Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression"

Transkript

1 Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression Rita Fjeldsted, cand.psych., MPH Kaj Sparle Christensen, læge, ph.d.

2 1 Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression Version 1.1 Versionsdato Format: pdf ISBN nummer: Rapporten er udarbejdet af: Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Rapporten er udarbejdet for: Danske Regioner Rapporten citeres således: Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, (www.alm.au.dk) Taksigelse: Tak til medvirkende patienter, psykologer og læger, samt til medarbejdere ved de 5 regioners praksisenheder for et stort arbejde med fremskaffelse af nødvendige data. 2011, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Danske Regioner. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. 1

3 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Om denne rapport... 4 Resumé... 4 Baggrund... 6 Formål... 9 Grundlaget for denne evaluering... 9 Udfordringer relateret til evalueringens gennemelse Metoder Spørgeskemaopgørelser Registerdata Audit Godkendelser Resultater Spørgeskemaopgørelser Spørgeskemaer besvaret af klienter behandlet under den nuværende ordning Antidepressiv medicin og diagnose Sygemelding Ventetidseffekten Karakteristika for respondenter ved ophør med psykologbehandlingen Ændringer i respondenternes selvvurderede helbred og funktionsniveau Karakteristika for uafsluttede klienter Sammenhæng mellem antal konsultationer og depression Sygemelding, depression, antidepressiv medicin og antal psykologbehandlinger Spørgeskemaer besvaret af klienter som opfølgning på forsøgsordningen fra Spørgeskemaer besvaret af privat praktiserende psykologer Frafaldsanalyse psykologer Spørgeskemaer besvaret af praktiserende læger Resultater registerdata Henvisninger over gruppe 10, let til moderat depression Analyser forbrug sundhedsydelser Betydning af iværksat psykologbehandling for ydelsesforbrug og regionale udgifter

4 3 Resultater ydelsesforbrug henviste og referencegrupper Resultater ydelsesforbrug opfølgningsgruppe Samfundsøkonomiske konsekvenser af iværksat psykologbehandling Analyser af DREAM-data Resultater DREAM-data Resultater arbejdsfastholdelse henviste og referencegrupper Resultater arbejdsfastholdelse opfølgningsgruppe Audit Resultater audit Generelle overvejelser i audit-panelet i forbindelse med henvisningspraksis Auditpanelets overordnede anbefalinger: Diskussion af resultater Patientgruppens sammensætning, diagnoser og problemstillinger Henvisningsrater og forbrug af psykologydelser Ventetider Effekt af psykologbehandling Recidiv af depression Forbrug af psykologydelser, lægeydelser og medicin Forbrug af sygedage og sygedagpenge Fastholdelse af arbejde og uddannelse Overgang til kommunale ydelser og tidspension Brugertilfredshed og samarbejdsrelationer, praktiserende psykologer og læger Patienttilfredshed Konklusion Perspektivering Forslag til fremtidig evaluering af området Overvejelser om modernisering af ordningen Referenceliste Appendiks

5 4 Om denne rapport Danske Regioner har ønsket en evaluering af den pr. 1. april 2008 etablerede ordning med tilskud til psykologbehandling i praksissektoren af personer med let til moderat depression. Evalueringen er en opfølgning på den tidligere gennemte evaluering af forsøg med psykologbehandling af let og moderat depression i Fyns og Århus amter med to forskellige organiseringer (1). Ordningen omfatter personer mellem 18 og 37 år med let til moderat depression, der er henvist af egen læge til behandling hos praktiserende psykologer tilsluttet overenskomst om psykologhjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening. Denne rapport evaluerer den tilskudsberettigede ordning med psykologbehandling af let til moderat deprimerede, og er skrevet af Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen for Danske Regioner. Rapporten indeholder en statistisk og kvalitativ bearbejdning af forløb, diagnoser, behandlingseffekt, økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, en audit på udvalgte patientforløb og en brugertilfredshedsundersøgelse. Evalueringen er skrevet, så den kan læses af alle med interesse for emnet og evalueringen. Rapportens indhold er disponeret og udformet af forfatterne, men har været drøftet med projektets følgegruppe undervejs i evalueringsforløbet. Rapportens konklusioner står forfatterne for, og kun hvor der har været tale om åbenlyse misforståelser og faktuelle fejl har der været mulighed for at foreslå ændringer. Evalueringens data tilhører Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Evalueringen er finansieret af de 5 regioner. Resumé Herværende rapport evaluerer den pr indte ordning med mulighed for henvisning til psykologbehandling med 60 % tilskud for patienter med let til moderat depression. Evalueringen har betjent sig af flere gensidigt supplerende metoder: spørgeskemaundersøgelser overfor patienter, psykologer og læger, registerundersøgelse af forbrug af direkte sundhedsudgifter, ledighedsydelser og sociale ydelser, og audit af udvalgte patientforløb. Den har undersøgt 2 populationer, dels de patienter, som er henvist til psykologbehandling i en etårig periode i , dels de patienter, der indgik i tidligere evaluering af forsøgsordning af psykologbehandling af depression i perioden personer i alderen år blev henvist til psykolog i den undersøgte ordning i perioden , svarende til en henvisningshyppighed på 1,6 % af baggrundsbefolkningen i samme aldersgruppe. Ordningen giver mulighed for én rehenvisning, og 9 % blev rehenvist i perioden. Spørgeskemaresultater viser, at kun 33 % af de henviste falder ind under henvisningskriteriet let til moderat depression på tidspunktet for opstart af psykologbehandling, 39 % har ingen tegn på depression, og 28 % har svær depression. Selv med mulig bedring i ventetiden fra henvisning til påbegyndt behandling vurderes det, at en stor del af de henviste falder udenfor den fastsatte målgruppe. Ventetiden fra henvisning til start på psykologbehandling er i gennemsnit 29,8 dage. Ved behandlingsstart var 41 % i antidepressiv medicinsk behandling, 36 % af disse havde for daværende ingen depression. De henviste er i øvrigt karakteriseret ved lav trivsel og dårligt selvvurderet helbred. Flertallet har været udsat for alvorligt belastende hændelser, 77 % indenfor det sidste år. 4

6 5 Der er i spørgeskemadata fundet effektstørrelser på samme niveau som fandtes i evalueringen fra Remissionsraten for personer med depression ved behandlingsstart er 87 % målt med MDI. Patienters selvrapporterede effekt er 95 %. I opfølgningsgruppen har 89 % ingen depression 3 år afsluttet behandling, 56 % har oplevet mindst én ny depressionsepisode indenfor samme periode, 80 % oplever fortsat at have udbytte af psykologbehandlingen i Registerundersøgelsen viser, at for henviste øges de til formålet udvalgte direkte udgifter (psykologydelser, lægeydelser, medicin) til det dobbelte fra 6-4 måneder til 4-6 måneder påbegyndt behandling, og at psykologydelser vægter mest i perioden. Der forefindes udgifter til psykologydelser også i perioden (på andre henvisningskriterier); udgift til lægeydelser falder kun let i perioden og medicinudgifter øges. Sidstnævnte vurderes at hænge sammen med en forholdsvis høj forekomst af kombinationsbehandling (psykologbehandling + antidepressiv medicinsk behandling). Sammenholdes resultater for gruppen af henviste med to referencegrupper, en gruppe testet for depression med psykometrisk test, og en gruppe med incident (nyiværksat)antidepressiv medicinsk behandling, anskueliggøres, at udgifter ligger højere for henvistgruppen end for de to andre grupper, både (x 2-2½) og (x 3-3½) igangsat behandling/testning. Testgruppen og medicingruppen ligner hinanden meget udgiftsmæssigt. For opfølgningsgruppen findes en klart nedadgående tendens over tid i samlede sundhedsudgifter for begge køn, og der ses et fald på 40 % for kvinder og 70 % for mænd over de givne 3 år. Tidsperspektivet er for denne gruppe mere relevant for overordnet vurdering, men der savnes en sammenligningsgruppe. Ifølge spørgeskemadata øges andelen af personer, der er i arbejde, selvforsørgelse eller på SU fra 42 % til 54 % fra start til afslutning af psykologbehandling. Udtræk af ledigheds- og sociale ydelser viser, at henviste ligger højere i arbejdsfastholdelse end test- og især medicingruppe, i både - og periode, men forskellen øges over tid (10-12 mdr.). For opfølgningsgruppen bevares arbejdsfastholdelsen i en periode på 4 år på niveau for afsluttet behandling til trods for tilbagefald af depression. Overgang til kommunale ydelser og tidspension fandtes 1½-2½ gange højere i test- og medicingruppe end for de henviste, øgende over tid. Gældende for både psykologer og læger er der høj tilfredshed med ordningen, det samme gælder samarbejdet. En høj procentdel i begge grupper ønsker ophævelse af aldersbegrænsningen i henvisningskriteriet. Lægerne lyser flere informationer i epikriser fra psykologerne. Patienttilfredsheden er meget høj (94 %), et niveau der ligger på højde med evalueringen af forsøgsordningen i Blandt enkelte utilfredse peger auditundersøgelsen på et muligt behov for en mere specialiseret psykiatrisk behandling og/eller social indsats. Der er overordnet i denne evaluering fundet, at psykologbehandling har en positiv effekt for personer med depression på linje med tidligere evaluering fra Undersøgelsen har ikke kunnet levere sikker evidens for, at udgift til psykologbehandling af depression modsvares af besparelser på øvrige sundhedsudgifter og udgifter til ledigheds- og sociale ydelser. Der er dog fundet indikationer på, at dette kunne være tilfældet over et længere tidsperspektiv. 5

7 6 Baggrund Ser man indledende på det samlede billede for psykologbehandling, idet der tages udgangspunkt i data leveret fra Danske Regioner, fremgår det, at antal behandlede i de tidligere 9 eksisterende henvisningsgrupper er stabiliseret, mens gruppen af patienter i behandling henvist over gruppen let til moderat depression er fortsat stigende (figur 1). Dette vurderet ud fra en oversigt over antal behandlede patienter i de forskellige henvisningsgrupper i perioden 2006 til For enkelte grupper har der været en ganske let nedgang (trafik- og ulykkesofre, pårørende ved dødsfald, og personer, der har forsøgt selvmord). Figur 1 Antal patienter behandlet hos psykolog Røveri-, volds- og voldtægtsofre (1) Trafik- og ulykkesofre (2) Pårørende til alvorligt psykisk syge personer (3) Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (4) Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (5) Pårørende ved dødsfald (6) Personer, der har forsøgt selvmord (7) Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelse (8) Personer som har været udsat for seksuelleovergreb 18 år (9) Let til moderat depression(18-37 år) udt psykometri (10) Ikke valid hovedgruppe til henvisningsårsag Total Der behandledes i 2010 i alt personer hos privatpraktiserende psykolog, heraf under gruppe 10, let til moderat depression. Med baggrund i samme data belyses i figur 2 udviklingen i udgifter for regionerne i forbindelse med psykologordningen, og det fremgår, at udviklingen stort set følger patienttilgangen. 6

8 7 Figur 2 Bruttoudgifter psykologordning kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.0, Røveri-, volds- og voldtægtsofre (1) Trafik- og ulykkesofre (2) Pårørende til alvorligt psykisk syge personer (3) Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (4) Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom (5) Pårørende ved dødsfald (6) Personer, der har forsøgt selvmord (7) Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelse (8) Personer som har været udsat for seksuelleovergreb 18 år (9) Let til moderat depression(18-37 år) udt psykometri (10) Ikke valid hovedgruppe til henvisningsårsag Total De samlede udgifter i ordningen var i 2010 i alt 195 mio., hvoraf de 79 mio. vedrørte behandlinger over gruppe 10. Det ses også i disse tal, at en brat stigning fra start i 2008 frem til 2009, er der sket en udfladning af kurven frem mod Den lette nedgang for enkelte grupper ses ikke afspejlet her. Dog er der sket en halvering af udgifterne i gruppen Ikke valid hovedgruppe til henvisningsårsag, hvilket angiveligt i høj grad er sammenhængende med, at regionerne er blevet bedre til at afvise regninger, som ikke er udfyldt korrekt. Med udtræk fra Danske Regioner kan desuden anskueliggøres, hvor mange konsultationer den enkelte henviste modtager over de forskellige henvisningsgrupper. Det er til forståelse af nedenstående tabel 1 vigtigt at være klar over, at data ikke giver mulighed for at udskille det enkelte henvisningsforløb, idet der ikke indgår information omkring påbegyndelse af nye forløb. Der kan med andre ord i antal ydelser indgå konsultationer vedrørende en eller flere henvisninger. Det enkelte cpr-nummer indgår kun en gang i opgørelse pr. år eller totalt, men kan indgå i flere kategorier. Desuden vedrører tabellen et udtræk for perioden , hvor gruppe 10, personer med let til moderat depression, kun indgår i data i perioden med i alt 2,75 år, og gennemsnit for denne gruppe er beregnet herudfra. 7

9 8 Tabel 1. Antal ydelser og honorar , fordelt på henvisningskategorier Henvisningsgruppe Antal ydelser pr. person pr. år Honorar pr. person pr. år Antal ydelser pr. person Honorar pr. person Ikke valid henvisningsårsag 3,48 kr 1.506,94 3,73 kr 1.602, Røveri-, volds- og voldtægtsofre 4,97 kr 2.202,97 6,40 kr 2.833, Trafik- og ulykkesofre 4,84 kr 2.148,12 6,21 kr 2.742, Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 5,19 kr 2.304,09 7,07 kr 3.149, Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5,28 kr 2.328,08 7,15 kr 3.169, Pårørende til personer ramt af alv. invalid. sygdom 5,07 kr 2.251,53 6,90 kr 3.074, Pårørende ved dødsfald 5,03 kr 2.227,31 6,66 kr 2.943, Personer, der har forsøgt selvmord 5,19 kr 2.304,64 6,67 kr 2.948, Kvinder, fået foretaget provokeret abort 4,77 kr 2.123,58 5,95 kr 2.646, Personer under 18 år, udsat for incest 5,70 kr 2.519,50 7,79 kr 3.448, Let til moderat depression (18-37 år) 6,58 kr 3.066,80 8,23 kr 3.854,78 Total alle grupper pr. unik person 5,63 kr 2.500,16 8,10 kr 3.637,82 Det ses af tabellen, at personer henvist over gruppe 10 har det højeste gennemsnitlige antal ydelser og honorar pr. person, såvel pr. år som på den samlede periode, men vi kan ikke ud fra data afgøre, om det er på baggrund af højere udnyttelsesgrad (flere af mulige 12 konsultationer) i det enkelte forløb eller genhenvisning. Det højere antal ydelser er forventeligt, da der for gruppe 10 er tale om en diagnose og ikke en specifik udløsende hændelse. Omfanget af genhenvisninger kan i stedet til en vis grad belyses ved hjælp af et supplerende udtræk fra Danske Regioner. Da det ikke har været overkommeligt at foretage et udtræk for hele landet pga. meget store datamængder er der leveret stikprøver for 5 større kommuner, Næstved, Odense, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, og Aalborg, en kommune i hver region. Der er ikke viden om, hvorvidt valgte kommuner er repræsentative. Udtræk er foretaget for årene , hvor mulighed for henvisning over gruppe 10 har eksisteret. Tabel 2 angiver tal for alle5 udvalgte kommuner. Tabel 2. Antal henvisningsårsager, hele perioden Antal henvisningsårsager I alt Antal patienter Andel af population 89,7 % 9,3 % 0,9 % 0,1 % 0,0 % 100,0 % Da der ikke er fundet væsentlige forskelle i fordelingen mellem de enkelte år, er der i tabel 2 kun angivet samlede tal for hele den 3-årige periode. Det fremgår, at langt størstedelen af de henviste (90 %) kun henvises 1 gang i perioden, 9 % er rehenvist 1 gang, og kun 1 % rehenvises mere end 1 gang. 8

10 9 Formål Målet for evalueringen er at belyse udviklingen og konsekvenserne af den iværksatte psykologbehandling, herunder sundheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser og brugertilfredshed. Evalueringen vil på det foreliggende grundlag kunne bidrage til at belyse konsekvenser for: 1. Patientgruppens sammensætning, diagnoser og problemstillinger, henvisningsrater, udvikling over tid, ventetider og sammenhæng med antal sygedage 2. Effektstørrelser og recidiv 3. Forbrug af psykologydelser, lægeydelser og medicin, herunder om psykologbehandling meder reduktion i forbrug af ydelser fra praktiserende læge og medicinforbrug 4. Samfundsøkonomiske konsekvenser belyst ved ændring i antal sygedage, forbrug af sundhedsydelser og sygedagpenge 5. Fastholdelse af uddannelse og arbejde, overgang til sociale ydelser eller tidspensionering 6. Brugertilfredshed og samarbejdsrelationer mellem praktiserende læger og psykologer 7. Patienttilfredshed Grundlaget for denne evaluering Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, blev i året 2007 kontaktet fra Danske Regioner i forbindelse med foreløbige overvejelser angående et udvidet forsøgsprojekt vedrørende psykologbehandling af let og moderat depression. Baggrunden herfor var blandt andet den tidligere gennemte Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter. Man ønskede at drøfte en mulig opfølgende evaluering på den planlagte udvidelse. Efter indgåelse af overenskomst med Dansk Psykolog Forening i januar 2008 blev der i februar 2008 afholdt møde med repræsentanter for Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og primærsektoren for at afklare rammerne for en sådan evaluering. Ønsker til evalueringens indhold fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og primærsektoren blev fremlagt og diskuteret, og et forslag til imødekommelse heraf blev udarbejdet. Vægtningen var især lagt på vurdering af effekt og samfundsøkonomiske konsekvenser af den aftalte ordning med adgang til psykologbehandling af let og moderat depression. Den planlagte evaluering blev senere bragt i udbud i overensstemmelse med EU-reglerne, og i oktober 2008 blev evalueringen tildelt Forskningsenheden for Almen Praksis (FAP), ansvarlige for evalueringen Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen. En følgegruppe er nedsat til at følge og bistå evalueringen bestående af en repræsentant for FAP, Peter Vedsted, to repræsentanter for Dansk Psykolog Forenings praksissektion, Kirsten Bjerregaard Kristiansen og Merete Strømming, en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen, Dorthe Goldschmidt/Bente Møller og en repræsentant for Danske Regioner, Tine Torslev From. Projektsekretær for projektet, Hanne Beyer, FAP. Det er aftalt, at regionernes praksissektioner leverer data til brug for evalueringen. 9

11 10 Udfordringer relateret til evalueringens gennemelse Evalueringen af psykologbehandling af personer med let til moderat depression har helt fra starten været udsat for udfordringer af logistisk, etisk/holdningsmæssig og fagpolitisk art, der har givet anledning til manglende opbakning og kritik fra de praktiserende psykologer, som evalueringen har været rettet imod. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at herværende evaluering er en af de ste af sin art, som er gennemt over for den samlede gruppe af praktiserende psykologer, bortset fra den i gennemte Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter. Desuden er den i modsætning til klinisk forskning i kontrollerede design en evaluering bestilt fra politisk/administrativ side, som har fokus på natural settings /faktisk ukontrollerbar daglig praksis, og som betjener sig af ydre, kvantitative mål indhentet vha. spørgeskemaer og registerudtræk, suppleret med enkelte kvalitative delelementer. Kritikken har været rettet mod 3 felter: 1) Psykologerne har ikke følt sig tilstrækkeligt inddraget i planlægning og udformning af evalueringen, og de har følt sig utilstrækkeligt informerede forud for evalueringens igangsættelse. 2) Psykologerne har protesteret over at skulle medvirke i evalueringen med en ekstra arbejdsindsats, som ikke blev selvstændigt honoreret. 3) Bekymring for negativ påvirkning af psykolog-klient relationen på baggrund af spørgeskemahåndtering og for klientrettigheder relateret til medvirken og videregivelse af patientinformationer. Kritikken har været drøftet ved flere møder i evalueringens følgegruppe, og der er gjort opmærksom på, at krav om evalueringens gennemelse indgik som en del af overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn omkring inddragelse af denne henvisningsgruppe. Der har været forhåndsorienteret via Psykolog Nyt og kurser omkring depressionsbehandling, og der er som følge af kritikken suppleret med ekstra informationsskrivelser til den enkelte privatpraktiserende psykolog og informationsmøder i hver af de 5 regioner. Ophævelserne omkring forskningsetiske forhold og beskyttelse af klientrettigheder har givet anledning til ændring af en del af proceduren omkring spørgeskema 1. Der er fra start indhentet forskriftsmæssig tilladelse fra Datatilsynet, spørgeskemabesvarelse er fra klientside frivillig, der kræves ikke klientsamtykke, idet der ikke indgår forsøg, og der sker anonymisering af data i alle offentliggjorte resultater, herunder ingen resultatpræsentation på individuelt niveau, hverken relateret til klienter, psykologer eller læger. Kritikken er således blevet hørt og håndteret, og der er etableret et positivt samarbejde med psykologerne, men som det vil fremgå senere i rapporten, er de opnåede resultater af spørgeskemadelen af evalueringen formodentlig betydeligt påvirket heraf, idet der har været en lav besvarelsesprocent blandt henviste depressive. Besvarelsesprocenten af spørgeskemaer rettet mod psykologerne selv er betydeligt højere. Erfaringen fra herværende evaluering må til fremtidige være, at det kan være nødvendigt i højere grad at afsætte ressourcer til at forhåndsinformere og inddrage psykologerne for at undgå unødvendig modstand og dermed optimere samarbejde, besvarelsesprocenter og dermed i sidste ende sikre resultaternes validitet. 10

12 11 Metoder Undersøgelsen er planlagt som et kohortestudie med brug af spørgeskemaer, registerdata og audit som resultatmål. Det har ikke været muligt at anvende randomisering som metode til at tilvejebringe en egentlig kontrolgruppe, som de henviste til psykologbehandling kan sammenlignes med. Spørgeskemaopgørelser Sammenhængende med, at herværende evaluering er aftalt i forbindelse med indgåelse af overenskomst med Dansk Psykolog Forening omkring inddragelse af en ny henvisningsgruppe, er privatpraktiserende psykologer forudsat at medvirke til håndtering af dataindsamling i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse. Det er også af økonomiske årsager overordnet valgt ikke at inddrage praktiserende læger, udover i forbindelse med besvarelse af spørgeskema omkring samarbejde med psykologerne. Dette har den konsekvens, at der ikke foreligger oplysninger omkring antal oprindeligt udfærdigede henvisninger til psykolog fra lægeside, og tidspunkt for samme. Oplysninger omkring ventetid mellem henvisning fra læge og ste konsultation hos psykolog baserer sig på klientbesvarelse af spørgeskema. Følgende spørgeskemaer indgår i undersøgelsen: Spørgeskemaer overfor alle inkluderede i perioden (max patienter), kortere revideret udgave af spørgeskema anvendt i tidligere evaluering, start og ved afslutning af behandling (depression, tilfredshed). Spørgeskema udleveres af psykologerne ved ste konsultation, og psykologen indsender oplysning til Forskningsenheden for Almen Praksis om påbegyndelse af behandlingsforløb. Opfølgende spørgeskema overfor inkluderede i forsøgsordningen fra (depression, detaljer omkring langtidseffekt). Kortfattet spørgeskema overfor medvirkende læger og psykologer, ved afslutning af dataindsamlingsperiode (tilfredshed). Spørgeskemaer er behandlet af Hanne Beyer, sekretær og datamanager ved Forskningsenheden for Almen Praksis. Returnerede spørgeskemaer er indlæst til computer ved hjælp af Teleform, et modul til optisk datafangst. Data er behandlet i statistikprogrammet STATA af Kaj Sparle Christensen. Hvor det er relevant, er der i tabellerne ant standard deviation (SD) på middelværdier og medianværdier for ikkenormalfordelte data. Der er i analyserne anvendt t-test på normalfordelte data og non-parametriske test på ikke-normalfordelte data. Grænsen for statistisk signifikans er sat til 5 %, angivet som p<0.05 (= ikke tilfældig variation). Registerdata Registerundersøgelsen baseres på udtræk fra regionale databaser over forbrug af sundhedsydelser og nationale opgørelser af ledighedsydelser og sociale ydelser. I mangel af en egentlig kontrolgruppe vælges to aldersmatchede referencegrupper, som er karakteriseret ved IKKE at være henvist til psykolog over gruppe 10 og ved ste registrering af 1) at have medtaget ydelse 2149 (psykometrisk test) og/eller 2) at have fået ordineret antidepressiva hos den praktiserende læge. 11

13 12 I registerundersøgelsen indgår følgende: Procesmål: henvisningsrater, rehenvisningsrater Omkostningsanalyse, direkte omkostninger o Forbrug sundhedsydelser primærsektoren, regionernes afregnings- og lægemiddelregistre (lægeydelser, psykologydelser, medicin) Forbrug ledighedsydelser og sociale ydelser, DREAM-databasen, om nødvendigt suppleret med originale databaser (antal dage m. sygedagpengeydelse, fleksydelse, kontanthjælp etc.) Forløbsanalyse arbejdsmarkedsdata, DREAM-databasen (fastholdelse af arbejdstilknytning/uddannelse, overgang til ledighed, sygedagpenge, løn, kontanthjælp, tidspension etc.) Der er foretaget stratificering for køn og alder. Ansvarlig for indhentning og bearbejdning af registerdata, i excel og statistikprogrammet STATA er Rita Fjeldsted, datamanager Jakob Hjorth ved Center for Folkesundhed (DREAM data) og statistiker Morten Fenger Grøn ved Forskningsenheden for Almen Praksis. Audit Der planlægges audit på et mindre antal (10-15) patientforløb repræsenterende både velfungerende og uhensigtsmæssige patientforløb. Patientforløbene udvælges på baggrund af de af patienterne besvarede spørgeskemaer. Auditpanelet forventes at bestå af rapportens to forfattere, to praktiserende læger, to repræsentanter fra psykologforeningen og en repræsentant fra depressionsforeningen. Konkret søges i audit gennemdrøftet, hvilke ting, der kan have været medvirkende til, at der har været gode og dårlige forløb, og forsøg på at finde forslag til, hvorledes håndtering og procedurer kunne ændres, så bedst mulig behandling opnås, samt måske forslag til, hvorledes klienter, som falder ved siden af dette tilbud kan tilbydes anden behandling. Måske også at lokalisere faktorer udenfor selve behandlingen, som kan være hindrende eller befordrende. Ansvarlig for ledelsen og analysen af audit er Rita Fjeldsted. Godkendelser Projektet er anmeldt til og godkendt af Datatilsynet (journal nummer ). 12

14 13 Resultater Spørgeskemaopgørelser Følgende spørgeskemaer ligger til grund for denne del af undersøgelsen: 1. Spørgeskemaer besvaret af klienter behandlet under den nuværende ordning a. Spørgeskema udleveret af psykologen til klienter ved påbegyndelse af behandling (Spørgeskema 1) b. Spørgeskema udleveret af psykologen til klienter ved afslutningen af behandling (Spørgeskema 2) c. Spørgeskema udsendt til klienter som har påbegyndt, men ikke afsluttet behandlingen med indsendelse af spørgeskema 2 (Spørgeskema 2u) 2. Spørgeskema besvaret af klienter som opfølgning på forsøgsordningen fra 2007 (Spørgeskema 3) 3. Spørgeskema besvaret af privat praktiserende psykologer (Spørgeskema P) 4. Spørgeskema besvaret af privat praktiserende læger (Spørgeskema L) Spørgeskemaer besvaret af klienter behandlet under den nuværende ordning I 2009 startede i alt patienter i behandling hos privatpraktiserende psykolog henvisning fra egen læge til behandling under henvisningsgrundlagets punkt 10; let og moderat deprimerede i alderen år, udt psykometrisk test. Af de henviste inkluderede ydernummerpsykologer 1567 (8.5 %) af klienterne i spørgeskemaundersøgelsen, heraf besvarede 1407 klienter (89.8 %) spørgeskema 1. Som det fremgår af tabel 1 er det overvejende kvinder (78 %) som har deltaget. Respondenternes gennemsnitsalder er omkring 29 år. Den gennemsnitlige ventetid på psykologbehandling er 29.8 dage (median 21 dage). Blandt respondenterne er kvinderne oftere gift eller samlevende og har hjemmeboende børn, ligeledes har kvinderne gennemgående længere uddannelse end mændene. Ved behandlingsstart er 42 % af respondenterne i arbejde på fuld tid, 7 % er i arbejde på nedsat tid og 29 % er sygemeldt. 13

15 14 Tabel 3. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) Range P-værdi Besvarelse af skema (78.3) 305 (21.7) 1407 (100) - Alder, gennemsnit i år 28.8 (SD 5.9) 29.1 (SD 5.5) 28.9 (SD 5.8) Ventetid på behandling mean i dage 30.1 (SD 32.2) 28.3 (SD 30.2) 29.8 (SD 31.8) Ventetid på behandling median i dage Ægteskabelig status Ugift 467 (42.5) 178 (58.4) 645 (46.0) Gift eller samlevende 557 (50.7) 109 (35.7) 666 (47.5) Fraskilt eller separeret 70 (6.4) 17 (5.6) 87 (6.2) Enke eller enkemand 4 (0.4) 1 (0.3) 5 (0.4) Total 1098 (100) 305 (100) 1403 (100) <0.001 Hjemmeboende børn Ja 504 (45.9) 80 (26.3) 584 (41.7) Nej 594 (54.1) 224 (73.7) 818 (58.3) Total 1098 (100) 304 (100) 1402 (100) <0.001 Bor alene Ja 332 (30.2) 125 (41.0) 457 (32.6) Nej 766 (69.8) 180 (59.0) 946 (67.4) Total 1098 (100) 305 (100) 1403 (100) <0.001 Uddannelse Op til 8 års skolegang 8 (0.7) 2 (0.7) 10 (0.7) 9 eller 10 år 355 (32.5) 158 (52.2) 513 (36.7) Gymnasial uddannelse 670 (61.2) 134 (44.2) 804 (57.6) Ingen af ovenstående 61 (5.6) 9 (3.0) 70 (5.0) Total 1094 (100) 303 (100) 1397 (100) <0.001 Erhvervsuddannelse Ingen 225 (20.7) 58 (19.3) 283 (20.4) Under uddannelse 171 (15.8) 52 (17.3) 223 (16.1) Op til 2 år 109 (10.0) 18 (6.0) 127 (9.2) Mellem 2 og 5 år 491 (45.2) 153 (50.8) 644 (46.4) Mere end 5 år 70 (6.5) 16 (5.3) 86 (6.2) Ingen af ovenstående 20 (1.8) 4 (1.3) 24 (1.7) Total 1086 (100) 301 (100) 1387 (100) Nuværende jobstatus Arbejdsledig 163 (16.6) 69 (23.5) 232 (18.2) Førtidspensionist 7 (0.7) 5 (1.7) 12 (0.9) Ansat i fleksjob 21 (2.1) 8 (2.7) 29 (2.3) Sygemeldt mere end 3 mdr. 127 (13.0) 28 (9.5) 155 (12.2) Sygemeldt op til 3 mdr. 177 (18.1) 40 (13.6) 217 (17.0) I arbejde på nedsat tid 81 (8.3) 10 (3.4) 91 (7.1) I arbejde på fuld tid 404 (41.2) 132 (44.9) 536 (42.1) Pension/løn 0 (0) 2 (0.7) 2 (0.16) Total 980 (100) 294 (100) 1274 (100) <

16 15 Ifølge besvarelsen af Major Depression Inventory (MDI) er kun knap 33 % af respondenterne indeholdt i målgruppen let og moderat depression på tidspunktet for påbegyndelse af psykologbehandlingen (Tabel 4). Cirka 39 % af respondenterne har ingen tegn på depression og 28 % af klienterne har symptomer på en svær depression. Generelt er trivslen lav blandt respondenterne med en gennemsnitlig WHO-5 score på 26.6 (0-100), trivslen er signifikant lavere for kvinder end for mænd. Tabel 4. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) Range P-værdi Depression (MDI) Ingen depression 431 (39.1) 122 (40.0) 553 (39.3) Let depression 60 (5.4) 14 (4.6) 74 (5.3) Moderat depression 291 (26.4) 91 (29.8) 382 (27.2) Svær depression 320 (29.0) 78 (25.6) 398 (28.3) Total 1102 (100) 305 (100) 1407 (100) Trivsel (WHO-5) mean 25.7 (SD 15.4) 29.8 (SD 16.3) 26.6 (SD 15.7) <0.001 Som det fremgår af tabel 5 er diagnoserne jævnt fordelt over en 5-årig aldersgruppeinddeling af respondenterne i alderen 18 til 37 år. Ligeledes er respondenternes trivsel uafhængig af alderen. Det bemærkes, at 1308/1407 (93 %) af respondenterne er indeholdt i målgruppen 18 til 37 år. Tabel 5. Spørgeskema 1 Alder i år (%) (%) (%) (%) Total (%) P-værdi Depression (MDI) Ingen depression 112 (41.0) 113 (36.1) 143 (39.3) 141 (39.4) 509 (38.9) Let depression 20 (7.3) 20 (6.4) 12 (3.3) 17 (4.8) 69 (5.3) Moderat depression 71 (26.0) 91 (29.1) 104 (28.6) 98 (27.4) 364 (27.8) Svær depression 70 (25.6) 89 (28.4) 105 (28.9) 102 (28.5)) 366 (28.0) Total 273 (100) 313 (100) 364 (100) 358 (100) 1308 (100) Trivsel (WHO-5) median 24 (24-28) 24 (20-28) 24 (20-24) 24 (20-24) 24 (24-24) I figur 3 illustreres sammenhængen mellem fordelingen af depressionsdiagnoser (MDI) og ventetiden på psykologbehandling opgjort på kvartiler (25 % ventetidsintervaller). Som det fremgår af figuren, er målgruppens størrelse (let/moderat deprimerede) relativt konstant over ventetiden på behandlingen hos psykologen. 15

17 16 Den høje andel af ikke-deprimerede og svært deprimerede respondenter i ste kvartil indikerer, at tidsfaktoren er uden afgørende betydning, og at henvisningskriteriet let og moderat depression derfor ikke følges af de praktiserende læger. Figur 3. Fordelingen af depressionsdiagnoser (MDI) afhængigt af ventetiden på psykologbehandling opgjort i kvartiler. percent dage 9-21 dage dage dage Ingen depression Moderat depression Let depression Svær depression Godt 41 % af respondenterne er i medicinsk antidepressiv behandling ved påbegyndelsen af behandlingen hos psykologen (Se tabel 4). Cirka 65 % af respondenterne har et lavt, dvs. nogenlunde til meget dårligt, selvvurderet helbred. Knap 36 % af respondenterne oplyser, at de tidligere har haft en eller flere depressioner diagnosticeret af læge eller psykolog. 16

18 17 Tabel 6. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) P-værdi Medicin mod depression/angst Ja 450 (41.0) 128 (42.0) 578 (41.2) Nej 648 (59.0) 177 (58.0) 825 (58.8) Total 1098 (100) 305 (100) 1403 (100) Nuværende helbredstilstand Virkelig god 30 (2.7) 13 (4.3) 43 (3.1) God 339 (43.9) 105 (34.5) 444 (31.8) Nogenlunde 480 (43.9) 128 (42.1) 608 (43.5) Dårlig 214 (19.6) 54 (17.8) 268 (19.2) Meget dårlig 31 (2.8) 4 (1.3) 35 (2.5) Total 1094 (100) 304 (100) 1398 (100) Tidligere depressionsdiagnose hos læge eller psykolog 0 tilfælde 684 (62.9) 213 (70.3) 897 (64.5) 1 tilfælde 273 (25.1) 59 (19.5) 332 (23.9) 2 tilfælde 80 (7.4) 15 (5.0) 95 (6.8) 3 tilfælde 26 (2.4) 6 (2.0) 32 (2.3) 4 tilfælde 12 (1.1) 3 (1.0) 15 (1.1) 5 eller flere tilfælde 12 (1.1) 7 (2.3) 19 (1.4) Total 1087 (100) 303 (100) 1390 (100) Flertallet af respondenterne (Tabel 7) har været udsat for belastende begivenheder. Hyppige belastninger omfatter omsorgssvigt som barn, mobning eller psykisk mishandling og tab af nærtstående personer. Kvinderne er særligt udsatte for seksuelt misbrug, voldtægt, eller har børn med alvorlig kronisk sygdom. Mændene er særligt udsatte for overfald eller vold, trusler med våben, ulykker, brand, at være vidne til alvorlig ulykke og oplevelser med pludselige voldsomme statustab. Af belastninger indenfor det seneste år synes kroniske smerter, større livsændringer, voldsomt store arbejdsbelastninger, dødsfald i familie eller af nær ven og tab af arbejde relativt hyppige. Mændene er særligt udsatte ved tab af arbejde. Kvinderne er særligt udsatte ved andre større livsændringer. Syvoghalvfjerds procent af respondenterne har været udsat for 1-5 af de ante belastninger indenfor det seneste år. 17

19 18 Tabel 7. Spørgeskema 1 Køn Kvinder (%) Mænd (%) Total (%) Range P-værdi Belastende begivenheder nogensinde Omsorgssvigt som barn 258 (23.4) 78 (25.6) 336 (23.9) Seksuelt misbrug 82 (7.4) 12 (3.9) 94 (6.7) Voldtægt 47 (4.3) 0 (0) 47 (3.3) <0.001 Overfald eller vold 114 (10.3) 62 (20.3) 176 (12.5) <0.001 Fysisk mishandling 78 (7.1) 15 (4.9) 93 (6.6) Mobning eller psykisk mishandling 482 (43.7) 133 (43.6) 615 (43.7) Trusler med våben 46 (4.2) 35 (11.5) 81 (5.8) <0.001 Chok 159 (14.4) 38 (12.5) 197 (14.0) Ulykke 135 (12.3) 57 (18.7) 192 (13.7) Brand 28 (2.5) 18 (5.9) 46 (3.3) Vidne til alvorlig ulykke 49 (4.5) 34 (11.2) 83 (5.9) <0.001 Tab af nærtstående person 422 (38.3) 114 (37.4) 536 (38.1) Nær pårørende til psykisk syg 216 (19.6) 56 (18.4) 272 (19.3) Barn med alvorlig eller kronisk sygdom 60 (5.4) 7 (2.3) 67 (4.8) Konkurs eller personlig økonomisk ruin 80 (7.3) 31 (10.2) 111 (7.9) Pludseligt voldsomt status tab 53 (4.8) 34 (11.2) 87 (6.2) <0.001 Andre traumer 222 (20.2) 57 (18.7) 279 (19.8) Belastende begivenheder indenfor det seneste år Alvorlig legemlig sygdom 58 (5.3) 14 (4.6) 72 (5.1) Kroniske smerter 189 (17.2) 51 (16.7) 240 (17.1) Anden psykisk sygdom 53 (4.8) 11 (3.6) 64 (4.6) Voldsom stor arbejdsmæssig belastning 324 (29.4) 97 (31.8) 421 (29.9) Mobning på arbejdspladsen 73 (6.6) 20 (6.6) 93 (6.6) Tab af arbejde 158 (14.3) 71 (23.3) 229 (16.3) <0.001 Dødsfald i nærmeste familie el. af nær ven 188 (17.1) 54 (17.7) 242 (17.2) Skilsmisse 95 (8.6) 35 (11.5) 130 (9.2) Andre større livsændringer 316 (28.7) 69 (22.6) 385 (27.4) Antal belastninger/respondent, mean 1.3 (1.1) 1.4 (SD 1.2) 1.3 (SD 1.1) Belastende begivenheder i form af omsorgssvigt som barn, seksuelt misbrug, overfald eller vold, mobning eller fysisk mishandling findes forbundet med depression af stigende sværhedsgrad (Tabel 6). Af belastninger inden for det seneste år findes kroniske smerter, mobning på arbejdspladsen og skilsmisse forbundet med depression af stigende sværhedsgrad. Gruppen af ikke-deprimerede har gennemsnitligt været udsat for lidt færre belastninger end gruppen af deprimerede klienter. 18

20 19 Tabel 8. Spørgeskema 1 Depressionsdiagnose Ingen (%) Let/mod. (%) Svær (%) Total (%) P-værdi Belastende begivenheder nogensinde Omsorgssvigt som barn 115 (20.8) 104 (22.8) 117 (29.4) 336 (23.9) Seksuelt misbrug 28 (5.1) 29 (6.4) 37 (9.3) 94 (6.7) Voldtægt 13 (2.4) 15 (3.3) 19 (4.8) 47 (3.3) Overfald eller vold 55 (10.0) 58 (12.7) 63 (15.8) 176 (12.5) Fysisk mishandling 28 (5.1) 31 (6.8) 34 (8.5) 93 (6.6) Mobning eller psykisk mishandling 197 (35.6) 210 (46.1) 208 (52.3) 615 (43.7) <0.001 Trusler med våben 28 (5.1) 32 (7.0) 21 (5.3) 81 (5.8) Chok 80 (14.5) 51 (11.2) 66 (16.6) 197 (14.0) Ulykke 71 (12.8) 60 (13.2) 61 (15.3) 192 (13.7) Brand 20 (3.6) 9 (2.0) 17 (4.3) 46 (3.3) Vidne til alvorlig ulykke 28 (5.1) 31 (6.8) 24 (6.0) 83 (5.9) Tab af nærtstående person 212 (38.3) 167 (36.6) 157 (39.5) 536 (38.1) Nær pårørende til psykisk syg 104 (18.8) 89 (19.5) 79 (19.9) 272 (19.3) Barn med alvorlig eller kronisk sygdom 25 (4.5) 18 (4.0) 24 (6.0) 67 (4.8) Konkurs eller personlig økonomisk ruin 38 (6.9) 38 (8.3) 35 (8.8) 111 (7.9) Pludseligt voldsomt status tab 33 (6.0) 23 (5.0) 31 (7.8) 87 (6.2) Andre traumer 105 (19.0) 86 (18.9) 88 (22.1) 279 (19.8) Belastende begivenheder indenfor det seneste år Alvorlig legemlig sygdom 26 (4.7) 26 (5.7) 20 (5.0) 72 (5.1) Kroniske smerter 74 (13.4) 78 (17.1) 88 (22.1) 240 (17.1) Anden psykisk sygdom 29 (5.2) 21 (4.6) 14 (3.5) 64 (4.6) Voldsom stor arbejdsmæssig belastning 151 (27.3) 138 (30.3) 132 (33.2) 421 (29.9) Mobning på arbejdspladsen 26 (4.7) 25 (5.5) 42 (10.6) 93 (6.1) Tab af arbejde 87 (15.7) 78 (17.1) 64 (16.1) 229 (16.3) Dødsfald i nærmeste familie el. af nær ven 86 (15.6) 78 (17.1) 78 (19.6) 242 (17.2) Skilsmisse 39 (7.1) 39 (8.6) 52 (13.1) 130 (9.2) Andre større livsændringer 148 (26.8) 123 (27.0) 114 (28.6) 385 (27.4) Antal belastninger/respondent, mean 1.2 (SD 1.1) 1.3 (SD 1.1) 1.5 (SD 1.1) 1.3 (SD 1.1) <0.001 Antidepressiv medicin og diagnose Af tabel 9 fremgår det, at en stor andel af de moderat (61 %) og svært (49 %) deprimerede respondenter ikke er i behandling med antidepressiv medicin ved påbegyndelsen af psykologbehandlingen. Tabel 9. Forbrug af antidepressiv medicin i forhold til depressionsdiagnose. Depressions diagnose Antidepressiv medicin Ingen (%) Let (%) Moderat (%) Svær (%) Total (%) Nej 353 (63.9) 48 (65.8) 231 (60.5) 193 (48.7) 825 (58.8) Ja 199 (36.1) 25 (34.2) 151 (39.5) 203 (51.3) 578 (41.2) Total 552 (100.0) 73 (100.0) 382 (100.0) 403 (100.0) 1403 (100.0) 19

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere