perfusionsforsøg Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Center Fra mus til menneske Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center Posterudstilling / Pause Hvilken betydning har JAK2V617F- mutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom? Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center Faget i bevægelse Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i»en levende streg«! Majbrit Kvist, udviklingskonsulent; Diagnostisk Center og Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Uddeling af Rigshospitalets Bioanalytikerpris Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center Frokost 4

5 Posterudstilling i auditorieforhallen Posterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner? Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analyseinstrument, COBAS 8000 Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklingsbioanalytikere; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center Uddeling af posterpris Kaffe / Te samt Posterudstilling i auditorieforhallen Posterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børn. Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.; Dansk BørneLunge Center, Juliane Marie Centret Multimedia på 4112 Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutning Viktoria Setterberg, bioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center Afslutning på dagen Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center Moderator: Bent Hansen, udviklingskonsulent, Diagnostisk Center 5

6 Forord 2014 Velkommen til Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet 2014,hvor denne bog udgives med abstracts, som beskriver udviklings- og forskningsprojekter på Rigshospitalet. Det er en stor fornøjelse, at kunne samle Rigshospitalets bioanalytikere og laboranter til en dag, der handler om faglighed, om at dele viden med andre, og om at mødes og skabe mulighed for at etablere netværk på tværs af Rigshospitalet - alt sammen til glæde for patienterne. Rigshospitalets overordnede vision om at blive Danmarks internationale hospital drejer sig om forskning, uddannelse og behandling. Mange brikker skal falde på plads for at denne vision kan lykkes, og en af dem er netop at skabe rammer for vidensdeling, således at motiverede medarbejdere kan være innovative og kreative. Vidensdeling er afgørende, hvad enten det handler om forskning, udvikling, patientbehandling, at sikre den høje faglige kvalitet eller svartider og svar til tiden. Vidensdelingen er stimulerende og nødvendig for forskningen, men også i det praktiske arbejde med»svar til tiden«, og når vi ønsker at sætte»patienten i centrum«. Med patienten som omdrejningspunkt kan vidensdeling tænkes ind i alle faser af arbejdet: Som en vigtig del af at byde patienten velkommen, i kommunikationen med de kliniske afdelinger, i arbejdet med at sikre den høje faglige kvalitet og med at levere korrekte svar til de parakliniske systemer. Rigshospitalet er under forandring på en række områder. To markante ting er afslutningen af 12 års akkreditering hos Joint Commission og et farvel til»den røde bygning«, som rummer de sidste rester af det gamle Frederiks Hospital fra Samtidig er det goddag til Den Danske Kvalitetsmodel og til arbejdet med at bygge en ny moderne Nordfløj, og meget snart vil vi skulle arbejde med at implementere Sundhedsplatformen, som bliver det største forandringsprojekt i de kommende år. Et projekt der vil gribe ind i Rigshospitalets arbejdsgange med planlægning, booking, bestilling og svar integreret med de parakliniske systemer. Rigshospitalets Symposium for bioanalytikere og laboranter er for mange det forum, hvor man for første gang præsenterer sit arbejde eller sit udviklingsprojekt for kolleger. At modnes til at stå frem med sit budskab, er i sig selv et projekt. Tak til alle jer, der præsenterer foredrag og posters på selve symposiet og dermed deler indsigt og faglighed med alle, der har haft mulighed for at deltage. Det er væsentligt for faget og fagligheden på Rigshospitalet. 6

7 Også tak til de mange bioanalytikere og laboranter, der på fornem vis har formidlet deres viden og erfaring i faglige tidsskrifter og dermed bidraget til en vigtig vidensdeling. Vi håber, at denne dag og denne bog bidrager med inspiration, som alle kan tage med hjem og bruge i det professionelle arbejde for at sikre den bedste diagnostik til gavn for patienterne. Lene Ørnstrup Centerchefbioanalytiker Maj

8

9 Foredrag, abstracts

10 Placentamodellen Rekombinante antistoffers transport over placenta målt i perfusionsforsøg Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker, Leif Kofoed Nielsen og Morten Hanefeld Dziegiel; Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Center. Line Mathiesen; Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Introduktion En RhD negativ kvinde der har dannet et anti-d, vil kunne skade sit foster hvis hun bliver gravid med et RhD positivt foster. Hendes antistof vil kunne passere placenta og binde sig til fosterets erytrocytter. Det vil, ved fagocytose, føre til ødelæggelse af fosterets erytrocytter og efterfølgende anæmi og hyperbilirubinæmi hos fosteret. Tilstanden kaldes hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt. For at undgå ødelæggelsen af erytrocytterne i denne situation har vi designet et rekombinant anti-d som binder sig til fosterets erytrocytter, men ikke kan forårsage ødelæggelse af erytrocytterne. Det rekombinante anti-d blokerer D-antigenet så moderens farlige anti-d ikke kan binde sig. Vores rekombinante anti-d er designet ud fra et normalt IgG3-molekyle. Hængselsregionen er fjernet, og herved er aktivering af komplement- og fagocytose ophævet. Det er de to effektorsystemer, som fører til destruktion af fosterets erytrocytter. Vi har vist, at skadelige antistoffers destruktion ophæves når man tilfører tilstrækkeligt meget af vores designer-antistof. Vores rekombinante anti-d har også en mutation i Fc-delen, hvor aminosyren arginin på position 435 i tung kæde er udskiftet med histidin. Mutationen gør, at det rekombinante anti-d er identisk med et IgG1-molekyle på denne position, hvor antistoffet binder sig til FcRn-receptoren i placenta. FcRn er den receptor på placenta, der sørger for at antistoffer transporteres fra det maternelle til det føtale kredsløb. For at sammenligne vores rekombinante anti-d s transporthastighed over placenta med normale IgG1 og IgG3 molekyler, har vi samarbejdet med en gruppe fra Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab. Denne gruppe har udviklet en placenta transportmodel, der kan bruges til at undersøge stoffers transport over placenta. Vi har sammen videreudviklet modellen til studier af antistoftransport. Materiale og metode I placenta foregår udvekslingen af stoffer mellem mor og foster. Villi er omgivet af 10

11 moderens blod i det intervilløse rum, og fosterets blod er i kredsløb inde i villi. En del af placenta skæres ud og der etableres et føtalt kredsløb ved at kanylere en arterie og en vene. Derefter lægges placentadelen ned i et perfusionskammer og et maternelt kredsløb etableres ved at sætte to kanyler i det intervilløse rum. Der sættes en peristaltisk pumpe på begge kredsløb og derefter tilføres iltet medie på maternel side og ikke-iltet medie på føtal side. Desuden tilføres kontrolsubstanser, normale IgG1 eller IgG3 molekyler med specificitet for et malaria antigen og det rekombinante anti-d med specificitet for D antigenet. Princippet i modellen er, at det rekombinante anti-d testes sammen med et normalt IgG1 eller IgG3 molekyle i samme perfusion. Det rekombinante antistof starter således på maternel side med at være blandet med et normalt IgG-molekyle, de to antistoffer har forskellig specificitet og de kan derfor måles i hver sit ELISA assay selvom de fysisk er blandet sammen. Der udtages prøver fra den føtale side og den maternelle side af kredsløbet med 30 minutters mellemrum i op til 6 timer. Resultater og diskussion Der blev inkluderet 34 placentaer i vores studie og det viste sig at der var lækage i 8 af dem. Vi kan derfor kun bruge resultaterne fra 26 af forsøgene. Resultaterne viste at vores rekombinante anti-d blev transporteret fra den maternelle side til den føtale side med samme hastighed som et normalt IgG1-molekyle. Normale IgG3-molekyler har en signifikant lavere transporthastighed Konklusion Det rekombinante anti-d kan ud fra disse resultater bruges til behandling af hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt ved at blive givet til moderen, da det kan passere placenta og ikke aktiverer komplement- og fagocytose systemet og kan udkonkurrere det skadelige maternelle antistof. Artikel: Line Mathiesen, Leif K. Nielsen, Jan Terje Andersen, Inger Sandlie, Terje E. Michaelsen, Morten Hedegaard, Lisbeth E. Knudsen and Morten Hanefeld Dziegiel, BLOOD 2013;122(7): doi:

12 Fra mus til menneske Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center og Cluster for Molecular Imaging, SUND, Københavns Universitet Introduktion Til at diagnosticere cancer hos patienter udvikles løbende nye radioaktivt mærkede PET tracere. Ved PET scanning af patienten kan det afsløres, hvor canceren er lokaliseret, størrelse af tumor og eventuelle forekomster af metastaser. Udviklingen går mod mere specifikke PET tracere, som målrettet kan genkende specifikke molekyler i tumorer. Hermed bliver den efterfølgende behandling af patienter mere målrettet, da PET traceren vil kunne afsløre, hvilken behandling patienten vil respondere på. En sådan billeddirigeret skræddersyning af behandling forventes at få stor betydning for patienternes overlevelse. Angiogenese, kar-nydannelse, spiller en vigtig rolle for vækst af tumorer. Tumorer får tilført næring og ilt gennem blodkar, hvilket gør dem i stand til at vokse og metastasere. Som biomarkør for kar-nydannelser bruges integriner, der findes på endothelceller. Det unikke er, at integriner kun udtrykkes på aktiverede endothelceller, på nydannede kar og i nogle tumorceller. Anti-angiogenese behandling er et eksempel på skræddersyet cancerbehandling. Formålet er at blokere tumorvækst ved at behandle med antistoffer rettet mod integriner, hvorved karrene sygner hen, tumor får tilført mindre næring og i bedste fald går til grunde. I prækliniske studier med mus har vi valideret PET tracere, som kan lokalisere graden af angiogenese i tumorer. Tracerne består af et positron-emitterende radionucleotid ( 64 Cu eller 68 Ga) koblet til peptidet RGD. Da RGD i extracellulær matrix (ECM) proteiner interagerer med integriner, betyder det, at en PET tracer indeholdende RGD, vil binde sig til integriner i tumorerne og resultere i, at de angiogenseaktive områder»lyser«på PET scanningsbillederne. Materiale og metode Nøgne mus (genmodificerede mus, der mangler thymus) injiceres subkutant humane tumor celler. Efter 3-4 uger, når tumorerne er vokset til en størrelse på

13 mm 3, indgår musene i forsøg.til karakteristik af de nye PET tracerer udførtes et biodistributions- og et PET/CT scannings-studie. Til biodistributionsstudiet injiceres hver mus i en halevene med 5 MBq tracer til tiden 0. Tre grupper mus aflives til 3 forskellige tidspunkter og alle vigtige organer, blod og tumorer udtages og radioaktiviteten i alle væv måles i en gammatæller. Målingerne (cpm) omregnes til % injiceret dosis per gram (%ID/g). Til scanningsstudiet injiceres musene ligeledes med 5 MBq tracer og PET scannes i 15 minutter i en dyre PET scanner - til 3 tider. Efterfølgende CT scannes musene til samme tider. PET og CT billederne fusioneres og i Inveon software tegnes 3D regioner af hele tumor volumen, som bruges til at beregne optaget af tracer i tumor, %ID/g. Resultater Biodistributionsstudiet skal belyse, hvilke organer, som bliver mest strålebelastet samt hvor hurtigt tracer niveauet falder i de respektive organer. Også niveauet i tumor i forhold til både organer og baggrund beregnes. Generelt ses det højeste optag efter 1 time i alle organer, med højeste optag i nyrerne ca. 3 % ID/g. Fra PET/CT scanningerne ses højst optag af traceren 1.5 til 2.3 % ID/g 1 time efter injektion. På PET scanningsbillederne ses tydeligt optag i tumorerne med fin differentiering fra normalvæv. Med henblik på senere brug af PET traceren i mennesker, beregnes ud fra musedata et estimat for den strålebelastning en patient ville blive udsat for, hvis patienten modtager en relevant dosis på 200 MBq. Belastningen er beregnet til under 10 msv, hvilket er acceptabelt (svarer til 3 gange årlige baggrundsstråling). Diskussion Resultaterne viser, at de testede RGD PET tracere er lovende kandidater til brug i klinikken, idet de har et specifikt optag i tumorer, som afspejler mængden af integriner og dermed angiogeneseniveauet i tumorerne. Ved at scanne patienter med en angiogenese PET tracer, kan man udover at diagnosticere cancer med høj angiogenese også afgøre om den enkelte patient vil have gavn af en efterfølgende anti-angiogenese behandling. Vi planlægger nu, at bringe én af disse tracere videre til klinisk brug. Referencer 64 Cu-NODAGA-c(RGDyK) Is a Promising New Angiogenesis PET Tracer: Correlation between Tumor Uptake and Integrin α V β 3 Expression in Human Neuroendocrine Tumor Xenografts. (International Journal of Molecular Imaging, 2012) Jytte Oxboel, Christina Schjoeth-Eskesen, Henrik H. El-Ali, Jacob Madsen, Andreas Kjaer. Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet and Cluster for Molecular Imaging, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 13

14 Comparison of two new angiogenesis PET tracers 68 Ga-NODAGA-E[c(RGDyK)] 2 and 64 Cu-NODAGA-E[c(RGDyK)] 2 ; in vivo imaging studies in human xenograft tumors. (Molecular Imaging and Biologi, 2013) Jytte Oxboel, Malene Brandt-Larsen, Christina Schjoeth-Eskesen, Rebecca Myschetzky, Henrik H. El- Ali, Jacob Madsen, Andreas Kjaer. Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet and Cluster for Molecular Imaging, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 14

15 Hvilken betydning har JAK2V617Fmutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom? Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center Introduktion Hvad er JAK2 og hvilke sygdomme er involveret i mutationen af JAK2? Hvordan analyserer vi denne mutation og hvad betyder det i forhold til diagnostik og terapi? Hvordan bliver sygdommene behandlet i dag og i fremtiden? Janus kinase (JAK) tilhører familien af cytoplasmatiske tyrosin kinaser, der er associeret med cytokin- receptorer. Disse enzymer bruges til aktivering af STAT-signalvej (signal transducer and activator of transcription) og dermed til stimulering af cellen til transskription af specifikke gener. Denne stimulering bruges ved immunforsvar, cellevækst og celleproliferation. Ud fra det, undrer man sig ikke over, at man i 2005 fandt en mutation i JAK2, som findes hos næsten alle patienter med en myeloproliferativ neoplasm (MPN). Denne mutation påvirker cellen til en konstant aktivering til proliferation (klon- proliferation). Analysen foregår via PCR og bruges i dag til diagnostik og terapiforløb. På grund af denne celleprolifererende effekt, er forskning i dag i gang med, at finde medikamenter til behandling, der hæmmer (inhiberer) denne prolifererende effekt (JAK2 inhibitor). Materiale og Metode Fuldblod eller knoglemarv (nok mest fuldblod) fra patienter med mistanke om en philadelfia- kromosom negativ MPN, eller til monitorering af sygdomsforløbet, analyseres en»real time«pcr for JAK2V617F mutation. En positiv reaktion bekræfter sygdom, mens en negativ reaktion ikke udelukker en sådan. Resultater og Diskussion JAK2V617F bliver i dag brugt som markør for polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og primær myelofibrose (PMF). Ca. 95 % af PV patienter har denne genmutation, mens ET og PMF patienter har mutationer i ca. 50 % af tilfældene. 15

16 Behandlingen kan følges med denne undersøgelse, fordi mængden af»jak2v617f«i blodet afspejler den totale»tumorbyrde«altså hvor mange kloner, der er muteret. Alle tre sygdomme kan på nuværende tidspunkt kun behandles med»gammeldags metoder«så som blodtapning af PV- patienter. Men forskning med JAK2 inhibitorer er i fuld gang. De første kliniske studier kører og ser lovende ud. De inhibitorer, der arbejdes med nu, blokerer desværre også de raske celler. Vi har ikke fuld forståelse af JAK2 s tredimensionale opbygning og derfor har man nok ikke fundet den perfekte inhibitor. Men mon ikke vi kan komme dertil? 16

17 Faget i bevægelse Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i»en levende streg«. Majbrit Kvist, udviklingskonsulent; Diagnostisk Center Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center Clare Atkins, neurofysiologiassistent, Klinik for Neurofysiologi, Neurocentret Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center Connie Larsen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Vævstypelaboratoriet; Diagnostisk Center Kathrine Overgaard Foss Jensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center. Camilla Qvist, bioanalytikerunderviser; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center Mia Albers, bioanalytikerunderviser; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center Introduktion og Formål Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet ønskede sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Ønsket var egentlig en papirfolder til at beskrive alle specialerne på tværs af hospitalet i en let tilgængelig form. Da Diagnostisk Center tidligere har produceret en tilsvarende introduktion til beskrivelse af centret i forbindelse med den månedlige introduktion af nyansatte, var det ikke svært at overføre denne tanke og ide til undervisergruppens ønske, så folderen til de studerende mødte en let tilgængelig fortælle stil i en animeret og levende streg, en animationsfilm, som samtidig kan møde de studerendes `virtuelle dagligdag`. Ikke alene skal filmen benyttes til at give indblik i alle seks specialer og dermed bioanalytikerfaget, så man fornemmer forskellene i de avancerede specialer, men den er også tænkt at skulle medvirke til at give en fornemmelse af de `opgaver og diagnostiske redskaber eksempelvis fra molekylærbiologiske teknikker til kvalitetskontrol, hygiejne, etik og lignende, som er fælles. Arbejdsgruppen har forsøgt at beskrive faget indenfor diagnostikken både nu og den nærmeste fremtid. 17

18 Materiale og Metode Til at beskrive faget blev der som udgangspunkt nedsat en arbejdsgruppe med alle seks specialer repræsenteret, en tovholder tilknyttet opgaven samt en fast tegner fra filmselskabet. `Stregkonceptet` der tidligere er udarbejdet til Diagnostisk Center er blevet genbrugt i en revideret og ny fortolket form i samarbejde med animationsfilmselskabet Markfilm, Viborg. Arbejdsgruppens opgave var først og fremmest at beslutte fortælleformen og ikke mindst vælge de egentlige sygdomshistorier, så filmen vil give eksempler fra alle specialer på bredere vis. Så de enkelte specialer overordnet præsenterer emner og discipliner, der kan give en bred indsigt i det enkelte speciales avancerede opgaver, - samt en forståelse af fagets mange facetter og muligheder. Det var endvidere vigtigt for arbejdsgruppen at vise, at bioanalytikeren og bioanalytikerfaget er en vigtig brik hele vejen rundt i udredningsforløb og patientbehandling. Som udgangspunkt har filmen Rigshospitalets visioner og strategier for øje, så eksempelvis det højtspecialiserede patientforløb, den skræddersyede patientbehandling og fokus på uddannelse træder tydeligt frem. Det var ikke svært for arbejdsgruppen at blive enige om, at den overordnede linje i historien skal henvende sig til den studerende, men tydeligt handle om arbejdet for den færdiguddannede bioanalytiker. Filmen følger en patient i et nyretransplantationsforløb samt en patient henvist med en uopdaget lungetumor. Resultater Efter adskillige igangsættende ide-møder og samling af specialernes ønsker for hovedfokus med indsamling af de eksakte facts og baggrund i de to meget forskellige patientforløb, overgik processen til en egentlig historieskitse. Efter denne historieskitse blev gennemarbejdet og gennemskrevet som manuskript, kunne de to forløb slutteligt sammenfattes til et story-board af tegnerens hånd. Et story-board for animationstegnere svarer til en tegnet skitse af hele filmen, en slags tegneserie. Når disse tegninger er afsluttet, kan historien gøres levende og sjove detaljer udtænkes. Processen er, på dette stadie så langt, at filmen nu kan underbygges med speak. `Speaken` i forbindelse med beskrivelsen af faget har den fornemme opgave, ikke blot at fortælle den historie som er tegnet, men i stedet forsøge at udbygge historien, så den underbyggende speak i tæt sammenspil med de tegnede billeder berører alle de vinkler, der er vigtige for den bedste forståelse af faget. 18

19 Arbejdsgruppen havde i hele processen meget fokus på den underbyggende speak og dens muligheder. Slutproduktet er blevet den animationsfilm, som I kan se på symposiedagen. 1. Filmen har en varighed på 15 minutter. 2. Der er produceret en lille 2 minutters teaser som siden august 2013 har været at finde på rigshospitalets hjemmeside. Stien hertil er: > job og uddannelse > Klinisk undervisning > Bioanalytiker 3. Denne side har Metropol venligst linket til via deres hjemmeside, så de»modul 1- studerende«, der kommer på Rigshospitalet via den korte appetitvækker forhåbentlig er spændte på at skulle møde Rigshospitalet og ikke mindst jer i de involverede klinikker. Konklusion Filmen blev færdigproduceret i august 2013, og er blevet benyttet til de første»modul 1 studerende«, som Rigshospitalet modtog på Blegdamsvej indenfor alle specialer i efteråret I foråret 2014 modtog Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, det første hold»modul 1«, som blev budt velkommen med filmen. Som sidegevinst har underviserne benyttet filmen til introduktion af det tværfaglige Modul- 5, som består af professionerne: Bioanalytikere, sygeplejersker, jordmødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer og ernærings- og sundheds professions bachelorer. Erfaringerne som underviserne har draget og responsen fra de studerende i forbindelse med brug af `velkomstfilmen`, har arbejdsgruppen samlet. Du får derfor på symposiedagen ikke alene mulighed for at se filmen, men også kort høre de spændende erfaringer. 19

20 Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center Introduktion Vi har været mange år undervejs for at kvalitetssikre decentralt laboratorieudstyr, også kaldet POCT (Point Of patient Care Testing) eller NPT (Near Patient Testing). Udstyr som producerer laboratoriesvar, men som bruges udenfor den diagnostiske afdeling af ikke-diagnostisk personale. Vi er stadig ikke helt i mål, men er dog kommet langt med kvalitetssikring af glukoseudstyr. Helt tilbage i år 2004 blev Klinisk Biokemisk Afdeling (KB) inddraget i valg af ét tværgående glukoseapparat for at imødekomme især udefrakommende krav, som en akkreditering i henhold til Joint Commission. Krav til bl.a. måling af glukose af ensartet og høj kvalitet for den optimale monitorering af patienters glukoseniveau. Vi validerede udstyr fra 2 forskellige leverandører og da kvaliteten for begge udstyr levede op til kravene, lod vi klinikbrugere træffe det afgørende valg ud fra brugevenlighed. I år 2004 var vores opgave afsluttet ved at anbefale et glukoseudstyr, hvor kvaliteten var i overensstemmelse med målinger foretaget på laboratoriet. Holdningen på Klinisk Biokemisk Afdeling var at det krævede mere end blot et forsvarligt apparat, hvis kvaliteten virkelig skulle højnes. Vi kendte til fejlkilder, men gjorde klinikpersonalet også det? Vi vidste intet om den reelle kvalitet af de glukosesvar der blev produceret i klinikken. Overdrev vi, når vi mente at der var mange fejlmålinger, eller ville vi bare ikke indrømme at andre faggrupper kan udføre nogle laboratorieopgaver lige så godt som os? Vi ville gerne have mere indflydelse på POCT, men Rigshospitalets tradition havde altid været at klinikkerne selv bestemte hvilket udstyr de ønskede at anvende, og slet ikke tradition for at en serviceafdeling som Klinisk Biokemisk Afdeling udstak regler for klinikkerne. Hvordan får man ændret sådan en kultur? Og kan KB bidrage med et kvalitetsløft? 20

