Skoleplan for Mou Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplan for Mou Skole"

Transkript

1 Skoleplan for Mou Skole Værdiregelsæt Læringsgrundlag Eleverne skal opleve fællesskab i klasserne og i hold på tværs af årgangene, så den enkelte elev får udfordringer, der matcher kompetencerne. Derved støttes eleven i sin nærmeste udviklingszone og vil opleve glæde og meningsfuldhed i læringsprocessen. Undervisningens tilrettelæggelse Trivsel Miljø Vi skal opføre os så vi alle synes, det er rart at være på skolen. Evaluering Vi er en skole i konstant udvikling som gennem dialog og evaluering understøtter udviklingen af faglige såvel som menneskelige ressourcer. xx Vi udvikler inspirerende fysiske rammer, som skaber læring og livsglæde. Maj 2015

2 1. Vores skole i det fælles skolevæsen... 3 Kendetegnende for Mou Skole... 3 Værdiregelsæt... 4 Læringsgrundlag... 5 Inklusion - Samarbejdsbaseret problemløsning... 8 Læringssamtaler - kilden til øget læring og trivsel... 8 Sådan arbejder vi med skoleudvikling... 9 Pædagogisk Læringscenter (PLC)... 9 Læringssamtaler Microteaching Målopfølgning - Læringsvejleder Skoleplansproces Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode Læring og faglig udvikling Alsidig udvikling Sundhed og trivsel Skole-hjem-samarbejdet Ledelse og medarbejdere De fysiske rammer AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker Inklusion i overgange Incitamentsmodellen - Miljøråd Mou Uderum Haver til Maver Fælles indsatsområder Skolereformen Status pr. 1/ for arbejdet med de 11 temaer Visionsproces Læring og undervisning Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læsning Professionel vidensdeling IT og læring Biophilia på Mou skole FIRST LEGO League 2015 Aalborg Udviklingsområder Forventninger til arbejdet i de selvstyrende teams Fasernes egne indsatsområder Indskolingen Mellemgruppen Udskolingen Fakta om skolen Kvalitetsrapport Handleplan gældende fra februar

3 Skoleplan maj 2015 bygger videre på mål beskrevet i Skoleplan april I første halvdel af skoleåret har skolens pædagogiske personale skullet omstille sig til ændrede arbejdstider med fast mødetid, flekstid og personalearbejdspladser på skolen. Samtidigt har alle lærere og pædagoger i Aalborg Kommune skullet arbejde med Læringssamtaler og prototyper m.m. ifm. visionsprocessen. Skolens ledelse arbejder også med Læringssamtaler og ny organisering jf. Leadership Pipeline. Fra august 2014 har lærerne haft mulighed for at afholde 6. ferieuge på skoledage, hvilket de fleste lærere har benyttet sig af. Tiden til vikardækning er givet som en pulje til vores lærere og ekstra holdtimer, da lærerne vikardækker hinanden i de selvstyrende teams. Alligevel har det været en stor udfordring for os alle, da vi ugentlig oplever skemaændringer og dermed udfordres på omstillingsparathed og tid til at løse vores opgaver. Det bliver derfor vigtigt, at vi fremadrettet får sat fokus på og arbejdet med: a) Robusthed b) Fleksible skemaer c) Læringssamtaler og Microteaching a) Mou Skole deltager i Aalborg Kommunes pilotprojekt Den robuste arbejdsplads, som løber over 1½ år med opstart marts b) For at understrege at det handler om helhed vil vi fortsat arbejde med at få udviklet ugeplaner (fleksible skemaer) for børnene, hvor hele dagen fra kl (fredag kun til kl ) vil blive beskrevet. Desuden vil vi sætte fokus på tværfaglige forløb, som skal indgå i klassernes årsplaner. c) Læringssamtaler kommer til at indgå som en fast del af de ugentlige teammøder samt på afdelingsmøder. I skoleåret fortsættes kompetenceudviklingsforløbet Læringssamtaler Kilden til Læring og Trivsel. Vi er godt på vej med at få implementeret skolereformen. Det skal ikke gå hurtigere, end at vi hele tiden kan se meningen med de nye tiltag, som altid bør understøtte elevernes læring, så vi helhjertet og med fortsat stort engagement kan give børnene en god skoledag både i undervisnings- og fritidsdelen. 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Kendetegnende for Mou Skole Vi er en udviklingsorienteret skole, der konstant er i forandring på det pædagogiske felt, hvor vi udvikler og implementerer forskellige nye arbejdsformer i undervisningen. Skolens pædagogiske vision er, at medvirke til at udvikle livsduelige mennesker i samarbejde med forældrene. Mou skole modtager elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Der er 40 engagerede medarbejdere, der i fællesskab skaber rammerne om skolens samlede virksomhed. Skolen er faseopdelt: DUS, Indskoling, mellemgruppe og udskoling. Til hver fase er tilknyttet et selvstyrende team, som sammen tilrettelægger undervisningen og dagligdagen. Det giver en pædagogisk og faglig sparring, som prioriteres højt. Vi har i vores struktur fastholdt klasselærerprincippet og i indskolingen har alle klasser også tilknyttet en fast kontaktpædagog. 3

4 Skolens fritidsordning er opdelt i DUS 1 for børnene i kl.. DUS 1½ for børnene i kl. og Dus II for børnene i kl., samt brobygning for børnene i 6. kl. For at sikre en god overgang fra børnehave til skole begynder de kommende børn i 0. kl. før skolestart i MiniDus i perioden martsjuli. Vi er praktikskole for UCN og SOSU Nord (PAU), hvilket betyder, at vi som skole kan følge med i den udvikling, der sker på lærer- og pædagoguddannelsen, og hele tiden være ajour med nye tiltag. Skolen ligger placeret i et område, hvor vi har et godt samarbejde med de lokale foreninger, hvor flere benytter skolens lokaler uden for skoletiden samt den åbne idrætslegeplads, som vi har etableret i samarbejde med de lokale foreninger. Mou Uderum er et nyt spændende projekt, hvor vi bl.a. i samarbejde med KystbySamrådet Mou, Egense og Dokkedal, de tre Borgerforeninger, Mou Pleje- og aktivitetscenter og Aalborg Rehabiliteringscenter arbejder på at skabe en grøn linje i infrastrukturen og forskønne natur og byområdet ved Mou og omegn. Vi befinder os midt i en smuk natur placeret mellem hav, mose og fjord, der indbyder til et rigt og varieret udendørs liv. Skolen har i en årrække arbejdet målrettet med elevernes trivsel. Det er et felt, der til stadighed har vores bevågenhed samtidig med, at der er sat fokus på udvikling af det faglige arbejde i skolen. Skolens hjemmeside, som har fået nyt look og indlejret Facebook-profil, bruges fortsat aktivt til at beskrive og informere om skolen for således at give et så levende billede af skolen og dens liv som overhovedet muligt. Værdiregelsæt Ifølge Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen skal alle folkeskoler have et værdiregelsæt, som skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og angive retninger for god adfærd med fokus på trivsel og et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal derfor ifølge bekendtgørelsen også indeholde en antimobbestrategi. Se Mou Skoles Værdiregelsæt godkendt af skolebestyrelsen d. 10. december Udvalgte værdier: Fælleskab Der ligger store livs- og læringsværdier i at være fælles om noget, hvilket er med til at skabe sammenhold og fællesskab. Vi giver vores elever følelsen af fællesskab om de sociale, men i høj grad også de faglige elementer i vores dagligdag. Vi bygger vores fællesskab på nære relationer, fælles værdier og forståelse. Ansvar På Mou skole mener vi, at begrebet er en vigtig værdi. Vi lærer vores elever ansvar i forhold til andre mennesker, grupper, naturen, skolens fysiske rammer og for egen læring og handling. Vi taler med og viser vores elever, hvordan dette ansvar skal forstås og forvaltes. Imødekommende og positive forventninger Ét af kendetegnene ved Mou Skole er den åben- og imødekommenhed man møder, når man træder ind ad døren. Alle hilser og er parat til at hjælpe. Også i alle andre sammenhænge mærkes denne imødekommenhed og det gælder, uanset om det er børnene indbyrdes, børn voksne og voksne - voksne. Alle forventer at blive modtaget og forstået på en positiv måde, og netop her ligger en af Mou Skoles forcer, for på vores skole får man opfyldt de positive forventninger, som man har til hinanden. 4

5 Omsorgsfuld Vi er opmærksomme på andre mennesker ved at lytte og spørge ind til personen. Vi giver og modtager varme. Vi udvikler en omsorgsfuld dannelse og tager hensyn til den enkelte i respekt for fællesskabet. Ambitiøs Vi er ambitiøse og går efter det bedste både socialt og fagligt. Det enkelte individ lærer at vurdere, hvad der subjektivt er det bedste, og støttes i sin udvikling af egne ambitioner. Vi stiller kærlige og realistiske krav, udfordrer uden at knægte. Med en anerkendende tilgang støtter vi hinanden i vores ambitioner. Læringsgrundlag Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at der skal skabes et lærende miljø, hvor elever og medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen skal forholde sig aktivt til hele sin virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer. Målet med læringsgrundlaget er at sætte fokus på, hvorledes der kan skabes et motiverende, alsidigt og rummeligt læringsmiljø, som fremmer elevernes udbytte af undervisningen både fagligt og socialt. Intentionerne med læringsgrundlaget er, at lærerne gennem skarpere fokus på og diskussion af forskellige læringsopfattelser herunder med inddragelse af nyere forskningsbaseret viden dels får øget deres viden om og forståelse af centrale faktorer i læringsmiljøet, dels opnår større bevidsthed omkring eget læringssyn og de didaktiske valg i lyset heraf. En sådan forstærket analyse af pædagogisk praksis skal danne baggrund for konkrete tiltag, der kan skabe større flow i barnets hele skoleliv, herunder overgangene mellem førskolegruppe, indskoling, mellemgruppe og udskoling. Læringsgrundlaget er inspireret af professor Knud Illeris læringstrekant, som indikerer, at læring har tre integrerede dimensioner, nemlig en 1) indholds-dimension, som vedrører det, der skal læres, 2) en psykodynamisk dimension, som vedrører de følelser, motivationer og holdninger, der er knyttet til læringen samt 3), en social dimension, som vedrører de sammenhænge og samspil, som læringen indgår i. Ingen af de tre dimensioner kan stå alene, men indgår på lige fod i dynamikken mellem læringens to processer, der består af samspilssituationen og den individuelle, psykologiske tilegnelsesproces. Indhold Drivkraft/motivation Sociale relationer Vi finder det meget centralt, at eleverne udvikler såvel faglige kompetencer som mere almene personlige og sociale tilværelseskompetencer, og gennem arbejdet med de tre dimensioner af læring, kan læreren ved at supplere med sin personlige stil og forholdemåde være med til at kvalificere et trygt og inspirerende læringsmiljø. 5

6 Der skal knyttes en særlig kommentar til betydningen af den 3. dimension vedrørende sociale relationer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er stærkt styret af de relationer, de indgår i det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som psykologisk ilt og via den gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng: - se mig som den jeg er - vis mig hvem jeg kan blive - lad mig være lige som dig - udfordr mig uden at knægte mig Ved seriøst at arbejde med disse elementer i samspillet med alle elever, vil det være muligt at arbejde inden for den enkeltes flow-zone, hvor der er optimal mulighed for læring og trivsel. Når udfordringer og kompetencer afvejes, og barnet støttes i sin nærmeste udviklingszone, vil det opleve glæde og meningsfuldhed ved skolearbejdet og læringsprocessen optimeres. Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres individuelle kompetencer. Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med problemer. På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger, analyser og refleksioner er nedenfor skitseret eksempler på hvordan vores pædagogiske praksis kan udmøntes: Relation: o Personalet skal være en rollemodel, der understøtter det sociale fællesskab såvel som det enkelte barns selvværd udvise tolerance, empati, respekt og interesse for den enkelte elev være tydelige voksne, som er med til at styrke det sociale klima skabe et trygt, meningsskabende og anerkendende miljø skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene udnytte det potentiale, der ligger i at arbejde på tværs af årgangene. 6

7 Indhold: o Personalet skal give plads til at eleverne kan lære med forskellig grad af deltagelse benytte varierede arbejdsformer indtænke læringsstile i tilrettelæggelsen af undervisningen udvikle elevernes glæde ved at lære, således at de har lyst til at lære hele livet skabe et meningsfuldt læringsmiljø med udgangspunkt i fælles oplevelser og erfaringer skabe mening i undervisningen ved inddragelse af den verden vi lever i. Motivation: o Personalet skal synliggøre at det er in at ville noget skabe fordybelse og deltagelse hos eleverne sørge for at eleverne får tilpassede udfordringer, der stimulerer fantasi, nysgerrighed og lyst til læring give eleverne valgmuligheder, som gør, at de kan udfolde sig og fordybe sig i det, de er optaget af sikre elevernes medbestemmelse med mulighed for ejerskab og medansvar give eleverne medindflydelse på indholdet stimulere elevernes nysgerrighed og undren Maj 2009 Arbejdsmetoder, som vi anvender på Mou Skole Blended Learning April

8 Inklusion - Samarbejdsbaseret problemløsning Trin 1: Tirsdag d. 28. oktober 2014 kl deltog skolens personale, skolebestyrelsen og medarbejdere fra Børnely i en temaaften v/hanne Wulf og Dan Christensen om Samarbejdsbaseret problemløsning. Grundantagelsen er, at børn opfører sig ordentligt, hvis de kan, og hvis de ikke kan, er det fordi de af omgivelserne, af skolen og/eller af deres forældre bliver mødt med forventninger, der overgår deres evner til at udøve fleksibilitet, frustrationsudholdenhed og samarbejde. En anden grundantagelse er, at hvis de voksne møder et barn med forventning om kompetencer og fleksibilitet, som barnet netop ikke besidder, kan det i sig selv afstedkomme en eksplosiv reaktion hos barnet. Metoden interesserer sig dermed også for den voksnes andel i kommunikationen med eleven. Samarbejdsbaseret Problemløsning omfatter to elementer: 1) at identificere uløste problemer i barnets liv og 2) at træne de nødvendige færdigheder hos barnet, så barnet fremover selv kan klare de udfordrende situationer. Trin 2: Onsdag d. 6. maj 2015 kl kommer Hanne Wulf og Dan Christensen igen ud på Mou Skole og kompetenceudvikler lærere og pædagoger, så de klædes på til at kunne arbejde med inklusion udfra principperne om Samarbejdsbaseret problemløsning. Trin 3: Ressourcepersoner uddannes til at kunne træne de nødvendige kognitive færdigheder hos barnet. Læringssamtaler - kilden til øget læring og trivsel Et to-årige kompetenceudviklingsforløb v/ucn i skoleårene og Pædagoger og lærere fra Kongerslev, Gudumholm og Mou Skole bliver undervist af lektor Jørgen Bærenholdt fra UCN: Undervisning 1 d. 25. november 2014 på Kongerslev Skole Vejledning 1 d. 12. januar 205 på Mou Skole Undervisning 2 d. 29. januar 2015 på Mou Skole Vejledning 2 d. 2. marts 2015 på Mou Skole Undervisning 3 d. 12. marts 2015 på Gudumholm Skole Jørgen Bærenholdt: Læringssamtaler er overskriften på forløbet, som har to hovedformål: At lærere og pædagoger i højere grad kommer til at arbejde med læringsmål i deres daglige praksis og herunder i højere grad bruger Fælles Mål som baggrund for planlægning. Og at der bliver etableret en feedback-kultur, hvor man har samtaler (læringssamtaler) på alle niveauer i organisationen for at synliggøre læring. Desuden er det også et formål via mikroteaching med støtte fra kollegaer at reflektere over egen praksis. Overskrifterne for de tre undervisningsgange i er: 1. Læringsmål og feedback 2. Feedback og læringsstrategier - på vej mod selvreguleret læring 3. Formativ evaluering Læringsvejleder 8

9 I Aalborg Kommune skal der uddannes 103 læringsvejledere, som har et særligt fokus på didaktik, evaluering og evalueringskompetence samt vejledning. Disse bliver uddannet i to runder. Fra Mou Skole bliver Annette Kragelund uddannet som læringsvejleder efter flg. plan: Modul Datoer Didaktik. Foråret /1, 5/2, 12/2, 5/3, 12/3, 26/3 Vejledning Gruppevejledning 16/4, individuel vejledning 23/4 Mailvejledning 6/5 Aflevering af opgave 18/5 Kl. 10 Eksamen Uge 23 Evaluering og evalueringskompetence. Efteråret 3/9, 10/9, 17/9, 1/10, 8/10, 22/ Vejledning Gruppevejledning 5/11, Individuel vejledning 12/11 Aflevering af opgave 20/11 Eksamen Uge 50 Skolens ledelse Kick Off Event d. 21. august 2014 på Nordkraft. Seminar 1 d oktober 2014: Hvordan skaber vi en professionel læringskultur, hvor ledelsen og de fagprofessionelle samarbejder om at fremme børnenes læring og trivsel? Seminar 2 d februar 2015: Next Level d. 24. august 2015 Seminar 3 d oktober 2015 Seminar 4 d marts 2016 Ledelse af lærende team. Videns- og færdighedsmål: Viden om og færdigheder i at designe og afholde læringssamtaler med fagprofessionelle team Sådan arbejder vi med skoleudvikling Pædagogisk Læringscenter (PLC) Betegnelsen skolebibliotek er udgået af folkeskoleloven og erstattet med det pædagogiske læringscenter. Denne betegnelse signalerer, at fokus ligger på læringsrettede aktiviteter. Formålet med det pædagogiske læringscenter er at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter samt at understøtte og inspirere medarbejdernes fokus på læreprocesser og læringsresultater. Derudover skal det pædagogiske læringscenter understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, formidle kulturtilbud til eleverne, sætte forskningsbaseret viden om læring i spil og understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. Opgaverne for det pædagogiske læringscenter er at skabe overblik over og formidle læringsressourcer i bred forstand. Det drejer sig om analoge og digitale læremidler, bøger til elevernes fritidslæsning, digitale værktøjer, læringsforløb med eksterne aktører og andre ressourcer med læringspotentiale. 9

10 Desuden er det en opgave for det pædagogiske læringscenter at understøtte medarbejdernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på baggrund af Fælles Mål. Det vil sige, at det pædagogiske læringscenter må have solidt kendskab til Fælles Mål og kunne støtte medarbejderne i deres arbejde med at omsætte Fælles Mål til daglig praksis, herunder at kunne hjælpe med at pege på gode materialer og aktiviteter, der kan understøtte målopfyldelsen. Endelig skal det pædagogiske læringscenter også understøtter organiseringen af en længere og mere varieret skoledag, understøtter samarbejdet mellem idræts-, kultur- og foreningslivet samt koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. I tilknytning til bekendtgørelsen om de pædagogiske læringscentre udarbejder Undervisningsministeriet en vejledning, der forventes færdig i foråret Vejledningen målrettes til forvaltninger, skoleledere og medarbejdere, og den vil indeholde en vifte af inspirationseksempler til god praksis på området. Læs hele bekendtgørelsen her. På Mou Skole drøftes emner vedr. skoleudvikling i PLC-råd et, som består af: Hanne G. Svendsen, Dennis M. Kragh, Britta Jensen, Marianne Popp Andersen, Anette Kragelund, Sanne Takacs og Jette Hansen. PLC-rådet arbejder i foråret 2015 med at få beskrevet PLC og PLC-rådets arbejdsopgaver. 10

11 Læringssamtaler Microteaching Målopfølgning - Læringsvejleder Skolens pædagogiske personale forventes igennem det 2-årige kompetenceforløb v/ucn Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 at få viden om og kompetence til at tilrettelægge undervisning og afholde læringssamtaler der fremmer selvreguleret læring. Ambitionen realiseres på fire niveauer Læringssamtaler med og mellem eleverne via en udviklet feedbackkultur omkring læringsmål, læringsfremgang, selvregulering og læringsstrategier. Læringssamtaler mellem lærere/pædagoger og vejledere gennem anvendelse af Microteaching, som videobaseret feedback med supervision. Micro-teaching skal medvirke til fremme kompetencen til at observere, hvad der fremmer elevernes læringsudbytte og læringsfremskridt. Værdien af feedback skal optimeres gennem få og enkle principper, der grundig skal indarbejdes i praksis. Læringssamtaler, hvor lederne mål- og rammesætter, drøfter samt udvikler kompetenceorienteret undervisning med medarbejderne. Læringssamtalerne på dette niveau er rettet mod skolepræstationer og fokuserer på at udvikle en feedbackkultur med afsæt i de strategier, processer og metoder, der skal skabe systematisk opfølgning på alle niveauer i skolevæsenet. Læringssamtaler mellem skoleforvaltningen og skolelederteam omkring skolepræstation, organisering og kultur. Skolens læringsvejleder skal: understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen og PLC-rådet understøtte skolens lokale indsatser sætte pædagogik og didaktik til debat inspirere og understøtte skolens evalueringskultur gå i dialog med ledelsen om skolens datamateriale vedrørende klassernes og skolens læringsudbytte og progression m.h.p en videreudvikling af klassernes og skolens læringsudbytte og progression 1 Aalborg Kommunes projektansøgning til Mærskfonden 11

12 2. Skoleplansproces Vi har fra januar 2014 fået ny rådmand, Tina French Nielsen, og ny afdelingschef Jakob Ryttersgaard. Den 1. april 2014 tiltrådte Martin Østergaard Christensen som ny skoledirektør. Endelig har vi fra 1. august 2014 fået ny læringschef, Kristina Kristoffersen. Hvert andet år plejede den tidligere Skoleforvaltningen at drøfte sammenhængen mellem skoleplan, praksis og Skolepolitikken. Mou Skole har senest drøftet Skoleplan april 2011 med Skoleforvaltningen, som besøgte skolen d. 16. sept I nyere tid har vi haft Jakob Ryttersgaard på skolebesøg den 12. maj 2014 kl , og d. 28. januar 2015 kl fik vi besøg af Tina French Nielsen og Martin Østergaard Christensen. Nyt er, at Undervisningsministeriet har udsendt en ny bekendtgørelse vedr. kommunernes arbejde med kvalitetsrapport 2.0. Den nye kvalitetsrapport er noget forskellig fra de hidtidige kvalitetsrapporter, da den fremover alene skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de tre nationale mål og fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. 2 Skolens ledelse har derfor d. 10. december 2014 holdt Læringssamtale på Skoleforvaltningen med Jakob Ryttersgaard og Kristina Kristoffersen om Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten skal fremadrettet kun udarbejdes hvert andet år. For at følge Folkeskolereformen tæt i de første par år, skal der dog i en overgangsperiode udarbejdes kvalitetsrapport hvert år. Der skal således både laves en kvalitetsrapport i 2015 gældende for skoleåret 2013/2014 og i 2016 for skoleåret 2014/2015. Derefter skal kvalitetsrapporten kun udarbejdes i lige år. 2 Procesplan Kvalitetsrapport

13 Kvalitetsrapporten med tilhørende handlingsplaner skal senest være politisk godkendt 31. marts i Byrådet. Forinden skal der gennemføres en høring i skolebestyrelserne og Skoleudvalget skal orienteres om kvalitetsrapporten. Den tidligere procedure med, at Skoleforvaltningen drøftede sammenhængen mellem skoleplan, praksis og Skolepolitikken, vil således fremover blive erstattet at Læringssamtaler om Kvalitetsrapporterne og krav om opstilling af målpile. Det betyder, at Skoleplan maj 2015 blot bliver et internt værktøj, som vi anvender til at sikre, at vi får fulgt op på eksisterende mål og opstillet nye. Men stadig et vigtigt værktøj til at få skabt overblik med. Hvad har vi gang i? Hvor skal vi hen? På midtvejsevalueringen d. 6. februar 2015 evaluerede de selvstyrende teams deres mål for faserne og opstillede nye mål, som et led i skoleplansprocessen. I år valgte vi at holde Midtvejsevalueringen på Mou Hotel fra fredag kl og afsluttede med aftensmad kl. 19. Der vil i foråret 2015 blive arbejdet med at få opstillet mål- og handlepile. Den løbende skole- og kompetenceudvikling foregår i ledelsesteamet, PLC-rådet, på personalemøder, DUS-personalemøder og i de selvstyrende teams, som løbende evaluerer deres arbejde. Skoleplan april 2015 præsenteres og drøftes på personalemøde d. 22. april 2015, DUSpersonalemøde d. 24. april 2015 og i skolebestyrelsen d. 4. maj Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode 3 Læring og faglig udvikling Vi har fortsat haft fokus på elevernes inddragelse og medbestemmelse. Undervisningen og aktiviteterne på Mou Skole har været mangfoldige, meningsfyldte, interessevækkende og afvekslende. Det er vores indtryk, at arbejdsformer som Gulerodsmodellen, Cooperative Learning og projektarbejde har indvirket positivt på elevernes motivation for læring. Qua det to-årige kompetenceudviklingsforløb, Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel v/ucn i skoleårene og , er vi blevet meget bedre til at sætte fokus på, hvad eleverne skal lære, og ikke længere blot sige, hvad de skal lave. Tydelig læringsmål og feedback vil dog fortsat være et indsatsområde, som vi skal arbejde med også som en naturlig udløber af skolereformens større fokus på målstyring. I forbindelse med Skoleforvaltningens visionsproces gennem 7 måneder lærte vi at arbejde med prøvehandlinger og prototyper. En metode, vi også fremadrettet skal anvende til at beskrive en praksis, der skaber synlig læring. Vi har i skoleåret gennemført både de frivillige og de obligatoriske Nationale Test, da Aalborg Kommune og NordicMetrics har indledt et samarbejde om en bedre udnyttelse af mulighederne i de nationale test, med henblik på tre områder: 1. styrket fokus på læring og progression, 2. tættere dialog mellem skolerne og forvaltningen om elevernes fremskridt samt, 3. styrket viden om og pædagogisk anvendelse af test og testresultater på skolerne. 3 Skoleplan april

14 Jakob Wandall fra NordicMetrics: De nationale test er et af de mest avancerede og effektive testsystemer i verden. Det adaptive princip betyder, at man med relativt få opgaver kan bestemme elevens dygtighed rimeligt nøjagtigt. Derfor giver det mening, at teste eleverne én gang årligt og med en systematisk planlægning, kan det næsten lade sig gøre at teste årligt i dansk, læsning fra kl., i matematik fra kl. og i engelsk fra klasse. Det er et problem, at de nationale test ikke bruges pædagogisk. Vi har en forventning om, at beregneren (v/jakob Wandall) gør, at vi bedre kan fortolke resultaterne fra de nationale test og dermed få en viden, som vi kan anvende. Skolens læsevejleder vil bl.a. blive undervist i dette. Beregneren er et redskab, vi får stillet til rådighed, som vi kan bruge til at følge elevernes progression. Den nationale test er for læreren, hvad blodtryksmåleren er for lægen. Det betyder, at testen ikke kan stå alene. Vi skal efterfølgende være nysgerrige og spørge ind til de atypiske testresultater eller hvis en klasses gennemsnit ser mystisk ud. De nationale test indgår i Kvalitetsrapport 2.0. og i Kvalitetsrapport 2014 (Mou Skole) er der plads til forbedringer. Alsidig udvikling Eks. på opbrydning af den skemalagte undervisning samt andre aktiviteter, som understøtter elevernes alsidige udvikling og fællesskabet på skolen marts 14 Trivselsdag 7. marts 14 Temaarrangement for udskolingen 24. april kl. på Dall Hede. Biologiværkstedet. 19. maj kl. på Egholm (Undersøgelse ved kyst) 28. maj 14 Sidste skoledag 9. kl. 10. juni 14 Kulturskolens sommerafslutning på Mou Skole Uge 25 Emneuge 20. juni 14 Åbent-hus-arrangement kl Børnehave, skole, DUS, Mou Uderum m.m. 25. juni 14 Dimissionsfest for 9. kl. på Mou Hotel 26. juni 14 Idrætsdag Uge kl. på Bornholm 22. aug. 14 Madpakker med Sebastian Klein kl. 22. aug. 14 Ungebyrådskaravanen kl. 28. aug. 14 Ryste-sammen-tur kl. Den gamle by i Århus. 29. aug. 14 Ryste-sammen-tur kl. Sept. 14 Høst-marked i DUS en. Uge 36 Alle børn cykler. 4 og 6. kl. 8. sept kl. på tur til Hals 13. sept. 14 Klassekursus for børnehaveklassen og forældre. Opstart af Den gode klasse /9 14 Ny Cirkus i udskolingen 23. sept. 14 Naturvidenskabelig Festival 7. og 8. kl. 10. okt. 14 Skolernes motionsdag (trimdag) 24. okt kl. på Egholm. Saltvandsbiologi. 30. okt. 14 Spil dansk dag Uge 45 Projektuge i udskolingen Uge Flexuger i mellemgruppen 13. nov. 14 Skolefest. 6. kl. opførte Væm vinder prænsessen Uge 47 Rusmiddel 8. kl. (mandag torsdag) Uge 48 Alkolhol og rygning 6. kl. (tirsdag torsdag) 28. nov. 14 Jule-klippedag i klasse. Forældre/bedsteforældre deltog. 14

15 1. dec. 14 Juletur for 2. kl. til Aalborg. Gl. Torv, historisk museum og rundvisning på Hovedbiblioteket. 3. dec. 14 Juletur og Klar-Parat-Svar-konkurrence 6. kl. 4. dec. 14 Juletur 4. og 5. kl. Uge 50 Projektuge 9. kl. 12. dec. 14 Lucia v/4. 5. kl. 19. dec. 14 Juleafslutning i Mou Kirke kl. 16. jan dages-fest i indskolingen/børnehaveklassen Uge 6 Uge sex 4. og 6. kl. 6. febr. 15 Skolernes Skakdag 26. febr. 15 Bh-kl. på hovedbiblioteket til arrangement med forfatter Anne Sofie Hammer 6. marts 15 Trivselsdag 6. marts 15 Temaarrangement for eleverne i udskolingen 19. marts 15 Teatertur Den blå planet for kl. samt byvandring. 17. april kl. på Dall Hede 20. april 15 Affaldsdag for kl. 8. maj 15 Bh-kl. i Kildeparken til Sprogfitness Status for elevrådets arbejde siden Skoleplan 2014 Elevrådet startede året med et kursus i elevrådsarbejde. Efterfølgende var vores formand Esben K Nielsen og næstformand Mads Stoumann på Aktivweekend. Som følge af kurset har elevrådet gennemgået budgettet og udgiftsposerne 2014 for elevrådet og argumenteret for at beholde det samme beløb på budget 2015, hvilket er lykkedes. Meget af formand og næstformands energi er blevet lagt i det store arbejde med at skabe Aalborg Kommunes Vision for skolevæsenet. Esben og Mads har deltaget i de 2 dagsarragementer, hvor slogan og logo blev skabt. Desuden er der blevet arbejdet med en flashmob, hvor logo og slogan blev præsenteret ved skolens flagstang. På selve den store visionsdag d. 8. januar 2015 deltog Esben og Mads også, ligesom de forinden var med til Åbenskole arrangement sammen med skolens interessenter forud for Visionsdagen. I ugen op til Danmarksindsamlingen samlede elevrådet Godhedsbeviser til det gode formål. Elevrådet vil i foråret 2015 forsøge at sætte gang i udendørsaktiviteter for de andre elever, ligesom der vil blive sat fokus på udfaldet af den kommende Trivselsmåling. Elevinddragelsesprojekt. Baggrund I 2012 lavede Danske Skoleelever en undersøgelse, der peger på, at øget elevinddragelsen i undervisningen styrker elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. Der er dog brug for mere viden om, hvilke redskaber og mekanismer der understøtter elevinddragelsen på bedste vis. Det sætter dette projekt fokus på. Projektet er et samarbejde mellem Danske Skoleelever, Undervisningsministeriet og Aarhus Universitet. Resultaterne fra undersøgelsen viste en sammenhæng mellem elevinddragelse og elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. Formålet med projektet er at skabe øget fokus på elevinddragelse og give lærere og elever redskaber til at kunne arbejde målrettet med elevernes inddragelse i planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen. Aalborg Kommune er en del af dette projekt og som følge deraf er vores 8. klasse med i projektet. Projektet er inddelt i 3 grupper. Gruppe 1, der er kontrolgruppe. Gruppe 2, der har både ledere, lærere og elevrepræsentanter på kursus i elevinddragelse. Gruppe 3, der også har konsulentbistand udover de for gruppe 2 nævnte kurser. Mou Skole er med i Gruppe 3. I klassen er der i efteråret 2014 arbejdet 2½ dag med fagene dansk, matematik, fysik/kemi, kristendom og biologi. Eleverne udarbejdede efter et fælles oplæg en ønskeseddel med de emner, 15

16 de hver især mente, de skulle arbejde mere med. Det udmøntede sig i et skema for dagene, hvor de to lærere udbød små kurser. Alle var fordybede i det som var relevant for den enkelte. Der arbejdes i klassen i forvejen med gulerodsseddel, hvor eleverne også har indflydelse og medbestemmelse. Man kan med fordel bruge elevinddragelse i undervisningen. Det inkluderer eleverne i egen læring. Det giver den enkelte elev mulighed for at arbejde fordybet med de færdigheder, som langt de fleste godt ved de bør tilegne sig. EJERSKAB er kodeordet. Sundhed og trivsel Tiltag i skoleåret , som fremmer sundhed, bevægelse og trivsel: Principper for indhold og organisering af arbejdet med motion og bevægelse. Vedtaget i skolebestyrlsen d. 18/ Eleverne skal have mulighed for at vælge aktiviteter i 12-pausen, som pædagoger/lærere/ UngeTeam m.fl. tilbyder. Eleverne skal som minimum have pulsen op 2 gange om ugen. Eleverne skal have mulighed for aktive elementer i undervisningen, hvor de får rørt sig. Ny Sundhedspolitik Et udvalg har i 2013/2014 arbejdet på at lave en fælles sundhedspolitik for de tre institutioner. Vi har nu fået en politik, der på mange områder er ens, men som på selve kostområdet er differentieret. Denne differentiering har udvalget set, som en nødvendighed, idet vi har med forskellige børnegrupper at gøre. Se Sundhedspolitik for Børneby, Mou Skole og Mou DUS Vedtaget i skolebestyrelsen d. 17. november 2014 Ansøgning skolemadstilbud I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev der afsat midler til udbredelse af skolemadstilbud på Aalborg Kommunes folkeskoler. Hensigten var at give alle skoler mulighed for at tilbyde eleverne et sundt og ernæringsrigtigt måltid i stedet for eller som supplement til madpakken. Der blev i skoleåret 2014/15 afsat 2 mio. kr. til drift af skolemadstilbud og 4 mio. kr. til anlæg vedr. skolemadstilbud. Vi ansøgte i september 2014 om midler til både anlæg og drift. I ansøgningen skrev vi: Vi ønsker at optimere skoleboden til en skolebod, hvor der hver dag kan sælges varm mad og/eller salat, som bliver tilberedt på skolen. Vi ønsker mulighed for dermed at servere varieret sund kost. Vi tror, at duften af mad kan inspirere vores elever til at benytte tilbuddet om sund skolemad. Det betyder, at vi skal ændre vores skolebod til, at der også kan laves mad i skoleboden. Der skal derfor, som minimum laves afløb i gulvet, der skal sættes fliser op fra loft til gulv og der skal sættes køkkenelementer op, der er godkendt til produktionskøkken. Vi ønsker en person i køkkenet, som kan varetage koordinering af boden og som tilbereder mad eller klargør halvfabrikata til salg i skoleboden. Vi søgte om midler til i alt kr., men fik desværre afslag. Den 23. marts 2015 søgte vi igen og fik d. 7. april 2015 bevilliget: kr. til drift og kr. til anlæg Driftsmidlerne er tildelt som et engangsbeløb, men det er muligt at genansøge i forbindelse med næste ansøgningsrunde i foråret Ansøgning Morgenmadstilbud 16

17 Aalborg Kommune besluttede ved budgetforliget at afsætte 1,5 millioner kroner årligt til et morgenmadstilbud for eleverne på et antal skoler. Enkelte skoler har forsøgt sig med morgenmadstilbud. Det har været tilbud, hvor der har været opstillet morgenmadsprodukter, men hvor der ikke har været afsat personaleressourcer. Det bliver der blandt andet nu mulighed for i det kommende tilbud, således der også kan komme fokus på trivsel, social adfærd og pædagogik i disse spise- og samværssituationer. Vi kører i marts 2015 et forsøg med morgenmadstilbud i DUS en. MG og PA vil sammen lave en ansøgning om morgenmadstilbud evt, ud fra de tanker og erfaringer DUS en gør sig. Der er ansøgningsfrist 1. april Obligatorisk trivselsmåling Den årlige trivselsmåling forløber i 2015 i perioden fra 26. januar til 20. marts. Undersøgelsen skal gennemføres af alle elever fra klasse. Den gennemføres som en onlineundersøgelse. Der er 40 spørgsmål for elever i klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse og undersøgelsen kan gennemføres på 45 min. MG har lavet en plan for, hvornår de enkelte klasser skal lave undersøgelsen. På emu.dk ligger der et godt vejledningsmateriale om arbejdet med planlægning, gennemførelse og efterbehandling af målingen, som både lærere og pædagoger kan gøre brug af. Kommunenes AKTlærerne fra PPR stiller sig til rådighed i forhold til et evt. efterfølgende arbejde. Miljø Trivsel Den 6. marts 2015 holdt vi igen trivselsdag På trivselsdagene er der aktiviteter knyttet op til venskabsklasserne og 2. og 7. klasse får undervisning i førstehjælp. Skolens trivselsperson, Helle Drenth, er kontaktperson til vores Giraf-venner og skolebodspassere. Vi arbejder fortsat videre med skolens interne venskabsklasser. I indskolingen er der morgensang hver dag (undtagen den ugedag, hvor der er fællessamling for alle). I udskolingen samles eleverne til horisont 20 min. hver tirsdag og fredag. 1. Trivselsforum Faste medlemmer af Trivselsforum er: Helle Drenth trivselsperson Jeanette Toft Gam psykolog v/ppr Sundhedsplejerske: Birgitte Steffensen Familierådgiver: Karina Haslund Jensen Mariann Nygaard Gam viceskoleleder 2. Udskolingscafé engelsk med mulighed for hjælp til lektier v/nicolaj Schaumann Hver Onsdag kl Opstart september 2014 og indtil sommerferien Arrangør: Aalborg Ungdomsskole. Skole-hjem-samarbejdet Flg. forældre i skolebestyrelsen var på valg i foråret 2014: Henning Andreasen, Bjarne Sørensen, Eddie Steen Kofoed og Jette Kjærgaard. Ved fredsvalg d. 28. maj 2014 blev flg. valgt til skolebestyrelsen med tiltrædelse fra august 2014: Bjarne Sørensen, Karina Astrup Skjølstrup Larsen, Mads Primdahl Møberg og Lene Støvring Hassing. Flg. forældre i skolebestyrelsen er på valg i foråret 2016: Per Jensen, Lena Nørgaard og Hanne Trøjborg Albrechtsen. 17

18 Skoleudvalget, Aalborg Kommune, har besluttet, at der desuden skal være to pladser i skolebestyrelsen tildelt repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Repræsentanterne har stemmeret. Deres funktionsperiode er på et år. Se Principper for eksternt Skolebestyrelsesmedlem vedtaget i skolebestyrelsen d. 11. sept Fra august 2014 indgår skolens DUS-leder, Ulla Nielsen, også i skolebestyrelsen, men uden stemmeret. Skolebestyrelsens forretningsorden, referater fra møder, besluttede principper og retningslinjer m.m. kan ses på Skoleporten i menuen [Skolebestyrelse] nederst i skærmbilledet. Skolebestyrelsens årsberetning offentliggøres på skolens hjemmeside og præsenteres på efterårets forældremøder af skolebestyrelsesrepræsentanterne jf. beslutning i skolebestyrelsen. Ledelse og medarbejdere Minelle Bachau Jensen stoppede som lærer på Mou Skole juni 2014 (CrossFit by the Mill). Helene Lis Nørgaard blev fra 1. august 2014 ansat som ny lærer på Mou Skole. Dorte Svaneborg valgte efter næsten 26 år på Mou Skole at gå på efterløn juni Line Buus blev fra 1. august 2014 ansat i en ¾ stilling på Mou Skole. Mia Vestergaard Andersen, 4. års-stud., er ansat i tidsbegrænset 0,23 stilling i Karin J. Knudsen, rengøringsassistent, valgte efter næsten 20 år at gå på pension juni Birthe M. Kragelund er fra 11. august 2014 ansat som ny rengøringsassistent på Mou Skole. Helle Thorell er fra d. 20. oktober 2014 og indtil sommerferien 2015 ansat i jobrotation (jobrotationsmidler fra Læringssamtaler og ). Martin Nielsen fik d. 1. januar 2015 nyt job på Tårs Skole. Mette Larsen blev fra d. 1. februar 2015 ansat som ny lærer på Mou Skole. Helene Blaschke har været i praktik på kontoret siden august 2014 og fortsætter muligvis i et ressourceforløb. Dennis M. Kragh har siden d. 1. okt. 2012, hvor han fik en knæoperation, været sygemeldt og delvis raskmeldt. Fra 1. februar 2015 og indtil sommerferien er Dennis ansat i en 0,81 stilling og raskmeldt. Gitte Raahauge har 4 lektioner i indskolingen for Dennis, så længe han ikke er på fuld tid. Teamsamarbejdet skal sikre en løbende kompetenceudvikling af skolens personale og dermed også skolens udvikling. I skoleåret har vi valgt en model, hvor møderne i de selvstyrende teams er placeret i løbet af skoledagen, og eleverne bliver undervist af lærere/pædagoger tilknyttet andre selvstyrende teams/faser. Det betyder, at både lærere og pædagoger tilknyttet det selvstyrende team kan deltage i teammøderne. Vi vil i løbet af foråret 2015 evaluere modellen og beslutte, om vi skal fortsætte med den i skoleåret Mange lærere deltager i UCN s småkurser og også i år har vi oplevet større søgning til kurserne end vores kursusbudget desværre rækker til. Flg. lærere har været/skal på UCN s ugekurser i skoleåret 2014/2015: Maria Toft Rundt om danskundervisningen i klasse nov Anne-Marie Kristiansen Rundt om hele danskfaget på mellemtrinet. 29. nov. 2. okt Jonna Thomsen Rundt om temaerne i bh.kl maj 2015 Line Buus og Lotte S. Pedersen har været på kursus i True Norths Læringssystem i Rebild d november

19 Fuld kompetencedækning i 2020 Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. I forbindelse hermed har regeringen indgået en aftale med KL om fuld kompetencedækning i Og det er aftalt, at alle kommuner skal udarbejde en lokal kompetenceplan. I henhold til Kommuneaftalen 2014 bilag 2 om fuld kompetencedækning er målet, at Aalborg Kommune skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kommunerne skal således sikre, at 95 pct. af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence/tilsvarende kompetence. De 95 pct. omtales som fuld kompetencedækning og dette gælder alle fag og alle klassetrin. Den samlede opgørelse vil ske på kommuneniveau. Kompetencer svarende til undervisningskompetence er ikke nærmere afgrænset, men hviler på skoleledelsens konkrete vurdering af lærernes kompetencer i et givet fag. Ifølge UNI-C er det fx ikke afgørende, hvilke formelle kompetencer en lærer har (fx omfang af formel kompetenceudviklingsaktivitet i relation til et undervisningsfag). Det afgørende er derimod, hvilke realkompetencer læreren konkret besidder. Der er således ikke knyttet fx et formelt krav til indholdet eller omfanget af kompetenceudvikling, herunder er der ikke krav om en bestået prøve, bevis eller lignende. Det vil i sidste ende altid være skoleledelsens konkrete vurdering, der afgør, om en lærer har kompetencer svarende til undervisnings-kompetence. (Kilde: Aftalen om fuld kompetencedækning indhold og inspiration v/kl 4 ) Tidsplan for afdækning af undervisningskompetence (linjefagskompetence) Uge Uge Rikke Møller Larsen, JH afholder besøgte Mou Skole d. samtaler med 30/1-15 og afholdt lærere møde med JH. Uge Inden d. 4. maj 2015 JH melder behov for opkvalificering ind til Helle Larsen i form af kopi af det udfyldte støtteværktøj på de medarbejdere, som vurderes at have behov. Uge Skoleforvaltningen laver plan for afviklingen af udannelsesforløb Ledelsen Skoleforvaltningen ønsker at skabe en tydelig sammenhæng mellem vedtagne politiske mål og prioriteringer og den udmøntning og de resultater, der skabes på skolerne. Aalborg Skolevæsen vil kendes på at være et ambitiøst skolevæsen, der til stadighed har fokus på børns læring og trivsel, og det er vores mål at blive regionalt fyrtårn og et pejlemærke for hele Danmark. Dette skal afspejles i vores mødefora. 4 Materialet er første udgivelse i en serie af flere omhandlende kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere. Der er desuden udarbejdet materialer om bl.a. omstillingen til en ny skole, den åbne skole, understøttende undervisning, de nye fritidstilbud, de fysiske rammer, motion og bevægelse samt it i undervisning og læring. Materialerne findes på 19

20 Skoleforvaltningen ønsker på den baggrund at skabe en stærk sammenhængskraft i vores organisation og en effektiv mødestruktur, hvor det er tydeligt for ledelse og medarbejdere, at vi er et fælles skolevæsen med unikke skoler, som samarbejder om at indfri de ambitiøse mål og forventninger, der naturligt stilles til Danmarks 3. største kommune. Mødestrukturen signalerer en klar opprioritering og fokusering af ledelsesarbejdet og bygger på den forståelse, at vi skaber en stærk sammenhængskraft i ledelseskæden og styrker vores fælles opgaveløsning ved at etablere mødefora, som understøtter ledelsesteamenes forskellige ledelsesopgaver. Samtidig med at strukturen sikrer den nødvendige dynamik, således at ledelsesarbejdet på forskellige niveauer og i forskellige mødefora er gensidigt understøttende. Sammenhængskraften og den fælles opgaveløsning styrkes og fuldendes desuden ved etablering af vidensnetværk mellem skolernes medarbejdere. Fra august 2014 er skolens ledelse fordelt på flg. fora 5 : Jette Hansen: Læring og pædagogisk udvikling. 4 6 møder á 3 timer. Mariann Nygaard Gam: Administration og økonomi. 2 4 møder. Ulla Nielsen: Innovative Fritidsfælleskaber. 4 6 møder. Egon Møldrup: Servicelederne. 2 4 møder. Jette Hansen deltager sammen med de øvrige skoleledere, ledere i Skoleforvaltningen og rådmanden, Tina French Nielsen, i Udvidet FL (Udvidet forvaltningsledelse). 8 møder á 3 timer pr. år. Jette Hansen deltager i Ledelseslaboratorium for skoleledere. 4 møder á 2 timer pr. år. De tidligere områdemøder (1 møde pr. måned) er blevet til Temamøder i skoleområder. Her deltager UN, MG og JH. 3 møder á 4 timer pr. år. Skolens ledelse deltager desuden i Læringssamtaler med skolechef, Jakob Ryttersgaard (og Kristina Kristoffersen). Læringssamtalerne skal understøtte skolernes implementering af politiske beslutninger og mål samt ledelsesteamets udvikling. 1 3 møder pr. år. Endelig deltager skolens ledere i diverse netværksmøder. Fx deltager Mariann Nygaard Gam i Specialpædagogisk Forum og Jette Hansen deltager i PLC-møder. Nye administrative systemer Pr. 1.januar 2015 er de administrative systemer Matrix og Opus erstattet af PULS, SD-Data og Prisme. PULS, der erstatter Matrix, styrer lærernes arbejdstid, fravær og løn. SD-Data er det egentlige lønsystem til udbetaling af løn, og hvor også alle personaleoplysninger gemmes. Prisme erstatter Opus, og er skolens regnskabssystem, hvor der laves budgetter, budgetopfølgninger og betales regninger. Budgetopfølgninger vil fortsat hver måned blive lagt ud i PersonaleIntra (regneark). Opstarten med de nye systemer er ikke forløbet problemfrit, da det har vist sig at snitfladen mellem PULS og SD-Data ikke har været ok. Dette har givet en del udfordringer, som reguleres fra forvaltningens side. Problemerne forventes at være løst med martslønnen Fra skolens synsvinkel virker systemerne til at være enkle at arbejde i. Egon Møldrup deltager i i Tværfaglig Energioperatør uddannelse, som afsluttes dec Fordeling af opgaver JH/MG/UN aftalt d

21 MED Flg. har været på den ordinære MED-uddannelse d. 6. februar 2014: Pia Andersen, Marianne Popp Andersen, Martin Nielsen, Ulla Nilsen og Maja Bodil Nielsen. Desuden har MED-udvalget deltaget i flg. 2 moduler i mødelokale ved Aalborg Stadion i forlængelse af Skoleforvaltningens MED-uddannelse: Den 27. august 2014 kl Trivsel: Formålet med modulet er at give MED-udvalget viden om og metoder til at arbejde med faktorer, der indvirker på medarbejdernes trivsel og nærvær. Her igennem bliver det muligt at fremme arbejdsglæden og optimere produktiviteten. Den 6. november 2014 kl Forandringer: Formålet med modulet er at give MEDudvalget viden om og metoder til at arbejde med forandringer, så alle berørte oplever et tillidsfuldt og relevant forløb. Her igennem bliver det muligt at gennemføre forandringer, der er støttende i forhold til at optimere produktiviteten og trivslen. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøgruppen, Marianne Popp Andersen, Pia Andersen og Jette Hansen, har deltaget i arbejdsmiljødagen d. 1. oktober 2014 i Gigantium. Tema Mental robusthed. I slutningen af 2013 har vi lavet en ny klimamåling og en fysisk APV, samt opstillet en handleplan for den fysiske APV. AMG har lavet en arbejdsmiljøgennemgang d. 10. februar 2015 og en handleplan. Uddannelse i "Den robuste arbejdsplads" - fællesprojekt i Aalborg Kommune Den robuste arbejdsplads tager udgangspunkt i et forebyggende perspektiv. Tanken bag projektet er at give lederne viden og redskaber til at udvikle og forankre egen psykologisk robusthed og til at facilitere træning og udvikling af medarbejdernes psykologiske robusthed. De overordnede principper for den robuste arbejdsplads er følgende: Mål med projekt: at øge trivsel og præstation gennem træning og udvikling af den psykologiske robusthed hos ledere og medarbejdere Hovedindhold i projektet er: at få viden og indsigt i hjernens måde at arbejde på at få forståelse for begrebet psykologisk robusthed at klæde lederne på til at kunne udvikle medarbejdernes og arbejdspladsens robusthed Omfang og praktik: Jette Hansen deltager i 3 kursusdage d. 10/3, 5/5 og 22/ og opfølgninger d. 16/9-15 og d. 1/2-16. MED-udvalget deltager i ½ dags kursus (kl eller kl ) Før og efter forløbet vil medarbejderne skulle udfylde skema med 25 spørgsmål vedr. Social Kapital. Projekt Tidlig Indsats samarbejde med erhvervspsykolog JH, AG, PA og SUS har deltaget i informationsmøde d. 10. april

22 De fysiske rammer Flg. er sket siden sidste skoleplan april 2014: Geometrisk legeplads etableret. iste - indgange DUS Indvendig vedligehold 2014 v/bent Larsen ( kr.) Indvendig beklædning i glasgang er udskiftet og vægelementer er efterisoleret. lys Udvendig vedligehold 2014 v/bent Larsen ( kr.) ng er efterset og renoveret. Ekstra vedligehold 2014 v/bent Larsen ( kr.) samt etablering af naturlig ventilation i 2 lokaler på hems. dskolen der er anvendt LED lys Kommende opgaver: Uderumsprojektet har udskudt arbejdet i 2014 der er nu lavet plan og tegninger for området så flytning forventes at ske i varetages af Park og Natur ( EM forhører om tidsplan ) 22

23 en yderdør med automatik. nske om lys ved cykelparkering (udvendig vedligehold) og udvidelse af cykelparkering pladser. Tina Hjorth?? Vi har fortsat et ønske om at få etableret ny ventilation med Genvex i klasselokalerne i mellemgruppen samt faglokaler i 76 afdelingen. (gennemgang af bygningsmassen, hvor vi udtrykker ønske om dette) Når vi har fået nyt asfalt på vores parkeringsplads, opstreges parkeringsbåse. Etablering af personalearbejdspladser, grupperum m.m. Glasbur etableret på hems, som er blevet udvidet, i indskolingsaulaen og indrettet med arbejdspladser til indskolingens team. Nyt dørparti etableret ved indskolingen. Gl. skolebod er blevet renoveret og indrettet med arbejdspladser til mellemgruppens team. Glasbur på hems på biblioteket etableret og indrettet med arbejdspladser til udskolingens team. Vindeltrappe etableret på biblioteket. Stole, borde, skabe/hylder, bærbare computere, telefon og projektor indkøbt til samtlige grupperum. Bløde møbler til personale- og stillerummet. Fleksarbejdspladser indrettes i X-lokalet overfor kontoret. Pt. med eksisterende skoleinventar. Indkøbt og udskiftet slidte cylindere i døre, samt udskifte slidte A-nøgler Ventilation på kontortoilet udskiftet Flg. forventes udført i løbet af 2015: Nye møbler indkøbes og indrettes i håndarbejdslokalet. Fysikskabe med udluftning etableres i fysiklokalet. Dørpumpe til mellemgang AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR 2014 Regnskab 2014 Årsafslutning Bevilling Korrigeret Forbrug Rest budget 2014 '14 Andre personaleudgifter Kørselsgodtgørelse - personale

24 Telefongodtgørelse Uddannelse/kurser + studietur + gæstelærere Vikar - rengøring Vikar - lærere. Rest efter konvertering til lærertimer: kr Tilkøb sekretær (excl. DUS' medfinansiering) Øvrige personaleudgifter (beklædning - TAP) Øv. personaleudgifter (incl. tilskud personaleforen.) - Arbejdsmiljø Materialer og aktivitetsrettede udgifter Materialer (ikke tilknyttet afdeling) Arr. (ikke tilknyttet afdeling) - AK - Island Understøttende Undervisning - PSP Madordning Øvrige aktivitetsrettede udgifter. Interne overførelser fx VL Fra værested til lærested Refusion fra UngAalborg 2 x 460 timer (lærer) Administrationsudgifter Kontorartikler m.v. (incl. fotokopiering, papir og Copystat) Porto, Fragt, Intern postombringning Blade, aviser, tidsskrifter, faglitteratur Telefon Øvrige administrationsudgifter (Drift af central server) Møder, rejser og repræsentation Møder (incl. forældresamarbejde SKB) Repræsentation + censorer + diverse Gebyrer m.m IT, Inventar og Materiel Konsulentbistand - Uderum Inventar (skolemøbler m.m.) Inklusion i overgange Lockout-midler ( kr. til IT og kr. til inventar) IT Anskaf. (ikke undervisningsbrug) + Administrative Swiths Grunde og bygninger Energiafregning Indvendig vedligehold, varekøb m.m Udvendig vedligehold, varekøb m.m Vedligeholdelse af udenomsarealer incl. rep. legeplads Rengøring, varekøb m.m. (incl. måtterens) Vinduespolering, tj.yd. m/moms El- grunde og bygninger, brændsel og dr Varme fra andre lev.-bygn., brændsel og Vand- og Kloakafgift - grunde og bygninger tj.yd. m/moms Renovation - grunde og bygninger tj.yd Tek. Install., tj.yd, m/moms (alarmer, vedligehold vandautomat.) Øvrige bygningsdrift Trivselsgrupper incl. SSP Undervisningsudgifter Undervisningsmidler inkl. Copy-Dan

25 ) Undervisningsmidler Afd. 1 (incl.bus til teater) Afd. 2 (incl. skolekomedie kr ,00) Afd. 3: kr. incl. projektopgaver Copydan Billedkunst og Spillefilm i Undervisningen Husleje Gensidighedsaftalen 2011 og Budgetpulje til fordeling (Buffer) m.m. Se kommentar Sammentælling Bevilling i alt Overført fra forrige budgetår - Er fordelt Årsopg. rengøringsbevilling Årsopgørelse - Pædagog og PMF - timer Bevilling incl. tillægsbevillinger: Overførsel til næste budgetår (Resultat) Overførsel til budgetår 2015 er reelt ikke , da der i dette beløb er gemt: kr. til Inklusion i overgange, som kører videre i kr. opsparing til 7. klasse kr. til forventede regninger kr. i forventet besparelse på energiforbrug. Disse må ikke anvendes før opgørelsen kommer sommer Den reelle overførsel bliver derfor: kr. Overskud på kr. overføres til Budget 2015 Regnskab 2014 DUS Årsafslutning Bevilling Korrigeret Forbrug Rest 2014 Budget '14 Uddannelse Uddannelse Midtvejsevaluering og kursus m.m Andre personaleudgifter Diverse Tjenestekørsel Vedligeholdelse Indvendig vedligehold af bygninger og rengøring (fx rep. af toiletter, slamsug. m.m.) Udenomsarealer Rengøring, måtterens Inventar Inventar IT Forplejning Morgenmad m.m Medicin

26 Beskæftigelse Materialer incl. DUS II Øvrige aktivitetsrettede udgifter kr , , Inklusion i overgange kr ,00 og kreditnota kr. +200,00 AB Catering Lejrskole, udflugter m.m Koloni Udflugter, bustransport m.m Overført fra skolens timeopgørelse pr Øvrige personaleudgifter Administration Tlf. og telefongodtgørelse Faglitteratur m.m Kontorartikler incl. fotokopiering Gebyrer Møder, repræsentation m.m DUS II DUS II Drift af bus Drift af bus Salg af bus Gensidighedsaftale, indkøb og besparelse ledelse 2012, 2013 og Børnetalsregulering 2013 kr ,00 og 2014 kr ,00 og timeopgørelse , Sammentælling af forbrug Bevilling incl. tillægsbevillinger Overført fra forrige budgetår Overført fra skolens budget 2014 Overførelse til næste budgetår (Resultat) Overskud på kr. overføres til Budget 2015 Om budgettet og om budgetlægningsprocessen MG I december var der tidsfrist for budgetønsker til basisbudgettet for det kommende finansår. Disse ønsker indarbejdes i budgettet, som efterfølgende godkendes i MED-udvalg og Skolebestyrelse. I februar måned kom den endelige budgetudmelding fra forvaltningen, hvorefter budgetposterne korrigeres i forhold til særlige ønsker og det endelige budget udmeldes til personalet. Hver konto på budgettet har en budgetansvarlig, som godkender indkøb. Ved større køb indkaldes fagets fagudvalg, som sammen godkender indkøbet. Dette sker for at sikre en pædagogisk rød tråd i materialevalg. Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker 26

27 Politikker på Aalborg Kommunes hjemmeside: Inklusion i overgange Siden oktober 2012 har en arbejdsgruppe med personale fra Børnely, Mou Skole og DUS, samt forældre fra begge institutioner arbejdet med projektet Inklusion i overgange Inklusion i Overgange Projektet er evalueret på møde den 17. september 2013, og fremgår af tidligere skoleplan for Mou Skole. I Inklusion i Overgange I fortsatte Børnehaven Børnely, Mou Skole og DUS udviklingen med at skabe trygge og inkluderende rammer for børnene i overgangen mellem Børnehave, minidus og Skole. Vi ønskede med projektet at udarbejde en strategi for overgangen, hvor vægten var på børnenes individuelle behov og inkluderende fællesskaber. Vi ønskede at analysere forskellene mellem de forskellige institutioner for at skabe klarhed over indsatsområder. I arbejdede vi med følgende handlingstiltag: 1. Videndeling, erfaringsudveksling og refleksion i ledergruppen 2. Analyse af de forskellige institutioners arbejdsgange i hverdagen 3. Faglig refleksion og analyse på tværs af institutionerne ( Fælles om en god Skolestart ) 4. Møde i arbejdsgruppen: Mål at planlægge og klarlægge indsatsområder 5. Høring af indsatsområder i personalegrupperne i Børnehave, DUS og Skole 6. Implementering af ny strategi 7. Opfølgning 8. Evaluering Arbejdsgruppen har i arbejdet med faglig refleksion og erfaringsudveksling ud fra materialet Fælles om en god Skolestart. Dialoggruppearbejdet pegede på et stort behov for fælles drøftelser om skolemodenhed/skoleparathed, muligheden for at samarbejde om fælles møder og materiale OG forældreinddragelse i forbindelse med overgangen mellem Børnehave, Skole og DUS. For at fortsætte arbejdet med at udvikle overgangen fra børnehave til skole søgte vi derfor midler til Inklusion i Overgange Vi fik bevilget til projektet Inklusion i Overgange Med udgangspunkt i Dialoggruppearbejdet formulerede vi følgende spørgsmål til Inklusion i Overgange : Hvordan inddrager vi forældregruppen i overgangen fra Børnehave til MiniDUS og skole? Hvordan synliggør vi de mål og værdier, vi arbejder med i børnehave og skole (f.eks. samarbejde, fællesskab, vente på tur osv.) Hvordan forklarer/formidler vi, hvad vi arbejder med? Hvordan synliggør/fortæller vi, hvad institution/skole forventer? Nødvendigheden af at inddrage forældrene og gøre forældrene aktive i overgangen! At udvikle en model for forældreinddragelse. Desuden havde vi brug for at få skabt et fælles billede af børnenes samlede overgangsforløb mellem Børnehaven Børnely, minidus, og 0. klasse f.eks. køreplan for møder, samtaler, dialoggrupper, planlægningsmøder og evaluering. Følgende er målene for projektet som de er formuleret i ansøgningen: Forældrene som aktive og ligeværdige deltagere i deres barns overgang Forældre, børnehave og skole har et fælles ansvar for, at overgangen fra børnehave til skole bliver 27

28 tryg og udbytterig for barnet. Forældrene udgør en væsentlig ressource i barnets overgang. Der ønskes igangsat et projekt, hvor der arbejdes med modeller for, hvordan forældrene inddrages i barnets overgang fra dagtilbud til skole og støtter op omkring barnets læring. Målene for projektet er: At forældre inddrages i arbejdet med at skabe grobund for børnefællesskaber i overgangen til skole. At forældre medvirker til at skabe sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole. At forældrene er aktive og ligeværdige medspillere i deres barns læring og fællesskab. I arbejder vi med følgende handlingstiltag: Arbejdsgruppemøder o Interviewundersøgelse om inklusion i overgang fra børnehave til DUS og skole o Planlægning af fællesspisning for forældre og foredrag med Rasmus Alenkjær Ledermøder o Arbejde med samarbejdsaftale o Filmprojekt (tilbud fra Gistrup Film) Dialoggruppemøder om Fælles om en god skolestart marts 2015 Mandag d. 27. april 2015 kl inviteres forældrene til Flæsk og Foredrag v/rasmus Alenkær. Tema: Inklusion overgange forældreinddragelse. Projektet skal gennemføres i perioden fra august 2014 til og med juni Som en del af projektet skal det sikres, at resultater og erfaringer bliver formidlet til andre skoler og dagtilbud, samt at der gennemføres evaluering og aflægges regnskab. Formidling og evaluering aftales nærmere med kontaktpersonen. Vores kontaktperson på projektet er Per Sand fra Skoleforvaltningen / ). Incitamentsmodellen - Miljøråd Miljøråd: Egon Møldrup, Nikolaj Schaumann og Jette Hansen. På pædagogisk rådsmøde d. 27. februar 2013 nedsatte vi et Miljøråd, som har udformet en Energi og Miljøhandleplan for Mou Skole, som vi d. 21. januar 2014 har sendt til Henrik Andersen. Nicolaj Schaumann har fået oprettet et Miljø-team, som består af elever fra 8. og 9. kl. Miljø-teamet er meget aktivt og de har bl.a. arbejdet med at få det tidligere Pølsedalen indrettet til et Genbrugsbibliotek og INFO-Center. Se evt. brev fra Miljøteamet til Skoledirektøren pr. 6/ Skolen har d. 23. marts 2015 fået tildelt Det Grønne Flag af FriluftsRådet, og har hermed tilladelse til at flage med det grønne flag i 12 måneder. Vi arbejder hen imod at blive "Grøn Flag Grøn Skole" og får som afslutning på den fælles emneuge i uge 25 (d juni 2015), hvor det overordnede tema er Miljø og Bæredygtighed, overrakt og hejst det grønne flag v/rådmand for Miljø- og Energiforvaltningen, Lasse Puertas Navarro Olsen. Miljørådet og Miljøteamets arbejde m.m. kan følges på Skoleporten i menuen [Miljø Trivsel] [Grøn Skole]. Her kan I også se Handleplan for arbejdet med Mou Skoles miljøtiltag, som hvert forår evalueres, når vi laver en ny skoleplan. 28

29 Mou Uderum Haver til Maver Status for Mou Uderum Vi vil hinanden og naboskabet på tværs af generationer og skel Udvalg: Marian Gam/Jette Hansen, Egon Møldrup. Interessenter: Mou Plejecenter og Aktivitetscenter, Rehabiliteringscenter Aalborg projektkoordinator Lise Nevstrup Andersen. Med Mou Skole som centrum for byens aktiviteter og hverdagsliv er der etableret et samarbejde mellem skolen, Mou Plejecenter, Mou Aktivitetscenter og Aalborg Rehabiliteringscenter, der alle er fysiske naboer. De fire naboer og byens borgere ved KystbySamrådet er bærende kræfter af projekt Vi vil hinanden og naboskabet - på tværs af generationer og skel. Derudover er flere interesserede foreninger og borgere kommet med i samarbejdet: Kirken, Børnehave, Ungdomsklub, Dagplejeområdet, Idrætsforening og Borgerforeninger. Det overordnede projekt handler om at bruge hinandens udearealer til samvær og læring på tværs af alder. I processen har vi indsamlet ønsker og muligheder for udearealerne i byen og har lavet et fælles helhedsdesign. Skolens uderum søges forbundet med naboerne således: Mellem Rehabiliterings- Pleje og Aktivitetscenter og Skole er vandvækst udgangspunkt for fælles aktiviteter. Båndet indeholder bl.a. regnbede med trædesten, natur og teknikplatforme, orangeri, værksted, volierer, højbede, hjul og balance redskaber m.v. Mellem Skole og DUS er skoven med mindre bevægelses- og opholdssteder det fælles afsæt. Her er der bane for Mooncars og forskellige balance og aktivitets redskaber afgrænset med volde og beplantning hvor der også kan findes kroge med siddepladser til læring og fordybelse. Mellem børnehave og Skole er sandleg på tværs af hegnet det sammenbindende. Vi lader sandet blive til fælles ved at bygge sandkasser, der går gennem hegnet. Sandkasser kan være i flere etager, render eller stor bunke at grave i. Her er store siddedæk til ophold og leg. I hegnet kan ophænges tavle og midlertidige elementer. Mellem boldbanerne ved Børnehave og Skole og over til idrætshallen, bliver der et bevægelsesbånd med fælles mødepunkter. Skolen tilføres et grønt bånd af krat og mindre træer, der giver rum og liv til stedet. I front mod vejen lægger sig en stor lære- være sten støbt i beton med læresætninger, QR koder og opgaver i. Gennem resten af det grønne bånd er mindre nicher til den hurtige og udfordrende snurren rundt. Ved klasserne er lektie nicher og kikke på steder ved banebanen. Projektet har via Kystbysamrådet ansøgt og modtaget kr. fra AKA puljen til indkøb af arkitekthjælp til udarbejdelse at tegningsmateriale og projektbeskrivelse for projektet. Skolen har efterfølgende bidraget med kr. til uddybende materiale på skolens arealer. På baggrund af dette materiale har projektet ansøgt Aalborg kommunes Byforskønnelses- og udviklings pulje om kr. til udvalgte dele af projektet. Det totale budget for hele planen er 9,5 mil. kr. Projektet har nu modtaget kr. hvoraf over halvdelen er prioriteret til opførelse 29

30 af fælles Orangeri og værkstedsbygning mv. på mellemområdet mellem de fire institutioner. Der udover er adgang til kirkeskoven og en renovering af byens torv Trekanten prioriteret. Efterfølgende er planen, at vi søger fondsmidler på baggrund af den overordnede plan så skolens uderum bliver mere tidssvarende og attraktiv i skoletiden og i fritiden. Målet er at bane vej for relationer og venskaber på tværs af indbyggerne i Mou - da vi mener, at både ældre og yngre indbyggere kan lære af hinanden og få oplevelser, som styrker sammenholdet i byen. Projektet baner vejen for at skolen åbner op for naboerne og hænger derfor sammen med projekt Haver til Maver, hvor skolen stiller lokaler til rådighed og gensidigt får viden fra andre generationer via naboskabet. Haver til Maver Udvalg: LB, MT, ML, LP, EM og JH. Interessenter: Ulla Frederiksen 4H og Michael Produktionsskolen. I forlængelse af den nye skolereforms fokus på udeundervisning og madkundskab - og de sidste års arbejde med kommunens bæredygtighedsstrategi på skolerne ønsker Aalborg skoleforvaltning med 7 skoler at indgå i et samarbejde med foreningen Haver Til Maver og Nordea Fonden. Skolerne er udvalgt på den baggrund at de alle i større eller mindre omfang har givet udtryk for, at de fremadrettet vil arbejde med skolehaver, bæredygtighed, udemiljøer, udeskoler, naturforståelse, madkundskab under konceptet fra haver til maver osv. I den fælles ansøgning pr. 17/2-2015, står der flg. om Mou Skole: 6) Mou skole Mou skole bygger på værdier som fællesskab, sammenhold og skabe nære relationer. Vi vil lære vores elever ansvar i forhold til andre mennesker, naturen, skolens fysiske rammer og for egen læring. Vi vil være ambitiøse med vores ambitioner, og ansøger foreningen Haver Til Maver, da vi mener vores arbejde og værdier omkring læring stemmer overens med hinanden. Mou er en mellemstor landsby 21 km øst for Aalborg lige ved Kattegat, Limfjorden og skovområder og naturfænomenet Lille Vildmose og skolen har de mest fantastiske naturomgivelser. Skolen har det seneste år arbejdet på et større projekt omkring Mou Uderum, hvor målet er at udvikle et gennemgående fællesskab med institutionerne i nærområdet, skabe sociale initiativer og generelt bedre miljøer for borgerne i byen. Som del af projektet Mou Uderum vil Mou Skole, Pleje-, Aktivitets- og Rehabiliteringscentret fjerne fysiske skel og åbne op for deres matrikler, således de nu lukkede haver, skolegårde, græsarealer mm. bliver udnyttet mere effektivt og på tværs af institutionerne, således det kommer alle Mous indbyggere til gode uanset alder og funktionsniveau. Vi ser samarbejdet som et godt supplement til dette projekt og håber, at vi gennem samarbejdet med foreningen kan få yderligere indsigt i fokusområder som: dyrkning, rene økologiske råvarer, bæredygtighed, naturrige oplevelser osv. Målgruppe Den primære målgruppe vil være eleverne i og 6. klasse, som skal arbejde tværfagligt på tværs af fag og klasser. På sigt arbejdes der på at inddrage indskolingen (leg i naturen og fokus på læring omkring årstider, spireforsøg og insekter) og udskolingen (med fokus på fotosyntese, kvaliteten af råvarer, smagsforskelle). Skolen har i alt 230 elever. Den sekundære målgruppe er de ældre på Aktivitetscentret og eleverne på produktionsskolen på kokkelinjen. Initiativtager Skolen har en arbejdsgruppe med lærerrepræsentanter fra både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Ligeledes sidder skolens ledelse med, samt serviceleder. Skolen har for nylig ansat en lærer med naturvejleder uddannelse, for at sætte yderligere fokus på naturfag og udeliv denne medarbejder sidder naturligvis med i arbejdsgruppen og kan være en god sparringspartner for kollegaer. Skolen afholder emneuge i uge 25 med temaet Bæredygtighed, hvor hele skolen skal arbejde med projektet. Etablering af udendørs undervisningsrammer Arbejdsgruppen er endnu ikke fast besluttet på selve placeringen af skolehaverne, der flere muligheder i spil. Skolen ønsker at skabe et 30

31 udemiljø, hvor børnene får udfordringer, og der appelleres til alle sanser. Udfordringerne er dog, at der skal være let tilgængelighed fra skolekøkkenet, men ligeledes skal uderummet være nemt at gå til for både dussens børn og de ældre fra Aktivitetscenteret. Der skal være plads til leg, læring og mødet på tværs af matrikler og generationer. Samarbejde Mou skole har indgået et spændende samarbejde med byens kro, der desuden fungerer som produktionsskole med blandt andet en kokkelinje. Den ansvarlige kok har stor interesse i at gæsteundervise på skolen, og ligeledes inddrage egne elever som kan undervise eleverne på vores skole. Produktionsskolen vil gerne hjælpe med at etablere og vedligeholde skolehaverne, til gengæld for en lille urtehave som kunne benyttes af produktionsskolen. Endvidere er der kun få meter mellem institutionerne omkring Mou skole dus, børnehave, aktivitetscenter, plejecenter og rehabiliteringscenter og der arbejdes løbende på at styrke samarbejdet mellem disse. Skolen har blandt andet inviteret Aktivitetscentrets brugere til at anvende skolekøkkenet og sløjdlokale det giver bæredygtighed og naboskab på tværs af generationer og funktionsniveau. Omvendt vil Aktivitetscenterets ældre hjælpe til med at holde skolehaverne i sommerperioden, hvor skolen holder lukket. Skolen har ydermere indledt en dialog med foreningen 4H om et samarbejde omkring videndeling og gæsteunderviser i perioder, hvor der er særlig fokus på sorter og dyrkning af haver. Udfordringer Vores udfordringer er inddragelse af hele skolen, dermed starter vi med at arbejde målrettet med mellemtrinnet og derefter løbende arbejder for at inddrage flere klasser omkring projektet. I forbindelse med samarbejdet med Haver Til Maver, håber vi, at modtage opkvalificering omkring dyrkningsdelen og madkundskab i udemiljøerne. Finansiering Mou Skole samt Aktivitetscenter tilfører egenfinansiering i form af timer til alle ansatte. Skolen prioriterer fordybelsesdage til de medarbejdere der har det overordnede ansvarlige for projektet og til opkvalificering. Endvidere vil skolen dække udgifter til beplantning, frø, materialer og redskaber. Skolens serviceleder har det overordnede ansvar for vedligeholdelsen af udemiljøerne. Projektansvarlig Skoleleder Jette Hansen Ny Høstemarkvej Storvorde Tlf / Ansøgning pr. 17/ sendt til Haver Til Maver v/projektudvikler og fundraiser, Trine Charlotte Jensen. Vores ansøgning blev positivt modtaget. Vi har den 10. marts 2015 modtaget besked om, at vi får kr. til materialer, samt mulighed for gratis konsulent bistand fra Haver til Maver efter uge 13, hvor de vil rådgive ift. opstartsprocessen. Vi forventes at have et samarbejde med de andre skoler i kommunen, der også arbejder med Haver til Maver. Udvalg: ML, MT, LB, LP og IP. Udvalget mødes d. 23. april 2015 kl med Amalie Dynnes Ørsted, Teamleder og fagansvarlig gastronomi fra Haver Til Maver. Mødet har det primære fokus at hjælpe med at se på de praktiske forhold omkring etablering af en kulinarisk skolehave på Mou Skole, samt svare på alle de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med opstart af projektet Haver Til Maver. 4. Fælles indsatsområder Skolereformen Skolebestyrelsen har drøftet og lavet flg. principper: 31

32 Indhold og organisering af arbejdet med motion og bevægelse. Indhold og organisering af den understøttende undervisning. På teamudviklingssamtaler (TUS) med de selvstyrende teams i nov. 14 febr. 15 har fokus været på Fremtidens Skole og opstilling af milepæle/succeskriterier. På baggrund af de opstillede succeskriterier (TUS er) har PLC-rådet d. 6. januar 2015 udvalgt 11 temaer, som er blevet drøftet på personalemøde d. 14. januar Pædagogisk personale har efterfølgende valgt, hvilke temaer de ønsker at arbejde i dybden med i udvalg. Udvalgsarbejdet vil komme til at foregå i/på flg. planlagte møder: Midtvejsevaluering d. 6. febr PLC-rådet Selvstyrende teams (ugentlige teammøder) Fagteams forår 2015 Personalemøder d. 25/2, 22/4 og d. 10/ Status pr. 1/ for arbejdet med de 11 temaer: 32

33 1. Mere bevægelse Hvordan får vi motiveret eleverne endnu mere? Udvalg: AK, GR og TO På midtvejsevalueringen d. 6/2-15 nåede udvalget frem til flg.: 1. Konditest af 7., 8. og 9.klasse v/idrætslærerne. 2. Testresultater inddeles i rød, gul og grøn gruppe, og eleverne får at vide, hvilken gruppe de er placeret i. 3. Undervisning i idræt og sundhed på horisont v/to. 2. Kommunikation skole-hjem-samarbejde. Udvalg: SM, MA og HN 3. Mål: Tilliden til og trivslen i skolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Skal være i forlængelse af ny Kommunikations- og mediestrategi. Fx information fra de enkelte afdelinger. Hvad er god kommunikation? Hvad virker? Være skarpe på information ikke det samme som kommunikation. På midtvejsevalueringen d. 6/2-15 fik udvalget taget hul på emnet og udarbejdet et arbejdspapir, hvor de bl.a. tog stilling til Hvad er god kommunikation? og Hvad virker? Målet med vores kommunikation må være at skabe de bedste rammer for den enkelte elev, klassen samt skolen mht. elevernes social og faglige mål. Udvalgets forslag drøftes i de selvstyrende teams i uge 13 og forelægges skolebestyrelsen d. 9. april Håndværk og Design Udvalg: AG, SC, AN, HT Håndværk og Design i 7. kl. Hvordan spiller det sammen med model i mellemgruppen? Kan det indtænkes i projektuger eller valgfag i udskolingen? På Midtvejsevalueringen d. 6/2-15 har udvalget lavet flg. forslag, som vil blive drøftet i U- teamet og indgå i deres årsplanlægning af : Forslag til Håndværk og Design for 7. kl i næste skoleår 2015/16 Der er 4 perioder med nyt valgfagstema i løbet af skoleåret, som det foregår i dette skoleår. I periode 1 og 3 skal 7. klasse vælge HD. De 2 HD lektioner ligger umiddelbart inden de 2 lektioner med valgfag. Derfor har 7. klasse i perioderne 1. og 3. i alt 4 lektioner om ugen med HD. 8. og 9. klasse har alm. valgfag i de sidste to lektioner samtidig med 7. klasse. I perioderne 2 og 4 har 7. klasse alm. valgfag sammen med 8. og 9. klasse, da det er vigtigt med tværfaglige relationer mellem klasserne. I de perioder samles de to ugentlige HD lektioner i 7. klasse til fx. hele dage eller en hel uge med HD, som giver mulighed for ud-afhuset aktiviteter og besøg af kunstner, i forbindelse med et forløb i HD. Dette kræver, at skemaet for 7. klasse laves om i de perioder. 33

34 4. Selvledende elever. Hvordan kan vi tilrettelægge elevernes skoledag/uge, så de bliver mere selvkørende/selvledende? Hvad skal der til, for at vi kan få elever/forældre til at anvende intra (ugeplaner, gulerodssedler ) og tjekke dagens program inden de tager i skole? Emnet drøftes i de selvstyrende teams, som fremlægger hvad de er nået frem til på personalemøde d. 10. juni Projekter fordybelse helhed. Hvordan kan vi arbejde med tværfaglige årsplaner? Sammentænke flere fag på tværs af årgange? Fleksible skemaer /ugeplaner? Vi kan arbejde med årshjul. Vi opretholder traditioner. Emnet drøftes i de selvstyrende teams, som fremlægger hvad de er nået frem til på personalemøde d. 10. juni Testresultater. Hvordan får vi lært, at analysere testresultater og anvende dette i undervisningen? Hvordan får jeg/vi på en nemmere, sjovere og bedre måde opstillet specifikke mål for den enkelte elev? Findes der allerede elektroniske værktøjer (Skoleintra,??), som vi kan bruge? (eller skal vi afvente kommunens ITplatform ). Kan vi anvende Blended Learning i denne sammenhæng? Se evt. EVA s rapport: Et bevidst blik på alle elevers læring Emnet tages op i PLC-rådet. Næste møde: Onsdag d. 27. maj Organisering (Tema 7) - gældende fra august Har været drøftet i mindre grupper med udgangspunkt i oplæg v/jh på personalemøde d. 11/3-15 og DUS-personalemøde d. 16/3-15. PLC-rådets anbefaling til Organisering gældende fra august 2015 har været forelagt MED-udvalget d. 24. marts 2015 kl Selvstyrende team Ugentlig møde i de selvstyrende teams, hvor klasseteamet udarbejder ugeplan og gulerodsseddel (ca. 1 time) og holder læringssamtale (ca. ½ time). Møderne placeres i undervisningstiden og både lærere og pædagoger deltager. Det kræver, at eleverne samtidigt undervises af lærere/pædagoger fra andre teams. Mødetidspunkter: I-team 1: Fredag lek. I-team 2: Fredag lek. M-team: Mandag lek. U-team: Fredag lek. DUS-team: Tirsdag lektion. (evt lek.) Møder (PLC, MED, K-møder.) forsøges placeret torsdag lek. (når MA ikke er ude som audit). 34

35 To afdelinger 4 afdelingsmøder og 2 dage til fagteams i uge 27 og 32. Mødetidspunkter: Afdeling 1: To møder Kl og to møder kl Afdeling 2: 4 møder kl Vedr. uge 27 og 32: Uge 27: 1 dag til fælles årsplanlægning og 1 dag til fagteam. Alle er på arbejde mandag onsdag i uge 27 og uge 32 (samarbejde med kolleger). NB! Det betyder, at både lærere og pædagoger har én fælles dag. Torsdag fredag i uge 27 og 32: Individuelt arbejde. Vedr. Midtvejsevalueringen: Denne udgår. Men vi vil gerne have et socialt arrangement v/personaleforeningen, hvor alle personalegrupper deltager. Morgenmøde og Morgenmøde i DUS Alle lærere møder kl til fælles morgenmøde, hvor man sidder sammen med sit team. Mødet anvendes til gensidig orientering, vikardækning og orientering om elever (til teamet) m.m. DUS-personalet mødes ligeledes hver dag kl Vikardækning (fleksible skemaer fleksible arbejdsplaner) Retningslinjer: - Det selvstyrende team vikardækker indenfor egen fase. - Teamet vikardækker de første to uger, derefter tilkøbes vikar. - Udskolingslærerne vikardækker de lærere, som skal være vagt ved de skriftlige prøver og den tid de evt. selv skal bruge til at være vagter. - Kendt fravær informeres til koordinatoren, som påsætter vikar fra teamet. - Afholdelse af 6. ferieuge aftales med teamet, så de i god tid kan planlægge undervisningen med en mand mindre. Det er OK, at inddrage holdtimer, da der er lagt ekstra af disse ud til dette. - Der gives besked om fravær pga. sygdom hurtigst muligt til teamet via PersonaleIntra. Koordinatoren påsætter vikar hurtigst muligt. Senest kl aftales med teamet, hvordan pågældende lærer vikardækkes. - Sygemeldinger internt personalet kan foregå via PersonaleIntra eller SMS-modulet i PersonaleIntra. - Flexuger, projektuger, fagdage..bemanding v/lærere og pædagoger fra egen afdeling. Vigtigt at skolens ledelse informeres ved spidsbelastninger og involveres i at finde løsninger. Når der laves aftaler om vikardækning, skal det samtidig sikres, at det 35

36 hænger sammen for den enkelte lærer (tid til forberedelse), hvilket kan medføre ændringer i elevernes skemaer samt ændringer i lærernes arbejdsplan. DUS-personalet drøfter model for vikardækning af skoletimer. Antal pædagogisk rådsmøder 5 møder + 1 møde om aftenen. 12-pausen Mellemgruppe og udskoling: Lærerne holder læringssamtaler med eleverne (2 lærere pr. fase i en halv time). Jf. eksisterende ordning i skoleåret Indskolingen: Lærerne er sammen med deres pågældende klasser og spiser fra Når lærerne har holdt pause, kommer de tilbage til klasserne kl Lærerne er ikke gårdvagter i perioden Kl er der en pædagog i garderoben, som sørger for at børnene forholdsvis roligt kommer ud. Når alle er ude, har den pågældende pædagog stilleværksted. 1 pædagog har aktiviteter ude. 1 pædagog går rundt på legepladsen. Onsdagscafe i Dus lokalet (de børn der har købt skolemad og kommer sent tilbage spiser sammen i dussens lokale, hvor den voksen, der har stilleværksted, holder øje med dem) Når lærerne har holdt pause kommer de tilbage kl og får ind i den klasse, hvor de skal undervise i efter 12-pausen. Kl er der en pædagog i garderoben, som tager imod børnene, når de begynder at komme ind, og en pædagog går i den lille aula og guider de indkomne børn ud i respektive klasser. Stilleværksted: Er et afstresningssted, hvor børn, der ikke går i pitt, har mulighed for at sætte sig med en bog, tale med en voksen, arbejde med opgaver fra gulerodssedlen eller lave andre stille ting ifølge aftale med den voksne. Formålet er: At skabe mere synlige pædagoger og lærere i 12 pausen. Skema der fortæller, hvem der er af voksne og hvilke aktiviteter, der er i 12 pausen, som børnene kan gøre brug af. Et forsøg på at skabe mere glidende overgang fra skoletime/pause og omvendt. Skabe oversigt for de voksne, hvem der skal være hvor osv. Vi tror på, at ved at dele 36

37 os ud, vil der med tiden komme lidt mere ro på børnene i frikvartererne. Mere synlighed over for børnene om, hvor vi er, må skabe bedre overblik for børn og forældre. Jo færre skift vi voksne har og jo bedre tilrettelagt pausen er, må ligeledes give lærere/pædagoger bedre ro til at bevare overblikket. Gulerod for personalet Vi vil arbejde på en måde, hvor der er respekt for, at nogen gerne vil arbejde på tid og andre vil hellere arbejde med fokus på arbejdsopgaverne. Det kræver en professionel tilgang ( familieteams), hvor vi indbyrdes kan sige fra/til overfor kolleger. På morgenmødet kan lærerne indbyrdes under ansvar i de selvstyrende teams aftale, hvornår de kommer og går. Vedtaget i MED-udvalget d. 24. marts Ud-af-huset-aktiviteter. Den åbne skole Udvalg: HS, NS, MG, SUS, BO. Hvordan gør vi dette på en nemmere, sjovere og bedre måde? Hvordan kan vi bruge PLC i denne forbindelse? Udvalget drøftede temaet på Midtvejsevalueringen d. 6/ HS indfører udvalgets arbejde i PLC s katalog. 9. Pædagogisk Læringscenter Hvordan bringer vi vejlederne og andre ressourcepersoners kompetencer i spil? Emnet tages op i PLC-rådet. Næste møde: Onsdag d. 27. maj Bedre undervisningsmiljø ro i klasserne Ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og muligheder for at lære. Samtidig er det en forudsætning for, at lærerne har ro til at kunne lære fra sig. Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal derfor klædes bedre på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling I 2013/2014 har Indskolingsteamet særligt arbejdet med, hvordan vi kan tilrettelægge en undervisning, der imødekommer alle børns behov. Vi har arbejkdet med Inklusion i Overgange og Fælles om en god skolestart. Og BJ, LT og UN har været på studiebesøg på Bislev Skole I forbindelse med Ledelsesteamets læringssamtale med Jacob Ryttergaard og Kristina Kristoffersen i december 2014 blev det desuden besluttet, at vi i den kommende tid arbejder særligt med at udvikle (og forbedre) læringsmiljøet og trivslen i vores indskolingsafdeling. UN er tovholder og Jeanette Schmit, Inklusionskonsulent ved skoleforvaltningen tilknyttes processen. På midtvejsevalueringen d. 6/ mødtes indskolingsteamet med Jeanette Schmit, som bl.a. fortalte om Fleksibelt læringsmiljø, indretning af klasserum, aula, DUS m.m. og Jette 37

38 Hansen fortalte, hvordan vores elever i indskolingen kan blive mere selvkørende, medbestemmende og ansvarlige, hvis vi arbejder med Gulerodsmodellen, som består af 1) Ugeplan 2) Gulerodsseddel. Efter vinterferien 2015 arbejder vi med gulerodsmodellen i indskolingen jf. brev v/jh udsendt til forældrene d. 13/ samt indretningen i klasselokalerne, aulaen og DUS 1½. Den 14/ kl vil vi igen trække på Jeanettes viden, når vi skal drøfte de værdier (forståelse grundlæggende principper), som ligger til grund for den måde, vi indretter de fysiske rammer på og den måde vi tænker læring på. Jeanette mødes med flg. klasseteam omkring indretning af klasselokalerne m.m.: Torsdag d. 23. april 2015 kl (0. kl.) og kl (1. kl.) Fredag d. 24. april 2015 kl (2. kl.) og kl (3. kl.). Når ledelsesteamet d. 22. maj 2015 deltager i ny læringssamtale med Merete Haugaard Jensen, Per Sand og Kristina Kristoffersen, forventes emnet taget op igen, ligesom det også vil blive drøftet i skolebestyrelsen, som har fokus på emnet. 11. Nye fælles mål primært dansk, matematik og engelsk. Rød tråd fagteams. Overordnet skabelon årsplan. Brug af materialer. Flg. fagteams mødes i foråret 2015 Dansk: Fredag d. 20/3-15 kl Udvalg: AG, MT, HN, MA, SM, LP, BJ, AM og AK Matematik: Onsdag d.29/4-15 Kl Udvalg: TO, AN, IV, DM, SC, HS og ML Engelsk: Onsdag d.13/5-15 Kl Udvalg: SM, BJ, MA, AK og NS Program Kl. 8 10: Rikke Møller Larsen Nye Fælles Mål m.m. Kl : Faseopdelt slutmål. Kl : Fagteamet Rød tråd fag, IT, materialer, bøger. NB! Prezi-model v/ak Evt. færdiggøres arbejdet med at få skabt en rød tråd for fagene mandag i uge 27. Visionsproces Visionsprocessen forløb over ca. 7 måneder sept. 14 marts 15 og involverede: 200 ledere 4000 medarbejdere børn og deres forældre Forenings- og erhvervsliv Politikere og ungepolitikere 38

39 Mou Skole: Vi har lært at arbejde med prøvehandlinger og prototyper, og kan fremover anvende denne metode, som er velegnet ift. at få skabt synlig læring. Aktivt elevråd v/mg Skolen har fået en Facebook-profil og vi har fået lavet en Kommunikations- og Mediestrategi. Vi har lært at anvende hashtags # og har bidraget med synspunkter på Vi havde et godt og inspirerende møde med interessenter på Mou Skole d. 6/ Se evt. Referat fra mødet Ledelse, repræsentanter for elevråd og skolebestyrelse, lærere og pædagoger (ikke alle) deltog i Visionsdagen d. 8. januar 2015 i Gigantium. Visionen sendes i høring i perioden 3. marts 6. april

40 På Skoleudvalgsmøde d. 21. april 2015 forventes visionen godkendt. Der vil slutteligt blive formuleret 4 6 fælles, konkrete, strategiske mål for de kommende tre år. Præsentation af vision: Noget at have det i på personalemøde d. 10. juni 2015 Brainstorm (el. lign.) på, hvordan vi får visionen ført ud i livet på Mou Skole. PLC-rådet laver efterfølgende en plan gældende fra august Læring og undervisning Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Alle lærere, pædagoger og skolens ledelse arbejder med læring i og ifm. det to-årige kompetenceforløb v/ucn Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel (beskrevet side 10) Læsning Fokuspunkter for samarbejde om læsning i skoleåret Fortsat udvikle vores praksis omkring faglig læsning med henblik på at opbygge et tæt samarbejde i de enkelte team omkring faglig læsning. Elevernes læseudfordringer bliver til et fælles anliggende for alle klassens lærere. Tiltagene fremgår af årsplanerne. Læsekonferencer ved overlevering fra bh. - klasse til 1. klasse, fra indskoling til mellemgruppen og fra mellemgruppen til udskolingen. Formålet med læsekonferencerne er at sætte fokus på elevernes læseudvikling og undervisningen i læsning og skrivning. Her aftales indsatser omkring elever, hvis læseudvikling er opmærksomhedskrævende og samarbejdet i den forbindelse koordineres. Professionel vidensdeling Målet med vidensdeling er at styrke medarbejdernes læring og professionalisme. Mulighederne for at hente inspiration og få ny viden er mangfoldige. Foruden de faglige netværk, som medarbejderne er tilknyttet, kan de også holde sig fagligt ajour og blive inspireret af kolleger med vejlederfunktioner, konsulenter, Sådan gør vi (i Aalborg Kommune), kolleger, som har været på kursus, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ny Nordisk Skole, Fagbladet Folkeskolen, KL, Skolekom, EMU, UNIC, Magasinet Skolen, Dafolo, BUPL På Mou Skole tænker vi, at medarbejderne har forskellige kompetencer og viden den enkelte medarbejder kan ikke have viden om alt. Det er heller ikke nødvendigt, hvis blot den nødvendige viden findes i det selvstyrende team, og det således sikres, at nogen fra teamet kan videreformidle denne viden til eleverne i fasen. Vi har gode erfaringer med lærere og pædagoger, som arbejder i selvstyrende teams, og i fællesskab får løst undervisningsopgaven og planlagt aktiviteter målrettet eleverne på de forskellige trin. 40

41 Vi har siden august 2013 arbejdet med 4R-modellen, som vi i ledelsesteamet vurderede, ville være den model, vi bedst kan anvende til at støtte vores medarbejdere i deres arbejde med børnenes læring og sociale udvikling. Om 4R-modellen 6 Som en følge af de beslutninger, vi har taget I forbindelse med temaet Organisering (tema 7), og ny organisering af ledelsen jf. Leadership Pipeline, deltager ledelsen kun i møder med de selvstyrende teams ifm. Læringssamtaler (ca. ½ timer), hvor lederen er Gamemaster. IT og læring På Mou skole har vi i skoleåret i indskolingen, mellemgruppen og udskolingen øget brugen af digitale lærermidler og teknologier. Vi arbejder dagligt med IT i alle fag, og har stor fokus på at det bliver en integreret del af undervisningen, som pædagogisk og didaktisk redskab til at øge elevernes læring. Mou skole har i efteråret 2014 fået ny hjemmeside med masser af generel info om skolen, hvor også de enkelte afdelinger og Dussen har fået mulighed for at fortælle/vise, hvad de laver. Endvidere er Mou skole kommet på Facebook, hvor vi dagligt kan fortælle om alle de spændende ting, der sker på skolen igennem tekst, billeder og video. Skolen har i 2014 fået tilført økonomiske midler fra Aalborg kommune, så det har været muligt at få etableret et godt trådløst net både på skolen i DUS 1 og DUS 2. Der er blevet etableret personalearbejdspladser til alle afdelinger samt DUS 2, hvor der er opsat interaktive tavler med højtalere samt printere. Der er endvidere opsat interaktive tavle med højtalere i billedkunst, så skolen efterhånden har interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler. EDB lokalet har fået 18 brugte computere fra IT afsnittet, som er blevet opgraderet med flere ram og Windows 8. Alle pædagogiske computere er i dette skoleår blevet opgraderet til Windows 8. Vi er påbegyndt en udskiftning af vores gamle projektorer og højtalere ved de interaktive tavler, så de alle fungerer vha. HDMI udgang. I løbet af foråret 2015 vil der være nye bærbare computere ved alle de interaktive tavler på Mou skole. DUS 2 har indkøbt 6 bærbare computere, som bl.a. benyttes af eleverne til VL m.m. Der er til indskolingen blevet indkøbt 5 ny ipads, samt 28 ipads til kommende 4. klasse. Pædagogisk IT tiltag i Indskolingen vil især have fokus på de digitale lærermidler- Superbog, Matematikfessor samt de mange online programmer i Elevunivers. Endvidere vil der blive arbejdet med de mange læringstrænings-apps på ipaden. Især vil der blive arbejdet med flg. apps - Book Creator, Læs og skriv, De 120 ord samt Lær klokken, Tabeller og Matematikslik. I indskolingen vil vi med indkøbet af nye ipads have 30 stk., hvilket gør at vi i endnu højere grad vil kunne arbejde med billeder, film og lyd i undervisningen. Mellemgruppen som alle har ipads vil især have fokus på, hvordan ipad en kan blive en integreret del af de enkelte fag. ipad i undervisningen som digitalt penalhus IT værktøj med video/kamera og lyd, samt lærings- og træningsressource med apps. Alle elever skal arbejde i Google-skyen og alle elever i mellem-gruppen er oprettet på Mou skoles Google konto mousko.dk. Eleverne skal igennem arbejdet med Google-docs, hvad enten det er fra computer, smartphone eller tablet, få kendskab til samarbejde, fleksibilitet og deling i Skyen/Google drev. Der vil blive indkøbt ca. 10 Chromebooks for yderligere at sætte fokus på elevernes anvendelse af online-baserede programmer og tjenester - Google som deres læringsplatform Google Classroom. Udskolingen vil have fokus på alle mulighederne med de nye digitale lærermidler. Bl.a. Skoletube, matematikfessor, samt online-prøver i dansk, engelsk, tysk m.fl. Endvidere vil der være stor fokus på elevernes IT færdigheder mht. til de afsluttende afgangsprøver i 9. klasse. Eleverne skal være sikre i brugen af Word, Excel, Wordmat og Geogebra, som vil være installerede på skolens computere. Udskolingen skal også arbejde i skyen med Google for Education eller Microsoft 365, 6 41

42 samt relevante apps på ipaden. Der vil være en gruppe elever, som skal deltage i FIRST LEGO League, et projekt inden for naturvidenskab og teknologi med LEGO. Et projekt, hvor eleverne får kendskab til forskning, teknologi, markedsføring og samarbejde. Mou skole vil stadig have stor fokus på videndeling, både i personalegruppen samt blandt eleverne. En videndeling som både kan foregå vha. teammøder, kurser, Blended learning, kommunenes planlægningsværktøj samt den nye Læringsplatform som Aalborg kommune vil starte i efteråret Dette arbejde vil på Mou skole blive understøttet af skolens ledelse, IT-vejledere, ITkoordinatorer og skolens Medie-team. Et Medieteam af elever fra udskolingen der vil blive oprettet i august og som vil lave små kurser, samt være igangsættere/vejledere indenfor IT/medier på Mou skole. Skolens IT-fyrtårne indgår fra august 2015 i vores PLC-råd, med undtagelse af Ivan, som bliver en ressourceperson, vi kan trække på i forbindelse med IT og matematik. Ivan har i deltaget i Lærernetværk for IT i folkeskolen. PLC-rådet laver en handleplan for, hvordan skolens elever og lærere kommer til at arbejde med de beskrevne pædagogiske IT-tiltag i Biophilia på Mou skole Vores p-fagslærere har gennem flere år haft et tæt samarbejde med Annette Fiskaali 7, og specielt omkring Håndværk og Design. Da Annette august 2014 henvendte sig til skolen og spurgte, om vi vil indgå i det Islandske projekt Biophilia, som gennem Nordisk Ministerråd støttes i sin udbredelse i Norden, var vi ikke sene til at takke ja, da konceptet med at sammenkoble fagene musik, naturfag og håndværk og design vil være spændende at afprøve på Mou Skole i mellemgruppen ifm. Håndværk og Design og Kulturprojekt. Og når vi så oven i købet har en dygtig underviser i Natur og teknologi, Anette Neidhardt, som også underviser i Vildmosen for Skoletjenesten, måtte vi bare med. Biophilia på Island bygger på en idé om at arbejde kreativt med musik og naturfag tværfagligt i folkeskolen. Man har med udgangspunkt i Bjørks musik udviklet en app til ipad/tablet, hvor eleverne selv kan eksperimentere med at skabe musik. Dertil knytter Islændingene undervisning til solsystemet, jordens bevægelse om solen, pendulets svingninger og flere naturfaglige emner. Læreruddannelsen på UCN og National Center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS) er ansvarlige for det danske bidrag til projektet. Vi har besluttet at arbejde inden for naturfaglige emner og vil udvikle to tværgående undervisningsforløb for de tre fag: musik, naturfag og håndværk og design. Målet er blandt andet, at de skal være så eksemplariske og passende i deres indhold og opbygning og stemme overens med FFM, at skoler har lyst til at inddrage dem i undervisningen efter projektets afslutning. Undervisningsforløbene bliver udviklet og afprøvet i samarbejde med flg. 3 skoler i foråret og efteråret 2015: Mou Skole, Ferslev Skole og (måske) Arden Skole. På Mou Skole afprøver vi forløbet i efteråret Biophilia-Island betaler for møder mellem projektholderne på tværs af de nordiske lande. Derudover er der meget begrænsede muligheder for projektmidler. Skolerne betaler ikke for deres deltagelse i Biophilia. Kun med egne lærertimer. 7 Annette Fiskaali. Lektor, underviser i materiel design, proceskonsulent UCN, Læreruddannelsen Aalborg 42

43 FIRST LEGO League 2015 Aalborg FLL er en konkurrence, som arrangeres af stiftelsen FIRST Scandinavia, hvis formål er at stimulere børns interesse for de naturvidenskabelige fag gennem engagerende projekter, hvor børnene selv er drivkraften. FLL er et projekt indenfor naturvidenskab og teknologi for børn og unge i alderen år. De har op til 8 uger til at arbejde med flg. 3 dele: 1. Forskningsopgaven 2. Teknologiopgaven 3. Markedsføring Lørdag d. 7. november 2015 er selve turneringsdagen. Et stort arrangement for alle 50 hold i Aalborg Kommune, som dyster om at komme i den skandinaviske finale. Det er gratis for skolerne at deltage, fordi Skoleudvalget betaler for tilmelding og challenge sæt. Skolen kan gratis låne et sæt LEGO Mindstorms pr. hold. Marianne Popp Andersen har deltaget i orienteringsmøde på Gistrup Skole d. 11. marts 2015 og har tilmeldt et hold fra Mou Skole. Årets opgave frigives d. 12. september Derefter har holdene 8 uger til at arbejde med opgaven. Se evt. eller 5. Udviklingsområder Skolereformen er omfattende, vi er nået lang, men vi skal fortsat arbejde med at få implementeret reformen jf. arbejdet med de 11 temaer. Når Aalborg Kommune har den ny vision på plads 21. april 2015, vil vi forholde os til, hvordan vi kan nå de 4 6 fælles, konkrete, strategiske mål for de kommende tre år. Forventninger til arbejdet i de selvstyrende teams De selvstyrende teams skal arbejde videre med: 1. Pædagogisk IT 2. Tydelige læringsmål 3. Helhedskole: Skoledagen og ugens opbygning. 4. Samarbejdsbaseret problemløsning Fasernes egne indsatsområder 43

44 Indskolingen Mål for Indskolingen. Skoleåret For at kvalificere vores fælles fortsatte arbejde med at skabe et trygt læringsmiljø har teamet følgende ønsker til, hvad vi skal arbejde med i : Fælles målsætning og vision for indskolingen Fælles forståelse af begreber, f.eks.: inklusion, skæld ud, klasseledelse Hvordan kvalificerer vi teammøderne, så de bliver mere udviklende og konstruktive? Hvordan får vi forældrene mere i tale? Hvordan udnytter vi ekstraressourcen bedst muligt? Fælles procedure - hvad gør man når et barn reagerer fysisk over for børn el. voksne? Drøftelse af fordeling af ekstraressourcer - holdtimer, inklusionstimer, pædagogtimer i skolen Kan vi bruge de "ekstra hænder" i indskolingen bedre? Hvilke forventninger har vi til hinanden? Klasselærerens rolle? Kontaktpædagogens rolle? Der arbejdes konkret videre med, hvordan vi sikrer, at børnene bliver "ladet op" i 12-pausen, så de "kan lære" resten af dagen. Der er brug for fælles forståelse af inklusionsindsatsen. Pt. foregår arbejdsfordelingen "ad hoc". Spørgsmål, der ønskes drøftet er bl.a.: Kan vi blive mere systematiske og målrettede i indsatsen? Hvordan får vi "åbne døre" igen? Hvordan bliver vi bedre til at arbejde proaktivt? Målet er at sætte børnene i rammer/strukturer, hvor de trives bedre og lærer mere. Ofte kommer vi på vildspor og trapper konflikten op, når vi f.eks. skælder ud eller skærper kravene/rammerne. Målet er, at vi hele tiden arbejder med at opbygge relationen til barnet - og fastholder en god relationen, også når der er konflikter. Målet med disse drøftelser skal fortsat være at arbejde for et trygt læringsmiljø i indskolingen og de aktiviteter og tiltag, som vi sætter i gang, skal understøtte målet. Indskolingsteamet har tre fokuspunkter i : 1. Fleksible læringsmiljøer (fysisk indretning) 2. Arbejde med Gulerodsmodellen (ugeplan og gulerodsseddel ) - Tydelige læringsmål og helhed 3. Skoledagens organisering herunder 12-pause. 44

45 I-teamets handlingspil, april 2015: Evaluering af mål for DUS. Skoleåret Ny organisering af indskolingen (Se evaluering under indskoling) I DUS ville vi desuden gerne blive bedre til arbejde for større helhed og sammenhæng i børnenes dag. Vi har arbejdet med at udvikle et årshjul for mål og aktiviteter i alle tre DUS - og på tværs af husene. Planen er klar til at blive præsenteret maj, juni Øget samarbejde mellem børnehave, DUS og skole DUS og børnehave har særligt samarbejdet på ledelsesniveau med jævnlige møder mellem Børnehaveleder og DUSleder. Desuden samarbejder vi med succes i overgangen fra børnehaven til minidus. Vi har haft fælles overleveringsmøder, fælles forældremøder, personale fra DUS med i ældstegruppen i Børnely fra januar, pædagoger fra Børnely med i opstarten i minidus, og ældstegruppen har benyttet DUSlokalerne én gang ugentligt siden januar. Tydelig idrætsdus profil 45

46 Vi har fortsat arbejdet med at integrere pædagogisk idræt i hverdagen. Vi har ønsket at planlægge aktiviteter med et idrætspædagogisk fokus og øve os i at beskrive, dokumentere og evaluere mål og aktiviteter for hinanden og forældrene. Det er vi ikke lykkedes med i tilstrækkelig grad. Pædagogisk it Vi har ønsket at have fokus på computerens og ipad s anvendelsesmuligheder i DUS-tid. Vi ville som en del af indskolingen strategi arbejde med at forvandle computertid fra spilletid til medieværksted, hvor der arbejdes med Book Creator, imovie, iphoto, imotion HD og mange andre apps. Det er vi ikke lykkedes med! I DUS er ipads særligt blevet brugt til pause-tid for børn med det behov. Vi har særligt været nødt til at snakke med børnene om regler for brug af internettet, da der er børn der har brugt DUS ipads til at søge på ulovlige voksensider! Det har gjort, at vi har strammet op på reglerne, og vi har et særligt fokus omkring retningsliner og etik. DUS 2 I DUS 2 har vi arbejdet for større helhed og sammenhæng i børnenes dag. Der arbejdes med årshjul for mål og aktiviteter og at planlægge/koordinere aktiviteter og arrangementer i samarbejde med lærerne i mellemgruppen. Det lykkes i højere og højere grad. DUS 2 har arbejdet på at tiltrække og fastholde elever fra klasse i DUS 2 tilbuddet på Mou Skole, bevare og udvikle Ungeteamet og arbejde for en bedre brobygning til Mou Ungdomsklub og foreninger i Mou. Det lykkes i højere og højere grad. Mellemgruppen Nye mål for skoleåret 2015/2016 At skabe god overgang fra indskolingen til mellemgruppen. I emneugen (uge 25) flyttes 3. og 6. kl. op i de nye afdelinger. Eleverne underviser hinanden på tværs af klasser i nogle af de ting, som er nye i mellemgruppen. Der oprettes et panel af elever, som kan hjælpe den nye 4. kl. ved opstart i mellemgruppen. Rystesammen-tur i starten af skoleåret. At lære eleverne om emnearbejde via emneopgave i foråret, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser med et bestemt fælles emne. Vi vil illustrere vejen til en god opgave for herved at strukturere forløbet Vi vil lægge det fagfaglige om formiddagen og det praktiske om eftermiddagen I Dus en vil der blive mulighed for at arbejde videre med projektet. Vi vil lære eleverne tekst- og billedbehandling At give eleverne input om relevante emner Vi vil lave Brændpunkt flere gange i løbet af året, hvor alle elever i mellemgruppen får information om et relevant emne. Vi vil benytte den åbne skole og lokalsamfundet Fag- og emnedage på tværs af klassetrin På teammøder i foråret 2015 færdiggøres M-teamets handlingspil (Aktiviteteter beskrives). 46

47 Udskolingen Nye mål for udskolingen. Skoleåret Fokus på læringsmål 2. Fokus på de stærke elever 3. Elevindragelse med fokus på optimering af problembaseret undervisning. På teammøder i foråret 2015 færdiggøres U-teamets handlingspil (Aktiviteteter beskrives). 47

Årsplan for 3.klasse

Årsplan for 3.klasse Årsplan for 3.klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15 12.45 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36 37

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

40 41 Emneuge i indskolingen motion og kend hinanden.

40 41 Emneuge i indskolingen motion og kend hinanden. Årsplan for 3. Klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 Fr. 17. aug.?? Skolefotografering kl. 8.15-12.45?? 34 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36

Læs mere

Årsplan for 2. klasse

Årsplan for 2. klasse Årsplan for 2. klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15-12.45 (kun ulige klasser) 35 Ti. 28. aug. Forældremøde

Læs mere

Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen 2014-2015 Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen 2014-2015 2014 Uge Dato Aktivitet Første skoledag. Alle møder kl. 9.00. 33 Ma. 11. aug. Indskoling får fri kl. 11.30 34 Fr. 22. aug. Skolefotografering Fr.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Årsplan for 7. klasse 2013-2014

Årsplan for 7. klasse 2013-2014 2013 Årsplan for 7. klasse 2013-2014 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 12. aug. Første skoledag kl. 9.00-11.30 34 Fr. 16. aug. Skolefotorgrafering 0., 1., 3., 5., 7. og 9. kl. 35 Ma. 26. aug. Fælles forældremøde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skoleplan for Mou Skole

Skoleplan for Mou Skole Skoleplan for Mou Skole Værdiregelsæt Læringsgrundlag Eleverne skal opleve fællesskab i klasserne og i hold på tværs af årgangene, så den enkelte elev får udfordringer, der matcher kompetencerne. Derved

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Årsplan for 5.klasse 2014-2015

Årsplan for 5.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 5.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 To. 14.aug. Forældremøde i 5.kl. 34 To. 21.aug. Fr.22.aug. Skolefotografering (0.kl.,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Årsplan for 6.klasse 2014-2015

Årsplan for 6.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 6.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet P-fag 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 34 To. 21.aug. Forældremøde i 6.kl. 35. To. 28. aug. Ryste-sammen-tur 4.- 6.kl.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Årsplan for 4.klasse 2014-2015

Årsplan for 4.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 4.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 34 Fr.22.aug. Skolefotografering (0.kl., 1.kl., 3.kl., 5.kl., 7.kl. og 9.kl.) 35 Ti.

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Værdiregelsæt for Mou Skole

Værdiregelsæt for Mou Skole Værdiregelsæt for Mou Skole VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015 www.sejs.skole.silkeborg.dk SEJS SKOLE TYTTEBÆRVEJ 1 SEJS 8600 SILKEBORG Kontor: tlf.: 89 70 21 70 Skoleleder: E-mail: Pædagogisk leder: E-mail: Afdelingsleder og

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Årsplan for 8. klasse 2014-2015

Årsplan for 8. klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 8. klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet Første skoledag. Alle møder kl. 9.00. 33 Ma. 11. aug. Indskoling får fri kl. 11.30 og 4.-9. kl. får fri kl. 15. 34 Uge 34 8. kl. på Bornholm. AG

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere