HANDICAP STATUS 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDICAP STATUS 2012"

Transkript

1 HANDICAP STATUS 2012

2 HANDICAP 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på Maj

3 INDHOLD 1. OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING DEN INTERNATIONALE RAMME FN S HANDICAPKONVENTION SÆTTER RAMMERNE DEN NATIONALE RAMME FLERE LOVE REGULERER HANDICAPPOLITIKKEN HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK HANDLINGSPLAN... 9 Den menneskeretlige beskyttelse... 9 Danske forhold... 9 Anbefalinger MANGLENDE RETLIG BESKYTTELSE MOD KRÆNKELSER AF RETTIGHEDER UNDER HANDICAPKONVENTIONEN Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger DEFINITION AF HANDICAP Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger VÆRGEMÅL Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger

4 4.5 TVANG I PSYKIATRIEN Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger NOTER

5 1. OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING På verdensplan lever 650 mio. mennesker med et handicap. Personer med handicap er mange steder blandt nogle af verdens mest fattige og en udsat gruppe uden adgang til fundamentale menneskerettigheder. Når vi taler om handicappolitik og rettigheder for personer med handicap, er det fordi, at vi ønsker et samfund, hvor alle har lige muligheder, uanset om de har et handicap. Mennesker med handicap skal være en del af samfundslivet og have lige muligheder for en aktiv tilværelse med uddannelse, arbejde og deltagelse i foreningsliv. Det betyder f.eks., at handicapegnethed og tilgængelighed skal tænkes ind i overvejelser og opgaveløsninger på alle sektorområder. Dette kapitel behandler nogle af de væsentligste udfordringer, som Danmark har i forhold til at beskytte og fremme rettigheder for personer med handicap i Danmark. Udfordringer i tilknytning til politisk deltagelse behandles ikke for nu. Der henvises også til kapitlet om uddannelse, hvor blandt andet inklusion af børn med handicap i grundskolen er behandlet, samt til kapitlet om statsborgerskab, hvor blandt andet reglerne om statsborgerskab til personer med handicap er behandlet. 5

6 2. DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 FN S HANDICAPKONVENTION SÆTTER RAMMERNE Mennesker med handicap blev overset, da både Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget i 1948 og da FN s to store konventioner om menneskerettigheder blev vedtaget i I princippet er personer med handicap omfattet af disse almindelige menneskerettigheder, men i praksis har det vist sig, at personer med handicap ofte ikke nyder godt heraf. Derfor har der været et behov for en konvention for personer med handicap. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) er den første retligt bindende globale konvention, som alene omhandler personer med handicap. Handicapkonventionen omfatter ikke nye rettigheder for personer med handicap, men tydeliggør, hvilke rettigheder der allerede gælder og sætter fokus på dem. Handicapkonventionen slår fast, at personer med handicap har en fuld og effektiv ret til alle menneskerettigheder. Det anerkendes som noget nyt, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og samfundsskabte barrierer, og at der opstilles klare forpligtelser for stater til at afskaffe disse barrierer. 1 Handicapkonventionen indebærer således et paradigmeskifte i sin tilgang til menneskerettigheder for personer med handicap. Det er bevidst, at der er valgt en meget bred beskrivelse af begrebet handicap, da begrebet er under konstant udvikling. 2 En dynamisk tilgang til begrebet handicap betyder, at det kan ændre sig over tid. Under Europarådet findes ingen særlig konvention om rettigheder for personer med handicap, men der findes særlige bestemmelser om handicap i blandt andet Europarådets Socialpagt. 3 Efter EU s Charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer EU retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet. EU-chartret nævner endvidere handicap som en forbudt diskriminationsgrund. 4 EU-retsakter og den nationale gennemførelse heraf skal respektere bestemmelserne i EU-chartret. Der henvises i øvrigt til kapitlet om introduktion til menneskeretten. 6

7 3. DEN NATIONALE RAMME 3.1 FLERE LOVE REGULERER HANDICAPPOLITIKKEN Dansk handicappolitik er senest beskrevet i en regeringshandlingsplan fra 2003, hvoraf det fremgik, at den bygger på principper om ligebehandling, kompensation og sektoransvar. I ligebehandling ligger et princip om ligestilling og ligebehandling af handicappede og et arbejde med at skabe et samfund for alle. I kompensation ligger, at en person med handicap kompenseres for følgerne af en nedsat funktionsevne. I princippet om sektoransvar ligger, at en offentlig myndighed, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for personer med handicap. Personer med handicap er i Danmark kun beskyttet mod diskrimination på grund af handicap på arbejdsmarkedet, jf. mere herom under afsnit 4.2. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indeholder ikke kun bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, men også en tilpasningsforpligtelse for arbejdsgiveren i forhold til en person med handicap. Det betyder ikke, at arbejdsgiveren nødvendigvis skal betale hjælpemidler osv. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indeholder regler om mulighed for personlig assistance til en person med et handicap. Assistancen betales af jobcentret. Uden for arbejdsmarkedet gælder kun det almindelige diskriminationsforbud i den offentlige forvaltning (den almindelige lighedsgrundsætning). Det er også relevant at nævne serviceloven, som blandt andet har til formål at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I forhold til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er formålet med loven også at yde en samlet og helhedsorienteret indsats, der kan bidrag til at forbedre den enkeltes sociale funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt understøtte den enkeltes muligheder for en selvstændig tilværelse. Rigsrevisionen afgav i januar 2010 en beretning til statsrevisorerne om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Beretningen viste blandt andet, at de relevante ministerier satte mange initiativer i gang på handicapområdet. Rigsrevisionen fandt dog, at ministerierne burde styrke deres indsats for at få overblik over behovene hos personer med handicap og på baggrund heraf udarbejdede mål og handlingsplaner til brug for prioritering. Rigsrevisionen afsluttede sagen i februar 2012 med henvisning til, at Social- og Integrationsministeriet de seneste år har arbejdet med at gennemføre de forpligtelser, der følger af Handicapkonventionen. For at styrke koordinationen af 7

8 indsatsen på handicapområdet og for at understøtte prioriteringen og den økonomiske styring af indsatsen står ministeriet desuden i spidsen for udarbejdelsen af en ny handlingsplan på handicapområdet, som forventes præsenteret i august Dette tiltag fandt Rigsrevisionen med henvisning til en række yderligere forhold tilfredsstillende. 8

9 4. HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 4.1. HANDLINGSPLAN Der er ikke nogen handlingsplan til gennemførelse af FN s Handicapkonvention i Danmark. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Handicapkonventionen bygger på den grundforudsætning, at handicap opstår i mødet med barrierer i samfundet, at personer med handicap skal sikres fuld og effektiv deltagelse og inklusion, og at personer med handicap skal respekteres og accepteres som en del af den menneskelige mangfoldighed. Der skal med andre ord ses på de generelle samfundsstrukturer, så personer med handicap sikres lige muligheder og ikke møder barrierer. Generelle barrierer kan fjernes ved, at samfundet gøres mere tilgængeligt. Nogle barrierer skyldes dog også manglende bevidsthed om personer med handicap, 5 hvilket præger lovgivning og kutymer på en lang række områder. En fuld afskaffelse af samfundsskabte barrierer for personer med handicap kræver således grundige undersøgelser af, hvor personer med handicap er stillet ringere end andre, og hvad årsagerne hertil er. Desuden kræver en fuldstændig gennemførelse af Handicapkonventionen, at staten har et overblik over, om national lovgivning og praksis er i overensstemmelse med konventionen, og at staten lægger en plan for, hvordan den vil fremme konventionens gennemførelse. Handicapkonventionen bygger desuden på en rettighedsbaseret tilgang, hvilket betyder, at konventionen tilskynder og i nogle tilfælde forpligter staterne til at vedtage lovgivning for at sikre en effektiv beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder. DANSKE FORHOLD Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at Danmark ikke hidtil har foretaget en tilstrækkelig tilbundsgående undersøgelse af, hvor der i Danmark er problemer og mangler i gennemførelsen af Handicapkonventionen, og hvorvidt de nugældende danske love og politikker er i overensstemmelse med konventionen og mest effektivt sikrer dens virkeliggørelse. Social- og Integrationsministeriet har imidlertid i 2011 tilkendegivet, at der igangsættes et arbejde med at udarbejde en handlingsplan for handicapområdet, 9

10 som skal udgøre rammerne for gennemførelsen af Handicapkonventionen. Det fremgår af Danmarks første beretning til FN s Handicapkomité, at udarbejdelsen af planen vil foregå i to tempi. I første fase vil målet være at identificere hovedtendenser og udfordringer på handicapområdet i samarbejde med nøgleaktører på området. I anden fase skal selve handlingsplanen udarbejdes. Et eksempel på et område, hvor en analyse kan være nødvendig, findes på sundhedsområdet. Personer med psykisk sygdom har højere dødelighed end andre, selv om deres psykiske sygdom ikke i sig selv er dødelig. Det kan være udtryk for, at sundhedsvæsenet ikke er indrettet, så personer med psykisk sygdom får den behandling, de har behov for. Et andet eksempel på et område, hvor nærmere analyse er nødvendig, findes i forhold til personer med handicaps muligheder for politisk deltagelse, idet der kun begrænset viden om, hvilke barrierer personer med handicap møder, når de ønsker at blive valgt til politiske poster. Det fremgår desuden af Danmarks første beretning til FN s Handicapkomité, at der generelt i dansk handicappolitik har været for lidt fokus på kollektive tiltag rettet mod personer med handicap, samt at kompensation ud over at bestå i individuelle tiltag også kan bestå i kollektive tiltag, hvor samfundet indrettes, så der tages videst mulige hensyn til personer med handicap. Dette kan eksempelvis ske gennem etablering af niveaufri adgang for kørestolsbrugere til bygninger. Det forekommer Institut for Menneskerettigheder, at det vil være nyt, hvis man begynder at definere kompensationsprincippet som andet end individuelle tiltag. ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Udarbejder et overblik over, om dansk lovgivning og praksis er i overensstemmelse med Handicapkonventionen. Udarbejder en handlingsplan til gennemførelse og fremme af Handicapkonventionen i Danmark. Sikrer, at dansk handicappolitik fremover får som overordnet målsætning at fremme afskaffelsen af samfundskabte barrierer og fremme inklusion. Sikrer, at begrebet kompensation udelukkende anvendes om individuelle tiltag fremfor som noget nyt at anvendes for at beskrive afskaffelsen af samfundsskabte barrierer og fremme af inklusion, tilgængelighed og universelt design i overensstemmelse med Handicapkonventionen. 10

11 4.2. MANGLENDE RETLIG BESKYTTELSE MOD KRÆNKELSER AF RETTIGHEDER UNDER HANDICAPKONVENTIONEN I Danmark er der ikke et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Som nævnt ovenfor under afsnit 4.1. bygger Handicapkonventionen i modsætning til dansk ret på en rettighedsbaseret tilgang. Det betyder, at konventionen tilskynder og i nogle tilfælde forpligter staterne til at vedtage lovgivning for at sikre en effektiv beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder. Efter Handicapkonventionen skal staterne forbyde enhver diskrimination på grund af handicap, ligesom de skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund. 6 FN s Menneskerettighedsråd har i forbindelse med den universelle periodiske bedømmelse af Danmark i 2011 anbefalet, at Danmark indfører et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap for at opnå bedre beskyttelse. DANSKE FORHOLD I Danmark er der som nævnt ikke et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen. Der findes kun en beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap på arbejdsmarkedet. Denne beskyttelse findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Da Danmark ratificerede Handicapkonventionen, blev der taget stilling til, om Danmark skulle indføre et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap for at leve op til konventionen. Dette blev afvist. Desuden blev der henvist til, at det følger af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning at alle mennesker er lige for loven og til Folketingsbeslutning B43 fra 1993 om ligebehandling og ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede. Også i Danmarks første beretning til FN s Handicapkomite er behovet for et forbud mod diskrimination på grund af handicap blevet afvist. Det grundlæggende princip om lighed for loven er et princip, som hovedsageligt retter sig mod myndigheder, som træffer konkrete afgørelser på grundlag af lovgivning, dvs. forvaltnings- og dømmende myndigheder i modsætning til private virksomheder og borgere. Endvidere er princippet om lighed for loven anderledes end forbuddet mod diskrimination, blandt andet ved at det ikke sikrer en særlig beskyttelse af bestemte udsatte grupper, og at det ikke indebærer en udtrykkelig forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang. 11

12 Folketingsbeslutning B43 fra 1993 om ligebehandling og ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede er ikke bindende for hverken offentlige eller private. Af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011 fremgår det, at man vil indføre en stærkere beskyttelse mod diskrimination. Social- og Integrationsministeren har i oktober 2011 desuden oplyst, at regeringen hurtigst muligt vil afklare, hvordan regeringen kan sikre, at personer med handicap beskyttes mod diskrimination, og hvordan diskriminationsbeskyttelsen konkret kan udformes. 7 Justitsministeren har ligeledes i oktober 2011 henvist til, at Socialog Integrationsministeriet vil foretage en sådan afklaring. 8 Danmark har ikke for nuværende ratificeret tillægsprotokollen til Handicapkonventionen om individuel klageadgang. Af det nævnte regeringsgrundlag fremgår det, at Danmark vil tage skridt til at ratificere tillægsprotokollen til Handicapkonventionen om individuel klageadgang. Den nuværende retstilstand afspejler en tradition i dansk ret for at være tilbageholdende over for at operere individuelle rettigheder. ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med menneskeretten at Danmark: Indfører et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Ratificerer tillægsprotokollen til FN s Handicapkonvention. Undersøger, på hvilke områder i dansk ret individuelle rettigheder bør styrkes for at sikre en effektiv opfyldelse af rettigheder i Handicapkonventionen. Der henvises til kapitlet om Gennemførelse af Menneskeretten, hvor et generelt forbud mod diskrimination samt ratificering af tillægsprotokollen til FN s Handicapkonvention ligeledes behandles. 12

13 4.3. DEFINITION AF HANDICAP DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Efter Handicapkonventionen omfatter personer med handicap personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 9 Funktionsnedsættelse er det objektivt konstaterbare hos personen f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan efter definitionen være fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk. Derfor må det antages, at alle former for funktionsnedsættelser er omfattet af konventionen. Det fremgår også, at et handicap forudsætter, at funktionsnedsættelsen er langvarig. Det betyder på den ene side, at kortvarige funktionsnedsættelser i forbindelse med f.eks. en forkølelse eller et brækket ben ikke medfører et handicap. På den anden side kan man ikke stille krav om, at funktionsnedsættelsen er permanent. Konventionen stiller ikke noget krav om, at en funktionsnedsættelse skal være alvorlig. Der stilles heller ikke krav om, at den enkelte reelt har oplevet at være forhindret i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. Det er nok, at personen kan møde en barriere, som i samspil med hans eller hendes funktionsnedsættelse kan hindre deltagelse i samfundslivet. Et handicap opstår derfor i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer. Handicapkonventionen bygger således på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb. I modsætning hertil er det medicinske handicapbegreb, som fokuserer på funktionsnedsættelsen i sig selv som årsag til, at en person med handicap ikke kan deltage i samfundslivet. Med det samfundsrelaterede handicapbegreb flyttes fokus fra individet til samfundets indretning og fra individuel kompensation til skabelsen af generel inklusion og tilgængelighed i samfundet. DANSKE FORHOLD Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indeholder ingen definition af handicap. Det fremgår af forarbejderne til loven, at der skal kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. 10 Kravet om et vist kompensationsbehov har givet anledning til en del tvivl i dansk retspraksis. Det er fortsat tvivlsomt, hvor vidtgående kompensationsbehovet skal være, og om der 13

14 skal være et kompensationsbehov i hverdagen eller i den konkrete arbejdssituation. Det er også uklart, om man er omfattet af loven, hvis man har en længerevarende funktionsnedsættelse, eller om funktionsnedsættelsen skal være permanent for at kunne anses som et handicap. Den forholdsvis indskrænkende måde, hvorpå begrebet handicap fortolkes efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, bevirker, at der er en betydelig risiko for, at den danske beskyttelse ikke sikrer fuld beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap i overensstemmelse med Handicapkonventionen. 11 Der er nu fra dansk side stillet EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om definitionen af handicapbegrebet. 12 ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre at krænkelse af menneskeretten undgås at Danmark: Fortolker begrebet handicap i lov om forbud mod forskelsbehandling i overensstemmelse med Handicapkonventionen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på en afklaring i forhold til menneskeretten at Danmark: Foretager en generel gennemgang af dansk lovgivning for at sikre, at definitionen af handicapbegrebet er i overensstemmelse med definitionen i Handicapkonventionen VÆRGEMÅL I Danmark er der under visse betingelser adgang til ved dom at fratage personer med handicap deres retlige handleevne (værgemål). DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Handicapkonventionen forbyder, at der iværksættes støttetiltag alene med henvisning til en konkret persons handicap. Samtidig forpligter konventionen staterne til at støtte personer med handicap, som har brug for hjælp til at udøve deres handleevne. Der kan være tale om helt uformel hjælp og støtte til at træffe beslutninger, men også mere formelle ordninger er i overensstemmelse med konventionen

15 Handicapkonventionen har et stærkt fokus på selvbestemmelsesret og retlig handleevne. At træffe beslutninger på vegne af en person med handicap skal være sidste udvej. Man skal forsøge sig med forskellige former for støtte, før man griber til en sådan løsning. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om konventionen tillader, at man fratager en person den retlige handleevne mod personens vilje. Under alle omstændigheder vil det kun være i overensstemmelse med konventionen som en absolut sidste udvej. Og under alle omstændigheder gælder skærpede krav om blandt andet tilsyn, genvurderinger og kontrol. Konventionen stiller desuden krav om, at staterne skal støtte personen i at bruge og udvikle de evner og kompetencer, han eller hun har. Det er således en pligt for staten at støtte mennesker i deres tilbageblevne evne til at træffe beslutninger og arbejde aktivt for, at de kan blive bedre til selv at træffe beslutninger. Hvis myndighederne ønsker at iværksætte støttetiltag, er der en række betingelser, som skal opfyldes ifølge Handicapkonventionen. Støttetiltag skal blandt andet være konkret tilpasset og af kortest mulig varighed. Betingelserne afspejler den grundlæggende tilgang, at handleevne og mangel på handleevne kan variere. Betingelserne handler blandt andet om, at støttetiltag skal respektere rettigheder, vilje og præferencer hos personen. Konventionen slår også fast, at der skal iværksættes beskyttelsesmekanismer for at forebygge, at der med de forskellige støttetiltag sker misbrug af personer med handicap. Det strider mod Handicapkonventionen at fratage en person med handicap stemmeretten på baggrund af, at personen har fået begrænset sin retlige handleevne. 14 Ydermere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) med henvisning til Handicapkonventionen slået fast, at det er ulovligt automatisk at fratage en person med handicap stemmeretten alene med henvisning til, at personen er sat under værgemål. Domstolen statuerede en krænkelse af artikel 3 i tillægsprotokol 1 til EMRK om ret til frie valg. 15 DANSKE FORHOLD Hvis en person med handicap i Danmark har vanskeligt ved at varetage egne anliggender og træffe egne beslutninger, kan der efter dansk ret iværksættes forskellige støttetiltag, blandt andet værgemål. Værgemål er en støtte- 15

16 foranstaltning, hvor en person indsættes som værge for at sikre rettighederne for personen med handicap og beskytte den enkelte mod omverdenens misbrug. Der er i dansk ret mulighed for at skræddersy forskellige former for støttetiltag til personer, som har brug for hjælp til at udøve deres retlige handleevne. Værgemålsloven giver mulighed for støtte i form af mindre indgribende samværgemål (værgemålslovens 7), men også for traditionelle økonomiske og personlige værgemålsordninger (værgemålslovens 5). Decideret økonomisk umyndiggørelse og fratagelse af den retlige handleevne er den mest indgribende foranstaltning i værgemålsloven, som også medfører, at personen bliver frataget sin stemmeret (værgemålslovens 6). De forskellige ordninger efter værgemålsloven skal tilpasses konkret til den enkelte person, og loven giver herudover mulighed for, at ordningerne kan tidsbegrænses. Den danske værgemålslov lægger derimod ikke op til, at værger skal søge at fremme personens retlige handleevne, og heller ikke til, at der jævnligt skal foretages revurderinger af værgemålssager. Et gennemgående princip i værgemålsloven er det mindste middels princip. 16 Princippet betyder f.eks., at en umyndiggørelse eller et økonomisk værgemål ikke kan iværksættes, hvis det vil være tilstrækkeligt for personen at få hjælp i kraft af et samværgemål. Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med en undersøgelse iværksat af instituttet talt med personer under værgemål, bosteder, pårørende, værger og kontaktpersoner. 17 Herudover har instituttet fået information fra organisationer og myndigheder. Formålet med undersøgelsen af værgemål har dels været at belyse, hvordan værgemål bliver oplevet og praktiseret i Danmark, dels at vurdere, om lovgivning, procedurer og praksis lever op til Handicapkonventionen, særligt Handicapkonventionens bestemmelse om retten til at udøve egen vilje og træffe egne beslutninger. 18 Undersøgelsen viser, at værgemål fungerer godt i en række tilfælde; særligt i de tilfælde, hvor værgen fungerer som en administrativ og personlig støtte og respekterer den enkeltes ønsker. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en række konflikter og dilemmaer i forbindelse med værgemål, specielt de mest omfattende værgemål. Oplevelsen af værgemål er blandt andet afhængig af, om værgemålet er iværksat med eller mod den enkeltes vilje. Herudover er det også afgørende, hvordan samarbejdet i forbindelse med værgemålet er, og hvorvidt den enkelte oplever, at hans/hendes rettigheder bliver respekteret. Det er også af betydning, hvilke 16

17 behov den enkelte har. Det er f.eks. mere problematisk for en person, der er politisk engageret og aktiv ikke at måtte stemme, end det er for en person, der ikke ville benytte sin stemmeret alligevel. Udtalelser fra personer under værgemål, bosteder og pårørende viser, at flere under økonomisk værgemål oplever, at værgemålet er en hjælp og tryghed for dem. De, der oplever værgemålet som positivt, ser værgen som en slags facilitator og medspiller i deres liv. En del personer i denne gruppe kan selv give udtryk for egne behov og har også frivilligt indvilliget i værgemålet. Værgemål kan ifølge de forskellige udtalelser også fungere godt i forhold til de personer, der ikke kan give udtryk for egne behov. Værgemålet giver mulighed for at handle på en anden persons vegne, f.eks. efter en ulykke. Når denne ikke kan give udtryk for egne behov, er det afgørende, at værgen har et indgående kendskab til personen og kan disponere med respekt for dennes vilje og ønsker. I situationer, hvor personen ikke kan give klart udtryk for sine behov, og hvor værgen ikke er helt sikker på, hvad behovene er, bliver spørgsmålet om at følge den enkeltes vilje og præferencer mere komplekst. Spørgsmålet er, hvem der kan definere den enkeltes vilje, og på hvilket grundlag beslutningerne træffes. Empirien viser her blandt andet konflikter og manglende forventningsafstemning mellem værger og bosteder. Flere bosteder har det indtryk, at nogle især professionelle værger har et for perifert kendskab til den enkelte under værgemål og dermed ikke træffer beslutninger på et tilfredsstillende grundlag. Udtalelserne viser også, at der er situationer, hvor værgemålet opleves som problematisk. For eksempel når værgerne ikke inddrager personen eller har for stort fokus på at bevare en eventuel formue. Problemet i forhold til økonomiske værgemål kan imidlertid også handle om forskellige værdier og holdninger til, hvad den enkeltes penge skal bruges til, og hvordan den enkelte skal opføre sig og leve sit liv. Dette ses primært i forbindelse med familieværgemål. Det følger eksplicit af værgemålslovens 25, at værgen skal sørge for, at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte. De mest omfattende værgemål ( 6-værgemålene) er de værgemål, der er mest kritik af. Empirien giver indblik i, at det grundlæggende har meget store konsekvenser for personer at blive underlagt 6-værgemål særligt, når det sker mod personens vilje. De interviewede beretter om manglende selvbestemmelse, vrede over tab af rettigheder og oplevelse af afhængighed. Flere giver udtryk for vigtigheden af, at værgemålene jævnligt revurderes. Udtalelserne viser også, at der kan være behov for at tilpasse det enkelte 17

18 værgemål inden for rammerne af værgemålet, f.eks. i form af øget adgang til information, så mulighederne for selv at forstå og eventuelt træffe beslutninger bliver bedre. ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Begrænser brugen af 6-værgemål og nærmere overvejer, hvordan støtte til at tage beslutninger og fremme af handleevne konkret kan fremmes, f.eks. gennem øget brug af samværgemål. Ændrer værgemålsloven således, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at den blandt andet har til formål at fremme selvbestemmelse, samt at støttet beslutningstagning og fremme af handleevne er hovedprincipper i den danske værgemålslov og i administrationen af denne. Styrker værgemålslovens bestemmelser om høring og medindflydelse for at sikre, at de lever op til Handicapkonventionens krav om respekt for rettigheder, vilje og præferencer. Ændrer værgemålsloven ( 25), så det lovgivningsmæssige krav om bevarelse af formuen udgår. Ændrer værgemålsloven, således at alle 6-værgemål enten tidsbegrænses eller regelmæssigt genvurderes, og således at det fremgår udtrykkeligt af loven, at værgemål skal være af kortest mulig varighed. Nærmere overvejer, om der kan udarbejdes systemer, der sikrer af regelmæssig genvurdering af alle øvrige værgemål. Ændrer værgemålsloven, således at det fremgår udtrykkeligt af loven, at en værge skal have høj integritet for at kunne bestride et værgemål, og at værgemålet ikke må give anledning til interessekonflikter, sikrer, at værger har det fornødne indblik i de forhold, som personer under værgemål lever under, og indblik i de præferencer og prioriteter, som personer under værgemål har, samt nærmere overvejer, om der bør fastsættes en øvre grænse for, hvor mange personer en professionel værge kan være værge for. Udarbejder en håndbog for værgernes mere praktiske forvaltning af både personlige og økonomiske værgemål. 18

19 Fører landsdækkende statistikker over iværksættelse af de forskellige typer af værgemål, så udviklingen kan følges. 4.5 TVANG I PSYKIATRIEN I Danmark er der efter nærmere regler adgang til at anvende tvang mod personer med handicap i psykiatrien, f.eks. ved brug af tvangsfiksering. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Handicapkonventionen bygger på en grundlæggende anerkendelse af, at personer med handicap har ret til at bestemme over deres krop og liv på lige fod med andre mennesker. Det fremgår blandt andet af konventionens bestemmelse om generelle principper, at konventionen bygger på respekt for personlig autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer. 19 Dette nye syn på selvbestemmelse for personer med handicap har også givet sig udtryk i konventionens bestemmelse om lighed for loven, hvoraf det fremgår, at personer med handicap så vidt muligt skal have adgang til selv at træffe beslutninger om deres liv. 20 Den øgede vægt på selvbestemmelse ses også ved, at konventionen indeholder en bestemmelse om beskyttelse af personlig integritet 21 og en bestemmelse om sundhed, hvorefter personer med handicap har ret til sundhedsbehandling på grundlag af frit afgivet og informeret samtykke. 22 Tvangsbehandling i psykiatrien kan desuden være i strid med konventionens forbud mod eksperimentel behandling, hvis ikke en effekt af en behandling er dokumenteret, og behandlingen har store skadesvirkninger. 23 I den sammenhæng er også EMRK s og FN s Torturkonventions forbud mod grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf relevante. 24 Europarådets torturkomité (CPT) besøgte Danmark i februar 2008 og gentog en tidligere fremsat stærk kritik af Danmark. 25 CPT mente, at brugen af fiksering over flere dage ikke kan have en medicinsk begrundelse og derfor udgør mishandling. CPT udtrykte også bekymring over, at kun fikseringer, som varer længere tid end 24 timer, registreres i særlig protokol, og over, at det kun var påkrævet, at der blev foretaget en uafhængig vurdering af, om tvangsfikseringen var berettiget, hvis den varede mere end 48 timer. 19

20 DANSKE FORHOLD Et område, hvor manglende selvbestemmelse for personer med handicap har alvorlige konsekvenser for personer med handicap, er i psykiatrien, hvor brugen af tvangsbehandlinger er omfangsrig. Psykiatriloven fastsætter regler om patienters rettigheder i forbindelse med anvendelse af tvang på psykiatriske afdelinger. Loven suppleres af en lang række bekendtgørelser om blandt andet anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse, om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser og om samtaler ved ophør af tvangsforanstaltninger. 26 Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien for 2010 anvendes tvang over for omkring 21 procent af de patienter, som indlægges. I alt indlægges mellem og personer på psykiatriske afdelinger. Af disse er andelen af personer, som tvangsindlægges eller tvangstilbageholdes imidlertid steget markant fra cirka i 2002 til cirka i Antallet af personer, som udsættes for fikseringer og/eller fysisk magt har i perioden 2002 til 2010 ligget forholdsvis stabilt mellem og Derimod varierer antallet af gange, der er sket tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanvendelse en del; cirka gange i 2004 og gange i Der ses ikke nogen betydelige ændringer i varigheden af bæltefikseringer i perioden fra 2005 til 2010, hvor der hvert år har fundet mere end 550 fikseringer sted, som varede mere end 48 timer. Antallet af tvangsfikseringer, som varer mere end tre døgn, varierer en del fra år til år, mellem 450 i 2005 og 352 i Der findes så vidt ses ikke oplysninger om den mere præcise varighed af fikseringerne over tre døgn. Den danske lovgivning om tvang i psykiatrien er efter den ovenfor omtalte kritik fra CPT i 2008 blev strammet. Der er blandt andet blevet indført et udvidet eksternt tilsyn med langvarige tvangsfikseringer. Det lader ikke til at have løst problemerne med vidtgående brug af langvarige tvangsfikseringer, jf. den nævnte opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Regeringen har dog en generel og overordnet målsætning om at nedbringe behovet for anvendelse af tvang i psykiatrien samt sikre høj kvalitet i patientbehandlingen, også når tvang anvendes. Målsætningen følges aktuelt op af et satspuljeprojekt, der skal give mulighed for projekter om nedbringelse af brug af tvang i psykiatrien. Satspuljeprojektet varer til udgangen af

21 ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Fortsat tager skridt til at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. 21

22 NOTER 1 Jf. f.eks. artikel 9 i FN s Handicapkonvention om tilgængelighed. 2 Jf. FN s Handicapkonvention, præambel punkt (e). 3 Jf. Europarådets Sociale Pagt artikel Jf. EU-chartrets artikel Jf. FN s handicapkonventions artikel 8. 6 Jf. FN`s handicapkonventions artikel 5. 7 Jf. besvarelse af folketingsspørgsmål nr. S 102 stillet af Stine Brix (EL) den 7. oktober Jf. besvarelse af folketingsspørgsmål nr. 272 stillet af Stine Brix (EL) den 18. oktober Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. lovforslag nr. L 92 fremsat i Folketinget den 11. november 2004 om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven). 11 Jf. særligt FN s Handicapkonventions artikel 1 og Se sag nr. C-337/11 på EU-Domstolens hjemmeside. 13 For en gennemgang af Handicapkonventionen i forhold til værgemål, se Lisbeth Garly Andersen, Pia Justesen og Maria Ventegodt Liisberg: Selvbestemmelse og værgemål i Danmark, Jf. FN s Handicapkonventions artikel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Alajos Kiss vs. Hungary, Application no /06, dom af 20. maj Jf. værgemålslovens Lisbeth Garly Andersen, Pia Justesen og Maria Ventegodt Liisberg: Selvbestemmelse og værgemål i Danmark, Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. FN s Handicapkonventions artikel Jf. EMRK artikel 3 og FN s Torturkonventions artikel Tilgængelig på: 26 Bekendtgørelse nr af 2. december 2010 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven), bekendtgørelse nr af 2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, bekendtgørelse nr af 2. december 2010 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning på psykiatriske afdelinger. 22

23 27 Sundhedsstyrelsens opgørelse af tvang i psykiatrien Tilgængelig på: 23

24 DETTE kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Rapporten behandler emner om gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, frihedsberøvelse, handicap, køn, menneskehandel, race og etnisk oprindelse, statsborgerskab, uddannelse, udvisning/udlevering og ytringsfrihed. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på statusrapport@menneskeret.dk

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F

Læs mere

HANDICAP STATUS 2013

HANDICAP STATUS 2013 HANDICAP STATUS 2013 HANDICAP STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

HANDICAP STATUS 2014-15

HANDICAP STATUS 2014-15 HANDICAP STATUS 2014-15 HANDICAP STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Sanne Have Sendt til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Sendt pr. til og med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Sendt pr.  til  og med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sendt pr. e-mail til anb@sum.dk, kme@sum.dk og hbj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

HANDICAP- POLITIK 2019

HANDICAP- POLITIK 2019 HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og

Læs mere

HANDICAP STATUS

HANDICAP STATUS HANDICAP STATUS 2015-16 HANDICAP STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att: Laura Brogaard Poulsen med kopi til

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att: Laura Brogaard Poulsen med kopi til Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 1 1 N I N I @ H U M A N

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3 Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD + Forskelsbehandlingslove n Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD E-mail: pj@justadvice.dk 1 + Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Diskriminationsgrunde:

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed) Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk (på computer, skrivemaskine

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark uim@uim.dk cbo@uim.dk brj@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

Høring over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23.

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 7.11.2018 PROGRAM Pårørendesamarbejde i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt Omsorgspligt

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,

Læs mere

Handicappolitik Fanø Kommune

Handicappolitik Fanø Kommune Handicappolitik 2019-2023 Fanø Kommune Introduktion Fanø Kommunes Handicappolitik 2019-2023 er en visionær politik. Med politikken sikrer vi et fælles fundament, og et fælles udgangspunkt når vi drøfter

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Att. Emil Engel Magnussen Sendt til: eem@tbst.dk og info@tbst.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBE NHAVN K TELE FON 32 69 88 88 DIREKTE

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

MENNESKE- RETTIGHEDER OG TVANG I PSYKIATRIEN ANBEFALINGER

MENNESKE- RETTIGHEDER OG TVANG I PSYKIATRIEN ANBEFALINGER MENNESKE- RETTIGHEDER OG TVANG I PSYKIATRIEN ANBEFALINGER Dennis Toft Sørensen, september 2013 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen Samsø Kommune - vi gør det sammen 2017 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Overordnet målsætning, principper og indsatsområder...1 Fokusområde 1: Borgeren i centrum...1 Fokusområde 2: Tilgængelighed...1

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 Pårørendesamarbejde Uden og med værgemål Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 1 v/ vicecenterleder Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Indhold Principper for pårørendesamarbejdet

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Behov for skærmning rammerne for magtanvendelse. Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 12. september 2019

Behov for skærmning rammerne for magtanvendelse. Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 12. september 2019 Behov for skærmning rammerne for magtanvendelse Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 12. september 2019 Brug af skærmning Der ses således på følgende: Magt contra omsorg SEL 126 SEL 127 Hvad

Læs mere

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 131 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Marts 2012 Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Handicappolitik for. Glostrup Kommune Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.:

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark Att.: lise.hjort.elmquist@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E

Læs mere