21 Metode og resultater 1. Start med en plan Allerede i 2001 udstak KB og Diagnostisk Center en vejledning, hvor vi stillede krav til anskaffelses af POCT udstyr i klinikkerne. Denne vejledning indeholdt krav om at KB altid skal indgå i et samarbejde om anskaffelse af POCT udstyr og at der skal aftales hvem der gør hvad i forbindelse med validering, træning af personale, kalibrering, kontrolovervågning og meget mere. Vi mente at denne vejledning var meget konkret, men rigtig svær at få nogen til at følge, da kulturen stadig var sådan at vejledningen, hvis overhovedet kendt, blev opfattet som et tilbud, og ikke et krav. Og hvad skal man med tilbud, hvis man ikke mener man har behov for det? Der gik mange år, hvor vi forsøgte at gøre opmærksom på os selv. Vi gav aldrig helt op, men ventede på at klinikkerne selv skulle få øje på hvad vi kan bidrage med. Planen for hvad vi mente der bør til for et kvalitetsløft blev rettet til mange gange, men først i året 2012 kunne vi begynde at arbejde med de 10 nøglefaktorer for et kvalitetsløft af glukosemålinger. Det blev Den Danske Kvalitetsmodel der blev det egentlige vendepunkt, da standarden beskriver at det er den laboratoriemedicinske afdeling der er ansvarlig for kvaliteten af bl.a. glukosesvar udført i klinikken. 2. Skab fælles rammer for kvalitet af en glukosemåling At man snakker samme sprog betyder meget. Kalibrering betyder ikke nødvendigvis det samme for en sygeplejerske som for en bioanalytiker. Og hvad er en kontrol analysering og hvad gør det godt for? Og hvor tit skal det gøres? Og af hvem? Og kvalitet af en patients glukosemonitorering er vel et spørgsmål om at give den rette mængde medicin på det rette tidspunkt? At grundlaget for behandlingen også skal være så optimalt som muligt kan vi godt være enige om, men hvordan det opnås kan opfattes meget forskelligt for de forskellige faggrupper. Måler apparatet da ikke altid rigtigt? Hvorfor melder apparatet ikke fejl, hvis svaret ikke er rigtigt? 3. Træning Undervis brugerne. Vi ved fra alle, både nationale og internationale undersøgelser, at den største fejlkilde til laboratoriesvar ligger udenfor den analytiske fase. Ca. 80 % af alle fejl ligger i den præ- og den postanalytiske fase. Så undervisningen bør især lægge stor vægt på disse processer. At kunne finde ud af at trykke på de rigtige knapper på et stabilt apparat, som KB har valideret, er en meget lille del af kvaliteten. Derfor har vi holdt fast i at KB underviser alle brugere på trods af ønske om sidemandsoplæring i klinikkerne. Et udstyr er aldrig bedre end det der måles på. En skidt prøve giver et skidt resultat. At dette ikke er apparatets skyld, er ikke naturligt for en ikke-laboratorievant person at tænke. 4. Lav procedurer som er lette at følge At lave vejledning til klinikbrugere er ikke det samme som at lave laboratorievej- 21

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner.

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Den Diagnostiske Samarbejdspartner erfaringer og muligheder Af Evy Ottesen og Helle Alsbæk Klinisk Biokemisk Afdeling, marts 2012 I 2008 åbnede der sig i Klinisk Biokemisk Afdeling en mulighed for at arbejde

Læs mere

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsenheden Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Møde i: Sundhedsfagligt Råd, Klinisk Biokemi Dato: 26. august 2014 Kl.: 14.00-16.00 Sted: Glostrup

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 CT lab funktion på OUH CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 1 2 Ideen opstod under mine besøg i det store udland og ideen støttede min CT overlæge hele vejen igennem Tiden arbejder for

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Sundhedshuset Helsingør er åbnet E-mailkultur Forskningens nytårskur Kompetencekort

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring Modulbeskrivelse Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med teori fra de foregående

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere