SPEJLET ET TILBAGEBLIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEJLET ET TILBAGEBLIK"

Transkript

1 Juni 2008 No. 48 Hovedbygningen til Hejselt 1934 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening

2 Herskab og tjenestefolk på en lille herregård Af Axel Thrane Forsat fra sidste nummer For at være fuldgod karl skulle vedkommende helst have aftjent sin værnepligt, og som tidligere fortalt kunne bære 200 pund korn på»nakken«, som man sagde. Ligeledes skulle han ved græsslåningen kunne følge med forkarlen og husmændene. Han skulle kunne læsse et stort læs korn i marken og køre det hjem uden at vælte; skete det, måtte han bøde med en pot brændevin til den, der stak det op til ham igen. Ligeledes var det skik, at den, der mistede forken ved afstikningen i laden, måtte bøde med l pot brændevin til ham, der stod i»stanghullet«. Helt unge piger var en sjælden ting på de større gårde, og foruden at kunne gøre deres arbejde i almindelighed, skulle de kunne malke et hold køer på 20 stk. på 2 timer. Aflønning af karle og piger var meget forskellig fra gård til gård. På de større gårde var der som regel kun tale om aflønning i rede penge, men hos bønderne blev der så sent som op til århundredskiftet ofte betalt en stor del i naturalier, for eksempel uld eller klæde. De ganske unge, som tjente hos bønderne, blev kaldt»bæls«og lillepige. Deres arbejde bestod i at passe køer, får og gæs; ofte havde forældrene får eller en enkelt ko på græs hos bonden for en del af lønnen. Derudover fik de ofte et par træsko eller strømper, der altid var uldne og lange og selvfølgelig hjemmestrikkede. Dertil kunne de få en mindre skilling (pengebeløb). Denne tjenende stilling i de unge år var meget krævende og ofte alt for hård; tidligt skulle de op om morgenen, og hvis der var løsdrift, kunne kreaturerne volde store vanskeligheder. Hvis der var dårlig græsgang, søgte køerne hen i kornet, og var det»bissevejr«, var de slet ikke til at styre. Megen gråd i den anledning er blevet afgivet, især når husbonden var urimelig og skældte ud. For århundredskiftet var de ældre karle og piger gået over til løn, altså et fast pengebeløb. For de faste husmænds vedkommende var aflønningen delvis i naturalier. I reglen havde de tre tørveskær umiddelbart efter forårssåningen, derudover havde de gårdens heste og redskaber at bruge til egen jordlod, dog som oftest kun i fritiden om søndagen. Overgangen til ren pengeløn skete langsomt, eftersom der blev varer i forretningerne at købe. Det kunne ikke betale sig med det meget hjemmearbejde, men den væsentlige grund var sikkert politisk, idet socialismen havde fået grobund i Danmark, og tyendet begyndte at rejse hovedet og stille fordringer. De faste karle, som tit var husmandssønner fra egnen, fik deres tøj vasket og repareret hjemme, men karle langvejs fra fik en husmandskone til at ordne tøjet, og i mange år var betalingen 5 kroner. På de større gårde var der altid husmænd; nogle var faste og arbejdede hver dag på gården og fik ugeløn hver lørdag aften; andre sad i små huse med en mindre jordlod til og skulle arbejde visse dage om ugen, men uden betaling. Dog var disse husmænd noget afhængige af gården og fik flere naturalier, da de ellers ikke kunne klare sig. Ofte var der en enkelt lejlighed på gården, og da det blev almindeligt med at holde fodermester, boede vedkommende på gården. De faste husmænd fik morgenmad og middag på gården og selvfølgelig formiddags- og eftermiddagsmellemmad. Karlene og de faste husmænd var altid samlet på gården juleaften og til høstgildet. Disse aftner blev store mængder af suppe og steg konsumeret. Ved høstgildet blev der bagefter danset og senere drukket kaffe. Ved denne fest kunne det undertiden gå livligt til. Der blev ikke i mit hjem givet spiritus, men folkene bragte det med, og ofte kom der fremmede karle med en dunk brændevin. De fremmedes nærværelse gav tit anledning til slagsmål, og så var det altid en urolig nat. Høstgildet blev altid holdt en lørdag aften, for at rusen kunne soves ud om søndagen. De husmænd, der selv havde jord, arbejdede ofte på akkord eller på deling. Ved plejltærskning fik de ved opmåling af kornet en vis part, og ved kartoffeloptagning ligeledes, for eksempel hver tiende eller hver ottende række. Disse rækker skulle blive stående og tages op allersidst. I rede penge fik husmændene før århundredskiftet ca. 35 øre om dagen om vinteren, og 50 øre om sommeren. Ved gødningskørsel stod husmændene altid i møddingen, de fik da på akkord fra 3 til 5 øre pr. læs til deling og kunne da ved hårdt arbejde erholde nogle øre udover daglønnen. Husmændenes koner hjalp til i høst og med kartoffeloptagning, ligeledes ved den ret store tørveproduktion til gårdens forbrug; ved det sidste arbejde var de med til at»rane«og stable tørvene, dette arbejde var altid på akkord; deres løn var dog altid under mændenes. En kone hjalp også ofte til inde i huset og i haven, eller forestod den endelige bagning.

3 Forholdet mellem husbond og husmænd var i almindelighed godt; men det afhang dog af, hvorledes arbejdsgiveren var; således var det også i tilfælde af sygdom og død. Husbonden var dog pligtig til at hente læge og jordemoder. Ved død ordnede husbonden tit hele begravelsen og støttede familien på anden måde. Husmændenes stilling var efter vor tids målestok, uværdig. Husmanden og hans familie kunne ikke leve af den ugeløn, de fik, hvilket førte til, at man tog selv. Han rapsede lidt hist og her og holdt på den måde livet oppe. Det var et træls liv at være husmand, og som eneste trøst havde han kun brændevinen. At der samtidig blev set ned på husmanden, vidner følgende om. Ved sygdom blev lægen hentet i vogn fra landsbyen Østervrå. Hvis ikke han var hjemme, måtte man vente, somme tider i flere timer. Før han satte sig i vognen, havde han altid foruden taske 2 store stoppede træpiber, een til vejen hen og een til vejen hjem. Hvis det så var en husmandsfamilie, besøget gjaldt, udbrød han altid: Det skravl er ikke værd at reparere på. Den løse medhjælp blev i reglen leveret fra egnens arbejdsløse. Det kunne være unge og ældre folk. Det var mest i høstens tid eller om efteråret, når det store»62«tærskeværk, hvis trækkraft var et stort lokomobil, blev lejet for at tærske en del af sæden. Der skulle stort mandskab til, idet kornet skulle føres til det faststående værk, og den løse halm samt korn og avner skulle bæres væk. Også til at rense de mange kilometer lange åbne grøfter blev der brugt løs medhjælp. Her gaves der altid akkord, men ved andre arbejder fik de den gængse dagløn samt kosten. Disse arbejdere var henvist til lediggang, især om vinteren, men i stedet for at få fattighjælp, satte kommunen tit arbejde i gang med stenslagning eller henviste til skovarbejde. Ved snerydning kom disse arbejdere også til at virke med. Dengang blev landmændene også tvunget af kommunen til at rydde vejen for sne uden betaling, men i stedet for selv at møde, lejede de så de arbejdsløse til at gøre arbejdet. Foruden landarbejderne kom der ofte nogle af landevejens børn i høstens tid og tilbød sig. I reglen var det forhutlede stakler, der nok ville arbejde, men ofte forsvandt efter den første udbetaling. De kaldtes»bissere«, og da de oftest var fulde af utøj, blev de anvist soveplads i høet eller i fodergangen til hestene. Gav man disse arbejdere arbejde i en mindre travl tid, var det altid uden løn, eller også fik vedkommende engang imellem en pakke skråtobak som vederlag for arbejdet. Ligesom på andre større herregårde var der spøgeri på Hejselt, altid sidst på efteråret omkring november hørtes tydeligt en vogn med et firspand for, der kørte op foran hovedbygningen, og et menneske gik ind på kontoret, hvor han opholdt sig i nogle minutter, hvorefter køretøjet igen stormede ud af gården. Rygtet gik, at en tidligere ejer, med drik og kortspil, i dette kontor havde franarret en bygmester hele hans fortjeneste. En meget mærkelig, men sandfærdig hændelse, skete på Hejselt i firserne; de dårlige tider bevirkede, at den daværende ejer sad meget dårligt i det rent økonomisk. Om sommeren nedbrændte gården i et uvejr. Under det efterfølgende forhør fattede herredsfogeden mistanke til ejeren, for selv at have påsat branden. Gården var højt assureret i forhold til de dårlige bygninger. Da ejeren tilmed ikke var særlig afholdt af folkene, gik mange vidner ham imod, idet de mente, at uvejret slet ikke havde raset over egnen. Imidlertid samlede herredsfogeden stadig materiale sammen for at arrestere ejeren. Hen på efteråret fik han fat i et godt vidne, en ung mand som under hele uvejret havde opholdt sig i en høstak sammen med en pige, medens regnen strømmede ned. Herredsfogeden kørte sammen med en betjent fra Sæby til Hejselt for at bringe ejeren i arrest. På dette tidspunkt var gårdens avlsbygninger igen opført, hovedbygningen var ikke brændt. Ejeren tog pænt imod gæsterne, og efter et større traktement gik de ind i kontoret. Her fremlagde herredsfogeden den nye sigtelse, men ejeren bedyrede sin uskyld og mente, at det var en hævnakt, idet han for nylig havde haft en strid med vidnet. Det havde været meget lummert denne efterårsdag, og et tordenvejr brød løs under forhandlingerne, og et lyn slog ned, gården nedbrændte igen. Ejeren sprang nu op og slog i bordet for herredsfogeden og sagde: Herren er mit vidne på, at således gik det også til den første gang. Sigtelsen mod ham blev straks hævet. Noter: 1 Kneget, æltet. 2 Kalveost betegnelse for sylte lavet af kalvekød. 3 Med nabogårde menes omliggende bondegårde. Kommentar Beretningen (NEU nr ) er skrevet 1961 som besvarelse af NEU's spørgeliste om tjenestefolks forhold. Axel Thrane var da flyttet ind i en villa efter et langt liv som landmand. Faderen døde i 1895, da beretteren var 3 år, og moderen styrede da Hejselt med den ældste søn som bestyrer, indtil gården blev solgt i Drengen drømte om at gå i faderens fodspor, men da han var uddannet som landvæsenselev og havde været forvalter og overforvalter på forskellige herregårde, var der lukket for indvandring til Amerika. I stedet tog

4 Axel Thrane imod et tilbud fra Litauen, og der var han i 12 år inspektør på en række storgodser. Han nåede lige at komme hjem før krigen, således at han kunne købe sig en gård i Vendsyssel. Endnu dyrker han i sin høje alderdom jagtens glæder. Beretningens skarpe iagttagelser og knappe stil har den tilfælles med en række tilsvarende beretninger i NEU, skrevet af folk med storgårde som virkeplads. Herregården Hejselt er nævnt allerede i middelalderen. I 1688 hørte der ca. 40 ha pløjet jord til den, det vil sige 3 til 4 gange mere end en almindelig bondegård på egnen. Den må allerede da betegnes som en mindre herregård, der havde svært ved at bære udgifterne til en adelig families levefod, selv om der til hovedgården hørte en række fæstegårde, hvis beboere havde arbejdspligt på herregården. I 1738 fik gården borgerlig ejer, og i anden halvdel af 1800årene blev de sidste fæstegårde bortsolgt. Denne historie har Hejselt fælles med en lang række andre herregårde ikke mindst i Vendsyssel. Hejselt havde omkring århundredskiftet fået et tilliggende på 200 hektarer. Den repræsenterer en storgård med meget stor afstand mellem herskab og tyende socialt og kulturelt, men antallet af led i kommandostrukturen er ikke stort sammenlignet med herregårde med flere tusinde tønder land under plov og med skov, mølleri, ålegård og andre indtægtskilder forbundet med agerbruget. Ole Højrup Skagen den 16. marts 1909 Kære Brødre Strenge tider Tak for Roerne som jeg modtog for lang tid siden, jeg har ventet på at høre et par ord fra eder da jeg vist har skreven sidst. Nu til April har jeg fået plads hos en fiskehandler, jeg har fæstet mig væk for et år og i den tid skal jeg have 7,25 kroner og fri fisk til husholdningen det er jo ikke så stor en løn men det er jo hver dag hvordan vejret er og fisken er da også meget vær, så jeg synes slet ikke det er så tosset, så har jeg gjort det sådan at jeg skal have penge hver måned, så bliver det en god skilling, jeg synes det er bedre end ugeløn, når man kan undvære dem, den går man så let og klatter væk, nu har jeg ikke haft noget at gøre i den sidste måned, der er ingen verdens ting at lave nogen steder så nu har vi ædt al fortjenesten op som vi sidst skrev om, så hvis i har tid på penge og i kan undvære 25 kr vil jeg gerne om i vil sende dem så snart i kan for der er jo længe til den første maj og før kan jeg ikke vente at få penge, hvis det havde været tøvejr kunne jeg nok have fået lidt at gøre men ved det de fryser kan der ikke kommes i jorden, vil i ikke også samtidig sende mig en sæk kløverhø da jeg har 2 kaniner der har fået unger og jeg kan ikke få noget hø at give dem nogen steder. Snuset jeg lovede Gerhardt kan jeg ikke skaffe der er ikke mere end den ene slags, hvis du vil have mere af det kan du lade mig det vide, så skal jeg sende det, men det lod jo til at du ikke brød dig om det at du kunne få samme slags dernede, men hvis du vil have noget skal jeg sende det. Jeg ved ikke hvordan det går om jeg kommer derned til valg, for så er jeg i plads til den tid og hvis fiskehandleren vil derned så kommer jeg nok ikke for vi kan jo ikke komme af sted begge to, men hvis ikke han vil så kommer jeg jo nok. Vi har det ellers godt vi har da livet alle sammen og det er jo det vigtigste af det hele, nu venter vi jo så en af eder når i kan få tid og se lejlighed til at komme af sted. Nu var der vist ikke mere af bemærke den gang, lev nu vel og en kærlig hilsen sendes eder, fra os alle heroppe i norden. Kristine og Peter Veesgaard Efterskrift.: Peter Vesgaard er født den 16. april 1874 i Flade sogn og han var morbroder til Sadelmager Erhard Weesgaard Olesen som havde forretning/værksted i et for længst nedrevet hus der hvor elinstallatør Preben Damtoft nu bor. Erhard overtog forretningen efter sine forældre Sadelmager Jens Andreas Olesen og Anine Thomine Caroline Christensen Weesgaard, de er begge to begravet på Østervrå kirkegaard. Erik Wulff

5 Afskrift af Vendsyssel Tidende fredag den 15. maj Søndag den 17. maj fylder Niels Højbjerre, Østervrå 90 år. Højbjerre er født i det daværende Nr. Bondesholdt sogn i Jerslev, men har tilbragt det meste af sin barndom på gården Tørholm ved Østervrå. Som 14-arig kom han i tjeneste pa den gamle kro i Østervrå, senere var han et par år på landet, men kom tilbage på kroen som staldforpagter i nogle år, indtil han henimod århundredeskiftet blev kusk på postvognen Hjørring-Østervrå. I 1909 overtog han selv postturen og drev denne indtil banens åbning i Herefter slog Højbjerre sig på landbruget og havde forskellige ejendomme omkring Østervrå: Rudbæksholm, Skellet og Lindenborg. I 1925 kom han igen til Østervra som vært pa Østervrå Afholdshotel, som han drev indtil Efter afståelsen af hotellet købte han et hus i Skolegade. Her mistede han sin hustru, og i de senere år har Højbjerre boet i Strømgade sammen med en datter, der er fodspecialist i Østervrå. Højbjerre har som ingen anden fulgt Østervrå bys udvikling, og han kan stadig med sit djærve lune levendegøre personer og begivenheder år tilbage i tiden. Skulle det knibe lidt med hukommelsen, når det drejer sig om nøjagtigt at tidsfæste bestemte begivenheder, har han en righoldig samling af avisudklip, notater og billeder at ty til. Her er der oplysninger at hente fra de sidste halvtreds ar af egnens historie, og samlingen er ikke uden kulturhistorisk værdi. Det lyder mærkeligt i vore øren, at postvognen med sin lukkede trækasse uden så meget som et vindue var den eneste forbindelse med omverdenen, men tiden var en anden dengang, kravene var små og livet hårdere og mere nøjsomt. Til gengæld var livsytringerne, som de udfoldede sig på kroen, ofte voldsomme. Det var ikke noget særligt bemærkelsesværdigt, ja, det hørte nærmest til dagens orden at drikke sig fra sans og samling. Det var for en stor del de indtryk, Højbjerre modtog her, der var baggrunden for, at han sluttede sig til den frembrydende afholdsbevægelse, og gennem et langt liver er han gået stærkt ind for dette arbejde uden at lade sig rokke en tøddel fra sin overbevisning. Det var vel også denne indstilling, der fik Højbjerre til at gå ind til det helt ukendte arbejde som vært pa Østervrå Afholdshotel. Hotellet ejedes pa det tidspunkt af et interessentskab, der havde overtaget kroen, da den ved en kommuneafstemning blev nedlagt i Der var hidtil jævnlig skiftet vært, og det var ikke gået alt for godt. Det var således ikke nogen let opgave, Højbjerre påtog sig, men han og hans hustru drev i en 10- arig periode hotellet pa en måde, der overalt aftvang respekt. Det er fra denne tid Højbjerre huskes bedst; her, hvor der daglig kom mange mennesker, kom hans sprudlende vid og fortælleglæde rigtigt til deres ret, og hans historier og udtalelser kan man stadig høre citeret, når talen falder på gamle dage. Højbjerre har efter alderen et godt helbred og usædyanligt ve1bevarede åndsevner, men han er også ud af en livskraftig slægt. Af en søskendeflok pa ni er endnu fire tilbage, den ældste er 93 og den yngste 80 år. Østervrå forsvandt, men blev igen by. Landsbyen Østervrå forsvandt ved udstykningerne i begyndelsen af 1800-tallet. Så sent som omkring 1880 fandtes der kun et par huse i det, der i dag er Østervrå by. Før udstykningen var der ca. ni gårde i det daværende Østervrå. Den tidligere projektleder, Lars Bo Jensen ved Sæby museum, arbejdede i sidste halvdel af 1987 med arbejdets og dagliglivets historie i Østervrå. I en artikel i Vendsyssel Tidende fortalte han, at den væsentligste grund til Østervrås genopståen var tilladelsen til fri næring i de små bysamfund i forbindelse med anlæg af Sæby-Hjørring landevejen i Tilladelsen til fri næring blev givet i Senere blev Østervrå et jernbaneknudepunkt. I 1913 kom Hjørring-Østervrå-Hørby jernbanen, der havde forbindelse med Frederikshavn-Sæby Nørresundby-Fjerritslev banen. Hjørring-Hørby banen blev nedlagt i I 1924 åbnede Vodskov-Østervrå banen, som blev nedlagt efter kun 26 års forløb. I Østervrå havde man i tyverne og trediverne tanker om at gøre byen til et rigtigt jernbaneknudepunkt, og der blev arbejdet med planer om bygning af en privatbane fra Brønderslev til Østervrå og fra Østervrå til Frederikshavn, men amtmanden i Hjørring, der ikke kunne lide privatbaner, fik forhindret de nye jernbaneplaner. Lokalhistorisk er Østervrå en meget spændende by, fordi den i perioden fra midten af 1880 erne til midten af 1920 erne voksede med en kolossal fart. I den periode fik byen sit håndværks- og forretningsliv, og i samme tidsrum udbyggedes skole- og foreningslivet. Byen fik elværk, jernbane, andelsmejeri og meget andet. Efter en artikel i Vendsyssel Tidende.

6

SPEJLET ET TILBAGEBLIK

SPEJLET ET TILBAGEBLIK September 2009 No. 53 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening Kilde: De danske Apotekers Historie og Vendsyssel Tidende. Det gamle apotek i Østervrå. Efter at der den 28. juni 1891 var

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Til Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse.

Til Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse. Fra: Micella Caisgaard caisgaard@live.dk Emne: FW: SV: vedr sag omkring skimmelsvamp i ny erhvervet andelsbolig Dato: 15. jul. 2015 kl. 01.57 Til: Rita vinter eyesofshiva@icloud.com To: eyesofshiva@icloud.com

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling.

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling. TEKNIK & MILJØ Vej & trafik Dato: 10-06-2013 Sagsnr.: 12/13699 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejenkom.dk EAN-nr.: 5798005410157 NOTAT Åbøllingvej

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe INDHOLD 5 Trolden ved broen 6 Konen med æggene 7 Abdallahs hjælp 8 Cigaretskodderne 9 Bennys badekar 10 Landmandens ekspropriering 11 Den mindre kvikke tjener 12 Edderkoppen 13 Ræven, hønen og majskolben

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvem der først bliver vred, Dansk folkeeventyr

Hvem der først bliver vred, Dansk folkeeventyr Hvem der først bliver vred, Dansk folkeeventyr Der var engang et par folk; det var kun husmandsfolk, og de havde tre sønner. Den ældste hed Per, den anden hed Povl, og den yngste hed Hans; han gik for

Læs mere

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2011 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pelle Erobreren. Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet

Pelle Erobreren. Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet Pelle Erobreren Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Frilandsmuseets teateropsætning af Pelle Erobreren i 2013, men kan bruges til andre undervisningsfoløb.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere