Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression"

Transkript

1 Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression Rita Fjeldsted, cand.psych., MPH Kaj Sparle Christensen, læge, ph.d.

2 1 Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression Version 1.1 Versionsdato Format: pdf ISBN nummer: Rapporten er udarbejdet af: Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Rapporten er udarbejdet for: Danske Regioner Rapporten citeres således: Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, (www.alm.au.dk) Taksigelse: Tak til medvirkende patienter, psykologer og læger, samt til medarbejdere ved de 5 regioners praksisenheder for et stort arbejde med fremskaffelse af nødvendige data. 2011, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Danske Regioner. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. 1

3 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Om denne rapport... 4 Resumé... 4 Baggrund... 6 Formål... 9 Grundlaget for denne evaluering... 9 Udfordringer relateret til evalueringens gennemelse Metoder Spørgeskemaopgørelser Registerdata Audit Godkendelser Resultater Spørgeskemaopgørelser Spørgeskemaer besvaret af klienter behandlet under den nuværende ordning Antidepressiv medicin og diagnose Sygemelding Ventetidseffekten Karakteristika for respondenter ved ophør med psykologbehandlingen Ændringer i respondenternes selvvurderede helbred og funktionsniveau Karakteristika for uafsluttede klienter Sammenhæng mellem antal konsultationer og depression Sygemelding, depression, antidepressiv medicin og antal psykologbehandlinger Spørgeskemaer besvaret af klienter som opfølgning på forsøgsordningen fra Spørgeskemaer besvaret af privat praktiserende psykologer Frafaldsanalyse psykologer Spørgeskemaer besvaret af praktiserende læger Resultater registerdata Henvisninger over gruppe 10, let til moderat depression Analyser forbrug sundhedsydelser Betydning af iværksat psykologbehandling for ydelsesforbrug og regionale udgifter

4 3 Resultater ydelsesforbrug henviste og referencegrupper Resultater ydelsesforbrug opfølgningsgruppe Samfundsøkonomiske konsekvenser af iværksat psykologbehandling Analyser af DREAM-data Resultater DREAM-data Resultater arbejdsfastholdelse henviste og referencegrupper Resultater arbejdsfastholdelse opfølgningsgruppe Audit Resultater audit Generelle overvejelser i audit-panelet i forbindelse med henvisningspraksis Auditpanelets overordnede anbefalinger: Diskussion af resultater Patientgruppens sammensætning, diagnoser og problemstillinger Henvisningsrater og forbrug af psykologydelser Ventetider Effekt af psykologbehandling Recidiv af depression Forbrug af psykologydelser, lægeydelser og medicin Forbrug af sygedage og sygedagpenge Fastholdelse af arbejde og uddannelse Overgang til kommunale ydelser og tidspension Brugertilfredshed og samarbejdsrelationer, praktiserende psykologer og læger Patienttilfredshed Konklusion Perspektivering Forslag til fremtidig evaluering af området Overvejelser om modernisering af ordningen Referenceliste Appendiks

5 4 Om denne rapport Danske Regioner har ønsket en evaluering af den pr. 1. april 2008 etablerede ordning med tilskud til psykologbehandling i praksissektoren af personer med let til moderat depression. Evalueringen er en opfølgning på den tidligere gennemte evaluering af forsøg med psykologbehandling af let og moderat depression i Fyns og Århus amter med to forskellige organiseringer (1). Ordningen omfatter personer mellem 18 og 37 år med let til moderat depression, der er henvist af egen læge til behandling hos praktiserende psykologer tilsluttet overenskomst om psykologhjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening. Denne rapport evaluerer den tilskudsberettigede ordning med psykologbehandling af let til moderat deprimerede, og er skrevet af Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen for Danske Regioner. Rapporten indeholder en statistisk og kvalitativ bearbejdning af forløb, diagnoser, behandlingseffekt, økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, en audit på udvalgte patientforløb og en brugertilfredshedsundersøgelse. Evalueringen er skrevet, så den kan læses af alle med interesse for emnet og evalueringen. Rapportens indhold er disponeret og udformet af forfatterne, men har været drøftet med projektets følgegruppe undervejs i evalueringsforløbet. Rapportens konklusioner står forfatterne for, og kun hvor der har været tale om åbenlyse misforståelser og faktuelle fejl har der været mulighed for at foreslå ændringer. Evalueringens data tilhører Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Evalueringen er finansieret af de 5 regioner. Resumé Herværende rapport evaluerer den pr indte ordning med mulighed for henvisning til psykologbehandling med 60 % tilskud for patienter med let til moderat depression. Evalueringen har betjent sig af flere gensidigt supplerende metoder: spørgeskemaundersøgelser overfor patienter, psykologer og læger, registerundersøgelse af forbrug af direkte sundhedsudgifter, ledighedsydelser og sociale ydelser, og audit af udvalgte patientforløb. Den har undersøgt 2 populationer, dels de patienter, som er henvist til psykologbehandling i en etårig periode i , dels de patienter, der indgik i tidligere evaluering af forsøgsordning af psykologbehandling af depression i perioden personer i alderen år blev henvist til psykolog i den undersøgte ordning i perioden , svarende til en henvisningshyppighed på 1,6 % af baggrundsbefolkningen i samme aldersgruppe. Ordningen giver mulighed for én rehenvisning, og 9 % blev rehenvist i perioden. Spørgeskemaresultater viser, at kun 33 % af de henviste falder ind under henvisningskriteriet let til moderat depression på tidspunktet for opstart af psykologbehandling, 39 % har ingen tegn på depression, og 28 % har svær depression. Selv med mulig bedring i ventetiden fra henvisning til påbegyndt behandling vurderes det, at en stor del af de henviste falder udenfor den fastsatte målgruppe. Ventetiden fra henvisning til start på psykologbehandling er i gennemsnit 29,8 dage. Ved behandlingsstart var 41 % i antidepressiv medicinsk behandling, 36 % af disse havde for daværende ingen depression. De henviste er i øvrigt karakteriseret ved lav trivsel og dårligt selvvurderet helbred. Flertallet har været udsat for alvorligt belastende hændelser, 77 % indenfor det sidste år. 4

