OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27."

Transkript

1 OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Den offentlige debat er præget af en borgerlig myte: Forestillingen om, danske virksomheder er udsat for enormt pres og at der ikke er penge til ordentlige løn og arbejdsvilkår. Dette notat går i rette med den borgerlige myte for at slå en central pointe fast: Der er penge nok. Notatet er delt op i fem afsnit: 1. Direktørlønninger 2. Konkurrenceevnen 3. Overskud i virksomhederne 4. Udbytter i stedet for arbejdspladser 5. Indkomst- og formuefordeling i Danmark Vi håber, at notatet kan bidrage til at nuancere debatten om hvorvidt der er råd til en ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Det er vores vurdering, at der er stærkt behov herfor. 1

2 1. Direktørlønninger Ledernes løn stiger almindelig lønmodtageres falder Krisen har gjort skellet mellem ledernes og de almindelige ansattes løn større. Ser man på de private lederes lønudvikling hen over kriseårene 2009 til 2012, så er den steget med 13,2 pct., mens almindelige lønmodtagere (uden ledelsesansvar) har haft en lønfremgang på 6,8 pct. Tager man imidlertid højde for at priser samtidig er steget og dermed har udhulet lønnen, ja så er billedet et andet. Den reale aflønning af lederne er steget med 5 pct., mens den reale lønudvikling for almindelige lønmodtagere er faldet med 0,7 pct. Ikke blot har almindelige lønmodtagere i den private sektor oplevet et reallønsfald, men samtidig er ledernes løn fortsat med at vokse. Lønforskellen mellem den private sektors almindelige lønmodtagere og ledere er altså steget markant. Se figur 1 og 2. Den gennemsnitlige løn på det private arbejdsmarked var ifølge Danmarks Statistik 293,28 kr. i 2012, inklusive alle løndele. Topdirektørerne er blevet dobbelt så dyre under krisen Selvom lederne over en bred kam har fået mere i lønningsposen, så står det ikke mål med de danske topchefers lønudvikling. Topchefernes løn er stukket helt af fra lønningerne hos almindelige lønmodtagere. Ifølge PwC og Ugebrevet A4 er den gennemsnitlige topdirektørs løn gået fra at svare til 15 gennemsnitlige LO-lønninger til nu at svare til 30 på blot 6 år. På trods af den økonomiske krise, der er blevet brugt til at retfærdiggøre faldende realløn og mindre velfærd, steg topdirektørernes løn med 16 pct. fra 2011 til Næsten uden undtagelse har kraftigt stigende lønninger til direktørerne været tendensen i tre årtier. Fra 1983, hvor en topdirektør i gennemsnit fik kr., svarende til 1,8 mio. kr. i 2012-priser, og til 2012, hvor den gennemsnitlige C20-direktør henter 11 millioner kr. om året. Denne udvikling har været med til at skabe et stadigt større skel mellem folk på gulvet og direktørerne i hjørnekontorerne. Alligevel hører man altid den samme sang fra topcheferne om, at lønningerne skal ned, hvis hjulene skal komme i gang. Det er bare ikke deres egen løn, de tænker på. Læs mere på Enhedslistens temaside: Figur 1 Lønniveauet for ledere og lønmodtagere uden ledelsesansvar (2012-kr.) i den private sektor, Figur 2 Udvikling i lønnen for ledere og lønmodtagere uden ledelsesansvar (2012-priser) i den private sektor, 2009=100 Anm.: Lønnen er»fortjeneste pr. præsteret time«i løbende priser omregnet til 2012-kr. ved deflation med forbrugerprisindekset. I figur 2 er lønudviklingen indekseret med 2009 som basisår. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel SAO12 og PRIS61. Egne beregninger. 2

3 2. Konkurrenceevnen Intet dansk konkurrenceevne-problem Konkurrenceevnen er et komplekst begreb og der er ikke én entydig definition af konkurrenceevne. De borgerlige og regeringen bruger oftest lønkonkurrenceevnen alene som udtryk for konkurrenceevnen 1. Det er imidlertid ikke nogen god målestok. Flere forskere og De Økonomiske Råd peger på, at konkurrenceevnen afhænger af en række andre faktorer: Produktivitet, teknologi, priskonkurrencen på de enkelte produkter. Et af de sikreste mål for, at det går godt for dansk erhvervsliv er det historisk høje og langvarige overskud på betalingsbalancens løbende poster, som udtrykker Danmarks stilling overfor udlandet. Siden 1990 har der været uafbrudt overskud undtagen i Efter 1998 er overskuddet blot blevet større og større. I 2012 var overskuddet på betalingsbalancen således ca. 110 mia kr. svarende til godt 5 pct. af BNP, mens den i 2013 foreløbigt er opgjort til 134 mia. kr. Se figur 3. Samtidig er det værd at bemærke, at det ikke er stigende indtægter på olie og naturgas, der har trukket overskuddet. Analyser af De Økonomiske Råd viser ligeledes, at når man ser på dansk eksports markedsandele er der ingen grund til at konkludere, at der er et konkurrenceevne-problem 2. Tidligere har analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Nationalbanken nået samme konklusion. Alligevel holder regeringen fast i lønkonkurrenceevnen, som målestok for om det går godt med dansk erhvervsliv. Figur 3 Betalingsbalancens løbende poster , mia. kr. (2013-priser) Kilde: Danmarks Statistik. Tabel NATHO09, PRIS61, BOP3. Egne beregninger. Anm.: Der er omregnet til 2013-priser ved brug af forbrugerprisindekset. Tal for 2013 er sum af kvartaler fra Danmarks Statistik, tabel BOP3, jf. også Danmarks Statistik Nyt nr. 68»Udenrigsøkonomi 2013: Eksport og investeringer bag rekordoverskud«. Online: 3

4 3. Overskud i virksomhederne Historisk opsparingsoverskud i virksomhederne Der er penge nok i de danske virksomheder. De sidste tre år har der været et rekordstort opsparingsoverskud i virksomhederne. I de ikke-finansielle selskaber, dvs. erhvervsvirksomhederne, er der i årligt i perioden lagt ca. 100 mia. kr. (årets priser) til kistebunden. Og i de første 3 kvartaler af 2013 var opsparingsoverskuddet mere end 70 mia. kr. Der er med andre ord masser af penge i virksomhederne til at skabe job og til en ordentlig løn. Se figuren nedenfor. Virksomhedernes overskud er på før-krise niveau Erhvervsvirksomhedernes overskud er ligeledes på niveau med overskuddene før krisen. Som man kan se har overskuddet fra 2011 til 2013 udvist en stigende tendens. Målt i årets priser var overskuddet i de ikke-finansielle selskaber i 3. kvartal 2013 det højeste i de kvartalsvise nationalregnskabstal. Målt i 2000-priser, er overskuddet i 3. kvartal 2013 det højeste siden 4. kvartal 2007 altså før krisen. Se figuren nedenfor. ift. den samlede investerede kapital, og på forrentningen af egenkapitalen. Fagbladet har lavet en undersøgelse, der viser, at overskudsgraden er den bedste i 10 år. Det samme er forrentningen af egenkapitalen. Rekordoverskud i danske virksomheder Der er også store overskud i resten af erhvervslivet. Det viser en anden analyse fra Fagbladet 3F. Problemet er bare, at virksomhederne ikke bruger pengene på at ansætte folk i stedet fyrer det medarbejdere til skade for beskæftigelsen. 4 Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Den private sektor har et ekstremt opsparingsoverskud dvs. de lægger ekstremt mange penge til side hvert år. Ifølge Danmarks Statistik og AE-rådet er der tale om mere end 150 mia. kr., som ikke bruges på reinvesteringer i fysisk realkapital. Pointen er: Der er masser af penge i virksomhederne. 5 Industrivirksomhederne scorer store overskud. Industrien i Danmark scorer igen store overskud efter krisen. Det kan man se på overskudsgraden, som måler profit Figur 4 Opsparingsoverskuddet i de ikke-finansielle selskaber , årets priser. Figur 5 Nettooverskud af produktionen i ikke-finansielle selskaber, 2005K1-2013K3 Anm.: Opsparingsoverskuddet er udtrykt ved nettofordringserhvervelsen. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel NATSO08. Anm.: Nettooverskud af produktionen for ikke-finansielle selskaber i hhv. årets priser og korrigeret for inflationen målt ved forbrugerprisstigningerne (2000-priser). Forbrugerprisindekset er omregnet til kvartalsgennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel NATKSO02 og PRIS12. Egne beregninger. 4

5 Tabel 1 Overskudsgrad og forrentning af egenkapital i industrivirksomhederne Overskudsgrad (pct.) 6,5 6,4 6,4 5,8 5,8 5,7 6,2 6,2 5,8 4,1 6,7 7,1 Forretning af egenkapital (pct.) 13,8 9,3 10,7 11,8 13, ,6 20,8 14,4 10,9 17,6 20,2 Kilde: Fagbladet 3 5

6 4. Udbytter i stedet for arbejdspladser Udbytter i stedet for arbejdspladser En stor del af det overskud, som virksomhederne tjener hjem bliver ikke brugt til investeringer i Danmark, som kunne give arbejdspladser. I stedet spares pengene op eller bruges til at investere i udlandet. Samtidig går en væsentlig del af overskuddet til udbytte til aktionærerne. Det er således en uproduktiv måde at bruge overskuddet på. I Berlingske opgjordes udbyttebetalingerne fra de største danske selskaber i 2011 og Opgørelsen viser, at de store selskaber havde eller stod til at udbetale store aktieudbytter. Sammenlagt med aktietilbagekøb 6 var der tale om udbytter for 33 mia. kr. i 2011 og for 41 mia. kr. i Forklaring fra en ekspert lød:»virksomhederne har rekordstore overskud, en historisk lav gæld og kæmpestore formuer sparet sammen.«7 I figuren nedenfor kan man se, at aktieudbytterne fra de VP-registrerede aktiertog et dyk fra 2008 til Men herefter er udbytter steget kraftigt målt i årets priser. Aktieudbytterne udbetales primært fra ikke-finansielle selskaber, som i 2013 har udbetalt godt 25 mia. kr. i aktieudbytter. Fremstillingsindustriens aktieudbytter udgør en væsentlig del af de ikke-finansielle selskabers udbytter. Siden 2008 er aktieudbytterne fra fremstillingsvirksomhed steget til næsten det dobbelte i 2013 målt i årets priser, således at de i 2013 lå på godt 10 mia. kr. I 2011 udbetalte fremstillingsindustrien udbytter for næsten 20 mia. kr. i årets priser. Store udbyttebetalinger siden krisen Ikke blot de store virksomheder betalte udbytter. Dette er et generelt træk ved de VP-registrerede aktier. Tabel 2 Udbytter og tilbagekøb fra de store danske selskaber , mio. kr. årets priser. Udbytte Tilbagekøb af aktier Udbytte i pct. af overskud efter skat Samlet A Nordea Bank pct. 40 pct Novo Nordisk pct. 45 pct TDC N/A 750 N/A N/A Tryg F pct. 35 pct Coloplast C pct. 32 pct Novozymes E pct. 33 pct FLSmidth & Co E pct. 33 pct H. Lundbeck pct. 30 pct Chr. Hansen Holding B pct. 40 pct Samlet Anm.: A: For 2012 er det foreslåede udbytte; B: 2011/12 og 10/11 omregnet fra euro til DKK; C: 2011/12 og 10/11; D: Beregnet på baggrund af oplyst udbytte og årets resultat; E: De har solgt egne aktier for 22 mio. kr.; E: De har solgt egne aktier for hhv. 156 og 165 mio. kr.; F: Foreslået aktietilbagekøb. Nordeas aktier er både registreret ved VP-centralen i Danmark og værdipapircentralen i Sverige. Derfor registreres kun en del af Nordeas udbyttebetaling af VP-centralen i Danmark. Kilde: Berlingske Sektion: Business. Side: 6-7.»Rekordudbytte fra de store virksomheder«. 6

7 Figur 6 Udbytter fra VP-registrerede aktier , mio. kr. årets priser Anm.: Tabellen viser aktieudbytter fra VP-registrerede værdipapirer. Enheden er mio. kr. i årets priser. Perioden dækker 2008M1 2013M11 og sammenregnet på år. December måned er altså ikke inkluderet i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel: DNVPDKU. Egne beregninger. Aktionærerne forgyldes i 2014 Der har siden 2010 været en stigning i udlodning af udbytter fra aktieselskaberne. I takt med at overskuddet i virksomhederne er vokset, der er færre medarbejdere og virksomhederne ikke investerer i samme grad, men sparer op i stedet, ser flere direktioner det som sin pligt at udbetale store udbytter. I 2013 skrev Nationalbanken, at danske udbytter er på det højeste niveau siden Og 2014 forventes at blive et rekordår for udbytter fra de største selskaber. 8 7

8 5. Indkomst- og formuefordelingen i Danmark Indkomst: De rige bliver rigere Indkomstfordelingen er stadig meget skæv og er blevet mere skæv hen over opturen og krisen. De rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere. I figuren nedenfor er vist den gennemsnitlige disponible indkomst i tiendedele (deciler) af befolkningen. 1. decil er den fattigste tiendedel af befolkningen og 10. decil er de rigeste 10 procent af befolkningen. Disponibel indkomst er indkomsten til rådighed (dvs. efter skatten er betalt). Som man kan se, var den gennemsnitlige disponible indkomst for den rigeste tiendeldel kr. om året. Til sammenligning er den disponible indkomst for en person i 6. decil blot kr. Den rigeste tiendedel sidder med andre ord på 21 pct. af den samlede disponible indkomst. Formuen: Enorm koncentration hos de rigeste 10 Det er også personer med de højeste indkomster, der har den største formue. I grafen nedenfor er gengivet hvordan formuerne er fordelt på indkomstdeciler, dvs. et kryds mellem indkomstgrupperne og deres formue. For eksempel havde personer i 10. indkomstdecil en gennemsnitlig nettoformue på 1,366 mio. kr. Heroverfor havde en gennemsnitlig person i 5. indkomstdecil en nettoformue på kr. eller hvad der svarer til 1/5 af den højeste indkomstdecils formue. Det svarer til, at den tiendedel (10. decil) med den højeste indkomst i 2009 ejede over 35 pct. af formuerne i Danmark. Den rigeste tiendedel ejede dermed næsten lige så meget som de fattigste 70 pct. af den danske befolkning (38,3 pct.). Uligheden i formuerne er imidlertid langt mere skæv mod toppen, når formuen opgøres på formuedeciler dvs. befolkningen opdelt efter størrelsen på formuen og ikke efter hvor stor indkomsten er. Nettoformuen var i gennemsnit 2,8 mio. kr. for en person blandt de 10 pct. mest formuende. Omvendt havde personer i den mindst formuende tiendedel en gennemsnitlig nettogæld på kr. En person i 5. decil dvs. nogenlunde midt i formuefordelingen, havde til sammenligning en nettoformue på blot kr. Det svarer til 2 pct. af formuen hos en person i 10. formuedecil. Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige formue hos en person i formuedecilerne. Samtidig viser figuren andelen af den samlede formue, som hver af formuedecilerne ejer. Fx ejer 10. formuedecil hele 70 pct. af den samlede formue i Danmark. En enorm rigdom koncentreret hos de allerrigeste. Figur 7 Gennemsnitlig disponibel indkomst for årige i Danmark 2011, fordelt på deciler. (2013-priser). Figur 8 Fordelingen af den disponible indkomstmasse i 2011 på deciler, som andel af samlet indkomst, pct. Kilde: AE (2013):»Fordeling og levevilkår 2013«9 8

9 Figur 9 Gennemsnitlig nettoformue i Danmark fordelt på indkomstdeciler, Figur 10 Gennemsnitlig nettoformue i Danmark fordelt på formuedeciler i 2009, 1000 kr. og andele Kilde: AE (2009). 11 Anm.: Figur 9 viser den gennemsnitlige formue (1000 kr.) for personer i hver af indkomstdecilerne. Figur 10 viser den gennemsnitlige formue (i 1000 kr.) for personer i hver af formuedecilerne, og den samlede formuemasse for den enkelte formuedecil. 9

10 Noter 1. Se fx Økonomi og Indenrigsministeriet (2013):»Økonomisk Analyse nr. 7: Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen?«og»økonomisk Analyse nr. 15: Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret«. 2. Se DØR (2013):»Dansk økonomi forår 2013«, Kap. 1, afsnit I Fagbladet ( ):»Industrien scorer rekordoverskud til ejere«. 4. Kilde: Fagbladet 3F ( ):»Rekordoverskud i danske virksomheder«. 5. Kilde: AE ( ):»Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau«. 6. Aktietilbagekøb er en mere indirekte form for udbytte, hvor aktien bliver mere værd, fordi selskabet opkøber aktier og lader dem udgå. Derved bliver der færre aktier, men virksomhedens værdi antages uændret i nogle tilfælde antages den at stige hvorved aktiekursen på de tilbageværende aktier stiger. Stiger kursen mere end hvad der er købt aktier tilbage for, da er gevinsten for aktionærerne ved tilbagekøb større end hvis selskabet blot havde udbetalt udbytter. 7. Kilde: Berlingske Sektion: Business. Side: 6-7.»Rekordudbytte fra de store virksomheder«. 8. Kilder: Jyllands-Posten, 11. december Sektion: Erhverv. Side 4.»Aktionærer forgyldes i 2014«. Jyllands-Posten, 8. april Sektion: Børs. Side 9.»Udbytter i voldsom vækst«. Nationalbanken (7. juni 2013):»Danske udbytter er på det højeste niveau siden 2006«. Online: 9. For en beskrivelse af forudsætningerne bag beregningen henvises til AE (2013)»Fordeling og levevilkår 2013«, s For en forklaring af beregningen af formuen, se AE (2009)»Formuer koncentreret blandt de rigeste«. Online: 11. Se AE (2009)»Formuer koncentreret blandt de rigeste«. Online: 10

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen Nr. 3 - juni 27 Indhold side: # 2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance # 4 # 6 # 7 # 8 # 9 Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Er der udsigt til bedre tider?

Er der udsigt til bedre tider? Er der udsigt til bedre tider? Nu har vi haft krise i 5 år. Vender det ikke snart? Måske skal vi på længere sigt vende os til at verden ser anderledes ud og hvad skal man så gøre i sin privatøkonomi/med

Læs mere