SPEJLET ET TILBAGEBLIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEJLET ET TILBAGEBLIK"

Transkript

1 Juni 2008 No. 48 Hovedbygningen til Hejselt 1934 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening

2 Herskab og tjenestefolk på en lille herregård Af Axel Thrane Forsat fra sidste nummer For at være fuldgod karl skulle vedkommende helst have aftjent sin værnepligt, og som tidligere fortalt kunne bære 200 pund korn på»nakken«, som man sagde. Ligeledes skulle han ved græsslåningen kunne følge med forkarlen og husmændene. Han skulle kunne læsse et stort læs korn i marken og køre det hjem uden at vælte; skete det, måtte han bøde med en pot brændevin til den, der stak det op til ham igen. Ligeledes var det skik, at den, der mistede forken ved afstikningen i laden, måtte bøde med l pot brændevin til ham, der stod i»stanghullet«. Helt unge piger var en sjælden ting på de større gårde, og foruden at kunne gøre deres arbejde i almindelighed, skulle de kunne malke et hold køer på 20 stk. på 2 timer. Aflønning af karle og piger var meget forskellig fra gård til gård. På de større gårde var der som regel kun tale om aflønning i rede penge, men hos bønderne blev der så sent som op til århundredskiftet ofte betalt en stor del i naturalier, for eksempel uld eller klæde. De ganske unge, som tjente hos bønderne, blev kaldt»bæls«og lillepige. Deres arbejde bestod i at passe køer, får og gæs; ofte havde forældrene får eller en enkelt ko på græs hos bonden for en del af lønnen. Derudover fik de ofte et par træsko eller strømper, der altid var uldne og lange og selvfølgelig hjemmestrikkede. Dertil kunne de få en mindre skilling (pengebeløb). Denne tjenende stilling i de unge år var meget krævende og ofte alt for hård; tidligt skulle de op om morgenen, og hvis der var løsdrift, kunne kreaturerne volde store vanskeligheder. Hvis der var dårlig græsgang, søgte køerne hen i kornet, og var det»bissevejr«, var de slet ikke til at styre. Megen gråd i den anledning er blevet afgivet, især når husbonden var urimelig og skældte ud. For århundredskiftet var de ældre karle og piger gået over til løn, altså et fast pengebeløb. For de faste husmænds vedkommende var aflønningen delvis i naturalier. I reglen havde de tre tørveskær umiddelbart efter forårssåningen, derudover havde de gårdens heste og redskaber at bruge til egen jordlod, dog som oftest kun i fritiden om søndagen. Overgangen til ren pengeløn skete langsomt, eftersom der blev varer i forretningerne at købe. Det kunne ikke betale sig med det meget hjemmearbejde, men den væsentlige grund var sikkert politisk, idet socialismen havde fået grobund i Danmark, og tyendet begyndte at rejse hovedet og stille fordringer. De faste karle, som tit var husmandssønner fra egnen, fik deres tøj vasket og repareret hjemme, men karle langvejs fra fik en husmandskone til at ordne tøjet, og i mange år var betalingen 5 kroner. På de større gårde var der altid husmænd; nogle var faste og arbejdede hver dag på gården og fik ugeløn hver lørdag aften; andre sad i små huse med en mindre jordlod til og skulle arbejde visse dage om ugen, men uden betaling. Dog var disse husmænd noget afhængige af gården og fik flere naturalier, da de ellers ikke kunne klare sig. Ofte var der en enkelt lejlighed på gården, og da det blev almindeligt med at holde fodermester, boede vedkommende på gården. De faste husmænd fik morgenmad og middag på gården og selvfølgelig formiddags- og eftermiddagsmellemmad. Karlene og de faste husmænd var altid samlet på gården juleaften og til høstgildet. Disse aftner blev store mængder af suppe og steg konsumeret. Ved høstgildet blev der bagefter danset og senere drukket kaffe. Ved denne fest kunne det undertiden gå livligt til. Der blev ikke i mit hjem givet spiritus, men folkene bragte det med, og ofte kom der fremmede karle med en dunk brændevin. De fremmedes nærværelse gav tit anledning til slagsmål, og så var det altid en urolig nat. Høstgildet blev altid holdt en lørdag aften, for at rusen kunne soves ud om søndagen. De husmænd, der selv havde jord, arbejdede ofte på akkord eller på deling. Ved plejltærskning fik de ved opmåling af kornet en vis part, og ved kartoffeloptagning ligeledes, for eksempel hver tiende eller hver ottende række. Disse rækker skulle blive stående og tages op allersidst. I rede penge fik husmændene før århundredskiftet ca. 35 øre om dagen om vinteren, og 50 øre om sommeren. Ved gødningskørsel stod husmændene altid i møddingen, de fik da på akkord fra 3 til 5 øre pr. læs til deling og kunne da ved hårdt arbejde erholde nogle øre udover daglønnen. Husmændenes koner hjalp til i høst og med kartoffeloptagning, ligeledes ved den ret store tørveproduktion til gårdens forbrug; ved det sidste arbejde var de med til at»rane«og stable tørvene, dette arbejde var altid på akkord; deres løn var dog altid under mændenes. En kone hjalp også ofte til inde i huset og i haven, eller forestod den endelige bagning.

3 Forholdet mellem husbond og husmænd var i almindelighed godt; men det afhang dog af, hvorledes arbejdsgiveren var; således var det også i tilfælde af sygdom og død. Husbonden var dog pligtig til at hente læge og jordemoder. Ved død ordnede husbonden tit hele begravelsen og støttede familien på anden måde. Husmændenes stilling var efter vor tids målestok, uværdig. Husmanden og hans familie kunne ikke leve af den ugeløn, de fik, hvilket førte til, at man tog selv. Han rapsede lidt hist og her og holdt på den måde livet oppe. Det var et træls liv at være husmand, og som eneste trøst havde han kun brændevinen. At der samtidig blev set ned på husmanden, vidner følgende om. Ved sygdom blev lægen hentet i vogn fra landsbyen Østervrå. Hvis ikke han var hjemme, måtte man vente, somme tider i flere timer. Før han satte sig i vognen, havde han altid foruden taske 2 store stoppede træpiber, een til vejen hen og een til vejen hjem. Hvis det så var en husmandsfamilie, besøget gjaldt, udbrød han altid: Det skravl er ikke værd at reparere på. Den løse medhjælp blev i reglen leveret fra egnens arbejdsløse. Det kunne være unge og ældre folk. Det var mest i høstens tid eller om efteråret, når det store»62«tærskeværk, hvis trækkraft var et stort lokomobil, blev lejet for at tærske en del af sæden. Der skulle stort mandskab til, idet kornet skulle føres til det faststående værk, og den løse halm samt korn og avner skulle bæres væk. Også til at rense de mange kilometer lange åbne grøfter blev der brugt løs medhjælp. Her gaves der altid akkord, men ved andre arbejder fik de den gængse dagløn samt kosten. Disse arbejdere var henvist til lediggang, især om vinteren, men i stedet for at få fattighjælp, satte kommunen tit arbejde i gang med stenslagning eller henviste til skovarbejde. Ved snerydning kom disse arbejdere også til at virke med. Dengang blev landmændene også tvunget af kommunen til at rydde vejen for sne uden betaling, men i stedet for selv at møde, lejede de så de arbejdsløse til at gøre arbejdet. Foruden landarbejderne kom der ofte nogle af landevejens børn i høstens tid og tilbød sig. I reglen var det forhutlede stakler, der nok ville arbejde, men ofte forsvandt efter den første udbetaling. De kaldtes»bissere«, og da de oftest var fulde af utøj, blev de anvist soveplads i høet eller i fodergangen til hestene. Gav man disse arbejdere arbejde i en mindre travl tid, var det altid uden løn, eller også fik vedkommende engang imellem en pakke skråtobak som vederlag for arbejdet. Ligesom på andre større herregårde var der spøgeri på Hejselt, altid sidst på efteråret omkring november hørtes tydeligt en vogn med et firspand for, der kørte op foran hovedbygningen, og et menneske gik ind på kontoret, hvor han opholdt sig i nogle minutter, hvorefter køretøjet igen stormede ud af gården. Rygtet gik, at en tidligere ejer, med drik og kortspil, i dette kontor havde franarret en bygmester hele hans fortjeneste. En meget mærkelig, men sandfærdig hændelse, skete på Hejselt i firserne; de dårlige tider bevirkede, at den daværende ejer sad meget dårligt i det rent økonomisk. Om sommeren nedbrændte gården i et uvejr. Under det efterfølgende forhør fattede herredsfogeden mistanke til ejeren, for selv at have påsat branden. Gården var højt assureret i forhold til de dårlige bygninger. Da ejeren tilmed ikke var særlig afholdt af folkene, gik mange vidner ham imod, idet de mente, at uvejret slet ikke havde raset over egnen. Imidlertid samlede herredsfogeden stadig materiale sammen for at arrestere ejeren. Hen på efteråret fik han fat i et godt vidne, en ung mand som under hele uvejret havde opholdt sig i en høstak sammen med en pige, medens regnen strømmede ned. Herredsfogeden kørte sammen med en betjent fra Sæby til Hejselt for at bringe ejeren i arrest. På dette tidspunkt var gårdens avlsbygninger igen opført, hovedbygningen var ikke brændt. Ejeren tog pænt imod gæsterne, og efter et større traktement gik de ind i kontoret. Her fremlagde herredsfogeden den nye sigtelse, men ejeren bedyrede sin uskyld og mente, at det var en hævnakt, idet han for nylig havde haft en strid med vidnet. Det havde været meget lummert denne efterårsdag, og et tordenvejr brød løs under forhandlingerne, og et lyn slog ned, gården nedbrændte igen. Ejeren sprang nu op og slog i bordet for herredsfogeden og sagde: Herren er mit vidne på, at således gik det også til den første gang. Sigtelsen mod ham blev straks hævet. Noter: 1 Kneget, æltet. 2 Kalveost betegnelse for sylte lavet af kalvekød. 3 Med nabogårde menes omliggende bondegårde. Kommentar Beretningen (NEU nr ) er skrevet 1961 som besvarelse af NEU's spørgeliste om tjenestefolks forhold. Axel Thrane var da flyttet ind i en villa efter et langt liv som landmand. Faderen døde i 1895, da beretteren var 3 år, og moderen styrede da Hejselt med den ældste søn som bestyrer, indtil gården blev solgt i Drengen drømte om at gå i faderens fodspor, men da han var uddannet som landvæsenselev og havde været forvalter og overforvalter på forskellige herregårde, var der lukket for indvandring til Amerika. I stedet tog

4 Axel Thrane imod et tilbud fra Litauen, og der var han i 12 år inspektør på en række storgodser. Han nåede lige at komme hjem før krigen, således at han kunne købe sig en gård i Vendsyssel. Endnu dyrker han i sin høje alderdom jagtens glæder. Beretningens skarpe iagttagelser og knappe stil har den tilfælles med en række tilsvarende beretninger i NEU, skrevet af folk med storgårde som virkeplads. Herregården Hejselt er nævnt allerede i middelalderen. I 1688 hørte der ca. 40 ha pløjet jord til den, det vil sige 3 til 4 gange mere end en almindelig bondegård på egnen. Den må allerede da betegnes som en mindre herregård, der havde svært ved at bære udgifterne til en adelig families levefod, selv om der til hovedgården hørte en række fæstegårde, hvis beboere havde arbejdspligt på herregården. I 1738 fik gården borgerlig ejer, og i anden halvdel af 1800årene blev de sidste fæstegårde bortsolgt. Denne historie har Hejselt fælles med en lang række andre herregårde ikke mindst i Vendsyssel. Hejselt havde omkring århundredskiftet fået et tilliggende på 200 hektarer. Den repræsenterer en storgård med meget stor afstand mellem herskab og tyende socialt og kulturelt, men antallet af led i kommandostrukturen er ikke stort sammenlignet med herregårde med flere tusinde tønder land under plov og med skov, mølleri, ålegård og andre indtægtskilder forbundet med agerbruget. Ole Højrup Skagen den 16. marts 1909 Kære Brødre Strenge tider Tak for Roerne som jeg modtog for lang tid siden, jeg har ventet på at høre et par ord fra eder da jeg vist har skreven sidst. Nu til April har jeg fået plads hos en fiskehandler, jeg har fæstet mig væk for et år og i den tid skal jeg have 7,25 kroner og fri fisk til husholdningen det er jo ikke så stor en løn men det er jo hver dag hvordan vejret er og fisken er da også meget vær, så jeg synes slet ikke det er så tosset, så har jeg gjort det sådan at jeg skal have penge hver måned, så bliver det en god skilling, jeg synes det er bedre end ugeløn, når man kan undvære dem, den går man så let og klatter væk, nu har jeg ikke haft noget at gøre i den sidste måned, der er ingen verdens ting at lave nogen steder så nu har vi ædt al fortjenesten op som vi sidst skrev om, så hvis i har tid på penge og i kan undvære 25 kr vil jeg gerne om i vil sende dem så snart i kan for der er jo længe til den første maj og før kan jeg ikke vente at få penge, hvis det havde været tøvejr kunne jeg nok have fået lidt at gøre men ved det de fryser kan der ikke kommes i jorden, vil i ikke også samtidig sende mig en sæk kløverhø da jeg har 2 kaniner der har fået unger og jeg kan ikke få noget hø at give dem nogen steder. Snuset jeg lovede Gerhardt kan jeg ikke skaffe der er ikke mere end den ene slags, hvis du vil have mere af det kan du lade mig det vide, så skal jeg sende det, men det lod jo til at du ikke brød dig om det at du kunne få samme slags dernede, men hvis du vil have noget skal jeg sende det. Jeg ved ikke hvordan det går om jeg kommer derned til valg, for så er jeg i plads til den tid og hvis fiskehandleren vil derned så kommer jeg nok ikke for vi kan jo ikke komme af sted begge to, men hvis ikke han vil så kommer jeg jo nok. Vi har det ellers godt vi har da livet alle sammen og det er jo det vigtigste af det hele, nu venter vi jo så en af eder når i kan få tid og se lejlighed til at komme af sted. Nu var der vist ikke mere af bemærke den gang, lev nu vel og en kærlig hilsen sendes eder, fra os alle heroppe i norden. Kristine og Peter Veesgaard Efterskrift.: Peter Vesgaard er født den 16. april 1874 i Flade sogn og han var morbroder til Sadelmager Erhard Weesgaard Olesen som havde forretning/værksted i et for længst nedrevet hus der hvor elinstallatør Preben Damtoft nu bor. Erhard overtog forretningen efter sine forældre Sadelmager Jens Andreas Olesen og Anine Thomine Caroline Christensen Weesgaard, de er begge to begravet på Østervrå kirkegaard. Erik Wulff

5 Afskrift af Vendsyssel Tidende fredag den 15. maj Søndag den 17. maj fylder Niels Højbjerre, Østervrå 90 år. Højbjerre er født i det daværende Nr. Bondesholdt sogn i Jerslev, men har tilbragt det meste af sin barndom på gården Tørholm ved Østervrå. Som 14-arig kom han i tjeneste pa den gamle kro i Østervrå, senere var han et par år på landet, men kom tilbage på kroen som staldforpagter i nogle år, indtil han henimod århundredeskiftet blev kusk på postvognen Hjørring-Østervrå. I 1909 overtog han selv postturen og drev denne indtil banens åbning i Herefter slog Højbjerre sig på landbruget og havde forskellige ejendomme omkring Østervrå: Rudbæksholm, Skellet og Lindenborg. I 1925 kom han igen til Østervra som vært pa Østervrå Afholdshotel, som han drev indtil Efter afståelsen af hotellet købte han et hus i Skolegade. Her mistede han sin hustru, og i de senere år har Højbjerre boet i Strømgade sammen med en datter, der er fodspecialist i Østervrå. Højbjerre har som ingen anden fulgt Østervrå bys udvikling, og han kan stadig med sit djærve lune levendegøre personer og begivenheder år tilbage i tiden. Skulle det knibe lidt med hukommelsen, når det drejer sig om nøjagtigt at tidsfæste bestemte begivenheder, har han en righoldig samling af avisudklip, notater og billeder at ty til. Her er der oplysninger at hente fra de sidste halvtreds ar af egnens historie, og samlingen er ikke uden kulturhistorisk værdi. Det lyder mærkeligt i vore øren, at postvognen med sin lukkede trækasse uden så meget som et vindue var den eneste forbindelse med omverdenen, men tiden var en anden dengang, kravene var små og livet hårdere og mere nøjsomt. Til gengæld var livsytringerne, som de udfoldede sig på kroen, ofte voldsomme. Det var ikke noget særligt bemærkelsesværdigt, ja, det hørte nærmest til dagens orden at drikke sig fra sans og samling. Det var for en stor del de indtryk, Højbjerre modtog her, der var baggrunden for, at han sluttede sig til den frembrydende afholdsbevægelse, og gennem et langt liver er han gået stærkt ind for dette arbejde uden at lade sig rokke en tøddel fra sin overbevisning. Det var vel også denne indstilling, der fik Højbjerre til at gå ind til det helt ukendte arbejde som vært pa Østervrå Afholdshotel. Hotellet ejedes pa det tidspunkt af et interessentskab, der havde overtaget kroen, da den ved en kommuneafstemning blev nedlagt i Der var hidtil jævnlig skiftet vært, og det var ikke gået alt for godt. Det var således ikke nogen let opgave, Højbjerre påtog sig, men han og hans hustru drev i en 10- arig periode hotellet pa en måde, der overalt aftvang respekt. Det er fra denne tid Højbjerre huskes bedst; her, hvor der daglig kom mange mennesker, kom hans sprudlende vid og fortælleglæde rigtigt til deres ret, og hans historier og udtalelser kan man stadig høre citeret, når talen falder på gamle dage. Højbjerre har efter alderen et godt helbred og usædyanligt ve1bevarede åndsevner, men han er også ud af en livskraftig slægt. Af en søskendeflok pa ni er endnu fire tilbage, den ældste er 93 og den yngste 80 år. Østervrå forsvandt, men blev igen by. Landsbyen Østervrå forsvandt ved udstykningerne i begyndelsen af 1800-tallet. Så sent som omkring 1880 fandtes der kun et par huse i det, der i dag er Østervrå by. Før udstykningen var der ca. ni gårde i det daværende Østervrå. Den tidligere projektleder, Lars Bo Jensen ved Sæby museum, arbejdede i sidste halvdel af 1987 med arbejdets og dagliglivets historie i Østervrå. I en artikel i Vendsyssel Tidende fortalte han, at den væsentligste grund til Østervrås genopståen var tilladelsen til fri næring i de små bysamfund i forbindelse med anlæg af Sæby-Hjørring landevejen i Tilladelsen til fri næring blev givet i Senere blev Østervrå et jernbaneknudepunkt. I 1913 kom Hjørring-Østervrå-Hørby jernbanen, der havde forbindelse med Frederikshavn-Sæby Nørresundby-Fjerritslev banen. Hjørring-Hørby banen blev nedlagt i I 1924 åbnede Vodskov-Østervrå banen, som blev nedlagt efter kun 26 års forløb. I Østervrå havde man i tyverne og trediverne tanker om at gøre byen til et rigtigt jernbaneknudepunkt, og der blev arbejdet med planer om bygning af en privatbane fra Brønderslev til Østervrå og fra Østervrå til Frederikshavn, men amtmanden i Hjørring, der ikke kunne lide privatbaner, fik forhindret de nye jernbaneplaner. Lokalhistorisk er Østervrå en meget spændende by, fordi den i perioden fra midten af 1880 erne til midten af 1920 erne voksede med en kolossal fart. I den periode fik byen sit håndværks- og forretningsliv, og i samme tidsrum udbyggedes skole- og foreningslivet. Byen fik elværk, jernbane, andelsmejeri og meget andet. Efter en artikel i Vendsyssel Tidende.

6

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

SPEJLET ET TILBAGEBLIK

SPEJLET ET TILBAGEBLIK September 2009 No. 53 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening Kilde: De danske Apotekers Historie og Vendsyssel Tidende. Det gamle apotek i Østervrå. Efter at der den 28. juni 1891 var

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

SPEJLET ET TILBAGEBLIK

SPEJLET ET TILBAGEBLIK marts 2008 No. 47 Hovedbygningen til Hejslet 1934 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening Herskab og tjenestefolk på en lille herregård Af Axel Thrane Følgende beskrivelse vil udelukkende

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Drømmene Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en gårdmand, som kaldtes Rige Per Larsen, fordi han var den rigeste mand i sognet. Men han var ond, hård og hovmodig. Han havde et eneste barn.

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kong Vinter og Madam Tø

Kong Vinter og Madam Tø Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kommer i skole i dag. Jeg er så spændt på at høre resten af historien om Ole, Onkel Rimfrost og Kong Vinter, ja, også om hende Madam Tø. Men fru Andersen siger, at før

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Østrig turen, september 2015.

Østrig turen, september 2015. Østrig turen, september 2015. Bjarne B sendte i vinteren en invitation ud til alle medlemmerne om at han ville lave en tur til Østrig sidst i August 2015 Der var hurtig udsolgt for det lille Berggasthof,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Til Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse.

Til Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse. Fra: Micella Caisgaard caisgaard@live.dk Emne: FW: SV: vedr sag omkring skimmelsvamp i ny erhvervet andelsbolig Dato: 15. jul. 2015 kl. 01.57 Til: Rita vinter eyesofshiva@icloud.com To: eyesofshiva@icloud.com

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

På væltepeter ud i det fynske landskab

På væltepeter ud i det fynske landskab På væltepeter ud i det fynske landskab En af cykelsportens veteraner, fhv. møller Peder Pedersen, Ørritslev Skov, der i dag fylder 95, fortæller om væddeløb på væltepeter, skydning og møllebrug omkring

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere