SPEJLET ET TILBAGEBLIK
|
|
- Randi Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2008 No. 48 Hovedbygningen til Hejselt 1934 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening
2 Herskab og tjenestefolk på en lille herregård Af Axel Thrane Forsat fra sidste nummer For at være fuldgod karl skulle vedkommende helst have aftjent sin værnepligt, og som tidligere fortalt kunne bære 200 pund korn på»nakken«, som man sagde. Ligeledes skulle han ved græsslåningen kunne følge med forkarlen og husmændene. Han skulle kunne læsse et stort læs korn i marken og køre det hjem uden at vælte; skete det, måtte han bøde med en pot brændevin til den, der stak det op til ham igen. Ligeledes var det skik, at den, der mistede forken ved afstikningen i laden, måtte bøde med l pot brændevin til ham, der stod i»stanghullet«. Helt unge piger var en sjælden ting på de større gårde, og foruden at kunne gøre deres arbejde i almindelighed, skulle de kunne malke et hold køer på 20 stk. på 2 timer. Aflønning af karle og piger var meget forskellig fra gård til gård. På de større gårde var der som regel kun tale om aflønning i rede penge, men hos bønderne blev der så sent som op til århundredskiftet ofte betalt en stor del i naturalier, for eksempel uld eller klæde. De ganske unge, som tjente hos bønderne, blev kaldt»bæls«og lillepige. Deres arbejde bestod i at passe køer, får og gæs; ofte havde forældrene får eller en enkelt ko på græs hos bonden for en del af lønnen. Derudover fik de ofte et par træsko eller strømper, der altid var uldne og lange og selvfølgelig hjemmestrikkede. Dertil kunne de få en mindre skilling (pengebeløb). Denne tjenende stilling i de unge år var meget krævende og ofte alt for hård; tidligt skulle de op om morgenen, og hvis der var løsdrift, kunne kreaturerne volde store vanskeligheder. Hvis der var dårlig græsgang, søgte køerne hen i kornet, og var det»bissevejr«, var de slet ikke til at styre. Megen gråd i den anledning er blevet afgivet, især når husbonden var urimelig og skældte ud. For århundredskiftet var de ældre karle og piger gået over til løn, altså et fast pengebeløb. For de faste husmænds vedkommende var aflønningen delvis i naturalier. I reglen havde de tre tørveskær umiddelbart efter forårssåningen, derudover havde de gårdens heste og redskaber at bruge til egen jordlod, dog som oftest kun i fritiden om søndagen. Overgangen til ren pengeløn skete langsomt, eftersom der blev varer i forretningerne at købe. Det kunne ikke betale sig med det meget hjemmearbejde, men den væsentlige grund var sikkert politisk, idet socialismen havde fået grobund i Danmark, og tyendet begyndte at rejse hovedet og stille fordringer. De faste karle, som tit var husmandssønner fra egnen, fik deres tøj vasket og repareret hjemme, men karle langvejs fra fik en husmandskone til at ordne tøjet, og i mange år var betalingen 5 kroner. På de større gårde var der altid husmænd; nogle var faste og arbejdede hver dag på gården og fik ugeløn hver lørdag aften; andre sad i små huse med en mindre jordlod til og skulle arbejde visse dage om ugen, men uden betaling. Dog var disse husmænd noget afhængige af gården og fik flere naturalier, da de ellers ikke kunne klare sig. Ofte var der en enkelt lejlighed på gården, og da det blev almindeligt med at holde fodermester, boede vedkommende på gården. De faste husmænd fik morgenmad og middag på gården og selvfølgelig formiddags- og eftermiddagsmellemmad. Karlene og de faste husmænd var altid samlet på gården juleaften og til høstgildet. Disse aftner blev store mængder af suppe og steg konsumeret. Ved høstgildet blev der bagefter danset og senere drukket kaffe. Ved denne fest kunne det undertiden gå livligt til. Der blev ikke i mit hjem givet spiritus, men folkene bragte det med, og ofte kom der fremmede karle med en dunk brændevin. De fremmedes nærværelse gav tit anledning til slagsmål, og så var det altid en urolig nat. Høstgildet blev altid holdt en lørdag aften, for at rusen kunne soves ud om søndagen. De husmænd, der selv havde jord, arbejdede ofte på akkord eller på deling. Ved plejltærskning fik de ved opmåling af kornet en vis part, og ved kartoffeloptagning ligeledes, for eksempel hver tiende eller hver ottende række. Disse rækker skulle blive stående og tages op allersidst. I rede penge fik husmændene før århundredskiftet ca. 35 øre om dagen om vinteren, og 50 øre om sommeren. Ved gødningskørsel stod husmændene altid i møddingen, de fik da på akkord fra 3 til 5 øre pr. læs til deling og kunne da ved hårdt arbejde erholde nogle øre udover daglønnen. Husmændenes koner hjalp til i høst og med kartoffeloptagning, ligeledes ved den ret store tørveproduktion til gårdens forbrug; ved det sidste arbejde var de med til at»rane«og stable tørvene, dette arbejde var altid på akkord; deres løn var dog altid under mændenes. En kone hjalp også ofte til inde i huset og i haven, eller forestod den endelige bagning.
3 Forholdet mellem husbond og husmænd var i almindelighed godt; men det afhang dog af, hvorledes arbejdsgiveren var; således var det også i tilfælde af sygdom og død. Husbonden var dog pligtig til at hente læge og jordemoder. Ved død ordnede husbonden tit hele begravelsen og støttede familien på anden måde. Husmændenes stilling var efter vor tids målestok, uværdig. Husmanden og hans familie kunne ikke leve af den ugeløn, de fik, hvilket førte til, at man tog selv. Han rapsede lidt hist og her og holdt på den måde livet oppe. Det var et træls liv at være husmand, og som eneste trøst havde han kun brændevinen. At der samtidig blev set ned på husmanden, vidner følgende om. Ved sygdom blev lægen hentet i vogn fra landsbyen Østervrå. Hvis ikke han var hjemme, måtte man vente, somme tider i flere timer. Før han satte sig i vognen, havde han altid foruden taske 2 store stoppede træpiber, een til vejen hen og een til vejen hjem. Hvis det så var en husmandsfamilie, besøget gjaldt, udbrød han altid: Det skravl er ikke værd at reparere på. Den løse medhjælp blev i reglen leveret fra egnens arbejdsløse. Det kunne være unge og ældre folk. Det var mest i høstens tid eller om efteråret, når det store»62«tærskeværk, hvis trækkraft var et stort lokomobil, blev lejet for at tærske en del af sæden. Der skulle stort mandskab til, idet kornet skulle føres til det faststående værk, og den løse halm samt korn og avner skulle bæres væk. Også til at rense de mange kilometer lange åbne grøfter blev der brugt løs medhjælp. Her gaves der altid akkord, men ved andre arbejder fik de den gængse dagløn samt kosten. Disse arbejdere var henvist til lediggang, især om vinteren, men i stedet for at få fattighjælp, satte kommunen tit arbejde i gang med stenslagning eller henviste til skovarbejde. Ved snerydning kom disse arbejdere også til at virke med. Dengang blev landmændene også tvunget af kommunen til at rydde vejen for sne uden betaling, men i stedet for selv at møde, lejede de så de arbejdsløse til at gøre arbejdet. Foruden landarbejderne kom der ofte nogle af landevejens børn i høstens tid og tilbød sig. I reglen var det forhutlede stakler, der nok ville arbejde, men ofte forsvandt efter den første udbetaling. De kaldtes»bissere«, og da de oftest var fulde af utøj, blev de anvist soveplads i høet eller i fodergangen til hestene. Gav man disse arbejdere arbejde i en mindre travl tid, var det altid uden løn, eller også fik vedkommende engang imellem en pakke skråtobak som vederlag for arbejdet. Ligesom på andre større herregårde var der spøgeri på Hejselt, altid sidst på efteråret omkring november hørtes tydeligt en vogn med et firspand for, der kørte op foran hovedbygningen, og et menneske gik ind på kontoret, hvor han opholdt sig i nogle minutter, hvorefter køretøjet igen stormede ud af gården. Rygtet gik, at en tidligere ejer, med drik og kortspil, i dette kontor havde franarret en bygmester hele hans fortjeneste. En meget mærkelig, men sandfærdig hændelse, skete på Hejselt i firserne; de dårlige tider bevirkede, at den daværende ejer sad meget dårligt i det rent økonomisk. Om sommeren nedbrændte gården i et uvejr. Under det efterfølgende forhør fattede herredsfogeden mistanke til ejeren, for selv at have påsat branden. Gården var højt assureret i forhold til de dårlige bygninger. Da ejeren tilmed ikke var særlig afholdt af folkene, gik mange vidner ham imod, idet de mente, at uvejret slet ikke havde raset over egnen. Imidlertid samlede herredsfogeden stadig materiale sammen for at arrestere ejeren. Hen på efteråret fik han fat i et godt vidne, en ung mand som under hele uvejret havde opholdt sig i en høstak sammen med en pige, medens regnen strømmede ned. Herredsfogeden kørte sammen med en betjent fra Sæby til Hejselt for at bringe ejeren i arrest. På dette tidspunkt var gårdens avlsbygninger igen opført, hovedbygningen var ikke brændt. Ejeren tog pænt imod gæsterne, og efter et større traktement gik de ind i kontoret. Her fremlagde herredsfogeden den nye sigtelse, men ejeren bedyrede sin uskyld og mente, at det var en hævnakt, idet han for nylig havde haft en strid med vidnet. Det havde været meget lummert denne efterårsdag, og et tordenvejr brød løs under forhandlingerne, og et lyn slog ned, gården nedbrændte igen. Ejeren sprang nu op og slog i bordet for herredsfogeden og sagde: Herren er mit vidne på, at således gik det også til den første gang. Sigtelsen mod ham blev straks hævet. Noter: 1 Kneget, æltet. 2 Kalveost betegnelse for sylte lavet af kalvekød. 3 Med nabogårde menes omliggende bondegårde. Kommentar Beretningen (NEU nr ) er skrevet 1961 som besvarelse af NEU's spørgeliste om tjenestefolks forhold. Axel Thrane var da flyttet ind i en villa efter et langt liv som landmand. Faderen døde i 1895, da beretteren var 3 år, og moderen styrede da Hejselt med den ældste søn som bestyrer, indtil gården blev solgt i Drengen drømte om at gå i faderens fodspor, men da han var uddannet som landvæsenselev og havde været forvalter og overforvalter på forskellige herregårde, var der lukket for indvandring til Amerika. I stedet tog
4 Axel Thrane imod et tilbud fra Litauen, og der var han i 12 år inspektør på en række storgodser. Han nåede lige at komme hjem før krigen, således at han kunne købe sig en gård i Vendsyssel. Endnu dyrker han i sin høje alderdom jagtens glæder. Beretningens skarpe iagttagelser og knappe stil har den tilfælles med en række tilsvarende beretninger i NEU, skrevet af folk med storgårde som virkeplads. Herregården Hejselt er nævnt allerede i middelalderen. I 1688 hørte der ca. 40 ha pløjet jord til den, det vil sige 3 til 4 gange mere end en almindelig bondegård på egnen. Den må allerede da betegnes som en mindre herregård, der havde svært ved at bære udgifterne til en adelig families levefod, selv om der til hovedgården hørte en række fæstegårde, hvis beboere havde arbejdspligt på herregården. I 1738 fik gården borgerlig ejer, og i anden halvdel af 1800årene blev de sidste fæstegårde bortsolgt. Denne historie har Hejselt fælles med en lang række andre herregårde ikke mindst i Vendsyssel. Hejselt havde omkring århundredskiftet fået et tilliggende på 200 hektarer. Den repræsenterer en storgård med meget stor afstand mellem herskab og tyende socialt og kulturelt, men antallet af led i kommandostrukturen er ikke stort sammenlignet med herregårde med flere tusinde tønder land under plov og med skov, mølleri, ålegård og andre indtægtskilder forbundet med agerbruget. Ole Højrup Skagen den 16. marts 1909 Kære Brødre Strenge tider Tak for Roerne som jeg modtog for lang tid siden, jeg har ventet på at høre et par ord fra eder da jeg vist har skreven sidst. Nu til April har jeg fået plads hos en fiskehandler, jeg har fæstet mig væk for et år og i den tid skal jeg have 7,25 kroner og fri fisk til husholdningen det er jo ikke så stor en løn men det er jo hver dag hvordan vejret er og fisken er da også meget vær, så jeg synes slet ikke det er så tosset, så har jeg gjort det sådan at jeg skal have penge hver måned, så bliver det en god skilling, jeg synes det er bedre end ugeløn, når man kan undvære dem, den går man så let og klatter væk, nu har jeg ikke haft noget at gøre i den sidste måned, der er ingen verdens ting at lave nogen steder så nu har vi ædt al fortjenesten op som vi sidst skrev om, så hvis i har tid på penge og i kan undvære 25 kr vil jeg gerne om i vil sende dem så snart i kan for der er jo længe til den første maj og før kan jeg ikke vente at få penge, hvis det havde været tøvejr kunne jeg nok have fået lidt at gøre men ved det de fryser kan der ikke kommes i jorden, vil i ikke også samtidig sende mig en sæk kløverhø da jeg har 2 kaniner der har fået unger og jeg kan ikke få noget hø at give dem nogen steder. Snuset jeg lovede Gerhardt kan jeg ikke skaffe der er ikke mere end den ene slags, hvis du vil have mere af det kan du lade mig det vide, så skal jeg sende det, men det lod jo til at du ikke brød dig om det at du kunne få samme slags dernede, men hvis du vil have noget skal jeg sende det. Jeg ved ikke hvordan det går om jeg kommer derned til valg, for så er jeg i plads til den tid og hvis fiskehandleren vil derned så kommer jeg nok ikke for vi kan jo ikke komme af sted begge to, men hvis ikke han vil så kommer jeg jo nok. Vi har det ellers godt vi har da livet alle sammen og det er jo det vigtigste af det hele, nu venter vi jo så en af eder når i kan få tid og se lejlighed til at komme af sted. Nu var der vist ikke mere af bemærke den gang, lev nu vel og en kærlig hilsen sendes eder, fra os alle heroppe i norden. Kristine og Peter Veesgaard Efterskrift.: Peter Vesgaard er født den 16. april 1874 i Flade sogn og han var morbroder til Sadelmager Erhard Weesgaard Olesen som havde forretning/værksted i et for længst nedrevet hus der hvor elinstallatør Preben Damtoft nu bor. Erhard overtog forretningen efter sine forældre Sadelmager Jens Andreas Olesen og Anine Thomine Caroline Christensen Weesgaard, de er begge to begravet på Østervrå kirkegaard. Erik Wulff
5 Afskrift af Vendsyssel Tidende fredag den 15. maj Søndag den 17. maj fylder Niels Højbjerre, Østervrå 90 år. Højbjerre er født i det daværende Nr. Bondesholdt sogn i Jerslev, men har tilbragt det meste af sin barndom på gården Tørholm ved Østervrå. Som 14-arig kom han i tjeneste pa den gamle kro i Østervrå, senere var han et par år på landet, men kom tilbage på kroen som staldforpagter i nogle år, indtil han henimod århundredeskiftet blev kusk på postvognen Hjørring-Østervrå. I 1909 overtog han selv postturen og drev denne indtil banens åbning i Herefter slog Højbjerre sig på landbruget og havde forskellige ejendomme omkring Østervrå: Rudbæksholm, Skellet og Lindenborg. I 1925 kom han igen til Østervra som vært pa Østervrå Afholdshotel, som han drev indtil Efter afståelsen af hotellet købte han et hus i Skolegade. Her mistede han sin hustru, og i de senere år har Højbjerre boet i Strømgade sammen med en datter, der er fodspecialist i Østervrå. Højbjerre har som ingen anden fulgt Østervrå bys udvikling, og han kan stadig med sit djærve lune levendegøre personer og begivenheder år tilbage i tiden. Skulle det knibe lidt med hukommelsen, når det drejer sig om nøjagtigt at tidsfæste bestemte begivenheder, har han en righoldig samling af avisudklip, notater og billeder at ty til. Her er der oplysninger at hente fra de sidste halvtreds ar af egnens historie, og samlingen er ikke uden kulturhistorisk værdi. Det lyder mærkeligt i vore øren, at postvognen med sin lukkede trækasse uden så meget som et vindue var den eneste forbindelse med omverdenen, men tiden var en anden dengang, kravene var små og livet hårdere og mere nøjsomt. Til gengæld var livsytringerne, som de udfoldede sig på kroen, ofte voldsomme. Det var ikke noget særligt bemærkelsesværdigt, ja, det hørte nærmest til dagens orden at drikke sig fra sans og samling. Det var for en stor del de indtryk, Højbjerre modtog her, der var baggrunden for, at han sluttede sig til den frembrydende afholdsbevægelse, og gennem et langt liver er han gået stærkt ind for dette arbejde uden at lade sig rokke en tøddel fra sin overbevisning. Det var vel også denne indstilling, der fik Højbjerre til at gå ind til det helt ukendte arbejde som vært pa Østervrå Afholdshotel. Hotellet ejedes pa det tidspunkt af et interessentskab, der havde overtaget kroen, da den ved en kommuneafstemning blev nedlagt i Der var hidtil jævnlig skiftet vært, og det var ikke gået alt for godt. Det var således ikke nogen let opgave, Højbjerre påtog sig, men han og hans hustru drev i en 10- arig periode hotellet pa en måde, der overalt aftvang respekt. Det er fra denne tid Højbjerre huskes bedst; her, hvor der daglig kom mange mennesker, kom hans sprudlende vid og fortælleglæde rigtigt til deres ret, og hans historier og udtalelser kan man stadig høre citeret, når talen falder på gamle dage. Højbjerre har efter alderen et godt helbred og usædyanligt ve1bevarede åndsevner, men han er også ud af en livskraftig slægt. Af en søskendeflok pa ni er endnu fire tilbage, den ældste er 93 og den yngste 80 år. Østervrå forsvandt, men blev igen by. Landsbyen Østervrå forsvandt ved udstykningerne i begyndelsen af 1800-tallet. Så sent som omkring 1880 fandtes der kun et par huse i det, der i dag er Østervrå by. Før udstykningen var der ca. ni gårde i det daværende Østervrå. Den tidligere projektleder, Lars Bo Jensen ved Sæby museum, arbejdede i sidste halvdel af 1987 med arbejdets og dagliglivets historie i Østervrå. I en artikel i Vendsyssel Tidende fortalte han, at den væsentligste grund til Østervrås genopståen var tilladelsen til fri næring i de små bysamfund i forbindelse med anlæg af Sæby-Hjørring landevejen i Tilladelsen til fri næring blev givet i Senere blev Østervrå et jernbaneknudepunkt. I 1913 kom Hjørring-Østervrå-Hørby jernbanen, der havde forbindelse med Frederikshavn-Sæby Nørresundby-Fjerritslev banen. Hjørring-Hørby banen blev nedlagt i I 1924 åbnede Vodskov-Østervrå banen, som blev nedlagt efter kun 26 års forløb. I Østervrå havde man i tyverne og trediverne tanker om at gøre byen til et rigtigt jernbaneknudepunkt, og der blev arbejdet med planer om bygning af en privatbane fra Brønderslev til Østervrå og fra Østervrå til Frederikshavn, men amtmanden i Hjørring, der ikke kunne lide privatbaner, fik forhindret de nye jernbaneplaner. Lokalhistorisk er Østervrå en meget spændende by, fordi den i perioden fra midten af 1880 erne til midten af 1920 erne voksede med en kolossal fart. I den periode fik byen sit håndværks- og forretningsliv, og i samme tidsrum udbyggedes skole- og foreningslivet. Byen fik elværk, jernbane, andelsmejeri og meget andet. Efter en artikel i Vendsyssel Tidende.
6
VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereSpørgsmål til Karen Blixen
Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereSPEJLET ET TILBAGEBLIK
September 2009 No. 53 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening Kilde: De danske Apotekers Historie og Vendsyssel Tidende. Det gamle apotek i Østervrå. Efter at der den 28. juni 1891 var
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereMin første plads Oustrupgaard 1914
Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDilemmaløbet. Start dilemma:
Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs merePå Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.
1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,
Læs meredem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er
Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereNr. 43- Persillekræmmeren - 2007
Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.
Læs meregen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det
Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereGarbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed
E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereGODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:
GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereSide 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.
Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand
Læs mereEnghavegaard, Borup, matrikel 7
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,
Læs mere3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.
Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far
Læs merePeter Christensen, Nøragervej 5 Jerslev
Peter Christensen, Nøragervej 5 Jerslev Peter Christensen,Jerslev Spillemandsmusik FMFN efterår 1989/3 Den ældste af de tre spillemænd vi vil omtale er Peter Christensen, født i Krattet, Jerslev sogn.
Læs mereMen Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.
Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereNr. 6: At involvere sine børn
Nr. 6: At involvere sine børn Januar 2018: Der er før kommet hjælp fra børnene. Blandt andet stod en datter for at male køkkenet. Foto: Abelone Glahn Selvom vi var kommet bemærkelsesværdigt langt med saneringen
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereVejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.
Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereKort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.
Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af
Læs mereGyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:
Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereat du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.
Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,
Læs mereHans liv i korte træk
Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mere(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte
Læs mereFra broen ved Marius Pedersen 2012-2
Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.
Læs mereBare et andet liv Jim Haaland Damgaard
Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mere12. DECEMBER. Hennings fødselsdag
12. DECEMBER Hennings fødselsdag Det er helt underligt at være her i lejligheden, hvor jeg er født. Den er ikke ret stor og Hennings mor står i det lille køkken og er ved at lave boller og kakao til os.
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereHolme rundt i ældre billeder
Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,
Læs mereJeg besøger mormor og morfar
Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereHip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum
Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med
Læs mereBibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3
Bibelgnask Ruth 3 Erobringen af Jeriko Erobring af Kana ans land Josva dør Introduktion til Dommerbogen Kana anæernes religion var Israels største fjende Folket vender sig fra Gud Periode med fred +400
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereTre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s
en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt
Læs mereBiodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl.
Biodynamisk landbrug: Hos Bakkedalen er der kærlighed i hver en kartoffel DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, mawr@fyens.dk 05. februar 2019 kl. 11:08 I 35 år har Per Uglebjerg i mere eller mindre ubemærkethed
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereØstrig turen, september 2015.
Østrig turen, september 2015. Bjarne B sendte i vinteren en invitation ud til alle medlemmerne om at han ville lave en tur til Østrig sidst i August 2015 Der var hurtig udsolgt for det lille Berggasthof,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mere7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10
7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mereNo. 79. : Anne Christensdatter.
No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen
Læs mereHENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.
(Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER
Læs mere8. december Hans Snedker
8. december Hans Snedker 8. DECEMBER Hans Snedker bor lige ved siden af os. Han bor på en meget lille gård sammen med sin bror Rasmus. De har ingen koner, de er bare de to. Hans er ikke snedker, men husmand,
Læs mereSPEJLET ET TILBAGEBLIK
marts 2008 No. 47 Hovedbygningen til Hejslet 1934 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening Herskab og tjenestefolk på en lille herregård Af Axel Thrane Følgende beskrivelse vil udelukkende
Læs mereKirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00
1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers
Læs mereSiden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni
2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren
Læs mereErindringer Kammerater (Uddrag)
Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant
Læs merehistorien om Jonas og hvalen.
Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereKORNET. historien om Josef.
Side 3 KORNET historien om Josef 1 Gaver 4 2 En drøm 6 3 Josef skal dø 8 4 En brønd 10 5 Slave 12 6 En rig mand 14 7 Fange 16 8 Kongens drøm 18 9 Syv fede år 20 10 Kornet 22 11 Josefs brødre 24 12 Den
Læs mereJernovnen. Fra Grimms Eventyr
Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereMENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED
21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereHvordan kommer man i Himlen?
Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereLavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)
Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereÅr 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde
År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereside 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988
StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:
Læs mere(Oskar med sin farfar)
Mit navn er Oskar Habeck. Jeg er født den 20.6.2002 i Flensborg. Jeg boede syv år i en lille landsby som hedder Store Vi (Großenwiehe i nærheden af Flensborg). Jeg har en relativ stor familie, 3 brødre
Læs mereGudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784
Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil
Læs merePå børnehjem i Uganda
På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag
Læs mereTil Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse.
Fra: Micella Caisgaard caisgaard@live.dk Emne: FW: SV: vedr sag omkring skimmelsvamp i ny erhvervet andelsbolig Dato: 15. jul. 2015 kl. 01.57 Til: Rita vinter eyesofshiva@icloud.com To: eyesofshiva@icloud.com
Læs mere1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD
1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mere