6 5 Der er i spørgeskemadata fundet effektstørrelser på samme niveau som fandtes i evalueringen fra Remissionsraten for personer med depression ved behandlingsstart er 87 % målt med MDI. Patienters selvrapporterede effekt er 95 %. I opfølgningsgruppen har 89 % ingen depression 3 år afsluttet behandling, 56 % har oplevet mindst én ny depressionsepisode indenfor samme periode, 80 % oplever fortsat at have udbytte af psykologbehandlingen i Registerundersøgelsen viser, at for henviste øges de til formålet udvalgte direkte udgifter (psykologydelser, lægeydelser, medicin) til det dobbelte fra 6-4 måneder til 4-6 måneder påbegyndt behandling, og at psykologydelser vægter mest i perioden. Der forefindes udgifter til psykologydelser også i perioden (på andre henvisningskriterier); udgift til lægeydelser falder kun let i perioden og medicinudgifter øges. Sidstnævnte vurderes at hænge sammen med en forholdsvis høj forekomst af kombinationsbehandling (psykologbehandling + antidepressiv medicinsk behandling). Sammenholdes resultater for gruppen af henviste med to referencegrupper, en gruppe testet for depression med psykometrisk test, og en gruppe med incident (nyiværksat)antidepressiv medicinsk behandling, anskueliggøres, at udgifter ligger højere for henvistgruppen end for de to andre grupper, både (x 2-2½) og (x 3-3½) igangsat behandling/testning. Testgruppen og medicingruppen ligner hinanden meget udgiftsmæssigt. For opfølgningsgruppen findes en klart nedadgående tendens over tid i samlede sundhedsudgifter for begge køn, og der ses et fald på 40 % for kvinder og 70 % for mænd over de givne 3 år. Tidsperspektivet er for denne gruppe mere relevant for overordnet vurdering, men der savnes en sammenligningsgruppe. Ifølge spørgeskemadata øges andelen af personer, der er i arbejde, selvforsørgelse eller på SU fra 42 % til 54 % fra start til afslutning af psykologbehandling. Udtræk af ledigheds- og sociale ydelser viser, at henviste ligger højere i arbejdsfastholdelse end test- og især medicingruppe, i både - og periode, men forskellen øges over tid (10-12 mdr.). For opfølgningsgruppen bevares arbejdsfastholdelsen i en periode på 4 år på niveau for afsluttet behandling til trods for tilbagefald af depression. Overgang til kommunale ydelser og tidspension fandtes 1½-2½ gange højere i test- og medicingruppe end for de henviste, øgende over tid. Gældende for både psykologer og læger er der høj tilfredshed med ordningen, det samme gælder samarbejdet. En høj procentdel i begge grupper ønsker ophævelse af aldersbegrænsningen i henvisningskriteriet. Lægerne lyser flere informationer i epikriser fra psykologerne. Patienttilfredsheden er meget høj (94 %), et niveau der ligger på højde med evalueringen af forsøgsordningen i Blandt enkelte utilfredse peger auditundersøgelsen på et muligt behov for en mere specialiseret psykiatrisk behandling og/eller social indsats. Der er overordnet i denne evaluering fundet, at psykologbehandling har en positiv effekt for personer med depression på linje med tidligere evaluering fra Undersøgelsen har ikke kunnet levere sikker evidens for, at udgift til psykologbehandling af depression modsvares af besparelser på øvrige sundhedsudgifter og udgifter til ledigheds- og sociale ydelser. Der er dog fundet indikationer på, at dette kunne være tilfældet over et længere tidsperspektiv. 5

7 6 Baggrund Ser man indledende på det samlede billede for psykologbehandling, idet der tages udgangspunkt i data leveret fra Danske Regioner, fremgår det, at antal behandlede i de tidligere 9 eksisterende henvisningsgrupper er stabiliseret, mens gruppen af patienter i behandling henvist over gruppen let til moderat depression er fortsat stigende (figur 1). Dette vurderet ud fra en oversigt over antal behandlede patienter i de forskellige henvisningsgrupper i perioden 2006 til For enkelte grupper har der været en ganske let nedgang (trafik- og ulykkesofre, pårørende ved dødsfald, og personer, der har forsøgt selvmord). Figur 1 Antal patienter behandlet hos psykolog Røveri-, volds- og voldtægtsofre (1) Trafik- og ulykkesofre (2) Pårørende til alvorligt psykisk syge personer (3) Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (4) Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (5) Pårørende ved dødsfald (6) Personer, der har forsøgt selvmord (7) Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelse (8) Personer som har været udsat for seksuelleovergreb 18 år (9) Let til moderat depression(18-37 år) udt psykometri (10) Ikke valid hovedgruppe til henvisningsårsag Total Der behandledes i 2010 i alt personer hos privatpraktiserende psykolog, heraf under gruppe 10, let til moderat depression. Med baggrund i samme data belyses i figur 2 udviklingen i udgifter for regionerne i forbindelse med psykologordningen, og det fremgår, at udviklingen stort set følger patienttilgangen. 6

8 7 Figur 2 Bruttoudgifter psykologordning kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.0, Røveri-, volds- og voldtægtsofre (1) Trafik- og ulykkesofre (2) Pårørende til alvorligt psykisk syge personer (3) Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (4) Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (5) Pårørende ved dødsfald (6) Personer, der har forsøgt selvmord (7) Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelse (8) Personer som har været udsat for seksuelleovergreb 18 år (9) Let til moderat depression(18-37 år) udt psykometri (10) Ikke valid hovedgruppe til henvisningsårsag Total De samlede udgifter i ordningen var i 2010 i alt 195 mio., hvoraf de 79 mio. vedrørte behandlinger over gruppe 10. Det ses også i disse tal, at en brat stigning fra start i 2008 frem til 2009, er der sket en udfladning af kurven frem mod Den lette nedgang for enkelte grupper ses ikke afspejlet her. Dog er der sket en halvering af udgifterne i gruppen Ikke valid hovedgruppe til henvisningsårsag, hvilket angiveligt i høj grad er sammenhængende med, at regionerne er blevet bedre til at afvise regninger, som ikke er udfyldt korrekt. Med udtræk fra Danske Regioner kan desuden anskueliggøres, hvor mange konsultationer den enkelte henviste modtager over de forskellige henvisningsgrupper. Det er til forståelse af nedenstående tabel 1 vigtigt at være klar over, at data ikke giver mulighed for at udskille det enkelte henvisningsforløb, idet der ikke indgår information omkring påbegyndelse af nye forløb. Der kan med andre ord i antal ydelser indgå konsultationer vedrørende en eller flere henvisninger. Det enkelte cpr-nummer indgår kun en gang i opgørelse pr. år eller totalt, men kan indgå i flere kategorier. Desuden vedrører tabellen et udtræk for perioden , hvor gruppe 10, personer med let til moderat depression, kun indgår i data i perioden med i alt 2,75 år, og gennemsnit for denne gruppe er beregnet herudfra. 7

9 8 Tabel 1. Antal ydelser og honorar , fordelt på henvisningskategorier Henvisningsgruppe Antal ydelser pr. person pr. år Honorar pr. person pr. år Antal ydelser pr. person Honorar pr. person Ikke valid henvisningsårsag 3,48 kr 1.506,94 3,73 kr 1.602, Røveri-, volds- og voldtægtsofre 4,97 kr 2.202,97 6,40 kr 2.833, Trafik- og ulykkesofre 4,84 kr 2.148,12 6,21 kr 2.742, Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 5,19 kr 2.304,09 7,07 kr 3.149, Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5,28 kr 2.328,08 7,15 kr 3.169, Pårørende til personer ramt af alv. invalid. sygdom 5,07 kr 2.251,53 6,90 kr 3.074, Pårørende ved dødsfald 5,03 kr 2.227,31 6,66 kr 2.943, Personer, der har forsøgt selvmord 5,19 kr 2.304,64 6,67 kr 2.948, Kvinder, fået foretaget provokeret abort 4,77 kr 2.123,58 5,95 kr 2.646, Personer under 18 år, udsat for incest 5,70 kr 2.519,50 7,79 kr 3.448, Let til moderat depression (18-37 år) 6,58 kr 3.066,80 8,23 kr 3.854,78 Total alle grupper pr. unik person 5,63 kr 2.500,16 8,10 kr 3.637,82 Det ses af tabellen, at personer henvist over gruppe 10 har det højeste gennemsnitlige antal ydelser og honorar pr. person, såvel pr. år som på den samlede periode, men vi kan ikke ud fra data afgøre, om det er på baggrund af højere udnyttelsesgrad (flere af mulige 12 konsultationer) i det enkelte forløb eller genhenvisning. Det højere antal ydelser er forventeligt, da der for gruppe 10 er tale om en diagnose og ikke en specifik udløsende hændelse. Omfanget af genhenvisninger kan i stedet til en vis grad belyses ved hjælp af et supplerende udtræk fra Danske Regioner. Da det ikke har været overkommeligt at foretage et udtræk for hele landet pga. meget store datamængder er der leveret stikprøver for 5 større kommuner, Næstved, Odense, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, og Aalborg, en kommune i hver region. Der er ikke viden om, hvorvidt valgte kommuner er repræsentative. Udtræk er foretaget for årene , hvor mulighed for henvisning over gruppe 10 har eksisteret. Tabel 2 angiver tal for alle5 udvalgte kommuner. Tabel 2. Antal henvisningsårsager, hele perioden Antal henvisningsårsager I alt Antal patienter Andel af population 89,7 % 9,3 % 0,9 % 0,1 % 0,0 % 100,0 % Da der ikke er fundet væsentlige forskelle i fordelingen mellem de enkelte år, er der i tabel 2 kun angivet samlede tal for hele den 3-årige periode. Det fremgår, at langt størstedelen af de henviste (90 %) kun henvises 1 gang i perioden, 9 % er rehenvist 1 gang, og kun 1 % rehenvises mere end 1 gang. 8

10 9 Formål Målet for evalueringen er at belyse udviklingen og konsekvenserne af den iværksatte psykologbehandling, herunder sundheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser og brugertilfredshed. Evalueringen vil på det foreliggende grundlag kunne bidrage til at belyse konsekvenser for: 1. Patientgruppens sammensætning, diagnoser og problemstillinger, henvisningsrater, udvikling over tid, ventetider og sammenhæng med antal sygedage 2. Effektstørrelser og recidiv 3. Forbrug af psykologydelser, lægeydelser og medicin, herunder om psykologbehandling meder reduktion i forbrug af ydelser fra praktiserende læge og medicinforbrug 4. Samfundsøkonomiske konsekvenser belyst ved ændring i antal sygedage, forbrug af sundhedsydelser og sygedagpenge 5. Fastholdelse af uddannelse og arbejde, overgang til sociale ydelser eller tidspensionering 6. Brugertilfredshed og samarbejdsrelationer mellem praktiserende læger og psykologer 7. Patienttilfredshed Grundlaget for denne evaluering Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, blev i året 2007 kontaktet fra Danske Regioner i forbindelse med foreløbige overvejelser angående et udvidet forsøgsprojekt vedrørende psykologbehandling af let og moderat depression. Baggrunden herfor var blandt andet den tidligere gennemte Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter. Man ønskede at drøfte en mulig opfølgende evaluering på den planlagte udvidelse. Efter indgåelse af overenskomst med Dansk Psykolog Forening i januar 2008 blev der i februar 2008 afholdt møde med repræsentanter for Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og primærsektoren for at afklare rammerne for en sådan evaluering. Ønsker til evalueringens indhold fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og primærsektoren blev fremlagt og diskuteret, og et forslag til imødekommelse heraf blev udarbejdet. Vægtningen var især lagt på vurdering af effekt og samfundsøkonomiske konsekvenser af den aftalte ordning med adgang til psykologbehandling af let og moderat depression. Den planlagte evaluering blev senere bragt i udbud i overensstemmelse med EU-reglerne, og i oktober 2008 blev evalueringen tildelt Forskningsenheden for Almen Praksis (FAP), ansvarlige for evalueringen Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen. En følgegruppe er nedsat til at følge og bistå evalueringen bestående af en repræsentant for FAP, Peter Vedsted, to repræsentanter for Dansk Psykolog Forenings praksissektion, Kirsten Bjerregaard Kristiansen og Merete Strømming, en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen, Dorthe Goldschmidt/Bente Møller og en repræsentant for Danske Regioner, Tine Torslev From. Projektsekretær for projektet, Hanne Beyer, FAP. Det er aftalt, at regionernes praksissektioner leverer data til brug for evalueringen. 9

11 10 Udfordringer relateret til evalueringens gennemelse Evalueringen af psykologbehandling af personer med let til moderat depression har helt fra starten været udsat for udfordringer af logistisk, etisk/holdningsmæssig og fagpolitisk art, der har givet anledning til manglende opbakning og kritik fra de praktiserende psykologer, som evalueringen har været rettet imod. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at herværende evaluering er en af de ste af sin art, som er gennemt over for den samlede gruppe af praktiserende psykologer, bortset fra den i gennemte Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter. Desuden er den i modsætning til klinisk forskning i kontrollerede design en evaluering bestilt fra politisk/administrativ side, som har fokus på natural settings /faktisk ukontrollerbar daglig praksis, og som betjener sig af ydre, kvantitative mål indhentet vha. spørgeskemaer og registerudtræk, suppleret med enkelte kvalitative delelementer. Kritikken har været rettet mod 3 felter: 1) Psykologerne har ikke følt sig tilstrækkeligt inddraget i planlægning og udformning af evalueringen, og de har følt sig utilstrækkeligt informerede forud for evalueringens igangsættelse. 2) Psykologerne har protesteret over at skulle medvirke i evalueringen med en ekstra arbejdsindsats, som ikke blev selvstændigt honoreret. 3) Bekymring for negativ påvirkning af psykolog-klient relationen på baggrund af spørgeskemahåndtering og for klientrettigheder relateret til medvirken og videregivelse af patientinformationer. Kritikken har været drøftet ved flere møder i evalueringens følgegruppe, og der er gjort opmærksom på, at krav om evalueringens gennemelse indgik som en del af overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn omkring inddragelse af denne henvisningsgruppe. Der har været forhåndsorienteret via Psykolog Nyt og kurser omkring depressionsbehandling, og der er som følge af kritikken suppleret med ekstra informationsskrivelser til den enkelte privatpraktiserende psykolog og informationsmøder i hver af de 5 regioner. Ophævelserne omkring forskningsetiske forhold og beskyttelse af klientrettigheder har givet anledning til ændring af en del af proceduren omkring spørgeskema 1. Der er fra start indhentet forskriftsmæssig tilladelse fra Datatilsynet, spørgeskemabesvarelse er fra klientside frivillig, der kræves ikke klientsamtykke, idet der ikke indgår forsøg, og der sker anonymisering af data i alle offentliggjorte resultater, herunder ingen resultatpræsentation på individuelt niveau, hverken relateret til klienter, psykologer eller læger. Kritikken er således blevet hørt og håndteret, og der er etableret et positivt samarbejde med psykologerne, men som det vil fremgå senere i rapporten, er de opnåede resultater af spørgeskemadelen af evalueringen formodentlig betydeligt påvirket heraf, idet der har været en lav besvarelsesprocent blandt henviste depressive. Besvarelsesprocenten af spørgeskemaer rettet mod psykologerne selv er betydeligt højere. Erfaringen fra herværende evaluering må til fremtidige være, at det kan være nødvendigt i højere grad at afsætte ressourcer til at forhåndsinformere og inddrage psykologerne for at undgå unødvendig modstand og dermed optimere samarbejde, besvarelsesprocenter og dermed i sidste ende sikre resultaternes validitet. 10

12 11 Metoder Undersøgelsen er planlagt som et kohortestudie med brug af spørgeskemaer, registerdata og audit som resultatmål. Det har ikke været muligt at anvende randomisering som metode til at tilvejebringe en egentlig kontrolgruppe, som de henviste til psykologbehandling kan sammenlignes med. Spørgeskemaopgørelser Sammenhængende med, at herværende evaluering er aftalt i forbindelse med indgåelse af overenskomst med Dansk Psykolog Forening omkring inddragelse af en ny henvisningsgruppe, er privatpraktiserende psykologer forudsat at medvirke til håndtering af dataindsamling i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse. Det er også af økonomiske årsager overordnet valgt ikke at inddrage praktiserende læger, udover i forbindelse med besvarelse af spørgeskema omkring samarbejde med psykologerne. Dette har den konsekvens, at der ikke foreligger oplysninger omkring antal oprindeligt udfærdigede henvisninger til psykolog fra lægeside, og tidspunkt for samme. Oplysninger omkring ventetid mellem henvisning fra læge og ste konsultation hos psykolog baserer sig på klientbesvarelse af spørgeskema. Følgende spørgeskemaer indgår i undersøgelsen: Spørgeskemaer overfor alle inkluderede i perioden (max patienter), kortere revideret udgave af spørgeskema anvendt i tidligere evaluering, start og ved afslutning af behandling (depression, tilfredshed). Spørgeskema udleveres af psykologerne ved ste konsultation, og psykologen indsender oplysning til Forskningsenheden for Almen Praksis om påbegyndelse af behandlingsforløb. Opfølgende spørgeskema overfor inkluderede i forsøgsordningen fra (depression, detaljer omkring langtidseffekt). Kortfattet spørgeskema overfor medvirkende læger og psykologer, ved afslutning af dataindsamlingsperiode (tilfredshed). Spørgeskemaer er behandlet af Hanne Beyer, sekretær og datamanager ved Forskningsenheden for Almen Praksis. Returnerede spørgeskemaer er indlæst til computer ved hjælp af Teleform, et modul til optisk datafangst. Data er behandlet i statistikprogrammet STATA af Kaj Sparle Christensen. Hvor det er relevant, er der i tabellerne ant standard deviation (SD) på middelværdier og medianværdier for ikkenormalfordelte data. Der er i analyserne anvendt t-test på normalfordelte data og non-parametriske test på ikke-normalfordelte data. Grænsen for statistisk signifikans er sat til 5 %, angivet som p<0.05 (= ikke tilfældig variation). Registerdata Registerundersøgelsen baseres på udtræk fra regionale databaser over forbrug af sundhedsydelser og nationale opgørelser af ledighedsydelser og sociale ydelser. I mangel af en egentlig kontrolgruppe vælges to aldersmatchede referencegrupper, som er karakteriseret ved IKKE at være henvist til psykolog over gruppe 10 og ved ste registrering af 1) at have medtaget ydelse 2149 (psykometrisk test) og/eller 2) at have fået ordineret antidepressiva hos den praktiserende læge. 11

13 12 I registerundersøgelsen indgår følgende: Procesmål: henvisningsrater, rehenvisningsrater Omkostningsanalyse, direkte omkostninger o Forbrug sundhedsydelser primærsektoren, regionernes afregnings- og lægemiddelregistre (lægeydelser, psykologydelser, medicin) Forbrug ledighedsydelser og sociale ydelser, DREAM-databasen, om nødvendigt suppleret med originale databaser (antal dage m. sygedagpengeydelse, fleksydelse, kontanthjælp etc.) Forløbsanalyse arbejdsmarkedsdata, DREAM-databasen (fastholdelse af arbejdstilknytning/uddannelse, overgang til ledighed, sygedagpenge, løn, kontanthjælp, tidspension etc.) Der er foretaget stratificering for køn og alder. Ansvarlig for indhentning og bearbejdning af registerdata, i excel og statistikprogrammet STATA er Rita Fjeldsted, datamanager Jakob Hjorth ved Center for Folkesundhed (DREAM data) og statistiker Morten Fenger Grøn ved Forskningsenheden for Almen Praksis. Audit Der planlægges audit på et mindre antal (10-15) patientforløb repræsenterende både velfungerende og uhensigtsmæssige patientforløb. Patientforløbene udvælges på baggrund af de af patienterne besvarede spørgeskemaer. Auditpanelet forventes at bestå af rapportens to forfattere, to praktiserende læger, to repræsentanter fra psykologforeningen og en repræsentant fra depressionsforeningen. Konkret søges i audit gennemdrøftet, hvilke ting, der kan have været medvirkende til, at der har været gode og dårlige forløb, og forsøg på at finde forslag til, hvorledes håndtering og procedurer kunne ændres, så bedst mulig behandling opnås, samt måske forslag til, hvorledes klienter, som falder ved siden af dette tilbud kan tilbydes anden behandling. Måske også at lokalisere faktorer udenfor selve behandlingen, som kan være hindrende eller befordrende. Ansvarlig for ledelsen og analysen af audit er Rita Fjeldsted. Godkendelser Projektet er anmeldt til og godkendt af Datatilsynet (journal nummer ). 12

14 13 Resultater Spørgeskemaopgørelser Følgende spørgeskemaer ligger til grund for denne del af undersøgelsen: 1. Spørgeskemaer besvaret af klienter behandlet under den nuværende ordning a. Spørgeskema udleveret af psykologen til klienter ved påbegyndelse af behandling (Spørgeskema 1) b. Spørgeskema udleveret af psykologen til klienter ved afslutningen af behandling (Spørgeskema 2) c. Spørgeskema udsendt til klienter som har påbegyndt, men ikke afsluttet behandlingen med indsendelse af spørgeskema 2 (Spørgeskema 2u) 2. Spørgeskema besvaret af klienter som opfølgning på forsøgsordningen fra 2007 (Spørgeskema 3) 3. Spørgeskema besvaret af privat praktiserende psykologer (Spørgeskema P) 4. Spørgeskema besvaret af privat praktiserende læger (Spørgeskema L) Spørgeskemaer besvaret af klienter behandlet under den nuværende ordning I 2009 startede i alt patienter i behandling hos privatpraktiserende psykolog henvisning fra egen læge til behandling under henvisningsgrundlagets punkt 10; let og moderat deprimerede i alderen år, udt psykometrisk test. Af de henviste inkluderede ydernummerpsykologer 1567 (8.5 %) af klienterne i spørgeskemaundersøgelsen, heraf besvarede 1407 klienter (89.8 %) spørgeskema 1. Som det fremgår af tabel 1 er det overvejende kvinder (78 %) som har deltaget. Respondenternes gennemsnitsalder er omkring 29 år. Den gennemsnitlige ventetid på psykologbehandling er 29.8 dage (median 21 dage). Blandt respondenterne er kvinderne oftere gift eller samlevende og har hjemmeboende børn, ligeledes har kvinderne gennemgående længere uddannelse end mændene. Ved behandlingsstart er 42 % af respondenterne i arbejde på fuld tid, 7 % er i arbejde på nedsat tid og 29 % er sygemeldt. 13

15 14 Tabel 3. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) Range P-værdi Besvarelse af skema (78.3) 305 (21.7) 1407 (100) - Alder, gennemsnit i år 28.8 (SD 5.9) 29.1 (SD 5.5) 28.9 (SD 5.8) Ventetid på behandling mean i dage 30.1 (SD 32.2) 28.3 (SD 30.2) 29.8 (SD 31.8) Ventetid på behandling median i dage Ægteskabelig status Ugift 467 (42.5) 178 (58.4) 645 (46.0) Gift eller samlevende 557 (50.7) 109 (35.7) 666 (47.5) Fraskilt eller separeret 70 (6.4) 17 (5.6) 87 (6.2) Enke eller enkemand 4 (0.4) 1 (0.3) 5 (0.4) Total 1098 (100) 305 (100) 1403 (100) <0.001 Hjemmeboende børn Ja 504 (45.9) 80 (26.3) 584 (41.7) Nej 594 (54.1) 224 (73.7) 818 (58.3) Total 1098 (100) 304 (100) 1402 (100) <0.001 Bor alene Ja 332 (30.2) 125 (41.0) 457 (32.6) Nej 766 (69.8) 180 (59.0) 946 (67.4) Total 1098 (100) 305 (100) 1403 (100) <0.001 Uddannelse Op til 8 års skolegang 8 (0.7) 2 (0.7) 10 (0.7) 9 eller 10 år 355 (32.5) 158 (52.2) 513 (36.7) Gymnasial uddannelse 670 (61.2) 134 (44.2) 804 (57.6) Ingen af ovenstående 61 (5.6) 9 (3.0) 70 (5.0) Total 1094 (100) 303 (100) 1397 (100) <0.001 Erhvervsuddannelse Ingen 225 (20.7) 58 (19.3) 283 (20.4) Under uddannelse 171 (15.8) 52 (17.3) 223 (16.1) Op til 2 år 109 (10.0) 18 (6.0) 127 (9.2) Mellem 2 og 5 år 491 (45.2) 153 (50.8) 644 (46.4) Mere end 5 år 70 (6.5) 16 (5.3) 86 (6.2) Ingen af ovenstående 20 (1.8) 4 (1.3) 24 (1.7) Total 1086 (100) 301 (100) 1387 (100) Nuværende jobstatus Arbejdsledig 163 (16.6) 69 (23.5) 232 (18.2) Førtidspensionist 7 (0.7) 5 (1.7) 12 (0.9) Ansat i fleksjob 21 (2.1) 8 (2.7) 29 (2.3) Sygemeldt mere end 3 mdr. 127 (13.0) 28 (9.5) 155 (12.2) Sygemeldt op til 3 mdr. 177 (18.1) 40 (13.6) 217 (17.0) I arbejde på nedsat tid 81 (8.3) 10 (3.4) 91 (7.1) I arbejde på fuld tid 404 (41.2) 132 (44.9) 536 (42.1) Pension/løn 0 (0) 2 (0.7) 2 (0.16) Total 980 (100) 294 (100) 1274 (100) <

16 15 Ifølge besvarelsen af Major Depression Inventory (MDI) er kun knap 33 % af respondenterne indeholdt i målgruppen let og moderat depression på tidspunktet for påbegyndelse af psykologbehandlingen (Tabel 4). Cirka 39 % af respondenterne har ingen tegn på depression og 28 % af klienterne har symptomer på en svær depression. Generelt er trivslen lav blandt respondenterne med en gennemsnitlig WHO-5 score på 26.6 (0-100), trivslen er signifikant lavere for kvinder end for mænd. Tabel 4. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) Range P-værdi Depression (MDI) Ingen depression 431 (39.1) 122 (40.0) 553 (39.3) Let depression 60 (5.4) 14 (4.6) 74 (5.3) Moderat depression 291 (26.4) 91 (29.8) 382 (27.2) Svær depression 320 (29.0) 78 (25.6) 398 (28.3) Total 1102 (100) 305 (100) 1407 (100) Trivsel (WHO-5) mean 25.7 (SD 15.4) 29.8 (SD 16.3) 26.6 (SD 15.7) <0.001 Som det fremgår af tabel 5 er diagnoserne jævnt fordelt over en 5-årig aldersgruppeinddeling af respondenterne i alderen 18 til 37 år. Ligeledes er respondenternes trivsel uafhængig af alderen. Det bemærkes, at 1308/1407 (93 %) af respondenterne er indeholdt i målgruppen 18 til 37 år. Tabel 5. Spørgeskema 1 Alder i år (%) (%) (%) (%) Total (%) P-værdi Depression (MDI) Ingen depression 112 (41.0) 113 (36.1) 143 (39.3) 141 (39.4) 509 (38.9) Let depression 20 (7.3) 20 (6.4) 12 (3.3) 17 (4.8) 69 (5.3) Moderat depression 71 (26.0) 91 (29.1) 104 (28.6) 98 (27.4) 364 (27.8) Svær depression 70 (25.6) 89 (28.4) 105 (28.9) 102 (28.5)) 366 (28.0) Total 273 (100) 313 (100) 364 (100) 358 (100) 1308 (100) Trivsel (WHO-5) median 24 (24-28) 24 (20-28) 24 (20-24) 24 (20-24) 24 (24-24) I figur 3 illustreres sammenhængen mellem fordelingen af depressionsdiagnoser (MDI) og ventetiden på psykologbehandling opgjort på kvartiler (25 % ventetidsintervaller). Som det fremgår af figuren, er målgruppens størrelse (let/moderat deprimerede) relativt konstant over ventetiden på behandlingen hos psykologen. 15

17 16 Den høje andel af ikke-deprimerede og svært deprimerede respondenter i ste kvartil indikerer, at tidsfaktoren er uden afgørende betydning, og at henvisningskriteriet let og moderat depression derfor ikke følges af de praktiserende læger. Figur 3. Fordelingen af depressionsdiagnoser (MDI) afhængigt af ventetiden på psykologbehandling opgjort i kvartiler. percent dage 9-21 dage dage dage Ingen depression Moderat depression Let depression Svær depression Godt 41 % af respondenterne er i medicinsk antidepressiv behandling ved påbegyndelsen af behandlingen hos psykologen (Se tabel 4). Cirka 65 % af respondenterne har et lavt, dvs. nogenlunde til meget dårligt, selvvurderet helbred. Knap 36 % af respondenterne oplyser, at de tidligere har haft en eller flere depressioner diagnosticeret af læge eller psykolog. 16

18 17 Tabel 6. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) P-værdi Medicin mod depression/angst Ja 450 (41.0) 128 (42.0) 578 (41.2) Nej 648 (59.0) 177 (58.0) 825 (58.8) Total 1098 (100) 305 (100) 1403 (100) Nuværende helbredstilstand Virkelig god 30 (2.7) 13 (4.3) 43 (3.1) God 339 (43.9) 105 (34.5) 444 (31.8) Nogenlunde 480 (43.9) 128 (42.1) 608 (43.5) Dårlig 214 (19.6) 54 (17.8) 268 (19.2) Meget dårlig 31 (2.8) 4 (1.3) 35 (2.5) Total 1094 (100) 304 (100) 1398 (100) Tidligere depressionsdiagnose hos læge eller psykolog 0 tilfælde 684 (62.9) 213 (70.3) 897 (64.5) 1 tilfælde 273 (25.1) 59 (19.5) 332 (23.9) 2 tilfælde 80 (7.4) 15 (5.0) 95 (6.8) 3 tilfælde 26 (2.4) 6 (2.0) 32 (2.3) 4 tilfælde 12 (1.1) 3 (1.0) 15 (1.1) 5 eller flere tilfælde 12 (1.1) 7 (2.3) 19 (1.4) Total 1087 (100) 303 (100) 1390 (100) Flertallet af respondenterne (Tabel 7) har været udsat for belastende begivenheder. Hyppige belastninger omfatter omsorgssvigt som barn, mobning eller psykisk mishandling og tab af nærtstående personer. Kvinderne er særligt udsatte for seksuelt misbrug, voldtægt, eller har børn med alvorlig kronisk sygdom. Mændene er særligt udsatte for overfald eller vold, trusler med våben, ulykker, brand, at være vidne til alvorlig ulykke og oplevelser med pludselige voldsomme statustab. Af belastninger indenfor det seneste år synes kroniske smerter, større livsændringer, voldsomt store arbejdsbelastninger, dødsfald i familie eller af nær ven og tab af arbejde relativt hyppige. Mændene er særligt udsatte ved tab af arbejde. Kvinderne er særligt udsatte ved andre større livsændringer. Syvoghalvfjerds procent af respondenterne har været udsat for 1-5 af de ante belastninger indenfor det seneste år. 17

19 18 Tabel 7. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) Range P-værdi Belastende begivenheder nogensinde Omsorgssvigt som barn 258 (23.4) 78 (25.6) 336 (23.9) Seksuelt misbrug 82 (7.4) 12 (3.9) 94 (6.7) Voldtægt 47 (4.3) 0 (0) 47 (3.3) <0.001 Overfald eller vold 114 (10.3) 62 (20.3) 176 (12.5) <0.001 Fysisk mishandling 78 (7.1) 15 (4.9) 93 (6.6) Mobning eller psykisk mishandling 482 (43.7) 133 (43.6) 615 (43.7) Trusler med våben 46 (4.2) 35 (11.5) 81 (5.8) <0.001 Chok 159 (14.4) 38 (12.5) 197 (14.0) Ulykke 135 (12.3) 57 (18.7) 192 (13.7) Brand 28 (2.5) 18 (5.9) 46 (3.3) Vidne til alvorlig ulykke 49 (4.5) 34 (11.2) 83 (5.9) <0.001 Tab af nærtstående person 422 (38.3) 114 (37.4) 536 (38.1) Nær pårørende til psykisk syg 216 (19.6) 56 (18.4) 272 (19.3) Barn med alvorlig eller kronisk sygdom 60 (5.4) 7 (2.3) 67 (4.8) Konkurs eller personlig økonomisk ruin 80 (7.3) 31 (10.2) 111 (7.9) Pludseligt voldsomt status tab 53 (4.8) 34 (11.2) 87 (6.2) <0.001 Andre traumer 222 (20.2) 57 (18.7) 279 (19.8) Belastende begivenheder indenfor det seneste år Alvorlig legemlig sygdom 58 (5.3) 14 (4.6) 72 (5.1) Kroniske smerter 189 (17.2) 51 (16.7) 240 (17.1) Anden psykisk sygdom 53 (4.8) 11 (3.6) 64 (4.6) Voldsom stor arbejdsmæssig belastning 324 (29.4) 97 (31.8) 421 (29.9) Mobning på arbejdspladsen 73 (6.6) 20 (6.6) 93 (6.6) Tab af arbejde 158 (14.3) 71 (23.3) 229 (16.3) <0.001 Dødsfald i nærmeste familie el. af nær ven 188 (17.1) 54 (17.7) 242 (17.2) Skilsmisse 95 (8.6) 35 (11.5) 130 (9.2) Andre større livsændringer 316 (28.7) 69 (22.6) 385 (27.4) Antal belastninger/respondent, mean 1.3 (1.1) 1.4 (SD 1.2) 1.3 (SD 1.1) Belastende begivenheder i form af omsorgssvigt som barn, seksuelt misbrug, overfald eller vold, mobning eller fysisk mishandling findes forbundet med depression af stigende sværhedsgrad (Tabel 6). Af belastninger inden for det seneste år findes kroniske smerter, mobning på arbejdspladsen og skilsmisse forbundet med depression af stigende sværhedsgrad. Gruppen af ikke-deprimerede har gennemsnitligt været udsat for lidt færre belastninger end gruppen af deprimerede klienter. 18

20 19 Tabel 8. Spørgeskema 1 Depressionsdiagnose Ingen (%) Let/mod. (%) Svær (%) Total (%) P-værdi Belastende begivenheder nogensinde Omsorgssvigt som barn 115 (20.8) 104 (22.8) 117 (29.4) 336 (23.9) Seksuelt misbrug 28 (5.1) 29 (6.4) 37 (9.3) 94 (6.7) Voldtægt 13 (2.4) 15 (3.3) 19 (4.8) 47 (3.3) Overfald eller vold 55 (10.0) 58 (12.7) 63 (15.8) 176 (12.5) Fysisk mishandling 28 (5.1) 31 (6.8) 34 (8.5) 93 (6.6) Mobning eller psykisk mishandling 197 (35.6) 210 (46.1) 208 (52.3) 615 (43.7) <0.001 Trusler med våben 28 (5.1) 32 (7.0) 21 (5.3) 81 (5.8) Chok 80 (14.5) 51 (11.2) 66 (16.6) 197 (14.0) Ulykke 71 (12.8) 60 (13.2) 61 (15.3) 192 (13.7) Brand 20 (3.6) 9 (2.0) 17 (4.3) 46 (3.3) Vidne til alvorlig ulykke 28 (5.1) 31 (6.8) 24 (6.0) 83 (5.9) Tab af nærtstående person 212 (38.3) 167 (36.6) 157 (39.5) 536 (38.1) Nær pårørende til psykisk syg 104 (18.8) 89 (19.5) 79 (19.9) 272 (19.3) Barn med alvorlig eller kronisk sygdom 25 (4.5) 18 (4.0) 24 (6.0) 67 (4.8) Konkurs eller personlig økonomisk ruin 38 (6.9) 38 (8.3) 35 (8.8) 111 (7.9) Pludseligt voldsomt status tab 33 (6.0) 23 (5.0) 31 (7.8) 87 (6.2) Andre traumer 105 (19.0) 86 (18.9) 88 (22.1) 279 (19.8) Belastende begivenheder indenfor det seneste år Alvorlig legemlig sygdom 26 (4.7) 26 (5.7) 20 (5.0) 72 (5.1) Kroniske smerter 74 (13.4) 78 (17.1) 88 (22.1) 240 (17.1) Anden psykisk sygdom 29 (5.2) 21 (4.6) 14 (3.5) 64 (4.6) Voldsom stor arbejdsmæssig belastning 151 (27.3) 138 (30.3) 132 (33.2) 421 (29.9) Mobning på arbejdspladsen 26 (4.7) 25 (5.5) 42 (10.6) 93 (6.1) Tab af arbejde 87 (15.7) 78 (17.1) 64 (16.1) 229 (16.3) Dødsfald i nærmeste familie el. af nær ven 86 (15.6) 78 (17.1) 78 (19.6) 242 (17.2) Skilsmisse 39 (7.1) 39 (8.6) 52 (13.1) 130 (9.2) Andre større livsændringer 148 (26.8) 123 (27.0) 114 (28.6) 385 (27.4) Antal belastninger/respondent, mean 1.2 (SD 1.1) 1.3 (SD 1.1) 1.5 (SD 1.1) 1.3 (SD 1.1) <0.001 Antidepressiv medicin og diagnose Af tabel 9 fremgår det, at en stor andel af de moderat (61 %) og svært (49 %) deprimerede respondenter ikke er i behandling med antidepressiv medicin ved påbegyndelsen af psykologbehandlingen. Tabel 9. Forbrug af antidepressiv medicin i forhold til depressionsdiagnose. Depressions diagnose Antidepressiv medicin Ingen (%) Let (%) Moderat (%) Svær (%) Total (%) Nej 353 (63.9) 48 (65.8) 231 (60.5) 193 (48.7) 825 (58.8) Ja 199 (36.1) 25 (34.2) 151 (39.5) 203 (51.3) 578 (41.2) Total 552 (100.0) 73 (100.0) 382 (100.0) 403 (100.0) 1403 (100.0) 19

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Rapporten er udarbejdet af: Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. Marie Mortensen, ph.d.-studerende, MSPH

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Psykologbehandling af DEPRES SION

Psykologbehandling af DEPRES SION Af Jannie Dyring og Ida Koch EVALUERING AF RITA FJELDSTED OG KAJ SPARLE CHRISTENSEN Psykologbehandling af DEPRES SION Der er stor effekt af psykologbehandling over for lette til moderate depressioner.

Læs mere

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter

Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter Kaj Sparle Christensen, læge, ph.d. Rita Fjeldsted, cand.psych., MPH

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget Redegørelse for de metodologiske problemer ved rapporten Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Resumé De undersøgelser og metoder, der ligger til

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016 Rapport over undersøgelse af lægehenviste s ventetid at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Ventetidsundersøgelse I udsendte Dansk Psykolog Forening en undersøgelse om ventetider til alle

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af 26 nye psykolog ydernumre. Bilag. til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008. Punkt nr. 8

Region Midtjylland. Nedsættelse af 26 nye psykolog ydernumre. Bilag. til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008. Punkt nr. 8 Region Midtjylland Nedsættelse af 26 nye psykolog ydernumre Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 8 Regionshuset Viborg Primær Sundhed Økonomi og Planlægning Notat om proceduren

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren

Kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren Kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren Slutrapport Sundhedsstyrelsen Juni 2015 Implement Consulting Group Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Strandvejen 56 Email

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis.

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Læge Phuong Cao Læge Anne-Marie Vinter Læge Anette Byskov-Nielsen Vejleder Kaj Sparle Christensen,

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral

Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral Udarbejdet af: Peter Hillerup August 2011 Fællesforvaltning Udvikling & Evaluering Evaluering Indhold 1. Indledning...

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 013-08 Fornyelse af Overenskomst om psykologhjælp pr. 1.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tilrettet - OK-Nyt Praksis nr. 017-12 Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Udviklingsplan på psykologområdet.

Udviklingsplan på psykologområdet. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 10/3062 Dato: 8. februar 2010 Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen E-mail: Joergen.Marinus.Madsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631393

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere